Rapport. Prævalensundersøgelse for tryksår 25. april 2018 på Sygehus Sønderjylland

Transkript

1 Rapport Prævalensundersøgelse for tryksår 25. april 2018 på Sygehus Sønderjylland Kvalitetsafdelingen/HL Godkendt i Udvalget fort Patientsikkerhed og Kvalitet den

2 Baggrund Denne rapport omhandler prævalensundersøgelse for tryksår udført den 25. april Formålet med prævalensundersøgelsen er på en given dag at afdække: Antallet af patienter på Sygehus Sønderjylland med trykskader Antallet af disse trykskader, der er opstået under indlæggelsen Om patienterne er vurderet ift. tryksårsrisiko og Om der, hvis relevant, er valgt et egnet tryksårsforebyggende underlag. Undersøgelsen skal således bidrage til at kaste lys over kvaliteten i tryksårsforebyggelsen på Sygehus Sønderjylland, men kan dog kun give et øjebliksbillede. Siden sidste prævalensundersøgelse er der genindført Ugentlig Sikkerhedsscreening 1 og opgørelse af Dage siden sidste tryksår. Foruden den vanlige prævalensundersøgelse, er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt afdelingssygeplejersker, der skal belyse status ift. arbejdet med tryksårsforebyggelse og implementering af de besluttede tiltag, efter sidste års prævalensundersøgelse. Rapporten er opdelt i 2 dele: Del 1 omfatter prævalensundersøgelsen. Del 2 omfatter resultater fra spørgeskemaundersøgelsen (afdelingssygeplejerskerne) Auditmetode Prævalensundersøgelser for tryksår kan enten udføres ved at et hold eksperter foretager undersøgelsen eller ved at undersøgelsen foretages af plejepersonalet i afdelingerne. På Sygehus Sønderjylland er der tradition for, at det er plejepersonalet, der selv vurderer deres egne patienter til prævalensundersøgelsen. Foruden en ressourcemæssig fordel, kan det forhåbentlig hav en pædagogisk effekt, at det er personalet selv, der skal forholde sig til kategorierne på evt. tryksår, selv undersøge om der er gennemført screening og om patienten ligger på egent underlag. Ulempen er dog at datavaliditeten af selve undersøgelsen er mindre, bl.a. fordi patienterne bliver vurderet af mange forskellige mennesker, som har forskellige erfaringer med at kategorisere trykskader. For at mindske denne usikkerhed, er der på undersøgelsesdagen afholdt fælles opstartsmøde på begge matrikler, hvor tovholderene fra afdelingerne er undervist i auditmetode og fået forevist klassifikation af tryksår i kategorier. Desuden er der bag på auditskema billeder af og beskrivelse af de forskellige tryksårskategorier. Datoen var meldt ud og kendt af på forhånd. Dette kan selvfølgelig have påvirket andelen af patienter, der var tryksårsscreenet i positiv retning, men næppe påvirke antallet af tryksår den pågældende dag. Der kunne i besvarelserne ses, at der var patienter, der blev tryksårsscreenet og fik skiftet madras, i forbindelse med prævalensundersøgelsen. Undersøgelsen omfattede alle voksne (>18 år) der var indlagt d. 25. april 2018 kl Elektive patienter, der var indkaldt til indlæggelse på selve undersøgelsesdagen, patienter i ambulatorier / dagklinikker og patienter fra Kvindesygdomme og Fødsler, indgik ikke i undersøgelsen. Der indgik i alt 247 patienter i undersøgelsen fordelt på 16 afdelinger/afsnit. 2 patienter ønskede ikke at få inspiceret deres hud, så I beregning af prævalensen fratrækkes disse 2 patienter (n = 245) Spørgeskemaundersøgelsen til afdelingssygeplejerskerne (oversygeplejersker for afdelinger uden afd.spl.) blev distribueret via SurveyXact. 1 Ugentlig sikkerhedsscreening er en gennemgang af hver indlagt patient, f.eks. ved konference, hvor der ved hver patient tjekkes op på nogle udvalgte indikatorer, f.eks. om patienten er tryksårsscreenet og om der er fulgt korrekt op på resultatet. Dage siden sidst er en synlig metode til at registrere om der opstår tryksår i en afdeling. For hver dag uden tryksår, tælles en dag op. Opstår der tryksår nulstilles opgørelsen. Målet er at opnå flest mulige dage i træk uden opståen af tryksår. 2

