Under henvisning til udbudsbekendtgørelse 2016/S fremsendes, på vegne af Dragør Kommune, udbudsmaterialet vedrørende ovennævnte sag.

Transkript

1 Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C T: [+45] Tilbudsgiver Att. Baunegårdsvej 73A DK-2900 Hellerup T: [+45] info@bascon.dk Hellerup, den 12. maj 2016 Ny svømmehal i Dragør Kommune Udbudsbrev, totalentreprise Under henvisning til udbudsbekendtgørelse 2016/S fremsendes, på vegne af Dragør Kommune, udbudsmaterialet vedrørende ovennævnte sag. Udbuddet Udbuddet omfatter totalentreprise i forbindelse med projektering og opførelse af en ny svømmehal i Dragør Kommune. Udbuddet gennemføres efter de bestemmelser, der er gældende i henhold til EUdirektiv 2014/24/EU af 26. februar 2014, udbudsdirektivet efter reglerne om udbud med forhandling. Det kan til jeres orientering oplyses, at bygherre har bedt følgende 5 tilbudsgivere om at afgive tilbud på opgaven: Team 1 Totalentreprenør Underrådgivere Team 2 Totalentreprenør Underrådgivere Team 3 Totalentreprenør Underrådgivere Team 4 Totalentreprenør Underrådgivere Team 5 Totalentreprenør Underrådgivere 1 / 3

2 Udbudsmaterialet Udbudsmaterialet omfatter: 01 Nærværende udbudsbrev, dateret d. 30. august Dokumenter og tegninger iht. dokumentfortegnelse, dateret d. 12. maj 2016 Tilbuddet skal ud over ovenstående materiale baseres på eventuelle efterfølgende udsendte rettelser og tilføjelser. Udbudsgrundlaget er tilgængeligt på Bascons hjemmeside Udbud Bascon Bygherrerådgivning Tilbudsgiver opfordres til at sikre sig, at udbudsmaterialet, som hentes fra Bascons hjemmeside, er fuldstændigt. Forespørgsler Alle spørgsmål skal stilles skriftligt og bør starte med en entydig reference til, hvilket eller hvilke afsnit i udbudsmaterialet spørgsmålet vedrører. Eventuelle spørgsmål vedrørende udbudsmaterialet skal rettes til: Bascon A/S Att.: Bjørn Westen Rasmussen bra@bascon.dk Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet vil blive besvaret i form af udsendelse af rettelsesblade, efterhånden som spørgsmålene indløber. Alle spørgsmål, der er modtaget senest d. 25. november 2016, kl , vil blive besvaret senest d. 28. november Spørgsmål modtaget efter d. 25. november 2016, kl vil blive besvaret, såfremt det er muligt fra ordregivers side at besvare disse senest d. 28. november Orienteringsmøde Der afholdes orienteringsmøde: Tirsdag den (dato og tid udmeldes senere) 2016 Orienteringsmødet afholdes på Dragør Rådhus I forbindelse med orienteringsmødet vil der være mulighed for at besigtige eksisterende bygningskompleks (Hollænderhallen) og byggefelt. Tilmelding til orienteringsmødet med angivelse af antal deltagere skal elektronisk sendes til: Bascon A/S Att.: Bjørn Westen Rasmussen bra@bascon.dk Tilmelding til orienteringsmødet skal være modtaget senest d. xx. oktober / 3

3 Aflevering af tilbud Licitationen afholdes på bygherrens adresse: Dragør Kommune Rådhuset Kirkevej Dragør den 4. november 2016, kl Tilbud og tilbudsprojekt afleveres i henhold til konkurrencebetingelser afsnit 3. Præsentation og første forhandling Efter aflevering af tilbud ønsker bygherren en præsentation af forslag til opgavens løsning og forhandling i henhold til konkurrencebetingelserne. Alene tilbudsgivere, der har afgivet konditionsmæssigt tilbud, vil have mulighed for at deltage. I inviteres til præsentation og første forhandling. Præsentation og forhandling finder sted den (dato og tid udmeldes senere) 2016 hos: Dragør Kommune Rådhuset Kirkevej Dragør I bedes melde tilbage med accept og oplyse om, hvor mange deltagere I kommer med til præsentationen. Med venlig hilsen Bascon A/S Bjørn Westen Rasmussen Projektleder, ingeniør 3 / 3

4 Konkurrencebetingelser Ny svømmehal ved Hollænderhallen Dragør Kommune 12. maj 2016

5 Konkurrencebetingelser Indholdsfortegnelse 1 Orientering om overordnede forhold Indledning og formål Grundlag for afgivelse af tilbud Vilkår for deltagelse Deltagere Vedståelse Alternative tilbud Forbehold (til aftalemæssige forhold) Vederlag Krav til tilbud Tilbud Aflevering Tilbudsprojekt tilbudsbilag Projektbeskrivelse tilbudsbilag Beskrivelse af, hvilke ekstra funktioner der er indarbejdet i det tilbudte projekt tilbudsbilag Procesbeskrivelse tilbudsbilag Vurdering af drift og vedligeholdelsesomkostninger tilbudsbilag Redegørelse for organisation tilbudsbilag Forslag til tidsplan tilbudsbilag Vurdering af tilbud Tildelingskriterium Underkriterier Arkitektur og teknik Proces, organisation og samarbejde Økonomi Forhandling Præsentation og første forhandling Eventuelt revideret tilbud Vurdering og videre forløb Kontraktindgåelse / 10

6 Konkurrencebetingelser 1. Orientering om overordnede forhold 1 Orientering om overordnede forhold 1.1 Indledning og formål Dragør Kommune planlægger at opføre en ny svømmehal på et areal mellem Hollænderhallen og Kirkevej. Den ny svømmehal skal placeres nordøst for og i tilknytning til det eksisterende bygningskompleks. Der henvises i øvrigt til byggeprogrammet. 1.2 Grundlag for afgivelse af tilbud Grundlaget udgøres af udbudsmaterialet oplistet i udbudsbrevet. Det forudsættes, at tilbudsgiverne inden aflevering af tilbud med tilhørende tilbudsprojekt har gjort sig bekendt med forholdene på stedet. 2 Vilkår for deltagelse 2.1 Deltagere Der afholdes prækvalifikation, hvor der udvælges op til 5 totalentreprisekonstellationer. De udvalgte totalentreprisekonstellationer vil fremgå af udbudsbrevet, der fremsendes ved opstart af tilbudsfasen. 2.2 Vedståelse Tilbudsgiver skal vedstå tilbuddet i 6 måneder fra licitationsdagen. 2.3 Alternative tilbud Der modtages ikke alternative tilbud. 2.4 Forbehold (til aftalemæssige forhold) Tilbudsgiverne opfordres til at afstå fra at tage forbehold, herunder standardforbehold og andre faglige forbehold. Såfremt tilbudsgiver opfatter vilkår i udbudsgrundlaget som uacceptable eller uhensigtsmæssige, opfordres tilbudsgiver til at stille spørgsmål hertil frem for at tage forbehold. Dragør Kommune vil herefter tage stilling til, om der skal foretages ændringer i udbudsgrundlaget. Ved forbehold forstås totalentreprenørens eventuelle forbehold overfor aftalemæssige forhold i særlige betingelser. Følgende i Standardforbehold for totalentreprise af maj 2008 anførte forbehold, som fremgår af nedenstående punkter, accepteres og er anført i dokumentrækkefølgen under tilbudslistens pkt. 2: Punkt 3 2. afsnit i pkt. 5 (Udover. 9.) Punkt Vederlag Til hver af de indbudte tilbudsgivere i totalentrepriseudbuddet, der afleverer et konditionsmæssigt forslag/tilbud, ydes et vederlag på kr ekskl. moms i henhold til ABT 93 2, stk. 6. Det vederlag, der tilfalder den tilbudsgiver, som får overdraget totalentreprisen, fradrages ved første udbetaling ligeledes i henhold til ABT 93 2, stk / 10

7 Konkurrencebetingelser 3. Krav til tilbud 3 Krav til tilbud 3.1 Tilbud Tilbuddet skal bestå af udfyldt tilbudsliste med tilhørende tilbudsbilag 1 7 samt et evt. følgebrev. Tilbuddet skal være på dansk, dog accepteres teknisk dokumentation på engelsk, tysk, svensk eller norsk Aflevering Tilbudsliste og evt. følge brev afleveres i separat A4-mappe Tilbudsbilag 1-7 afleveres i A3-mappe. Tegninger i bilag tilpasses i målestoksforhold til A3-mappe, målestoksforhold noteres på tegningerne. Der skal afleveres 8 stk. A3 mapper. Der afleveres et sæt plancher (max 3 stk. A0) med tegninger i tilbudsbilag 1 og relevante beskrivelser efter tilbudsgivers vurdering, til brug for evaluering af tilbud. Det samlede tilbud afleveres digitalt på usb Tilbudsprojekt tilbudsbilag 1 Tilbudsprojektet skal som minimum indeholde følgende materiale: Situationsplan visende bygge- og anlægsarbejder omfattet af nærværende udbud i mål 1:500 Plandiagram, som viser svømmehallens samspil med omgivelserne herunder sammenhæng med Hollænderhallen, St. Maglebys Skoles udearealer, parkeringspladsen syd for og sportsarealet øst for. I diagrammatisk form skal planen vise bevægelser for bløde trafikanter i hele området, kontakten mellem svømmehallens indre og omgivelserne samt eventuelle idéer til placering/styrkelse af byrum omkring svømmehallen (byrum er udenfor nærværende udbud) Etageplaner i mål 1:200 Snit og facader i mål 1:200 Delsnit i mål 1:50 Planer af omklædning I, omklædning II og indgangsparti/foyer i mål 1:50 1 rumlig fremstilling udefra og 1 rumlig fremstilling indefra Projektbeskrivelse tilbudsbilag 2 Der ønskes en kortfattet beskrivelse, som supplerer tegningsmaterialet med oplysninger om forslagets arkitektoniske kvaliteter, herunder hvorledes samspillet mellem Hollænderhallen og den nye svømmehal vil fremstå. Der ønskes en redegørelse for tilbudsprojektets samlede hoveddisposition og for tilbudte principper for tekniske anlæg og installationer, herunder oplysninger om Idé og hoveddisposition Arkitektur og hovedgreb Samspil med Hollænderhallen Byggetekniske principper Materialevalg Tekniske anlæg Tekniske installationer Drifts- og vedligeholdelsesmæssige forhold Bassinudstyr Inventar Arealopgørelse 4 / 10

8 Konkurrencebetingelser 4. Vurdering af tilbud Samt øvrige relevante oplysninger Beskrivelse af, hvilke ekstra funktioner der er indarbejdet i det tilbudte projekt tilbudsbilag 3 Beskrivelsen skal redegøre for, hvilke af de, i funktionskravenes afsnit 2.3.2, ønsker til funktioner der er indarbejdet i det tilbudte projekt Procesbeskrivelse tilbudsbilag 4 Procesbeskrivelsen skal tage udgangspunkt i den aktuelle opgave. Procesbeskrivelsen udarbejdes på baggrund af opgavebeskrivelsen i udbudsmaterialet og supplerer denne med totalentreprenørens forslag til den konkrete løsning af opgaven. Tilbudsgiverens procesbeskrivelse skal indeholde: Beskrivelse af procesforløbet i hovedfaser med forslag til, hvordan bygherre, myndigheder, andre rådgivere og leverandører inddrages, herunder forslag til styring af tid og milepæle/beslutninger for hver hovedfase Konkrete tiltag til fremme af samarbejde En redegørelse for, hvorledes tilbudsgiveren ser projektets væsentligste problemstillinger og udfordringer, samt forslag til, hvorledes disse imødegås Forslag til risikostyring og styring af økonomi for opgaven Vurdering af drift og vedligeholdelsesomkostninger tilbudsbilag 5 Tilbudsbilag 5 skal indeholde tilbudsgivers bedste vurdering af udgiften til drift, i form af forbrug af el, vand og varme, af tekniske anlæg og installationer samt udvendig og indvendig vedligehold af det tilbudte projekt. Udgiften ønskes oplyst for det samlede anlæg for de første 5, 10, 15 og 30 år Redegørelse for organisation tilbudsbilag 6 Redegørelsen skal indeholde en organisationsplan, hvori der redegøres for opgavens fordeling mellem totalentreprenøren og dennes rådgivere/underleverandører samt placering og ansvar for nøglemedarbejdere. Specielt skal der redegøres for, hvilke nøglemedarbejdere der primært er katalysatorer for det daglige samarbejde med Dragør Kommune. Der skal ikke vedlægges CV for alle medarbejdere, som påtænkes anvendt, men alene for navngivne nøglemedarbejdere fra deltagerne i totalentreprenørens projektorganisation, dvs. nøglemedarbejdere fra totalentreprenøren og fra arkitekt- og ingeniørfirma. Specielt skal CV er redegøre for nøglemedarbejderens erfaring med totalentreprise og svømmehaller, evt. i form af et tillæg til nøglemedarbejderens standard-cv Forslag til tidsplan tilbudsbilag 7 Bygherrens overordnede krav til tidsplan fremgår af udbudstidsplanen. Totalentreprenøren skal udarbejde forslag til en detaljeret tidsplan for byggeriet i såvel projekteringsfasen som udførelsesperioden med markeringer af faseskift i projekteringsperioden og relevante milepæle i udførelsesperioden, herunder milepæle med forventede input og beslutninger fra Dragør Kommune. 4 Vurdering af tilbud Efter afholdt licitation vurderes de indkomne tilbud af Dragør kommune i samarbejde med Bascon. Brugerrepræsentanter vil blive inddraget i vurderingen af brugeroplevelsen i den nye svømmehal. 5 / 10

9 Konkurrencebetingelser 4. Vurdering af tilbud På baggrund af arbejdsgruppens arbejde udarbejder Plan og Teknik indstilling vedrørende tildelingsbeslutning, som forventeligt behandles på kommunalbestyrelsesmødet i februar/marts Tildelingskriterium Udbuddet sker i kvalitetskonkurrence, hvilket indebærer, at kriteriet for tildeling er "det økonomisk mest fordelagtige tilbud". Ved vurderingen anvendes en vurderingsmodel, der består af tre underkriterier, som indbyrdes vægtes således: Arkitektur og teknik 40 % Proces, organisation og samarbejde 20 % Økonomi 40 % Vurderingen af det enkelte underkriterium sker iht. en pointskala fra 0 til 10. Til vurdering af de kvalitative underkriterier, Arkitektur og teknik og Proces, organisation og samarbejde benyttes følgende skala: 10 point Bedst tænkelige 9 point Meget over middel 8 point Noget over middel 7 point Over middel 6 point Lidt over middel 5 point Middel 4 point Lidt under middel 3 point Under middel 2 point Noget under middel 1 point Meget under middel 0 point Netop acceptabelt Vurdering af økonomi er beskrevet i afsnit Underkriterier Arkitektur og teknik I vurderingen af arkitektur og teknik indgår oplysninger fra følgende tilbudsbilag: Tilbudsprojekt tilbudsbilag 1 Projektbeskrivelse tilbudsbilag 2 Ekstra funktioner i det tilbudte projekt tilbudsbilag 3 Tilbudsgivers vurdering af de første 30 års drifts- og vedligeholdsomkostninger tilbudsbilag 5 Vurderingen af underkriteriet arkitektur og teknik sker som en helhedsvurdering. Beskrivelse, tegninger og illustrationer af det tilbudte forslag til ny svømmehal vil blive bedømt på baggrund af en samlet vurdering i forhold til det i byggeprogrammet beskrevne, og hvorledes tilbudsgivers forslag afspejler, at tilbudsgiver har sat sig ind i projektet, så det er muligt at opnå de efterspurgte forventninger og ønsker, der er anført i udbudsmaterialet. Følgende elementer vil blive vægtet positivt ved vurderingen af arkitektur og teknik: Svømmehalen opleves lys, rummelig og med et behageligt bademiljø Svømmehallen fremtræder og opleves som et samlet anlæg, der bidrager til opnåelse af en afslappet stemning, hvor mennesker i alle aldersgrupper føler sig velkomne og godt tilpas Bygningen virker åben, imødekommende og i dialog med sine omgivelser God sammenhæng mellem personalefaciliteterne, bademesterkontor/administration og indgangsparti/foyer 6 / 10

10 Konkurrencebetingelser 4. Vurdering af tilbud Tilbudsgivers forslag har adgang til den nye svømmehal via Hollenderhallens indgangsparti/foyer som en åben direkte adgang og har karakter af en fælles adgang til både Hollænderhallen og svømmehallen Der er god plads omkring bassinerne til gang- og opholdsarealer, så der kan etableres områder til afslapning Der er generelt niveaufri adgang i hele svømmehallen Tilbudsgiver skal give forslag til svømmehallens indpasning i området herunder hvordan svømmehallens placering og ydre fremtræden kan medvirke til at skabe forbindelser og liv i området De tilbudte tekniske anlæg og installationer afspejler Dragør Kommunes krav opstillet i byggeprogrammet De tilbudte tekniske anlæg og installationer er af god teknisk kvalitet og er fremtidssikret Tekniske installationer er integreret på en måde, hvor de ikke virker dominerende eller skæmmende for bygningens udtryk De valgte materialers egenskaber og kvaliteter, herunder den forventede nedslidningsgrad Hvor mange ekstra funktioner der er indarbejdet i det tilbudte projekt Tilbudsgivers vurdering af de første 30 års drifts- og vedligeholdsomkostninger (validitet af) Proces, organisation og samarbejde I vurderingen af proces, organisation og samarbejde indgår oplysninger fra følgende tilbudsbilag: Procesbeskrivelse tilbudsbilag 4 Redegørelse for organisation tilbudsbilag 6 Forslag til tidsplan tilbudsbilag 7 Vurderingen af underkriteriet proces, organisation og samarbejde sker som en helhedsvurdering. Proces Beskrivelse af opgavens løsning bedømmes på baggrund af en samlet vurdering af beskrivelsen i forhold til den konkrete opgave, og hvorledes tilbudsgivers beskrivelse afspejler, at tilbudsgiver har sat sig ind i projektet og de risici, dette er forbundet med, så det er muligt at opnå de efterspurgte forventninger og ønsker, der er anført i udbudsmaterialet. Tilbudsgiver skal udvise forståelse for opgavens kompleksitet samt beskrive en realiserbar proces for opgavens løsning, særligt i forbindelse med myndighedsbehandling og interessentinvolvering. Tidsplanen skal være overskuelig og vise en forståelse for processer og tidsforløb for denne type opgave. Tilbudsgiver skal udvise en grundlæggende forståelse for opgavens risici samt beskrive brugbare håndteringer af disse risici i form af korrigerende eller forebyggende handlinger, der er udførlige. Organisation og CV er Vurderingen af tilbudsgiverens organisation og samarbejde sker ud fra, hvorvidt der i lyset af den udbudte opgave demonstreres en hensigtsmæssig og effektiv organisation med relevante kompetencer og høj kvalitet. Endvidere gennemføres en vurdering af sammenhængen mellem tilbudsgiverens organisation i forhold til den udbudte opgave og de tilbudte nøglemedarbejdere. 7 / 10

11 Konkurrencebetingelser 4. Vurdering af tilbud CV er bedømmes på grundlag af en samlet vurdering af medarbejdernes erfaring og kompetence, relevant for den pågældende opgaves størrelse og faglige indhold, samt i forhold til medarbejdernes placering i projektorganisationen Økonomi Til vurderingen af økonomi beregnes en konkurrencesum bestående af følgende delelementer: Samlet tilbudssum, jf. TBL pkt. 3 Kapitalisering af evt. forbehold, som er kapitaliserbare Pointtildeling for underkriteriet økonomi sker efter nedenstående matematiske formel. Der vil blive redegjort nærmere for pointtildelingen på orienteringsmødet, jf. udbudsbrevet. Samlet konkurrencesum Der tildeles point for pris efter nedenstående graf: Tilbud med en samlet konkurrencesum på kr. 60 mio. svarende til det budgetterede i henhold til byggeprogrammet, tildeles 8 point. For tilbud lavere end kr. 60 mio. gives 0,475 point ekstra pr. kr. 1,0 mio. op til 9,8 point, som gives for tilbud på kr. 56 mio. For tilbud lavere end kr. 56 mio. gives 0,02 point ekstra pr. kr. 1,0 mio. op til 10 point, som gives for tilbud på kr. 46 mio. og derunder. Der accepteres ikke tilbud med en samlet tilbudssum, der er lavere end kr. 46 mio. For tilbud højere end kr. 60 mio. fratrækkes 3,85 point pr. kr. 1,0 mio. ned til 0,3 point, som gives for tilbud på kr. 62 mio. For tilbud højere end kr. 62 mio. fratrækkes 0,02 point pr. kr. 1,0 mio. ned til 0 point, som gives for tilbud på kr. 77 mio. Der accepteres ikke tilbud med en samlet tilbudssum, der er højere end kr. 77 mio. 8 / 10

12 Konkurrencebetingelser 5. Forhandling 5 Forhandling Efter vurderingen af de modtagne tilbud efter ovenstående vurderingsmodel vil der blive indbudt til forhandlinger. Såfremt forhandlingerne kommer til at foregå i flere faser, vil reviderede tilbud (resultat af forhandlinger) blive vurderet efter ovenstående vurderingsmodel efter fasens afslutning. Det vil være et krav fra bygherren, at de nøglemedarbejdere, som er udset til at være primære katalysatorer for det daglige samarbejde, deltager i forhandlingsmødet/-møderne. Forhandling forventes gennemført efter følgende forløb. 5.1 Præsentation og første forhandling Alene tilbudsgivere, der har afgivet konditionsmæssigt tilbud, deltager. Første forhandlingsrunde har til formål at lade tilbudsgiver præsentere sit tilbud og sine idéer til opgavens løsning og organisation samt at præsentere projektets nøglemedarbejdere. Efter præsentationen kan de enkelte bestanddele i tilbuddet drøftes og forhandles. Bygherres faglige indtryk af rådgiverens nøglemedarbejdere vil sammen med oplysninger givet på mødet indgå i bedømmelsen af tilbuddet. 5.2 Eventuelt revideret tilbud Efter forhandlingsrunden kan bygherren vælge at udsende supplementsblad med angivelse af frist for fremsendelse af eventuelt revideret tilbud. Tilbudsgiver vil i så fald have mulighed for at tilrette sit tilbud, herunder både beskrivelser, CV er og tilbudte priser. Uanset afgivelse af andet eller tredje reviderede tilbud skal tilbudsgiver vedstå sine tidligere afgivne tilbud. 5.3 Vurdering og videre forløb På baggrund af resultatet af første forhandlingsrunde og eventuelle reviderede tilbud afgør bygherren, om der kan træffes et valg af tilbudsgiver på det foreliggende grundlag. I så fald gennemføres bedømmelsen. Såfremt der er behov for det, indkaldes til 2. forhandlingsrunde, idet antallet af tilbudsgivere inden forhandlingsrunden forventes reduceret til højst 3, dog under hensyntagen til den konkurrencemæssige situation. Efter en eventuel 2. forhandlingsrunde kan bygherre vælge at udsendes yderligere supplementsblad, ligesom en 3. forhandlingsrunde kan gennemføres inden den endelige bedømmelse og tildeling, såfremt bygherren finder behov for det. 6 Kontraktindgåelse Efter forhandlingerne er afsluttet iht. til den ved forhandlingernes begyndelse udmeldte procedure, vil vinderen af kvalitetskonkurrencen blive udpeget på grundlag af den ovenfor beskrevne vurderingsmodel. 9 / 10

13 Konkurrencebetingelser 6. Kontraktindgåelse Forinden acceptskrivelse kan udfærdiges, skal der ske en politisk behandling af projektet, hvilket forventes at finde sted på kommunalbestyrelsesmødet i februar/marts h:\36xxx\36383 dragør svømmehal, udbud af totalentreprise\07 prækvalifikation og udbud\udbudsmateriale\udsendt \konkurrencebetingelser docx 10 / 10

14 Byggeprogram Ny svømmehal ved Hollænderhallen Dragør Kommune 12. maj 2016

15 Dragør Kommune Byggeprogram Ny svømmehal ved Hollænderhallen Indholdsfortegnelse 1 Vision, Baggrund og Arkitektur Indledning Visionen Beskrivelse af området Det nye og det gamle samspil Arkitektur Opgaven Byggefelt Kapacitet i ny svømmehal Funktionsbaserede krav Krav til funktioner Ønsker til funktioner Myndigheder Planforhold Arkæologiske forhold Servitutter Myndighedskrav Gældende love, normer, vejledninger og anvisninger Funktionskrav indhold Generelle principper Funktionskrav svømmehal Stort bassin Øvebassin Varmtvandsbassin Handicaplift Funktionskrav øvrige funktioner Omklædningsfaciliteter brugere Omklædningsfaciliteter familie/handicappede/bevægelseshæmmede Omklædningsfaciliteter personale Toiletter i svømmehallen Depoter Bademesterkontor/administrationskontor Indgangsparti/foyer Aktivitetsområde Mødelokale/sekretariat og førstehjælpsrum Rengøringsrum Teknikrum Spiserum og køkken Byggetekniske forhold og krav Generelle kvalitets- og materialekrav Bæredygtighed Commissioning Jordarbejde, forurening og fundering Råhuskonstruktion Bassinkonstruktioner, promenadedæk m.m Bassinkonstruktion i stål Bærende konstruktioner i øvrigt / 58

16 Dragør Kommune Byggeprogram Ny svømmehal ved Hollænderhallen Bygningskomplettering Generelt Facader Tage Vinduer og yderdøre Indervægskomplettering Indvendige døre Gulvunderlag Trapper/ramper Overflader Generelt Vægge Gulve Trapper Lofter Tilgængelighed Låsesystem VVS Generelle funktions- og materialekrav Isolering Mærkning Afløbsanlæg Brugsvand Koldt vand Varmt brugsvand Opvarmning og varmeanlæg Sanitet og armaturer Miljø- og energimæssige forhold Ventilation Generelle funktions- og materialekrav Indeklima Anlæg for samlet bassinrum Anlæg for øvrige rum Omklædnings- og bruserum Møderum Toiletter Gangarealer, depotrum og sekundærrum Teknikrum Kemikalierum Miljø- og energimæssige forhold Vandbehandling Generelle funktions- og materialekrav Cirkulationssystemer Anlægsopbygning Anlægskapaciteter og dimensioneringskrav Kemikalieanlæg og dosering Sandfiltre Aktive kulfiltre Bundsugningsanlæg Miljø- og energimæssige forhold / 58

