J U N I N R. 8 I S S N TEMANUMMER. Fremtidens arbejdsmarked

Transkript

1 NU J U N I N R. 8 I S S N TEMANUMMER Fremtidens arbejdsmarked

2 FA NU JUNI MAJ 2015 Mariane Dissing, adm. dir. FA Grib mulighederne Mange af FA s medlemmer udvikler i disse år nye produkter og services med en hastighed, som vi aldrig tidligere har set. Udviklingen er båret af digitaliseringen, som har skabt nye forventninger og adfærd hos kunderne. Men digitaliseringen giver også nogle udfordringer. Hvordan ruster virksomhederne sig over for nye aktører, der i stigende grad optræder som konkurrenter, og hvordan imødekommer de kundernes nye adfærd og krav til deres bank eller forsikringsselskab? Trænger de nuværende forretningsmodeller til et serviceeftersyn, hvordan skal medarbejderne løse deres arbejdsopgaver i fremtiden, har medarbejderne de rette kompetencer, og skal vi i fremtiden rekruttere nye typer medarbejdere med andre kompetencer? Spørgsmålene er mange. I Finland er arbejdsgivere og lønmodtagere midt i en struktureret proces, hvor de diskuterer, hvordan virksomhederne på den ene side kan styrke deres konkurrenceevne, og hvordan medarbejderne på den anden side kan udvikle kvalitet og trivsel i arbejdslivet. Også i Danmark har lønmodtagernes organisationer og FA adresseret de nye trusler og muligheder, vi kan se. I midten af maj gennemførte FA sammen med Finansforbundet et inspirationsseminar for at få en fælles forståelse af de globale tendenser, og hvad de kommer til at betyde for virksomheder og medarbejdere. I begyndelsen af september gennemfører vi et tilsvarende arrangement med Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Herefter er ambitionen sammen at vurdere, hvordan vi kan indrette vores aftaler og overenskomster, så de gavner alle parter bedst mulig i fremtiden. Den slags kræver omtanke og skal tage sin tid, men jeg håber på en konstruktiv og værdifuld dialog. En ting er sikkert. Business as usual, står ikke længere på dagsordenen. Nu gælder det om at gribe og udnytte de muligheder, der kommer til os, inden andre gør det. God læselyst Mariane Dissing Adm. direktør 2

3 I skal lære af de nye aktører Fire tendenser kommer til at præge bankernes marked i fremtiden, og konkurrencen bliver væsentlig anderledes end i dag. Men markedet vil vokse, og digitaliseringen vil åbne nye muligheder. I fremtiden vil danskerne tjene deres penge i Danmark, og de vil bruge dem i Spanien, hvor priserne er lavere og klimaet er bedre. Hvordan vil bankerne egentlig forholde sig til det. Juan Pedro Moreno: Bankerne skal være langt bedre til at respondere på de specifikke kundeønsker Det spørgsmål stillede Juan Pedro Moreno til de knap 50 repræsentanter fra FA og Finansforbundet på organisationernes inspirationsseminar midt i maj. Juan Pedro Moreno er konsulenthuset Accentures globale bankansvarlige og er også forfatter til bogen A New Era in Banking. Spørgsmålet var måske en anelse firkantet formuleret, men det understøttede Juan Pedro Morenos hovedpointe om, at bankernes fremtidige kunder i fremtiden får en anden adfærd end i dag, og at de udvikler et andet forhold til deres bank og bankens produkter. Der er fire væsentlige, overordnede tendenser, som kommer til at påvirke bankernes marked, påpegede Juan Pedro Moreno. 1. Befolkningen bliver ældre I 2050 er næsten en fjerdedel af befolkningen i Norden over 65 år. De ældre vil være sundere og formentlig også rigere end i dag. De ældre efterspørger andre produkter end fx yngre kunder. Det vil sige, at der åbner sig et nyt og større marked for bankerne. 2. Den globale middelklasse bliver større Det vil især ske i Asien, så derfor får den tendens ikke afgørende betydning for rent danske banker. Men banker med et stort Til fælles inspiration Midt i maj mødtes knap 50 repræsentanter fra Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening til inspirationsseminar på IT-Universitetet i København. Formålet med seminaret var at opnå en fælles forståelse for, hvad fremtiden kan indebære for den danske finanssektor, og hvilken betydning de nye vilkår får for fremtidens overenskomster. Fire talere gav hver deres bud på fremtidens perspektiver inden for tre hovedområder, fremtidens kunder, nye aktører på markedet og digitaliseringens betydning. Det er planen at gennemføre et tilsvarende seminar med Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening i begyndelsen af september i år. Begge seminarer vil herefter kunne danne afsæt for principielle drøftelser mellem parterne om indretningen af fremtidens overenskomster i den finansielle sektor. 3

