Hjørring Kommune. Bilagsrapport. - til Bæredygtig Energiplan 2025

Transkript

1 Hjørring Kommune Bilagsrapport - til Bæredygtig Energiplan 2025

2 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...4 Status for energiforsyningen i Hjørring Kommune...5 Energiregnskab Status for den samlede energiforsyning...7 Status for den samlede boligopvarmning...10 Status for fjernvarmeforsyningen...15 Status for Individuel boligopvarmning...21 Status for biogas...22 Status el-produktion...23 Status for vindkraft...25 Temamøder med energiaktører...27 Mødereferat - Opstartesmøde for alle energiaktører...27 Mødereferat - De mindre fjernvarmeværker...29 Svar på spørgsmål - de mindre varmeværker...34 Svar - Løkken Varmeværk...34 Svar - Lønstrup Varmeforsyning...36 Mødereferat - De store varmeværker...39 Svar på spørgsmål - De store varmeværker...42 Svar - Hjørring varmeforsyning...42 Mødereferat - Det åbne land...46 Mødereferat - Understøtning af det fleksible el-system...49 Politisk workshop...52 Workshop (med noter fra møde) Energistrategi for Hjørring Kommune...52 Beskrivelse af workshop...52 Status for energiforsyningen i Hjørring Kommune...52 Scenarie 0: De lavt hængende frugter...53 Scenarie 1: Maks. fokus på energibesparelser...54 Scenarie 2: Maks. fokus på vindmøller...56 Scenarie 3: Maks. fokus på solceller...58

3 Side 3 Scenarie 4: Maks. fokus på biogas...59 Scenarie 5: Maks. fokus på bæredygtig fjernvarme...60 Prioritering og opsummering af mål...62 Mødereferat Kommunale bygninger og energibesparelser...64 Mødereferat Møde med Team Plan om Bæredygtig Energiplan...66 Mødereferat Møde med Team Erhverv om Bæredygtig Energiplan...69 Energiplan Opsummering af mål og prioriteringer...72 Konsekvensen af bæredygtig energi i tal...73 Tidsplan...77 Milepæle...82 Milepæle Milepæle Milepæle Milepæle Milepæle Milepæle

4 Side 4 Baggrund Dette er en bilagsrapport til Hjørring Kommunes, strategiske energiplan: Bæredygtig Energi vejen til grøn vækst.

5 Side 5 Status for energiforsyningen i Hjørring Kommune Energiregnskab 2010 I forbindelse med arbejdet med den strategiske energiplan, har Hjørring Kommune fået udarbejdet et energiregnskab for året 2010, af firmaet PlanEnergi. Et energiregnskab visser hvorledes energiomsætningen er i et afgrænset system, i dette tilfælde Hjørring Kommune som et afgrænset geografiskområde. Energiregnskabet er bygget op i tre dele energikilder, konvertering og slutforbrug, det beskriver dermed både den energi der kommer udefra og ind i kommunen såsom olie, naturgas, benzin m.m. samt de lokale energiresurser såsom vind, sol, husdyrgødning og anden biomasse. Derefter beskriver regnskabet den konvertering, der sker for at vi kan anvende energien, det vil f. eks sige at få lave den om til varme, strøm og transport. Til sidst i energiregnskabet beskrive så hvor denne varme, strøm og transport så anvendes og til hvilke formål. Energiregnskabet for Hjørring Kommune 2010 kan se på figur 2. Opbygning af energiregnskab: Energikilde f. eks olie, gas, kul, affald, vind, sol m.m. Konvertering f. eks gasfyr, vindmølle, benzinmotor m.m. Slutforbruge f. eks husholdning, virksomhed, processer m.m. Figur 1: Opbygningen af energiregnskabet.

6 Figur 2: Energiregnskab for Hjørring Kommune Side 6

7 Side 7 Status for den samlede energiforsyning Energibalance 2010 for Hjørring Kommune er udarbejdet i forbindelse med et regionalt udviklingsprojekt, hvor PlanEnergi har udarbejdet en opgørelse af energiforbruget i regionens kommuner. Opgørelsen bygger så vidt muligt på målte brændselsforbrug for 2010, oplyst af bl.a. kommunens forsyningsselskaber. Det samlede resultatet af kortlægningen er præsenteret i et regneark, der udgør det såkaldte energiregnskab. I tilknytning til opgørelsen er der udarbejdet en række bilag og en metodebeskrivelse Brændselsforbrug Figur 3 viser det samlede brændselsforbrug i Hjørring Kommune fordelt på brændselstyper. De dominerede brændsler i kommunens energiforsyning er naturgas, olie og biomasse. Hjørring Kommune har samlet set et forbrug af brændsel svarende til 9300 TJ incl. transport TJ/år Elimport Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin/JP1 Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas og LPG Kul Figur 3: Bruttoenergiforbrug i Hjørring Kommune fordelt på brændselstyper. Energiforbrug fordelt på brændsler TJ/år ton CO2 Elimport Kul 0 0 Naturgas og LPG Fuelolie 20 2 Brændselsolie/diesel Benzin Affald, ikke bionedbrydeligt Affald, bionedbrydeligt Biomasse Vindenergi Biogas Solenergi 9 0 Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. 3 0 I alt Tabel 1: Bruttoenergiforbrug i Hjørring Kommune fordelt på brændselstyper.

8 Side 8 Brug af vedvarende energi Figur 4 viser brugen af vedvarende energi i kommunen. Det ses, at VE-brændslerne primært består af biomasse, vind og bionedbrydeligt affald. Hertil kommer udnyttelse af husdyrgødning og organisk affald til biogasproduktion. Søjlen længst til højre viser det totale lokale biomassepotentiale ved fuld udnyttelse af de tilgængelige biomasseressourcer og ved udnyttelse af 15 % af kommunens kornareal til produktion af bioenergi. Ses der på hvor stor en del af potentialet til hhv. biogas og biomasse, der allerede nu udnyttes, kan man i søjlen til højre i figur 2 se, at stort set hele biomasse-potentialet i dag udnyttes, medens der er plads til at en betydelig større del af biogaspotentialet kan udnyttes TJ/år Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Lokalt biomassepotentiale Figur 4: Forbrug af vedvarende energi og det lokale biomassepotentiale. Bruttoenergiforbrug fordelt på omsætningsenheder TJ VE Fossil ton CO2 Individuel opvarmning Kollektiv el- og varmeforsyning Industri Transport VE-el El-import I alt Tabel 2: Forbrug af vedvarende energi og det lokale biomassepotentiale. Energiforbruget fordelt på sektorer Figur 5 viser brugen af vedvarende og fossil energi i kommunen fordelt på sektorer. Det fremgår af figuren, at de store energiforbrug går til transport, kommunens fjernvarmeværker og til individuel opvarmning.

9 Side TJ/ år El-import VE-el Transport Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning Figur 5: Bruttoenergiforbruget fordelt på sektorer. Figur 6 viser foruden det sektoropdelte brændselsforbrug en fordeling på henholdsvis vedvarende og fossil energi. Det ses, at knap halvdelen af den kollektive el- og varmeforsyning er baseret på vedvarende energi (biomasse og affald), mens godt halvdelen af den individuelle boligopvarmning er baseret på biomasse TJ/ år El-import VE-el Transport Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning VE Fossil Figur 6: Bruttoenergiforbruget fordelt på sektorer og vedvarende og fossilt energiforbrug.

10 Side 10 Status for den samlede boligopvarmning Figur 7 viser den geografiske placering af kommunens boliger fordelt efter primær opvarmningsform jf. BBR. Figur 7: Primær opvarmningsform i Hjørring Kommune jf. BBR. Af figur 7 kan ses, at de større byer opvarmes med fjernvarme, markeret med rødt. De lilla mindre prikker illustrerer, ejendomme med oliefyr, og det kan ses at disse primært er placeret i det åbne land. De orange områder er ejendomme med individuelle naturgasfyr, og findes typisk i mindre bysamfund. De grønne områder er huse opvarmet med el og det ses, at disse primært findes i kommunens sommerhusområder.

11 Side 11 Spildolie Gasolie Naturgas Affald Biogas Halm Skovflis Træ- og biomasseaffald Træpiller Solvarme Jordvarme Elvarme I alt Fjernvarmeværker 2,6 1,4 893,4 579,7 126,7 34,2 102,2 127,4 464, ,7 Individuelopvarmning 7,0 669,0 613,0 1,0-149,0 475,0 1,0 349,0 2,0 3,0 72, ,0 I alt 9,6 670, ,4 580,7 126,7 183,2 577,2 128,4 813,2 2,0 3,0 72, ,7 Tabel 3: Forbrug af energi til varmeproduktion TJ/år Elvarme Jordvarme Solvarme Træpiller Træ- og biomasseaffald Skovflis Halm Biogas Affald Naturgas Gasolie Spildolie Figur 8: Brændselsforbruget til varmeproduktion i TJ.

12 Side 12 Træpiller 17,4% Solvarme 0,0% Jordvarme 0,1% Elvarme 1,5% Spildolie 0,2% Træ- og biomasseaffald 2,7% Gasolie 14,3% Skovflis 12,4% Halm 3,9% Naturgas 32,2% Biogas 2,7% Affald 12,4% Figur 9: Brændselsforbruget til varmeproduktion i procent. Varmeforbrug fordelt på opvarmningsenheder Figur 10 viser slutforbruget til opvarmning fordelt på opvarmningstyper jf. energiregnskab 2010 for Hjørring Kommune. Dvs. brændselsforbruget fratrukket tab ved energiopsætning fra brændsel til varme og tab i distributionsnettet for fjernvarmes vedkommende. Det fremgår af figuren, at langt den største del af kommunens opvarmningsbehov dækkes af fjernvarme. Fjernvarmen dækker ca. 54 % af kommunens samlede varmeforbrug. Af de øvrige opvarmningsformer er oliefyr den dominerende. TJ/år Figur 10: Varmeforbruget i Hjørring Kommune fordelt på opvarmningsteknologi.

13 Side 13 Brændselsforbrug fordelt på opvarmningsenheder Figur 11 viser brændselsforbruget for hver af de angive opvarmningsformer. Det ses, at brændselsforbruget er størst i de to primære opvarmningsformer med olie og fjernvarme. Ca. 45 % af det samlede brændselsforbrug til boligopvarmning anvendes i fjernvarmesektoren. Forskellen på fjernvarmens andel af brændselsforbruget i figur 11 og af opvarmningsbehovet i figur. 10 skyldes, at fjernvarmen i Hjørring Kommune er en mere energieffektiv opvarmningsform end individuel opvarmning med olie og biomasse TJ/år Figur 11: Brændselsforbruget i Hjørring Kommune fordelt på opvarmningsteknologi. CO 2 -udledning fra boligopvarmning Figur 12 viser CO 2 -udledningen fra boligopvarmning i Hjørring Kommune. Ca. 45 % af CO 2 -udledningen, kommer fra opvarmning med olie, til trods for at individuel olie blot dækker ca. 18 % af kommunens samlede varmebehov. Det skyldes, at den øvrige individuelle opvarmning primært er baseret på biomasse, samt at størstedelen af fjernvarmen er baseret på biomasse og bionedbrydeligt affald. CO 2 -udledningen fra fjernvarmeforsyningen relaterer sig til afbrænding af ikke bionedbrydeligt affald og naturgas.

14 Side Ton CO Figur 12: CO 2 -udledning i Hjørring Kommune fordelt på opvarmningsteknologi.

15 Side 15 Status for fjernvarmeforsyningen Godt 50 % af boligopvarmningen i Hjørring Kommune sker i dag med fjernvarme. Fjernvarme er generelt en billig opvarmningsform, men prisen for opvarmning af et standardhus svinger meget. Figur 13 viser varmepriserne i kommunen jf. Energitilsynets varmeprisstatistik. Varmen er særlig billig i det centrale forsyningsområde i Hjørring, som i vid udstrækning er baseret på affaldsvarme, mens den er noget dyrere for de mindre naturgasfyrede værker. Til sammenligning er prisen for opvarmning af standardhuset med olie ca kr./år kr./år Figur 13: Årlig varmeudgift for opvarmning af standardhus for kommunens fjernvarmeværker.

16 Side 16 Anlæg (navn og type) Spildolie (TJ) Gasolie (TJ) Naturgas (TJ) Affald (TJ) Biogas (TJ) Halm (TJ) Skov flis (TJ) Træ og biomasseaffald (TJ) Træ piller (TJ) Total mængde brændsels (TJ) AVV - Forbrændingsanlæg Dampturbine 2,9 1,6 558,8 5,6 121,3 690,3 Kedel 0,4 0,1 156,8 34,2 1,6 193,2 Bindslev Fjernvarme Kedel 11,1 11,1 Forbrændingsmotor 81,8 81,8 I. C. Listefabrik A/S Kedel 9,7 9,7 Hirtshals Kraftvarmeværk Gasturbine 156,5 156,5 Kedel 15,0 15,0 Hjørring Varmeforsyning Kedel 11,9 11,9 Kedel 464,2 464,2 Kombianlæg 118,7 118,7 Kedel 4,1 4,1 Kedel 1,3 1,3 Kedel 18,7 18,7 Kedel 156,5 156,5 Sindal Varmeforsyning Kedel 1,5 1,5 Forbrændingsmotor 235,6 235,6 Kedel 9,6 9,6 Taars Varmeværk Kedel 15,3 15,3 Forbrændingsmotor 145,3 145,3

17 Side 17 Vrå Varmeværk Kedel 51,6 51,6 Kedel 0,5 0,5 Gasturbine 120,7 120,7 Kedel 2,6 2,6 Lendum Kraftvarmeværk Forbrændingsmotor 43,5 43,5 Kedel 0,9 0,9 Tversted Kraftvarmeværk Kedel 1,5 1,5 Forbrændingsmotor 61,5 61,5 Løkkenvejens Kraftvarme Forbrændingsmotor 60,6 60,6 Kedel 4,6 4,6 Lilleheden Kedel 96,4 25,9 122,2 Grøngas A/S Forbrændingsmotor 0,1 0,1 Forbrændingsmotor 0,3 0,3 Forbrændingsmotor 72,7 72,7 Aksel Kirketerp (Rønnovsholm) Forbrændingsmotor 21,4 21,4 Dammen Bioenergi A/S Forbrændingsmotor 125,1 125,1 Kedel - Hjørring Renseanlæg Forbrændingsmotor 7,2 7,2 I alt 3,3 1, ,9 715,6 226,9 34,2 103,6 156,9 464,2 3037,3 Tabel 4: Kommunens varmeværkers forbrug af energi i 2010.