3 DEL 1 Prævalensundersøgelsen 1. Indikatorer Prævalensundersøgelsen består dels af en inspektion af patienternes hud på trykudsatte steder og dels en registrering af om der er udført screening, patientens mobiliseringsgrad og madrasvalg. Indikatorerne i undersøgelsen er udvalgt på baggrund af de krav, der stilles til screening og til hvilket underlag, patienterne skal tilbydes, jf. retningslinjen Tryksår forebyggelse. Det er de samme indikatorer som ved prævalensundersøgelsen i I den regionale retningslinje stilles der krav om daglig hudtjek hos patienter i middel- og højrisiko for tryksår. Dette er der ikke undersøgt for i denne undersøgelse, men indgår i Tradit. Det forudsætter dog at klinikeren har taget stilling til, om patienten er i risiko eller ej. I undersøgelsen vurderes graden af tryksår ud fra EUPUAP s definitioner (European pressure ulcer advisory panel). 2. Resultater 2.1. Mobiliseringsgrad Af de 247 patienter der indgik i undersøgelsen, var knap halvdelen af patienterne enten fast sengeliggende, eller overvejende sengeliggende, hvilket er på nogenlunde samme niveau som sidste år. Dog ses, at andelen af fast sengeliggende patienter er mere end fordoblet gennem de sidste 5 år, formentlig som udtryk for stigende sygdomskompleksitet hos de indlagte patienter, hvor de mindst plejekrævende patienter er konverteret til ambulant regi. Da immobilitet er associeret med højere tryksårsrisiko, kan man således udlede, at andelen af patienter i tryksårsrisiko er øget gennem årene. Samtidig er indlæggelsestiden gennem årene tilsvarende faldet, hvilket kan bevirke, at evt. trykskader der påføres under indlæggelse, først erfares efter udskrivelsen. Mobiliseringsgrad 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 69% 51% 52% 52% Opegående 33% 35% 29% 21% Mobiliseret til stol, men overvejende sengeliggende 13% 14% 17% 7% Fast sengeliggende 3% 3% 0% Andet 2% Figur 1. Mobiliseringsgrad, udvikling over tid Er tryksårsscreening udført? Alle patienter skal have udført en indledende risikovurdering i forhold til tryksårsrisiko ved indlæggelsen. Hvis patienten vurderes til IKKE at være i risiko (dvs. patientens der er oppegående og selvhjulpen og ikke har diabetes eller andre risikofaktorer) er screeningen færdig. Øvrige patienter, dvs. patienter der klinisk vurderes at være i risiko, skal screenes med Braden-score. 3

4 Braden-score er med til at sætte retning for, hvilke indsatsser der skal iværksættes ift. pt.s risikofaktorer. Figur 2: Beslutningsalgoritme fra retningslinjen om tryksårsforebyggelse I og med at kun halvdelen af patienterne er opgående, burde omtrent 50 % være Braden-screenet. Det var kun sket hos 20 % af patienterne. Der skal derfor gøres en forbedringsindsats i de tilfælde, hvor der er svaret, at Braden-screening ikke er foretaget, men hvor det vurderes klinisk relevant. På undersøgelsesdagen drejede det sig om 22 % af patienterne, dvs. ca. hver 5. patient. Sidste år var tallet 33 %. Figur 3: Screeninger og relevans heraf. Vær opmærksom på, at der oftest vil være mere end 1 svar pr. patient, hvorfor antal svar overstiger antal patienter Screening udført pr. afsnit Som det ses af tabel 4 på næste side, er der variation i udførsel af screeninger mellem de enkelte afdelinger/afsnit. Tabellen skal læses om ovenstående figur 3, men her opgjort for alle afsnit. Den første (mørkegrønne) bjælke angiver andelen af patienter, hvor der er foretaget en indledende vurdering (hvilket i princippet bør være 100 %). Den indledende vurdering kan have 2 udfald; at der ikke skal foretages yderligere (lyseblåt) eller der skal foretages Braden-score (lysegrønt). Derfor kan der være flere svarmuligheder hos hver patient. Den mørkerøde bjælke angiver andelen af patienter, der ud fra en klinisk vurdering burde være tryksårsscreenet med Braden, men ikke er blevet det. Dette tal bør selvsagt være så minimalt som muligt. Der ses afsnit, der udelukkende udfører en indledende screening, men ikke følger videre op med Braden-score. 4

