- Den overordnede kemiske struktur - Smeltepunktstemperatur og nedbrydningstemperatur - Styrke, stivhed og brudforlængelse og slagstyrke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Den overordnede kemiske struktur - Smeltepunktstemperatur og nedbrydningstemperatur - Styrke, stivhed og brudforlængelse og slagstyrke"

Transkript

1 INDLEDNING Casen Undersøgelse af havplast er et delprojekt under den nationale Cirkulære Økonomi HUB (CØ-HUB). Casen skal demonstrere at plast opskyllet og opsamlet på kysten er en værdifuld ressource, blot relationen mellem mængden af havplast og genanvendt rotationsplast samt effekten på det færdige emnes egenskaber er kendt. Plastic Change og Dansk Rotations Plastic har allerede demonstreret, at det er muligt at producere bænke m.m. i 25, 50, 75 og 100% havplast. Havplasten er indsamlet på strande af forskellige kommuner, medlemmer af KIMO (Kommunernes Internationale Miljøorganisation) bl.a. på foranledning af Plastic Change. Nærværende teknisk rapport udarbejdet af Plast Center Danmark har til formål at oplyse om effekten af forskellige koncentrationer af havplast tilsat genanvendt rotationsplast på følgende fysiske, kemiske og mekaniske egenskaber: - Den overordnede kemiske struktur - Smeltepunktstemperatur og nedbrydningstemperatur - Styrke, stivhed og brudforlængelse og slagstyrke Resultater og konklusioner for vejrligheds-egenskaber oplyses i en senere rapport. PRØVER PCD har d. 8. marts 2018 modtaget i alt 8 emner til test. Dvs. laboratoriedåser jf. Dansk Rotations Plast s varenr (L: 25 cm x B: 25 cm x L: 35 cm) med modifikation (uden øverste flade med låg). Tabel 1 angiver emnernes benævnelse, antal af tilsendte emner og blandingssammensætning. Tabel 1 Blanding nr. Antal tilsendte emner Blandingsforhold Havplast (%) Genanvendt rotationsplast (%) A B C For at undersøge variationen af havplast indgår 100% blanding med en tredobbelt bestemmelse. De tilhørende emner benævnes blanding nr. 100A, 100B og 100C. Der udtages prøver fra det øverste af kanterne og et af hjørnerne til FTIR og DSC analyser. Endvidere udtages emner til træk- og slagtest samt farvemåling af hver type emne. 1 Det er aftalt, at blanding nr. 50 skulle have været sammensat af 51% havplast og 49% genanvendt rotationsplast, men ved modtagelsen var emnet mærket blanding nr. 50. Det formodes derfor, at blandingssammensætningen er 50% havplast og 50% rotationsplast. Side 1 af 26

2 Et helt emne af blanding nr. 100A og 100B anvendes til klimakammertest A 100C 100B Figur 1: Her ses de 8 laboratoriedåser, blanding nr. 25, 50, 75 og 100 (havplast i koncentrationerne 25%, 50%, 75% og 100%). Da der foretages tredobbelt bestemmelse af blanding nr. 100 benævnes disse blanding nr. 100A, 100B og 100C. FTIR ANALYSE OG RESULTATER FTIR spektroskopi er et kvalitativt analyseapparat, der benytter infrarødstråling. Det bestrålede materiale absorberer strålingen, hvorved molekylet vibrerer. Vibrationsenergien afhænger af hvilke karakteristiske kemiske grupper, der er i molekylet. Materialets absorption af IR stråling måles som funktion af bølgelængden, der i spektret udtrykkes som bølgetal angivet i reciprokke cm. Der måles i området cm -1. De enkelte spektre for blanding nr samt de tre 100% blandinger kan ses i Appendiks A IR spektre for prøverne. Derudover ses spektre for de seks prøver samlet i Figur 2. Side 2 af 26

3 %T Wavenumbers (cm-1) Figur 2: Spektre for alle de seks prøver ses samlet i et spektrum Som det fremgår af Figur 2, er spektrene sammenlignelige med mindre forskelle. Ved søgning i apparatets bibliotek konstateres, som forventet, at prøverne hovedsageligt består af PE blandet med PP. Den procentvise match med PE er mellem 87,7 90,1 %. Endvidere se karakteristiske bølgetoppe fra PP, mere specifikt 1376 cm -1 og 1167 cm -1. I Figur 3 er området i bølgeintervallet cm -1 undersøgt nærmere. Det fremgår heraf, at de karakteristiske bølgetoppe for PP er stigende med stigende koncentration af havplast. Dette indikerer, at havplast indeholder mere PP end den tilsatte industrielle genbrugsplast. Side 3 af 26

4 %T Figur 3: Spektre for blanding nr. 25 (rød), 50 (grøn), 75 (sort) og 100A (orange) sammenlignes i bølgeintervallet cm Wavenumbers (cm-1) DSC ANALYSE OG RESULTATER DSC er et kalorimetrisk analyseapparat, der anvender et temperaturprogram til måling af varmekapaciteten. Målingen vil fremkomme som et termogram, hvor der afbildes varmestrøm som funktion af temperatur. Heraf kan bl.a. fysiske egenskaber bestemmes, så som smeltetemperatur og nedbrydningstemperatur. Prøvernes termiske egenskaber bestemmes vha. en DSC analyse, der foretages iht. temperaturprogram fra Thermal Analysis Thermoplastics 2 med en modifikation. Modifikationen består i, at prøven opvarmes fra 25 C til 400 C. DSC termogrammer for blanding nr samt de tre 100% blandinger kan ses i Appendiks B DSC termogrammer for prøverne. Resultater fra DSC analyse af de tre 100% blandinger og de fire forskellige blandinger fremgår af Tabel 2 og Tabel 3. Tabel 2: Resultater fra DSC analyse af de tre 100% blandinger. 100A 100B 100C 100 (A+B+C) 1. smeltetop (PE) Smeltepunkt ( C) 131,11 130,62 130,07 130,60 ± 0,52 Varmeenthalpi (J/g) 112,7 108,7 115,43 112,28 ± 3,38 Smeltepunkt ( C) 162,83 163,51 162,67 163,00 ± 0,45 2. smeltetop (PP) Varmeenthalpi (J/g) 23,22 22,39 23,77 23,13 ± 0,69 PP indhold (%) 38,7 37,3 39,6 38,5 ± 1,16 Nedbrydningstemperatur ( C) 199,26 202,53 203,54 201,78 ± 2,24 2 Jandali og Widmann: Thermal Analysis Thermoplastics, 2 ed. Mettler Toledo, 2002, p. 44 Side 4 af 26

5 Som det fremgår af Tabel 2, er der en god variation på under 3% for de tre blandinger. Tabel 3: Resultater fra DSC analyse af de fire blandinger. Prøve smeltetop (PE) Smeltepunkt ( C) 127,08 128,12 129,75 130,60 Varmeenthalpi (J/g) 133,8 126,44 120,53 112,28 Smeltepunkt ( C) 163,01 162,84 162,33 163,00 2. smeltetop (PP) Varmeenthalpi (J/g) 9,55 15,6 19,07 23,13 PP indhold (%) 15,9 26,0 31,8 38,5 Nedbrydningstemperatur ( C) 219,31 215,89 202,38 201,78 Som det fremgår af Tabel 3, er der to karakteristiske smeltepunkter, som er følgende: 1. smeltepunkt: C 2. smeltepunkt: C De to karakteristiske smeltepunkter sammenlignes med tabelopslag, der er sammenlignelige med hhv. PE-HD (135 C) og PP (163 C) 3. De målte karakteristiske smeltepunkter understøtter således FTIR analysen om, at prøverne består af både PE og PP. Ud fra den målte varmeenthalpi ( H) er PP koncentrationen beregnet for hhv. PE (1. smeltetop) og PP (2. smeltetop) i de enkelte prøver, hvor det er antaget, at varmeenthalpien for ren PP er 60 J/g. Koncentrationen af PP i 100% havplast er på ca. 40%, hvilket af den grund giver en varmeenthalpi for PE og dermed en lavere PE koncentration i takt med den stigende koncentration af havplast. Som det fremgår af Tabel 3, er nedbrydningstemperaturerne aftagende med den stigende koncentration af havplast. Hermed kan det konstateres, at havplast er mere nedbrudt end den industrielle genbrugsplast. TRÆKTEST OG RESULTATER Der udføres træktest på de seks prøver vha. et trækprøvningsapparat, Lloyd LR50KPlus i henhold til standard DS/EN ISO 527-2/1B. Ud fra præliminær test er trækhastigheden for prøverne bestemt til at være 20 mm/min. Der er anvendt 50 kn vejecelle og pneumatiske kæber hertil. Alle træktestemner af hver prøve blev trukket til brud, og de brudte emner brød indenfor gauge length. Eksempler efter brud for hver prøve er vist i Figur 4. 3 Jandali og Widmann: Thermal Analysis Thermoplastics, 2 ed. Mettler Toledo, 2002, p. 44 Side 5 af 26

