DET ADMINISTRATIVE BUDGETFORSLAG

Transkript

1 Juni 2018 DET ADMINISTRATIVE BUDGETFORSLAG Budgetforslag BUDGETBILAG III Administrative korrektioner Opdateret prognose for indtægtsbudgettering (skatter, tilskud og udligning) Status på måltal Blokmappen (forslag til aktivitetsændringer) BRØNDBY KOMMUNE CENTRALFORVALTNINGEN

2 Indhold 1 INDLEDNING GENERELT OM BUDGETBILAGENE FOKUS OG INDHOLD I BUDGETBILAG III SERVICERAMME MED UBALANCE TILSKUD OG UDLIGNINGSMODELLEN HVAD ER DER SKET? ØKONOMIAFTALEN - HVAD KAN VI FORVENTE DENNE GANG? RESULTATOPGØRELSE MV PRÆSENTATION AF VÆSENTLIGE ÆNDRINGER Indtægtssiden, nyt skøn Udgiftssiden PRÆSENTATION AF RESULTATOPGØRELSE INKL. FINANSIEL BALANCE Budgettering af den løbende drift PRÆSENTATION AF LIKVIDITETSPROGNOSE STATUS PÅ KOMMUNENS SERVICERAMME OG MÅLTAL INDHOLD BRØNDBY KOMMUNES SERVICERAMME, BUDGETBILAG III ANLÆGSRAMME PRÆSENTATION AF BRØNDBY KOMMUNES ANLÆGSRAMME PRES PÅ BRØNDBY KOMMUNES ANLÆGSRAMME BLOKMAPPEN DEN DIGITALE BLOKMAPPE PRÆSENTATION AF BLOKMAPPEN SAMMENTÆLLINGER NØGLETAL FOR BUDGETLÆGNINGEN INDSTILLING TIL ØKONOMIUDVALGET

3 1 Indledning 1.1 Generelt om budgetbilagene Budgetbilagene er Centralforvaltningens opsamling på beslutninger med betydning for budgetlægningen og er desuden en løbende orientering til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om den igangværende budgetlægningsproces. Budgetbilagene følger budgetlægningen fra start til slut, og leverer generel information om såvel den politiske som den administrative del af budgetlægningen. Den primære information er konsekvensberegninger i forhold til balancen mellem indtægter og udgifter i kommunens budget (finansiel balance, resultatopgørelse og likviditetsprognose mv.) samt konsekvensberegninger i forhold til kommunens overholdelse af de aftaler, som indgås mellem Kommunernes Landsforening (herefter KL) og regeringen (servicerammeoverholdelse, anlægsrammeoverholdelse osv.). Herudover fastsætter budgetbilagene tidsplan og budgetproces samt regler og retningslinjer for budgetlægningen og formidler information vedrørende væsentlige begivenheder omkring den kommunale økonomi overordnet set. 1.2 Fokus og indhold i Budgetbilag III På Kommunalbestyrelsens møde onsdag den 13. juni 2018 behandles det administrative budgetforslag for Det administrative budgetforslag er fremkommet ved, at forvaltningerne har gennemgået og bearbejdet budgettet på samtlige fagområder i forhold til administrative korrektioner som følge af f.eks. kommunalbestyrelsesbeslutninger, som måtte være truffet siden vedtagelse af budgettet for i oktober sidste år, lov- og regelændringer, kontraktmæssige forhold samt mængdeændringer (eksempelvis som følge af befolkningsudviklingen demografi), jf. regler og retningslinjer for budgetlægningen, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i februar i forbindelse med behandlingen af Budgetbilag I. Budgetbilag III indeholder en gennemgang af det administrative budgetforslag i form af en opdateret resultatopgørelse inkl. balanceforskydninger/finansiel balance, likviditetsprognose, servicerammeberegning, anlægsrammeberegning samt en gennemgang af de administrative korrektioner, der er indarbejdet i budgetforslaget imellem Budgetbilag II og Budgetbilag III på henholdsvis indtægtsog udgiftssiden. Derudover indeholder budgetbilaget en overordnet gennemgang af de fremsatte forslag til aktivitetsændringer (blokke), dog alene udvidelsesblokkene. Nedenfor følger et kort resume af de væsentligste emner, som beskrives i Budgetbilag III: Brøndby Kommunes økonomiske situation Brøndby Kommunes anlægsramme og forventet pres i 2019 og frem Ny indtægtsbudgettering dvs. nye skøn for indtægterne fra skatter, tilskud og udligning Forventninger til økonomiaftalen for Status på den økonomiske situation I dette budgetbilag beskrives konsekvenserne af de nye indtægtsskøn, om kommunens nedadgående driftsoverskud, det stigende måltal, samt presset på anlægsudgifterne. Her følger en kort opsummering af den økonomiske situation. 2