4 internationalt fokus vil opleve stigende efterspørgsel efter boligfinansiering, forsikring og investering i den del af verden. 3. Udvikling i vækstøkonomierne Den makroøkonomiske vækst vil især foregå uden for Europa. Det kan påvirke udviklingen i Danmark og give dybtgående ændringer i finanssektoren. 4. Teknologisk revolution Teknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde. Vi nærmer os en digital mætning, fordi en større del af befolkningen får og bruger teknologi, som giver dem adgang til bankernes service. Når kontakten stiger, får kunderne en forventning om, at bankerne kan opfylde deres nye behov og adfærd. Juan Pedro Moreno nævnte også kvinder som et eksempel på ændrede tendenser i kundeadfærd. De bliver, forudså han, mere formuende, fordi de kommer til at arbejde mere, fordi de bliver bedre betalt, og fordi de lever længere. De bliver med andre ord mere interessante kunder i bankerne, men kvinder har andre ønsker og behov end mænd, når de er i banken. De efterspørger fx mere sikkerhed i deres investeringer, mens mænd er mere risikovillige. Derfor bliver bankerne nødt til at se langt mere nuanceret på deres kundegrupper end i dag. Det er ikke længere nok blot at se på indkomst og uddannelse. Bankerne skal være langt bedre til at respondere på de specifikke kundeønsker, hvis de vil klare sig i konkurrencen, understregede Juan Pedro Moreno. Billig infrastruktur Og konkurrencen bliver tilsyneladende hård. Konkurrencen vil komme både fra de traditionelle finansielle virksomheder og fra de nye aktører fra andre industrier, som fx Apple, Google, Amazon m.v., som har tilfredse og loyale kunder. Men der vil også opstå konkurrence fra nye finansielle institutioner, der har etableret sig med en billig infrastruktur, og som har specialiseret sig i at håndtere datatransaktioner. Finanssektoren bliver nødt til at lære af disse nye aktører, som med deres veludviklede kundedata er i stand til at tilbyde værdifulde services, der er personligt rettet mod hver enkelt kunde, sagde Juan Pedro Moreno. Som konkrete eksempler nævnte han, at netop digitaliseringen er velegnet til at skabe langsigtede og dybe relationer mellem bank og kunde. Især så han muligheder for de banker, der opnår en position, hvor de fungerer som informationshub. Det vil sige, at banken optræder som digital formidler og omdrejningspunkt i et e-handels økosystem, der udgøres af bankkundens øvrige leverandører af varer og serviceydelser. 4

5 Hvad var det første, du rørte ved i morges? Flere og flere er online nærmest døgnet rundt. Det skærper forventningerne og kravene til bankerne. Hvis bankerne formår at udnytte deres data, rummer det store muligheder. Den er der hele tiden, og den får stigende betydning for os og for de finansielle virksomheder. Vi taler om vores smartphone, som følger os døgnet rundt. Så derfor spurgte forskningschef ved Institut for Fremtidsforskning, Carsten Beck, på inspirationsseminaret: Hvad var det første, du rørte ved i morges? Svaret fik han ikke fra deltagerne på seminaret. I stedet præsenterede han en undersøgelse fra Ericsson ConsumerLab Analytical Platform foretaget blandt forbrugere i 57 lande helt tilbage i Den viste, at halvdelen af os tjekker vores smartphone, straks vi vågner. Måske ikke så mærkeligt, for det er også ca. halvdelen, der er online via smartphone, lige før de falder i søvn. Carsten Beck: Kunderne forventer kontinuerlig tilgængelighed Hovedparten af befolkningen, kunderne, er blevet afhængige af at kunne komme i kontakt med omverdenen konstant enten for at hente informationer eller for at ordne forretninger og indkøb. Smartphonen er mest i brug, når vi er under transport, men den er aldrig helt væk. Selv når vi spiser, angiver over 30 procent, at de tjekker den lille skærm. Alene derfor forventer kunderne også, at de kan have en kontinuerlig tilgængelighed til deres bank, pointerede Carsten Beck. Det var dermed endnu en bekræftelse på, at digitaliseringen får en afgørende betydning for fremtidens bankdrift. Tendensen bliver yderligere forstærket af, at langt større dele af befolkningen omkring 40 procent ifølge analyser fra Institut for Fremtidsforskning vil optræde som såkaldt fremtidsorienterede kunder. Det er kunder, der er parat til uden større betænkelighed at afprøve nye teknologiske muligheder, og som synes, at evig forandring er godt. Kunder, der ønsker flere alternativer, og som efterspørger banker, der tilpasser sine løsninger 100 procent til kunden og bryder med fortiden. 5