6 A 100B 100C Figur 4: Her ses eksempler på de brudte træktestemner og deres brudflader. Fra venstre til højre; Blanding nr. 25 (emne nr. 7), 50 (emne nr. 7), 75 (emne nr. 7), 100A (emne nr. 2), 100B (emne nr. 8) og 100C (emne nr. 4). Rådataene fra træktesten samt enkelte spænding-/tøjningsdiagrammer fremgår af Appendiks C Data fra træktest. Resultater af E-modul, maksimal trækstyrke og brudstyrke for alle emnerne er præsenteret herunder i de enkelte afsnit. Resultater af E-modul De statistiske resultater af E-modul for de tre 100% blandinger og de fire forskellige blandinger fremgår af hhv. Tabel 4 og Tabel 5. Tabel 4: Statistiske resultater af E-modul for de tre 100% blandinger. Prøve Antal E-modul (MPa) Standardafvigelse (MPa) 95% konfidensinterval (MPa) 100A 9 374,3 23,2 [359,2 ; 389,4] 100B ,5 33,8 [251,5 ; 293,5] 100C ,0 26,1 [202,8 ; 235,2] Som det fremgår af Tabel 4, er der ikke overlap af konfidensintervaller for de tre blandinger. Hermed kan det konstateres, at der er statistisk signifikant forskel på E-modul for de tre prøver og hermed stor variation i materialet. Tabel 5: Statistiske resultater af E-modul for de fire blandinger, blanding nr Prøve Antal E-modul (MPa) Standardafvigelse (MPa) 95% konfidensinterval (MPa) ,7 24,0 [384,0 ; 415,4] ,2 33,1 [356,6 ; 395,8] ,6 33,5 [368,8 ; 410,3] ,2 70,2 [263,0 ; 313,3] Som det fremgår af Tabel 5, er der overlap af konfidensintervaller for blanding nr. 25, 50 og 75. Hermed kan det konstateres, at der ikke er statistisk signifikant forskel på E-modul for de tre prøver. Konfidensintervallet for blanding nr. 100 har ikke overlap, hvoraf det konstateres, at der er statistisk signifikant forskel på E-modul for blanding nr Det kan konstateres, at den gennemsnitlige E-modul for blanding nr. 100 er lavere end de andre prøver og dermed et mere blødt materiale. Side 6 af 26

7 Resultater af maksimal trækstyrke og dens forlængelse De statistiske resultater af maksimal trækstyrke og dens forlængelse for de tre 100% blandinger og de fire forskellige blandinger fremgår hhv. af Tabel 6 Tabel 7 og Tabel 8 Tabel 9. Tabel 6: Statistiske resultater af maksimal trækstyrke for de tre 100% blandinger. Prøve Antal Maks. trækstyrke Standardafvigelse 95% konfidensinterval (MPa) (MPa) (MPa) 100A 9 8,8 0,3 [8,6 ; 9,0] 100B 10 7,0 0,5 [6,7 ; 7,3] 100C 10 6,9 0,4 [6,6 ; 7,1] Som det fremgår af Tabel 6, er der overlap af konfidensintervaller for blanding nr. 100B og 100C. Hermed kan det konstateres, at der ikke er statistisk signifikant forskel på den maksimal trækstyrke for de to prøver. Konfidensintervallet for blanding nr. 100A har ikke overlap, hvoraf det konstateres, at der er statistisk signifikant forskel på den maksimal trækstyrke. Tabel 7: Statistiske resultater af maksimal trækstyrke for for de fire blandinger, blanding nr Prøve Antal Maks. trækstyrke Standardafvigelse 95% konfidensinterval (MPa) (MPa) (MPa) ,1 0,2 [15,0 ; 15,3] ,1 0,4 [11,9 ; 12,3] ,2 0,3 [10,0 ; 10,3] ,6 1,0 [7,2 ; 7,9] Som det fremgår af Tabel 7, kan det konstateres, at der er statistisk signifikant forskel på den maksimale trækstyrke for blanding nr. 25, 50, 75 og 100, da der ikke er overlap af konfidensintervaller. Det kan konstateres, at den gennemsnitlige, maksimale trækstyrke er faldende med den stigende koncentration af havplast. Tabel 8: Statistiske resultater af forlængelse ved maksimal trækstyrke for de tre 100% blandinger. Prøve Antal Forlængelse v/ maks. trækstyrke (%) Standardafvigelse (%) 95% konfidensinterval (%) 100A 9 4,43 0,21 [4,29 ; 4,57] 100B 10 4,60 0,26 [4,44 ; 4,76] 100C 10 5,10 0,27 [4,93 ; 5,27] Som det fremgår af Tabel 8, er der overlap af konfidensintervaller for blanding nr. 100A og 100B. Hermed kan det konstateres, at der ikke er statistisk signifikant forskel på forlængelsen ved maksimal trækstyrke for de to prøver. Konfidensintervallet for blanding nr. 100C har ikke overlap, hvoraf det konstateres, at der er statistisk signifikant forskel på forlængelsen ved maksimal trækstyrke. Side 7 af 26

8 Tabel 9: Statistiske resultater af forlængelse ved maksimal træk for de fire blandinger, blanding nr Prøve Antal Forlængelse v/ maks. Standardafvigelse 95% konfidensinterval trækstyrke (%) (%) (%) ,34 2,02 [14,02 ; 16,66] ,96 1,05 [8,34 ; 9,58] ,29 0,64 [5,90 ; 6,69] ,71 0,37 [4,58 ; 4,84] Som det fremgår af Tabel 9, kan det konstateres, at der er statistisk signifikant forskel på forlængelsen ved maksimal trækstyrke for blanding nr. 25, 50, 75 og 100, da der ikke er overlap af konfidensintervaller. Det kan konstateres, at den gennemsnitlige, forlængelse ved maksimal trækstyrke er faldende med den stigende koncentration af havplast. Resultater af brudstyrke og -forlængelse De statistiske resultater af brudstyrke og -forlængelse for de tre 100% blandinger og de fire forskellige blandinger fremgår hhv. af Tabel 10, Tabel 11, Tabel 12 og Tabel 13. Tabel 10: Statistiske resultater af brudstyrke for de tre 100% blandinger. Prøve Antal Brudstyrke (MPa) Standardafvigelse (MPa) 95% konfidensinterval (MPa) 100A 9 8,6 0,3 [8,4 ; 8,8] 100B 10 6,9 0,5 [6,6 ; 7,2] 100C 10 6,8 0,4 [6,5 ; 7,0] Som det fremgår af Tabel 10, er der overlap af konfidensintervaller for blanding nr. 100B og 100C. Hermed kan det konstateres, at der ikke er statistisk signifikant forskel på brudstyrken for de to prøver. Konfidensintervallet for blanding nr. 100A har ikke overlap, hvoraf det konstateres, at der er statistisk signifikant forskel på brudstyrken. Tabel 11: Statistiske resultater af brudstyrke for de fire blandinger, blanding nr Prøve Antal Brudstyrke (MPa) Standardafvigelse (MPa) 95% konfidensinterval (MPa) ,0 0,9 [11,4 ; 12,6] ,6 0,5 [10,2 ; 10,9] ,6 0,3 [9,4 ; 9,8] ,4 0,9 [7,1 ; 7,7] Som det fremgår af Tabel 11, kan det konstateres, at der er statistisk signifikant forskel på brudstyrken for blanding nr. 25, 50, 75 og 100, da der ikke er overlap af konfidensintervaller. Det kan konstateres, at den gennemsnitlige brudstyrke er faldende med den stigende koncentration af havplast. Side 8 af 26