4 Samlet set er den økonomiske situation blevet mere alvorlig efter de indarbejdede ændringer til budgetbilag III og de beslutninger der indstilles til politisk behandling. Overordnet set så falder kommunens indtægter med 17,0 mio. kr., mens kommunens serviceramme i skrivende stund overskrides med 36,0 mio. kr. At indtægtssiden er faldende og udgiftssiden er stigende giver selvsagt nogle udfordringer for kommunens driftsresultat, som efter de gældende regler skal udvise et overskud. På sigt kan det blive en stor udfordring og der er allerede i overslagsår 2020 et driftsunderskud, som det ser ud lige nu. Derfor er den nuværende balance mellem indtægter fra skatter, tilskud og udligning og driftsudgifterne ikke forsvarlig. Netop driftsoverskuddet skal indgå i finansieringen af kommunens anlægsudgifter således at kassetrækket holdes på at fornuftigt niveau. Anlægsniveauet ser ved første øjekast fornuftigt ud, men ses der på blokønsker og andre projekter i pipelinen, herunder udvikling af Kirkebjerg, så ligger anlægsniveauet væsentligt over det som kommunen kan forvente at få i anlægsramme og samtidig lægger det yderligere pres på kommunens likviditet og kassebeholdningen vil kunne blive reduceret drastisk over få år. I lighed med tidligere år bliver der i de mellemkommunale forhandlinger mulighed for at tilegne sig mere serviceramme. Det er dog langt fra sikkert at der er noget at hente når der dels ses på forhandlingsforløbet sidste år, dels på den øgede likviditet i kommunerne. I værste fald vil en overskridelse af kommunens serviceramme give sig udslag i økonomiske sanktioner, hvorfor det er afgørende frem mod budgetvedtagelsen at nedbringe ubalancen på serviceudgifterne. Foreløbig er det besluttet af kommunens øverste ledelse at se tiden lidt an og først efter indgåelse af økonomiaftale m.m. tage stilling til håndteringen af blandt andet rammeoverskridelsen. Hvilke konsekvenser og især opmærksomhedspunkter det umiddelbart medfører, er beskrevet nærmere i kapitel 2 og Tilskud og udligningsmodellen hvad er der sket? Forhandlingerne om en ny tilskuds- og udligningsmodel gik som bekendt i vasken den 17. april. Det betyder ikke, at alt fortsætter, som det plejer. Der var nemlig nogle fejlrettelser på blandt andet en statistik omkring udlændinges uddannelsesniveau. Denne fejlrettelse vil slå fuldt igennem allerede fra 2019, også selvom der ikke bliver lavet nogen reform af udligningssystemet, hvilket isoleret set vil tilføre Brøndby Kommune en gevinst på ca. 28 mio. kr. alt andet lige! Nedjusteringen af befolkningstallet trækker dog kraftigt den anden vej samtidig med at overførselsudgifterne på landsplan også nedjusteres. Derfor bliver den gevinst der nu var stillet i udsigt mere end spist op ad disse to nedjusterunger. I alt står kommunen i skrivende stund til at skulle nedjustere indtægterne med i alt 17,0 mio. kr. i Tilskud- og udligningssystemet består af rigtig mange elementer og faktorer, som påvirker kommunens indtægtsside, hvilket vil blive uddybet i kapitel Økonomiaftalen hvad kan vi forvente denne gang? Med økonomiaftalen for 2018 fik kommunerne et løft af både service- og anlægsramme samt en fortsættelse af finansieringstilskuddet. Dengang stod KL og regeringen langt fra hinanden i deres udgangspunkter. Dette er der såmænd ikke ændret på til økonomiforhandlingerne for 2019, hvor retorikken allerede i opstarten er hård. KL vil have et løft af både service- og anlægsramme grundet stigende befolkningstal på landsplan og blandt andet udfordringer på det specialiserede socialområde samt behov for renovering/opførelse af daginstitutioner og skoler. Samtidig ønskes finansieringstilskuddet videreført grundet de mislykkede forhandlinger om en ny tilskuds- og udligningsmodel, fordi der, ifølge KL, dermed fortsat vil være kommuner, der vil have brug for ekstra finansiering. Regeringen har modsat sat fingeren på kommunernes merforbrug i 2017, hvor de samlet set har brugt for mange penge 0,8 mia. kr. i alt (afrundet), svarende til en overskridelse på 0,3 pct. Merforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på serviceudgifterne på 0,9 mia. kr. og et merforbrug 3

5 på 1,6 mia. kr. på de rammebelagte anlægsudgifter. Det skal dog understreges, at der på anlægssiden ikke er sanktioner for at overskride den aftalte ramme, når regnskabet gøres op efter den nuværende lovgivning. Dette gælder alene serviceudgifterne. Et element i den kommende økonomiaftale kunne derfor meget vel være relevansen af indførelse af en regnskabssanktion på anlægssiden både set i lyset af overskridelsen i 2017 og den formulering, som lå i sidste års økonomiaftale om, at: det var en central forudsætning for økonomiaftalen at den aftalte kommunale anlægsramme i 2018 overholdes både i budgetterne og regnskaberne. En sanktion kræver dog umiddelbart ikke kun en fælles forståelse mellem regeringen og KL, men også opbakning til en lovændring i folketinget. Afslutningsvis skal nævnes den sammenhængsreform, som blev nævnt sidste år, hvor det må formodes, der vil komme flere konkrete forslag til, hvad kommunerne skal arbejde og bidrage med. Alt i alt er elementerne altså nogenlunde enslydende med elementerne, som var på banen i sidste års kommuneforhandlinger. 4