5 Udførelsen af tryksårsscreening kan være påvirket af, om der det pågældende tidspunkt er megen travlhed, f.eks. grundet mange patienter. Ortopædkirurgisk, afsnit for lindrende behandling og medicinsk modtagelse i Sønderborg, havde fuld belægning på undersøgelsestidspunktet, hvorimod der var færre patienter, end normeret i flere andre afsnit. I forståelsen af disse tal, skal der dog tages højde for, at der særligt i de kirurgiske afdelinger kan være indkaldt elektive patienter, som jo ikke indgår i undersøgelsen. Umiddelbart blev det dog vurderet, at sygehuset ikke var i en kritisk spidsbelastningssituation på undersøgelsesdagen. Antal pt. der indgår, kan ses i højre side. Figur 4: Screeninger udført pr.afsnit. Jo mindre (mørke) rødt, desto bedre Overensstemmelse mellem patientens mobiliseringsgrad og valg af madras? Der er i foråret 2018 konstateret en stor stigning i forbruget af vekseltryksmadrasser, særligt på Aabenraamatriklen. Denne stigning kan dog ikke genfindes i fund ved prævalensundersøgelsen, hvor andel af patienter på vekseltryksmadraser har ligget helt stabilt gennem årene. Der var på undersøgelsesdagen 83 trykaflastende madrasser i brug, fordelt på 69 vekselstryksmadrasser, 4 specielle smertemadrasser og 10 viskoelastiske topmadrasser. 6 patienter blev via Bradenscore kategoriseret til høj risiko, og de var alle korrekt lejret på vekseltryksmadras. 5

6 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ligger patienten på trykaflastende underlag? 69% 64% 66% 64% 36% 34% 34% 31% 2% Ja Nej Ved ikke Figur 5: Forbrug af trykaflastende underlag over tid Det er udtryk for ressourcemæssig bevidsthed, at der kun tages madrasser i brug, når nødvendigt. Bradenscore, skal sammenholdt med personalets kliniske blik og faglighed, hjælpe med at kategorisere patientens tryksårsrisiko og dermed behov for madrasvalg. Målet er at sikre Rette patient, på rette madras på rette tidspunkt. Alligevel ses i nogle afdelinger stor diskrepans mellem antallet af vekselstryksmadrasser der er i brug sammenlignet med, hvor mange af disse patienter, der er vurderet vha. Braden.-score, idet kun 32 af de 83 patienter, der var lejret på andet end standardmadrasser, var screenet. Dette kan muligvis medføre et overforbrug. Desuden skal man løbende tage stilling til det fortsatte behov for en vekselstryksmadras. Der var ved undersøgelsen 3 oppegående patienter, der alligevel havde vekselstryksmadras, hvilket også kan være udtryk for spild. En (kommende) MTV-rapport fra OUH peger på, at patienterne foretrækker topmadrasser fremfor vekseltryksmadrasser, så også af hensyn til patienterne, skal vekselstryksmadrasser kun bruges, når nødvendigt. Vekseltryksmadras Viskoelastisk skummadras (Tempur) Anden trykaflastning I alt forbrug Fælles Akut Modtagelse ,5% 1 Ældresygdomme ,6% 5 Mavetarm-sygdomme (Med. Aa) ,4% 0 Hjertesygdomme ,6% 3 Ortopædkirurgi ,0% 8 Kirurgi - sengeafsnit A ,0% 1 Kirurgi - sengeafsnit B ,2% 1 Intensiv, Aabernaa ,4% 2 Intensiv, Sønderborg ,8% 2 M41 - Lunge- og Kræftsygdomme ,2% 4 M42 - Lunge- og Kræftsygdomme ,4% 0 M14 - Diabetes, hormon og nyre ,4% 2 Medicinsk Modtagelse ,8% 1 Dagkirurgi sengeafsnit ,6% 0 Hjerne- og Nervesygdomme ,0% 2 Urinvejskirurgi ,8% 0 I alt Braden screenet? 6

