GROFT ER GODT SVINEPRODUCENTER GIVER INSPIRATION OM BRUG AF GROVFODER TIL SLAGTESVIN GROFT ER GODT / 1
|
|
- Signe Henriksen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GROFT ER GODT SVINEPRODUCENTER GIVER INSPIRATION OM BRUG AF GROVFODER TIL SLAGTESVIN GROFT ER GODT / 1
2 Kontaktinfo Tove Serup, SEGES Økologi Innovation, Skejby Grovfoder til slagtesvin Marie Lund Buus, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, Randers Foto Marie Lund Buus, Camilla Kramer Udviklingscenter for Husdyr på Friland Grafisk design MAOL Grafisk Design Tak til Økologiske svineproducenter Rud Bruun, Preben Drastrup, Mads Kristensen, Poul Pedersen og Thorbjørn Sørensen og Frilandsgrise producent Jan Gram Pedersen Indhold Grovfoder til slagtesvin 2 Grovfodertyper og forbrug 4 Udfodring 6 Udfordringssted og inventar 8 Opbevaring 10 Kvalitet 11 Mere viden 13 Gode råd fra praksis 14 2 / GROFT ER GODT Grovfoder er en helt naturlig del af hverdagen - regel eller ej. Det er fællesnævneren i svarene fra interview af seks svineproducenter. Her i hæftet kan du få inspiration ved at læse om erfaringer med grovfoder til slagtesvin. Producenternes udsagn om grovfoder til slagtesvin Organiser opgaven, så det bliver så nemt som muligt Grisenes ædelyst og nysgerrighed giver arbejdsglæde Grovfoder giver trivsel og adspredelse for grisene Grovfoder har positiv effekt på grisenes adfærd Tildeling af grovfoder gør det nemt og hurtigt at lave tilsyn Grovfoder tilfører mikronæringsstoffer Grovfoderet skal være friskt Det skal være kortsnittet og 1. slæt, fordi det forekommer sødere end efterfølgende slæt Ensilagen må ikke være for tør Alle grise bør have grovfoder! Grovfoder hvorfor? Grises store nysgerrighed og høje aktivitetsniveau er en meget karakteristisk del af deres naturlige adfærd. Grovfoder er velegnet som stimuli i grisens nærmiljø og imødekommer deres behov for beskæftigelse og adspredelse. I en del tilfælde kan det tilmed forebygge uhensigtsmæssig adfærd. Afhængig af type og kvalitet kan grovfoder bidrage med næringsstoffer og bakteriekulturer, der er med til at stabilisere mave-tarmsundheden. Grovfoder er en vigtig del af at differentiere frilands- og økologiske grise fra indendørs produktion. Hæftes indhold Grovfodertype og forbrug udfodring udfodringssted/inventar opbevaring - kvalitet. De praktiske erfaringer er suppleret med facts om kvalitetskriterier for en god ensilage. Derudover er producenternes ønsker til mere viden nævnt. Hæftet er udarbejdet i et samarbejde mellem SEGES Økologi Innovation og Udviklingscenter for Husdyr på Friland. GROFT ER GODT / 3
3 Grovfodertyper og forbrug Der er mange forskellige grovfodertyper. Producenternes erfaringer med grovfodertyper Størst ædelyst ved frisk græs derefter kløvergræsensilage Tørstofindholdet må ikke være for højt grisene vil helst æde ensilage med max % tørstof Grisene har stor ædelyst til roer og f.eks helsæd af sort havre Giv gerne grisene forskelligt grovfoder det giver nyhedsværdi for grisene Tænk markplan og sædskifte ind ved valg af grovfodertype. Roer Andre rodfrugter Hø Vær opmærksom på, at halm (inkl. frøgræshalm), brød, grønpiller og roepiller ikke er godkendt som grovfoder til økologisk produktion. Frøgræshalm er godkendt som grovfoder til produktion af Frilandsgrise. Der er stor forskel på forbruget af grovfoder pr. gris hos de interviewede svineproducenter. Den tildelte mængde pr. slagtesvin pr. dag varierer fra 100 g 1000 g. Eksempler på godkendte grovfodertyper Frisk græs (afgræsning / høstet) Græsensilage Byg/ærtehelsæd Majshelsæd Anden helsæd 4 / GROFT ER GODT Wrapballer GROFT ER GODT / 5
4 Udfodring Udfodring af ensilage kan ske på forskellige måder. Udfodringsmetoden vil ofte være bestemt af staldindretning og pladsforhold. Producenternes erfaringer med udfodring Gør det til en rar opgave at give grovfoder afse tid til at iagttage grisene Benyt udfodringen af grovfoder som en mulighed til at tilse grisene grisene kommer når der tildeles grovfoder Brug minibigballer hvis du udfodre manuelt de er lettere at skille ad end rundballer Tildeling af grovfoder med sækkevogn Udfodres grovfoder (minibigballer) manuelt, er et godt råd, at placere ballen på en bjælke så den deler sig af sig selv Afse tid til at iagttage grisene 6 / GROFT ER GODT Strømaskine tildeler grovfoder Minilæsser fylder grovfoderhæk GROFT ER GODT / 7
