Kronikere og mul-sygdom i almen praksis
|
|
- Børge Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kronikere og mul-sygdom i almen praksis Specialeuddannelsen i Almen Medicin 18. april /04/16
2 Korsør Strand sommer 2015
3 Hvad skal vi? Gør vi det? Finder vi vores risikopa-enter -dligt, der, hvor -dlig interven-on har betydning? Minimerer vi den helbredsmæssige betydning af sygdom? 12/04/16
4 Hvad er vig-g aflaring af Behov for interven-on skal lægen handle Mo-va-onsarbejde skal lægen og pa-enten arbejde Målsætningsarbejde skal pa-enten arbejde Berit Lassen LC-K
5 Samarbejde Er der en tredje part i konsulta-onen forventninger fra hjemmeplejen, familien og andre kollegaer indvolveret? Er der behov for struktur på en samarbejdsmodel, når personale eller andre er involveret? Berit Lassen LC-K
6 Metaltræthed Hvornår ændres risikoen for slitage på relaaonen? Når vi glemmer, der er et menneske bag kronikeren Når pt ikke kender eller respekterer rammerne for lægens arbejde Konsulta-onerne giver mening for pa-enten Konsulta-onerne giver mening for lægen At lægen kan gøre en forskel At pa-enten har handlemuligheder Tid og struktur Berit Lassen LC-K
7 Diabetes case 53 årig gift revisor Kurt med ekspanderende forretning i lokalområdet. Efterhånden godt netværk, men ofte noget stresset pga. kundebesøg og diverse arrangementer som børne/fam. fødselsdage, rotary mv. Desuden en del rejser, hvor han bor på kroer og hoteller. Hustru laver almindelig dansk hverdagsmad til ham og parrets to teenager børn. Han spiser mindre sovs, skær fedtet fra kødet og tager ekstra af grønsagerne. Løber 3 km en til to gange om ugen Han har haft diabetes i 3 år og får metformin 800 mg 1x2 og amaryl i max dosis. V 88, H 176. Tog sidste år 5 kg på i forbindelse med rygestop. Har gennem det sidste halve år forsøgt at tabe sig uden held. Får 2 glas rødvin dgl. HbA1c er nu steget over det sidste halve års tid fra 48 til 58. Hba1c er målt x2 med en måneds mellemrum. Der er styr på kolesteroltal og Blodtrykket Han har begyndende potensproblemer. Har sidst været til øjenlæge for 2 år siden og han mangler at få lavet fodundersøgelsen. Ingen kendt iskæmisk hjertesygdom. Mangler vi vigtige undersøgelser der kan belyse hans helbred? Mål for behandling og indsats? hvad er mål for kolesteroltal, vægt, BT, HbA1c, motion, kost, alkohol? Mål for behandling? Komplikationer? Forebyggelse af komplikationer? Mål for selvomsorg? Involvere familie og arbejdsplads? Skal vi starte insulinbehandling? Hvad hvis han var buschauffør? 12/04/16
8 Målsætningsarbejde Anerkendelse af patientens indsats Flere resultater mål resultater Anerkendelse af fælles indsats
9 12/04/16
10 12/04/16 Mål
11 12/04/16
12 Dato: Kære Nancy Ann berggren Testvejen Odense C Din næste diabetes årskontrol vil finde sted Forud for årskontrollen skal du have foretaget: - EKG - Hjemmeblodtryk - Blodprøvetagning - Døgnprofil Vi har aftalt [ANTAL kontroller] antal mellemliggende diabetes kontroller. øjenlægekontrol [INDSÆT interval]. [ANTAL kontroller] antal mellemliggende besøg hos en fodterapeut. Du er henvist til: [Kun de relevante/afkrydsede felter vil blive vist] - Rygestop - Diabetesambulatoriet med henblik på målopfyldelse - Opstart af insulinbehandling på sygehuset - Udredning af hjertesygdom ved kardiolog - Anden specialist - Diabetesskole - Kommunal diætist - Kommunalt motionstilbud Husk også - For at nå de aftalte mål for behandlingen, skal du regne med at skulle komme til undersøgelse/medicinregulering i forbindelse med: - Vurdering af blodforsyning til benene - Regulering af kolesterol [Antal LDL Kontroller] gange - Regulering af blodtryk [Antal BT Kontroller] gange - Regulering af langtidsblodsukker [Antal HbA1c Kontroller] gange - Udskillelse af æggehvider i urin [Antal U-Alb Kontroller] gange - Kontrol af CVD - Kontrol af Hjerteinsufficiens i - Kontrol af KOL - Kontrol af Depression Bemærkning omkring de livstilsmål vi har aftalt: Vægt Moton.Tobak.. Kost. Egenomsorg Venlig hilsen Klinik Test Testvejen Odense C Tlf /04/16
13
14 Teamarbejde Patient sygeplejerske læge Erfaringsudveksling, anerkendelse, refleksion, inspiration, undren, coatching, erkendelse, læring, mesterlære, problemløsning, optimering, ansvarsdeling, overblik
15 Forudsætninger for god kvalitet? Overblik Struktur Organisering Faglighed Erfaringsopbygning Egen evaluering kvalitetscirklen Vi skal ville noget med det 12/04/16
16 Fra Data -l kvalitet 54% af pa-enterne med 2- DM får årligt målt mikroalbuminuri 48 % af 2- DM pa-enter med LDL over 3,5 er ikke i kolesterolsænkende behandling 30 % 2- DM pa-enter kommer ikke -l årskontrol I praksispopula-onen er der mange ældre og mange rygere der er 2,1 % 2- DM pa-enter 12/04/16
17 Målsætningsarbejde virker ikke kun for patienter. Anerkendelse af klinikkens indsats Flere resultater mål resultater Anerkendelse af fælles indsats Det virker for os i praksis.
18 Læger på bølgelænge med de stærke Sundhedssystemet skaber et A- og B- hold af kræzpa-enter 15. APR KL Der er markant forskel på, hvem der får stø`e og genoptræning ezer en kræzbehandling, og på den måde er det danske sundhedsvæsen med -l at skabe social ulighed. Det viser en ny undersøgelse fra KræZens Bekæmpelse og Københavns Kommune, hvor man for første gang systema-sk har undersøgt, hvilke pa-enter der bliver henvist og får hjælp og stø`e ezer en kræzbehandling. Undersøgelsen viser, at hospitaler og prak-serende læger langt ozere henviser de stærkere og veluddannede -l genoptræning og hjælp end de socialt sårbare pa-enter med kort uddannelse. Systema-sk skævhed - Vi ved i forvejen, at der er social skævhed i både kræzbehandling, rehabilitering og overlevelse ezer kræz. Derfor er det vig-gt, at resultaterne kommer ud: At der fak-sk er en systema-sk skævhed i, hvem der får -lbud om rehabilitering, siger seniorforsker Susanne Dalton. Hun har ledet undersøgelsen for KræZens Bekæmpelses Center for KræZforskning. - Vi tror naturligvis ikke, at der er tale om bevidst forskelsbehandling. Men man skal nok som læge overveje, om man sørger for, at behovet hos de enkelte pa-enter er udredt godt nok, siger Susanne Dalton. - Læger på bølgelænge med de stærke - Måske er de ressourcestærke, veluddannede kræzpa-enter bedre -l at s-lle krav om hjælp og stø`e, og måske er læger og sundhedsprofessionelle mere på bølgelængde med de veluddannede og taler samme sprog. - Så selv om vi har et ska`efinansieret sundhedssystem med fri og lige adgang -l de sundhedsydelser, der er, så skal vi gøre os klart, at der er nogle mekanismer, der træder i kraz, og nogle gange påvirker vores -lbud, påpeger Susanne Dalton. Undersøgelsen omfa`er knapt kræzpa-enter i København. /ritzau/ Undersøgelsen viser, at hospitaler og praktiserende læger langt oftere henviser de stærkere og veluddannede til genoptræning og hjælp end de socialt sårbare patienter med kort uddannelse. (Foto: Tomas Bertelsen Kræftens Bekæmpelse) lc-k 2015
19 Vi kan gøre en forskel ved at gøre forskel.
20 Hvad gør vi i Korsør? LC- K
21 DifferenAerede Ader f.eks kortere -der -l børneundersøgelse i lavrisikofamilier og længere -d -l de børneundersøgelser, der er indkaldt Gentag Albud om Ad og opfølgning. Især opmærksomhed på børn af psykisk syge samt ezerladte børn og ægtefæller ved dødsfald Reserver de gode Ader, Al sårbare paaenter og de mest syge. Feks ezer frokost, hvor vi ikke er forsinkede Lad uddannelses lægerne deltage i f.eks. medicingennemgang af pt. i polyfarmacibehandling Indkaldelse per brev af personer i højrisikogrupper, når de udeblive fra kontroller, evt. ring. Planlægges i minde travle perioder Sms- påmindelser hos de pa-enter, hvor vi ved, der oze er udeblivelser pga. manglende overskud Brev Al cancerpaaenter giv dem bagom- nummer og lav faste azaler om opfølgning. Når epikrisen modtages - planlægges hjemmebesøg hos ny udskrevne sårbare pa-enter ezer hospitalsindlæggelse med det samme. Ved medicinfornyelse, vær opmærksom på pt, der ikke har været Al kontrol. Give pa-enter -lbud om kons. Ved medicinfornyelse, vær opmærksom på recepter der er udløbet for længst. Giv -d -l opfølgning Ny Ad Al kontrol med det samme -l pa-enter med kroniske sygdomme - især dem i særlig risiko for at udvikle komplika-oner Mænd med kort uddannelse.tilbyd helbredstjek og samt måling af BMI og biomarkører Få behovsbestemte kontroller Al lavrisikogrupper, flere kontroller -l højrisikogrupper og mul-syge. Kontroller hos praksispersonalet af pa-enter med kronisk sygdom i lavrisiko for at udvikle komplika-oner. Mail og telefon erstaver konsultaaoner f.eks hver anden gang for pt. med velkontrolleret kronisk sygdom Brug Albud i kommunen, når det gælder håndtering af risikofaktorer hos lavrisikopa-enterne. Men tag iniaaav Al at drøwe KRAM faktorerne hos sårbare paaenter, der ikke har overskud -l at bruge kommunens -lbud. Tilbyd ikke helbredsundersøgelser -l personer med få risikofaktorer og høj uddannelse. Etablere et godt samarbejde med distrikspsykiatrien, sundhedsplejersken, hjemmeplejen, familien og andre i pa-entens netværk. God Ad afsæves Al tolke- samtaler ( mindst ½ -me) og der bruges autoriserede tolke aldrig familiemedlemmer. Team funkaon særlig vig-g ved sårbare pa-enter/familier
22 DifferenAerede Ader f.eks kortere -der -l børneundersøgelse i lavrisikofamilier og længere -d -l de børneundersøgelser, der er indkaldt Gentag Albud om Ad og opfølgning. Især opmærksomhed på børn af psykisk syge samt ezerladte børn og ægtefæller ved dødsfald Reserver de gode Ader, Al sårbare paaenter og de mest syge. Feks ezer frokost, hvor vi ikke er forsinkede Lad uddannelses lægerne deltage i f.eks. medicingennemgang af pt. i polyfarmacibehandling Indkaldelse per brev af personer i højrisikogrupper, når de udeblive fra kontroller, evt. ring. Planlægges i minde travle perioder Sms- påmindelser hos de pa-enter, hvor vi ved, der oze er udeblivelser pga. manglende overskud Brev Al cancerpaaenter Når epikrisen modtages - planlægges hjemmebesøg hos ny udskrevne sårbare pa-enter ezer hospitalsindlæggelse med det samme. Ved medicinfornyelse, vær opmærksom på pt, der ikke har været Al kontrol. Give pa-enter -lbud om -d -l kontrol Ved medicinfornyelse, vær opmærksom på recepter der er udløbet for længst. Giv -d -l opfølgning Ny Ad Al kontrol med det samme -l pa-enter med kroniske sygdomme - især dem i særlig risiko for at udvikle komplika-oner Mænd med kort uddannelse.tilbyd helbredstjek og samt måling af BMI og biomarkører Få behovsbestemte kontroller Al lavrisikogrupper, flere kontroller -l højrisikogrupper og mul-syge. Kontroller hos praksispersonalet af pa-enter med kronisk sygdom i lavrisiko for at udvikle komplika-oner. Mail og telefon erstaver konsultaaoner f.eks hver anden gang for pt. med velkontrolleret kronisk sygdom Brug Albud i kommunen, når det gælder håndtering af risikofaktorer hos lavrisikopa-enterne. Men tag iniaaav Al at drøwe KRAM faktorerne hos sårbare paaenter, der ikke har overskud -l at bruge kommunens -lbud. Tilbyd ikke helbredsundersøgelser -l personer med få risikofaktorer og høj uddannelse