9 Tabel 12: Statistiske resultater af brudforlængelse for de tre 100% blandinger. Prøve Antal Brudforlængelse (%) Standardafvigelse (%) 95% konfidensinterval (%) 100A 9 4,57 0,29 [4,38 ; 4,76] 100B 10 4,65 0,26 [4,48 ; 4,81] 100C 10 5,28 0,39 [5,04 ; 5,52] Som det fremgår af Tabel 12, er der overlap af konfidensintervaller for blanding nr. 100A og 100B. Hermed kan det konstateres, at der ikke er statistisk signifikant forskel på brudstyrken for de to prøver. Konfidensintervallet for blanding nr. 100C har ikke overlap, hvoraf det konstateres, at der er statistisk signifikant forskel på brudstyrken. Tabel 13: Statistiske resultater af brudforlængelse for de fire blandinger, blanding nr Prøve Antal Brudforlængelse (%) Standardafvigelse (%) 95% konfidensinterval (%) ,76 2,21 [18,32 ; 21,21] ,06 1,42 [9,22 ; 10,89] ,67 0,67 [6,26 ; 7,09] ,84 0,45 [4,68 ; 5,00] Som det fremgår af Tabel 13, kan det konstateres, at der er statistisk signifikant forskel på brudforlængelsen for blanding nr. 25, 50, 75 og 100, da der ikke er overlap af konfidensintervaller. Det kan konstateres, at den gennemsnitlige brudforlængelse er faldende med den stigende koncentration af havplast. SLAGTEST OG RESULTATER Princippet i et slagtest er, at et emne påvirkes af ét slag fra en hammer midt imellem de bærende støtter, hvilket fører til emnet brydes. Hammerens udsving viser den absorberede slagenergi, hvilket aflæses og noteres. Det noteres endvidere, hvilken type brud (iflg. ISO 179-1), der er tale om. Der udføres slagtest på hvert af de seks prøver med 10 gentagelser vha. en CEAST Torino slagtester. Der anvendes 2 J hammer for slagtestemner, som er uden not. Alle slagtestemnerne brød fuldstændigt. Eksempler på brud efter slagtest ses på Figur 5. Side 9 af 26

10 A 100B 100C Figur 5: Her ses eksempler på de brudte træktestemner og deres brudflader. Fra venstre til højre; Prøve 25 (emne nr. 2), 50 (emne nr. 6), 75 (emne nr. 2), 100A (emne nr. 6), 100B (emne nr. 9) og 100C (emne nr. 6). Slagstyrken, acn, beregnes på baggrund af de målte energier med basis i Ligning Ligning 1: Beregning af slagstyrken (acn) i kj/m 2, idet slagenergien (Ec) udtrykkes i J, og tykkelse (h) samt bredde (bn) udtrykkes i mm. De aflæste resultater fra slagtesten og de beregnede slagstyrker for hvert enkelt resultat fremgår af Appendiks D Data fra slagtest. De gennemsnitlige slagstyrker for de tre 100% blandinger og de fire forskellige blandinger fremgår af hhv. Tabel 14 og Tabel 15. Tabel 14: Statistiske resultater af slagstyrke for de tre 100% blandinger. Prøve Antal Slagstyrke Standardafvigelse 95 % konfidensinterval (kj/m2) (kj/m2) (kj/m2) 100A 10 3,9 0,5 [3,6 ; 4,3] 100B 9 3,3 0,3 [3,1 ; 3,5] 100C 8 3,3 0,5 [2,9 ; 3,6] Som det fremgår af Tabel 14, er der overlap af konfidensintervaller for blanding nr. 100A, 100B og 100C. Hermed kan det konstateres, at der ikke er statistisk signifikant forskel på slagstyrken for de tre prøver. Tabel 15: Statistiske resultater af slagstyrke for de fire blandinger. Prøve Antal Slagstyrke Standardafvigelse 95 % konfidensinterval (kj/m 2 ) (kj/m 2 ) (kj/m 2 ) ,2 5,2 [18,8 ; 25,6] ,8 1,2 [10,0 ; 11,5] ,5 0,9 [4,9 ; 6,0] ,5 0,6 [3,3 ; 3,7] Side 10 af 26

11 Som det fremgår af Tabel 15, kan det konstateres, at der er statistisk signifikant forskel på slagstyrke for blanding nr. 25, 50, 75 og 100, da der ikke er overlap af konfidensintervaller. Det kan konstateres, at den gennemsnitlige slagstyrke er faldende med den stigende koncentration af havplast. Side 11 af 26

12 SAMMENFATNING I casen Undersøgelse af havplast har Plast Center Danmark (PCD) påtaget sig at udføre en materialeanalyse af blandingerne 25%, 50%, 75% og 100% havplast blandet med genanvendt rotationsplast. Resultaterne ses herunder: Egenskaber Termiske egenskaber DSC analyse: Prøve PE s smeltepunkt ( C) 127,1 128,1 129,8 130,6 PP s smeltepunkt ( C) 163,0 162,8 162,3 163,0 PP s koncentration (%) 15,9 26,0 31,8 38,5 Nedbrydningstemperatur ( C) 219,3 215,9 202,4 201,8 Mekaniske egenskaber Træktest iht. ISO 527-2/1B: E-modul (MPa) 399,7 376,2 389,6 288,2 Maksimal trækstyrke (MPa) 15,1 12,1 10,2 7,6 Forlængelse v/ maks. trækstyrke (%) 15,3 9,0 6,3 4,7 Brudstyrke (MPa) 12,0 10,6 9,6 7,4 Brudforlængelse (%) 19,8 10,1 6,7 4,8 Slagtest iht. ISO 179-1/1eU: Slagstyrke (kj/m 2 ) 22,2 10,8 5,5 3,5 På baggrund af FTIR og DSC analysen konkluderes det, at prøverne består af en blanding af PE og PP, hovedsageligt PE. Det er konkluderet, at sammensætningen af PE og PP ændrer sig med koncentrationen af havplast. Andelen af PP for 100% havplast er ca. 40%. Nedbrydningstemperaturen er faldende med den stigende koncentration af havplast, da havplasten er mere nedbrudt end den genanvendte rotationsplast. På baggrund af de mekaniske tests konkluderes, at blandingerne bliver blødere og dårligere i styrke med den stigende koncentration af havplast. Udarbejdet den 16. april 2018 af: Hatice G. Tüzün Laboratorieingeniør B.Sc. Chem. Eng. Plast Center Danmark Side 12 af 26

13 APPENDIKS A IR SPEKTRE FOR PRØVERNE FTIR spektre for de seks prøver ses på Figur 6 til Figur , , , , , ,10 972,49 80 %T , ,04 718,17 729, , , Wavenumbers (cm-1) Figur 6: IR spektrum for Prøve 25, 1. gentagelse (rød) og 2. gentagelse (blå) , , , , ,22 972,65 997,63 840,83 75 %T , ,22 717,94 729, , , Wavenumbers (cm-1) Figur 7: IR spektrum for Prøve 50, 1. gentagelse (rød) og 2. gentagelse (limegrøn) Side 13 af 26

14 , , , , ,06 972,66 997,59 808,98 840,80 %T , ,83 718,22 729, , , Wavenumbers (cm-1) Figur 8: IR spektrum for Prøve 75, 1. gentagelse (rød) og 2. gentagelse (pink) , , , , ,12 997,58 972,68 899,25 840,76 808, ,71 718,28 %T ,76 729, , , Wavenumbers (cm-1) Figur 9: IR spektrum for Prøve 100A, 1. gentagelse (rød) og 2. gentagelse (grøn). Side 14 af 26