5 Udfodringssted og inventar Overvej om grovfoderet skal tildeles inde, ude, på gulv eller i grovfoderhæk. Valget afgøres af staldens udformning, veje og pladsforhold. Producenternes erfaringer med udfodringssted og inventar Udfodringsstedet og inventaret skal gøre det muligt at tildele grovfoder hver dag det er vigtigt at det er frisk og hygiejnisk Det skal være så nemt som muligt at tildele grovfoder undgå tungt manuelt arbejde Grisene skal æde op en gang i døgnet det minimerer behovet for rengøring Tildel grovfoderet når grisene er aktive det reducerer risikoen for halebid Tildel grovfoder hvor der er fast gulv/ opsamlingsbakke Grovfoderhæk med opsamlingsbakke Tildel grovfoderet når grisene er aktive det reducerer risikoen for halebid 8 / GROFT ER GODT Tildeling af grovfoder i dybstrøelse Grovfoderhæk ophængt GROFT ER GODT / 9
6 Opbevaring Kvalitet Der er flere måder at opbevare grovfoder på; wrap, stak og kule. Wrap er populært, da man kan åbne små portioner ad gangen. Stak er billigere end wrap, men bør kun benyttes, hvis der anvendes større mængder hver dag. Kule benyttes til rodfrugter. Producenternes erfaringer med opbevaring Wrap er dyrt at lave, men er en løsning, hvis man skal bruge mindre portioner I mindre besætninger kan det være svært at bruge nok wrap pr. dag. Det er svært at holde lufttæt efter åbning Wrapballer bliver nemt beskadiget ved flytning huller skal lappes Det er vigtigt at hegne stak/wrap af for skadedyr (f.eks. råvildt) og sætte net over for at undgå at fugle ødelægger emballagen Udfordringen ved stak er, at lave den så smal, at der bruges nok pr. dag Opbevaring af rodfrugter i kule kræver viden og indsats om en nøje temperaturregulering Beskadiget wrapballe - hullerne bør lappes Stil krav til kvaliteten analyser grovfoderet Typen og kvaliteten af grovfoder har betydning for grisenes ædelyst. Stil krav til kvaliteten af grovfoder, uanset om det er egenproduktion eller indkøbt. Indenfor kvægproduktion er grovfoder en selvstændig disciplin. Der arrangeres grovfoderekskursioner, foretages græsmålinger, analyser og slættidspunkter følges nøje. Den viden kan svineproducenter også have glæde af. Læs mere på Landbrugsinfo.dk søg grovfoder. Begynd med at sikre kvaliteten. Derefter kan der udvikles og eksperimenteres med type, så der opnås det produkt, der passer på den enkelte bedrift. Kvaliteten afhænger af en række faktorer i forbindelse med produktionen og resultatet kan fastlægges ved en analyse. Produktion og kvalitet Tørstofindhold Høst afgrøden så tørstofindholdet bliver 25-30%. Tag en håndfuld græs og vrid det som en klud. Når der ikke kan vrides fugt af afgrøden, men hænderne bliver fugtige er tørstofindholdet ca. 30 %. Snitlængde Jo kortere snitlængde jo nemmere komprimeres ensilagen, hvilket er med til at sikre en god kvalitet. Kort snitlængde gør det lettere at skille ensilagen ad. Komprimering Jo mere plantematerialet kan presses sammen/luften presses ud, jo bedre forløber fermenteringen. Hygiejne Undgå at der suges sand, muldvarpeskud eller døde dyr (mus/harekillinger/rådyr kid m.m.) med i materialet. Emballering Vær omhyggelig med at få emballeret helt lufttæt og spar ikke på antallet af lag plastic ved wrapning. Begræns varmedannelse Varmedannelse begrænses i wrap og stak ved at minimere ilttilførslen. Stakken må ikke være bredere end der dagligt kan tages 20 cm. Det bedste er at anvende en blokskærer, som laver et skarpt snit, men det belaster investeringsbehovet. 10 / GROFT ER GODT GROFT ER GODT / 11
7 Mere viden Kvalitetskriterier ved analyse En række analysetal viser, hvorvidt det er lykkedes at lave en god kvalitet. I det følgende er klassiske analyseværdier omtalt med græsensilage som eksempel. Tørstofprocent. Svin foretrækker grovfoder, der er forholdsvis fugtigt typisk et tørstofindhold på procent. ph på ca. 4 fortæller at fermenteringsprocessen er forløbet optimalt Mælkesyreindhold på ca. 5 er en detailoplysning om fermenteringsprocessen. Sikrer en god konservering Eddikesyreindhold på ca.1 - er en detailoplysning om fermenteringsprocessen. Sikrer en god konservering Smørsyreindhold så lavt som muligt og under 0,1 % af tørstofindholdet - er en detailoplysning om fermenteringsprocessen. Et højt indhold er et tegn på forekomst af anaerobe bakterier (uønsket) Ammoniakindhold så lavt som muligt og under 8 viser i hvor høj grad proteinet er nedbrudt (uønsket) Ethanolindhold under 1 % af tørstofindholdet - er en detailoplysning om fermenteringsprocessen. Gærsvampe under pr. gram frisk ensilage. Et højere niveau er tegn på varmedannelse (uønsket) Skimmelsvampe helst 0 og max pr. gram ensilage kan medføre toxinforgiftning Smudsgrad (hygiejne). Der er et naturligt askeindhold på 8 9 procent afhængig af type. D.v.s. et højere askeindhold er et tegn på at der er jord/sand