23 Brev -l pa-ent med diabetes Kære I forbindelse med gennemgang af vores pa-enter med type 2 sukkersyge kan vi se, at du ikke har været -l kontrol længe. Nu er netop diabetes en -lstand, som ezer vores mening kræver kontrol og opfølgning for at mindske risiko for sygdom som følge af diabetes. Vi vil derfor invitere dig -l årskontrol. Ring venligst og bes-l -d -l blodprøver, hjertekardiogram og ezerfølgende -d hos din læge. Vi ser frem -l at høre fra dig. Med venlig hilsen
24 Start i det små Det tager -d at rydde op 12/04/16 Berit lassen
25 12/04/16 Ekstra materiale
26 Standard 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis. Dokumentnavn: Procedure for håndtering af Sårbare pa-enter i Lægecenter Korsør Dato for ikrawtrædelse: 1. december 2015 Dato for revision af dokument: 1. december 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, LGA,PJ Godkendt af: Ledelsesgruppen Hvem gælder dokumentet for: Alle ansa`e i Lægecenter Korsør. Formål: Mindske ulighed i sundhed. Flere pa-enter, der får minimeret deres risiko for sygdom og symptomer og får øget antal leveår med livskvalitet. Bruge en højrisikostrategi -l at opnå en ra-onel udny`else af vores -d Vi vil: Finde vores risikopa-enter og s-lle diagnoser, hvor -dlig interven-on og aflaring har betydning Minimere den helbredsmæssige betydning af eksisterende sygdom og risikofaktorer Koordinere indsatsen for alle men især for de sårbare, dårligt s-llede og socialt udsa`e. Prioritere vores -d, så den bruges meningsfuldt. Det betyder rent prak-sk, at vi gør en forskel ved at gøre forskel. Pa-enter, der kan selv og har stor grad af selvomsorg, får hjælp og stø`e -lpasset de`e. Læger, sygeplejersker, sekretær og bioanaly-ker har alle ansvar for at være særlig opmærksomme og opsøgende i forhold -l følgende gruppe pa-enter: 12/04/16
27 Sårbare hvem? Børn fra sårbare familier Dem med lav uddannelse især mænd Mul-syge Dem med de skæve værdier De sårbare ældre Psykisk syge Misbrugere Pa-enter med handikap Pa-enter med dårlig sygdomsindsigt Pa-enter med funk-onelle lidelser Cancerpa-enter De mest syge pa-enter med kronisk sygdom De pårørende -l meget syge pa-enter 12/04/16
28 12/04/16
29 pro.medicin.dk/ Laegemiddelgruppe r/grupper/35010 Feks amaryl Laegemiddelgrupper/ Grupper/ pro.medicin.dk/ Laegemiddelgrupp er/grupper/ #a000 Feks januvia pro.medicin.dk/ Laegemiddelgruppe r/grupper/ pro.medici n.dk/ Laegemid delgruppe r/grupper/ #a 000 Feks victosa pro.medicin.dk/ Laegemiddelgru pper/grupper/ Feks forxiga 12/04/16 Laegemiddelgrupper/ Grupper/ pro.medicin.dk/ Laegemiddelgruppe r/grupper/315349
30 Hvorfor me[ormin? Eneste lægemiddel, som har en veldokumenteret guns-g effekt på den kardiovaskulære risiko Dosering: 500 mg x 1 gradvist s-gende -l mg x 2. Indtages sammen med mål-derne. Op -l % får harmløse gastrointes-nale bivirkninger. Langsom op-trering af dosis er ozest afgørende for at undgå disse. Hvis gastrointes-nale bivirkninger udebliver ezer 5-7 dage, øges dosis fra 500 mg x 1 -l 500 mg x 2 eller 850 mg x 1. Ved gastrointes-nale bivirkninger forsøges dosis- reduk-on. Doser over 850 mg x 2 (maksimalt 1 g x 3 ezer minimum 3 måneders observa-on) kan give en beskeden øget behandlingseffekt, men bivirkninger vil oze være begrænsende. Fordele: Stort erfaringsgrundlag, hur-g effekt på hyperglykæmien, billig behandling. Ulemper: Kan ikke anvendes ved nedsat nyrefunk-on: Krea-nin hos den normohydrerede pa-ent > 25% over øverste normalgrænser eller egfr < 30 ml/ min. 12/04/16
31 Statement vedrørende SGLT- 2- hæmmeren Effekt af SGLT- 2- hæmmeren empagliflozin på den kardiovaskulære risiko ved type 2- diabetes Et -llæg af SGLT- 2- hæmmeren empagliflozin (10 eller 25 mg) sammenlignet med placebo -l 7020 type 2- diabetes- pa-enter med kendt kardiovaskulær sygdom intensivt behandlet med an-hypertensiva (95 %), sta-ner (77 %) og flere glukosesænkende lægemidler (meromin 74 %, sulfonylurinstoffer (43 %), insulin 48 %) var ledsaget af en signifikant reduk-on i det primære kardiovaskulære endpunkt (kardiovaskulær død, non- fatal myokardieinfarkt eller apopleksi: 10,5 vs. 12,1%, rela-vt 14 %, p=0,04 for superioritet), i risikoen for indlæggelseskrævende hjerteinsufficiens (2,7 vs. 4,1 %, rela-vt 35 %), i kardiovaskulær dødelighed (3,7 vs. 5,9 %, rela-vt 38 %) samt i total dødelighed (5,7 vs. 8,3 %, rela-vt 32 %). Effekten er fundet ezer gennemsnitlig 2,6 års behandling og 3,1 års observa-on. Faldet i gennemsnitsglukose var beskedent, og årsagen -l den posi-ve effekt skal derfor søges i f.eks. et fald i blodtryk, bedre behandling af latent hjerteinsufficiens samt i andre mekanismer, som må aflares nærmere. Der var en øget forekomst af genitale infek-oner i den samlede empagliflozinbehandlede gruppe, men ingen øget forekomst af urinvejsinfek-oner, forværring af nyrefunk-onen (normal ved start), ketoacidoser eller knoglebrud. De`e ændrer ezer DES/DSAM arbejdsgruppens mening ikke grundlæggende på behandlingsalgoritmen for type 2- diabetes, herunder på 2. valget af lægemiddel ezer merormin, hvor SGLT- 2- hæmmerne allerede kan vælges. Det henleder imidler-d opmærksomheden på et ind-l nu uudny`et poten-ale for forbedring af den farmakologiske behandling ved type 2- diabetes for den gruppe af pa-enter, som er i intensiv behandling for kendt kardiovaskulær lidelse. Der er således ikke indika-on for at give alle pa-enter med type 2- diabetes empagliflozin. Hvorvidt effekten er specifik for empagliflozin, eller om det drejer sig om en klasseeffekt for SGLT- 2- hæmmerne, vil aflares af igangværende undersøgelser Arbejdsgruppen for farmakologisk behandling af type 2 diabetes 12/04/16
32 Behandling af hyperglykæmien ved type 2 diabetes: Hvad kan vi konkludere fra UKPDS, ACCORD, ADVANCE og VADT Intensiv glukosesænkende behandling -dligt i sygdomsforløbet er ledsaget af: En reduceret risiko for mikrovaskulære komplika-oner og på lang sigt en reduceret mortalitet og risiko for myokardioinfarct Baseres behandlingen på merormin reduceres mortaliteten og risikoen for myokardieinfarct allerede på kort sigt Ved lang diabetesvarighed, komplika-oner, hjertekarsygdom, tendens -l hypoglykæmi kan aggressiv glukosesænkende behandling ved hjælp af flere lægemidler være ledsaget af øget risiko Pa-enter, der let kan stramt reguleres har også effekt af de`e på risiko omvendt øges risiko, hvis svært regulerbare behandles aggressivt med flere lægemidler ud over ovenstående savnes prædik-ve faktorer 12/04/16
33
34 12/04/ Kommer en læge i sin virksomhed til kundskab om, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, at personen i betragtning af de forhold, hvorunder denne lever eller arbejder, udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv eller om fornødent ved anmeldelse til pågældende embedslæge [ ]. 85. En læge, der tilsidesætter sin pligt til at søge faren afbødet efter 44, straffes med bøde.