18 Side 18 Anlæg type (navn og type) Indfyret kapacitet (MW) El kapacitet (MW) Varme kapacitet (MW) Energiforbrug (TJ) Varmeproduktion (TJ) Varme levret (TJ) El produktion (TJ) El levret (TJ) AVV - Forbrændingsanlæg Dampturbine 20,5 4,6 12,8 690,3 397,2 391,5 127,6 127,6 Kedel 10,0-7,0 193,2 132,4 130,5 - - Nettab (%) Bindslev Fjernvarme 33 % Kedel 5,0-4,2 11,1 11,4 11,4 - - Forbrændingsmotor 7,1 3,0 3,6 81,8 40,5 40,5 33,1 33,1 I. C. Listefabrik A/S Kedel - - 1,2 9,7 9,4 7,2 - - Hirtshals Kraftvarmeværk 30 % Gasturbine 29,0 9,0 17,7 156,5 90,9 90,9 47,5 47,5 Kedel 14,0-16,5 15,0 16,3 16,3 - - Hjørring Varmeforsyning 20 % Kedel 20,5-16,3 11,9 12,5 12,2 - - Kedel 20,0-18,0 464,2 441,8 430,8 - - Kombianlæg 132,0 56,2 48,2 118,7 48,9 47,4 51,8 51,3 Kedel 8,8-7,0 4,1 4,1 4,0 - - Kedel 5,9-5,3 1,3 1,4 1,4 - - Kedel 8,8-7,0 18,7 19,7 19,1 - - Kedel 26,4-23,5 156,5 158,3 153,6 - - Sindal Varmeforsyning 17 % Kedel 6,8-6,8 1,5 1,3 1,3 - - Forbrændingsmotor 14,6 5,8 6,8 235,6 127,1 123,9 91,0 91,0 Kedel 9,2-8,5 9,6 9,9 9,9 - - Taars Varmeværk 24 % Kedel 6,1-6,7 15,3 16,8 16,8 - - Forbrændingsmotor 11,4 5,0 5,3 145,3 66,8 66,8 64,7 63,8 Vrå Varmeværk 23 % Kedel 6,5-6,3 51,6 52,2 52,2 - -

19 Side 19 Kedel 5,0-4,0 0,5 0,4 0,4 - - Gasturbine 12,9 3,7 8,1 120,7 62,3 62,3 31,1 29,9 Kedel 0,3-0,2 2,6 2,0 2,0 - - Lendum Kraftvarmeværk 33 % Forbrændingsmotor 3,4 1,4 1,7 43,5 20,5 20,5 17,8 17,3 Kedel 1,2-1,3 0,9 0,8 0,8 - - Tversted Kraftvarmeværk 40 % Kedel 2,0-1,8 1,5 1,4 1,4 - - Forbrændingsmotor 4,3 1,8 2,2 61,5 30,0 30,0 25,3 25,3 Løkkenvejens Kraftvarme 38 % Forbrændingsmotor 4,8 2,1 2,7 60,6 28,6 28,5 24,1 24,0 Kedel 1,0-1,0 4,6 4,3 4,3 - - Lilleheden Kedel 4,5-4,5 122,2 124,5 117,1 - - Grøngas A/S Forbrændingsmotor 1,8 0,6 1,0 0,1 0,1-0,1 0,1 Forbrændingsmotor 4,0 1,4 2,0 0,3 0,2-0,1 0,1 Forbrændingsmotor 1,4 72,7 35,6 26,2 26,2 Aksel Kirketerp (Rønnovsholm) Forbrændingsmotor - 0,6 0,9 21,4 10,5-7,7 7,7 Dammen Bioenergi A/S Forbrændingsmotor 5,7 2,1 3,0 125,1 61,3-45,0 45,0 Kedel Hjørring Renseanlæg Forbrændingsmotor 0,5 0,2 0,2 7, ,2 0,2 I alt 414,0 98,8 263, , , ,9 593,2 590,1 Tabel 5: Nøgletal for kommunens varmeværker 2010.

20 Side 20 Igangværende og planlagte aktiviteter Kommunens fjernvarmeværker arbejder løbende på at nedbringe varmeprisen for deres forbrugere. Aktiviteterne fremgår af figur 7. Mindre værker Lendum Kraftvarmeværk Tversted Kraftvarmeværk Løkken Varmeværk Taars Varmeværk Vrå Varmeværk Løkkenvejens Kraftvarmeværk Sindal Varmeforsyning Lørslev Større værker AVV Igangværende og planlagte aktiviteter Arbejder på at installere en træpillekedel. Har planer om etablering af et solvarmeanlæg og overvejer sammenkobling med Bindslev, Sindal og AVV Transmissionsledninger til Ingstrup og Løkkenvejens Kraftvarmeværk undersøges løbende. Sol er måske en mulighed hvis prisen på flis stiger. Effektivisering af eget værk. Overvejer løbende brændselsskift. Varme fra AVV og Vrå biogas undersøges Har tidligere arbejdet med at blive tilkoblet Løkken Varmeværk Planlægger en elkedel. Overvejer transmissionsledninger med Tversted, Bindslev og Lendum. Overvejer løbende, hvordan en høj tilslutningsprocent kan fastholdes Igangværende og planlagte aktiviteter AVV gennemfører over sommeren en renovering af en af ovnene. Man arbejder løbende med øget genanvendelse, men forventer at kunne fastholde forbrændingskapaciteten i mange år frem. AVV forventer, at der på længere sigt er plads til tre affaldsforbrændingsanlæg i Nordjylland. AVV forventer at være et af dem. Det er AVVs vurdering, at de største anlæg vil overleve, da større forbrændingsovne generelt er billigere end de små. Nye affaldstyper til forbrænding kommer sandsynligvis i spil i de kommende år. Det gælder også importeret affald og muligvis affaldstyper, der kan lagres i en kortere periode. Hirtshals Fjernvarme Hjørring Varmeforsyning Vil arbejde for fortsat tilslutning til AVV Undersøger mulighed for geotermi. Tabel 6: Igangværende op planlægte aktiviteter på kommunens fjernvarmeværker

21 Side 21 Status for Individuel boligopvarmning Tabel 7 viser antallet af fyringsenheder til individuel opvarmning oplyst af kommunens skorstensfejere. Det ses, at der fortsat er mere end oliefyr i kommunen. Nogle er placeret i fjernvarmeområder og kan omstilles til fjernvarme, mens andre vil blive omstillet til enten biomasse eller varmepumper. Uden særlige tiltag må mange oliekedler forventes omstillet til biomasse. Det skyldes, at etablering af en varmepumpe er en stor investering, som kan vise sig svær at finansiere i yderområder, hvor ejendomsværdien er lav. Opvarmningsform Antal fyringsenheder Brændeovne, helårsbolig Brændeovne, sommerhuse Fast brændsel Halmfyr 234 Oliefyr Pillefyr/Stokerfyr Figur 7: Individuel boligopvarmning fordelt på opvarmningsform. Igangværende aktiviteter Der er ikke kendskab til særlige initiativer på dette område. Som i den øvrige del af landet udfører bl.a. forsyningsselskaber energirådgivning for private. Hertil kommer, at Energitjenesten udfører rådgivning i begrænset omfang.

22 Side 22 Status for biogas Der er tre gårdbiogasanlæg i kommunen i dag. De tre anlæg er placeret som vist med blå markering på figur 14. Figuren findes i større format sidst i notatet. Figuren viser foruden placeringen af de eksisterende biogasanlæg, potentielle muligheder for afsætning af biogassen til naturgasnettet og til kommunens naturgasfyrede kraftvarmeværker. Baggrundsfarven på kortet viser husdyrtætheden. Jo mere orange/gul, jo højere husdyrtæthed. Figur 14: Eksisterende biogasanlæg, kraftvarmeværker, naturgasnet og husdyrtæthed. Den væsentligste ressource til nye biogasanlæg er husdyrgødning. Såfremt 75 % af kommunens husdyrgødning udnyttes til biogasproduktion kan der produceres ca. 600 TJ biogas på basis af husdyrgødning. Når udrådningen suppleres med organisk affald eller energiafgrøder vil det samlede gaspotentiale nå op på ca TJ/år. De tre biogasanlæg i kommunen producerer i dag til sammenligning ca. 220 TJ biogas pr. år, svarende til ca. 17 % af de tilgængelige biogasressourcer. Igangværende aktiviteter Planerne for etablering af et større biogasanlæg ved Vrå er langt i den konkrete planlægning. Når anlægget er etableret vil ca. 590 TJ/år eller ca. halvdelen af kommunens biogasressource være udnyttet.

23 Side 23 Status el-produktion Spildolie Gasolie Naturgas Affald Biogas Skovflis Træ- og biomasseaffald Vandkraft Solceller Vindmøller (I Kommunen) El import (hav vindmøller) El import I alt Fjernvarmeværker 0,7 0,4 437,5 135,9 100,2 1,4 29,5 705,6 Andre anlæg 1,0-362,0 133,0 629, ,0 I alt 0,7 0,4 437,5 135,9 100,2 1,4 29,5 1,0-362,0 133,0 629, ,6 Tabel 8: Energiforbrug til el-produktion fordelt på brændsels typer og anlæg TJ Spildolie Gasolie Naturgas Affald Biogas Skovflis Træ- og biomasseaffald Vandkraft Solceller Vindmøller (I Kommunen) Elimport (havmøller) Elimport 0 Figur 15: El-produktion fordelt på brændsels typer.

24 Side 24 Gasolie 0,0% Spildolie 0,0% Naturgas 23,9% Elimport 34,4% Elimport (havmøller) 7,3% Vindmøller (i Kommunen) 19,8% Solceller 0,0% Biogas 5,5% Skovflis 0,1% Træ- og biomasseaffald 1,6% Vandkraft 0,1% Affald 7,4% Figur 16: El-produktion fordelt på brændsels typer.

25 Side 25 Status for vindkraft Der er i dag 120 vindmøller i Hjørring Kommune. De har en samlet kapacitet på 60 MW og producerer årligt el, svarende til ca. 23 % af kommunens elforbrug. Alle møllerne er ældre møller, der er over 10 år gamle. Med en levetid på 20 år må de eksisterende møller forventes nedtaget i Møllernes placering fremgår af figur 18. Antal møller 123 Gennemsnits alder Mindstes mølles højde Gennemsnit højde Størstes mølles højde 16 år 24 m 57 m 69 m Gennemsnits kapacitet 0,48 MW Tabel 9: Nøgletal for vindmøller i kommunen Antal opførte møller År Figur 17: Antal vindmøller i Hjørring Kommune fordelt på opførelses år

26 Side 26 Figur 18: Eksisterende vindmøller i Hjørring Kommune. Igangværende og kommende aktiviteter Hjørring Kommune har udarbejdet en vindmølleplan, der giver plads til placering af ca. 20 store vindmøller i kommunen.

27 Side 27 Temamøder med energiaktører Mødereferat - Opstartesmøde for alle energiaktører Dato og sted: 19. marts 2012, Metropolen i Hjørring Tidspunkt: 9-12 Referent: Jørgen Lindgaard Olesen (PlanEnergi) Oplæg ved Martin Lidegaard Martin Lidegaard satte indledningsvist rammen for den nationale og kommunale indsats på energiområdet. Han forklarede bl.a. hvordan energipriserne er steget kraftigt i de seneste 10 år. En prisstigning, som forventes at fortsætte med at stige i takt med at også udviklingslandenes efterspørgsel på energi stiger. Når vi taler energipolitik handler det derfor ikke kun om miljø og klima, men også om at sikre erhvervsliv og borgere mod prisstigninger på energi. Han fortalte også, at han er mere og mere overbevist om, at det bliver lokale handlinger frem for internationale aftaler, der skal drive udviklingen på energiområdet. Her spiller kommunernes strategiske energiplanlægning en helt central rolle og regeringen ønsker at støtte kommunerne i deres arbejde. Han udtrykte bl.a. behov for, at staten meldte nogle rammer ud for kommunernes energiplanlægning, så vi har en fælles forståelse for udviklingen af bl.a. fremtidens naturgas og fjernvarmesystem. Spørgsmål fra salen Søren Riis Dietz: (Tegnestuen Bjerget): Hvorfor stiller vi ikke i bygningsreglementet krav om, at al nybyggeri bygges efter passivhus standard (nulenergihus). Vi har allerede vedtaget ret stramme krav for nybyggeri. Kravene strammes løbende, så vi allerede i 2020 i praksis bygger svarende til passivhusstandard. Det er et meget ambitiøst mål. Vi bør dog overveje om vi kan stimulere byggeriet yderligere og måske stille skærpede krav til byggeriet i nogle bestemte områder. Lise Degn (Thisted Kommune): Vi møder en række barrierer i kommunerne, herunder bl.a. ifm. udfasning af oliefyr, modstand fra naturgasselskaber angående konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme, at afregningsprisen for biogas er for lav, afgifter på udnyttelse af overskudsvarme, el til fjernvarme og krav om passivhus standard. Der er generelt enighed om, at oliefyr skal udfases til individuel opvarmning, så det vil vi se nærmere på. Ikke mindst for at undgå, at nogle husejere bliver sat i en udgiftsklemme, når olieprisen stiger. Vi

28 Side 28 ser desuden på en fast procedure ifm. Konvertering af områder med individuel gas. Vi har brug for mere klarhed over, hvordan udgifterne skal fordeles, når eksisterende naturgaskunder konverterer til fjernvarme. Vi skal også til at vende os til, at el igen kan anvendes til opvarmning i fjernvarmesystemet og i individuelle varmepumper. Michael Kau (Cemtec mm.): Vil der blive løsnet op for anvendelse af biogas til transport i det kommende energiforlig? Anvendelse til transport kræver en opgradering til naturgaskvalitet, som ikke er gratis. Desuden skal vi have etableret en infrastruktur med gastankstationer. Poul Rask (Energibyen Frederikshavn): Hvordan løser vi, at mange borgere der gerne vil renovere deres bolig ikke kan låne penge til det? Ja det er et problem. Vi vil bl.a. arbejde på en bedre rådgivning om bygningens energiforbrug i forbindelse med salg. På den måde vil bygningens energiforbrug blive en større del af prisdannelsen end i dag. Lene Gottlieb (DN): Der blev stillet spørgsmål til, hvorfor der ikke altid er solceller på offentlige bygninger. Bør stat og kommuner ikke gå forrest? Vi skal også arbejde med solceller og solenergi, men vi er nødt til også at satse mest på de omkostningseffektive løsninger. I dag er det vindkraft og biomasseteknologier. Elproduktion fra solceller koster eksempelvis dobbelt så meget som tilsvarende produktion fra vindkraft på havet.

