Lydmæssig optimering af Russervinduer. Miljøprojekt nr. 1417, 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lydmæssig optimering af Russervinduer. Miljøprojekt nr. 1417, 2012"

Transkript

1 Lydmæssig optimering af Russervinduer Miljøprojekt nr. 1417, 2012

2 Titel: Lydmæssig optimering af Russervinduer Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K Redaktion: Lars Sommer Søndergaard & Henrik S. Olesen DELTA Foto: Illustration: År: Kort: 2012 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Lydmæssig optimering af Russervinduer

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 6 SUMMARY AND CONCLUSIONS 8 1 INDLEDNING BAGGRUND PROJEKTETS FORMÅL OG AFGRÆNSNING 10 2 RUSSERVINDUET GENERELT RUSSERVINDUETS KONSTRUKTION RUSSERVINDUETS VENTILATIONSMÆSSIGE EGENSKABER RUSSERVINDUETS LYDMÆSSIGE EGENSKABER 13 3 EKSISTERENDE ERFARINGER MED RUSSERVINDUETS LYDMÆSSIGE EGENSKABER GENERELT FELTMÅLINGER LABORATORIEMÅLINGER LITTERATURSØGNING Fremgangsmåde Resultat Udvalgte litteraturhenvisninger 16 4 MÅLERESULTATER - LABORATORIEMÅLINGER MÅLEPLAN MÅLERUM MÅLEOBJEKTER MÅLESTØRRELSER OVERVEJELSER VEDRØRENDE KRAV TIL ÅBNINGSAREAL MÅLERESULTATER ÅBNE OPLUK Vindueshøjden Vinduestykkelsen Vinduesbredden Oplukkenes åbningsareal Højde af opluk Afstand til loft samt loftets lydabsorption Lydabsorberende materiale i hulrummet Persienner, lameller og gardiner i hulrummet Lydabsorberende folie i hulrummet Partikelfilter i hulrummet Glastypens betydning Sammenligning med åbentstående traditionelt vindue MÅLERESULTATER LUKKEDE OPLUK 78 3

4 5 MÅLERESULTATER - FELTMÅLING 79 6 DESIGNREGLER 81 7 KONKLUSION 82 BILAG 1 REFERENCE- OG LITTERATURLISTE 83 BILAG 2 LUFTSKIFTE I TRADITIONEL FACADE KONTRA RUSSERVINDUER NOTAT FRA HANSENPROFILE 85 BILAG 3 VURDERING AF VENTILATIONS-EFFEKTIVITET - NOTAT FRA COWI 86 BILAG 4 MÅLERESULTATER I TABELFORM 89 4

5 Forord Med baggrund i et stigende behov for vinduer, som har en god lydisolation også i åben tilstand er der gennemført et projekt med titlen Lydmæssig optimering af Russervinduer. Den undersøgte vinduestype Russervinduet blev valgt, da den forventedes at have såvel gode lydmæssige som ventilationsmæssige egenskaber. Der er gennemført et betydeligt antal laboratorieforsøg med forskellige udformninger af russervinduet samt en enkelt feltmåling. Denne rapport redegør for de udførte målinger og afledte konklusioner. Resultaterne er benyttet som grundlag for udarbejdelse af en praktisk guideline for optimering af russervinduer Designguide for bestemmelse af Russervinduers lydisolation. Projektet er gennemført af DELTA i samarbejde med H. S. Hansens Fabrikker A/S og Miljøstyrelsen har givet tilskud til projektet i form af projektstøtte indenfor tilskudsordningen Miljøeffektiv teknologi. Der er endvidere anvendt resultater fra et eksamensprojekt gennemført ved Syddansk Universitet med titlen Naturlig ventilation og støjreduktion Projektgruppen har bestået af Lars Sommer Søndergaard, Henrik S. Olesen og Dan Hoffmeyer fra DELTA og Søren Haubjerg Sørensen fra H. S. Hansens Fabrikker A/S. Hovedparten af målingerne er udført af Lars Sommer Søndergaard. H. S. Hansens Fabrikker A/S har bl.a. stået for fremstilling og montage af de benyttede vinduer. Der har til projektet været tilknyttet en følgegruppe bestående af Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen, Søren Haubjerg Søren, H. S. Hansens Fabrikker A/S og Henrik S. Olesen, DELTA. Projektrapporten er udarbejdet af Lars Sommer Søndergaard og Henrik S. Olesen. 5

6 Sammenfatning og konklusioner Rapporten omhandler projektet Lydmæssig optimering af Russervinduer gennemført af DELTA og H. S. Hansens Fabrikker A/S. Projektet er medfinansieret af Miljøstyrelsen under udviklingsprogrammet Tilskud til miljøeffektiv teknologi Russervinduet er opbygget som en dobbeltkonstruktion, typisk med stor hulrumsdybde, og med et opluk forneden i det udvendige vindueselement og et opluk foroven i det indvendige element. Rapporten beskriver indledningsvis resultater af tidligere feltmålinger af lydisolationen for vinduer af russervinduestypen udført i konkrete byggerier i forbindelse med renovering. Disse målinger gav lovende resultater. Før endelig projektplan blev fastlagt, blev der udført en litteratursøgning med henblik på at afdække, hvad der findes af relevante referencer på området. Resultatet af den relativt omfattende litteratursøgning var, at der stort set ikke tidligere er udført systematiske undersøgelser af lydisolationen for denne vinduestype. Der blev gennemført et betydeligt antal laboratoriemålinger, hvor betydningen af en række parametre blev undersøgt. Det drejer sig bl.a. om vinduets dimensioner (højde, bredde, tykkelse), åbningsareal af oplukkene samt mængde og udformning af lydabsorberende materiale i vinduets hulrum. Endvidere blev betydningen af vinduets montage i praksis undersøgt, dvs. afstand til loftet og loftets lydabsorberende egenskaber. Der blev foretaget en enkelt feltmåling, hvor et af vinduerne benyttet ved laboratorieforsøgene blev monteret i en bygning med facade mod en stærkt trafikeret vej. Overensstemmelsen mellem laboratorie- og feltresultater var tilfredsstillende. Projektets hovedkonklusion er, at de vigtigste parametre af betydning for russervinduets lydisolationen er vinduets højde, oplukkenes åbningsareal samt placering af lydabsorberende materiale i vinduets hulrum. Endvidere har afstanden til loftet betydning, især hvis loftet er lydabsorberende. Det konstateres, at sammenlignes lydisolationen for et åbentstående, traditionelt vindue og et typisk russervindue med samme åbningsareal, vil russervinduet have en lydisolation udtrykt som R w +C tr, der - afhængigt af russervinduets format og opbygning - er typisk 8-16 db bedre end lydisolationen for det traditionelle vindue. Der er på baggrund af resultaterne i denne rapport udarbejdet en guideline med titlen Designguide for bestemmelse af Russervinduers lydisolation, se reference [7]. 6