iblandet Vær opmærksom på tallene kan have et andet niveau hvis der er tale om andre typer ensilage Kilde: Dyrkning af grovfoder, Landbrugsforlaget 2005 Producenternes ønsker til mere viden En foderhæk hvor grovfodertype, snitlængde og tremmeafstand tilpasses hinanden Løsninger der reducerer spild, herunder en velfungerende foderhæk Erfaringer om grovfoder fra økologi, friland og indendørsproduktion samles Årstidsbestemte grovfodertyper Ny viden om roer til grise Fuldfoder til grise Viden om, hvad der afgør grisenes ædelyst til grovfoder I projekt Fodring af økologiske grise bedre økonomi og miljø arbejdes der bl.a med grovfoder Læs mere om grovfoderproduktion søg grovfoder 12 / GROFT ER GODT GROFT ER GODT / 13
8 Gode råd fra praksis Organiser opgaven med grovfoder jo mere overkommelig jo større arbejdsglæde Afsæt tid til at iagttage grisenes adfærd det giver arbejdsglæde Brug grovfoder aktivt til at påvirke grisenes adfærd - udnyt grisenes døgnrytme Reducer spild ved at tildele grovfoder af god kvalitet - god optagelse minimerer spild Tildel grovfoderet, hvor der er fast gulv/opsamlingsbakke, så det ikke falder direkte i gyllekanalen Tænk markplanen ind ved valg af grovfodertype eller samarbejd med en kvægproducent God ensilagekvalitet er et håndværk. Søg viden om hvordan. Det er ofte en rigtig god løsning at samarbejde med en kvægproducent 14 / GROFT ER GODT Grise æder gerne grovfoder GROFT ER GODT / 15
9 Alle grise bør have grovfoder! Udgivelsen er støttet af Promilleafgiftsfonden
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Erfaringer med nye typer grovfoder til drægtige søer Af Specialkonsulent Tove Serup, Landscentret, Økologi Udgivet af Landscentret, Økologi, november 2008
Læs mereSidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereFoder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D
Foder - alternative råvarer og anbefalinger Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D. 06.03.18 Disposition Hvilke fodringsmæssige udfordringer har økologisk svineproduktion
Læs mereDATAOPGØRELSE: Hygiejne, management, smuld og pillestyrke
DATAOPGØRELSE: Hygiejne, management, smuld og pillestyrke Af Camilla Kramer, Udviklingscenter for Husdyr på Friland I projektet Fodring af økologiske grise bedre økonomi og miljø er der på to bedrifter
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereSUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge
SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge 23. maj 2.. Salmonella hos slagtesvin hvordan reducerer jeg risikoen for salmonella-fradrag? Jan Dahl, Dyrlæge Status Forskellige typer besætninger Negative
Læs mereMAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN
MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN Lola Tolstrup 31. maj INDHOLD Hvad er mavesår? Hvor udbredt er mavesår? Hvad betyder mavesår for produktiviteten? Hvad er årsagerne, og hvad kan du gøre for at undgå
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereDen alsidige fjerkræbedrift Bedre samspil mellem mark og stald
Den alsidige fjerkræbedrift Bedre samspil mellem mark og stald DEN ALSIDIGE FJERKRÆBEDRIFT Bedre samspil mellem mark og stald Udarbejdet af Økologisk Landsforening i projektet Den alsidige fjerkræbedrift
Læs mereAnbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber
Foder til goldkøer om vinteren 3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift Brug goldmineraler af god kvalitet Undgå bælgplanter Begræns mængde
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereEnsilage - proces og fremstilling
Ensilering Ensilage - proces og fremstilling Ensilage udvindes ved at starte en konservering af friske afgrøder. Man skårlægger og snitter ofte afgrøden, hvorefter den indpakkes i en lys-, luft-, og vandtæt
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereBedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014
Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse
Læs mereFRILANDSSVINEPRODUKTION
AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereSARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter
SARA hos malkekøer En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Finn Strudsholm,
Læs mereTidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder
Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben
Læs mereFåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det
Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på to måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. Side HP-Pulp 2 HP-Pulp kort fortalt 3 HP-Pulp i plansilo 4-7 HP-Pulp i Hård-Pak 8-9 Eksempler på foderplaner 10-11 2 HP-Pulp HP-Pulp er et unikt foderstof