6 Big data Netop digitalisering stod også centralt, da professor Roman Beck ved IT-Universitetet i København holdt sit indlæg om den teknologiske betydning for finanssektoren. De seneste års digitalisering har opsamlet enorme mængder data om forbrugerne og deres vaner. Big data er blevet det store dyr i åbenbaringen, og de virksomheder, der evner at behandle og udnytte dem bedst, bliver morgendagens vindere. Roman Beck nævnte Google, Amazon, Facebook og Twitter, som eksempler på den type virksomheder. Den nye teknologi har således banet vejen for, at nye konkurrenter kan træde ind på bankernes enemærker, og de får mærkbar indflydelse på fremtidens forretningsmodeller i finanssektoren. Men også bankerne indsamler store mængder data om markeder og kunder, og de data rummer store muligheder for nye forretninger, konstaterede Roman Beck. Kunden leverer Takket være teknologien er den finansielle sektor midt i en vigtig udviklingsfase, hvor det snart ikke længere er banken, men kunden, der leverer de finansielle ydelser via fremtidens IT-platforme og de økosystemer, der omgiver kunden og banken. Det har de fleste af bankerne indset, oplyste Bent Dalager, der er ansvarlig for Accentures forretning, der beskæftiger sig med den finansielle sektor i Norden. Ifølge en undersøgelse foretaget af Accenture er 91 procent af de nordiske banker opmærksomme på, at det digitale opbrud er på vej, men kun 28 procent af bankerne har en gennemarbejdet strategi på plads. 6

7 Vi skal tiltrække og omforme talent Digitaliseringen kan ikke stå alene. Den skal drives og udvikles af medarbejdere med stærke kompetencer. Formændene for Finansforbundet og FA havde svært ved at blive uenige om vilkårene i fremtidens finansielle sektor. FA s formand, Torben Laustsen, forlod inspirationsseminaret i godt humør og så tilbage på en super givende dag. Især glædede han sig over de muligheder, som fremtidens digitalisering åbner for de finansielle virksomheder, medarbejderne og kunderne. Der er ingen af os, der kan være i tvivl om digitaliseringens betydning, og det er også en vigtig erkendelse, at IT og digitalisering ikke kan stå alene og ikke er en erstatning, men en støtte til de services og produkter, som den finansielle sektor tilbyder kunderne, understregede Torben Laustsen. I den sammenhæng er det dog en væsentlig pointe, at øget digitalisering, mere komplekse produkter og ændrede relationer til kunderne også kalder på nye kompetencer, betonede Torben Laustsen. Jeg er sikker på, at vi vil opleve, at kampen om talent bliver skærpet, når vi skal rekruttere nye medarbejdere. Men der ligger også en stor opgave i at udvikle det talent, som vi har hos vores eksisterende medarbejdere. Vi og vores medarbejdere skal i endnu højere grad evne at se på os selv gennem kundernes øjne. Her ligger en af de største udfordringer for os i de kommende år, sagde Torben Laustsen. Finansforbundets formand, Kent Petersen, glædede sig tilsvarende over indholdet og forløbet af seminaret og konkluderede bl.a., at de gængse begreber i den finansielle Torben Laustsen: Kampen om talent bliver skærpet sektor er ved at få nye betydninger. Er vi fx alle enige om, hvad en bank er? spurgte Kent Petersen. De nye aktører på markedet, som også er vores konkurrenter, kan noget andet end de traditionelle finansielle virksomheder, selvom de nu bevæger sig ind på samme område som os. Det kan godt være, at de ikke lige tilbyder fx samme låneformer og betalings- 7