6 2 Resultatopgørelse mv. I kapitel 2 præsenteres en resultatopgørelse for budgetforslag 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022 inkl. finansiel balance. Endvidere indeholder kapitlet en gennemgang af de væsentligste ændringer i budgetforslaget samt en likviditetsprognose for perioden 2017 og Præsentation af væsentlige ændringer Nedenfor gives en overordnet gennemgang af de væsentligste ændringer i budgetforslaget fra Budgetbilag II til Budgetbilag III Indtægtssiden, nyt skøn KL har i april 2018 udsendt en ny version af deres regnemodel, Skatte- og tilskudsmodellen, som gør det muligt for kommunerne at beregne skøn over deres indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Brøndby Kommunes indtægtsside for er her i Budgetbilag III baseret på denne opdaterede model, i modsætning til i Budgetbilag I og II hvor den var baseret på skønnene fra den endelige budgetvedtagelse for i oktober Samlet set skønnes kommunens indtægter at blive 2.805,4 mio. kr., hvilket er 17,0 mio. kr. lavere end hidtil skønnet. Der er tale om en forholdsvis stor nedjustering hvilket hovedsagligt skal ses i lyset af de ændrede forudsætninger for byudviklingsprojektet i Kirkebjerg, hvor antallet af boliger er nedjusteret med 25 pct. Der til kommer en svagt aftagende befolkningstilvækst i kommunen generelt. Tabel 1, ændring i skøn for indtægter fra skat, tilskud og udligning fra budgetbilag II til III i kr., visse poster netto Udligning (lands-, hovedstads- og overudligning) Øvrige poster Statstilskud (inkl. Betingede statstilskud) Selskabsskat (inkl. udligning af selskabsskat) Indkomstskat (inkl. dødsboskat) Ejendomsskat (grundskyld og dækningsafgifter) Beskæftigelsestilskud I alt Nedjusteringen på 17,0 mio. kr. vil i det følgende blive forklaret i overordnede termer. Der er til dette budgetbilag vedlagt et mere teknisk notat (underbilag A), som i uddybende form beskriver ændringerne i de nye indtægtsskøn, herunder opdateringen af statistikken for udlændinges uddannelsesniveau, som har effekt allerede fra 2019, samt øvrige ændrede skøn fra KL. En overordnet gennemgang Af tabellen fremgår det, at det ændringerne findes på områderne udligning, statstilskud, indkomstskat og ejendomsskat. For udligningen modtager Brøndby Kommune 2 mio. kr. mindre i 2019 end tidligere budgetteret. Hovedforklaringen ligger i det nedjusterede skøn for befolkningsudviklingen, hvilket giver færre udligningskroner. Såfremt befolkningsudviklingen havde været uændret ville kommunen i stedet modtage flere udligningskroner bl.a. sfa. revideringen af statistikken vedr. udlændinges uddannelsesniveau. Dette er forsøgt belyst i det tekniske notat, som er vedlagt (underbilag A). Indtægterne fra statstilskuddet skønnes nu 12,8 mio. kr. lavere i 2019 end tidligere. Posten statstilskud er den del af bloktilskuddet, som er tilbage til fordeling blandt kommunerne efter befolkningstal, efter at bloktilskuddet har finansieret udligningsordninger og særpuljer. 5

7 KL s skøn for bloktilskuddet i 2019 er ændret væsentligt siden sidst. Det er primært lavere indtægter fra budgetgarantiordningen og lavere overførselsudgifter, som reducerer hhv. blok- og balancetilskuddet. Samlet set er der 2,0 mia. kr. mindre til fordeling mellem kommunerne efter befolkningstal, og Brøndby Kommunes andel er ca. de 12,8 mio. kr., som kommunen altså nu modtager i færre indtægter. En opjustering af kommunernes samlede skatteindtægter bidrager også til et lavere balancetilskud. Nedjusteringen kan begrundes ud fra tre hovedparametre nemlig: kommunens egen nedjustering af skønnet for befolkningstallet i de kommende år, en nedjustering af skønnet for overførselsudgifterne samt indtægter fra budgetgarantien, som medfører, at der bliver en mindre del af bloktilskuddet til overs til fordeling efter folketal, og opdatering af kriterieværdierne, her tænkes særligt på statistikken for udlændiges uddannelsesniveau, som trækker i den positive retning. Så lettere forenklet kan det siges, at den gevinst, som Brøndby Kommune på papiret var stillet i udsigt ved, at kriterierne opdateres på blandt andet udlændinges uddannelsesniveau, egentlig bliver spist op af Brøndby Kommunes egen nedjustering af skønnet for befolkningstallet, og det lavere skøn for overførselsudgifterne på landsplan. Til sidst skal det til stadighed understreges, at de nye indtægtsskøn fortsat er forbundet med en væsentlig usikkerhed. En del af beregningsgrundlaget vil først være på plads i de kommende måneder. Der er ikke budgetteret med, at finansieringsstilskuddet (tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet) fortsætter i Brøndby Kommune har i 2018 en indtægt på knap 31,0 mio. kr. fra denne tilskudsordning, men KL skønner det (endnu engang) usikkert, om de i årets økonomiforhandlinger igen kan få halet tilskuddet hjem til kommunerne. Der budgetteres heller ikke med indtægter fra tilskudspuljen for kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder ( 19). I 2018 fik Brøndby Kommune 12 mio. kr. Pengene tildeles efter ansøgning, og der er sandsynlighed, men ikke sikkerhed, for at Brøndby Kommune igen i 2019 tildeles penge. Beløbets størrelse varierer fra år til år og er baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets vurderinger. Det anbefales, at økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen orienterer sig om indholdet i underbilag A vedr. indtægtsbudgettering, idet der som beskrevet ovenfor er væsentlige ændringer i forhold til budgetbilagene I-II Udgiftssiden Udgiftssiden er i henhold til reglerne og retningslinjerne for budgetlægningen opdateret med bl.a. administrative korrektioner. Nyt lønskøn Der er kommet et nyt lønskøn på baggrund af den indgåede aftale om en overenskomst for de offentlige ansatte. Dog er lønskønnet kommet så sent i forløbet at der ikke i dette budgetbilag er indarbejdet det seneste lønskøn. Det får naturligvis også betydning for indtægtsbudgetteringen som dermed også først bliver tilrettet med lønskønnene til budgetbilag IV. Dette vil ske til budgetbilag IV. Administrative korrektioner I tabel 2 nedenfor fremgår en samlet oversigt over de administrative korrektioner, som er indarbejdet i budgetforslaget siden Budgetbilag II. Som det fremgår af nedstående tabel så er hovedårsagen til at det samlede måltal nu er opjusteret, indarbejdede merudgifter til det specialiserede voksenområde på ca. 16,0 mio. kr. i 2019 stigende til 17,2 mio. kr. i overslagsårene. Derudover er der på ældreområdet indarbejdet stigninger i spændet fra 2,1-3,4 mio. kr. for Der er også områder 6