7 2.4. Trykskader ved inspektion den Ved prævalensundersøgelsen løfter man dyner og inspicerer patienternes hud for tryksskader. Ved efterfølgende at se i journalen, vurderes om trykskaderne er opstået under indlæggelsen på Sygehus Sønderjylland eller patienten er indlagt hermed. Det forudsætter dog, at patienternes hud er beskrevet ved indlæggelsen, hvilket ikke altid er tilfældet. Da 2 patienter ikke ville have inspiceret deres hud, er det samlede antal patienter, der indgår i de følgende beregninger tilpasset (n = 245). Ved inspektion af patienternes hud, blev der på undersøgelsesdagen identificeret trykskader hos 26 patienter, hvoraf 4 patienter kun havde trykspor, dvs. 22/245 patienter havde en trykskade kategori 1-4. Nogle patienter havde mere end én trykskade. Dette tal er lavere end ved undersøgelsen sidste år, hvor 38/256 havde trykskader kategori Trykskader ved indlæggelsen forekomst og fordeling Der var 11 patienter med trykskader ved indlæggelsen, nogle patienter havde flere skader, også alvorlige. En patient kom dog ikke hjemmefra, men var var overflyttet fra anden afdeling på SHS, og trykskaden kan derfor være pådraget under indlæggelse på Sygehus Sønderjylland. Figur 6 Patienter med trykskader (kategori 1-4) ved indlæggelse, april 2018 (i alt 11 ptt.) Afsnit/ Placering og kategori af trykskade Indlagt fra Hæle Os sacrum Trochanter Skulderblade Medicinsk udstyr Andet sted Dagkirurgi sengeafsnit Hjemmet Kategori 1 Hjerne- og Nervesygdomme Hjertesygdomme Hjertesygdomme Hjemmet/plejehjem via FAM/AMVA Kategori 4 Hjemmet/plejehjem via FAM/AMVA Hjemmet/plejehjem via FAM/AMVA Kategori 1-2 Kategori 1 (nates) Intensiv, Sønderborg Anden afd. SHS Kategori 1 Kategori 1 Urinvejskirurgi Hjemmet (nates) Urinvejskirurgi Hjemmet Kategori 2 Kategori 2 Kategori 2 Kategori 2 Ældresygdomme Hjemmet/plejehjem via FAM/AMVA Kategori 1 Kategori 1 Fælles Akut Modtagelse Hjemmet Kategori 1 Fælles Akut Modtagelse Hjemmet Kategori 2 Kategori 2 Kategori 1 Fælles Akut Modtagelse Aflastnings-plads Kategori 2 Kategori 3 Figur 7: Fordeling af trykskader ved indlæggelsen Kategori 2 (KAD) Kategori 2 (albue) Trykskader påført under indlæggelse forekomst og fordeling Der var hos 11 patienter angivet, at trykskaden var påført under indlæggelsen. Da 1 patient med tryksår ved indlæggelsen, ikke var indlagt fra hjemmet, men overflyttet fra en anden afdeling på SHS, kan det derfor dreje sig om 12 patienter, der har udviklet tryksår under indlæggelsen. 7