7 7

8 Summary and conclusions This report presents the results of the project Lydmæssig optimering af Russervinduer ( Optimizing the sound insulation of supply air windows ), carried out by DELTA and H. S. Hansens Fabrikker A/S. The project has been partly funded by the Danish Environmental Protection Agency. The supply air window investigated in this project is a double window construction with a considerable cavity, consisting of an outer part with an openable sash at the bottom, and an inner part with an openable sash at the top of the window element. Initially, this report describes the results of a few field measurements of the sound insulation of supply air windows mounted in connection with building renovations. The results of these field measurements were promising. Before determining the final test plan, an information retrieval was carried through with the purpose to find relevant references. The result of the relatively comprehensive information retrieval was that for the time being no systematic investigations of the sound insulation of this type of window seems to exist. A considerable number of laboratory measurements were carried out with the purpose to see the influence of a number of essential parameters (e.g. the dimensions of the window, the opening area of the openable sashes and adding sound absorbing material in the cavity of the window). Furthermore, the influence of the distance between the window and the ceiling and the absorbing properties of the ceiling was investigated. A single field measurement was carried out, where one of the windows used for the laboratory measurements was mounted in the façade of a building situated close to a street with heavy traffic. The agreement between field and laboratory results was satisfactory. The main conclusion of the project is that the most important parameters influencing the sound insulation is the height of the window, the opening area of the sashes and the amount and shape of sound absorbing material in the cavity. Furthermore, the distance to the ceiling and the sound absorption of the ceiling is of importance. If the sound insulation (R w +C tr ) is compared for an open, traditional window and the supply air window both with the same opening area, it is seen that the sound insulation of the supply air window is 8-16 db better than for the traditional window depending on the format and configuration of the supply air window. Based on the results presented in this report a guideline with the title Design guide to determine sound insulation of Supply Air Windows (in Danish) is prepared, see reference [7]. 8

9 9

10 1 Indledning 1.1 Baggrund Der er et stigende behov for vinduesløsninger, som har en god lydisolation, også i åben tilstand. F.eks. er der i Miljøstyrelsens vejledning 4/2007: Støj fra Veje, reference [1], i forbindelse med bygninger opført som f.eks. hulfyldning i stærkt trafikeret byområde fastsat krav om, at en vis støjgrænse skal opfyldes indendørs med vinduer åbnet 0,35 m 2. Der er her tale om et relativt stort åbningsareal, og det indendørs støjkrav kan ikke opfyldes med et åbentstående traditionelt vindue, når det udendørs støjniveau overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. En forøget lydisolation kan f.eks. opnås med en dobbelt vindueskonstruktion med et udvendigt og et indvendigt opluk forskudt i forhold til hinanden - det såkaldte Russervindue (se note). Denne konstruktion har endvidere den fordel, at vinduet i lukket tilstand har en meget høj lydisolation. Vinduestypen vurderes at være velegnet i såvel boliger som i kontorbyggerier, hospitaler, skoler mv. Der er gennem de seneste år udført nogle indledende laboratorieforsøg og enkelte feltmålinger med henblik på at dokumentere russervinduets lydmæssige egenskaber. De opnåede resultater ser lovende ud og tyder på, at der til trods for et relativt stort åbningsareal kan opnås en god lydisolation med vinduet i åben tilstand. På denne baggrund ønskes vinduestypen gennem dette projekt yderligere optimeret og dokumenteret. Projektet er gennemført som et samarbejde mellem DELTA og H. S. Hansens Fabrikker A/S og er medfinansieret af Miljøstyrelsen. Note: Vinduesprincippet blev benyttet i Vinterpaladset i Skt. Petersborg opført i 1762, og er således ca. 2 år gammelt. I 1998 forestod det danske ingeniørfirma NIRAS en restaurering af Vinterpaladset, og det oprindelige vinduesprincip blev genanvendt ved restaureringen. I Danmark blev vinduestypen efterfølgende kendt som Russervinduet. 1.2 Projektets formål og afgrænsning Projektets formål er gennem teoretiske overvejelser, beregninger, laboratorie- og feltforsøg at undersøge og optimere de væsentligste parametre af betydning for russervinduets lydisolation. Det er endvidere formålet at udvikle enkle værktøjer til lydmæssig dimensionering og optimering. Det er planen på et senere tidspunkt at gennemføre et fuldskalaforsøg med måling af lydisolation, reduktion af trafikstøj samt interviews af beboere/brugere i en bygning, hvor russervinduet benyttes. Dette projekt er baseret på vinduer udført med karm/rammekonstruktioner af aluminium. Det vurderes imidlertid, at alle eksisterende vinduestyper (træ, træ/alu, aluminium, stål og plast) kan udformes som russervinduer, og der er store frihedsgrader og variationsmuligheder i design og mekanisk udførelse. 10