8 formidling. Det afgørende er, at kampen står om kunderelationer, sagde Kent Petersen, som mente, at de kommende år kræver både mod og parathed. Vi skal evne at turde. Vi skal naturligvis udnytte digitaliseringen, men vi skal også være parat til at indgå i helt nye alliancer. Det gælder virksomhederne, og i Finansforbundet skal vi indstille os på, at vores sammensætning af medlemmer bliver anderledes. Vi skal dyrke innovationen og udviklingen af medarbejdernes kompetencer og også ledernes for den sags skyld. Agilitet er det nye buzzword. Også når det gælder de eksisterende overenskomster, er der behov for større agilitet, bemærkede Kent Petersen. Kent Petersen: Agilitet er det nye buzzword Jeg ser overenskomsterne som et værktøj, der skal understøtte udviklingen i sektoren. Her tror jeg, at vi godt kan gå i gang med at udfordre den stivhed og konformitet, der er til stede hos både arbejdsgivere og lønmodtagere. Det er ikke nødvendigvis nemt, og det er en rejse, der godt kan tage to, tre, måske fire overenskomstperioder. Finansforbundet byder gerne ind til dans om disse spørgsmål og forhåbentlig bliver det også en dans om guldkalven, sagde Kent Petersen. 8

9 Flere rådgivere - færre kassemedarbejdere Beskæftigelsen falder i filialerne. Fra 2004 til 2014 er det især gået ud over kassemedarbejderne, mens antallet af rådgivere er steget i samme periode. I de seneste ti år er antallet af filialer i danske pengeinstitutter reduceret med over 45 procent, og i den samme periode er antallet af kassemedarbejdere faldet med 60 procent, viser en ny FA-opgørelse, der dækker perioden 2004 til og med Den markante udvikling er ikke er udtryk for, at kunderne bruger deres bank mindre. Tværtimod. De bruger bare banken på en anden måde, og på grund af den teknologiske udvikling har servicen ændret indhold og er flyttet til andre steder i banken, siger FA s direktør, Mariane Dissing, i en kommentar til de nye tal. En større del af servicen ligger nu hos Mariane Dissing: Kunder bruger banken på en anden måde rådgiverne, som der findes ca af i pengeinstitutterne. Det er en vækst på ca inden for de seneste ti år. Det er dog en vigtig del af historien, at også rådgivernes antal for længst er holdt op med at stige. Da finanskrisen ramte Danmark i 2008, var der over rådgivere, og siden er der blevet en smule færre år for år. Samlet set betyder det, at bankerne nu har ca ansatte i funktioner, der tidligere var traditionelle filialjobs. Det er omkring mindre end for ti år siden, og tager man udgangspunkt i situationen, da finanskrisen indtrådte, er faldet på over medarbejdere. Faldet vil fortsætte Der er al mulig grund til at antage, at faldet vil fortsætte, ikke mindst når det gælder kassemedarbejderne. Måske vil vi endda se et kraftigere fald i de nærmest kommende år. Det skyldes naturligvis, at kunderne takket være den nye teknologi er langt mere uafhængige af at skulle besøge eller kontakte deres bank, konstaterer Mariane Dissing. FA s opgørelser kan ikke tegne et præcist billede af, hvordan beskæftigelsen i filialerne har udviklet sig, men tendensen er klar. 9

10 Kassemedarbejdere og rådgivere Penge- og realkreditområdet ANTAL Kilde: FA ÅR Antal kassemedarbejdere/serviceassistenter (ekskl. ledere) Antal generelle rådgivere (ekskl. ledere) Andel kasse/service Andel rådgivere 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% ANDEL Nedgangen i antallet af kassemedarbejdere taler sit tydelige sprog. Vi ved også, at mange rådgivere i dag ikke længere arbejder i filialer, men er samlet i rådgivningscentre og callcentre. Fremtiden vil måske ikke vise samme klare billede, fordi forskelligheden blandt pengeinstitutterne vil blive mere tydelig de kommende år. Nogen vil åbne nye, mindre filialer, andre vil samle kundebetjeningen i lokale, større rådgivningscentre, mens andre igen vil have større fokus på fx call-centre, på chat-muligheder og skyperådgivning. Alt sammen styret af kundernes efterspørgsel, de teknologiske muligheder og det enkelte pengeinstituts forretningsmodel siger Mariane Dissing. Kassemedarbejdere og rådgivere Penge- og realkreditområdet ANTAL ÅR 50% 40% 30% 20% 10% 0% ANDEL Antal i alt Andel i alt Kilde: FA 10