8 hvor der foretages nedjusteringer, som eksempelvis på folkeskoleområdet, hvilket skyldes de lavere forventninger i befolkningsprognosen. Alt i alt opjusteres kommunens serviceudgifter med 17,7 mio. kr. i 2019 stigende til 20,4 mio. kr. i 2022 efter indarbejdelse af de administrative korrektioner Tabel 2. Administrative korrektioner, samlet oversigt. Budget Budget Budget Budget Opdelt efter bevillingsniveau T1 og T Serviceudgifter Drift Børneudvalget Folkeskolen Befolkningsprognose 2018 skole og SFO Tilskud skolemælk Ændret organisering og bevillingsmæssig tilpasning Kb Taleboblen tilpasning af budget Gevinstrealisering tolkeområdet Frie grundskoler og efterskoler, tilretning af budget Sundhedsplejen, tilretning af budget Tilpasning af budget på specialskoleområdet Justering af budget til PAU-elever ml. SFO og Dagtilbud Justering af økonomisk friplads og søskenderabat SFO-området Normering skoler og SFO, rettelser/tilpasninger Tilpasning af budget til Ungeindsats i Brøndby Dagtilbud Gevinstrealisering tolkeområdet Justering af budget til PAU-elever ml. SFO og Dagtilbud Det specialiserede børneområde Ændret organisering og bevillingsmæssig tilpasning Kb Gevinstrealisering tolkeområdet Tilpasning af budget på det specialiserede børneområde Idræts- og Fritidsudvalget Idræt og Fritid Regulering af indtægter Social- og Sundhedsudvalget Det specialiserede voksenområde Regulering i forhold til budgetoplæg modtaget af administrator af kommunens ældreboliger Tilrettelse af budgetter pga. af ændrede pladser Udmøntning af besparelsesrammer takster Tilrettelse af budgetter med baggrund i øget sagsmængde Ældreområdet Primært øget udgifter til specialiseret rehabilitering samt færre udenbysborgere i vores plejecentre samt omplaceringer indenfor budgetområdet Ændring i budgetansvarsområdet for Plejevederlag samt apvhjælpemidler mm Fremskrivning DSR Omplacering af midler vedrørende drift af omsorgssystemet Nexus Tilretning af vikarkorpset, elever, pulje til aften og nat mm Tilretning af servicepakkerne på Ældrecentrene Ændring i budgetansvarsområdet for Trivselsguider Ændret afregningspraksis af forløbsprogrammer i de fælles kom

9 8 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Opdelt efter bevillingsniveau T1 og T2 munaletilbud Øget udgifter til beklædning, nøglesystem mm Regulering af budget, idet summen af udgifter og indtægter altid skal være 0. Forskel i prisfremskrivningen af de forskellige udgiftsog indtægtsarter Regulering i forhold til budgetoplæg modtaget af administrator af kommunens ældreboliger Gevinstrealisering i forbindelse med udbud af Diabeteshjælpemidler, tolkeydelser og elevatorservice Midler til Projekt rygsmerter i 2019 som er forankret i Træningscentret Brøndby Det borgernære område Regulering i forhold til beregnet merforbrug og/eller ændret mængder af tildelte ydelser Sundhedsområdet Milder til Projekt rygsmerter i 2019 som er forankret i Træningscentret Brøndby Tandregulering behovsliste Teknik- og Miljøudvalget Miljø, Plan og fællesudgifter Omlægning af busbetjeningen i Brøndby, stigende udgifter og Nyt Bynet Økonomiudvalget Administrativ organisation - rådhuspersonale mv. Gevinstrealisering i forbindelse med udbud af tolkeydelser Jobcenter regulering af taxameter Nulstilling af gruppering HPM Regulering af demografi Æ&O Afledte IT-driftsudgifter til SosF Gevinstrealisering tolkeområdet Nulstilling af budget - Redningstjeneste Flytning af FTRløn fra PA til VD Politisk organisation Erhvervsfremmeundersøgelse foregår hvert 2. år 83 Venskabsbysamarbejdet er afsluttet Uddannelse af ny KB 76 Anskaffelse af nye Pcere til KB 112 Valg og stemmefremme, ny Kombit valgløsning Lønpuljer mv. Tilpasning af overheadindtægter (art 9) efter SSF's tilpasning af udgiftsside Flytning af FTRløn fra PA til VD Gevinstrealisering på tolkeområdet, ØU, Centralforvaltningen Energi og Bygningsvedligehold Elforbrug Vandforbrug Varmeforbrug Bygningsvedligeholdelse Fællesudgifter Bredbåndspuljen er tids-udløbet Beskæftigelsesudvalget Aktivering Jobcenter omplaceringer og ændret socialmængde Kulturudvalget Kultur Regulering af indtægter Rettelse