11 2 Russervinduet generelt 2.1 Russervinduets konstruktion Vinduestypen er en dobbeltkonstruktion bestående af en udvendig del med en oplukkelig klap (efterfølgende benævnt opluk) forneden og en indvendig del med et opluk foroven. Det udvendige opluk er tophængt, og det indvendige opluk er normalt bundhængt. I Figur 1 er vist snittegninger for et typisk russervindue. Figur 2 viser fotos af et russervindue monteret i laboratoriet. Figur 1: Snittegninger for et typisk russervindue Ude Inde Vinduet vil normalt være udført med en motorstyring af de to opluk, som ved hjælp af f.eks. en fjernbetjening åbnes og lukkes synkront. Endvidere vil den indvendige vinduesdel ud over oplukket ofte være udført med en oplukkelig ramme, typisk sidehængt, som muliggør adgang til hulrummet mellem udvendig og indvendig del af den dobbelte vindueskonstruktion med henblik på bl.a. rengøring. Den oplukkelige ramme fremgår af Figur 1 og Figur 2. 11

12 Figur 2: Fotos af russervindue monteret i laboratoriet I hulrummet mellem udvendig og indvendig del kan monteres persienner, lameller eller gardiner, hvis funktion evt. kan være motorstyret. Der er mange muligheder rent designmæssigt med hensyn til udformning af russervinduet. Bl.a. er det muligt at benytte et enkeltglas i den udvendige del. Dette muliggør anvendelse af smalle og spinkle sprosser, hvilket i visse bygningstyper er ønskværdigt. 2.2 Russervinduets ventilationsmæssige egenskaber Dette projekt omhandler ikke vinduestypens ventilations- og varmemæssige egenskaber. Disse egenskaber skal derfor i dette afsnit blot omtales summarisk. Vinduets opbygning som en dobbeltkonstruktion med et udvendigt opluk forneden i den udvendige del og et opluk foroven i den indvendige del bevirker, at der tilvejebringes en opadgående luftstrøm i hulrummet. Dette sker som følge af skorstenseffekten, idet luften i hulrummet med samtidig ventilering typisk vil være 1-30 C varmere end luften udendørs. Ved at supplere den naturlige ventilation fra vinduet med mekanisk udsugning, fx i en hybrid ventilation, opnås en mere effektiv udnyttelse af skorstenseffekten. Med russervinduet i lukket tilstand opnås en varmeisolation langt bedre end normale lavenergivinduer. Der er her tale om et PlusEnergivindue, hvor varmetilskuddet er væsentligt større end varmetabet. 12

13 2.3 Russervinduets lydmæssige egenskaber Med åbne opluk forventes følgende parametre at have indflydelse på vinduets lydisolation: Vinduets dimensioner (bredde, højde og tykkelse) Oplukkenes højde Oplukkenes åbningsareal/åbningsvinkel Lydabsorberende materiale i hulrummet (f.eks. karmabsorbent) Indbyggede komponenter i hulrummet (persienner, gardiner mv.) Opbygning af udvendig og indvendig rude (kun mindre betydning) Afstanden mellem vinduets overkant og loftet samt evt. placering af lydabsorberende materiale på loftet Med lukkede opluk forventes følgende parametre at have indflydelse på vinduets lydisolation: Vinduets dimensioner (bredde, højde og tykkelse) Lydabsorberende materiale i hulrummet (f.eks. karmabsorbent) Opbygning af udvendig og indvendig rude Tæthed mellem karm og oplukkelige dele Indbyggede komponenter i hulrummet (persienner, gardiner mv.) (Formentlig kun mindre betydning) Mekanisk kobling mellem udvendig og indvendig karm 13

14 3 Eksisterende erfaringer med russervinduets lydmæssige egenskaber 3.1 Generelt Der har gennem en del år været udvist interesse for vinduestypen. F.eks. gennemførtes i 2002 et projekt 3 G vinduer udført for Energistyrelsen af DesignGroup. Det konkluderes, at der er interessante udviklingsmuligheder i denne vinduestype, også på det lydmæssige område, se reference [10]. Der er efterfølgende ikke sket væsentlige fremskridt, og det vurderes, at videre udvikling kræver et løft, hvad angår viden og dokumentation. Dette projekt medvirker til dette. 3.2 Feltmålinger Anvendelse af vinduer af russervinduestypen har hidtil været meget begrænset. Der skal her omtales to byggerier, hvor vinduer konstrueret som russervinduer er benyttet. Jægersborg Vandtårn, Gentofte Kommune I forbindelse med ombygning af Jægersborg Vandtårn til ungdomsboliger er en del af vinduerne udført som russervinduer. Vinduernes højde og bredde er henholdsvis 2,65 m og 0,65 m, og afstanden mellem oplukkene er ca. 1,75 m. Afstanden mellem udvendig og indvendig rude er 0,17 m, og tværsnitsarealet mellem ruderne er ca. 0,11 m 2. Der er ét russervindue i hvert rum. Niveaudifferencen mellem udendørs og indendørs A-vægtet støjniveau, målt med vejtrafik som støjkilde, er db afhængig af oplukkenes åbningsvinkel. (Udendørsniveau er en fritfeltsværdi, indendørsniveau er korrigeret til en efterklangstid på 0,5 s, og modtagerummets gulvareal er ca. 25 m 2 ), reference [8] Ørnegårdsvej, Gentofte Kommune I en boligbebyggelse på Ørnegårdsvej er en del af vinduerne udført som russervinduer. Vinduerne er opbygget som traditionelle russervinduer, men er monteret vandret liggende, dvs. har længste dimension i horisontal retning. Højde og bredde af det målte vindue er henholdsvis 0,45 m og 2,41 m, og afstanden mellem oplukkene er ca. 1,36 m. Afstanden mellem udvendig og indvendig rude er 0,23 m, og tværsnitsarealet mellem ruderne er ca. 0,10 m 2. Der er ét russervindue i hvert rum. Niveaudifferencen mellem udendørs og indendørs A-vægtet støjniveau, målt med vejtrafik som støjkilde, er db afhængig af oplukkenes åbningsvinkel. (Udendørsniveau er en fritfeltsværdi, indendørsniveau er korrigeret til en efterklangstid på 0,5 s, og modtagerummets gulvareal er ca. 7 m 2 ), reference [9]. 14