8 Patienter, der har udviklet trykskade under indlæggelsen, april 2018 (i alt 11 ptt.) Afsnit /Placering og kategori af trykskade Os sacrum Trochanter Tryk fra medicinsk udstyr Fælles Akut Modtagelse Kategori 1 (Scrotum, kath. slange) Hjertesygdomme Kategori 2 M41 - Lunge- og Kræftsygdomme Kategori 1 M41 - Lunge- og Kræftsygdomme Kategori 1 M42 - Lunge- og Kræftsygdomme Kategori 1 (Øre, iltslange) M42 - Lunge- og Kræftsygdomme Kategori 1 Intensiv, Aabenraa kategori 2 (øjenbryn efter bugleje) Ældresygdomme Kategori 1 Ældresygdomme Kategori 2 Ældresygdomme Kategori 2 Ældresygdomme Kategori 2 Figur 8: Fordeling af tryksår opstået under indlæggelse Fund skal ses i lyset af forskel i casemix. Ældre, immobile, medicinsk komplekse patienter vil have en øget risiko for tryksår. Det er tydeligt, at det særligt er på os sacrum at patienterne har udviklet trykskader, dvs. tegn på rygleje. Der ses desuden tryk fra medicinsk udstyr Der er ved denne undersøgelse hverken fundet hælsår eller trykskader ved skulderblade, hvilket er ret atypisk. Man kan dog ikke udelukke at der var registreret flere skader, såfremt hudinspektionerne systematisk var foretaget af et eksperthold Andre hudskader På undersøgelsesdagen blev der yderligere registreret nogle hudskader, som ikke var forårsaget af tryk, og som derfor ikke er talt med i prævalensresultatet, men alligevel bør omtales, da hudskaderne vurderes at være forebyggelige. Bledermatitis: 7 patienter havde udviklet bledermatitis, som er en smertefuld hudlæsion som følge af påvirkning fra urin eller afføring.bledermatitis vil altid være overfladisk, diffust, med uregelmæssige kanter og findes i bleområdet. Hudproblemer ved inkontinens forebygges og behandles med barrierecreme og hyppigt bleskift. Skadet hud øger risikoen for udvikling af tryksår. Operationsskader: Der er identificeret at patienter ofte udvikler bulladannelse/hudafskrab i forbindelse med totalhoftealloplastik- operationer. Patienterne udvikler en slags "brandsår" på nates på den side, hvor pt. opereres. Der er en formodning om, at det er kombination af anvendelse af jod som desinfektion og antibakteriel hudbarriere film, som forårsager skaden. Ved prævalensundersøgelsen var der 1 patient med en sådan hudlæsion. 8

9 3. Resultater prævalens for trykskader Med udgangspunkt i fundene på undersøgelsesdagen, kan nedenstående prævalens beregnes. Der er lavet en sammenligning med forrige år, med det forbehold, at prævalesundersøgelser skal betragtes som en tværsnitsundersøgelse og dermed giver et øjebliksbillede. Samlet prævalens trykskader (inkl. Trykspor) Samlet prævalens tryksår kat. 1-4 Nye påførte trykskader (inkl. Trykspor) Nye påførte tryksår kategori (n= 245) 9, 8 % 8,3 % 15,6 % (40 ptt) 10,6 % (26/245 ptt.) Ikke opgjort 6,6 % 14,8 % (38 ptt) 8,9 % (22/245 ptt.) 5 % 5,4 % - 6,2 % 5,7 % (14/245 ptt.) 7-11 % Ikke opgjort 3,6 % -5 % 4,5-4,9 % (11-12/245 ptt.) 3.1. Er vi blevet bedre eller dårligere til at forebygge tryksår på SHS? Resultatet fra undersøgelsen i 2017 var alarmerende, idet der både blev fundet en markant højre forekomst af tryksår på sygehuset, sammenlignet med tidligere undersøgelser, men der var også er sket en stigning af skader der var opstået under indlæggelse på sygehuset. Ved denne undersøgelse er forekomsten af tryksår den pågældende dag, målt til et lavere niveau, sammenlignet med året før. I alt 22 patienter havde tryksår, hvoraf mindst halvdelen var påført under indlæggelsen. Dertil var der 8 patienter med andre forebyggelige hudskader. Det er glædeligt at der er målt en lavere forekomst af tryksår i forbindelse med prævalensundersøgelsen, og samtidig ses, at flere patienter bliver risikovurderet for tryksår. Resultatet i 2018 er dog stadig lidt højere end i Målet må derfor være, at bringe forekomsten af sygehuspåførte trykskader yderligere ned. 9

10 DEL 2 Afdelingssygeplejerskernes besvarelser (spørgeskemaundersøgelse) Alle sygeplejefaglige frontlinjeledere, dvs. afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker i afdelinger uden afdelingssygeplejersker, fra de afsnit/afdelinger, der indgik i prævalensundersøgelsen, blev i forbindelse med undersøgelsen bedt om at komme med deres vurdering af kvaliteten af den tryksårsforebyggende indsats i egen afdeling, herunder mulige barrierer og forslag til forbedringer. Spørgeskemaet var pilottesten og tog 5-10 minutter at udfylde. Der var 16 mulige respondenter, der kom 14 besvarelser, hvoraf 2 kom fra samme afdeling (med 2 afdspl.), dvs. svar fra 13 afsnit/afdelinger. Der var 2 besvarelser uden angivelse af afdeling, så de 3 afdelinger, der ikke har besvaret, kunne ikke efterfølgende identificeres. 1. De sygeplejefaglige frontlinje-lederes vurdering af kvaliteten Spørgsmål: Hvordan vil du som sygeplejefaglig leder beskrive kvaliteten af den tryksårsforebyggende indsats i afdelingen? Størstedelen af lederne angiver således, at kvaliteten i høj eller meget høj grad er tilfredsstillende. Spørgsmål: Hvilke barrierer vurderer du, er de væsentligste til, at du ikke oplever kvaliteten som 'i meget høj grad tilfredsstillende'? Her var mulighed for at angive flere svar. Som venteligt var manglende ressourcer den årsag, flest angav som en barriere. Det var interessant at lederne vurderer, at personalet har manglende interesse eller prioritering af tryksårsforebyggelse, som ellers må betragtes som et af sygeplejens kerneområder. Manglende viden og lederens manglende opfølgning blev også angivet som væsentlige barrierer. 10

11 Spørgsmål: Hvor drøftes arbejdet med tryksårsforebyggelse i afdelingen (angiv gerne flere svar) Som det fremgår, er det særligt ved tradit og konferencer, at tryksårsforebyggelse drøftes. Der ses udviklingspotentiale i at afdelingsledelserne får fokus på tryksårsforebyggelse i forbindelse med genba walk i sengeafsnittene. 2. Implementering af tryksårsindsatserne Spørgsmål: Udføres der Ugentlig sikkerhedsscreening i din afdeling? 3/14 ledere angiver at Ugentlig sikkerhed screening er helt implementeret. Andre afdelinger er godt på vej. 1 afdeling udfører det ikke, og 1 afdeling (FAM) er ikke relevant. 11

12 Spørgsmål: Deltager du som afdelingssygeplejerske selv i de ugentlige sikkerhedsscreeninger? 3/12 ledere deltager fast i den ugentlige sikkerhedsscreening. 4/12 deltager aldrig eller sjældent. Spørgsmål: Opgøres der Dage siden sidste tryksår i din afdeling? 7 /13 ledere angiver at Dage siden sidst høj grad eller meget høj grad er implementeret. Er ikke relevant i FAM Spørgsmål: Deltager du som afdelingssygeplejerske selv ved ajourføring af Dage siden sidste? 8 ledere deltager altid eller ofte ved ajourføring af Dage siden sidst. 5 ledere deltager aldrig eller sjældent, og 1 er ikke relevant. 3. Afdelingssygeplejerskernes forbedringsforslag (citater, efterfølgende grupperet efter tema) Brug af kvalitetskoordinator: vi har nu fået ansat en kvalitets og udviklingssygeplejerske, så vi skal i gang med screeningerne hurtigst mulige - der har simpelthen ikke været ressourcer til at gennemfører før, da vi har lagt med overbelægning i afdelingen Vi har sammen med kvalitetsansvarlig xx lavet en plan om at hun i første omgang kommer her over på afdelingen en gang om ugen og laver de screeninger der skal laves. VI forventer at vi fra 1. juni selv vil være i stand til dette da vi personalemæssigt vil kunne udføre opgaven på tilfredsstillende vis. 12