10 Budget Budget Budget Budget Opdelt efter bevillingsniveau T1 og T Rettelse Tilpasning af budget Kulturhuse Tilpasning af budget Centralt Statsrefusion Social- og Sundhedsudvalget Det specialiserede voksenområde Tilrettelse af budget for statsrefusion for 109 og 110 i lov om Social Service afledt af øget sagsmængde Kulturudvalget Kultur Regulering af Refusion indtægter Rettelse af teaterrefusion Ikke serviceudgifter Drift Social- og Sundhedsudvalget Det specialiserede voksenområde Regulering i forhold til budgetoplæg modtaget af administrator af kommunens ældreboliger Fejlplacering - konto skal slettes Tilrettelse af budget i forbindelse med mindre sagsmængde på 100 i Lov om Social Service Ældreområdet Regulering i forhold til budgetoplæg modtaget af administrator af kommunens ældreboliger Det borgernære område Regulering i forhold til beregnet merforbrug og/eller ændret mængder af tildelte ydelser Beskæftigelsesudvalget Aktivering Jobcenter omplaceringer og ændret socialmængde KB 13. december 2017 pkt Udvidelse af Business Case Forsørgelsesydelser KB 13. december 2017 pkt Udvidelse af Business Case Genberegning af konsekvenser af FØP-fleksreform og refusionsreform på fleksjobområdet Statsrefusion Børneudvalget Det specialiserede børneområde Tilpasning af budget på det specialiserede børneområde Social- og Sundhedsudvalget Det specialiserede voksenområde Regulering af budget til refusion afledt af mindre sagsmængde Tilrettelse af budget for indtægter fra den centrale refusionsordning afledt af øget sagsmængde Ældreområdet Regulering af statsrefusionen af særlig dyreenkelt sager Det borgernære område Regulering i forhold til beregnet merforbrug og/eller ændret mængder af tildelte ydelser Beskæftigelsesudvalget Aktivering Jobcenter omplaceringer og ændret socialmængde Forsørgelsesydelser Genberegning af konsekvenser af FØP-fleksreform og refusionsreform på fleksjobområdet Balanceforskydninger Social- og Sundhedsudvalget

11 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Opdelt efter bevillingsniveau T1 og T2 Det specialiserede voksenområde Regulering i forhold til budgetoplæg modtaget af administrator af kommunens ældreboliger Ældreområdet Regulering i forhold til budgetoplæg modtaget af administrator af kommunens ældreboliger Finansiering Økonomiudvalget Politisk organisation Indtægtsbudgettering (skat, tilskud og udligning), Budgetbilag III Hovedtotal Præsentation af resultatopgørelse inkl. finansiel balance Tabel 3 nedenfor viser en opdateret resultatopgørelse for budgetforslag 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022 inkl. finansiel balance (tilgang/forbrug af likvide aktiver). Ændringer fra Budgetbilag II til Budgetbilag III er kort beskrevet i afsnittene ovenfor. For en gennemgang af tabellens rækker henvises til Budgetbilag I Budgettering af den løbende drift Som det fremgår af resultatopgørelsen, så er der i skrivende stund et driftsunderskud i overslagsår 2020, og et driftsresultat meget tæt på nul i 2021 (række E). At budgettere med underskud i budgetåret eller overslagsårene er der god grund til at være meget opmærksom på, fordi det, jf. bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. 3, stk. 4 gælder, at der skal være overskud på den løbende drift. Mere præcist er der i ovennævnte skrivelse anført følgende: I årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal indtægterne (ekskl. anlægsindtægter) være større end eller lig med driftsudgifterne, som de fremgår af hovedkonto 0 og 2-7 i budget- og regnskabssystemet, jf. 1. Ved opgørelsen af indtægterne ses der bort fra reduktion af statens bloktilskud i henhold til 15, stk. 1 og 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Derfor er det også af afgørende betydning, at kommunens driftsudgifter i budgetforslaget for 2019 og de efterfølgende år bringes ned på et niveau, hvor der er et driftsoverskud, der kan finansiere de mange anlægsprojekter, som kommunen har og ønsker, og ikke mindst kan sikre, at kommunen lever op til de gældende regler med en rimelig og fornuftig margin. Den nuværende balance mellem indtægter fra skatter, tilskud og udligning og driftsudgifterne kan ikke anses som forsvarlig. I denne forbindelse bør det naturligvis nævnes, at der i de anvendte indtægtsskøn, jf. afsnit og underbilag A, ikke er budgetteret med hverken særtilskud ( 19) eller finansieringstilskud (hvilket potentielt kan give kommunen merindtægter på ca. 31,0 mio. kr.), samt at der i budgettets udgiftsside fortsat er indarbejdet en servicerammepulje (en generel reserve på ca. 18,0 mio. kr.). Dog har Brøndby Kommune sædvanligvis ikke tradition for at tage ekstra- og særtilskud for givet i budgetlægningen, hvor man normalvis har anlagt en forsigtig/konservativ linje, ligesom at der er 10

12 god grund til at afsætte en bufferpulje på udgiftssiden med de mange projekter (Kirkebjerg osv.), der ligger i pipelinen. Tabel 3. Hovedoversigt/resultatopgørelse for budgetforslag 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og Opgjort i kr. (netto mht. refusion og driftsindtægter) Budgetforslag 2019 Budgetoverslag 2020 Budgetoverslag 2021 Budgetoverslag 2022 Indtægter* A B Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter** Økonomiudvalget*** Teknik- og Miljøudvalget*** Børneudvalget Beskæftigelsesudvalget Idræts- og Fritidsudvalget Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Pris- og lønstigninger, driftsudgifter Driftsudgifter i alt C Driftsresultat før finansiering D Renter mv E RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED F G Anlægsudgifter** Økonomiudvalget*** Teknik- og Miljøudvalget*** Børneudvalget Beskæftigelsesudvalget Idræts- og Fritidsudvalget Kulturudvaget Social- og Sundhedsudvalget Pris- og lønstigninger, anlægsudgifter Anlægsudgifter i alt Jordforsyning**** Driftsudgifter Anlægsudgifter Pris- og lønstigninger, jordforsyning Jordforsyning i alt H RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE I Forsyningsvirksomheder**** Driftsudgifter Anlægsudgifter Pris- og lønstigninger, forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder i alt J RESULTAT I ALT K Balanceforskydninger Lånoptag Lånafdrag Øvrige balanceforskydninger Forskydninger i likvide aktiver Balanceforskydninger i alt L BALANCE (forskydninger i likvide aktiver) Anm.: Minus (-) = overskud/indtægt *Indtægter fra skatter samt tilskud og udligning budgetteres i løbende priser (dvs. årest pl-niveau) **Ekskl. jordforsyning og forsyningsvirksomheder 11