15 , , , ,08 997,59 972,66 899,10 840,75 808,94 %T , ,80 718,30 729, , , Wavenumbers (cm-1) Figur 10: IR spektrum for Prøve 100B, 1. gentagelse (rød) og 2. gentagelse (blå) , , , , ,03 997,59 972,69 899,16 840,85 808, ,78 718,42 %T ,72 729, , , Wavenumbers (cm-1) Figur 11: IR spektrum for Prøve 100C, 1. gentagelse (rød) og 2. gentagelse (limegrøn). Side 15 af 26

16 APPENDIKS B DSC TERMOGRAMMER FOR PRØVERNE DSC termogrammer for de seks prøver ses på Figur 12 til Figur 17. ^e xo ]3 [!$ D å se : 4 9 : 1 8 ]1 [!$Dåse 25 Dåse 25, 3,9000 mg Integral -544,23 mj normalized -139,55 Jg^-1 Onset 124,01 C Peak Height 2,03 Wg^-1 Peak 130,72 C Extra pol. Peak 131,36 C Peak Width 8,09 C Left Limit 80,00 C Right Limit 144,00 C Integral -33,83 mj normalized -8,67 Jg^-1 Onset 157,43 C Peak Height 0,18 Wg^-1 Peak 164,34 C Extra pol. Peak 16 4,44 C Peak Width 5,98 C Left Limit 144,00 C Right Limit 172,00 C 5 Wg^-1 Integral 595,77 mj normalized 152,76 Jg^-1 Onset 119,90 C Peak Height 4,11 Wg^-1 Peak 114,11 C Extrapol. Peak 11 4,24 C Peak Width 8,62 C Left Limit 52,00 C Right Limit 132,00 C ]2 [!$Dåse 25 Dåse 25, 3,9000 mg ]3 [!$Dåse 25 Dåse 25, 3,9000 mg Integral -521,84 mj normalized -133,80 Jg^-1 Onset 119,91 C Peak Height 1,98 Wg^-1 Peak 127,08 C Extra pol. Peak 12 7,79 C Peak Width 8,14 C Left Limit 80,00 C Right Limit 138,00 C Integral -37,26 m J normalized -9,55 Jg^-1 Onset 157,97 C Peak Height 0,18 Wg^-1 Peak 163,01 C Extra pol. Peak 163,26 C Peak Width 6,26 C Left Limit 138,00 C Right Limit 172,00 C Onset 219,31 C Endset 242,19 C Infle ct. Pt. 23 1,05 C Inflect. Slp. 16,51e-03 Wg^-1 C^-1 Left Limit 180,00 C Right Limit 25 0,00 C C L Laa b : M METTLER L ER Figur 12: DSC termogram for Prøve 25. S TART A e SW ^e xo ]3 [!$ D å se : 4 9 : 2 4 ]1[!$Dåse 50 Dåse 50, 3,9000 mg Integral -512,28 mj normalized -131,35 Jg^-1 Onset 124,18 C Peak Height 1,99 Wg^-1 Peak 130,90 C Extrapol. Peak 131,86 C Peak Width 8,00 C Left Limit 80,00 C Right Limit 144,00 C Integral -54,29 mj normalized -13,92 Jg^-1 Onset 153,60 C Peak Height 0,24 Wg^-1 Peak 163,67 C Extra pol. Peak 164,01 C Peak Width 8,12 C Left Limit 144,00 C Right Limit 172,00 C 5 Wg^-1 Integral 593,44 mj normalized 152,16 Jg^-1 Onset 119,74 C Peak Height 3,86 Wg^-1 Peak 113,75 C Extra pol. Peak 11 4,89 C Peak Width 9,22 C Left Limit 52,00 C Right Limit 132,00 C ]2[!$Dåse 50 Då se 50, 3,90 00 mg ]3[!$Dåse 50 Då se 50, 3,90 00 mg Integral -493,13 mj normalized -126,44 Jg^-1 Onset 119,87 C Peak Height 1,75 Wg^-1 Peak 128,12 C Extra pol. Peak 12 9,59 C Peak Width 8,95 C Left Limit 80,00 C Right Limit 138,00 C Integral -60,84 mj normalized -15,60 Jg^-1 Onset 154,87 C Peak Height 0,24 Wg^-1 Peak 162,84 C Extrapol. Peak 163,14 C Peak Width 8,38 C Left Limit 138,00 C Right Limit 172,00 C Onset 215,89 C Endset 237,72 C Inflect. Pt. 228,73 C Inflect. Slp. 10,16e-03 Wg^-1 C^-1 Left Limit 180,00 C Right Li mit 25 0,00 C C L Laa b : M METTLER L ER Figur 13: DSC termogram for Prøve 50. S TART A e SW Side 16 af 26

17 ^e xo ]3 [!$ D å se : 4 9 : 3 0 ]1 [!$Dåse 75 Dåse 75, 3,9000 mg Integral -499,58 mj normalized -128,10 Jg^-1 Onset 123,39 C Peak Height 1,92 Wg^-1 Peak 131,90 C Extrapol. Peak 13 2,64 C Peak Width 7,89 C Left Limit 80,00 C Right Limit 144,00 C Integral -70,14 mj normalized -17,98 Jg^-1 Onset 154,09 C Peak Height 0,33 Wg^-1 Peak 163,31 C Extrapol. Peak 163,78 C Peak Width 7,52 C Left Limit 144,00 C Right Limit 172,00 C 5 Wg^-1 Integral 585,40 mj normalized 150,10 Jg^-1 Onset 119,90 C Peak Height 4,53 Wg^-1 Peak 116,52 C Extrapol. Peak 11 6,96 C Peak Width 7,18 C Left Limit 52,00 C Right Limit 132,00 C ]2[!$Dåse 75 Dåse 75, 3,9000 mg ]3[!$Dåse 75 Då se 75, 3,90 00 mg Integral -470,08 mj normalized -120,53 Jg^-1 Onset 120,71 C Peak Height 1,92 Wg^-1 Peak 129,75 C Extra pol. Peak 12 9,80 C Peak Width 7,62 C Left Limit 80,00 C Right Limit 138,00 C Integral -74,38 m J normalized -19,07 Jg^-1 Onset 154,21 C Peak Height 0,31 Wg^-1 Peak 162,33 C Extra pol. Peak 162,69 C Peak Width 8,32 C Left Limit 138,00 C Right Limit 172,00 C Onset 202,38 C Endset 230,27 C Infle ct. Pt. 21 6,56 C Inflect. Slp. 9,14e-03 Wg^-1 C^-1 Left Limit 180,00 C Right Limit 25 0,00 C C L Laa b : M METTLER L ER Figur 14: DSC termogram for Prøve 75. S TART A e SW ^e xo ]3 [!$ D å se A : 0 8 : : ]1 [!$Dåse 100A Dåse 100A, 4,0000 mg Integral -461,49 mj normalized -115,37 Jg^-1 Onset 124,45 C Peak Height 1,96 Wg^-1 Peak 134,06 C Extrapol. Peak 13 4,41 C Peak Width 7,40 C Left Limit 80,00 C Right Limit 144,00 C Integral -83,90 mj normalized -20,97 Jg^-1 Onset 153,12 C Peak Height 0,35 Wg^-1 Peak 163,81 C Extra pol. Peak 16 4,42 C Peak Width 8,71 C Left Limit 144,00 C Right Limit 172,00 C 5 Wg^-1 Integral 583,17 mj normalized 145,79 Jg^-1 Onset 119,61 C Peak Height 3,78 Wg^-1 Peak 114,40 C Extrapol. Peak 115,05 C Peak Width 9,18 C Left Limit 52,00 C Right Limit 132,00 C ]2[!$Dåse 100A Dåse 100A, 4,0000 mg ]3 [!$Dåse 100A Dåse 100A, 4,0000 mg Integral -450,78 mj normalized -112,70 Jg^-1 Onset 121,36 C Peak Height 1,75 Wg^-1 Peak 131,11 C Extra pol. Peak 13 1,76 C Peak Width 8,19 C Left Limit 80,00 C Right Limit 138,00 C Integral -92,90 mj normalized -23,22 Jg^-1 Onset 152,45 C Peak Height 0,34 Wg^-1 Peak 162,83 C Extrapol. Peak 16 3,60 C Peak Width 9,35 C Left Limit 138,00 C Right Limit 172,00 C Onset 199,26 C Endset 235,27 C Inflect. Pt. 212,09 C Inflect. Slp. 16,67e-03 Wg^-1 C^-1 Left Limit 180,00 C Right Limit 250,00 C C L Laa b : METTLERL ER Figur 15: DSC termogram for Prøve 100A. S T ARA e SW Side 17 af 26