15 3.3 Laboratoriemålinger I efteråret 2008 gennemførtes ved Syddansk Universitet et eksamensprojekt omhandlende russervinduers lydisolerende egenskaber, se reference [12]. I projektet bestemtes ved laboratoriemålinger lydisolationens afhængighed af basale parametre som vinduets højde og tykkelse samt oplukkenes åbningsvinkel, og der blev søgt udledt en matematisk sammenhæng mellem disse parametre. Der udførtes endvidere målinger med en karmabsorbent samt med en persienne/et gardin i hulrummet. Målingerne gennemførtes i november H. S. Hansens Fabrikker A/S og DELTA var involveret i dette eksamensprojekt. Nærværende projekt bygger bl.a. på erfaringerne fra dette projekt. 3.4 Litteratursøgning Fremgangsmåde Det er i forbindelse med dette projekt ved litteratursøgning søgt afklaret, om der tidligere er udført relevante undersøgelser af russervinduers lydmæssige egenskaber. Litteratursøgningen er udført dels ved søgning direkte på relevante forskningsinstitutioners hjemmesider, dels ved generel søgning på Internettet ved hjælp af diverse søgemaskiner. Endvidere er udvalgte kongres-proceedings gennemset. Disse er bl.a. fundet via publikationerne Ny viden fra Miljøstyrelsen. Søgningen har været begrænset til vindueskonstruktioner af russervinduestypen, dvs. dobbeltkonstruktioner med et udvendigt og et indvendigt opluk, som er forskudt i forhold til hinanden. Generelle betegnelser for vinduer med mulighed for naturlig ventilation er f.eks.: - Ventilationsvindue - Supply air window (alternativt: air supply window) - Exhaust air window (når indeluften føres ud i det fri) - Air flow window - Air vented window Hvad angår forskningsinstitutioner mv. har søgningen primært været gennemført på følgende: - ift Rosenheim (Institut für Fenstertechnik e.v.), Tyskland - CSTB Centre Scientifique et Technique du bâtiment), Frankrig - BRE Building Research Establishment, England - SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut, Sverige - VTT Technical Research Centre of Finland, Finland - SINTEF Byggforsk, Norge - TNO, Holland Resultat Resultatet af litteratursøgningen er, at det tilsyneladende er yderst begrænset, hvad der er udført af undersøgelser vedrørende lydmæssige egenskaber for naturligt ventilerede vinduer af russervinduestypen, bortset fra et par danske referencer omhandlende målinger udført i felten, reference [8] og [9]. Der er dog fundet nogle få referencer vedrørende lydisolationen for åbentstående traditionelle vinduer, f.eks. reference [13] til [16]. Der er endvidere fundet en enkelt reference vedrørende russervinduers varmemæssige egenskaber, reference [20]. 15

16 Endelig kan nævnes, at der er en del referencer vedrørende anvendelse af aktiv støjdæmpning af vinduer, specielt dobbeltkonstruktioner med stor hulrumsdybde, reference [21] til [26]. Denne teknik kunne være relevant i forbindelse med russervinduer, såvel i lukket som i åben tilstand. Konklusionen af litteratursøgningen er således, at det med stor sandsynlighed kan fastslås, at der ikke tidligere er udført detaljerede og systematiske undersøgelse af russervinduers lydmæssige egenskaber baseret på laboratorieforsøg Udvalgte litteraturhenvisninger Til trods for, at der kun er fundet ganske få referencer, som direkte omhandler russervinduers lydmæssige egenskaber henvises alligevel til en række udvalgte referencer, som muligvis kunne være af interesse for vinduesudviklere, rådgivere m.fl., se referencerne [10] til [26] i reference- og litteraturlisten i bilag 1. 16

17 4 Måleresultater laboratoriemålinger 4.1 Måleplan I dette projekt er følgende parametre, som forventes at have indflydelse på russervinduets lydisolation, undersøgt eksperimentelt gennem en række laboratorieforsøg: Vinduets dimensioner (højde, bredde, tykkelse) Oplukkenes højde Oplukkenes åbningsareal Lydabsorberende materiale i vindueshulrummet Persienner, lameller og gardiner i vindueshulrummet Lydabsorberende folie i vindueshulrummet Pollenfilter/partikelfilter i vindueshulrummet Rudeopbygning Afstand fra øverste opluk til loftet Lydabsorberende materiale på loftet 4.2 Målerum Alle laboratoriemålinger er udført i DELTA s målerum på Teknologisk Institut, Aarhus. Målefaciliteterne omfatter tre rum på række: et senderum i midten og et modtagerum på hver side af senderummet. Figur 3 viser et vandret snit i målerummene, hvor rum 1 er senderummet og rum 2 og 3 modtagerummene. I Figur 4 vises et lodret snit i målerummene. Måleåbningen mellem rum 1 og 2 har dimensionerne 2120 mm x 12 mm, mens åbningen mellem rum 1 og 3 har dimensionerne 4210 mm x 2600 mm. Rum 1, 2 og 3 har volumenet henholdsvis 117,7 m 2, 64,8 m 2 og,7 m 2. Målerummene opfylder alle krav i DS/EN ISO , reference [5]. Den store måleåbning mellem rum 1 og 3 er tilpasset russervinduernes dimensioner ved opbygning af lette vægkonstruktioner med høj lydisolation, i hvilken vinduesåbningen er etableret. Vandret snit i de lette vægkonstruktioner er vist i Figur 5. Tykkelsen af de to konstruktioner er hhv. ca. 220 mm og ca. 320 mm. Bemærk: Ved målingerne mellem rum 1 og 3 er vinduet vendt på hovedet i forhold til normal montage, hvor det udvendige opluk sidder forneden og det indvendige opluk foroven. Under målingerne er det udvendige opluk således placeret foroven og det indvendige forneden. Dette er gjort for - i de givne laboratoriefaciliteter - at opnå målebetingelser, som bedst muligt illuderer forholdene i praksis. Endvidere forenkler det forsøgene med afstand til loft og loftets absorption, idet modtagerummets gulv fungerer som loftsflade. 17