13 ***ØU og TMU er her opgjort uden jordfordsyning og forsyningsvirksomheder ****Henhører under hhv. ØU og TMU 2.3 Præsentation af likviditetsprognose Tabel 4 nedenfor viser en likviditetsprognose for 2018 og perioden For en gennemgang af tabellens rækker henvises til Budgetbilag I. Tabel 4. Likviditetsprognose for perioden 2018 samt opgjort i kr. (netto) KORR. VEDT. B2018 BF2019 BO2020 BO2021 BO2022 A LIKVIDITET PRIMO B Resultat Balanceforskydninger mv. Optagelse af lån C Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger Balanceforskydninger mv. i alt Korrektioner/forventninger, ikke budgetteret E Servicerammepulje reserveret til Kirbjerg anvendes ikke Ansøgte tillægsbevillinger, KB Korrektioner/forventninger, ikke budgetteret i alt G LIKVIDITET ULTIMO

14 3 Status på kommunens serviceramme og måltal 3.1 Indhold I dette kapitel gives der en status på kommunens serviceramme og håndteringen af måltallet. Måltallet har haft til formål at sikre, at Kommunalbestyrelsen blev tilvejebragt et grundlag for, at sikre at kommunen kan overholde servicerammen. Der til gives en status på de indarbejdede administrative korrektioner. Formålet med servicerammeopgørelsen er at sammenholde en ramme for serviceudgifterne i 2019 med kommunens budgetforslag for serviceudgifterne i En overskridelse af servicerammen betyder, at budgettet skal/bør tilrettes frem mod budgetvedtagelsen i oktober. Dette skyldes, at kommunens budget for serviceudgifter skal holdes inden for servicerammen for at undgå økonomiske sanktioner fra staten, jf. Budgetbilag I, del A, kapitel 2. Det bør til stadighed understreges, at beregningen af servicerammen kun er et skøn over udfaldet af økonomiaftalen for Dette skøn kan ændres på baggrund af f.eks. bagudrettede pl-rul, DUTsager eller andre politiske og økonomiske forhold, som det ikke er muligt at tage højde for med de nuværende oplysninger. Med andre ord er skønnet over servicerammen for 2019 ikke en eksakt videnskab. Endvidere er udregningen af servicerammen ikke fast størrelse, men i sidste ende et politisk spil kommunerne imellem. Således er der ingen mekanisme i fastsættelsen af de enkelte kommunernes servicerammer, der tager højde for vækst eller fald i befolkningstallet samt forskydninger mellem aldersgrupperne i de enkelte kommuner. I forhold til disse forhold er der en stor stivhed i rammestyringen. Omvendt kan der fx både argumenteres for at faldende og stigende befolkningstal giver behov for merudgifter for den enkelte kommune. Fra Budgetbilag II til Budgetbilag III er følgende forudsætninger ændret: Administrative korrektioner (indarbejdede budgetændringer i budgetforslag 2019) 3.2 Brøndby Kommunes serviceramme, budgetbilag III Ved behandlingen af Budgetbilag II blev det besluttet, at forvaltningen ville arbejde videre med at få tilpasset budgetterne, og at eventuelle reduktionsforslag ville komme det enkelte udvalg til gode. Måltallet var på daværende tidspunkt på 18,2 mio. kr. Efter indarbejdelsen af de administrative korrektioner er måltallet fordoblet og udgør således 36,3 mio. kr. Måltallet er inklusiv 6,0 mio. kr. til politisk prioritering samt en generel reserve på 18,0 mio. kr. Der er som nævnt indledningsvist endnu ikke igangsat foranstaltninger for at bringe denne ubalance ned. I stedet har borgmesteren og chefgruppen besluttet at indstille til økonomiudvalget, at det er hensigten at se tiden lidt an og først efter indgåelse af økonomiaftale mm. tage endelig stilling til håndteringen af ubalancen. Det indstilles således til økonomiudvalget, at ubalancen i forhold til servicerammen i budgetbilag III foreløbigt videreføres til budgetbilag IV uden yderligere tiltag. Nedenfor vises den aktuelle serviceramme for Brøndby Kommune, hvor den generelle reserve (servicerammepuljen) til blandt andet Kirkebjerg og midler til politisk prioritering er medregnet. 13

15 Tabel 5, serviceramme for Brøndby Kommune (i kr.) Brøndby Kommune, Budgetbilag III Oprindeligt vedtaget budget 2018 (for serviceudgifter) *Moderniserings- og effektiviseringsprogram PL-fremskrivning Serviceramme Korrigeret budgetforslag 2019 (for serviceudgifter) Rammeoverholdelse før politisk prioritering (minus = ramme overholdes) Råderum til politisk prioritering Måltal *500 mio. kr. på landsplan. Brøndby andel beregnet som andel af befolkningstal ud fra DST prognose for 2019, pr Som det fremgår af tabellen, er det samlede måltal nu 36,3 mio. kr. Det betyder, at der siden budgetbilag II er sket mere eller mindre en fordobling af kommunens samlede måltal. Det er vigtigt at understrege, at Brøndby Kommunes serviceramme ikke automatisk bliver forhøjet grundet et stigende befolkningstal, hvorfor driftsudgifterne i vid udstrækning skal kunne indeholde dette gennem effektiviseringer mv. Der foretages således heller ingen automatisk/mekanisk tilførsel af midler til stigende befolkningstal for kommunerne under ét. Det kan være muligt at tilegne sig en større andel af den samlede kommunale serviceramme ved at spille offensivt ud i de mellemkommunale forhandlinger, der faciliteters af KL hen over sommeren. Men det skal også kunne hænge sammen rent finansielt, jf. kapitel 2. 14