18 ^e xo ]3 [!$D D åse å B : 15 5 : 23 3 ]1 [!$Dåse 100B Dåse 100B, 4,0000 mg Integral -442,55 mj normalized -110,64 Jg^-1 Onset 124,91 C Peak Height 1,55 Wg^-1 Peak 135,48 C Extra pol. Peak 13 6,30 C Peak Width 9,25 C Left Limit 80,00 C Right Limit 144,00 C Integral -79,92 mj normalized -19,98 Jg^-1 Onset 155,11 C Peak Height 0,34 Wg^-1 Peak 165,68 C Extrapol. Peak 16 6,08 C Peak Width 8,40 C Left Limit 144,00 C Right Limit 172,00 C 5 Wg^-1 Integral 560,82 mj normalized 140,21 Jg^-1 Onset 119,48 C Peak Height 4,52 Wg^-1 Peak 115,83 C Extrapol. Peak 116,11 C Peak Width 6,74 C Left Limit 52,00 C Right Limit 132,00 C ]2 [!$Dåse 100B Dåse 100B, 4,0000 mg ]3 [!$Dåse 100B Dåse 100B, 4,0000 mg Onset 202,53 C Integral -434,80 mj normalized -108,70 Jg^-1 Onset 122,24 C Peak Height 1,85 Wg^-1 Peak 130,62 C Extra pol. Peak 13 1,35 C Peak Width 7,39 C Left Limit 80,00 C Right Limit 138,00 C Integral -89,56 mj normalized -22,39 Jg^-1 Onset 154,59 C Peak Height 0,37 Wg^-1 Peak 163,51 C Extrapol. Peak 163,94 C Peak Width 8,17 C Left Limit 138,00 C Right Limit 172,00 C Endset 221,82 C Inflect. Pt. 213,60 C Inflect. Slp. 12,22e-03 Wg^-1 C^-1 Left Limit 180,00 C Right Li mit 250,00 C C L Laa b : M METTLER L ER Figur 16: DSC termogram for Prøve 100B. S TART A e SW ^exo ]3 [!$D D å se C C : 1 5 : 2 8 ]1 [!$Dåse 100C Dåse 100C, 3,9000 mg Integral -467,85 mj normalized -119,96 Jg^-1 Onset 125,19 C Peak Height 2,25 Wg^-1 Peak 133,04 C Extrapol. Peak 133,51 C Peak Width 6,43 C Left Limit 80,00 C Right Limit 144,00 C Integral -83,89 mj normalized -21,51 Jg^-1 Onset 154,14 C Peak Height 0,37 Wg^-1 Peak 163,33 C Extra pol. Peak 16 3,98 C Peak Width 8,15 C Left Limit 144,00 C Right Limit 172,00 C 5 Wg^-1 Integral 581,17 mj normalized 149,02 Jg^-1 Onset 119,65 C Peak Height 5,19 Wg^-1 Peak 116,59 C Extra pol. Peak 116,88 C Peak Width 6,06 C Left Limit 52,00 C Right Limit 132,00 C ]2 [!$Dåse 100C Dåse 100C, 3,9000 mg ]3 [!$Dåse 100C Dåse 100C, 3,9000 mg Integral -450,18 mj normalized -115,43 Jg^-1 Onset 121,90 C Peak Height 2,15 Wg^-1 Peak 130,07 C Extra pol. Peak 130,66 C Peak Width 6,58 C Integral -92,70 mj normalized -23,77 Jg^-1 Onset 153,50 C Peak Height 0,38 Wg^-1 Peak 162,67 C Extrapol. Peak 163,10 C Onset 203,54 C Endset 226,08 C Inflect. Pt. 21 5,92 C Inflect. Slp. 13,42e-03 Wg^-1 C^-1 Left Limit 180,00 C Right Limi t 25 0,00 C Left Limit 80,00 C Peak Width 8,38 C Right Limit 138,00 C Left Limit 138,00 C Right Limit 172,00 C C L Laa b : M METTLER L ER Figur 17: DSC termogram for Prøve 100C. S TART A e SW Side 18 af 26

19 APPENDIKS C DATA FRA TRÆKTEST Aflæste og beregnede resultater på træktest af de seks prøver fremgår af Tabel 16 - Tabel 21. Alle spænding-/tøjningsdiagrammer ses samlet for de enkelte prøver på Figur 18 - Figur 23. Tabel 16: Resultater for Prøve 25, der er trukket til brud. Forkortelsen B står for bredde, T for tykkelse og Kæbe for kæbeafstand. Outliers er mærket med orange og ikke med i de statistiske beregninger. Emne nr. Maksimal træk Brud B T Kæbe E-modul Styrke Forlængelse Styrke Forlængelse (mm) (mm) (mm) (MPa) (MPa) (%) (MPa) (%) ,30 4,68 108,67 389,0 15,0 13,30 10,7 18, ,22 5,14 108,01 410,6 15,4 18,15 11,0 20, ,04 5,21 108,02 376,2 14,8 17,89 11,5 23, ,25 4,72 108,15 384,5 15,3 14, ,88 5,15 108,12 402,9 15,2 16,50 13,1 20, ,27 5,45 108,11 373,4 15,0 15,41 13,1 19, ,29 5,21 107,99 381,1 15,1 15,00 11,6 22, ,71 5,09 107,99 426,7 14,8 12,75 12,4 15, ,25 4,73 107,72 393,1 15,2 16,00 12,3 18, ,18 4,58 108,04 444,5 15,5 13,01 12,3 19,16 Gennemsnit 10,24 5,03 108,07 399,7 15,1 15,34 12,0 19,76 Std. afv. 0,22 0,29 0,25 24,0 0,2 2,02 0,9 2,21 Figur 18: Spænding-/tøjningsdiagrammer for Prøve 25 s brudte træktestemner. Side 19 af 26

20 Tabel 17: Resultater for Prøve 50, der er trukket til brud. Forkortelsen B står for bredde, T for tykkelse og Kæbe for kæbeafstand. Emne nr. Maksimal træk Brud B T Kæbe E-modul Styrke Forlængelse Styrke Forlængelse (mm) (mm) (mm) (MPa) (MPa) (%) (MPa) (%) ,05 5,07 108,21 399,4 11,8 7,24 10,4 7, ,02 5,53 108,15 282,6 12,3 9,71 10,2 11, ,06 5,46 108,37 372,3 11,4 8,97 9,7 9, ,02 5,36 108,30 399,3 12,0 8,00 10,9 9, ,10 5,46 108,09 375,1 12,8 10,41 11,8 11, ,07 5,62 108,20 398,4 12,5 9,74 11,2 10, ,93 5,13 108,99 372,4 12,0 8,96 10,4 9, ,04 5,12 108,40 386,0 12,0 7,48 10,3 8, ,04 5,35 108,28 391,3 12,0 9,55 10,3 11, ,02 5,71 108,21 369,3 11,8 10,00 10,4 11, ,96 5,52 108,25 392,0 12,0 8,53 10,6 9,24 Gennemsnit 10,03 5,39 108,31 376,2 12,1 8,96 10,6 10,06 Std. afv. 0,05 0,21 0,24 33,1 0,4 1,05 0,5 1,42 Figur 19: Spænding-/tøjningsdiagrammer for Prøve 50 s brudte træktestemner. Side 20 af 26