18 Figur 3: Vandret snit i målerummene. Figur 4: Lodret snit i målerummene. Figur 5: Vandret snit i let vægkonstruktion opbygget i åbningen mellem rum 1 og 3. Væggen vist i øverste snit er anvendt ved måleserie 0 og væggen i nederste snit ved måleserie 2 og 3. (Vedrørende måleserie, se afsnit 4.3.) 4.3 Måleobjekter Der blev anvendt vinduer med tre forskellige højder: 1480 mm, 1930 mm og 2380 mm. Alle vinduer havde bredden 1230 mm. Højden af udvendigt og indvendigt opluk var henholdsvis 300 mm og 0 mm, se Figur 6. Der blev endvidere benyttet et vindue, hvor højden af udvendigt og indvendigt opluk begge var 0 mm. Oplukkene var motorstyrede og blev åbnet/lukket synkront ved hjælp af en fjernbetjening. 18

19 Hovedparten af målingerne blev foretaget med den samme kombination af udvendig og indvendig ruderudeopbygning, men enkelte målinger blev udført med en alternativ rudekombination (omtales senere). Målingerne blev foretaget i 4 serier, hvor serie 1 blev udført i åbningen mellem rum 1 og 2, mens serie 0, 2 og 3 blev udført i den reducerede åbning mellem rum 1 og 3. Måleresultater anvendt i rapporten er vist i bilag 4. SERIE 0: Serie 0 består af måling 1 til 67 og omfatter målinger udført i forbindelse med det i afsnit 3.3 omtalte eksamensprojekt ved Syddansk Universitet, se reference [12]. Disse målinger havde primært til formål at undersøge betydningen af vinduets højde og tykkelse, se Figur 6 og Figur 15. SERIE 1: Serie 1 består af måling 101 til 105 og omfatter enkelte målinger foretaget på et åbentstående almindeligt tophængt vindue i standardformat 1230 mm x 1480 mm. Vinduet var monteret i måleåbningen mellem rum 1 og 2, hvor måleåbningens højde ved hjælp af et betonelement blev reduceret til 10 mm. Fotos af det tophængte vindue er vist i Figur 8. SERIE 2: Serie 2 består af måling 201 til 247, og er målinger foretaget på primært vindueselementerne med den mellemste højde (1930 mm). Her blev bl.a. betydningen af henholdsvis afstanden mellem øverste opluk og loftet og loftets lydabsorberende egenskaber undersøgt. Desuden er betydningen af oplukkenes højde undersøgt. Dette er gjort ved hjælp af en kombination af det indvendige vindueselement i den største højde (2380 mm) og en udvendig trækonstruktion, hvor forskellige højder af det udvendige opluk kan etableres, se Figur 9 og Figur 10. SERIE 3: Serie 3 består af måling 301 til 364 og er målinger foretaget på det højeste vindueselement (2380 mm) i en udformning, hvor udvendigt og indvendigt opluk begge har højde 0 mm, se Figur 7. 19

20 Figur 6: Opstalt og lodret snit af vindueselementerne anvendt ved måleserie 0 og 2. Figur 7: Opstalt og lodret snit af vindueselementerne anvendt til måleserie 3. 20

21 Figur 8: Åbentstående, tophængt vindue anvendt ved måleserie 1. Set fra indvendig og udvendig side (henholdsvis venstre og højre foto). Figur 9: Udvendig trækonstruktion anvendt til undersøgelse af betydningen af oplukkenes højde. Oplukkenes højde er henholdsvis 700 mm, 0 mm og 300 mm. 21

22 Figur 10: Trækonstruktionens opluk set fra siden. 4.4 Målestørrelser Måling af vinduers lydisolation i laboratorium udføres i henhold til DS/EN ISO serien Akustik-Laboratoriemåling af bygningselementers lydisolation, reference [2] til [5]. Målingerne udføres normalt i 1/3-oktavbånd i frekvensområdet 100 Hz-00 Hz, eventuelt i det udvidede frekvensområde Hz-00 Hz. Måleresultatet består således af en reduktionstalskurve bestemt af de 18, alternativt 21, 1/3- oktavværdier. Ved bestemmelse af reduktionstallene for traditionelle vinduer kompenseres for bl.a. vinduets areal. Dette betyder, at man ved måling på den samme vindueskonstruktion, men med forskellige dimensioner/arealer (indenfor visse begrænsninger), vil opnå stort set samme måleresultat. For f.eks. i forbindelse med sammenligning af produkter og til projekteringsbrug at kunne operere med en mere håndterbar størrelse omregnes 1/3-oktavværdierne til en enkelttalsværdi, R w, med to tilhørende spektrale tilpasningsled C og C tr i henhold til DS/EN ISO 717-1:1997, reference [6]. Hovedresultatet af en lydisolationsmåling i laboratorium udtrykt som enkelttalsværdi vil eksempelvis se således ud: R w (C; C tr ) = 38 (-2; -5) db De spektrale tilpasningsled C og C tr adderes til R w -værdien, hvorved den tilpasses følgende støjtyper: 22