16 4 Anlægsramme I nogle år underlægges kommunerne en anlægsramme (også omtalt som et anlægsloft) i økonomiaftalen, som kan udløse en sanktion i form af en beskæring af bloktilskuddet, hvis rammen overskrides, når budgettet er lagt. I loven hedder det, at finansministeren kan beslutte, at en andel af bloktilskuddet på op til 1 mia. kr. kun udbetales til kommunerne, såfremt kommunernes budgetterede bruttoanlægsudgifter efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet (bloktilskuddet, red.). Loven indeholder umiddelbart ikke bestemmelser i forhold til bruttoanlægsudgifterne ved regnskabsaflæggelsen. Det vurderes at være sandsynligt, at kommunerne i forhold til budget 2019 vil blive underlagt en anlægsramme inkl. ovennævnte mulighed for sanktioner. 4.1 Præsentation af Brøndby Kommunes anlægsramme Tabel 6 nedenfor viser en skønnet opgørelse over Brøndby Kommunes andel af anlægsniveauet på landsplan sammenholdt med niveauet i budgetforslaget for Selve rammen er skønnet ud fra en forudsætning om et uændret anlægsniveau i 2019 i forhold til anlægsniveauet i økonomiaftalen for Heraf opgøres Brøndby Kommunes andel af det samlede anlægsniveau som kommunens andel af det samlede befolkningstal i hele landet. Der gøres opmærksom på, at der i modsætning til servicerammen ikke er nogen som helst præcedens for, hvorledes den samlede ramme fordeles mellem kommunerne. Dette er i høj grad overladt til politisk forhandling kommunerne og borgmestrene imellem, og tabellen nedenfor er således kun af vejledende karakter. Til forskel fra Budgetbilag II er de skønnede anlægsudgifter på landsplan (linje A nedenfor) nu estimeret til at udgøre 17,0 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr. højere end det sidste skøn. Årsagen er at KL nu anlægger et skøn på 17,0 mia. kr. frem mod årets økonomiaftale. Tabel 6. Anlægsramme for 2018 Brøndby Kommune. - Opgjort i kr. Korrigeret budgetforslag 2019 A Anlægsudgifter, landsplan (estimeret udgiftsbehov for 2019) B Nøgle, folketal 0,6154 % C Anlægsudgifter, landsplan - Brøndby Kommunes andel (A*B) D Anlægsudgifter, hkt. 0-6, brutto E Anlægsudgifter, hkt. 1 (forsyningsvirksomheder), brutto F Anlægsudgifter, fkt (ældreboliger), brutto G Anlægsudgifter, underlagt anlægsramme (D-E-F) H Forskel (G-C) Note: Anlægsudgifterne opgøres her (ift. økonomiaftalen) som bruttoanlægsudgifterne på hkt. 0 og 2-6 (dvs. ekskl. forsyningsvirksomheder) fratrukket bruttoanlægsudgifterne på fkt (ældreboliger) 4.2 Pres på Brøndby Kommunes anlægsramme Afhængig af den endelige anlægsramme som Brøndby Kommune bliver tildelt, så skal der på nuværende tidspunkt afholdes udgifter for 127,3 mio. kr. (G) mod en forventet ramme på ca. 104,6 mio. kr. (C). Isoleret set så ligger det nuværende anlægsniveau som er indeholdt i investeringsoversigten 1 Dette skønnes pt. også af KL i den seneste version af skatte- og tilskudsmodellen fra april

17 for 2019 på et fornuftigt niveau. Såfremt kommunen kan opnå et lignende resultat i årets mellemkommunale forhandlinger om anlægsrammen, vil niveauet ligge i størrelsesordenen 115 mio. kr. I den forbindelse skal også nævnes at hovedparten af landets kommuner har tilstrækkelig likviditet til at opretholde et højt anlægsniveau og af den årsag må der forventes et større slagsmål om anlægskronerne. Dette samtidig med at fronterne til årets økonomiforhandlinger også er trukket op eftersom kommunerne havde et merforbrug på den samlede anlægsramme i Brøndby Kommune havde i 2017 et forbrug på mio. kr. svarende til den tildelte anlægsramme for I tillæg til den nuværende investeringsoversigt, er der dog dels fremsendt anlægsønsker i blokmappen for anseelige beløb i alle årene, dels er der en række projekter i pipeline, som hverken er med i investeringsoversigten eller i blokmappen. Der er eksempelvis servicearealer på det ny Gildhøjhjem, som forventes at belaste kommunens anlægsramme med i alt 179 mio. kr. fordelt over 3-4 år. Byudviklingsprojektet i Kirkebjerg skal også nævnes i denne sammenhæng, da dette projekt også vil lægge beslag på en del af kommunens anlægsramme. Nedstående tabel viser hvordan det aktuelt ser ud på kommunens investeringsoversigt for , hvordan blokønskerne på anlæg vil påvirke anlægsrammen og hvordan endnu ikke indarbejdede anlægsprojekter ligeledes forventes at påvirke den forventede anlægsramme for (i mio. kr.) / budgetår Investeringsoversigt (uden ældreboliger/forsyningsvirksomheder) 127, ,8 64,7 Forventet anlægsramme* Under- (-)/overskridelse før øvrige tiltag 12, ,8-50,3 Blokønsker 55, ,7 22,9 Anlægsprojekter i pipelinen Anslåede overførsler De skønnede rammebelagte anlægsudgifter i alt 269, ,5 157,6 Samlet under- (-)/overskridelse efter øvrige tiltag 154, ,5 42,6 De fremviste tal er ikke endelige tal men anlægsprojekterne indgår i den samlede anlægsportefølje og opstillingen tjener det formål at illustrere det fremtidige pres som uden tvivl kommer. Derfor er der behov for en kraftig revurdering af de anlægsprojekter, som skal med på kommunens investeringsoversigt, hvad enten der skal være tale om reperiodisering, økonomisk nedjustering eller aflysninger/nedlæggelse af anlægsprojekter. 16

18 5 Blokmappen I kapitel 5 præsenteres en oversigt over totalerne for de udvidelsesblokke i blokmappen som fremlægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen henholdsvis den 6 og 13. juni Blokmappen til budgetforslag (version 1) er i øvrigt vedlagt som underbilag B. 5.1 Den digitale blokmappe Den nye digitaliserede version af blokmappen bygger på en mindre database i excel og har den helt store fordel, at det vil være væsentligt hurtigere og lettere at opdatere og danne en ny blokmappe, når der tilkommer nye blokke eller ændringer til de eksisterende blokke. Derudover vil også distributionen af blokmappen blive hurtigere og simplere, da den nye blokmappe vil kunne udsendes pr. . I praksis består den nye blokmappe af én pdf-fil (vedlagt som underbilag B), som indeholder både sammentællinger, oversigter på overskriftsniveau og detaljerede oversigter på beskrivelsesniveau for de enkelte blokke. Opdatereringer af blokmappen når der tilkommer nye blokke eller ændringer til eksisterende blokke vil fremover ske ved, at der sendes en helt ny version af blokmappen (en ny pdf-fil) pr. e- mail, og den gamle version kan derefter kasseres. Pdf-filen er udarbejdet i et udskriftsvenligt format. 5.2 Præsentation af blokmappen sammentællinger Tabellerne 7-10 nedenfor viser sammentællingerne for den vedlagte version af blokmappen. Tabel 7. Blokke - drift, service. Opgjort i kr Børneudvalget Idræts- og Fritidsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget I alt

19 Tabel 9. Blokke - drift, ikke-service. Opgjort i kr Teknik- og Miljøudvalget I alt Tabel 10. Blokke drift, i alt (service og ikke-service), Opgjort i kr Børneudvalget Idræts- og Fritidsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget I alt Tabel 1. Blokke anlæg. Opgjort i kr Børneudvalget Idræts- og Fritidsudvalget Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget I alt

20 6 Nøgletal for budgetlægningen Tabel 12 nedenfor viser en oversigt over udviklingen i udvalgte nøgletal i løbet af budgetlægningsprocessen fra oprindeligt vedtaget budget 2017 til Budgetbilag III. Bemærk at der til udarbejdelsen af budgetbilag II alene blev vist tal for 2018, grundet den manglende indtægtsbudgettering. Tabel 12. Nøgletal for budgetlægningen for Driftsresultat** Opgjort i kr Opr. vedt. budget Budgetbilag I Budgetbilag II Budgetbilag III Budgetbilag IV Budgetbilag V Budgetbilag VI Anlægsudgifter* Opr. vedt. budget Budgetbilag I Budgetbilag II Budgetbilag III Budgetbilag IV Budgetbilag V Budgetbilag VI Resultat** Opr. vedt. budget Budgetbilag I Budgetbilag II Budgetbilag III Budgetbilag IV Budgetbilag V Budgetbilag VI Finansiel balance** Opr. vedt. budget Budgetbilag I Budgetbilag II Budgetbilag III Budgetbilag IV Budgetbilag V Budgetbilag VI Serviceramme*** Opr. vedt. budget Budgetbilag I Budgetbilag II Budgetbilag III Budgetbilag IV Budgetbilag V Budgetbilag VI *Bruttoanlægsudgifter, hkt. 0 og 2-6 ekskl. ældreboliger **Negativ (-) betyder overskud, positiv betyder underskud. ***Negativ (-) betyder rammeunderskridelse, positiv betyder rammeoverskridelse. Tallet et måltallet inkl. råderum/løft til lokal politisk prioritering. 19

21 7 Indstilling til Økonomiudvalget Centralforvaltningen indstiller, at det administrative budgetforslag for 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022 danner baggrund for det videre arbejde med budgetlægningen, at blokmappen i sit nuværende format, jf. underbilag B, godkendes og indgår i de kommende budgetforhandlinger, at Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding ultimo juni 2018 vedrørende skatter, generelle tilskud og udligningsordninger samt udmeldinger vedrørende eventuelle særtilskud indarbejdes i budgetforslaget som administrative korrektioner, og at Borgmesteren bemyndiges til på vegne af Økonomiudvalget at fremsætte et samlet ændringsforslag (en prioritering af blokmappen), der så vidt muligt tilvejebringer budgetbalance, servicerammeoverholdelse og eventuelt anlægsrammeoverholdelse, jf. den i Budgetbilag I skitserede budgetproces. Borgmesteren indstiller, at der igangsættes et arbejde med at finde kompenserende besparelser for 36,3 mio. kr. og at der gives en status på dette arbejde i forbindelse med behandlingen af Budgetbilag IV. Søren Wermuth / Rasmus Møller 20