35 Behandling med medicin, der medfører risiko for hypoglykæmi Kategori 1: Kørekortet kan udstedes eller fornyes med fastsat tidsbegrænsning for højst 3 år, hvis ansøgeren ikke har haft alvorlig hypoglykæmi inden for de sidste to år. Har ansøgeren haft alvorlig hypoglykæmi i perioden, skal embedslægen foretage en konkret vurdering af om kørekortet skal udstedes. En kortere periode kan blive meddelt i tilfælde, hvor en ansøger oplever komplikationer eller har haft alvorlig hypoglykæmi inden for de sidste 2 år. En person der oplever mere end et tilfælde af alvorlig hypoglykæmi indenfor en periode på 12 måneder, opfylder ikke kravene til udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort. Kategori 2: Når en diabetiker i insulinbehandling ønsker et kørekort til kategori 2, skal embedslægen foretage en lægelig vurdering. Er embedslægen imidlertid i tvivl eller ansøger den insulinbehandlede diabetiker om erhvervskørekort, vil embedslægen sende sagen til behandling i Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det fremgår af bekendtgørelsen, at kørekort kun kan udstede, fornyes og bevares i helt særlige tilfælde. Udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort skal ske med individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 3 år. Udstedelse og fornyelse af kørekort til lastbil, bus og taxa for personer med nydiagnosticeret insulinbehandlet diabetes, anbefales for et år. Ved nydiagnosticeret diabetes forstås diabetes, der er opstået indenfor de seneste to år. 12/04/16
36 DiagnosAcering: Vi vil: opdage diabetes og øget risiko for diabetes /hjerte- karsygdom så -dligt som muligt Formålet er: at minimere pa-enternes risiko for at få symptomgivende diabetes/hjertekarsygdom Sygeplejersker, læger og bioanaly-ker har alle medansvar for at opspore diabetespa-enter og kender -l hvilke pa-enter, der har øget risiko for udvikling af diabetes og -lbyde disse en undersøgelse og forebyggelseskonsulta-on iht DSAM vejledning. Uddeleger opsporing Til forebyggelseskonsultaaonen vurderer lægen om der er tale om en pa-ent med diabetes, høj risiko for udvikling af diabetes, høj risiko for udvikling af hjerte- kar sygdom eller lav risiko for udvikling af diabetes eller hjerte- karsygdom. For pa-enter der ikke har diabetes Laves en individuel vurdering af, hvor lang -d, der skal gå inden de -lbydes ny undersøgelse, der azales -der -l evt medicinsk behandling af risikofaktorer og/eller der gives henvisning -l relevante kommunale livss-ls-lbud Pt med diabetes -lbydes startpakken. 12/04/16
37 Diabetes startpakke Tid hos læge mhp målsætningsarbejde Fælleskonsultation med teamsygeplejerske mhp gennemgang af status for indsatsområder og planlægning af individuel forløb indtil årskontrol, der sigter på målopfyldelse. Tilbud om henvisning til kommunalt diabetesskole/rehab tilbud Patienten medgives en kopi af egne data, plan og mål og får en tid til næste konsultation. 12/04/16
38 Forløb ved kendt diabetes: Til årskontrol arbejdes der med at motivere pt til at fastlægge så ambitiøse mål som muligt og lægge en plan for behandling og opfølgning. ü evt tider til opstart/optitrering af medicinsk behandling, ü evt. opfølgende prøver hos bioanalytiker, ü antal konsultationer hos sygeplejersken ü Evt henvisning til tilbud i kommune eller til speciallæger/sygehusambulatorier. Frase vedr. årskontrol/statuskontrol kopieres ind og tilrettes i lab.kort i analysegruppe diabetes under årskontol med værdien 0120 og initialer. Pop-up udfyldes. Patienten medgives en kopi af egne data, plan og mål og får en tid til næste konsultation. 12/04/16
39 Kvalitetssikring Vi vil: Fange u-lsigtet subop-mal behandlingskvalitet og forløb med fokus på de sårbare. Formålet er: Flere pa-enter, der får minimeret deres risiko for sygdom og symptomer og får øget antal leveår med livskvalitet. Følgende Dak- e rapporter er relevante: Pt med risiko for udvikling af diabetes og hjertekarsygdomme Diabetesrapporten CVD rapporten Der afsæ`es løbende -d (2-4 -mer) som led i årshjul 2 gange om året i kalenderen Mindst en gang om året ser klinikken samlet på kvaliteten af diabetesbehandlingen og kontrollerne sæ`er mål for kvaliteten og lægger plan for målopfyldelse og evaluering. 12/04/16
Risikovurdering og profylakse
Risikovurdering og profylakse Specialeuddannelsen 19. april 2016 Korsør Strand sommer 2015 13/04/16 Berit Lassen LC-K Riskovurdering og profylakse: Mål 5, PaBenten med kronisk sygdom. Metabolisk syndrom:
Læs merePa#enter med kronisk sygdom og mul#sygdom i almen praksis
Pa#enter med kronisk sygdom og mul#sygdom i almen praksis Specialeuddannelsen i Almen Medicin 19.1 2017 Farmakologisk behandling Dyslipidæmi: HUSK!!! (NNT: 6-8 pt./10 år) Hypertension: HUSK!!! (NNT: 6-15
Læs mereKlinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014. "Giv os tiden tilbage"
Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014 "Giv os tiden tilbage" Vi kan gøre en forskel ved at gøre forskel. Dårligere uddannelse, mere sygdom kilde: Den Nationale sundhedsprofil 2013 Dårligere
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereDokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør.