23 Støjkilde - Typiske aktiviteter i en bolig (samtale, musik, TV mv.) - Legende børn - Togtrafik ved middel og høj hastighed - Motorvejstrafik ved mere end 80 km/t - Jetfly, kort afstand - Virksomhedsstøj i mellem og højfrekvensområdet - Vejtrafik i byer - Togtrafik ved lav hastighed - Propelfly - Jetfly, stor afstand - Diskoteksmusik - Virksomhedsstøj i mellem og lavfrekvensområdet Spektralt tilpasningsled C C tr Som nævnt ovenfor indgår vinduesarealet i bestemmelsen af reduktionstallene. Hvad angår russervinduet med lukkede opluk, er dette at betragte som et traditionelt vindue, som uden videre blot måles i henhold til DS/EN ISO metoden, reference [2] til [5]. Åbnes oplukkene ændrer russervinduet derimod karakter fra et traditionelt vindue til en konstruktion, som snarere kan betragtes som en kanal, gennem hvilken lyden transmitteres. Lydtransmission direkte gennem glassene bliver af mindre betydning, jo mere oplukkene åbnes. Den ovennævnte korrektion for vinduets areal ved måling på traditionelle vinduer vil derfor ikke være optimal for russervinduer. Dette betyder, at R w (C; C tr ) for et russervindue kun gælder for det aktuelle vindue og ikke for tilsvarende opbyggede vinduer med andre dimensioner. Det kunne derfor overvejes at benytte en anden målestørrelse for russervinduer, den element-normaliserede niveaudifferens, som i lighed med reduktionstallet måles i henhold til DS/EN ISO serien. Målestørrelsen benævnes D n,e og enkelttalsværdien D n,e,w (C; C tr ). Denne metode er beregnet for måling på små bygningselementer, ofte med et ikke veldefineret areal, som f.eks. udeluftventiler og kabelgennemføringer. Ved måling efter denne metode vil de lydisolationsmæssige egenskaber for ens konstruerede russervinduer, men med forskellige dimensioner umiddelbart kunne sammenlignes. Som det fremgår af ovenstående, er ingen af de to målestørrelser oplagte til beskrivelse af russervinduets lydisolation. Det er besluttet i dette projekt at betragte russervinduet som et traditionelt vindue, dvs. at lydisolationen opgives som reduktionstal og enkeltalsværdien R w (C; C tr ). I forbindelse med målinger, hvor lydisolationen for russervinduer med forskellig højde eller bredde sammenlignes, opgives både R w (C; C tr ) og D n,e,w (C; C tr ). R w (C; C tr ) og D n,e,w (C; C tr ) for samtlige målinger medtaget i denne rapport er angivet i bilag 4. Ønskes D n,e,w (C; C tr ) bestemt, kan dette gøres på basis af reduktionstallene ved en simpel omregning. 23

24 4.5 Overvejelser vedrørende krav til åbningsareal I vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Støj fra veje er der i afsnit anført følgende særlige krav gældende for nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder: Som det fremgår af ovenstående, skal der ved etablering af boliger i særligt støjbelastede områder være mulighed for at åbne vinduer i sove- og opholdsrum, uden at støjniveauet i disse rum overstiger L den = 46 db. Det forudsættes, at dette krav kan opfyldes med vinduerne åbnet svarende til et åbningsareal på 0,35 m 2 pr. vindue. 24

Russervinduer. Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1.

Russervinduer. Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. Russervinduer Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Miljøprojekt nr. 1609, 2014 Titel: Russervinduer Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø.

Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø. Rapport Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø. Udført for Miljøstyrelsen TC-100518 Sagsnr.: A581085-05 Side 1 of

Læs mere

Substitution af SF 6 i lydisolerende vinduer

Substitution af SF 6 i lydisolerende vinduer Miljøprojekt Nr. 727 2 Substitution af SF 6 i lydisolerende vinduer Dan Hoffmeyer DELTA Akustik & Vibration Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Siderne findes i pdf en VELFAC 200, del 1

Siderne findes i pdf en VELFAC 200, del 1 Moderne vinduer Titel Side VELFAC 201 Sidehængt vindue 22 VELFAC 207 Sidestyret vindue 24 VELFAC 2 Fast vindue 26 VELFAC 2 Topstyret vindue 2 VELFAC 220 Hjørnevindue VELFAC 229 Vendevindue 32 VELFAC 231

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus Side 1 af 9 Emne: Retningslinjer for vinduer Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet, at udstede

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

Rekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db

Rekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Bygningsakustiske målinger i EF Strandbo II, Østbanegade 45-47, 2100 København Ø. Side

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

VELFAC 100 Indadgående vinduer

VELFAC 100 Indadgående vinduer VELFAC 100 Indadgående vinduer Titel Side VELFAC 104 Side/bundhængt vindue 82 VELFAC 106 Bundhængt vindue 84 VELFAC 110 Fast vindue 86 VELFAC 134 Side/bundhængt altandør 88 VELFAC 110F Fast parti til VELFAC

Læs mere

Teknik / Bygningsakustik. 4.3 Bygningsakustik 4.3. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Bygningsakustik. 4.3 Bygningsakustik 4.3. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Bygningsakustik 4.3 Bygningsakustik 4.3 Gyproc Håndbog 9 433 Teknik / Bygningsakustik 4.3 Bygningsakustik Indhold 4.3.0 Indledning... 435 4.3.1 Begreber... 436 4.3.2 Lydisolering... 438 4.3.3

Læs mere

Støjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa., tk@bygningsbevaring.

Støjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa., tk@bygningsbevaring. Støjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa., tk@bygningsbevaring.dk Nye forsøg har vist hvordan man billigt og enkelt opnår den bedste

Læs mere

Siderne findes i pdf en VELFAC 200, del 2

Siderne findes i pdf en VELFAC 200, del 2 VELFAC Moderne vinduer Titel Side VELFAC 201 Sidehængt vindue 22 VELFAC 207 Sidestyret vindue 24 VELFAC 210 Fast vindue 26 VELFAC 212 Topstyret vindue 28 VELFAC 220 jørnevindue 30 VELFAC 229 Vendevindue

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Sapa Building System. Vinduer 1074 SX

Sapa Building System. Vinduer 1074 SX Sapa Building System Vinduer 1074 SX 2 Kontorhus for KMD i Skejby, Århus, med Sapa vindue 1074. Arkitekt: Arkitema A/S. Opført 2007-2008 Sapa vinduessystem 1074 SX Nyudviklet vindue med med lav U-værdi

Læs mere

Rapport. Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer. Dan Brøsted Pedersen. Udført for Energistyrelsen

Rapport. Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer. Dan Brøsted Pedersen. Udført for Energistyrelsen Rapport Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer Dan Brøsted Pedersen Udført for Energistyrelsen AV 176/03 Sagsnr.: P8507 Side 1 af 55 November 2003 DELTA Dansk

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2. REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus 3 0 Side 1 af 10 Emne: Retningslinjer for altandøre Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet,

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

1. 2. MONTAGEVEJLEDNING Winvent til energirenovering af eksisterende vinduer. Friskluftindtag øverst i den udvendigt gående ramme

1. 2. MONTAGEVEJLEDNING Winvent til energirenovering af eksisterende vinduer. Friskluftindtag øverst i den udvendigt gående ramme 1. 2. Friskluftindtag øverst i den udvendigt gående ramme Friskluftindtag øverst i den indvendigt gående ramme I overramme-stykket udfræses et friskluftindtag dim.: (l) (216+79) mm x (b) 12 mm iht. den

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen UnitAl facadeprincipper HS Hansen a/s Bredgade 4, 940 Lem Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hshansen.dk Tekniske informationer UnitAl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt:

Læs mere

Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v. Jürgen Nickel, Rambøll

Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v. Jürgen Nickel, Rambøll Hvordan opnås et godt indeklima i lavenergiboliger? Temamøde 28. September Aalborg Universitet Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v., Rambøll Hvad er støj Rumakustik og bygningsakustik Krav

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision, 1.09.15 Tekniske informationer Hansen Unitl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt: Glastykkelse:

Læs mere

GLASV D ÆGGE O O G DøRE OR

GLASV D ÆGGE O O G DøRE OR GLASVÆGGE og døre INDOOR OVERSIGT ID31 HELGLAS GLAS *** LYD * MAX GLASBREDDE MAX GLASHØJDE DØRBREDDE DØRHØJDE 8 mm 34 db 1500 mm 2400 mm M9 M22+ 10 mm 35 db 1500 mm 2800 mm M10 M22+ 12 mm 37 db 1500 mm

Læs mere

Powerwall - facadeisolering

Powerwall - facadeisolering Powerwall - facadeisolering 1. Generelt 2. Savning og skæring af Powerwall plader 3. Montering af Powerwall 3,1 Generelt 3,2 Montering af Powerwall 4. Tapening 5. Fastholdelse af Powerwall isolering 1.

Læs mere

Case: Kopenhagen Fur

Case: Kopenhagen Fur indoordesign Case: Kopenhagen Fur Case: Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme Case: MLA-Gruppen Case: Mærsk Case: Komfo Case: DSB Case: Eitzen Chemicals Case: Endemol Case: Tivoli Case: Københavns Universitet

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

VELFAC 200 Helo - udadgående vinduer

VELFAC 200 Helo - udadgående vinduer Udvikling af VELFAC fra 1985 til i dag VELFAC, 2-lags rude (udgået 8) Konstruktion: træ/aluminium Rude: 4-16-4 Uw-værdi: 1,6 (2,9 i 1985) Energiklasse D, Eref: -40 Randzonetemperatur: 7,2º Markedsført

Læs mere

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø HVORFOR VÆLGE ALTIFLEX Altiflex interimsaflukning er et innovativt og fleksibelt system til midlertidig aflukning

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Akustisk design. med vægakustiske løsninger 2011-06-13

Akustisk design. med vægakustiske løsninger 2011-06-13 Akustisk design med vægakustiske løsninger 2011-06-13 Introduktion Et nedhængt loft er langt den mest almindelige akustiske behandling af et rum. I de fleste tilfælde er denne løsning også tilstrækkelig

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima)

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima) Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima) Udført for Energistyrelsen TC-100272 Sagsnr.: T204138 Side 1 af 36 9. september 2013. DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark

Læs mere

Genanvendelse af glasfibermaterialer. Miljøprojekt nr. 1455, 2012

Genanvendelse af glasfibermaterialer. Miljøprojekt nr. 1455, 2012 Genanvendelse af glasfibermaterialer Miljøprojekt nr. 1455, 2012 Titel: Genanvendelse af glasfibermaterialer Redaktion: Jakob W Nielsen Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for overvågning 8 5.

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Vrøgum Træ / Aluminiums Vinduer & Døre

Vrøgum Træ / Aluminiums Vinduer & Døre Vrøgum Træ / Aluminiums Vinduer & Døre Udviklet for naturen fra naturen Vi vil alle helst leve sundt og behageligt, men desværre kan vi ikke forvente, at jordens ressourcer varer evigt. Derfor er det i

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1 1.1 Montering af betjeningssnor på hjul Figur 1 Hvis betjeningssnor med hjul ikke er monteret på glasset gøres dette med en unbrako nøgle. Se efter at snorens længde er den rigtige til glassets højde.