13 Ledelse på banen (herunder prioritering af kerneområde) Mere fokus ledelsesmæssigt. Italesættelse fra ledelsens/nøglepersons side mere Det er så specifikt sygeplejerskens ansvarsområde og en solid indikator. Kvaliteten på dette område styrkes, ved at den enkelte sygeplejerske kan principperne udenad som den lille tabel. Det skal være en præcent viden som helt naturligt udøves ved enhver given lejlighed. For at nå dertil, skal det gøres nærværende og eksplicit og der skal være støttende, vejledende og anerkendende opfølgning på indsatsen Hvis der var sygeplejersker nok til at have tildelt patientpleje og en sygeplejerske kun havde 3-4 patienter i hænderne, så var der både et andet ejerskab / stolthed omkring opgaven og en helt anden tid til at når de ting der ligger i midten og nedefter, på prioriterings-listen Undervisning Undervisning lokalt / SHS niveau Ift behandling, pleje, forebyggelse Undervisning i forebyggelsesmidler/remedier. (Madras mv) Evt. studiebesøg på andre afsnit andre sygehuse - hvad gør man der? Temaundervisning om tryksår på SHS samt lokalt - også ift. hjælpemidler/trykaflastende midler. Dokumentation (Cetrea) Bedre overblik i Cosmic - synliggørelse. Fælles indsats på SHS ift. hvor dokumentation på Cetrea. (Enkelte afd. anvender - hvordan ensrette, når pt ofte flyttes i sengeslange?) 4. Samlet konklusion Ud af 245 voksne indlagte patienter den 25.april 2018, var den samlede forekomst af tryksår kategori 1-4 på 8,9 %. Medregnes også trykspor, er det hver 10.patient, der har udviklet eller har tegn på mulig trykskadeproblematik. Fordelingen af trykskader viser, at patienterne særligt udvikler tryksår på os sacrum, dvs. opstået ved rygleje. Ved denne undersøgelse blev der fundet patienter, der havde udviklet tryksår under indlæggelse på SHS, svarende til en prævalens på knap 5 %. Tallet er således lavere end forrige år, men stadig højere end i 2016, og målsætningen må fortsat være at minimere antallet mest muligt. Der ses endvidere patienter med hudproblemer, primært bledermatitis. Tryksårsscreening i sig selv forebygger ikke tryksår, man via screeningen kan der dels rettes opmærksomhed på tryksårstruede patienter, og Braden score kan understøtte og sætte retning i forhold til relevante tiltag til tryksårsforebyggelsen. Undersøgelsen afdækkede en forbedring i systematikken ift. screening af patienterne efter genindførsel af ugentlige patientsikkerhedsscreeninger (som reelt blot er en kontrol af, om man følger retningslinjen med tryksårsscreening og følger korrekt op på patienter i risiko). Der er dog fortsat plads til forbedringer, idet hver 5. patient ikke screenes med Braden, selvom klinikerne vurderer, at det ville være relevant. Der ses dog variation mellem afdelingernes implementering heraf. Prævalens for tryksår på de danske hospitaler varierer, men det er vist, at det er muligt at reducere antallet af tryksår betragteligt (til 3-5 %) ved at systematisere og prioritere tryksårsforebyggelse, f.eks. ved at implementere elementerne fra Tryksårspakken og ved ansættelse af tryksårssygeplejersker på sygehuse (5). I forbindelse med genindførsel af registrering af Dage siden sidste tryksår, er der kommet mere fokus på at drage læring af de påførte skader, og der sker også en højere grad af rapportering af UTH herom. Der synes således en generelt større opmærksomhed på forekomst af og forebyggelse af tryksår, men det varierer fra afsnit til afsnit, hvor systematisk der er arbejdet med at højne kvaliteten i den tryksårsforebyggende indsats det sidste år og hvor involveret frontlinjelederen er involveret heri. I afdelingssygeplejerskernes besvarelser ses, at der er nogle barrierer ift. tryksårsscreening og forebyggelse i afdelingerne, bl.a. ressourcer og prioriteringer. Der peges som forbedringstiltag bl.a. på mere ledelse og mere undervisning. 13

