Andet. Tog. Bus / S-tog. Bil passager. Bil fører. Cykel. Gang. Harevej. Hinneruplund. Andet. Tog. Bus / S-tog. Bil passager. Bil fører. Cykel.

Transkript

1 boligbebyggelser i Århusområdet. Interviewpersonernes gennemsnitlige daglige Mænd og kvinder Figur 1 5 Bus / Stog,5 1,5 2,1 4,6 5, Afstand til Århus domkirke boligbebyggelser i Århusområdet. Interviewpersonernes gennemsnitlige daglige Mænd Figur 2 5 Bus / Stog,5 1,5 2,1 4,6 5, Afstand til Århus domkirke boligbebyggelser i Århusområdet. Interviewpersonernes gennemsnitlige daglige Kvinder Figur 3 5 Bus / Stog,5 1,5 2,1 4,6 5, Afstand til Århus domkirke boligbebyggelser i Århusområdet. Interviewpersonernes gennemsnitlige daglige Gennemsnitlig brutoindkomst > kr.. Figur Bus / Stog,5 1,5 4,6 5, Afstand til Århus domkirke

2 15 Transportpolitisk udfordring Indeks Forventet udvikling i transportarbejdet Interview foretaget af DTU Gallup Danmarks Statistik 5 Transportarbejdet fordelt på transportform for udvalgte boligbebyggelser Km pr. dag Nødvendig CO 2 reduktion 5 Scenarie 1 svarer til "Business as usual" Scenarie 2 sammentænker transport og bystruktur Km pr. dag Århus idag Århus idag Fortsat byspredning Kompakt by Intet eller begrænset sporvogsnet Sporvognsnet gård eller gang Bil som fører Bedre teknologi Bedre teknologi Bil som passager eller bus Stærkt øgede afgifter Tvivlsom miljøgevinst med stort velfærdstab Moderat øgede afgifter Miljøgevinst uden velfærdstab 7. ud af 1. husstande i Århus har ikke bil. 5. husstande har 1 bil og. husstande 2 eller flere biler

3 Sporvognsnettet og de fire ske byudviklingsområder

4 Næropland for standsningssteder på sporvognsnettet og Odderbanen (5 meter) Tæt bolig og erhverv nyudlagte eller fortættede områder til blandede formål: intensive erhverv og tætte boligformer Tæt erhverv nyudlagte eller fortættede områder til intensive erhvervsformål ubebyggede arealer allerede udlagt i byzone ved Odderbanen også nyudlagte Figuren øverst til højre viser principdiagram for den nye hovedstruktur, hvor intensiv byudvikling kobles på nyt sporvognsnet Kortet viser den konkrete arealanvendelsesplan. I tabellen er vist byudviklingsmulighederne frem til år reserve reserve som bør nyvurderes ubebyggede arealer allerede udlagt uden for byzone Arealkrævende erhverv ekstensive formål på ubebyggede arealer allerede udlagt i byzone Arealkrævende erhverv ekstensive fortætningsmuligheder på allerede bebyggede erhvervsarealer Byudviklingsmuligheder frem til år Strategiske byudviklingsområder Cereskilen og godsbaneterrænet Havnen HasselagerViby Århus Nord Krydsningspunkter på sporvognsnettet Standsningssteder på sporvognsnettet Standsningssteder på Odderbanen I alt "stationsnære" arealer høj tæthed antal lav tæthed antal Erhverv høj tæthed (intensive) etagemeter Erhverv lav tæthed (ekstensive) etagemeter Øvrige arealer rammelagt til byformål Ubebyggede erhvervsarealer i byzone Bebyggede erhvervsarealer i byzone Bebyggede arealer til off. formål i byzone Ubebyggede boligarealer i byzone Fortætning i boligområder Reserve: Haveforeningsarealer Reserve: Rammelagt til boliger i landzone 3 I alt "ikke stationsnære" arealer Øvrige arealer I alt byudvikling frem til år Byggemuligheder på de nye havnearealer er ikke medregnet 2. De teoretiske byggemuligheder er opgjort til hhv. 3 mio. og 2,5 mio. etagemeter på arealer udlagt til erhverv og offentlige formål 3. Bør revurderes

5 Case: Årslev versus Cereskilen Økonomi, energi, transport og miljø ved byggeri på bar mark versus genbrug af byareal Hvor mange vil arbejde og bo i sporvognsnettes næropland. Inden for 5 meter i eksisterende bygningsmasse Inden for 5 meter i nybyggeri Uden for 5 meter Arbejdspladser Kompaktby Nuværende Indbyggere Kompaktby Nuværende %. 57% % øget arealforbrug pr. arbejdsplads 48% 41% 41% % øget arealforbrug pr. indbygger 42% 41% 41% 5. Meromkostninger ved at bygge 1. boliger og 46. etagemeter erhverv i Årslev vs. Cereskilen Sektor Fjernvarmeforsyning Vandforsyning Elforsyning Kloakering I alt 67 mio. kr 14 mio. kr 2 mio. kr 51 mio. kr 134 mio. kr Årligt merforbrug af energi og merudslip af CO 2 ved at bygge 1. boliger og 46. etagemeter erhverv i Årslev vs. Cereskilen Sektor Fjernvarme nettab 1 Varmeforbrug 1 boliger 2 Transport boliger 3 Transport arbejdspladser 4 Energi 2,85 GWh 1 GWh 18. GJ 84. GJ CO t 529 t 1.35 t 6. t 1. Der findes flere metoder til beregning af CO 2 emissioner fra fjernvarme. Beregningen her er efter energiindholdet i varmen. Andre metoder giver mindre tal. 2. En tilsvarende beregning er ikke gennemført for erhvervsdelen. 3. Beregningen omfatter kun beboernes transport. 4. Beregningen omfatter alene boligarbejdsstedsrejser og ikke øvrig transport til og fra erhvervsvirksomhederne Århus Kommune skønnede i 1993 at transportens CO 2 udslip inden for kommunegrænsen var t årligt. Energiforbruget var ca. 4,7 PJ. Århus Kommunale Værker leverede omtrent samme energimængde til el og varme År Reference Bosætning Samlet biltransportarbejde i Århus Fortætnings effekt "anden ring" Fortætnings effekt "tredie ring" Hovedstruktur Sporvogn + andre virkemidler 47 Hovedstruktur + sporvogn m.v.