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Værdien af god akustik i bygninger

Værdien af god akustik i bygninger DI Byg s forårskonference 26. marts 2015 4 Værdien af god akustik i bygninger Præsentation ved civ. ing. Claus Møller Petersen, Fagchef i Acoustica, Grontmij s akustikafdeling Værdien af god akustik i

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for

Læs mere

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet

Læs mere

Integrerede persienner. Sirius. Den unikke persienne - hæves nedefra og op. Det intelligente persiennesystem

Integrerede persienner. Sirius. Den unikke persienne - hæves nedefra og op. Det intelligente persiennesystem Integrerede persienner Sirius Den unikke persienne - hæves nedefra og op Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: I forhold til faste vægge øges det naturlige lysindfald, og arbejdsmiljøet forbedres

Læs mere

Sapa Building System. Energieffektive løsninger

Sapa Building System. Energieffektive løsninger Sapa Building System Energieffektive løsninger Omkring 8% af jordskorpen består af aluminium Sapa Facadesystem 4150 SSG Structural Glazing Vor Structural Glazing-løsning baseres på facadesystem 4150 med

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Sletten 22 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Sletten 22 Postnr./by: SIDE 1 AF 5 Adresse: Sletten 22 Postnr./by: Resultat 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-009656-001 Energikonsulent: Hans Tørnstrøm Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

To hurtige måder at lave lysninger på. VELUX lysningspanel VELUX lysningskit

To hurtige måder at lave lysninger på. VELUX lysningspanel VELUX lysningskit To hurtige måder at lave lysninger på lysningspanel lysningskit Danmark A/S velux.dk lysningsløsninger Den perfekte ramme om ovenlysvinduet En komplet installation betyder en flottere, lysere og mere energieffektiv

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

Montagevejledning. Der placeres blivende opklodsning bag slutblik, primært som indbrudshæmmende funktion.

Montagevejledning. Der placeres blivende opklodsning bag slutblik, primært som indbrudshæmmende funktion. 16.1.2014 1 Montagevejledning MODTAGELSE, KONTROL OG AFDÆKNING Du bedes tage imod varerne Bemærk, at varerne leveres ved vognsiden. Køberen hjælper med aflæsning husk løftegrej til store elementer. Ansvaret

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

THERMOnomic Ydervægge

THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge Dette afsnit omhandler montage af THERMOnomic Ydervægge. Statisk dimensionering foretages i henhold til Gyproc Håndbog, afsnit 3.3.2. Væggene har forskellig

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

U LT R A L O W E N E R G Y

U LT R A L O W E N E R G Y U LT R A L O W E N E R G Y WINDOWS R VINDUER FRA ULSTED Nye Low Energy Windows ra ScandiWood A/S Windows Ulsted Low Energy Windows har skabt nye muligheder or arkitekter til at designe passivhuse. Den

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Nyt design og inspiration til lofter

Nyt design og inspiration til lofter Gyptone Kant D2 Nyt design og inspiration til lofter Gyptone D2 giver harmoniske lofter med et fuldendt og let udtryk. Et nyt design til lofter med skjult skinnesystem En følelse af velvære Et loft er

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Projekt nr. 1344595-10 Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Februar 2008 Udført for: SabetoFLEX Att.: Ove Poulsen Hesthøjvej 5 DK-7870 Roslev Peter Svendsen Christian G. Nicolaisen Energieffektivisering

Læs mere

vinduet til din personlighed en revolution

vinduet til din personlighed en revolution vinduet til din personlighed en revolution svarre er vinduet til et hjem, hvor kun det ultimative er godt nok. Det er vinduet, der giver huset lys og liv men også arkitektonisk helhed udefra. Den særlige

Læs mere

{ P. Ledhejseporten - større sikkerhed og mere komfort! Mere plads foran og i garagen. Flot design til nybyggeri og renovering

{ P. Ledhejseporten - større sikkerhed og mere komfort! Mere plads foran og i garagen. Flot design til nybyggeri og renovering L E D H E J S E P O R T T I L G A R A G E R _ Made by Hörmann 5^P 5^P 5^P { P Ledhejseporten - større sikkerhed og mere komfort! Mere plads foran og i garagen Flot design til nybyggeri og renovering Sikkerhed

Læs mere

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

VELFAC Ribo - vinduer og døre

VELFAC Ribo - vinduer og døre VELFAC Ribo - vinduer og døre Titel Side VELFAC Ribo 01 Sidehængt vindue 66 VELFAC Ribo 07 Sidestyret vindue 67 VELFAC Ribo 10 Fast vindue 68 VELFAC Ribo 12 Topstyret vindue 69 VELFAC Ribo 29 Vendevindue

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet.

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet. LeT Sværhedsgrad: Det specielle stålsystem gør det enkelt at konstruere det nedhængte lydloft, men du skal være omhyggelig, når det gælder opmåling og placering af alle systemets dele. tidsforbrug: 5-0

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske

Læs mere

Sapa Building System. Energi effektivitet, kontrol og tilskud

Sapa Building System. Energi effektivitet, kontrol og tilskud Sapa Building System Energi effektivitet, kontrol og tilskud Projekt: Karlstad Universitet Hus Vänern. By: Karlstad. Fotograf: Åke E:son Lindman Sapa Facadesystem 4150 SX Energieffektivt At spare på energien

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Ingen udsigt til skæmmende motorer eller drevmekanismer

Ingen udsigt til skæmmende motorer eller drevmekanismer Fordele ved RRL: Motor og drevmekanismer skjult i karmprofil Godkendt iht. DS/EN 12101-2 Mindre strømforbrug - maks. 1,2 A Besparelse på kabeldimensioner Mindre og færre centraler Størrelse op til 240

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Store termoruder og andre problemer med vinduer

Store termoruder og andre problemer med vinduer Store termoruder og andre problemer med vinduer Revnede termoruder: Termiske revner Kantskader fra produktion eller montage Svigt i opklodsning af ruden Svigt i montage af karme Konstruktive forhold i

Læs mere