29 Side 29 Mødereferat - De mindre fjernvarmeværker Dato og sted: 12. april 2012, Metropolen i Hjørring Tidspunkt: Referent: Jørgen Lindgaard Olesen (PlanEnergi) 1 Velkomst Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, Jørgen Bing, bød velkommen og orienterede om den kommende proces for udarbejdelse af en strategisk energiplan for Hjørring Kommune. 2 Præsentation af værkerne 2.1 Bindslev Fjernvarme Status Fyrer primært med naturgas, men får ca. 15 % af varmeproduktionen dækket af overskudsvarme fra Listefabrikken I.C. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Affaldsvarme fra AVV har tidligere været undersøgt, men viste sig ikke realiserbart. 2.2 Lendum Kraftvarmeværk Status Lendum er et naturgasfyret værk med en høj varmepris. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Lendum hører til blandt de dyreste 35 naturgasfyrede værker i Danmark. Hermed kan værket jf. energiforliget installere en varmekedel på 1 MW til erstatning for naturgassen. Lendum varmeværk ligger dog midt i byen og det er derfor ikke uproblematisk at omstille til biomasse. Halm er udelukket, men træpiller kunne være en mulighed. Værket har desuden arbejdet med en transmissionsledning til Sindal til ca. 10 mio. kr. 2.3 Tversted Kraftvarmeværk Status Tversted er et naturgasfyret værk med en relativt høj varmepris.

30 Side 30 Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Tversted har overvejet et solvarmeanlæg til ca. 6-7 mio. kr., der vil kunne dække ca. 25 % af det årlige varmeforbrug. Værket er dog i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige løsning at optage et lån af den størrelse. 2.4 Løkken Varmeværk Status Løkken varmeværk er flisfyret og hører til blandt landets billigste. Der anvendes desuden en mindre mængde kornafrens i varmeproduktionen. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Mulighederne for at etablere transmissionsledninger til Ingstrup og Løkkenvejens Kraftvarme undersøges løbende. På sigt overvejes solvarme til delvis erstatning for flisfyring. I dag kan solvarmen ikke konkurrere med flis, men det kan ændre sig hvis der kommer afgift på anvendelse af biomasse. 2.5 Lønstrup Varmeforsyning Status Lønstrup har ingen egenproduktion, men køber sin varme hos Hjørring Varmeforsyning. På trods af forsyning fra Hjørring er varmeprisen høj. Det skyldes en lang transmissionsledning på 16 km. Ledningstabet er på 46 %. Det store ledningstab gør værket sårbart overfor selv små prisstigninger. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Har overvejet udvidelse til forsyning af Skallerup Klit feriecenter. 2.6 Taars Varmeværk Status Taars Varmeværk er et naturgasfyret kraftvarmeværk. Ledningsnettet er i god stand. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner

31 Side 31 Taars fokuserer på at drive eget værk og net så effektivt som muligt. Sideløbende vil man være klar til at skifte til alternativer som eksempelvis solvarme og elkedler, hvis det viser sig fordelagtigt. 2.7 Vrå Varmeværk Varmen produceres på naturgas. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Det undersøges om der kan etableres en transmissionsledning til AVV og om værket kan forsynes fra et planlagt biogasanlæg ved Vrå. 2.8 Løkkenvejens varmeforsyning Varmeværket hører til blandt landets dyreste varmeværker, men forventer ikke at være blandt de 35, der må omstille til biomasse. Værket har store udfordringer med mange dårlige huse, dårlige betalere og mange brugere der vælger alternative opvarmningsformer. Værket har omlagt lån og investeret i en ny motor for at holde varmeprisen nede. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Opkobling med Løkken Varmeværk har været i spil. 2.9 Sindal Varmeforsyning Naturgasfyret kraftvarmeværk. Arbejder på at optimere indad til. Der investeres i både kedler og ledningsnet. Værket er fri for gæld. Har tidligere arbejdet på en transmissionsledning fra AVV til Bindslev, Sindal, Tårs og Vrå. Transmissionsledningen kom dog til Hirtshals i stedet. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Har overvejet at investere 5 mio. kr. i en elkedel. Der er ca. 4 års levetid tilbage på motoranlæg. Overvejer sammenkobling via transmissionsledning med Tversted, Bindslev og Lendum Tversted Kraftvarmeværk Tversted kraftvarmeværk er naturgasfyret. Værket drives teknisk af Bindslev Kraftvarme og administrativt af Hirtshals Kraftvarme. Har konkrete udfordringer ift. at få nye lavenergiboliger koblet på fjernvarmen. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år.

32 Side Fremtidsplaner Overvejer sammenkobling med Bindslev, Sindal og AVV. 3 Præsentation af biogasaktører 3.1 HMN Naturgas Der vil løbende ske en konvertering af områder med individuel gas til fjernvarme og der vil ikke blive udlagt nye områder til individuel naturgas. Der er gode vilkår for biogasproduktion på vej, som betyder at det kan betale sig at opgradere biogas til naturgaskvalitet. Der er desuden store perspektiver i udnyttelse af overskuds el fra vindkraft til gasproduktion. 3.2 Dammen biogasanlæg Leverer overskudsvarme til Hjørring i 7 mdr. om året. Har yderligere overskudsvarme til rådighed i 5 mdr. om året. Et aktuelt problem, at AVV-varme går forud for overskudsvarme fra biogasproduktion. 3.3 Jens P. Lunden, biogas Arbejder konkret med etablering af et nyt biogasanlæg udenfor Vrå, der er 8-10 gange så stort som det eksisterende biogasanlæg i Gårestrup. Anlægget udbygges med et opgraderingsanlæg, så gassen kan sendes ud på naturgasnettet. Investeringen på det samlede biogasanlæg forventes at ligge på ca. 100 mio. kr. 4 Dialog om fremtidig fjernvarmeforsyning for mindre fjernvarmeværker i Hjørring Kommune 4.1 Nye transmissionsledninger Flere værker arbejder med at sikre lavere varmepriser i fremtiden via transmissionsledninger til central og billigere fjernvarmeforsyning fra Hjørring. Der kan blive tale om: Sammenkobling af Tværsted, Bindslev og Sindal, samt evt. opkobling på AVV og Hjørring Varmeforsynings net Vrå og Tårs, transmissionsledning til AVV Løkkenvejens Kraftvarme, transmissionsledning til Løkken 4.2 Omstilling til biomasse Lendum overvejer at omstille til biomasse. Ny biomassekedel etableres i Hjørring. 4.3 Fastsættelse af pris for varme leveret fra Hjørring/AVV

33 Side 33 Der var en del debat om grundlaget for fastsættelsen af den rigtige varmepris for nye forbrugere, der får varme fra Hjørring. Skal nye tilslutninger regnes som marginale forbrugere, som tilfældet er for eksempelvis forbrugere i Lønstrup? 4.4 Fastholdelse af eksisterende og nye fjernvarmekunder Kommunen bør have en linje ift. tilslutning af lavenergibyggeri til fjernvarme. Lave priser er den sikreste måde at fastholde kunder på. 5 Spørgsmål til overvejelse Vi vil gerne, at I til den videre proces overvejer og indsender bemærkninger vedr.: 1. Hvad er jeres ønsker til fremtidigt brændsel, såfremt I kunne se bort fra evt. lovgivningsmæssige begrænsninger? 2. Hvad er jeres holdning til forblivelsespligt og tilslutningspligt? 3. Kan I forstille jer forsyning via et naboværk? 4. Ønsker I at værket på sigt skal forblive selvstændigt? 5. Kan samarbejdet med andre værker forbedres? 6. Kan I fusionere med andre værker og i givet fald hvilke? 7. Bør der være ens varmepriser i Hjørring Kommune? Jeres svar bedes mailet til [email protected]. Referatet, samt PowerPoint shows fra oplægsholdere ligger på vores hjemmeside: under Strategisk Energiplan.

34 Side 34 Svar på spørgsmål - de mindre varmeværker Svar - Løkken Varmeværk Svar i henhold til referat af 12. april 2012 Strategisk Energiplan for Hjørring Kommune - Mindre fjernvarmeværker. 1. Hvad er jeres ønsker til fremtidigt brændsel, såfremt I kunne se bort fra evt. lovgivningsmæssige begrænsninger? Fremtidens brændsel til fjernvarme er en kombination af eksisterende teknologier. Biomasse som fastbrændsel, solceller til hjælp i sommerhalvåret og elkedel når der er overskudskapacitet på elmarkedet. Samtidig skal brugerinstallationerne ændres så disse ligeledes fungere med en kombination af flere energikilder. Grundopvarmning sker med fjernvarme. Boostervarme til forbrugsvand fremkommer med en kombination af sol og el. Det er derved muligt at reducere fremløbstemperaturen for deri gemmen at reducere varmetabet i ledningsnettet. 2. Hvad er jeres holdning til forblivelsespligt og tilslutningspligt? Det er vigtigt at der indføres såvel tilslutningspligt som forblivelsespligt. Kollektiv forsyning er et monopol, der er reguleret gennem hvile i sig selv princippet. Økonomien i forsyningsselskaberne funger kun optimalt når alle tager del i fællesskabet. De steder hvor man ønsker at forlade et dyrt varmeværk fordi der er billigere alternativer, medføre denne udmeldelse af kollektivet at regningen til de tilbageblevne stiger. Det er naturligvis en nobel tanke at lade det enkelte individ kunne til- og fravælge efter behov, men hvis man har valgt at bo bynært og dermed inden for kollektiv forsyning så har man overordnet valgt fællesskabet til. Det samme gør sig gældende for kloak, renovation mv. Vi oplever nu i stigende grad problemstillingen vedrørende dispensationsansøgning til lavenergibyggeri. Ifølge Tilslutningsbekendtgørelsen 17 stk. 4 er kommunen forpligtet til at fritage bebyggelse, der overholder rammerne for energiforbrug i lavenergibyggeri, for tilslutningspligt. Ovenstående medfører en række problemstillinger. Som privat varmeværk (amba) findes det, at der omkring dispensationsmulighed for fjernvarmetilslutning, bør udvælges områder hvor denne dispensation kan gives og andre hvor denne mulighed ikke er til stede. Fordelingen kunne ske med en naturlig skelen til den lokale varmepris for fjernvarme bør være et parameter. Et eksempel på problemstillingen. Et område udstykkes til 100 parceller, et amba varmeværk naturligvis, skal være klar til at forsyne alle 100 parceller, eller skal det? Med det frie valg kan man risikere at skulle forsyne betragtelig færre enheder end 100. Hvis dette skulle ske vil der være et betragteligt større varmetab samt et reduceret tilslutningsbidrag til at bære den fulde

35 Side 35 investering. Dette vil i det ekstreme, kunne medføre at Varmeværket ikke vil være interesseret i at forsyne området! Dermed vil der kunne åbnes mulighed for anden opvarmning end fjernvarme, eksempelvis el, olie, piller mv. ud over naturligvis jordvarme. Disse opvarmningsformer skal nøje vurderes samfundsøkonomisk med henblik på såvel bæredygtighed, som i forhold til den eksisterende varmeplan. Vi vil, som alle vores fjernvarme kollegaer, gerne udvikle såvel vores lokalområde, som de muligheder der er for bosætning lokalt. Derfor har vi også ført en ansvarlig politik og drift gennem mange år, der har medført en billig og CO2 neutral varme. Den udvikling vil vi have svært ved at forsætte, hvis ovenstående ikke tænkes ind i en helhedsplan for fremtidig byudvikling. 3. Kan I forstille jer forsyning via et naboværk? Naturligvis hvis det er både selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk attraktivt samt brugerøkonomisk mere fordelagtigt. 4. Ønsker I at værket på sigt skal forblive selvstændigt? Som udgangspunkt, men samtidig skal det være både selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk attraktivt samt brugerøkonomisk fordelagtigt. 5. Kan samarbejdet med andre værker forbedres? Ja. Problematikken omkring samarbejdet er at der på bestyrelsessiden findes forskellig, lokale interesser, viden og kompetence. Ligeledes er der forskel på de forskellige værkers kompetencer, eksempelvis i forhold til om der er fuldtids- eller deltidsansatte. Endelig er der forskel på værkernes individuelle problemstillinger, på produktionssiden. Fyres der med gas, bio, piller eller andet. 6. Kan I fusionere med andre værker og i givet fald hvilke? Vi vil i første omgang via transmissionsledninger kunne levere varme til såvel Løkkensvejens Kraftvarmeværk som Ingstrup varmeværk. Senere i forløbet vil det måske være en naturlig udvikling at fusionere. Reelt kunne vi fusionere med alle værker for deri gemmen at opnå de stordriftsfordele der naturligt ville kunne opnås. Dog er der mange følelser forbundet dermed. Men hvis det viser sig at være både selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk attraktivt samt brugerøkonomisk fordelagtigt, er en mulighed. 7. Bør der være ens varmepriser i Hjørring Kommune? Det er et meget kompleks spørgsmål, der ikke umiddelbart kan besvares entydigt. Hvis der i kommunal regi drives forsyning, er det under hensyntagen til svaret i spørgsmål 2, naturligt. Når det alligevel ikke er så lige til,

36 Side 36 er det fordi alle værkerne kommer med vidt forskellige forretnings- og driftsmodeller. En fusion mellem alle værker vil medføre overgangsordninger inden harmonisering er gennemført. Og set lokalt vil det naturligvis være forbundet med en prisstigning lokalt at svare til positivt spørgsmålet. Derfor er det lokalt set ikke ønskeligt. Claus Christensen Driftsleder Svar - Lønstrup Varmeforsyning Vedr.: Strategisk Energiplan for Hjørring Kommune. I fortsættelse af mødet, den for mindre fjernvarmeværker samt mødereferat herfra, har Lønstrup Varmeforsyning drøftet de medfølgende spørgsmål. Vi skal, for god ordens skyld, gøre opmærksom på, at der i referatet omkring Lønstrup Varmeforsynings fremtidsplaner står, at vi har overvejet udvidelse til forsyning af Skallerup Klit Feriecenter. Dette er ikke p.t. en del af vore fremtidsplaner. Vi havde i 2008/2009 en del forhandlinger mellem Feriebyen Skallerup Klit og Lønstrup Varmeforsyning/Hjørring Varmeforsyning omkring levering af fjernvarme til Feriebyen Skallerup Klit. Dette mislykkedes, dels fordi Hjørring Varmeforsyning ikke ønskede at deltage i projektet, dels på grund af finanskrisen. Lønstrup Varmeforsyning har følgende bemærkninger til Jeres spørgsmål: 1. Ønsker til fremtidigt brændsel. Lønstrup Varmeforsyning har ingen egenproduktion i dag. Al varme købes hos Hjørring Varmeforsyning. Vi har et stort behov for at få stabiliseret vores priser, idet der er en øget tendens til at vore forbrugere har et alternativ til fjernvarmen brændeovne, stoker m.m. Vi kan dog ikke, med oplysningerne fra Jeres møde omkring de forskellige muligheder, se nogle brændsler, der p.t. er en sikker løsning fremadrettet for os, da det samtidig vil kræve en investering i et produktionsanlæg. 2. Holdning til forblivelsespligt og tilslutningspligt. For en del af Lønstrup Varmeforsynings forsyningsområde (Lønstrup By) er der, i dag, i henhold til lokalplan, tilslutningspligt for ny bebyggelse bortset fra sommerhuse. Denne bestemmelse er vi glad for, da kun kommunen, som varmemyndighed, kan lave tilslutningspligt. Vi, som varmeforsyning er underlagt Energitilsynets bestemmelser, hvor der skal være rimelige udtrædelsesvilkår.

37 Side 37 Vi vil dog netop her anmode Hjørring Kommune om at foranledige, at der udmeldes en ens fortolkning af lokalplanens bestemmelse om tilslutningspligt for ny bebyggelse. Vi har det seneste år haft et par sager omkring udtrædelse, hvor der, fra Kommunens side er kommet divergerende udmeldinger. Der er i den forbindelse opstået usikkerhed omkring, hvem, der kan/skal omfattes af tilslutningspligten. Der mangler klarhed omkring fortolkning af ordlyden i lokalplanen. Forblivelsespligt er vi ikke umiddelbart tilhængere af, idet det aldrig har været Lønstrup Varmeforsynings hensigt, at man skulle fastholde medlemmer, som ikke ønsker dette. Vi har alligevel ikke indflydelse på, hvor meget et medlem skal aftage af varme. Det kan desværre blive en nødvendighed i vores forsyningsområde. Vi har p.t. store problemer med at holde prisen nede, hvilket betyder, at flere undersøger andre opvarmningsformer. Dette vil så forværre situationen for de tilbageværende andelshavere. Vi bliver derfor nødt til at anmode Hjørring Kommune om at overveje, hvilke muligheder, der er. 3. Forsyning via et naboværk. Vi forsynes i dag via Hjørring Varmeforsyning. 4. Ønske om at værket på sigt skal forblive selvstændigt. Vi drøfter, p.t., om Lønstrup Varmeforsyning overhovedet har en fremtid som selvstændig forsyning. I forbindelse med seneste budgetlægning har vi, fra Hjørring Varmeforsyning, modtaget de forventede priser for 2011/12 og 2012/13. Disse er henholdsvis kr. 331,44 og kr. 401,21 ekskl. moms, pr. MWh. Med et forventet køb på MWh betyder det, at varmekøbet stiger ca. kr ,- ekskl. moms. Med kun godt 400 forbrugere vil vi snart ikke kunne konkurrere med nogen opvarmningsmetoder. 5. Om samarbejde med andre værker kan forbedres. Vi synes, det var meget ærgerligt, at arbejdet omkring et fælles transmissionsselskab ikke lykkedes. Andre steder i landet slår man varmeforsyninger sammen for at få stordriftsfordele, øgede muligheder for miljøvenlig varmeproduktion og stabile priser. Derfor ser vi også, at der i Hjørring Kommune burde være muligheder her. 6. Fusion med andre værker. For Lønstrup Varmeforsyning vil det mest oplagte være, at blive fusioneret med Hjørring Varmeforsyning, da varmen allerede i dag kommer derfra. 7. Ens varmepriser i Hjørring Kommune.

38 Side 38 Vi mener, det ville være ønskværdigt med mere ensartede varmepriser end i dag. Det er for os vanskeligt at forklare forbrugerne, hvorfor der er så stor prisforskel for et almindeligt parcelhus om man bor i Hjørring by eller udenfor, specielt fordi varmen produceres det samme sted. (Energitilsynets senest offentliggjorte prisoversigt viser, at varmen i et standardhus i Hjørring og Lønstrup koster henholdsvis kr ,- og kr ,- inkl. moms. Bestyrelsen for Lønstrup Varmeforsyning

39 Side 39 Mødereferat - De store varmeværker Dato og sted: 19. april 2012, Metropolen i Hjørring Tidspunkt: Referent: Jørgen Lindgaard Olesen (PlanEnergi) 1 Velkomst Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, Jørgen Bing, bød velkommen og orienterede om den kommende proces for udarbejdelse af en strategisk energiplan for Hjørring Kommune. 2 Præsentation af værkerne 2.1 AVV Status AVV gennemfører over sommeren en renovering af en af ovnene. Man arbejder løbende med øget genanvendelse, men forventer at kunne fastholde forbrændingskapaciteten i mange år frem Fremtidsplaner AVV forventer, at der på længere sigt er plads til tre affaldsforbrændingsanlæg i Nordjylland. AVV forventer at være et af dem. Det er AVVs vurdering, at de største anlæg vil overleve, da større forbrændingsovne generelt er billigere end de små. Nye affaldstyper til forbrænding kommer sandsynligvis i spil i de kommende år. Det gælder også importeret affald og muligvis affaldstyper, der kan lagres i en kortere periode. 2.2 Hirtshals Fjernvarme Status Hirtshals blev tilsluttet AVV for et par år siden. Værket modtager desuden overskudsvarme fra Lilleheden. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Forventer at modtage varme fra AVV i mange år frem, da der foretaget en stor investering i transmissionsledning. 2.3 Hjørring Varmeforsyning Status

40 Side 40 Varme er baseret på varme fra AVV, overskudsvarme fra biogasproduktion samt ældre træpillekedel. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Der er afsat 10 mio. kr. til undersøgelse af mulighed for geotermi. Mangler endelig godkendelse på generalforsamling. Det forventes, at et geotermisk anlæg vil kunne dække mellem 30 og 90 % af varmeforbruget i Hjørring by. Drivvarmen til det geotermiske anlæg vil sandsynligvis komme fra forskellige biobrændsler. Et geotermisk anlæg vil øge forsyningssikkerheden på længere sigt. Det skal dog tænkes sammen med afsætning af varme fra AVV, som pt. fortrænger øvrige varmekilder. 2.4 Lørslev Status Varmeforsynes fra Hjørring Varmeforsynings net. Der er ingen oliefyr tilbage i byen. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Overvejer løbende, hvordan en høj tilslutningsprocent kan fastholdes. 3 Præsentation af biogasaktører 3.1 HMN Naturgas Der vil løbende ske en konvertering af områder med individuel gas til fjernvarme og der vil ikke blive udlagt nye områder til individuel naturgas. Der er gode vilkår for biogasproduktion på vej, som betyder at det kan betale sig at opgradere biogas til naturgaskvalitet. Der er desuden store perspektiver i udnyttelse af overskuds el fra vindkraft til gasproduktion. 3.2 Dammen biogasanlæg Leverer overskudsvarme til Hjørring i 7 mdr. om året. Har yderligere overskudsvarme til rådighed i 5 mdr. om året. Et aktuelt problem, at AVV-varme går forud for overskudsvarme fra biogasproduktion. 3.3 Jens P. Lunden, biogas Arbejder konkret med etablering af et nyt biogasanlæg udenfor Vrå, der er 8-10 så stort som det eksisterende biogasanlæg i Gårestrup. Anlægget udbygges med et opgraderingsanlæg, så gassen kan sendes ud på naturgasnettet. Investeringen på det samlede biogasanlæg forventes at ligge på ca. 100 mio. kr.

41 Side 41 4 Diskussion 4.1 Hvordan får vi de sidste oliefyr i fjernvarmeområderne tilsluttet? I Hjørring har man gennem direkte henvendelse formået at få ca. halvdelen af olieopvarmede boliger på fjernvarme. Der er ca. 300 oliekedler tilbage. I Hirtshals har man gjort noget tilsvarende, men har ca. 110 oliefyr tilbage. Det største problem er pillefyr midt i byen, som giver ringere tilslutningsprocent og giver anledning til lokal luftforurening. Brændeovne giver tilsvarende problemer. I Lørslev er der ikke flere oliefyr tilbage. Øget tilslutnings synes bedst sikret gennem information og lave varmepriser. 4.2 Konvertering af individuel naturgas til fjernvarme Hirtshals Fjernvarme arbejder med tilslutning af Tornby. Bjergby, Horne og Åbyen kunne også være aktuelle. Udgangspunktet er dog, at byerne selv må organisere sig og rette samlet henvendelse om tilslutning. Vidstrup kunne evt. forsynes via transmissionsledning fra biogasanlæg til Hjørring 4.3 Fremtidige varmekilder Varme fra affaldsforbrænding forventes til rådighed i mange år frem, men en større udbygning af den centrale varmeforsyning kræver adgang til nye og billige varmekilder. Det kunne være geotermi og/eller biomassebaserede løsninger. Overskudsvarme fra biogasproduktion i sommerperioden bør tænkes ind i den fremtidige planlægning. Desuden bør el til varme og etablering af varmelagere indgå i den mere langsigtede planlægning. 4.4 Netudbygning Der er store perspektiver i udbygningen af det centrale fjernvarmesystem, så det også omfatter mindre fjernvarmneområder. Der er stort behov for samlet koordinering og måske en ny organisering, så vi undgår suboptimering. Allerede i dag kan suboptimering undgås ved samarbejde mellem AVV og Hjørring Varmeforsyning. En VEKS-model for Hjørring Kommune blev også drøftet. Den store udfordring består i at tilslutte nye forbrugere, uden af prisen for eksisterede forbrugere stiger. Der bør arbejdes med en trinvis udbygningsplan. 5 Spørgsmål til overvejelse Vi vil gerne, at I til den videre proces overvejer og indsender bemærkninger vedr.: Hvad er jeres ønsker til fremtidigt brændsel, såfremt I kunne se bort fra evt. lovgivningsmæssige begrænsninger? Er de store værker indstillet på, at hjælpe Hjørring kommune med at løse problemerne med små værker med høje varmepriser, og har man konkrete løsningsforslag?

42 Side 42 Foretrækker I forpligtende samarbejder eller fusion ift. etablering af transmissionsledninger til mindre værker? Jeres svar bedes mailet til [email protected]. Referatet, samt PowerPoint-shows fra oplægsholdere ligger på vores hjemmeside: under Strategisk Energiplan. Svar på spørgsmål - De store varmeværker Svar - Hjørring varmeforsyning Bemærkninger til Hjørring kommunes referat fra mødet den 19. april Lørslev Der er skrevet, at Lørslev forsynes fra Hjørring Varmeforsyning. Forsyningen sker direkte fra AVV. 3.2 Dammen biogasanlæg. Der er skrevet, at det er et aktuelt problem, at AVV-varme går forud for overskudsvarme fra biogasproduktion. Vi gjorde opmærksom på, at Hjørring Kommune, som kommunal varmeplanmyndighed, for flere år siden har godkendt projektforslag for biogasanlæggene bl.a. med det vilkår, at der ikke kan påregnes leveret fjernvarme i sommerperioden. Det skyldes, at AVV har 1. prioritet til varmegrundlaget i Hjørring. Vilkåret er derfor indarbejdet i leveringsaftalen mellem Dammen biogasanlæg og Hjørring Varmeforsyning. Det har altså helt fra starten været et vilkår, at der ikke kunne leveres fjernvarme i sommerperioden. 4.3 Konvertering af individuel naturgas til fjernvarme. Der er skrevet, at Vidstrup evt. forsynes via transmissionsledning fra biogasanlæg til Hjørring. Det forholder sig således, at repræsentanter fra borgerforeningen i Vidstrup har henvendt sig til Hjørring Varmeforsyning angående muligheden for levering af fjernvarme til Vidstrup. Hjørring Varmeforsyning har indikeret et prisniveau for levering af fjernvarme, som umiddelbart er billigere end olie-/elopvarmning, som er

43 Side 43 de typiske opvarmningsformer i Vidstrup. En verserende sag i Energitilsynet/Energiklagenævnet angående prisfastsættelse af varme til Lønstrup Varmeforsyning sætter pt. en stopper for, at vi kan komme videre i drøftelserne med Vidstrup. Varmeprisen er i øvrigt prissat jf. det princip, som er beskrevet under pkt Netudbygning. Der er skrevet, at der er store perspektiver i udbygning af det centrale fjernvarmesystem, så det også omfatter mindre fjernvarmeområder. Det virker som en forhastet konklusion. Ledningen fra Hirtshals til AVV kan jo ikke generelt bruges til at konkludere, at det altid vil være en økonomisk fordel. For at vi nu ikke havner i en række barmarkssager - der er jo trods alt tale om store investeringer - så er det afgørende med en grundig vurdering af de forskellige muligheder. Den strategiske energiplan giver jo ikke tilladelse til, at forsyningsselskaberne bare går i gang med at etablere transmissionsledninger. De skal tilvejebringes via varmeprojektforslag, hvor der jo skal vurderes alternative løsninger herunder bl.a. egne lokale løsninger. Det skrevne er vel mere en kommunal målsætning i retning af et større sammenhængende net med henblik på bl.a. at opnå større fleksibilitet og herunder muligheden for udnyttelse af overskydende varmeproduktionskapacitet. Om det vil være en selskabs- og samfundsøkonomisk fordel kan først afgøres efter et grundigt analysearbejde, som jo typisk udføres i forbindelse med varmeprojektforslag. Det er de projekter/løsninger, som har den bedste samfundsøkonomi, der skal godkendes, og det kan jo vise sig at være en lokal løsning. 5 Spørgsmål til overvejelse. Er de store værker indstillet på, at hjælpe Hjørring kommune med at løse problemerne med små værker med høje varmepriser, og har man konkrete løsningsforslag? Vi nævnte på mødet, at varmeforsyningsselskaber er underlagt varmeforsyningslovens prisbestemmelser, som bl.a. fastlægger krav til beregning af varmepriser m.m. Ved en afgørelse i Energitilsynet 29. oktober 2007 (Nyborg Forsyning) blev det fastslået, at varmeforsyningsselskaber skal tilstræbe en kostægte tarif- /prisstruktur, så den enkelte fjernvarmeforbruger belastes med de omkostninger, der vedrører forbruget. Det betyder, at den enkelte forbruger betaler sin andel af de omkostninger, der er nødvendige af hensyn til sin varmeforsyning, så ingen forbruger kan opnå økonomiske fordele på andre forbrugeres bekostning.

44 Side 44 Det betyder altså, at Hjørring Varmeforsyning ikke kan indgå et i projekt med en transmissionsledning til f.eks. Vidstrup, som vil medføre højere varmepriser til forbrugerne i Hjørring By. Efter Varmeforsyningsloven kan der fastsættes forskellige priser til udvalgte kundegrupper, når blot der er tale om kostægte priser, som netop giver omkostningsdækning. Konklusionen er, at Varmeforsyningsloven sætter rammerne for, hvordan Hjørring Varmeforsyning f.eks. skal prisfastsætte varme til Vidstrup. Konkrete løsningsforslag: a) Etablering af et geotermisk anlæg i Hjørring. b) Lokale løsninger i form af udbygning med solvarme, biomasse m.m. Ad. Pkt. a): En af forudsætninger for, at der inden for en kortere årrække kan etableres et geotermisk anlæg i Hjørringområdet er, at der sker en udvidelse af varmegrundlaget/varmeproduktionsbehovet. En forøgelse af varmegrundlaget kan opnås på følgende måder: Etablering af transmissionsledninger til et eller flere af fjernvarmeværkerne i Hjørring kommune Udbygning med fjernvarme i områder med individuel naturgasfyring (Tornby, erhvervsområde i Hjørring Øst) Konvertering af oliefyr til fjernvarme i fjernvarmeområder. 5. Foretrækker I forpligtende samarbejder eller fusion ift. etablering af transmissionsledninger til mindre værker? Vi indgår gerne i et samarbejde med lignende virksomheder og har i øvrigt som en klar målsætning, at vi gerne vil være en attraktiv samarbejdspartner. Men vi mener ikke, at spørgsmålet om samarbejde/fusion skal indgå i en kommunal strategisk energiplan. Det er efter vores opfattelse alene et anliggende mellem kommunens fjernvarmeværker.

45 Side 45 Et eksempel på et forpligtende samarbejde er Energispareselskabet Vendsyssel A/S som ejes af varmeforsyningerne i Hirtshals, Sindal og Hjørring, og som har indgået en samarbejdsaftale med Hirtshals Elnet. Her kunne områder som administration, målere, vagtordninger m.v. også være aktuelle emner. Øvrigt På mødet blev der vist en oversigt over opvarmningsudgiften hos de lokale fjernvarmeselskaber. Priserne kan ikke sammenlignes direkte, idet der selskaberne i mellem er meget stor forskel på følgende: Gæld. Afskrivningsprofil Ledningstab. Forbrugernes betaling af tilslutningsafgif, som varierer mellem 0 og ca kr. Forbrugernes betaling af husets FJV-unit (brugsvandsveksler m.m.) samt den løbende vedligeholdelse. Det er efter vores opfattelse nødvendigt, for at tegne et faktisk billede af prisforskellene på varme, at der som minimum korrigeres for ovenstående. 24. maj 2012/Hjørring Varmeforsyning.

46 Side 46 Mødereferat - Det åbne land Dato og sted: 8. maj 2012, Metropolen i Hjørring Tidspunkt: Referent: Jørgen Lindgaard Olesen (PlanEnergi) 1 Velkomst Hjørring Kommune bød velkommen og orienterede om den kommende proces for udarbejdelse af en strategisk energiplan. 2 Oplæg om energiforsyning i det åbne land ved PlanEnergi, Per Alex Sørensen: PlanEnergi redegjorde på mødet for relevante fremtidige energiforsyningsmuligheder for ejendomme i landdistrikter uden fjernvarmeforsyning. Oplægget fra mødet kan findes på kommunens hjemmeside på: Energiplan.aspx 2.1 Varmeforsyning Energirenovering Inden investering i ny energiforsyning bør bygningens klimaskærm gennemgås. Det er vigtigt fordi det ofte er billigere at spare end at producere energi og fordi det er forbundet med en betydelig komfortforbedring Fjernvarme Fjernvarme er en mulighed for nogle landsbyer. Det kunne bl.a. være relevant for flere småbyer med individuel gas at skifte til fjernvarme. Det er dog nødvendigt, at de små bysamfund selv tager initiativ til at blive koblet på fjernvarme. Hvis tilslutning af små samfund skal være rentabelt kræver det en høj tilslutningsprocent Varmepumpe Varmepumper er en god løsning, men forudsætter et renoveret hus som kan klare sig med under 50 grader i fremløbstemperatur til radiatorerne. Investeringen er forholdsvis stor, men systemet giver god brugerøkonomi og god komfort i et hus af en fornuftig energistandard. En levetid på år for selve varmepumpen er det normale. Jordslangerne har en levetid, der er væsentlig længere (ca. det dobbelte). Jordslangerne udgør ca. 50 % af den samlede investering Individuel solvarme

47 Side 47 Solvarme er et godt supplement til anden energiforsyning og kan dække op til 30 % af det årlige varmeforbrug. Er væsentligt billigere end opvarmning med olie og gas Biomassefyring Træpillefyr blev drøftet som et muligt alternativ til olie. Denne forsyningsform er pt. billig sammenlignet med olie, men følsom over for stigning i prisen på biomasse. Prisen på biomasse vil typisk følge med op, når priserne på olie stiger. Dertil kommer, at der på sigt kan komme afgift på brug af biomasse til energiformål. En skorstensafgift har været nævnt. Biomassefyring kan give lokale gener ved ukorrekt forbrænding. Det er vigtigt, at træpillefyr dimensioneres til en fornuftig sommerdrift. Problematisk sommerdrift kan desuden undgås ved kombination med solvarme og større varmelager, så træpillefyret ikke skal køre med for mange start og stop i sommerperioden. 2.2 Elforsyning Solceller Med gode tilskudsordninger og faldende priser på solceller er interessen for at opsætte solcelle anlæg meget stor i Danmark i øjeblikket, og der opsættes ifølge Energinet.dk mere end 500 anlæg om ugen. Ved køb af nye anlæg skal man særligt være opmærksomme på at få en god garanti mod eventuelle fabrikationsfejl, der kan give anlægget en dårligere ydelse med tiden. Producenten garanterer typisk en produktion, svarende til 80 % af anlæggets startproduktion i anlæggets levetid. Selve solcellerne holder typisk 25 år, mens inverteren holder år. Bl.a. EnergiMidt og Bilka sælger mange solcelleanlæg. Den visuelle påvirkning fra solcelleanlæg blev diskuteret på mødet, og der var enighed om, at den æstetiske kvalitet ved de opstillende anlæg er meget svingende. Nogle anlæg fremstår som en naturlig del af bygningen, mens andre virker meget dominerende. Kommunen blev opfordret til at genoverveje sine lokalplanbestemmelser vedr. opstilling af solceller på sommerhuse. Kan der evt. stilles vilkår i forbindelse med opsætning af solcelleanlæg i stedet for forbud eller begrænsninger i det samlede solcelleareal? Der er flere pæne solcelleløsninger på vej, som måske kan løse de æstetiske udfordringer Vindmøller Husstandsvindmøller blev kort vendt, men ellers blev lokalt ejerskab i større vindmølleprojekter drøftet. Økonomien i de store vindmølleprojekter på land som regel rigtig god og det er derfor interessant for lokale at investere i vindmølleandele. Vindmølledevelopere er forpligtet til at udbyde vindmølleandele til salg i nærområdet ved realisering af nye vindmølleprojekter. Hold derfor øje med annoncering i lokalaviserne. Alle personer over 18 år med folkeregisteradresse inden for 4,5 km fra vindmøllen eller i den kommune, hvor vindmøllen opstilles kan købe andele.

48 Side 48 Læs mere på:

49 Side 49 Mødereferat - Understøtning af det fleksible el-system Dato og sted: 31. maj 2012, PlanEnergi i Skørping Tidspunkt: Referent: Jørgen Lindgaard Olesen (PlanEnergi) Mødedeltagere: Jutta Prip (Energinet.dk) Claus Flensted Andersen (Energi Nord) Martin Berg Nielsen (Hjørring Kommune) Thomas Jensen (Hjørring Kommune) Per Alex Sørensen (PlanEnergi) Jørgen Lindgaard Olesen (PlanEnergi) 1 Baggrund for møde Med stadig flere vindmøller i det danske elsystem, bliver det i stigende grad nødvendigt at styre både elproduktion og elforbrug, så forsyningssikkerheden bibeholdes. Energinet.dk har det overordnede ansvar, men også i den lokale energiplanlægning skal det sikres, at energieffektive og fleksibel teknologier fremmes. Der blev derfor afholdt et møde med Energinet.dk og repræsentanter fra de lokale elnetselskaber for at afklare kommunens og de lokale aktørers rolle ift. at fremme det fleksibelt elsystem, som bl.a. Energinet.dk arbejder på at udvikle. 2 Temaer behandlet på mødet 2.1 Solceller Med gode tilskudsordninger og faldende priser på solceller er interessen for at opsætte solcelleanlæg meget stor i Danmark i øjeblikket, og der opsættes ifølge Energinet.dk mere end 500 anlæg om ugen. Elproduktionen fra solceller er som el fra vindkraft varierende. Såfremt solcelleudbygningen fortsætter i det nuværende tempo kunne man forestille sig, at det gav anledning til styringsmæssige problemer i dele af landet. Men ifølge Energinet.dk vil solceller på trods af massiv udbygning ikke give anledning større styringsmæssige udfordringer, end at de kan håndteres. Det skyldes, at der er tale om små anlæg, som ikke producerer mere el end de lokale elsystemer er bygget til at håndtere. Det blev på mødet drøftet, om Hjørring Kommune kunne igangsætte en kortlægning af egnede tagflader til solceller på kommunes bygninger. Med en samlet plan for egnede bygninger, finansiering og indkøb burde solcelleanlæggene kunne etableres med en simpel tilbagebetalingstid på 5-10 år. Et solcelleanlæg har en levetid på mere end 20 år. På offentlige institutioner kan der opstilles 6 kw solceller pr. 100 m2 bebygget institutionsareal. Det svare til et almindeligt husstandsanlæg pr. 100 m2 bebygget institutionsareal.

50 Side 50 Energi Nord understegende, at tagkonstruktionernes stand bør være en del af kortlægningen. Det er ikke hensigtsmæssigt at skulle nedtage solcellemoduler for at renovere en tagkonstruktion. De visuelle gener fra solcelleanlæg blev drøftet. Energinet.dk og Energi Nord frarådede tagintegrede løsninger, da ydelse og levetid for solcelle anlægget vil blive forringet. Men hvis anlægget tænkes sammen med tagkonstruktion kan det gøres pænt. 2.2 Vindmøller Ifølge Energinet.dk og Energi Nord vil en stor udbygning med vindkraft på land ikke give tekniske problemer. Udbygningen kan give behov for forstærkninger i de lokale elnet, men det kan håndteres. På trods af behov for netudbygning er vindmøller på land stadig langt billigere for samfundet end vindmøller på havet. Det er den billigste vej mere VE-baseret elproduktion. Vindkraft på land er i dag konkurrencedygtig med traditionel elproduktion på et kraftværk. Kommunen skal rette fokus på at bevare den folkelige opbakning til vindkraft. Det er den primære barriere for vindkraftudbygningen på land. 2.3 Etablering af lokalt energirådgivningscenter for private Flere aktører yder energirådgivning til private. Det gør skorstensfejeren, elnetselskaberne, fjernvarmeselskaberne, Energitjenesten og en række private aktører. Det er Energi Nords vurdering, at der mere end 30 personer, der yder energirådgivning i regionen. Dertil kommer kommunens grønne guide ordning, som måske med fordel kan tænkes ind i rådgivningen at private på energiområdet. 2.4 Fleksibelt elforbrug Det blev drøftet, hvilke initiativer der er i gang for at fremme et fleksibelt elforbrug, der kan integrere mere el fra vindkraft i energisystemet. Energi Nord og andre elnetselskaber er i gang med at skifte til intelligente elmålere, som sætter elnetselskaberne i stand til at overvåge elforbruget time for time og afregne elforbruget efter den aktuelle markedspris på el. Eller sagt på en anden måde, så har elnetselskaberne gjort hvad de kunne for at blive klar til de løsninger på elforbrugssiden, der i den kommende år skal hjælpe med indpasning af 50 % vindkraft i det samlede danske elsystem. Det forventes, at fleksibel elafregning vil blive introduceret i løbet af de kommende år. Hjørring Kommune kunne spille en aktiv rolle ved demonstration af systemer til fleksibelt elforbrug. Ikke mindst i lyset at, at kommunen har etableret et overvågningssystem, som på timebasis registrerer el, vand og varmeforbrug i kommunens bygninger. Der kører bl.a. en forsøgsordning i regi af Nordjysk Elhandel, som kunne være interessant.

51 Side Alternative drivmidler til transport Flere biogasprojekter er på vej i Hjørring Kommune. Biogas til transport blev nævnt som muligt indsatsområde. Gas i kommunens bybusser kunne være en mulighed. Afgiftssystemet er pt. en barriere for udbygning med gasbiler, da de bliver noget dyrere end benzinbiler. Alternativt kan eksisterede biler opbygges til at køre på gas. 2.6 Overordnede ønsker til kommunens energiplanlægning fra Energinet.dk Energinet.dk ønsker et energieffektivt energisystem, hvor fleksibiliteten bevares og udbygges. Det kan bl.a. sikres ved: At bevare lokal kraftvarmeproduktion At udnytte spildvarme At etablere sammenhængende fjernvarmesystemer At have flere opvarmningsalternativer i samme fjernvarmenet. Det kunne være overskudsvarme, el, biogas, fast brændsel, sol og geotermi.

52 Side 52 Politisk workshop Workshop (med noter fra møde) Energistrategi for Hjørring Kommune Dato og sted: 18. juni 2012, Metropolen i Hjørring Tidspunkt: Referent: Jørgen Lindgaard Olesen (PlanEnergi) Beskrivelse af workshop Formålet workshoppen er at finde frem til relevante mål i kommunens strategiske energiplan. For at kvalificere diskussionen er der udarbejdet en kort status for kommunens nuværende energiforsyning, som efterfølges af en række scenarier for energiforsyningen i Scenarierne beskriver effekten af de tiltag, som allerede er sat i værk og den mulige effekt, såfremt kommunens ambitionsniveau øges. For hvert scenarie beskrives effekten på: Lokal beskæftigelse (skøn) Udgifter til import af fossile brændsler Andel vedvarende energi CO 2 -udledning Energiforbrug For hvert scenarie ønskes en kort diskussion af målsætning og mulige tiltag for Hjørring Kommune. Status for energiforsyningen i Hjørring Kommune Samlet status 2010 Udgifter til import af fossile brændsler: 1,094 mia. kr./år Andel vedvarende energi: 32,6 % CO 2 -udledning: tons Samlet energiforbrug: TJ/år

53 Side 53 Scenarie 0: De lavt hængende frugter Formålet med de lavt hængende frugters scenarie er at beskrive effekten af de tiltag, som allerede er besluttet nationalt og i Hjørring Kommune. Altså et scenarie for 2025, hvor der ikke iværksættes yderligere tiltag inden 2025, end de der må forventes med eksisterende lovgivning og plangrundlag. Tiltag frem mod 2025: Elforbruget stiger med ca. 10 % Opvarmningsbehovet falder med ca. 10 % Kommunens vindmølleplan implementeres fuldt ud, svarende til en fordobling af den eksisterende kapacitet. Det svarer til ca. 9 nye møller. (ca. 32 MW eller 324 TJ/år) Etablering af biogasanlæg ved Vrå. (355 TJ/år) Olieforbruget til individuel opvarmning halveres. Forventes omstilet til varmepumper og biomasse. Status 2025 Udgifter til import af fossile brændsler: 0,86 mia. kr./år Andel vedvarende energi: 43,2 % CO 2 -udledning: tons Samlet energiforbrug: TJ/år

54 Side 54 Scenarie 1: Maks. fokus på energibesparelser Den forventelige udvikling i el og varmeforbruget ved iværksættelse af de tiltag, der er besluttet på nationalt niveau er beskrevet i De lavt hængende frugters scenarie. I Maks. besparelses scenariet hentes der yderligere besparelser via en lokal indsats. Besparelsen vi først og fremmest komme som følge af energirenovering og udskiftning af energiforbrugende udstyr. Energirenovering af boliger vil typisk blive gennemført af lokale håndværker, og dermed skaffe øget beskæftigelse og omsætning lokalt. Besparelsespotentialet er jf. national potentialekortlægning: Elbesparelser: 25 % (jf. IDA) Varmebesparelser: % (jf. SBI) Mål for 2025: Klassisk elforbrug falder med 15 % ift niveau Opvarmningsbehovet falder med 20 % ift niveau Eksempler på tiltag: Energibesparelser i kommunens bygninger Bedre koordinering af rådgivning for private og industrien Effekt af mål: Øget beskæftigelse (skøn): 80 personer Reducerede udgifter til import af fossile brændsler: 108 mio. kr./år Øget andel vedvarende energi: -% Reduceret CO 2 -udledning: tons Reduceret energiforbrug: TJ/år Diskussion: Hvad synes I om målet? De fastsatte besparelsesmål er passende. Dog burde det fastsatte besparelsesmål på elområdet måske nedjusteres en smule.

55 Side 55 Har I umiddelbart forslag til tiltag på området? Kommunen bør gå foran med egne bygninger Der skal særligt fokus på yderområder, hvor huspriserne er lave og det er svært at låne til boligrenoveringer. Fokus på storforbrugere og ESCO-koncepter Fokus på renovering i udvalgte byområder Stort lokalt beskæftigelsespotentiale via samarbejde med EUC-Nord

56 Side 56 Scenarie 2: Maks. fokus på vindmøller Der er i dag 120 vindmøller i Hjørring kommune. De har en samlet kapacitet på 60 MW og producerer tilsammen 360 TJ el pr. år, svarende til ca. 23 % af kommunens elforbrug. Alle møllerne er ældre møller, der er over 10 år gamle. Med en levetid på 20 år vi alle de eksisterende være nedtaget i I De lavt hængende frugters scenarie antages det, at der opstilles møller som erstatning for de gamle møller samt yderligere ca. 9 møller. Kommunens elproduktion fra vindkraft fordobles og antallet af møller reduceres fra 120 til ca stk. I Maks. vind scenariet udbygges der yderligere med vindkraft ift. den rummelighed, der allerede er skitseret i kommunens vindmølleplan. Der opstilles yderligere 9 store vindmøller (32 MW), så der i 2025 står ca store vindmøller i kommunen. Møllerne producerer ca. tre gange så meget el som de nuværende møller. Opsætning af vindmøller giver anledning til betydeligt lokal omsætning. Ikke mindst, hvis møllerne er ejet af investorer bosiddende i kommunen. Mål for 2025: Den årlige elproduktion bliver på ca TJ/år, svarende til godt 60 % af kommunens elforbrug i Det nationale mål er til sammenligning 50 % i Tiltag: Der opstilles totalt store vindmøller i kommunen med en samlet effekt på ca. 120 MW Effekt af mål: Øget beskæftigelse i kommunen (skøn): 80 personer Reducerede udgifter til import af fossile brændsler: 108 mio. kr./år Øget andel vedvarende energi: 9,5 % Reduceret CO 2 -udledning: tons Reduceret energiforbrug: - Diskussion: Hvad synes I om målet? Målet er passende eller højere

57 Side 57 Har I umiddelbart forslag til tiltag på området? Der skal fokus på tidlig dialog med borgerne. Vi skal starte dialogen inden vi gå i gang med den konkrete planlægning. Der skal tidligt i forløbet laves visualiseringer og vi skal se på det samlede landskabsbillede ved fuld nedtagning af de eksisterende møller og nye store møller. Vi skal skabe øget lokalt ejerskab i vindmølleprojekterne. Enten gennem andelsprojekter eller ved at kommunen ejer vindmøller. Vi skal starte med de mindst kontroversielle områder.

58 Side 58 Scenarie 3: Maks. fokus på solceller Den installerede solcellekapacitet i kommunen er i dag ubetydelig (2010-regnskab). Der opstilles i øjeblikket mere en 500 solcelleanlæg i Danmark om ugen. Fortsætter denne tendens vil der i 2025 være ca solcelleanlæg i Danmark. Efter indbyggertal giver det ca anlæg i Hjørring Kommune. Solcelleanlæg opsættes typisk af lokale håndværkere og vil dermed give anledning til lokal beskæftigelse. Mål for 2025: Der er godt parcelhuse i Hjørring Kommune. Det antages, at der i 2025 er opsat solceller, svarende til husstandsanlæg. Dele af kapaciteten vil være etableret på kommunens bygninger. Med en årlig elproduktion på knap kwh pr. anlæg giver det en årlig elproduktion på ca. 170 TJ/år. Eksempler på tiltag: Der afsættes midler til opsætning af solceller på kommunens bygninger Effekt af mål: Øget beskæftigelse i kommunen (skøn): 30 personer Reducerede udgifter til import af fossile brændsler: 66 mio. kr./år Øget andel vedvarende energi: 1,8 % Reduceret CO 2 -udledning: tons Reduceret energiforbrug: - Diskussion: Hvad synes I om målet? Målet er passende eller måske højere. Det er en forudsætning, at de nuværende afregningsvilkår fortsætter Har I umiddelbart forslag til tiltag på området? Vi må genoverveje bestemmelserne i vores lokalplaner. Der skal både tages hensyn til energiproduktion og visuel påvirkning. Fokus på store solcelleparker, evt. i områder med vindmøller

59 Side 59 Scenarie 4: Maks. fokus på biogas Såfremt 75 % af kommunens husdyrgødning udnyttes til biogasproduktion kan der produceres biogas, svarende til ca TJ/år. Til sammenligning produceres der 220 TJ/år på kommunens biogasanlæg i dag. Når det planlagte biogasanlæg ved Vrå etableres vil 580 TJ/år være udnyttet, svarende til ca. halvdelen af kommunens ressource. Det seneste energiforlig sigter mod, at 50 % af al husdyrgødning udnyttes til biogasproduktion i Biogasanlæg giver anledning til betydelig lokale beskæftigelse både i anlægs og driftsfasen. Mål frem mod 2025: 75 % af al husdyrgødning i kommunen udnyttes til biogasproduktion. Der tilsættes anden biomasse i biogasproduktionen, svarende til en fordobling af biogaspotentialet fra husdyrgødning Eksempler på tiltag: Der etableres 1-2 større biogasanlæg foruden det ved Vrå, samt en række mindre anlæg. De nye biogasanlæg producerer ca. 600 TJ biogas pr. år. Biogassen erstatter naturgas på decentrale kraftvarmeværker enten direkte eller via opgradering. Anvendelse til transport er en mulighed på længere sigt. Effekt af mål: Øget beskæftigelse i kommunen (skøn): 80 personer Reducerede udgifter til import af fossile brændsler: 120 mio. kr./år Øget andel vedvarende energi: 9,7 % Reduceret CO 2 -udledning: tons *) Reduceret energiforbrug: 0 *) Dobbelt så stor CO 2 -reduktion, hvis reduceret udslip af metan og lattergas indregnes Diskussion: Hvad synes I om målet? Målet er passende eller lavere Et større anlæg mere, end det i Vrå Vi skal tage højde for, at gylleressourcerne kan falde en smule i fremtiden

60 Side 60 Har I umiddelbart forslag til tiltag på området? Scenarie 5: Maks. fokus på bæredygtig fjernvarme Ca. 50 % af boligopvarmningen i Hjørring Kommune sker i dag med fjernvarme. Fjernvarme er generelt en billig opvarmningsform for forbrugerne, der er forbundet med stor komfort. Varmen er særlig billig i det centrale forsyningsområde i Hjørring, som i vid udstrækning er baseret på affaldsvarme, mens den er noget dyrere for de mindre naturgasfyrede værker. Billig fjernvarme kan være med til at fremme bosætningen i kommunens landsbyer. Mål frem mod 2025: Fuld tilslutning til fjernvarme i eksisterende fjernvarmeområder Der etableres så vidt muligt et sammenhængene fjernvarmenet med udgangspunkt i Hjørring Varmeforsynings forsyningsområde Al fjernvarme omstilles til affald, geotermi, solvarme, biomasse eller biogas. Eksempler på tiltag: Tversted Kraftvarmeværk får solvarme Lendum Varmeværk får træpillekedel Vrå by forsynes med varme fra nærliggende biogasanlæg Løkkenvejen Kraftvarme kobles på Løkkens Varmeværk Sammenkobling af Tversted, Bindslev og Sindal, samt evt. sammenkobling med Hjørring Varmeforsynings net Transmissionsledning til Hjørring fra Vrå og Tårs Konvertering af individuel gas i Tornby, Bjergby, Horne og Åbyen til fjernvarme Geotermi i Hjørring Varmeforsynings net Effekt af mål: (i forhold til Scenarie 0: De lavt hængende frugter) Øget beskæftigelse i kommunen (skøn): 60 personer Reducerede udgifter til import af fossile brændsler: 208 mio. kr./år Øget andel vedvarende energi: 22,5 % Reduceret CO 2 -udledning: tons Reduceret energiforbrug: 802 TJ/år

61 Side 61 Diskussion: Hvad synes I om målet? Målet er passende eller højere Har I umiddelbart forslag til tiltag på området? Alle borgere skal på længere sigt tilbydes fjernvarme til en rimelig pris Vi skal så vidt muligt satse på sammenhængende fjernvarmeområder og måske kan der etableres et samlet transmissionsselskab for Hjørring Måske skal vi ha udarbejdet en egentlig varmeplan Al overskudsvarme skal udnyttes til fjernvarme. Kan affald gemmes til vinterperioden?

62 Side 62 Prioritering og opsummering af mål Sådan som jeg hørte det. Besparelser først og biogas nederst. 1. Besparelser 2. Fjernvarme 3. Vindmøller 4. Solceller 5. Biogas Dermed bliver de overordnende mål for 2025: 1. Det klassiske elforbrug skal reduceres med 15 % ift niveau 2. Varmeforbruget skal reduceres med 20 % ift niveau 3. Den årlige elproduktion fra vindmøller skal i 2025 være TJ/år eller hvad der svare til 60 % af kommunens elforbrug i Den årlige elproduktion fra solceller skal i 2025 være 170 TJ/år eller hvad der svare til ca husstandeanlæg på knap kwh 5. Min. 75 % af al husdyrgødning i Kommunen skal i 2025 udnyttes til biogas, hvilket svarer til 1-2 ny store biogas anlæg 6. Der skal være fuld tilslutning til fjernvarme i eksisterende fjernvarmeområder 7. Der etableres så vidt muligt et sammenhængende fjernvarmenet med udgangspunkt i Hjørring Varmeforsynings forsyningsområde 8. Al fjernvarme omstilles til affald, geotermi, solvarme, biomasse eller biogas Effekt af mål: (i forhold til Scenarie 0: De lavt hængende frugter) Øget beskæftigelse i kommunen (skøn): 330 personer Reducerede udgifter til import af fossile brændsler: 811 mio. kr./år Øget andel vedvarende energi: 44,1 % Reduceret CO 2 -udledning: tons Reduceret energiforbrug: TJ/år

63 Side 63 Ved beregning af effekten antages, ud over de 8 mål, at det lykkes at få etableret et geotermi anlæg i Hjørring, samt at alle oliefyr omlægges til jordvarme eller fjernvarme.

64 Side 64 Mødereferat Kommunale bygninger og energibesparelser Dato og sted: 13. august 2012, HTC Hirtshals Tidspunkt: Referent: Thomas Jensen Mødedeltager: Jesper Nygren Hansson, Peter T. Hansen, Walther N. Hartmann, Henrik Bøgeskov Lolholm, Martin Berg Nielsen og Thomas Jensen Præsentation af status for planen for Bæredygtigt Energi 2025 Martin Berg Nielsen fortalte om status med at udarbejdet en plan for Bæredygtigt Energi i Hjørring kommune. Diskussion Energibesparelser Byrådet ligger op at kommunen skal gå foran med energibesparelser i egne bygninger, målsætningen er at have reduceret varmeforbruget med 20 % og elforbruget med 15 % i 2025, disse mål synes at være realistiske. Energibesparelse vil blive gennemført ved dels at gennemføre energirenoveringer, dels ved at øge de bygningsansvarliges fokus på energiforbruget af de enkle bygninger. Desuden er det håbet at Exit strategien vil være med til at reducer kommunens energiforbrug ved at vi sælger en række bygninger fra, og dermed få et mindre areal at opvarme. En række tiltag der er sat i gang er: Energirenovering (bliver gennemført løbende, sidste år blev der brugt 7,2 mio. til formålet) Exit strategi (er ved at blive gennemført) Fjernaflæsning (2/3 gennemført) Bygningsdatabasse (er på tegnebrættet) Undervisning og vidensudveksling mellem de bygningsansvarlige (er igangsat) Sætter krav til nybyggeri (2020 standart) ESCO projekter (er på tegnebrættet, Bjergby Hallen) Generelt ønskes det at synliggøre energiforbruget over for pedeller og brugere af bygningerne, samt at styrke koordineringen af projekter og drift af bygninger.

65 Side 65 Energirådgivning Det blev talt om hvordan man kan styrke energirådgivning over for private i kommunen. Er der noget vi som kommune kan gøre for sikre en bedre koordinering af indsatsen. I forbindelse med Smart City projektet har kommunen fået en række midler til netop det. Der kom forslag frem om at lave et formidlingssted f.eks. et Energienshus, hvor det vil være muligt at se metoder og tekniske løsninger til energirenovering. En anden mulighed kunne være at bruge en af de nedlagte skoler til at lave et større udstillingssted for det sammen. Man kunne her med skabe noget der kunne tiltrække klimaturister. Et andet projektforslag kunne være at lave noget for mindre landsbyer hvor f.eks landsbyer kæmper om hvem der kan spare mest. Exit strategi Der er ved at blive gennemført en exitstrategi for kommunens bygninger. Strategien går ud på at frasælge 15 % af kommunens bygningsmasse, først og fremmest de bygninger der er i dårligst stand. De bygninger som kommune beholder, skal der laves en handlingsplan for hvordan de bringes i tip top stand. Solceller Der er i gang sat et pilotprojekt, sammen med Energi Nord hvor der skal opsætte solceller på tre af kommunes bygninger. Erfaringerne fra dette projekt skal bruges som grundlag for opsætning af solceller i støre stil på kommunens bygninger. Oliefyr Kommunen har ikke mange oliefyr tilbage, og de resterende vil blive afviklet løbende. ESCO Der køre et forsøg med ESCO på Bjergbyhalen, det er dog svært at få god økonomi i det.

66 Side 66 Mødereferat Møde med Team Plan om Bæredygtig Energiplan Dato og sted: 14. august 2012, HTC Hirtshals Tidspunkt: 09:30-11:30 Referent: Thomas Jensen Mødedeltager: Niels-Kristian Balle, Anette Dyremose, Lars Olsen, Martin Berg Nielsen og Thomas Jensen Præsentation af status for planen for Bæredygtigt Energi 2025 Martin Berg Nielsen fortalte om status med at udarbejdet en plan for Bæredygtigt Energi i Hjørring kommune. Diskussion Generelt Det blev diskuteret hvordan byrådets mål og ambitioner for vedvarende energi skal vægtes i forhold til andre hensyn såsom natur, landskab og æstetik. Der var enighed om at der skulle være balance i tingene, således at det ikke er vedvarende energi for en hver pris. Retningslinjer til hjælp ved sagsbehandling af sager om husstandsvindmøller og solceller er under opbygning. Den problemstilling, at den moderne verden medfører ansøgninger om opførelse af diverse anlæg, hvor kommunen kommer til kort mht. teknisk indsigt. (F.eks. master, vindmøller og solceller). Det kan f.eks. være, at kommunen vil stille krav i forbindelse med byggeriet, som ansøger påstår ikke er teknisk mulige at efterkomme eller som ikke er forenelige med eksisterende støtteordninger eller lignende. Samtlige kommuner står i den situation, og der bør måske tænkes i etablering af centrale centre, hvor kommunerne kan indhente uvildig viden og erfaring. Vind: Der er ca. 120 vindmøller i Hjørring Kommune, de producer ca. 360 TJ om året, alle disse møller er ældre end 10 år og vil være udskiftet eller nedtaget inden På nuværende tidspunkt er der ved at blive planlagt for 9 nye møller (to områder 3 + 6) af 3 til 3,6 MW stykket, hvilket vil give ca. 315 TJ om året. Dermed vil alle områder, der var udlagt til vindmøller i kommuneplanen fra 2009 være udnyttet.

67 Side 67 Ambitionen er at der i 2025, skal producers TJ vindmølle om året for at nå dette mål skal der opsættes yderligere ca. 20 til 30 store møller udover dem der er planlagt for. Disse møller skal opstilles dels hvor de gamle nedtages, dels ved at finde nye områder. Det vil nok blive svært at finde nye områder til opsætning af vindmøller, dette vil nok kræve at man opkøber ejendomme til nedrivning, og overvej nedlægning af hele landsbyer. Der er på nyværende tidspunkt seks private projekter i gang med at finde nye områder til vindmøller. Kommunerne må kun planlægge for møller med en højde under 150 m, problemet er at de pt. mest effektive møller er på 160 m. Der blev talt om muligheden for at anvende overskudsvarmen fra vindmøller til opvarmning, det er svært da møllerne tit står langt væk fra fjernvarmenettet. Sol Ambitionen er at der i 2025 skal produceres ca. 170 TJ solcellestrøm i Hjørring kommune, hvilket svarer til ca husstandsanlæg. Det blev forslået at undersøge mulighederne for støre solcelleparker. Pt. er tilskudsordningen for de store solcelleparker ikke så gode som for de små husstandsanlæg. Muligheden for at sætte solceller op i forbindelse med vindmøller var oppe og vende, der er dog et problem med skygge fra møllerne. Generelt var der enighed om at store solcelleparker skal opsættes på arealer det i forvejen er svært at finde anvendelse for, som f.eks. områder der er udlagt til beskyttelse af grundvandet. Desuden vil det være oplagt at bruge tagarealer på kommunens egne bygninger til opsætning af solceller, her under tagene på kommunens haller. Biogas

68 Side 68 Ambitionen for biogas er at mindst 75 % af kommunens husdyrgødning skal bruges til biogas i 2025, hvilket svarer til en energiproduktion på ca TJ. Dette vil kræve 2-3 store biogasanlæg i alt, pt. er der planlagt et stort anlæg. Krav til byggeri På nuværende tidspunkt sætter Hjørring Kommune krav om 2015 standard ved nybyggeri, hvilket er det makimale krav en kommune kan stille. Det er fornemmelsen at borgene tænker meget på energiforbrug når de køber eller bygger ny bolig. For de grunde kommunen selv sælger, har vi mulighed for at sætte yderlige krav til energiklasser m.m.. Dette skal dog hele tiden holdes op mod, at det kan gøre grundens sværere at sælge. Ved eksisterende byggeri kan kommunen ikke sætte krav.

69 Side 69 Mødereferat Møde med Team Erhverv om Bæredygtig Energiplan Dato og sted: 14. august 2012, HTC Hirtshals Tidspunkt: Referent: Thomas Jensen Mødedeltager: Knud Suhr, Lene Christensen, Carsten Winther, Thomas Lomholt, Peter Risegaard Jakobsen, Lars Olsen, Martin Berg Nielsen og Thomas Jensen Præsentation af status for planen for Bæredygtigt Energi 2025 Martin Berg Nielsen fortalte om status med at udarbejdet en plan for Bæredygtigt Energi i Hjørring kommune. Diskussion Energibesparelser Det vurderes at der er et stort potentiale for energibesparelser i landbruget og hos en del virksomheder. Kommunen kan hjælpe med rådgivning tilsyn og igennem netværk så som NBE, samt ved at stille krav og vilkår ved ansøgning om byggetilladelser og godkendelser. Hjørring kommune har nogle få gange sat vilkår om at en landmand skulle have en energigennemgang. Vigtig at tilsynsfolk opfordrer landmænd og virksomhedsejer til at kontakte energirådgiver for en energigennemgang. Kommunens tilsynsfolk kunne godt bruge mere hjælp fra lovgivningen, så man fik støre muligheder for at sætte krav til landbrug og virksomhed omkring energiforbrug. Det ville også hjælpe med bedre adgang til normtal for energiforbrug for landbrug. Det er vigtigt at vi for de gode historier ud om energibesparelser, her kan Team Globale Spor og Affald måske hjælpe.

70 Side 70 Solceller Ambitionen er at der i 2025 skal produceres ca. 170 TJ solcellestrøm i Hjørring kommune, hvilket svarer til ca husstandsanlæg. I landbruget er der store tagflader, hvor på der kan opsættes solceller, økonomien er dog for dårlig på nuværende tidspunkt. For at det kan blive rentabelt at opsætte store solcelleanlæg skal tilskuds ordningen laves om eller prisen på solceller skal falde drastisk. Det blev foreslået at Jørgen Bing kontakter Miljøminister Ida Auken for at høre om mulighederne for at ændre tilskuds reglerne således at det kan blive rentabelt med store solcelle anlæg og parker (Martin kontakter Jørgen). Biogas Ambitionen for biogas er at mindst 75 % af kommunens husdyrgødning skal bruges til biogas i 2025, hvilket svarer til en energiproduktion på ca TJ. Dette vil kræve 2-3 store biogasanlæg i alt, pt. er der planlagt et stort anlæg. Det blev diskuteret hvem der ville være interesseret i at investere i biogas, udover landmænd, kunne AVV måske være interessant i denne sammenhæng. Landmændene kan se en fordel ved biogas, fordi det bliver sværere og sværere at komme af med gyllen, samt at gylle der er blevet afgasset ikke lugter så meget. Hvis vi kunne nå op på en anvendelse procent på over 75 %, kunne man markedsføre Hjørring Kommune som en lugtfri kommune. Hjørring Kommune vil arbejdet aktivt på at få etableret 1-2 biogasanlæg, så vi kan opfylde vores målsætning om 75 % anvendelse af husdyrgødning til biogasproduktion. Dette vil bl.a. betyde at kommunen skal gå foran og samle alle aktører til dialog, aktørerne i denne sammenhæng er interesserede landmænd, landboforeningerne, gasselskaber, DONG samt AVV.

71 Side 71 Overskudsvarme Der meget overskudsvarme i landbruget, det er bare ikke altid landmændene tænker over muligheden når de bygger nyt. Kommunen skal være bedre til at rådgive og informere om muligheden i forbindelse med byggesager og godkendelser. Nogle virksomhed har fokus på at anvende overskudsvarmen fra deres produktion, men det kan være lidt svært at gennemføre på grund af afgiftssystemet. Der blev foreslået at anvende netværket NBE til at informere om mulighederne. Det blev foreslået at foretage en undersøgelse af hvilke virksomheder hvor der er et potentiale for at udnytte overskudsvarmen (Thomas ser på det).

72 Side 72 Energiplan 2025 Opsummering af mål og prioriteringer Hjørring Kommune har involveret alle energiaktørerne i kommunen og har derved fået en række input. Disse er sammenholdt med de overordnede strategier fra statslige instanser, og ud fra dette har Hjørring Kommunes byråd formuleret følgende overordnede mål for 2025 i Hjørring Kommune, samt prioriteret de forskellige indsatsområder. Energibesparelser 1. Det klassiske elforbrug skal reduceres med 15 % ift niveau (med klassisk elforbrug menes de typer af ting vi bruger strøm til på nuværende tidspunkt, i fremtiden vil f.eks. meget transport foregå ved hjælp af el) 2. Varmeforbruget skal reduceres med 20 % ift niveau Vindmøller 3. Den årlige el-produktion fra vindmøller skal i 2025 være TJ/år, eller hvad der svarer til 60 % af kommunens elforbrug i 2010 (1 TJ (terajoule) = joule eller kwh) Solceller 4. Den årlige el-produktion fra solceller skal i 2025 være 170 TJ/år, eller hvad der svarer til ca husstandsanlæg på knap kwh Biogas 5. Min. 75 % af al husdyrgødning i Kommunen skal i 2025 udnyttes til biogas, hvilket svarer til 1-2 nye store biogasanlæg, udover det der er planlagt for i Vrå Grøn fjernvarme 6. Der skal, hvor det er økonomisk og praktisk muligt, være fuld tilslutning til fjernvarme i eksisterende fjernvarmeområder 7. Der etableres så vidt det er økonomisk og praktisk muligt et mere sammenhængende fjernvarmenet 8. Al fjernvarme omstilles til at komme fra jordvarme, solvarme, geotermi, biogas, biomasse og/eller affaldsvarme Prioritering af arbejdet med de enkelte indsatsområder Det vil i praksis ikke være muligt at sætte alle indsatsområder i gang samtidigt. Derfor blev følgende rækkefølge for kommunens indsats tilkendegivet af byrådet: 1. Besparelser

73 Side Fjernvarme 3. Vindmøller 4. Solceller 5. Biogas Konsekvensen af bæredygtig energi i tal Den samlede effekt og konsekvens af de 33 handlinger som denne plan indeholder, er opsummeret, i en række figurer i dette afsnit. Effekt af mål: (i forhold til scenarie de lavt hængende frugter) Samlet investering (skøn): ca. 6,47 mia. kr. (usikkerhed pga. geotermi) Øget beskæftigelse (skøn): 330 personer/år (usikkerhed pga. geotermi) Reducerede udgifter til import af fossile brændsler: 811 mio. kr./år Øget andel vedvarende energi: 44,1 % Reduceret CO 2 -udledning: tons Reduceret energiforbrug: 1732 TJ/år Ved beregning af effekten antages, ud over de 8 mål, at det lykkes at få etableret et geotermi anlæg i Hjørring, samt at alle oliefyr omlægges til jordvarme eller fjernvarme. I tabellen ovenfor kan ses, at Hjørring Kommune forventer at reducere udgiften til import af fossile brændsler med 811 mio. kr. årligt. Dette betyder ikke, at forbrugerne sparer dette beløb, men betyder i stedet, at pengene bliver anvendt til at købe lokalproduceret energi frem for energi eller brændsel, produceret udenfor kommunen. Fordelen ved dette er, at pengene herved skaber lokal omsætning, udvikling og aktivitet. Figur 11 viser en sammenfatning af hvordan nøgletallene ser ud for de tre scenarier, der er blevet regnet; på, i forhold til hvordan tallene så ud i De tre scenarier er: De lavt hængende frugter: Hvordan verden vil se ud i 2025, hvis vi ikke gør noget og kun gennemfører de ting, der er planlagt. PLAN 2025 uden geotermi, Alle handlinger gennemføres, men det ikke lykkes at udnytte geotermi til opvarmning. PLAN 2025 med geotermi, Alle handlinger gennemføres, og det lykkes at udnytte geotermi til opvarmning.

74 Side 74 Nøgletal for energiplan 2025 Status 2010 Lavt hængende frugter 2025 PLAN 2025 uden geotermi PLAN 2025 med geotermi Forbrug af vedvarende energi (TJ) Forbrug af fossile brændsler (TJ) Samlet brændselsforbrug (TJ) Vedvarende energi (%) 32,6 43,2 58,3 76,7 CO2-emissioner (1.000 ton) CO2-emissioner pr. borger (ton) 7,8 6,0 2,4 1,5 Udnyttelses af lokalt biomassepotentiale (%) Udgift til import af fossile brændsler (mio. kr.) Figur 11: Nøgletal for energiplan Når alle handlingerne er gennemført, og målsætningerne er opfyldt, vil 58,3 % af Hjørring Kommunes energiforbrug stamme fra vedvarende energi. Lykkes Hjørring Kommunes planer om geotermi, kan vi komme op på, at hele 77 % af energiforbruget stammer fra vedvarende energi, se figur 11. TJ/år Status 2010 Lavt hængende frugter PLAN 2025 uden geotermi PLAN 2025 med geotermi Elimport Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas

75 Side 75 Figur 12: Energiforbruget fordelt på energikilder. Energiforbruget i 2010 er vist som første søjle, derefter de tre scenarie de lavt hængende frugter, PLAN 2025 uden geotermi og PLAN 2025 med geotermi. I figur 12 kan energiforbruget fordelt på energikilder ses. Det kan ses, at det samlede energiforbrug falder som følge af energibesparelserne. Det kan desuden ses, at Hjørring Kommune i scenariet PLAN 2025 uden geotermi, vil producere så meget vindenergi, at vi bliver netto el-eksportører, illustreret ved den blå markering under nul-linien. I scenarie PLAN 2025 med geotermi forstærkes denne effekt, idet Hjørring Kommune ligeledes får et overskud af biogas, som så eksporteres til naturgasnettet CO2 emissioner ton/år Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas Elimport -200 Status 2010 Lavt hængende frugter PLAN 2025 uden geotermi PLAN 2025 med geotermi Figur 13: CO2 udledningen fordelt på energikilder. CO2 udledningen i 2010 er vist som første søjle, derefter de tre scenarie de lavt hængende frugter, PLAN 2025 uden geotermi og PLAN 2025 med geotermi. I figur 13 er forløbet af CO2-emissionen illustreret. Det ses, at mængden af C02 er faldende og i scenarie PLAN 2025 vil den ligge på omkring ton. I dette scenarie eksporterer vi ligeledes en CO2-reduktion, som følge af den store vindenergi, der produceres.

76 Side 76 Bruttoenergiforbrug fordelt På brændsler TJ/år TJ/år TJ/år TJ/år Status Lavt hængende PLAN 2025 PLAN Frugter 2025 uden geotermi med geotermi Elimport Kul Naturgas og LPG Fuelolie Brændselsolie/diesel Benzin/JP Affald, ikke bionedbrydeligt Affald, bionedbrydeligt Biomasse Vindenergi Biogas Solenergi Jordvarme, geotermi, vandkraft mm I alt Tabel 11: Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler. CO2-emissioner fordelt på brændsler ton CO ton CO ton CO ton CO2 Status Lavt hængende PLAN 2025 PLAN Frugter 2025 uden geotermi Med geotermi Elimport Kul Naturgas og LPG Fuelolie Brændselsolie/diesel Benzin/JP Affald, ikke bionedbrydeligt Affald, bionedbrydeligt Biomasse Vindenergi Biogas Solenergi Jordvarme, geotermi, vandkraft mm I alt Tabel 12: CO2-emissioner fordelt på brændsler

77 Side 77 Tidsplan Nr. Område Handling Ansvar Startdato Slutdato 1 Energibesparelser 1.1 Kommunale bygninger Indføre energiledelse på alle kommunens skoler og institutioner. Dette indbefatter uddannelse af samtlige bygningsansvarlige, fjernaflæsning af alle energiforbrug, samt oprettelse af en central bygningsdatabase. Team Globale spor og Affald Kommunale bygninger Gennemføre betydelige investeringer i energirenovering af egne bygninger. Team Globale spor og Affald Er igangsat Kommunale bygninger Gennemføre en Exit strategi, der vil reducere kommunens bygningsmasse med 15 %, samt betyde, at der skal udarbejdes en handlingsplan for at bringe de resterne bygninger i energimæssig høj stand. Team Kommunale Bygninger Kommunale bygninger Kommunen vil undersøge og afprøve forskellige modeller i forbindelse med finansieringen af energirenovering af kommunale bygninger, her under ESCO modellen. Team Globale spor og Affald Er igangsat Kommunale bygninger Alt kommunalt nybyggeri opføres i passivhus standarden, og alt energirenovering udføres til passivhus standard, hvor det er praktisk og økonomisk muligt. Team Kommunale Bygninger Er igangsat Private Styrke og samle energirådgivningen af private i et netværk. Team Globale spor og Affald Private Etabler et udstillingssted, Energienshus, for energirigtig byggeri, i samarbejdet med EUC Nord, lokale håndværker og leverandører. Team Globale spor og Affald Private Udvælge nogle landsby samfund uden kollektiv varmeforsyning, der inviteres til en proces om en energirigtig Team Globale spor og Affald

78 Side 78 helhedsløsning for byen. 1.9 Private Gennemføre kampagner og messer, der oplyser om energibesparelser og energirigtigt byggeri. Team Globale spor og Affald Er igangsat Virksomheder og landbrug Stille krav og vilkår over for landbrug, om energigennemgang, ved tilsyn, miljøgodkendelse og byggetilladelser. Team Erhverv Virksomheder og landbrug Stille krav og vilkår over for virksomheder, om energigennemgang, ved tilsyn, miljøgodkendelse og byggetilladelser. Team Erhverv Virksomheder og landbrug Informere landbrug og virksomheder om muligheder indenfor energibesparelser, igennem forskellige netværk såsom Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark (NBE), Landbo Nord, m.f. Team Erhverv Virksomheder og landbrug Ved behandling af byggesager, gøres virksomheder og landmænd opmærksomme på mulighederne for udnyttelse af overskudsvarme, samt rådgive om energibesparende løsninger. Team Byggeri og Natur Grøn fjernvarme 2.1 Hjørring Kommune vil sammen med alle varmeværkerne udarbejde handlingsplaner for de tiltag, værkerne frem til 2025 vil gennemføre for at sikre en bæredygtig varmeforsyning. Med en bæredygtig varmeforsyning forstås en varmeforsyning, der både er økonomisk-, miljø-, klima- og forsyningsmæssig bæredygtig. Team Globale spor og Affald Undersøger mulighederne for at udvide de nuværende fjernvarmeområder samt muligheden for at indføre tilslutningspligt i særlige områder. Team Globale spor og Affald Gå i dialog med nabokommunerne om mulige samarbejder omkring Team Globale

79 Side 79 fjernvarmenet på tværs af kommunegrænser. spor og Affald 2.4 Understøtte de nuværende varmeværker, og især arbejde for at hjælpe de værker, der står overfor de største økonomiske problemer. Team Globale spor og Affald Vindmøller 3.1 Kommunens eksisterende vindmølleplan implementeres, så der opstilles ca. 9 nye store vindmøller. Team Plan Kommunens nuværende 120 møller forventes nedtaget inden Der gennemføres en planlægning, således målene for vindmøllestrøm kan nås. Team Plan Der skal udlægges nye områder til vindmøller. Team Plan Hjørring Kommune vil udarbejde et konkret projektforslag for etableringen af en eller flere vindmølleparker. Forslaget udformes således, at der sikres størst muligt lokalt ejerskab og opbakning. Forslaget betragter endvidere de økonomiske grundlag og kommunens rolle i projektet. Team Globale spor og Affald Der opstilles erstatningsmøller for eksisterende ældre møller og planlægges for nye møller, så der i 2025 totalt er opstillet i alt store vindmøller i kommunen med en samlet effekt på ca. 120 MW. Team Globale spor og Affald Der udarbejdes retningsliner for anvendelse af VE midler, således at de anvendes så vidt muligt i de lokalområder, der påvirkes af de pågældende vindmøller. Team Globale spor og Affald

80 Side Solceller Der skal udarbejdes en plan for, hvorledes Hjørring Kommune kan understøtte vindmølle følgeindustri. Team Globale spor og Affald Der afsættes midler til at gennemføre et pilotprojekt, som skal danne grundlag for opsætning af 100 solcelleanlæg på kommunens egne bygninger. Team Globale spor og Affald Ved lokalplanlægning skal bestemmelser vedr. solceller indarbejdes, så der både tages hensyn til energiproduktion og visuel påvirkning. Team Plan og PUK Hjørring Kommune vil udarbejde en forretningsplan for en eller flere solcelleparker. Planen udformes således, der sikres størst muligt lokalt ejerskab og opbakning. Forslaget betragter endvidere de økonomiske grundlag og kommunens rolle i projektet. Team Globale spor og Affald Biogas Der skal udarbejdes en plan for, hvorledes Hjørring Kommune kan understøtte solcelle følgeindustri. Team Globale spor og Affald Hjørring Kommune vil udarbejde en forretningsplan for et større biogasanlæg i den nordlige ende af kommunen. Forslaget udformes så, der sikres størst muligt lokalt ejerskab og opbakning. Forslaget betragter endvidere de økonomiske grundlag og kommunens rolle i projektet. Team Globale spor og Affald Understøtte det planlagte biogasanlæg i Vrå. Team Globale spor og Affald Undersøge muligheden for helhedsløsninger, hvor husdyrhold, slagteri, biogasproduktion og varmeproduktion tænkes sammen, her Team Globale spor og Affald og Team Erhverv

81 Side særligt tænkt på de såkaldte farmcities. Indgå i dialog med nabokommuner om gyllesamarbejde på tværs af kommunegrænser. Team Globale spor og Affald

82 Side 82 Milepæle Milepæle 2012 Der afsættes midler til at gennemføre et pilotprojekt som skal danne grundlag for opsætning af solcelleanlæg på kommunens egne bygninger Milepæle 2013 Projektforslag om vindmøllepark udarbejdes Processen startes for indførelse af energiledelse for de kommunale bygninger Alle varmeværker udarbejder en plan for tiltag frem mod 2025 Der udvælges en række landsbysamfund uden kollektiv varmeforsyning. Disse landsbyer inviteres til en proces om en energirigtig helhedsløsning for byen Der er udarbejdet en plan for, hvorledes Hjørring Kommune kan understøtte vindmølle- og solcellefølgeindustrier Der er opsat 35 solcelleanlæg på kommunens egne bygninger Milepæle 2014 Forretningsplan for solcellepark udarbejdes Der er etableret et udstillingssted for energirigtigt byggeri og energirenovering Netværk for energirådgivere i Hjørring Kommune er oprettet Der er opsat 70 solcelleanlæg på kommunens egne bygninger Milepæle 2015 Forretningsplan for 1-2 biogasanlæg udarbejdes Vindmøllepark står færdig Der er indført energiledelse for alle kommunens bygninger Kommunens eksisterende vindmølleplan er implementeret, så der er opstilles ca. 9 nye store vindmøller Der er opsat 100 solcelleanlæg på kommunens egne bygninger Milepæle Exit strategien for Hjørring Kommune er gennemført (2016) Solcellepark er opført Første biogasanlæg står færdigt

83 Side 83 Milepæle Større biogasanlæg nr. 2 står færdigt Kommunens nuværende 120 møller forventes nedtaget inden 2025 Der er opstillet i alt store møller i Hjørring Kommune Der produceres 170 TJ solcelle strøm

84 Udarbejdet i 2012 af Hjørring Kommune i samarbejdet med Side 84