14 5. Opfølgning på indsatser i handleplanen fra 2017 Indsats/mål I 2017 (uddrag) Status 2018 Re-implementering af Dage siden sidst og Ugentlig sikkerhedsscreening. Klinikkerne følger op på egne data Venderegime, brug af P-skive Implementering af daglig hudtjek hos patienter i tryksårsrisiko. Kontrol af kvaliteten af de viskoelastiske madrasser på sygehuset. Kompetenceudvikling: - Temadag - Simulationstræning ved sengen - Lokal læring ved opståen af tryksår Indført i efteråret Der er variation i implementeringsgraden. Nogle afdelinger har opnået 100 % målopfyldelse i tryksårsscreening i over 10 uger, og er ophørt med Ugentlig sikkerhedsscreening. Andre er ikke kommet rigtigt i gang. Resultater er indført i kvalitetsrapport og skal efterspørges til Genba walk. Kan fortsat udvikles. Synes ikke systematisk implementeret? Ved tradit ses sjældent dokumentation for udført hudtjek En afdækning viser, at madrasserne kvalitet ikke er tilstrækkelig, og der er iværksat en udskiftningsplan (maj 2018). Der er nedsat en tværfaglig madrasgruppe. Temadag aflyst pga. manglende tilmeldelser Simulationstræning/forflytningsvejledning ikke iværkssat De steder, der registreres Dage siden sidst ses øget opmærksomhed på årsag til opståen af tryksår og drøftelse af forebyggelsesmuligheder. Læringen kan understøttes ved ledernes tilstedeværelse under sikkerhedsscreening/dage siden sidst. 8. Referencer: 1. Regional retningslinje (er under revision): Tryksår- forebyggelse Temarapport om tryksår. Patientombuddet, 14. maj Systematisk indsats kan give færre tryksår, Sygeplejersken 2015 ; (9) : Tryksårspakken. Patientsikkert Sygehus. 5. Fag og Forskning 02/2018: De fleste tryksår kan forebygges. Trialog 8. Handleplan 2018 se næste side 14

15 Nr. Problem Indsats/mål: Ressourcer Ansvarlig Deadline Opfølgning 1 22 patienter har ved prævalensundersøgelsen én eller flere trykskader (Samlet prævalens 8,9 %). Hos patienter er skaderne udviklet under sygehusindlæggelsen. Skaderne er primært lokaliseret på os sacrum + tryk efter medicoteknisk udstyr 2 Slidte standardmadrasser, lav beholdning af viskoelastiske madrasser (topmadrasser) og stort forbrug af vekselstryksmadrasser At nedbringe prævalensen til under 3,5 % (opstået under indlæggelsen) Implementering af daglig hudtjek hos patienter i tryksårsrisiko. Identificere andre trykrelaterede risici i klinikken (iltslanger etc.) og sikre forebyggelse af tryk heraf. Samarbejde med kommuner ( I sikre hænder mellem kommuner ) om rettidig og klar kommunikation mellem sektorer ift. trykudsatte patienter. Øge personalets kompetence (tryksårsforbyggelse, hudproblemer, forflytning, korrekt brug af madrasser) Ansættelse af tryksårsspl. På SHS Bedre mobilisering og stillingsskifte Venderegime, brug af P-skive Tættere samarbejde terapeuter/plejepersonale om mobilisering af patienter i risiko for tryksår Ledelsesmæssig opbakning, prioritering og efterpørgsel Ledere Madras-gruppe, kvalitetsnøglepersoner, sårspecialister, forflytningsinstruktør, Udvalget for Patientsikkerhed og Kvalitet, Regional tryksårsgruppe Tværsektoriel tryksårsarbejdsgruppe under Patientforløbsudvalget Rette patient på rette madras på rette tidspunkt Madras-gruppe Optimering af madrassituationen på SHS, herunder (bestående af økonomi, muligheder for viskoelastiske madrasser til service, kvalitet, terapi og patienter i middelrisiko kliniske afd) Løbende kvalitetskontrol af standard- madrasser Velovervejet valg af madrasser i afdelingerne Direktion og Afdelingsledelser/ afsnitsledere Ressourcepersoner og relevante udvalg Direktion i samarbejde med Serveafdeling og Økonomi Maj 2019 Maj 2019 Dage siden sidst Tradit Prævalensunder søgelse april 2019 Opfølgning om patienterne har rette underlag via stikprøver i afdelingerne (efter indkøb madrasser) 3 Variation i systematikken og indsatsen Ledelsesmæssig opbakning, prioritering og efterpørgsel Implementering af indsatser, så alle kommer i mål Bruge metoder fra Den Syddanske Forbedringsmodel Kick off seminar for ledere september 2018 Direktion og Afdelingsledelser/ afsnitsledere (Eva Nielsen projektejer) Oktober 2018 Genbawalks Kontaktdirektør møder 11

16 12