21 Tabel 18: Resultater for Prøve 75, der er trukket til brud. Forkortelsen B står for bredde, T for tykkelse og Kæbe for kæbeafstand. Emne nr. Maksimal træk Brud B T Kæbe E-modul Styrke Forlængelse Styrke Forlængelse (mm) (mm) (mm) (MPa) (MPa) (%) (MPa) (%) ,02 5,47 108,48 364,1 10,1 5,56 9,4 5, ,09 5,64 108,45 349,5 9,9 5,91 9,5 6, ,10 5,70 107,89 440,9 10,4 6,93 10,4 6, ,13 5,73 108,21 388,6 10,3 6,50 9,7 7, ,99 5,53 108,09 390,0 10,4 7,49 9,4 8, ,03 5,30 107,78 439,0 10,5 6,53 9,7 6, ,95 5,34 108,32 342,0 10,2 6,26 9,6 6, ,99 5,71 107,92 390,4 9,6 5,80 9,2 6, ,97 5,44 107,98 410,2 10,3 6,50 10,0 6, ,97 5,40 108,11 381,1 10,0 5,44 9,4 6,01 Gennemsnit 10,02 5,53 108,12 389,6 10,2 6,29 9,6 6,67 Std. afv. 0,06 0,16 0,24 33,5 0,3 0,64 0,3 0,67 Figur 20: Spænding-/tøjningsdiagrammer for Prøve 75 s brudte træktestemner. Side 21 af 26

22 Tabel 19: Resultater for Prøve 100A, der er trukket til brud. Forkortelsen B står for bredde, T for tykkelse og Kæbe for kæbeafstand. Outliers er mærket med orange og ikke med i de statistiske beregninger. Emne nr. Maksimal træk Brud B T Kæbe E-modul Styrke Forlængelse Styrke Forlængelse (mm) (mm) (mm) (MPa) (MPa) (%) (MPa) (%) 100A.1 10,08 4,15 107,64 361,8 8,1 4,48 7,8 4,62 100A.2 10,16 4,09 108,58 397,3 8,8 4,36 8,6 4,64 100A.3 10,11 4,49 107,72 328,0 9,3 4,66 9,1 4,77 100A.4 10,05 4,41 108,28 383,0 8,9 4,31 8,8 4,33 100A.5 10,17 3,99 107,77 388,3 8,6 4,61 8,5 4,66 100A.6 10,25 4,22 107,87 361,5 8,9 4,42 8,8 4,69 100A.7 10,23 4,39 108,32 390,6 8,7 4,06 8,7 4,06 100A.8 10,08 4,01 107,83 360,3 8,6 4,27 8,5 4,29 100A.9 10,10 3,85 108,10 361,0 8,9 4, A.10 10,16 4,52 108,47 398,0 9,0 4,74 8,5 5,05 Gennemsnit 10,14 4,25 108,05 374,3 8,8 4,43 8,6 4,57 Std. afv. 0,07 0,21 0,36 23,2 0,3 0,21 0,3 0,29 Figur 21: Spænding-/tøjningsdiagrammer for Prøve 100A s brudte træktestemner. Side 22 af 26

23 Tabel 20: Resultater for Prøve 100B, der er trukket til brud. Forkortelsen B står for bredde, T for tykkelse og Kæbe for kæbeafstand. Emne nr. Maksimal træk Brud B T Kæbe E-modul Styrke Forlængelse Styrke Forlængelse (mm) (mm) (mm) (MPa) (MPa) (%) (MPa) (%) 100B.1 10,21 6,26 108,04 289,9 7,5 4,75 7,5 4,75 100B.2 10,42 6,76 108,24 250,6 6,4 4,43 6,4 4,43 100B.3 10,19 6,17 108,34 349,7 7,6 4,44 7,5 4,49 100B.4 10,12 6,25 108,22 282,3 7,1 4,19 7,0 4,21 100B.5 10,06 6,19 108,30 270,2 7,5 4,62 7,4 4,71 100B.6 10,14 5,94 108,10 283,7 7,4 4,71 7,3 4,72 100B.7 10,15 6,82 108,10 224,2 6,4 5,08 6,3 5,09 100B.8 10,23 6,91 108,05 273,9 7,2 4,59 7,1 4,85 100B.9 10,22 7,13 107,99 251,0 6,4 4,33 6,3 4,38 100B.10 10,21 7,14 108,22 249,6 6,8 4,80 6,8 4,85 Gennemsnit 10,20 6,56 108,16 272,5 7,0 4,60 6,9 4,65 Std. afv. 0,10 0,44 0,12 33,8 0,5 0,26 0,5 0,26 Figur 22: Spænding-/tøjningsdiagrammer for Prøve 100B s brudte træktestemner. Side 23 af 26

24 Tabel 21: Resultater for Prøve 100C, der er trukket til brud. Forkortelsen B står for bredde, T for tykkelse og Kæbe for kæbeafstand. Emne nr. Maksimal træk Brud B T Kæbe E-modul Styrke Forlængelse Styrke Forlængelse (mm) (mm) (mm) (MPa) (MPa) (%) (MPa) (%) 100C.1 10,17 6,18 108,43 226,6 7,0 4,59 6,8 4,60 100C.2 10,04 6,19 108,33 232,9 7,3 5,05 7,1 5,27 100C.3 10,20 6,40 108,06 275,2 7,3 4,97 7,2 5,21 100C.4 10,09 6,38 107,79 188,0 7,0 5,27 6,9 5,47 100C.5 10,13 6,76 108,28 206,0 6,2 4,81 6,1 4,92 100C.6 10,23 6,36 108,13 234,8 7,2 5,12 7,1 5,21 100C.7 10,04 7,14 108,23 201,4 6,6 5,38 6,5 5,81 100C.8 9,99 7,00 108,61 219,2 7,2 5,36 7,0 5,84 100C.9 10,71 7,15 108,07 186,8 6,2 4,96 6,1 4,98 100C.10 10,08 7,05 108,22 219,1 6,7 5,44 6,7 5,44 Gennemsnit 10,17 6,66 108,22 219,0 6,9 5,10 6,8 5,28 Std. afv. 0,21 0,40 0,22 26,1 0,4 0,27 0,4 0,39 Figur 23: Spænding-/tøjningsdiagrammer for Prøve 100C s brudte træktestemner. Side 24 af 26

25 APPENDIKS D DATA FRA SLAGTEST Aflæste og beregnede resultater på slagtest af de seks prøver fremgår af Tabel 22 - Tabel 27. Tabel 22: Resultater for Prøve 25, der er slået til brud med 2 J hammer jf. ISO 179-1/1eU. Outliers er mærket med orange og ikke med i de statistiske beregninger. Emne nr. Bredde (mm) Tykkelse (mm) Slagenergi (J) Slagstyrke (kj/m 2 ) 25.1* 10,17 5,09 0,700 13, ,13 4,81 1,070 22, ,40 4,98 1,340 25, ,36 5,04 1,030 19, ,29 5,29 1,000 18, ,18 4,98 0,770 15, ,23 5,41 1,010 18, ,28 5,34 1,585 28, ,31 4,85 1,450 29, ,29 4,64 0,560 11,7 Gennemsnit 10,27 5,04 1,091 21,0 Std. afv. 0,08 0,26 0,324 6,0 *Emne afprøvet med 15 J hammer for at vælge den rigtige hammerstørrelse til materialet. Tabel 23: Resultater for Prøve 50, der er slået til brud med 2 J hammer jf. ISO 179-1/1eU. Emne nr. Bredde (mm) Tykkelse (mm) Slagenergi (J) Slagstyrke (kj/m 2 ) ,04 5,27 0,640 12, ,05 5,27 0,620 11, ,13 5,59 0,510 9, ,97 5,33 0,670 12, ,21 5,46 0,650 11, ,11 5,60 0,610 10, ,13 5,47 0,570 10, ,08 5,65 0,560 9, ,02 5,76 0,565 9, ,18 5,77 0,580 9,9 Gennemsnit 10,09 5,52 0,598 10,8 Std. afv. 0,07 0,19 0,049 1,2 Tabel 24: Resultater for Prøve 75, der er slået til brud med 2 J hammer jf. ISO 179-1/1eU. Outliers er mærket med orange og ikke med i de statistiske beregninger. Emne nr. Bredde (mm) Tykkelse (mm) Slagenergi (J) Slagstyrke (kj/m 2 ) ,03 5,79 0,440 7, ,03 5,91 0,365 6, ,13 6,46 0,430 6, ,16 5,63 0,245 4, ,99 5,62 0,450 8, ,07 5,71 0,310 5, ,24 5,94 0,380 6, ,17 5,85 0,450 7, ,19 6,20 0,310 4, ,92 5,80 0,270 4,7 Gennemsnit 10,09 5,89 0,365 6,1 Std. afv. 0,10 0,26 0,077 1,3 Side 25 af 26