11 Europæiske arbejdsgivere har tændt det lange lys De finansielle arbejdsgivere i Europa ønsker dialog med de faglige organisationer om fremtidens arbejdsmarked. Finnerne har indledt et konkret projekt. Et af de store spørgsmål, vi ofte stiller os selv, er: Har vi overhovedet en norsk banksektor? bemærkede direktør Jan Sverre Asker fra Finans Norge, da han i maj på et møde i FA diskuterede fremtidige tendenser på de finansielle arbejdsmarkeder med en række af sine kolleger fra de finansielle arbejdsgiverorganisationer i Europa. Når nordmændene spørger, som de gør, skyldes det, at den finansielle sektor i Norge er domineret af mange udenlandske banker, hvilket i høj grad er et udtryk for, at grænserne i den finansielle sektor bliver mere og mere udviskede, og at kundeforholdene ændrer sig. Det sætter sit præg på arbejdspladserne, og det kan finnerne bl.a. tale med om. Services og produkter bliver mere og mere komplicerede, og nye kompetencer er påkrævede, fremhævede den finske direktør, Timo Höykinpuro. Jan Sverre Asker, Finans Norge: Har vi overhovedet en norsk banksektor? Netop derfor har de finske arbejdsgivere sammen med bl.a. de finske bankansatte og de ansatte i forsikringsselskaberne indledt et fælles projekt. Det blev sat i søen i 2014 og afsluttes med udgangen af Formålet med projektet er at finde en fælles forståelse for de store forandringer, der er undervejs i den finansielle sektor, og slutmålet er at udvikle metoder, der fremmer kvaliteten i arbejdslivet, produktiviteten og konkurrenceevnen i virksomhederne. Et af de mest interessante perspektiver i det finske projekt er de workshops, der skal gennemføres. Her vil repræsentanter fra arbejdsgiverne og lønmodtagerne diskutere de fremtidige ændringer i kundernes adfærd, og hvordan de ændringer påvirker arbejdet i den finansielle sektor. Formålet er at inddrage trivsel i arbejdslivet og at udvikle arbejdsmiljøet i takt med virksomhedernes forretningsudvikling. Netop nu er tre workshops om teknologi og innovation, nye behov hos de finansielle kunder samt trivsel og ledelse ved at blive organiseret og gennemført. Deltagerne i de tre workshops er ledere fra finansielle virksomheder, kunder, repræsentanter fra fagforeninger, forretningsudviklere plus ledende medarbejdere fra succesfulde og innovative virksomheder fra andre brancher. 11

12 Konklusionerne fra de gennemførte workshops bliver samlet i to spørgeskemaundersøgelser. I den ene undersøgelse bliver kunder bedt om deres syn på den fremtidige service i sektoren og hvilke ønsker, de har til tilgængeligheden. Den anden undersøgelse fokuserer på de ansatte og har til formål at kortlægge deres syn på deres job og de igangværende eller kommende ændringer, som de kan se. De øvrige europæiske arbejdsgiverforeninger vil formentlig skele kraftigt til Finland, når resultaterne foreligger, for de fleste andre organisationer gav på mødet udtryk for, at udfordringerne er fælles landene imellem. Her er et uddrag fra debatten: Holland: Beskæftigelsen er faldet mærkbart og er under pres. Antallet af stillinger vil i 2019 være halveret i forhold til Traditionelle opgaver forsvinder, og nye funktioner bliver skabt. Belgien: Omkostningsreduktioner står højt på dagsordenen. Ny teknologi ændrer kundeadfærden og stiller højere krav til kvalitet i bankernes service. Nye aktører vil presse priserne. Frankrig Internationaliseringen og digitaliseringen skærper konkurrencen og øger kravene til medarbejdernes kompetencer. Tyskland: Work life balance er et centralt spørgsmål for både virksomhederne og de ansatte. Derfor er individuelle aftaler i de enkelte virksomheder påkrævede. Schweiz: Vi ønsker en fælles forståelse med de faglige organisationer om fremtidens aftaler. Men spørgsmålet er, om de faglige organisationer er klædt på til at møde de globale og digitale udfordringer. 12