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph
Læs mereSvend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?
Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens
Læs mereHvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg
Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts
Læs mereOptimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Læs mereCrimpning/Valsning Med Murska crimpere
Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997
Læs mereEnsilerede roer analyser, foderværdi og beregninger
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige
Læs mereAsger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder
Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200
Læs mereFlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Hestens anatomi Bladlusangreb i især hvede Høst af helsæd SKAT har iværksat ringekampagne den
Læs mereOverblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse
Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler
Læs mereNår fodringsmanagement bliver konkret
Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereGræsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport
Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å98-00686 Bevillingsmodtager: Jens
Læs mereBilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning
Bilag til miljøgodkendelse af Klosterhedevej 25, Struer Kommune Bilag 1. Udspredningsarealer Bilag 2. Ejendommen ift. naboer og 3 Bilag 3. Udspredningsarealer og 7-arealer Bilag 4. Udspredningsarealer
Læs mereVejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning
Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning
Læs mereMikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af råmælk til nyfødte kalve
Nyt forsøg med blandt andet denne type mikrobølgeovn har vist, at det er muligt at opvarme mælken, Uden at ødelægge vigtige antistoffer. Foto Edwin Linde. Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
Læs mereUdvikling i grovfoder
Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereNr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst
Nr. 9 - uge 34 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst GrovfoderNyt 22. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk) De store mængder regn den
Læs mereDEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017
DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017 Følgende gennemgang kan blive UBEHAGELIG, og kan også give bivirkninger, som: Mere likviditet Færre omkostninger
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereOptimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
Læs mereGode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Læs mereSamensilering af roer og majshelsæd
Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at
Læs mereFlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2017
FlexNyt Indhold Bedriftsbesøg tur til Toftum Bjerge, Drivvejen og Kjærgaard Mølle Husk, at du ikke må slå dine braklagte arealer fra 1. maj til 31. juli Ophør af 20-årigt tilsagn hvad skal man være opmærksom
Læs mereGrøn Viden. Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin
Grøn Viden Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin Merete Studnitz, Margit Bak Jensen, Lene Juul Pedersen Ifølge en ny lov har svin siden
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereBEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
6. December 2016 Møde for nye økologer: Behandlet korn og hestebønner til foder BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Kirstine Flintholm Jørgensen Kvægkonsulent SEGES Økologi kfj@seges.dk Støttet
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereØkonomi i kernemajs. - fra mark til krybbe i en svineproduktion. Rådgiver Jes Callesen Syddansk Svinerådgivning. når enden er go
Økonomi i kernemajs - fra mark til krybbe i en svineproduktion Rådgiver Jes Callesen Syddansk Svinerådgivning Plantekongres 13. januar 2010, Herning Baggrund Skyhøje kornpriser Varmere klima i DK seneste
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereRådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord
Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion
Læs mereBEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE
BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, SEGES HusdyrInnovation Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation Kvægkongres Herning, 28/2 2017 AEROB STABILITET Ensilagens evne til at modstå varmedannelse
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...
Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas
Læs mereFikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN
I >. FikRERiiDGIVNING NYGADE 56-6900 SKJERN Tlf. 96 80 12 00 - Bil 40 94 95 60 - fax 97 35 30 06 Alternativ fårehold - Flytte får og malkestald til foderet i stedet for omvendt Thomas Buskjær Rasmussen
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereDrejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion
Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Indhold Omlægning af græsmark til folde Kort om regler Trin-for-Trin - omlægning Tidslinje Marker med foderafgrøder Kort om regler Tidslinje
Læs mereLyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin
Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin af: Merete Studnitz, SEGES Økologi og Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening Lyngflis er et affaldsprodukt fra hedepleje, som kan anvendes som rode-
Læs mereFodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut
Læs mereGROVFODERSKOLEN SÅ MEGET GIVER DET
Kvægkongres 2015 Peter Hvid Laursen, SEGES GROVFODERSKOLEN SÅ MEGET GIVER DET STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug GROVFODERSKOLENS AFSLUTNING Alle bestod Varierende resultater 2... 1.000 kr.
Læs mereAktuelt om dyrkning af majs
Aktuelt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning Disposition Etablering af majs Gylle til majs Kolbemajs Ensilering af kolbemajs og kernemajs Stubhøjde Fusarium i majs Vanding Vurdering
Læs mereKvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management
Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management Resumé vedr. Sodødelighed, parasitter, hygiejne og miljø Tove Serup Specialkonsulent Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
Læs mereMere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming
Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke
Læs mereEtableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO
Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereTemadag på Assendrup. Udbytter, tab og økonomi på bedrifterne Hvad har vi lært, og hvordan kan det bruges fremover. v/ Peter Hvid Laursen
Temadag på Assendrup Udbytter, tab og økonomi på bedrifterne Hvad har vi lært, og hvordan kan det bruges fremover v/ Peter Hvid Laursen -har medvirket i projektet Projekter med grovfoderproduktion i fokus
Læs mereKvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereHø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass
Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor
Læs mereVallepulver Fedtholdigt vallepulver Dextrose Monohydrat. Methionin 0,06 % Kalcium 0,8 % Fosfor 0,7 % Magnesium 0,1 % Natrium 0,5 % Klorid 1,05 %
Equilac - mælkeerstatning til føl Mælkeerstatning til moderløse føl eller som supplement, hvis hoppen ikke producerer tilstrækkelig mælk. Equilac indeholder et letfordøjeligt og høj kvalitets tørret skummetmælkspulver,
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise
VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereBilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol
Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte
Læs mereSOP-fodring beskriver de arbejdsgange, der sikrer en ensartet fodring af dine køer.
SOP-Fodring SOP-fodring beskriver de arbejdsgange, der sikrer en ensartet fodring af dine køer. Blandt de emner der behandles, er: Læsning Blanding og udfodring af fuldfoder Blanding og udfodring af kompaktfuldfoder
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereFoderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5
Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang
Læs mereØkologisk svineproduktion
Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold
Læs mereBarritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER
Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over
Læs mereVariation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad
Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereAnsvarlig Oprettet 11-12-2013 Projekt:2496-171 Side 1 af 19
Notat Resultater af dataanalyser projekt Høensilage Ansvarlig AMK Oprettet 11-12-2013 Projekt:2496-171 Side 1 af 19 Formål: At undersøge sammenhængen mellem tørstofprocenten i ensilage og AAT-værdien i
Læs mereFølg majsens udvikling frem mod høst
Side 1 af 5 28-09-20 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Foder > Grovfoder > Majshelsæd og kolbemajs > Følg majsens udvikling frem mod høst Følg majsens udvikling frem mod høst Høsten er startet flere steder
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereHøj produktivitet med løse søer i farestalden
Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN
Læs mereØkologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark
Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt
Læs mereDIGITAL FODERSTYRING - MARKEN
DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.
Læs mereNotat vedrørende ikke saftgivende ensilage
Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage LK-meddelelse Landskontoret for Kvæg Nr.: 745 Genudgivelse af nr.131-1991 7.september 2000 K-arkiv 4233 Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage Herværende
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereGodt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme
Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Fodringsbetingede sygdomme Foderplanen er vigtig for sundheden Det tildelte
Læs mereBenchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode
Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode KO krav og deres sammenhæng til branchekode krav 7.1 Miljø 1.1 Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord, undergrund 1.2 Anvendelse
Læs mereOpbevaring og formaling af korn.
Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform
Læs mereEffektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter
Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter Grovfoderskolen, der var en del af et større demo- og formidlingsprojekt, er nu afsluttet, og vi har udført effektmåling og -vurdering på de syv
Læs mere