26 Tabel 25: Resultater for Prøve 100A, der er slået til brud med 2 J hammer jf. ISO 179-1/1eU. Emne nr. Bredde (mm) Tykkelse (mm) Slagenergi (J) Slagstyrke (kj/m 2 ) 100A.1 10,07 3,97 0,160 4,0 100A.2 10,00 4,23 0,180 4,3 100A.3 10,10 4,05 0,170 4,2 100A.4 10,08 4,14 0,150 3,6 100A.5 10,16 4,07 0,130 3,1 100A.6 10,11 4,35 0,170 3,9 100A.7 10,04 4,41 0,140 3,2 100A.8 10,14 4,27 0,195 4,5 100A.9 10,36 4,12 0,190 4,5 100A.10 10,12 4,23 0,180 4,2 Gennemsnit 10,12 4,18 0,167 3,9 Std. afv. 0,10 0,14 0,021 0,5 Tabel 26: Resultater for Prøve 100B, der er slået til brud med 2 J hammer jf. ISO 179-1/1eU. Outliers er mærket med orange og ikke med i de statistiske beregninger. Emne nr. Bredde (mm) Tykkelse (mm) Slagenergi (J) Slagstyrke (kj/m 2 ) 100B.1 10,26 6,97 0,235 3,3 100B.2 10,25 7,04 0,240 3,3 100B.3 10,25 6,74 0,150 2,2 100B.4 10,36 7,56 0,280 3,6 100B.5 10,31 6,89 0,200 2,8 100B.6 10,13 7,26 0,220 3,0 100B.7 10,20 6,55 0,220 3,3 100B.8 10,27 6,66 0,270 3,9 100B.9 10,16 7,29 0,235 3,2 100B.10 10,31 7,44 0,250 3,3 Gennemsnit 10,25 7,04 0,230 3,2 Std. afv. 0,07 0,34 0,037 0,5 Tabel 27: Resultater for Prøve 100C, der er slået til brud med 2 J hammer jf. ISO 179-1/1eU. Outliers er mærket med orange og ikke med i de statistiske beregninger. Emne nr. Bredde (mm) Tykkelse (mm) Slagenergi (J) Slagstyrke (kj/m 2 ) 100C.1* 10,27 7,47 0,300 3,9 100C.2 10,19 7,38 0,190 2,5 100C.3 10,12 6,94 0,250 3,6 100C.4 10,38 6,93 0,240 3,3 100C.5 10,29 6,40 0,290 4,4 100C.6 10,27 7,16 0,250 3,4 100C.7 10,10 6,65 0,180 2,7 100C.8 10,21 6,02 0,210 3,4 100C.9 10,15 7,21 0,230 3,1 100C.10 10,17 6,96 0,280 4,0 Gennemsnit 10,21 6,85 0,236 3,4 Std. afv. 0,09 0,43 0,037 0,6 *Emne afprøvet med 15 J hammer for at vælge den rigtige hammerstørrelse til materialet. Side 26 af 26

Vejrlighedseksponeringerne vurderes på følgende kemiske, termiske og mekaniske egenskaber:

Vejrlighedseksponeringerne vurderes på følgende kemiske, termiske og mekaniske egenskaber: INDLEDNING Nærværende teknisk rapport udarbejdet af Dansk Materiale Netværk er en fortsættelse af 180416_TR_Rapporten over undersøgelse af havplast_del 1_CØHUB og har til formål at oplyse om effekten af

Læs mere

PRØVER PCD har d. 16. august 2017 udtaget tre prøver af de tre slags luftmadrasser. I rapporten benævnes de tre prøver, som følgende:

PRØVER PCD har d. 16. august 2017 udtaget tre prøver af de tre slags luftmadrasser. I rapporten benævnes de tre prøver, som følgende: INDLEDNING I forbindelse med projektet Cirkulær Økonomi har Mia K. Podlech (fra Plast Center Danmark) besøgt SMUK Festivalen og har medbragt 3 forskellige luftmadrasser, der deponeres pga. chlor-indhold.

Læs mere

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer

Læs mere

Fastlæggelse af levetider for

Fastlæggelse af levetider for HDPE plastlinere til sæsonvarmelagre.doc UVE-projekt Aktiviteter vedrørende udvikling af plastlinere til sæsonvarmelagre ENS. J. nr. 51181/01-0065 Fastlæggelse af levetider for 2 HDPE plastlinere til sæsonvarmelagre

Læs mere

Genberegning af costdriveren renseanlæg

Genberegning af costdriveren renseanlæg Genberegning af costdriveren renseanlæg April 2019 SIDE 2 Omkostningsækvivalenten for renseanlæg 1.1 Indledning Dette metodepapir beskriver, hvordan vi i forhold til OPEX-revisionen i 2017 har genberegnet

Læs mere

Indledning. I. NØJAGTIGHED Metode

Indledning. I. NØJAGTIGHED Metode Accu-Chek Aviva systemets nøjagtighed og præcision Indledning Systemets nøjagtighed blev vurderet vha. ISO 15197:2003-standarden. Kapillærblod fra forsøgspersoner diagnosticeret med diabetes blev udtaget

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Bilag 2.1. Materialespecifikationer for ledninger af plast

Bilag 2.1. Materialespecifikationer for ledninger af plast Bilag 2.1 Materialespecifikationer for ledninger af plast Tekniske krav: Plastrør skal som minimum overholde kravene i efterfølgende tabeller. Side 2 af 9 Tabel 1.1 - er for Glat PVC rør Reference til

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar

Læs mere

Forankringsmasse 294 DANA LIM A/S. Produkt Information: www.danalim.dk. Reaktiv harpiks mørtel; Vinylester baseret, styrenfri.

Forankringsmasse 294 DANA LIM A/S. Produkt Information: www.danalim.dk. Reaktiv harpiks mørtel; Vinylester baseret, styrenfri. DK Produkt Information: Forankringsmasse 294 Reaktiv harpiks mørtel; Vinylester baseret, styrenfri. Produktbeskrivelse & anvendelse: Forankringsmasse 294 er en styrenfri forankringsmasse af høj kvalitet

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Appendiks 7 ( ) Kontrolkasse Friktionskoefficient µ Friktionsflader korrektionsfaktoren for hul udformning k s

Appendiks 7 ( ) Kontrolkasse Friktionskoefficient µ Friktionsflader korrektionsfaktoren for hul udformning k s Kontrol beregning af M12 bolt Der benyttes M10 bolt med rullet gevind. Materiale for tilspændte plade er DX51D, bolten forspændes efter DS/EN 1993-1 - 8 + AC 2007, 2. udgave. Samlingen regnes som en friktionssamlinger

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Analyse af Membranfouling vha. IR og Ramanspektroskopi. Ole Thygesen

Analyse af Membranfouling vha. IR og Ramanspektroskopi. Ole Thygesen Analyse af Membranfouling vha. IR og Ramanspektroskopi Ole Thygesen 1 November 2013 Indhold Formål Raman spektroskopi Hvorfor det aldrig rigtigt virkede IR spektroskopi Svinegylle Modelgylle, effekten

Læs mere

Plastaffald i den cirkulære økonomi 28.februar 2017 Genanvendelse af sort plast Sortering af sort plast i Tyskland

Plastaffald i den cirkulære økonomi 28.februar 2017 Genanvendelse af sort plast Sortering af sort plast i Tyskland Plastaffald i den cirkulære økonomi 28.februar 2017 Genanvendelse af sort plast Sortering af sort plast i Tyskland B.Malmgren-Hansen Vand og Ressourcer, Teknologisk Institut, Aarhus Sortering af sort plast

Læs mere

( ) Appendiks 4. Beregning af boltsamlingen mellem trafo og trafo beslag

( ) Appendiks 4. Beregning af boltsamlingen mellem trafo og trafo beslag Beregning af boltsamlingen mellem trafo og trafo beslag Der benyttes M10 bolt med rullet gevind. Materiale for tilspændte plade er DX51D, bolten forspændes efter DS/EN 1993-1 - 8 + AC 2007, 2. udgave.