13 FA N U J U N I 2015 FA på Folkemødet 2015 Fremtidens arbejdsmarked blev også sat til debat på Folkemødet på Bornholm i år, ikke mindst i Finansteltet. Allerede en time efter Folkemødets officielle åbning lagde FA fra land med en debat om Lederkompetencer i en globaliseret og digitaliseret verden, hvor koncerndirektør Bente Overgaard fra Nykredit diskuterede fremtidige lederudfordringer med formanden for DJØF, Lisa Herold Ferbing, Ingo Østerskov fra Københavns Erhvervsakademi og Thomas Klausen, Dansk Mode og Tekstil. Vi undervurderer hastigheden af digitaliseringen det bliver vildt, lød det et par gange under debatten, og de samme toner slog fremtidsforsker og IT-entreprenør Anders Hvid, DARE DISRUPT samt professor Jan Damsgaard, CBS, an, da de duellerede med FA s fomand, Torben Laustsen, og Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, under overskriften Kære bank, er du klar til fremtiden. Også her handlede det i høj grad om digitalisering, ny kundeadfærd og behovet for at gøre både bank og medarbejdere Hold nu fast fastholdelse og sundhed på arbejdsmarkedet klar til fremtiden. Der bliver 13

14 Den danske model på kanten af Europa behov for både at udvikle kompetencerne hos de eksisterende medarbejdere og for at tiltrække nye medarbejdere med andre færdigheder, lød konklusionen. Valgkampen satte sit præg på dette års folkemøde, og mange politikere blev hjemme for at passe deres valgkredse. Det gjaldt dog ikke Morten Løkkegaard fra Venstre og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, som dukkede veloplagte op og diskuterede Den danske model på kanten af Europa med Simon Tøgern, formand for HK-Privat og Mariane Dissing, adm. dir. i FA. Et højaktuelt emne dagen efter blå bloks udmelding om deres fælles holdning til EU s sociale dimension. Hold nu fast fastholdelse og sundhed på arbejdsmarkedet lød titlen på debatten om, hvordan vi bedst kan sikre et fortsat arbejdsliv for medarbejdere, der bliver ramt af en arbejdsskade med engagerede indlæg fra rådmand Steen Møller, Odense Kommune, borgmester Thomas Gyldal Petersen, Herlev Kommune, underdirektør Anne Seiersen, Forsikring og Pension og Mariane Dissing, FA. Alle debatter trak fulde huse, men torsdag aften kunne teltet ikke rumme tilstrømningen af medlemmer, samarbejdspartnere og borgere, da FA sammen med teltets øvrige værter, Finansrådet, Finansforbundet og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening inviterede på Netværk i Finansteltet med velvoksne grillpølser og fadøl på menuen. 14 Generaldirektør Maria Rørbye Rønn, DR betjenes af forbundsformand Kent Petersen

15 NYT FRA FA Ændringer i medlemskredsen Udmeldelser: Vorbasse-Hejsvig Sparekasse udmeldt pr. 31. maj Sparekassen er fusioneret med Sparekassen Kronjylland. Pr. 1 juni 2015 har FA 184 medlemsvirksomheder. FA s bestyrelse 19. juni 2015 Pengeinstitutter HR direktør Henriette Fenger Ellekrog, Danske Bank Bankdirektør Torben Laustsen, Nordea Bankdirektør Lars Frank Jensen, Kreditbanken A/S Bankdirektør Peter Vinther Christensen, Salling Bank A/S Bankdirektør John Lundsgaard, Spar Nord Bank Forsikringsselskaber Legal & Compliance Director, General Councel Vivian Lund, Codan Koncerndirektør Kim Bruhn-Petersen, Topdanmark Koncerndirektør Lars Bonde, Tryg Realkreditinstitutter og andre særlige kreditinstitutter Koncerndirektør Bente Overgaard, Nykredit Øvrige medlemsvirksomheder Ordf. direktør Ove Vestergaard, Bankdata Bestyrelsen har konstitueret sig med Torben Laustsen, Nordea, som formand og Henriette Fenger Ellekrog, Danske Bank, som næstformand Sekretariatet Pr. 1. juli 2015 er økonomisk konsulent Stine Dam ansat som barselsvikar for økonomisk konsulent Maria Søndergaard. 15

16 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE KØBENHAVN K TELEFON FAX