Standard 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør. Dato for ikrafttrædelse: 1. december 2015 Dato for revision:
Læs mereEn undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereFra data til kvalitet. Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL
Fra data til kvalitet Heidi Bøgelund Frederiksen Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL Team SydPOL Hvem er vi? 7 praktiserende læger Sekretariatsleder KEU Koordinator Spørgsmål der dukker op Hvad kan
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs mere45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin.
Sygehistorie 1 45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin. Risikoprofil/livsstil/komplikationer Hypertension (140/90), overvægtig
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereasdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion
asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereHvad betyder fysisk aktivitet for helbredet
Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereOptimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013
1 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereKlinisk farmaci 4 pharma
Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereOversigtsskema: Gennemførte (OK/I), afprøvede (T) og planlagte (P) forandringstiltag i projekt Styr på Diabetes-2 :
Oversigtsskema: Gennemførte (OK/I), afprøvede () og planlagte (P) forandringstiltag i projekt Styr på Diabetes-2 : Senest revideret 20. september 2007 (NB: ikke fuldstændig!) Indsatsområder fra Kapitel
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereKlinikpersonalets arbejde med Datafangst
Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,
Læs mereDen fynske model for diabetesbehandling
Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs merePlanlægning af graviditet. Når du har diabetes
Planlægning af graviditet Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes, er der flere forhold, der bør planlægges for at optimere forløbet af en graviditet. Vi anbefaler, at du anvender
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereGlostrup Kommunes. Sundhedspolitik
Glostrup Kommunes Sundhedspolitik Hvissingestenen Glostrup Kommunes Sundhedspoli k Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse 14.8.2013 Layout: Center for It og Udvikling 2 Glostrup Kommunes Sundhedspolitik
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 3: Den praktiserende læge 3 Den praktiserende læge Hvad passer på praktiserende læge? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereØnske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak
Ønske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak E hvordan bruger jeg det i hverdagen Lægerne Rebekka
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereAnsøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.
Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1
Læs mereFysisk aktivitet og type 2-diabetes
Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Højt blodsukker (hyperglykæmi) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler dig godt tilpas,
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereUTH KLINIK FREDERIKSHAVN
UTH KLINIK FREDERIKSHAVN 1 LÆRING OM UTILSIGTEDE HÆNDELSER MELLEM SUNDHEDSAKTØRER I FREDERIKSHAVN KOMMUNE. APOTEKER PREBEN SMED JEPPESEN SÆBY APOTEK 2 BAGGRUND DPSD INDBERETNINGER HVORDAN KAN VI BRUGE
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereSamarbejdet omkring den psykiatriske patient
Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Set fra almen praksis 1 Hvilke psykiatriske tilbud er der til mine patienter i en provinsby i Vestjylland? Psykiatrisk afdeling på byens Central sygehus (Holstebro)
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hvad er målet? Hvad er hjemmesygepleje? Målet er, at fremme sundhed, forebygge sygdom, og bidrage til at du får en sammenhængende pleje, og det bedst mulige sygdomsforløb.
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereSPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i
SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereKombinationsstillinger
Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereBilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt
Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereMultisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.
Multisygdomsklinik bringer orden i kaos Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Navigation
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereKontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereForslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde
Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereInspirationsmøde november 2014. Pas godt på dig selv også når du bliver ældre
Inspirationsmøde november 2014 Pas godt på dig selv også når du bliver ældre Cecilia Dolsø & Karen Stassen Visitationen Anette Melin & Christina Elver Mørk Sundhedsfremmegruppen Program for dagen: Velkomst
Læs mere9. Opfølgning efter demensudredning
9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mere