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Teknisk datablad. Flexoduct Kildefilter. Indholdsfortegnelse

Teknisk datablad. Flexoduct Kildefilter. Indholdsfortegnelse Teknisk datablad Flexoduct Kildefilter JRV's Flexoduct Kildefilter opfanger stoffer, partikler, dampe, lugte og lignende allerede ved kilden. Nedenfor finder du de mest relevante tekniske data vedr. vores

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag)

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Institut for Folkesundhed Afdeling for Biostatistik Afdeling for Epidemiologi. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Opgave 1 Udgangspunktet for de følgende spørgsmål er artiklen:

Læs mere

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Notat om udtræksstrker og beregning af samlinger imellem vægelementer Sag BIH, Samlinger J.nr. GC2007_BIH_R_002B Udg. B Dato 25 oktober 2008 GOLTERMANN CONSULT Indholdsfortegnelse

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Appendiks 6. Data for bolt Trækstyrke f ub. Antal bolte n b. f ub. Data for plade materiale Trækstyrke f u Pladde tykkelse t Hul diameter f u

Appendiks 6. Data for bolt Trækstyrke f ub. Antal bolte n b. f ub. Data for plade materiale Trækstyrke f u Pladde tykkelse t Hul diameter f u Beregning af boltsamlingen mellem trafo beslag og bærerene beslag Ved bolt denne bolt samling besluttes det at anvende 8 bolte, for der ved at modvirke rotation, og ved montering vil dette danne sikkerhed

Læs mere

Plast hvad er det? Folkeskolelærere. Folkeskolelærere den 13. og den 21.september 2010

Plast hvad er det? Folkeskolelærere. Folkeskolelærere den 13. og den 21.september 2010 Plast hvad er det? v. Birgit Kjærside Storm Folkeskolelærere Den 13.og 21.9.2010 2010 1 Program 8.30 Velkomst Præsentation af indlægsholder og deltagere Ca. 9 Foredrag om plast, plasts opbygning, egenskaber

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Slagtehygiejne i små slagtehuse. SVIN 2010-2011 J. nr.: 2008-20-64-00914 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge om små slagtehuse overholder gældende

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat

Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/6 Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Forfattere:

Læs mere

Rapport 28. november 2016

Rapport 28. november 2016 Rapport 28. november 2016 Proj.nr. 2002292 Afprøvning og godkendelse af kamera MSTA/RIH/MT Vision til kødkontrol, 2016 Mette Stenby Andresen og Rikke Hjort Hansen Baggrund I projektet Vision til kødkontrol

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport

Læs mere

Sandwich paneler i plast

Sandwich paneler i plast Sandwich paneler i plast Sandwich panel Forskellige fremstillings teknikker anvendes til produktion af plast sandwichpaneler, b.la. højtryks sprøjtestøbning (1600, 1850, 3000 og 4000 tons lukketryk ),

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Dette program kan foretage en sammenlignende risiko-screening af en række stoffer i et sammensat kemisk produkt.

Dette program kan foretage en sammenlignende risiko-screening af en række stoffer i et sammensat kemisk produkt. INTRODUKTION Dette program kan foretage en sammenlignende risiko-screening af en række stoffer i et sammensat kemisk produkt. Risiko-screeningen bygger i princippet på at identificere det stof i produktet,

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Impuls og kinetisk energi

Impuls og kinetisk energi Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning

Læs mere

S600-2VE - Glasklæde - 600g/m2. Med 2 sider vermiculit.

S600-2VE - Glasklæde - 600g/m2. Med 2 sider vermiculit. S600-2VE - Glasklæde - 600g/m2. Med 2 sider vermiculit. S600-2VE er en Silikaklæde med 2 sider verculit coating. Ubehandlede silikafibre tåler 1000ºC. I modsætning til andre produkter der er behandlet

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Nordic Construction Solutions ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Att.: Brian Bjørnskov Ordre nr. Side 1 af 4 Bilag 1 Initialer AREH/HLH Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Brunata ClickOnETJ + med radiotelegram version 1 og 2

Brunata ClickOnETJ + med radiotelegram version 1 og 2 Brunata ClickOnETJ + med radiotelegram version 1 og 2 varenr. 19-7930 A Ver. 1 varenr. 19-7931 A Ver. 2 varenr. 19-7932 A Ver. 1 (fugtbeskyttet) varenr. 19-7933 A Ver. 2 (fugtbeskyttet) Monteringsvejledning

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer?

Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11. PRØVNINGSRAPPORT Undersøgelse af vandprøver Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.07 Center for Mikroteknologi og Overfladeanalyse, Teknologisk

Læs mere

Konfidensintervaller og Hypotesetest

Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensinterval for andele χ -fordelingen og konfidensinterval for variansen Hypoteseteori Hypotesetest af middelværdi, varians og andele Repetition fra sidst: Konfidensintervaller

Læs mere

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare

Læs mere

Udnyttelse af energi fra motionscykel

Udnyttelse af energi fra motionscykel Udnyttelse af energi fra motionscykel Med dette forsøg vil vi gerne undersøge hvor meget energi man kan udvinde fra en motionscykel. Vi vil gerne i det lange forløb kunne udnytte og omdanne den mekaniske

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted

BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ 2010 Rekvirent att. Annette Mathiesen Jorden Rundt 1 7200 Grindsted alm@billund.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projekt

Læs mere

Spillets formål og opsætning

Spillets formål og opsætning Steffen Benndorf og Reinhard Staupe Kun for sjov! Spillere: 2-6 Alder: 8 år og op Spilletid: ca. 15 minutter Spillets formål og opsætning Hver spiller for sit eget ark papir (der er seks forskellige ark)

Læs mere

BRANDSLANGER Version 3 juni 2019

BRANDSLANGER Version 3 juni 2019 BRANDSLANGER Version 3 juni 2019 1 Brandslanger, en beskrivelse af aktuelle tekniske standarder på områder. Spørgsmål, kommentarer, forslag til ændringer og lignende kan rettes til: Christian Ramm, chrram@hbr.dk

Læs mere

Overliggere uden selvstændig bæreevne til anvendelse i murværk 1- og 2-skifte overliggere

Overliggere uden selvstændig bæreevne til anvendelse i murværk 1- og 2-skifte overliggere Overliggere uden selvstændig bæreevne til anvendelse i murværk 1- og 2-skifte overliggere Denne type overligger er en kompositoverligger. Dette betyder, at den opnår sin bæreevne vha. det overliggende

Læs mere

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 DATABLAD 1. Generelt Dette datablad giver et resume af produktstandarden DS/EN 12150-1 Bygningsglas termisk hærdet sodakalksilikatsikkerhedsglas Del 1: Definition og beskrivelse

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 3. juni 2013 Rapportering af ringanalyse i foder forår 2013 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Matematik og samfundsfag Gini-koefficienten

Matematik og samfundsfag Gini-koefficienten Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Matematik og samfundsfag Gini-koefficienten Den såkaldte Gini-koefficient, introduceret i 92 i en artikel af den italienske statistiker, demograf og sociolog Corrado

Læs mere

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden d. 6.10.2016 De Økonomiske Råds Sekretariat Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden Dette notat redegør for de stabilitetstest af forskellige tidsserier vedrørende investeringsadfærden i

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Statistik og sandsynlighed

Statistik og sandsynlighed Navn: Nr.: Klasse: Prøvedato: mat Noter: Kompetencemål efter 6. klassetrin Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Tal og algebra Tal Titalssystem Decimaltal, brøker

Læs mere

Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017.

Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017. Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017. Link til artiklen: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr-4/an4-2015kemimellem-stjern.pdf

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 16. september 2013 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2013 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering.

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering. Jordvarme Indholdsfortegnelse Side 1......Indledning. Tegninger Side 2.....Skema. Side 3........Slanger. Side 4......Slangeafruller. Side 5......Isolering. Side 6......Manifold / Brønd. Side 7....Brønd.

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere