Hjørring Kommune. Bilagsrapport. - til Bæredygtig Energiplan 2025

Transkript

1 Hjørring Kommune Bilagsrapport - til Bæredygtig Energiplan 2025

2 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...4 Status for energiforsyningen i Hjørring Kommune...5 Energiregnskab Status for den samlede energiforsyning...7 Status for den samlede boligopvarmning...10 Status for fjernvarmeforsyningen...15 Status for Individuel boligopvarmning...21 Status for biogas...22 Status el-produktion...23 Status for vindkraft...25 Temamøder med energiaktører...27 Mødereferat - Opstartesmøde for alle energiaktører...27 Mødereferat - De mindre fjernvarmeværker...29 Svar på spørgsmål - de mindre varmeværker...34 Svar - Løkken Varmeværk...34 Svar - Lønstrup Varmeforsyning...36 Mødereferat - De store varmeværker...39 Svar på spørgsmål - De store varmeværker...42 Svar - Hjørring varmeforsyning...42 Mødereferat - Det åbne land...46 Mødereferat - Understøtning af det fleksible el-system...49 Politisk workshop...52 Workshop (med noter fra møde) Energistrategi for Hjørring Kommune...52 Beskrivelse af workshop...52 Status for energiforsyningen i Hjørring Kommune...52 Scenarie 0: De lavt hængende frugter...53 Scenarie 1: Maks. fokus på energibesparelser...54 Scenarie 2: Maks. fokus på vindmøller...56 Scenarie 3: Maks. fokus på solceller...58

3 Side 3 Scenarie 4: Maks. fokus på biogas...59 Scenarie 5: Maks. fokus på bæredygtig fjernvarme...60 Prioritering og opsummering af mål...62 Mødereferat Kommunale bygninger og energibesparelser...64 Mødereferat Møde med Team Plan om Bæredygtig Energiplan...66 Mødereferat Møde med Team Erhverv om Bæredygtig Energiplan...69 Energiplan Opsummering af mål og prioriteringer...72 Konsekvensen af bæredygtig energi i tal...73 Tidsplan...77 Milepæle...82 Milepæle Milepæle Milepæle Milepæle Milepæle Milepæle

4 Side 4 Baggrund Dette er en bilagsrapport til Hjørring Kommunes, strategiske energiplan: Bæredygtig Energi vejen til grøn vækst.

5 Side 5 Status for energiforsyningen i Hjørring Kommune Energiregnskab 2010 I forbindelse med arbejdet med den strategiske energiplan, har Hjørring Kommune fået udarbejdet et energiregnskab for året 2010, af firmaet PlanEnergi. Et energiregnskab visser hvorledes energiomsætningen er i et afgrænset system, i dette tilfælde Hjørring Kommune som et afgrænset geografiskområde. Energiregnskabet er bygget op i tre dele energikilder, konvertering og slutforbrug, det beskriver dermed både den energi der kommer udefra og ind i kommunen såsom olie, naturgas, benzin m.m. samt de lokale energiresurser såsom vind, sol, husdyrgødning og anden biomasse. Derefter beskriver regnskabet den konvertering, der sker for at vi kan anvende energien, det vil f. eks sige at få lave den om til varme, strøm og transport. Til sidst i energiregnskabet beskrive så hvor denne varme, strøm og transport så anvendes og til hvilke formål. Energiregnskabet for Hjørring Kommune 2010 kan se på figur 2. Opbygning af energiregnskab: Energikilde f. eks olie, gas, kul, affald, vind, sol m.m. Konvertering f. eks gasfyr, vindmølle, benzinmotor m.m. Slutforbruge f. eks husholdning, virksomhed, processer m.m. Figur 1: Opbygningen af energiregnskabet.

6 Figur 2: Energiregnskab for Hjørring Kommune Side 6

7 Side 7 Status for den samlede energiforsyning Energibalance 2010 for Hjørring Kommune er udarbejdet i forbindelse med et regionalt udviklingsprojekt, hvor PlanEnergi har udarbejdet en opgørelse af energiforbruget i regionens kommuner. Opgørelsen bygger så vidt muligt på målte brændselsforbrug for 2010, oplyst af bl.a. kommunens forsyningsselskaber. Det samlede resultatet af kortlægningen er præsenteret i et regneark, der udgør det såkaldte energiregnskab. I tilknytning til opgørelsen er der udarbejdet en række bilag og en metodebeskrivelse Brændselsforbrug Figur 3 viser det samlede brændselsforbrug i Hjørring Kommune fordelt på brændselstyper. De dominerede brændsler i kommunens energiforsyning er naturgas, olie og biomasse. Hjørring Kommune har samlet set et forbrug af brændsel svarende til 9300 TJ incl. transport TJ/år Elimport Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin/JP1 Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas og LPG Kul Figur 3: Bruttoenergiforbrug i Hjørring Kommune fordelt på brændselstyper. Energiforbrug fordelt på brændsler TJ/år ton CO2 Elimport Kul 0 0 Naturgas og LPG Fuelolie 20 2 Brændselsolie/diesel Benzin Affald, ikke bionedbrydeligt Affald, bionedbrydeligt Biomasse Vindenergi Biogas Solenergi 9 0 Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. 3 0 I alt Tabel 1: Bruttoenergiforbrug i Hjørring Kommune fordelt på brændselstyper.

8 Side 8 Brug af vedvarende energi Figur 4 viser brugen af vedvarende energi i kommunen. Det ses, at VE-brændslerne primært består af biomasse, vind og bionedbrydeligt affald. Hertil kommer udnyttelse af husdyrgødning og organisk affald til biogasproduktion. Søjlen længst til højre viser det totale lokale biomassepotentiale ved fuld udnyttelse af de tilgængelige biomasseressourcer og ved udnyttelse af 15 % af kommunens kornareal til produktion af bioenergi. Ses der på hvor stor en del af potentialet til hhv. biogas og biomasse, der allerede nu udnyttes, kan man i søjlen til højre i figur 2 se, at stort set hele biomasse-potentialet i dag udnyttes, medens der er plads til at en betydelig større del af biogaspotentialet kan udnyttes TJ/år Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Lokalt biomassepotentiale Figur 4: Forbrug af vedvarende energi og det lokale biomassepotentiale. Bruttoenergiforbrug fordelt på omsætningsenheder TJ VE Fossil ton CO2 Individuel opvarmning Kollektiv el- og varmeforsyning Industri Transport VE-el El-import I alt Tabel 2: Forbrug af vedvarende energi og det lokale biomassepotentiale. Energiforbruget fordelt på sektorer Figur 5 viser brugen af vedvarende og fossil energi i kommunen fordelt på sektorer. Det fremgår af figuren, at de store energiforbrug går til transport, kommunens fjernvarmeværker og til individuel opvarmning.

9 Side TJ/ år El-import VE-el Transport Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning Figur 5: Bruttoenergiforbruget fordelt på sektorer. Figur 6 viser foruden det sektoropdelte brændselsforbrug en fordeling på henholdsvis vedvarende og fossil energi. Det ses, at knap halvdelen af den kollektive el- og varmeforsyning er baseret på vedvarende energi (biomasse og affald), mens godt halvdelen af den individuelle boligopvarmning er baseret på biomasse TJ/ år El-import VE-el Transport Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning VE Fossil Figur 6: Bruttoenergiforbruget fordelt på sektorer og vedvarende og fossilt energiforbrug.

10 Side 10 Status for den samlede boligopvarmning Figur 7 viser den geografiske placering af kommunens boliger fordelt efter primær opvarmningsform jf. BBR. Figur 7: Primær opvarmningsform i Hjørring Kommune jf. BBR. Af figur 7 kan ses, at de større byer opvarmes med fjernvarme, markeret med rødt. De lilla mindre prikker illustrerer, ejendomme med oliefyr, og det kan ses at disse primært er placeret i det åbne land. De orange områder er ejendomme med individuelle naturgasfyr, og findes typisk i mindre bysamfund. De grønne områder er huse opvarmet med el og det ses, at disse primært findes i kommunens sommerhusområder.

11 Side 11 Spildolie Gasolie Naturgas Affald Biogas Halm Skovflis Træ- og biomasseaffald Træpiller Solvarme Jordvarme Elvarme I alt Fjernvarmeværker 2,6 1,4 893,4 579,7 126,7 34,2 102,2 127,4 464, ,7 Individuelopvarmning 7,0 669,0 613,0 1,0-149,0 475,0 1,0 349,0 2,0 3,0 72, ,0 I alt 9,6 670, ,4 580,7 126,7 183,2 577,2 128,4 813,2 2,0 3,0 72, ,7 Tabel 3: Forbrug af energi til varmeproduktion TJ/år Elvarme Jordvarme Solvarme Træpiller Træ- og biomasseaffald Skovflis Halm Biogas Affald Naturgas Gasolie Spildolie Figur 8: Brændselsforbruget til varmeproduktion i TJ.

12 Side 12 Træpiller 17,4% Solvarme 0,0% Jordvarme 0,1% Elvarme 1,5% Spildolie 0,2% Træ- og biomasseaffald 2,7% Gasolie 14,3% Skovflis 12,4% Halm 3,9% Naturgas 32,2% Biogas 2,7% Affald 12,4% Figur 9: Brændselsforbruget til varmeproduktion i procent. Varmeforbrug fordelt på opvarmningsenheder Figur 10 viser slutforbruget til opvarmning fordelt på opvarmningstyper jf. energiregnskab 2010 for Hjørring Kommune. Dvs. brændselsforbruget fratrukket tab ved energiopsætning fra brændsel til varme og tab i distributionsnettet for fjernvarmes vedkommende. Det fremgår af figuren, at langt den største del af kommunens opvarmningsbehov dækkes af fjernvarme. Fjernvarmen dækker ca. 54 % af kommunens samlede varmeforbrug. Af de øvrige opvarmningsformer er oliefyr den dominerende. TJ/år Figur 10: Varmeforbruget i Hjørring Kommune fordelt på opvarmningsteknologi.

13 Side 13 Brændselsforbrug fordelt på opvarmningsenheder Figur 11 viser brændselsforbruget for hver af de angive opvarmningsformer. Det ses, at brændselsforbruget er størst i de to primære opvarmningsformer med olie og fjernvarme. Ca. 45 % af det samlede brændselsforbrug til boligopvarmning anvendes i fjernvarmesektoren. Forskellen på fjernvarmens andel af brændselsforbruget i figur 11 og af opvarmningsbehovet i figur. 10 skyldes, at fjernvarmen i Hjørring Kommune er en mere energieffektiv opvarmningsform end individuel opvarmning med olie og biomasse TJ/år Figur 11: Brændselsforbruget i Hjørring Kommune fordelt på opvarmningsteknologi. CO 2 -udledning fra boligopvarmning Figur 12 viser CO 2 -udledningen fra boligopvarmning i Hjørring Kommune. Ca. 45 % af CO 2 -udledningen, kommer fra opvarmning med olie, til trods for at individuel olie blot dækker ca. 18 % af kommunens samlede varmebehov. Det skyldes, at den øvrige individuelle opvarmning primært er baseret på biomasse, samt at størstedelen af fjernvarmen er baseret på biomasse og bionedbrydeligt affald. CO 2 -udledningen fra fjernvarmeforsyningen relaterer sig til afbrænding af ikke bionedbrydeligt affald og naturgas.

14 Side Ton CO Figur 12: CO 2 -udledning i Hjørring Kommune fordelt på opvarmningsteknologi.

15 Side 15 Status for fjernvarmeforsyningen Godt 50 % af boligopvarmningen i Hjørring Kommune sker i dag med fjernvarme. Fjernvarme er generelt en billig opvarmningsform, men prisen for opvarmning af et standardhus svinger meget. Figur 13 viser varmepriserne i kommunen jf. Energitilsynets varmeprisstatistik. Varmen er særlig billig i det centrale forsyningsområde i Hjørring, som i vid udstrækning er baseret på affaldsvarme, mens den er noget dyrere for de mindre naturgasfyrede værker. Til sammenligning er prisen for opvarmning af standardhuset med olie ca kr./år kr./år Figur 13: Årlig varmeudgift for opvarmning af standardhus for kommunens fjernvarmeværker.

16 Side 16 Anlæg (navn og type) Spildolie (TJ) Gasolie (TJ) Naturgas (TJ) Affald (TJ) Biogas (TJ) Halm (TJ) Skov flis (TJ) Træ og biomasseaffald (TJ) Træ piller (TJ) Total mængde brændsels (TJ) AVV - Forbrændingsanlæg Dampturbine 2,9 1,6 558,8 5,6 121,3 690,3 Kedel 0,4 0,1 156,8 34,2 1,6 193,2 Bindslev Fjernvarme Kedel 11,1 11,1 Forbrændingsmotor 81,8 81,8 I. C. Listefabrik A/S Kedel 9,7 9,7 Hirtshals Kraftvarmeværk Gasturbine 156,5 156,5 Kedel 15,0 15,0 Hjørring Varmeforsyning Kedel 11,9 11,9 Kedel 464,2 464,2 Kombianlæg 118,7 118,7 Kedel 4,1 4,1 Kedel 1,3 1,3 Kedel 18,7 18,7 Kedel 156,5 156,5 Sindal Varmeforsyning Kedel 1,5 1,5 Forbrændingsmotor 235,6 235,6 Kedel 9,6 9,6 Taars Varmeværk Kedel 15,3 15,3 Forbrændingsmotor 145,3 145,3

17 Side 17 Vrå Varmeværk Kedel 51,6 51,6 Kedel 0,5 0,5 Gasturbine 120,7 120,7 Kedel 2,6 2,6 Lendum Kraftvarmeværk Forbrændingsmotor 43,5 43,5 Kedel 0,9 0,9 Tversted Kraftvarmeværk Kedel 1,5 1,5 Forbrændingsmotor 61,5 61,5 Løkkenvejens Kraftvarme Forbrændingsmotor 60,6 60,6 Kedel 4,6 4,6 Lilleheden Kedel 96,4 25,9 122,2 Grøngas A/S Forbrændingsmotor 0,1 0,1 Forbrændingsmotor 0,3 0,3 Forbrændingsmotor 72,7 72,7 Aksel Kirketerp (Rønnovsholm) Forbrændingsmotor 21,4 21,4 Dammen Bioenergi A/S Forbrændingsmotor 125,1 125,1 Kedel - Hjørring Renseanlæg Forbrændingsmotor 7,2 7,2 I alt 3,3 1, ,9 715,6 226,9 34,2 103,6 156,9 464,2 3037,3 Tabel 4: Kommunens varmeværkers forbrug af energi i 2010.

18 Side 18 Anlæg type (navn og type) Indfyret kapacitet (MW) El kapacitet (MW) Varme kapacitet (MW) Energiforbrug (TJ) Varmeproduktion (TJ) Varme levret (TJ) El produktion (TJ) El levret (TJ) AVV - Forbrændingsanlæg Dampturbine 20,5 4,6 12,8 690,3 397,2 391,5 127,6 127,6 Kedel 10,0-7,0 193,2 132,4 130,5 - - Nettab (%) Bindslev Fjernvarme 33 % Kedel 5,0-4,2 11,1 11,4 11,4 - - Forbrændingsmotor 7,1 3,0 3,6 81,8 40,5 40,5 33,1 33,1 I. C. Listefabrik A/S Kedel - - 1,2 9,7 9,4 7,2 - - Hirtshals Kraftvarmeværk 30 % Gasturbine 29,0 9,0 17,7 156,5 90,9 90,9 47,5 47,5 Kedel 14,0-16,5 15,0 16,3 16,3 - - Hjørring Varmeforsyning 20 % Kedel 20,5-16,3 11,9 12,5 12,2 - - Kedel 20,0-18,0 464,2 441,8 430,8 - - Kombianlæg 132,0 56,2 48,2 118,7 48,9 47,4 51,8 51,3 Kedel 8,8-7,0 4,1 4,1 4,0 - - Kedel 5,9-5,3 1,3 1,4 1,4 - - Kedel 8,8-7,0 18,7 19,7 19,1 - - Kedel 26,4-23,5 156,5 158,3 153,6 - - Sindal Varmeforsyning 17 % Kedel 6,8-6,8 1,5 1,3 1,3 - - Forbrændingsmotor 14,6 5,8 6,8 235,6 127,1 123,9 91,0 91,0 Kedel 9,2-8,5 9,6 9,9 9,9 - - Taars Varmeværk 24 % Kedel 6,1-6,7 15,3 16,8 16,8 - - Forbrændingsmotor 11,4 5,0 5,3 145,3 66,8 66,8 64,7 63,8 Vrå Varmeværk 23 % Kedel 6,5-6,3 51,6 52,2 52,2 - -

19 Side 19 Kedel 5,0-4,0 0,5 0,4 0,4 - - Gasturbine 12,9 3,7 8,1 120,7 62,3 62,3 31,1 29,9 Kedel 0,3-0,2 2,6 2,0 2,0 - - Lendum Kraftvarmeværk 33 % Forbrændingsmotor 3,4 1,4 1,7 43,5 20,5 20,5 17,8 17,3 Kedel 1,2-1,3 0,9 0,8 0,8 - - Tversted Kraftvarmeværk 40 % Kedel 2,0-1,8 1,5 1,4 1,4 - - Forbrændingsmotor 4,3 1,8 2,2 61,5 30,0 30,0 25,3 25,3 Løkkenvejens Kraftvarme 38 % Forbrændingsmotor 4,8 2,1 2,7 60,6 28,6 28,5 24,1 24,0 Kedel 1,0-1,0 4,6 4,3 4,3 - - Lilleheden Kedel 4,5-4,5 122,2 124,5 117,1 - - Grøngas A/S Forbrændingsmotor 1,8 0,6 1,0 0,1 0,1-0,1 0,1 Forbrændingsmotor 4,0 1,4 2,0 0,3 0,2-0,1 0,1 Forbrændingsmotor 1,4 72,7 35,6 26,2 26,2 Aksel Kirketerp (Rønnovsholm) Forbrændingsmotor - 0,6 0,9 21,4 10,5-7,7 7,7 Dammen Bioenergi A/S Forbrændingsmotor 5,7 2,1 3,0 125,1 61,3-45,0 45,0 Kedel Hjørring Renseanlæg Forbrændingsmotor 0,5 0,2 0,2 7, ,2 0,2 I alt 414,0 98,8 263, , , ,9 593,2 590,1 Tabel 5: Nøgletal for kommunens varmeværker 2010.

20 Side 20 Igangværende og planlagte aktiviteter Kommunens fjernvarmeværker arbejder løbende på at nedbringe varmeprisen for deres forbrugere. Aktiviteterne fremgår af figur 7. Mindre værker Lendum Kraftvarmeværk Tversted Kraftvarmeværk Løkken Varmeværk Taars Varmeværk Vrå Varmeværk Løkkenvejens Kraftvarmeværk Sindal Varmeforsyning Lørslev Større værker AVV Igangværende og planlagte aktiviteter Arbejder på at installere en træpillekedel. Har planer om etablering af et solvarmeanlæg og overvejer sammenkobling med Bindslev, Sindal og AVV Transmissionsledninger til Ingstrup og Løkkenvejens Kraftvarmeværk undersøges løbende. Sol er måske en mulighed hvis prisen på flis stiger. Effektivisering af eget værk. Overvejer løbende brændselsskift. Varme fra AVV og Vrå biogas undersøges Har tidligere arbejdet med at blive tilkoblet Løkken Varmeværk Planlægger en elkedel. Overvejer transmissionsledninger med Tversted, Bindslev og Lendum. Overvejer løbende, hvordan en høj tilslutningsprocent kan fastholdes Igangværende og planlagte aktiviteter AVV gennemfører over sommeren en renovering af en af ovnene. Man arbejder løbende med øget genanvendelse, men forventer at kunne fastholde forbrændingskapaciteten i mange år frem. AVV forventer, at der på længere sigt er plads til tre affaldsforbrændingsanlæg i Nordjylland. AVV forventer at være et af dem. Det er AVVs vurdering, at de største anlæg vil overleve, da større forbrændingsovne generelt er billigere end de små. Nye affaldstyper til forbrænding kommer sandsynligvis i spil i de kommende år. Det gælder også importeret affald og muligvis affaldstyper, der kan lagres i en kortere periode. Hirtshals Fjernvarme Hjørring Varmeforsyning Vil arbejde for fortsat tilslutning til AVV Undersøger mulighed for geotermi. Tabel 6: Igangværende op planlægte aktiviteter på kommunens fjernvarmeværker

21 Side 21 Status for Individuel boligopvarmning Tabel 7 viser antallet af fyringsenheder til individuel opvarmning oplyst af kommunens skorstensfejere. Det ses, at der fortsat er mere end oliefyr i kommunen. Nogle er placeret i fjernvarmeområder og kan omstilles til fjernvarme, mens andre vil blive omstillet til enten biomasse eller varmepumper. Uden særlige tiltag må mange oliekedler forventes omstillet til biomasse. Det skyldes, at etablering af en varmepumpe er en stor investering, som kan vise sig svær at finansiere i yderområder, hvor ejendomsværdien er lav. Opvarmningsform Antal fyringsenheder Brændeovne, helårsbolig Brændeovne, sommerhuse Fast brændsel Halmfyr 234 Oliefyr Pillefyr/Stokerfyr Figur 7: Individuel boligopvarmning fordelt på opvarmningsform. Igangværende aktiviteter Der er ikke kendskab til særlige initiativer på dette område. Som i den øvrige del af landet udfører bl.a. forsyningsselskaber energirådgivning for private. Hertil kommer, at Energitjenesten udfører rådgivning i begrænset omfang.

22 Side 22 Status for biogas Der er tre gårdbiogasanlæg i kommunen i dag. De tre anlæg er placeret som vist med blå markering på figur 14. Figuren findes i større format sidst i notatet. Figuren viser foruden placeringen af de eksisterende biogasanlæg, potentielle muligheder for afsætning af biogassen til naturgasnettet og til kommunens naturgasfyrede kraftvarmeværker. Baggrundsfarven på kortet viser husdyrtætheden. Jo mere orange/gul, jo højere husdyrtæthed. Figur 14: Eksisterende biogasanlæg, kraftvarmeværker, naturgasnet og husdyrtæthed. Den væsentligste ressource til nye biogasanlæg er husdyrgødning. Såfremt 75 % af kommunens husdyrgødning udnyttes til biogasproduktion kan der produceres ca. 600 TJ biogas på basis af husdyrgødning. Når udrådningen suppleres med organisk affald eller energiafgrøder vil det samlede gaspotentiale nå op på ca TJ/år. De tre biogasanlæg i kommunen producerer i dag til sammenligning ca. 220 TJ biogas pr. år, svarende til ca. 17 % af de tilgængelige biogasressourcer. Igangværende aktiviteter Planerne for etablering af et større biogasanlæg ved Vrå er langt i den konkrete planlægning. Når anlægget er etableret vil ca. 590 TJ/år eller ca. halvdelen af kommunens biogasressource være udnyttet.

23 Side 23 Status el-produktion Spildolie Gasolie Naturgas Affald Biogas Skovflis Træ- og biomasseaffald Vandkraft Solceller Vindmøller (I Kommunen) El import (hav vindmøller) El import I alt Fjernvarmeværker 0,7 0,4 437,5 135,9 100,2 1,4 29,5 705,6 Andre anlæg 1,0-362,0 133,0 629, ,0 I alt 0,7 0,4 437,5 135,9 100,2 1,4 29,5 1,0-362,0 133,0 629, ,6 Tabel 8: Energiforbrug til el-produktion fordelt på brændsels typer og anlæg TJ Spildolie Gasolie Naturgas Affald Biogas Skovflis Træ- og biomasseaffald Vandkraft Solceller Vindmøller (I Kommunen) Elimport (havmøller) Elimport 0 Figur 15: El-produktion fordelt på brændsels typer.

24 Side 24 Gasolie 0,0% Spildolie 0,0% Naturgas 23,9% Elimport 34,4% Elimport (havmøller) 7,3% Vindmøller (i Kommunen) 19,8% Solceller 0,0% Biogas 5,5% Skovflis 0,1% Træ- og biomasseaffald 1,6% Vandkraft 0,1% Affald 7,4% Figur 16: El-produktion fordelt på brændsels typer.

25 Side 25 Status for vindkraft Der er i dag 120 vindmøller i Hjørring Kommune. De har en samlet kapacitet på 60 MW og producerer årligt el, svarende til ca. 23 % af kommunens elforbrug. Alle møllerne er ældre møller, der er over 10 år gamle. Med en levetid på 20 år må de eksisterende møller forventes nedtaget i Møllernes placering fremgår af figur 18. Antal møller 123 Gennemsnits alder Mindstes mølles højde Gennemsnit højde Størstes mølles højde 16 år 24 m 57 m 69 m Gennemsnits kapacitet 0,48 MW Tabel 9: Nøgletal for vindmøller i kommunen Antal opførte møller År Figur 17: Antal vindmøller i Hjørring Kommune fordelt på opførelses år

26 Side 26 Figur 18: Eksisterende vindmøller i Hjørring Kommune. Igangværende og kommende aktiviteter Hjørring Kommune har udarbejdet en vindmølleplan, der giver plads til placering af ca. 20 store vindmøller i kommunen.

27 Side 27 Temamøder med energiaktører Mødereferat - Opstartesmøde for alle energiaktører Dato og sted: 19. marts 2012, Metropolen i Hjørring Tidspunkt: 9-12 Referent: Jørgen Lindgaard Olesen (PlanEnergi) Oplæg ved Martin Lidegaard Martin Lidegaard satte indledningsvist rammen for den nationale og kommunale indsats på energiområdet. Han forklarede bl.a. hvordan energipriserne er steget kraftigt i de seneste 10 år. En prisstigning, som forventes at fortsætte med at stige i takt med at også udviklingslandenes efterspørgsel på energi stiger. Når vi taler energipolitik handler det derfor ikke kun om miljø og klima, men også om at sikre erhvervsliv og borgere mod prisstigninger på energi. Han fortalte også, at han er mere og mere overbevist om, at det bliver lokale handlinger frem for internationale aftaler, der skal drive udviklingen på energiområdet. Her spiller kommunernes strategiske energiplanlægning en helt central rolle og regeringen ønsker at støtte kommunerne i deres arbejde. Han udtrykte bl.a. behov for, at staten meldte nogle rammer ud for kommunernes energiplanlægning, så vi har en fælles forståelse for udviklingen af bl.a. fremtidens naturgas og fjernvarmesystem. Spørgsmål fra salen Søren Riis Dietz: (Tegnestuen Bjerget): Hvorfor stiller vi ikke i bygningsreglementet krav om, at al nybyggeri bygges efter passivhus standard (nulenergihus). Vi har allerede vedtaget ret stramme krav for nybyggeri. Kravene strammes løbende, så vi allerede i 2020 i praksis bygger svarende til passivhusstandard. Det er et meget ambitiøst mål. Vi bør dog overveje om vi kan stimulere byggeriet yderligere og måske stille skærpede krav til byggeriet i nogle bestemte områder. Lise Degn (Thisted Kommune): Vi møder en række barrierer i kommunerne, herunder bl.a. ifm. udfasning af oliefyr, modstand fra naturgasselskaber angående konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme, at afregningsprisen for biogas er for lav, afgifter på udnyttelse af overskudsvarme, el til fjernvarme og krav om passivhus standard. Der er generelt enighed om, at oliefyr skal udfases til individuel opvarmning, så det vil vi se nærmere på. Ikke mindst for at undgå, at nogle husejere bliver sat i en udgiftsklemme, når olieprisen stiger. Vi

28 Side 28 ser desuden på en fast procedure ifm. Konvertering af områder med individuel gas. Vi har brug for mere klarhed over, hvordan udgifterne skal fordeles, når eksisterende naturgaskunder konverterer til fjernvarme. Vi skal også til at vende os til, at el igen kan anvendes til opvarmning i fjernvarmesystemet og i individuelle varmepumper. Michael Kau (Cemtec mm.): Vil der blive løsnet op for anvendelse af biogas til transport i det kommende energiforlig? Anvendelse til transport kræver en opgradering til naturgaskvalitet, som ikke er gratis. Desuden skal vi have etableret en infrastruktur med gastankstationer. Poul Rask (Energibyen Frederikshavn): Hvordan løser vi, at mange borgere der gerne vil renovere deres bolig ikke kan låne penge til det? Ja det er et problem. Vi vil bl.a. arbejde på en bedre rådgivning om bygningens energiforbrug i forbindelse med salg. På den måde vil bygningens energiforbrug blive en større del af prisdannelsen end i dag. Lene Gottlieb (DN): Der blev stillet spørgsmål til, hvorfor der ikke altid er solceller på offentlige bygninger. Bør stat og kommuner ikke gå forrest? Vi skal også arbejde med solceller og solenergi, men vi er nødt til også at satse mest på de omkostningseffektive løsninger. I dag er det vindkraft og biomasseteknologier. Elproduktion fra solceller koster eksempelvis dobbelt så meget som tilsvarende produktion fra vindkraft på havet.

29 Side 29 Mødereferat - De mindre fjernvarmeværker Dato og sted: 12. april 2012, Metropolen i Hjørring Tidspunkt: Referent: Jørgen Lindgaard Olesen (PlanEnergi) 1 Velkomst Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, Jørgen Bing, bød velkommen og orienterede om den kommende proces for udarbejdelse af en strategisk energiplan for Hjørring Kommune. 2 Præsentation af værkerne 2.1 Bindslev Fjernvarme Status Fyrer primært med naturgas, men får ca. 15 % af varmeproduktionen dækket af overskudsvarme fra Listefabrikken I.C. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Affaldsvarme fra AVV har tidligere været undersøgt, men viste sig ikke realiserbart. 2.2 Lendum Kraftvarmeværk Status Lendum er et naturgasfyret værk med en høj varmepris. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Lendum hører til blandt de dyreste 35 naturgasfyrede værker i Danmark. Hermed kan værket jf. energiforliget installere en varmekedel på 1 MW til erstatning for naturgassen. Lendum varmeværk ligger dog midt i byen og det er derfor ikke uproblematisk at omstille til biomasse. Halm er udelukket, men træpiller kunne være en mulighed. Værket har desuden arbejdet med en transmissionsledning til Sindal til ca. 10 mio. kr. 2.3 Tversted Kraftvarmeværk Status Tversted er et naturgasfyret værk med en relativt høj varmepris.

30 Side 30 Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Tversted har overvejet et solvarmeanlæg til ca. 6-7 mio. kr., der vil kunne dække ca. 25 % af det årlige varmeforbrug. Værket er dog i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige løsning at optage et lån af den størrelse. 2.4 Løkken Varmeværk Status Løkken varmeværk er flisfyret og hører til blandt landets billigste. Der anvendes desuden en mindre mængde kornafrens i varmeproduktionen. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Mulighederne for at etablere transmissionsledninger til Ingstrup og Løkkenvejens Kraftvarme undersøges løbende. På sigt overvejes solvarme til delvis erstatning for flisfyring. I dag kan solvarmen ikke konkurrere med flis, men det kan ændre sig hvis der kommer afgift på anvendelse af biomasse. 2.5 Lønstrup Varmeforsyning Status Lønstrup har ingen egenproduktion, men køber sin varme hos Hjørring Varmeforsyning. På trods af forsyning fra Hjørring er varmeprisen høj. Det skyldes en lang transmissionsledning på 16 km. Ledningstabet er på 46 %. Det store ledningstab gør værket sårbart overfor selv små prisstigninger. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Har overvejet udvidelse til forsyning af Skallerup Klit feriecenter. 2.6 Taars Varmeværk Status Taars Varmeværk er et naturgasfyret kraftvarmeværk. Ledningsnettet er i god stand. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner

31 Side 31 Taars fokuserer på at drive eget værk og net så effektivt som muligt. Sideløbende vil man være klar til at skifte til alternativer som eksempelvis solvarme og elkedler, hvis det viser sig fordelagtigt. 2.7 Vrå Varmeværk Varmen produceres på naturgas. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Det undersøges om der kan etableres en transmissionsledning til AVV og om værket kan forsynes fra et planlagt biogasanlæg ved Vrå. 2.8 Løkkenvejens varmeforsyning Varmeværket hører til blandt landets dyreste varmeværker, men forventer ikke at være blandt de 35, der må omstille til biomasse. Værket har store udfordringer med mange dårlige huse, dårlige betalere og mange brugere der vælger alternative opvarmningsformer. Værket har omlagt lån og investeret i en ny motor for at holde varmeprisen nede. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Opkobling med Løkken Varmeværk har været i spil. 2.9 Sindal Varmeforsyning Naturgasfyret kraftvarmeværk. Arbejder på at optimere indad til. Der investeres i både kedler og ledningsnet. Værket er fri for gæld. Har tidligere arbejdet på en transmissionsledning fra AVV til Bindslev, Sindal, Tårs og Vrå. Transmissionsledningen kom dog til Hirtshals i stedet. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Har overvejet at investere 5 mio. kr. i en elkedel. Der er ca. 4 års levetid tilbage på motoranlæg. Overvejer sammenkobling via transmissionsledning med Tversted, Bindslev og Lendum Tversted Kraftvarmeværk Tversted kraftvarmeværk er naturgasfyret. Værket drives teknisk af Bindslev Kraftvarme og administrativt af Hirtshals Kraftvarme. Har konkrete udfordringer ift. at få nye lavenergiboliger koblet på fjernvarmen. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år.

32 Side Fremtidsplaner Overvejer sammenkobling med Bindslev, Sindal og AVV. 3 Præsentation af biogasaktører 3.1 HMN Naturgas Der vil løbende ske en konvertering af områder med individuel gas til fjernvarme og der vil ikke blive udlagt nye områder til individuel naturgas. Der er gode vilkår for biogasproduktion på vej, som betyder at det kan betale sig at opgradere biogas til naturgaskvalitet. Der er desuden store perspektiver i udnyttelse af overskuds el fra vindkraft til gasproduktion. 3.2 Dammen biogasanlæg Leverer overskudsvarme til Hjørring i 7 mdr. om året. Har yderligere overskudsvarme til rådighed i 5 mdr. om året. Et aktuelt problem, at AVV-varme går forud for overskudsvarme fra biogasproduktion. 3.3 Jens P. Lunden, biogas Arbejder konkret med etablering af et nyt biogasanlæg udenfor Vrå, der er 8-10 gange så stort som det eksisterende biogasanlæg i Gårestrup. Anlægget udbygges med et opgraderingsanlæg, så gassen kan sendes ud på naturgasnettet. Investeringen på det samlede biogasanlæg forventes at ligge på ca. 100 mio. kr. 4 Dialog om fremtidig fjernvarmeforsyning for mindre fjernvarmeværker i Hjørring Kommune 4.1 Nye transmissionsledninger Flere værker arbejder med at sikre lavere varmepriser i fremtiden via transmissionsledninger til central og billigere fjernvarmeforsyning fra Hjørring. Der kan blive tale om: Sammenkobling af Tværsted, Bindslev og Sindal, samt evt. opkobling på AVV og Hjørring Varmeforsynings net Vrå og Tårs, transmissionsledning til AVV Løkkenvejens Kraftvarme, transmissionsledning til Løkken 4.2 Omstilling til biomasse Lendum overvejer at omstille til biomasse. Ny biomassekedel etableres i Hjørring. 4.3 Fastsættelse af pris for varme leveret fra Hjørring/AVV

33 Side 33 Der var en del debat om grundlaget for fastsættelsen af den rigtige varmepris for nye forbrugere, der får varme fra Hjørring. Skal nye tilslutninger regnes som marginale forbrugere, som tilfældet er for eksempelvis forbrugere i Lønstrup? 4.4 Fastholdelse af eksisterende og nye fjernvarmekunder Kommunen bør have en linje ift. tilslutning af lavenergibyggeri til fjernvarme. Lave priser er den sikreste måde at fastholde kunder på. 5 Spørgsmål til overvejelse Vi vil gerne, at I til den videre proces overvejer og indsender bemærkninger vedr.: 1. Hvad er jeres ønsker til fremtidigt brændsel, såfremt I kunne se bort fra evt. lovgivningsmæssige begrænsninger? 2. Hvad er jeres holdning til forblivelsespligt og tilslutningspligt? 3. Kan I forstille jer forsyning via et naboværk? 4. Ønsker I at værket på sigt skal forblive selvstændigt? 5. Kan samarbejdet med andre værker forbedres? 6. Kan I fusionere med andre værker og i givet fald hvilke? 7. Bør der være ens varmepriser i Hjørring Kommune? Jeres svar bedes mailet til thomas.jensen@hjoerring.dk. Referatet, samt PowerPoint shows fra oplægsholdere ligger på vores hjemmeside: under Strategisk Energiplan.

34 Side 34 Svar på spørgsmål - de mindre varmeværker Svar - Løkken Varmeværk Svar i henhold til referat af 12. april 2012 Strategisk Energiplan for Hjørring Kommune - Mindre fjernvarmeværker. 1. Hvad er jeres ønsker til fremtidigt brændsel, såfremt I kunne se bort fra evt. lovgivningsmæssige begrænsninger? Fremtidens brændsel til fjernvarme er en kombination af eksisterende teknologier. Biomasse som fastbrændsel, solceller til hjælp i sommerhalvåret og elkedel når der er overskudskapacitet på elmarkedet. Samtidig skal brugerinstallationerne ændres så disse ligeledes fungere med en kombination af flere energikilder. Grundopvarmning sker med fjernvarme. Boostervarme til forbrugsvand fremkommer med en kombination af sol og el. Det er derved muligt at reducere fremløbstemperaturen for deri gemmen at reducere varmetabet i ledningsnettet. 2. Hvad er jeres holdning til forblivelsespligt og tilslutningspligt? Det er vigtigt at der indføres såvel tilslutningspligt som forblivelsespligt. Kollektiv forsyning er et monopol, der er reguleret gennem hvile i sig selv princippet. Økonomien i forsyningsselskaberne funger kun optimalt når alle tager del i fællesskabet. De steder hvor man ønsker at forlade et dyrt varmeværk fordi der er billigere alternativer, medføre denne udmeldelse af kollektivet at regningen til de tilbageblevne stiger. Det er naturligvis en nobel tanke at lade det enkelte individ kunne til- og fravælge efter behov, men hvis man har valgt at bo bynært og dermed inden for kollektiv forsyning så har man overordnet valgt fællesskabet til. Det samme gør sig gældende for kloak, renovation mv. Vi oplever nu i stigende grad problemstillingen vedrørende dispensationsansøgning til lavenergibyggeri. Ifølge Tilslutningsbekendtgørelsen 17 stk. 4 er kommunen forpligtet til at fritage bebyggelse, der overholder rammerne for energiforbrug i lavenergibyggeri, for tilslutningspligt. Ovenstående medfører en række problemstillinger. Som privat varmeværk (amba) findes det, at der omkring dispensationsmulighed for fjernvarmetilslutning, bør udvælges områder hvor denne dispensation kan gives og andre hvor denne mulighed ikke er til stede. Fordelingen kunne ske med en naturlig skelen til den lokale varmepris for fjernvarme bør være et parameter. Et eksempel på problemstillingen. Et område udstykkes til 100 parceller, et amba varmeværk naturligvis, skal være klar til at forsyne alle 100 parceller, eller skal det? Med det frie valg kan man risikere at skulle forsyne betragtelig færre enheder end 100. Hvis dette skulle ske vil der være et betragteligt større varmetab samt et reduceret tilslutningsbidrag til at bære den fulde

35 Side 35 investering. Dette vil i det ekstreme, kunne medføre at Varmeværket ikke vil være interesseret i at forsyne området! Dermed vil der kunne åbnes mulighed for anden opvarmning end fjernvarme, eksempelvis el, olie, piller mv. ud over naturligvis jordvarme. Disse opvarmningsformer skal nøje vurderes samfundsøkonomisk med henblik på såvel bæredygtighed, som i forhold til den eksisterende varmeplan. Vi vil, som alle vores fjernvarme kollegaer, gerne udvikle såvel vores lokalområde, som de muligheder der er for bosætning lokalt. Derfor har vi også ført en ansvarlig politik og drift gennem mange år, der har medført en billig og CO2 neutral varme. Den udvikling vil vi have svært ved at forsætte, hvis ovenstående ikke tænkes ind i en helhedsplan for fremtidig byudvikling. 3. Kan I forstille jer forsyning via et naboværk? Naturligvis hvis det er både selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk attraktivt samt brugerøkonomisk mere fordelagtigt. 4. Ønsker I at værket på sigt skal forblive selvstændigt? Som udgangspunkt, men samtidig skal det være både selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk attraktivt samt brugerøkonomisk fordelagtigt. 5. Kan samarbejdet med andre værker forbedres? Ja. Problematikken omkring samarbejdet er at der på bestyrelsessiden findes forskellig, lokale interesser, viden og kompetence. Ligeledes er der forskel på de forskellige værkers kompetencer, eksempelvis i forhold til om der er fuldtids- eller deltidsansatte. Endelig er der forskel på værkernes individuelle problemstillinger, på produktionssiden. Fyres der med gas, bio, piller eller andet. 6. Kan I fusionere med andre værker og i givet fald hvilke? Vi vil i første omgang via transmissionsledninger kunne levere varme til såvel Løkkensvejens Kraftvarmeværk som Ingstrup varmeværk. Senere i forløbet vil det måske være en naturlig udvikling at fusionere. Reelt kunne vi fusionere med alle værker for deri gemmen at opnå de stordriftsfordele der naturligt ville kunne opnås. Dog er der mange følelser forbundet dermed. Men hvis det viser sig at være både selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk attraktivt samt brugerøkonomisk fordelagtigt, er en mulighed. 7. Bør der være ens varmepriser i Hjørring Kommune? Det er et meget kompleks spørgsmål, der ikke umiddelbart kan besvares entydigt. Hvis der i kommunal regi drives forsyning, er det under hensyntagen til svaret i spørgsmål 2, naturligt. Når det alligevel ikke er så lige til,

36 Side 36 er det fordi alle værkerne kommer med vidt forskellige forretnings- og driftsmodeller. En fusion mellem alle værker vil medføre overgangsordninger inden harmonisering er gennemført. Og set lokalt vil det naturligvis være forbundet med en prisstigning lokalt at svare til positivt spørgsmålet. Derfor er det lokalt set ikke ønskeligt. Claus Christensen Driftsleder Svar - Lønstrup Varmeforsyning Vedr.: Strategisk Energiplan for Hjørring Kommune. I fortsættelse af mødet, den for mindre fjernvarmeværker samt mødereferat herfra, har Lønstrup Varmeforsyning drøftet de medfølgende spørgsmål. Vi skal, for god ordens skyld, gøre opmærksom på, at der i referatet omkring Lønstrup Varmeforsynings fremtidsplaner står, at vi har overvejet udvidelse til forsyning af Skallerup Klit Feriecenter. Dette er ikke p.t. en del af vore fremtidsplaner. Vi havde i 2008/2009 en del forhandlinger mellem Feriebyen Skallerup Klit og Lønstrup Varmeforsyning/Hjørring Varmeforsyning omkring levering af fjernvarme til Feriebyen Skallerup Klit. Dette mislykkedes, dels fordi Hjørring Varmeforsyning ikke ønskede at deltage i projektet, dels på grund af finanskrisen. Lønstrup Varmeforsyning har følgende bemærkninger til Jeres spørgsmål: 1. Ønsker til fremtidigt brændsel. Lønstrup Varmeforsyning har ingen egenproduktion i dag. Al varme købes hos Hjørring Varmeforsyning. Vi har et stort behov for at få stabiliseret vores priser, idet der er en øget tendens til at vore forbrugere har et alternativ til fjernvarmen brændeovne, stoker m.m. Vi kan dog ikke, med oplysningerne fra Jeres møde omkring de forskellige muligheder, se nogle brændsler, der p.t. er en sikker løsning fremadrettet for os, da det samtidig vil kræve en investering i et produktionsanlæg. 2. Holdning til forblivelsespligt og tilslutningspligt. For en del af Lønstrup Varmeforsynings forsyningsområde (Lønstrup By) er der, i dag, i henhold til lokalplan, tilslutningspligt for ny bebyggelse bortset fra sommerhuse. Denne bestemmelse er vi glad for, da kun kommunen, som varmemyndighed, kan lave tilslutningspligt. Vi, som varmeforsyning er underlagt Energitilsynets bestemmelser, hvor der skal være rimelige udtrædelsesvilkår.

37 Side 37 Vi vil dog netop her anmode Hjørring Kommune om at foranledige, at der udmeldes en ens fortolkning af lokalplanens bestemmelse om tilslutningspligt for ny bebyggelse. Vi har det seneste år haft et par sager omkring udtrædelse, hvor der, fra Kommunens side er kommet divergerende udmeldinger. Der er i den forbindelse opstået usikkerhed omkring, hvem, der kan/skal omfattes af tilslutningspligten. Der mangler klarhed omkring fortolkning af ordlyden i lokalplanen. Forblivelsespligt er vi ikke umiddelbart tilhængere af, idet det aldrig har været Lønstrup Varmeforsynings hensigt, at man skulle fastholde medlemmer, som ikke ønsker dette. Vi har alligevel ikke indflydelse på, hvor meget et medlem skal aftage af varme. Det kan desværre blive en nødvendighed i vores forsyningsområde. Vi har p.t. store problemer med at holde prisen nede, hvilket betyder, at flere undersøger andre opvarmningsformer. Dette vil så forværre situationen for de tilbageværende andelshavere. Vi bliver derfor nødt til at anmode Hjørring Kommune om at overveje, hvilke muligheder, der er. 3. Forsyning via et naboværk. Vi forsynes i dag via Hjørring Varmeforsyning. 4. Ønske om at værket på sigt skal forblive selvstændigt. Vi drøfter, p.t., om Lønstrup Varmeforsyning overhovedet har en fremtid som selvstændig forsyning. I forbindelse med seneste budgetlægning har vi, fra Hjørring Varmeforsyning, modtaget de forventede priser for 2011/12 og 2012/13. Disse er henholdsvis kr. 331,44 og kr. 401,21 ekskl. moms, pr. MWh. Med et forventet køb på MWh betyder det, at varmekøbet stiger ca. kr ,- ekskl. moms. Med kun godt 400 forbrugere vil vi snart ikke kunne konkurrere med nogen opvarmningsmetoder. 5. Om samarbejde med andre værker kan forbedres. Vi synes, det var meget ærgerligt, at arbejdet omkring et fælles transmissionsselskab ikke lykkedes. Andre steder i landet slår man varmeforsyninger sammen for at få stordriftsfordele, øgede muligheder for miljøvenlig varmeproduktion og stabile priser. Derfor ser vi også, at der i Hjørring Kommune burde være muligheder her. 6. Fusion med andre værker. For Lønstrup Varmeforsyning vil det mest oplagte være, at blive fusioneret med Hjørring Varmeforsyning, da varmen allerede i dag kommer derfra. 7. Ens varmepriser i Hjørring Kommune.

38 Side 38 Vi mener, det ville være ønskværdigt med mere ensartede varmepriser end i dag. Det er for os vanskeligt at forklare forbrugerne, hvorfor der er så stor prisforskel for et almindeligt parcelhus om man bor i Hjørring by eller udenfor, specielt fordi varmen produceres det samme sted. (Energitilsynets senest offentliggjorte prisoversigt viser, at varmen i et standardhus i Hjørring og Lønstrup koster henholdsvis kr ,- og kr ,- inkl. moms. Bestyrelsen for Lønstrup Varmeforsyning

39 Side 39 Mødereferat - De store varmeværker Dato og sted: 19. april 2012, Metropolen i Hjørring Tidspunkt: Referent: Jørgen Lindgaard Olesen (PlanEnergi) 1 Velkomst Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, Jørgen Bing, bød velkommen og orienterede om den kommende proces for udarbejdelse af en strategisk energiplan for Hjørring Kommune. 2 Præsentation af værkerne 2.1 AVV Status AVV gennemfører over sommeren en renovering af en af ovnene. Man arbejder løbende med øget genanvendelse, men forventer at kunne fastholde forbrændingskapaciteten i mange år frem Fremtidsplaner AVV forventer, at der på længere sigt er plads til tre affaldsforbrændingsanlæg i Nordjylland. AVV forventer at være et af dem. Det er AVVs vurdering, at de største anlæg vil overleve, da større forbrændingsovne generelt er billigere end de små. Nye affaldstyper til forbrænding kommer sandsynligvis i spil i de kommende år. Det gælder også importeret affald og muligvis affaldstyper, der kan lagres i en kortere periode. 2.2 Hirtshals Fjernvarme Status Hirtshals blev tilsluttet AVV for et par år siden. Værket modtager desuden overskudsvarme fra Lilleheden. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Forventer at modtage varme fra AVV i mange år frem, da der foretaget en stor investering i transmissionsledning. 2.3 Hjørring Varmeforsyning Status

40 Side 40 Varme er baseret på varme fra AVV, overskudsvarme fra biogasproduktion samt ældre træpillekedel. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Der er afsat 10 mio. kr. til undersøgelse af mulighed for geotermi. Mangler endelig godkendelse på generalforsamling. Det forventes, at et geotermisk anlæg vil kunne dække mellem 30 og 90 % af varmeforbruget i Hjørring by. Drivvarmen til det geotermiske anlæg vil sandsynligvis komme fra forskellige biobrændsler. Et geotermisk anlæg vil øge forsyningssikkerheden på længere sigt. Det skal dog tænkes sammen med afsætning af varme fra AVV, som pt. fortrænger øvrige varmekilder. 2.4 Lørslev Status Varmeforsynes fra Hjørring Varmeforsynings net. Der er ingen oliefyr tilbage i byen. Varmepris for standardhus primo 2012: kr./år Fremtidsplaner Overvejer løbende, hvordan en høj tilslutningsprocent kan fastholdes. 3 Præsentation af biogasaktører 3.1 HMN Naturgas Der vil løbende ske en konvertering af områder med individuel gas til fjernvarme og der vil ikke blive udlagt nye områder til individuel naturgas. Der er gode vilkår for biogasproduktion på vej, som betyder at det kan betale sig at opgradere biogas til naturgaskvalitet. Der er desuden store perspektiver i udnyttelse af overskuds el fra vindkraft til gasproduktion. 3.2 Dammen biogasanlæg Leverer overskudsvarme til Hjørring i 7 mdr. om året. Har yderligere overskudsvarme til rådighed i 5 mdr. om året. Et aktuelt problem, at AVV-varme går forud for overskudsvarme fra biogasproduktion. 3.3 Jens P. Lunden, biogas Arbejder konkret med etablering af et nyt biogasanlæg udenfor Vrå, der er 8-10 så stort som det eksisterende biogasanlæg i Gårestrup. Anlægget udbygges med et opgraderingsanlæg, så gassen kan sendes ud på naturgasnettet. Investeringen på det samlede biogasanlæg forventes at ligge på ca. 100 mio. kr.

41 Side 41 4 Diskussion 4.1 Hvordan får vi de sidste oliefyr i fjernvarmeområderne tilsluttet? I Hjørring har man gennem direkte henvendelse formået at få ca. halvdelen af olieopvarmede boliger på fjernvarme. Der er ca. 300 oliekedler tilbage. I Hirtshals har man gjort noget tilsvarende, men har ca. 110 oliefyr tilbage. Det største problem er pillefyr midt i byen, som giver ringere tilslutningsprocent og giver anledning til lokal luftforurening. Brændeovne giver tilsvarende problemer. I Lørslev er der ikke flere oliefyr tilbage. Øget tilslutnings synes bedst sikret gennem information og lave varmepriser. 4.2 Konvertering af individuel naturgas til fjernvarme Hirtshals Fjernvarme arbejder med tilslutning af Tornby. Bjergby, Horne og Åbyen kunne også være aktuelle. Udgangspunktet er dog, at byerne selv må organisere sig og rette samlet henvendelse om tilslutning. Vidstrup kunne evt. forsynes via transmissionsledning fra biogasanlæg til Hjørring 4.3 Fremtidige varmekilder Varme fra affaldsforbrænding forventes til rådighed i mange år frem, men en større udbygning af den centrale varmeforsyning kræver adgang til nye og billige varmekilder. Det kunne være geotermi og/eller biomassebaserede løsninger. Overskudsvarme fra biogasproduktion i sommerperioden bør tænkes ind i den fremtidige planlægning. Desuden bør el til varme og etablering af varmelagere indgå i den mere langsigtede planlægning. 4.4 Netudbygning Der er store perspektiver i udbygningen af det centrale fjernvarmesystem, så det også omfatter mindre fjernvarmneområder. Der er stort behov for samlet koordinering og måske en ny organisering, så vi undgår suboptimering. Allerede i dag kan suboptimering undgås ved samarbejde mellem AVV og Hjørring Varmeforsyning. En VEKS-model for Hjørring Kommune blev også drøftet. Den store udfordring består i at tilslutte nye forbrugere, uden af prisen for eksisterede forbrugere stiger. Der bør arbejdes med en trinvis udbygningsplan. 5 Spørgsmål til overvejelse Vi vil gerne, at I til den videre proces overvejer og indsender bemærkninger vedr.: Hvad er jeres ønsker til fremtidigt brændsel, såfremt I kunne se bort fra evt. lovgivningsmæssige begrænsninger? Er de store værker indstillet på, at hjælpe Hjørring kommune med at løse problemerne med små værker med høje varmepriser, og har man konkrete løsningsforslag?

42 Side 42 Foretrækker I forpligtende samarbejder eller fusion ift. etablering af transmissionsledninger til mindre værker? Jeres svar bedes mailet til thomas.jensen@hjoerring.dk. Referatet, samt PowerPoint-shows fra oplægsholdere ligger på vores hjemmeside: under Strategisk Energiplan. Svar på spørgsmål - De store varmeværker Svar - Hjørring varmeforsyning Bemærkninger til Hjørring kommunes referat fra mødet den 19. april Lørslev Der er skrevet, at Lørslev forsynes fra Hjørring Varmeforsyning. Forsyningen sker direkte fra AVV. 3.2 Dammen biogasanlæg. Der er skrevet, at det er et aktuelt problem, at AVV-varme går forud for overskudsvarme fra biogasproduktion. Vi gjorde opmærksom på, at Hjørring Kommune, som kommunal varmeplanmyndighed, for flere år siden har godkendt projektforslag for biogasanlæggene bl.a. med det vilkår, at der ikke kan påregnes leveret fjernvarme i sommerperioden. Det skyldes, at AVV har 1. prioritet til varmegrundlaget i Hjørring. Vilkåret er derfor indarbejdet i leveringsaftalen mellem Dammen biogasanlæg og Hjørring Varmeforsyning. Det har altså helt fra starten været et vilkår, at der ikke kunne leveres fjernvarme i sommerperioden. 4.3 Konvertering af individuel naturgas til fjernvarme. Der er skrevet, at Vidstrup evt. forsynes via transmissionsledning fra biogasanlæg til Hjørring. Det forholder sig således, at repræsentanter fra borgerforeningen i Vidstrup har henvendt sig til Hjørring Varmeforsyning angående muligheden for levering af fjernvarme til Vidstrup. Hjørring Varmeforsyning har indikeret et prisniveau for levering af fjernvarme, som umiddelbart er billigere end olie-/elopvarmning, som er

43 Side 43 de typiske opvarmningsformer i Vidstrup. En verserende sag i Energitilsynet/Energiklagenævnet angående prisfastsættelse af varme til Lønstrup Varmeforsyning sætter pt. en stopper for, at vi kan komme videre i drøftelserne med Vidstrup. Varmeprisen er i øvrigt prissat jf. det princip, som er beskrevet under pkt Netudbygning. Der er skrevet, at der er store perspektiver i udbygning af det centrale fjernvarmesystem, så det også omfatter mindre fjernvarmeområder. Det virker som en forhastet konklusion. Ledningen fra Hirtshals til AVV kan jo ikke generelt bruges til at konkludere, at det altid vil være en økonomisk fordel. For at vi nu ikke havner i en række barmarkssager - der er jo trods alt tale om store investeringer - så er det afgørende med en grundig vurdering af de forskellige muligheder. Den strategiske energiplan giver jo ikke tilladelse til, at forsyningsselskaberne bare går i gang med at etablere transmissionsledninger. De skal tilvejebringes via varmeprojektforslag, hvor der jo skal vurderes alternative løsninger herunder bl.a. egne lokale løsninger. Det skrevne er vel mere en kommunal målsætning i retning af et større sammenhængende net med henblik på bl.a. at opnå større fleksibilitet og herunder muligheden for udnyttelse af overskydende varmeproduktionskapacitet. Om det vil være en selskabs- og samfundsøkonomisk fordel kan først afgøres efter et grundigt analysearbejde, som jo typisk udføres i forbindelse med varmeprojektforslag. Det er de projekter/løsninger, som har den bedste samfundsøkonomi, der skal godkendes, og det kan jo vise sig at være en lokal løsning. 5 Spørgsmål til overvejelse. Er de store værker indstillet på, at hjælpe Hjørring kommune med at løse problemerne med små værker med høje varmepriser, og har man konkrete løsningsforslag? Vi nævnte på mødet, at varmeforsyningsselskaber er underlagt varmeforsyningslovens prisbestemmelser, som bl.a. fastlægger krav til beregning af varmepriser m.m. Ved en afgørelse i Energitilsynet 29. oktober 2007 (Nyborg Forsyning) blev det fastslået, at varmeforsyningsselskaber skal tilstræbe en kostægte tarif- /prisstruktur, så den enkelte fjernvarmeforbruger belastes med de omkostninger, der vedrører forbruget. Det betyder, at den enkelte forbruger betaler sin andel af de omkostninger, der er nødvendige af hensyn til sin varmeforsyning, så ingen forbruger kan opnå økonomiske fordele på andre forbrugeres bekostning.