17 Dragør Kommune Byggeprogram Ny svømmehal ved Hollænderhallen 9 El, svagstrøm og belysning Generelle funktions- og materialekrav Forsyningsledning og tavleanlæg Føringsveje ledningsinstallationer Stikkontakter Belysningsanlæg Bassinrum Omklædningsrum Baderum Toiletter Gangarealer, depotrum, rengøringsrum, førstehjælpsrum og lignende Kontor/møderum Teknikrum Data installationer Telefon Access point (AP) Arbejdsstationer x-felt Højtaleranlæg Billetsystem Automatik Vandbehandlingsanlæg Ventilationsanlæg Brugsvandsanlæg Belysningsanlæg CTS-anlæg Generelt Kvalitet og udførelse Brugerflade, anlægsbilleder og alarmbehandling Funktionsbeskrivelser Idriftsættelse, dokumentation og aflevering Endvidere 1 års fri service af den samlede leverance. Vandbehandling Mærkning af CTS-installationer Alarmsystemer ADK CTV Lydforhold Efterklangstid Bassinrum for svømme-, øve- og varmtvandsbassin Øvrige rum Flystøj Inventar og særligt udstyr Bassinudstyr Inventar Skiltning Rengøringsudstyr Arbejder i Terræn Nedrivning Anlægsarbejder i terræn Parkering Byggeplads / 58

18 Dragør Kommune Byggeprogram Ny svømmehal ved Hollænderhallen 12.3 Støjende arbejder Drift og vedligehold Overflader og rengøring Drift og betjening Driftsplan Eksisterende forhold Bygninger Eksisterende svømmehal Hollænderhallen Ledninger i jord i byggefelt Geotekniske forhold og miljømæssige forhold (jordforurening) Tilslutningsmuligheder for El PDS Vand Kloak Varme Byggeorganisation Bilagsoversigt / 58

19 Byggeprogram 1. Vision, Baggrund og Arkitektur 1 Vision, Baggrund og Arkitektur 1.1 Indledning Dragør Kommune har siden nedlæggelsen af den kommunale svømmehal i 2011 haft et ønske om at få etableret en ny svømmehal. Kommunalbestyrelsen besluttede i 2015 at igangsætte et udbud af bygning af en ny svømmehal som et totalentrepriseudbud. En totalentreprenør opfører svømmehallen, mens Dragør Kommune ejer og driver svømmehallen. Den nye svømmehal skal sikre, at Dragør Kommune kan tilbyde kommunens borgere en aktivitetshal, som bl.a. består af følgende aktiviteter: skolesvømning, foreningssvømning, terapi, genoptræning, almindelig offentlig svømning og andre svømmehalsaktiviteter. 1.2 Visionen Dragør Kommune har et ønske om at etablere en ny svømmehal, som lever op til nutidens og fremtidens krav til såvel funktioner, attraktion og æstetik. Kommunen har hentet inspiration fra en række eksisterende svømmehaller, og her skal særligt Stevnsbadet fremhæves. Det er ambitionen, at svømmehallen skal tilbyde gode rammer for svømmeundervisning, motionssvømning, konkurrencesvømning, morskabssvømning, terapi og genoptræning. Svømmehallen skal indgå som et væsentligt element i Dragør Kommunes sundhedspolitik. Svømmehallens ydre fremtræden og indpasning i området skal være medvirkende til at skabe et attraktivt og aktivt offentligt byrum omkring Hollænderhallen, St. Magleby Skole, de øvrige institutioner og idrætsarealer, som beskrevet i forslag til planstrategi 2015 s. 11. se bilag 1. Det nye svømmebad skal gøre det sjovt for børn, unge og voksne at bevæge sig og give dem lyst til at udfordre og udvikle deres motorik og holde sig form. 1.3 Beskrivelse af området Området omkring Hollænderhallen udgør kommunens centrale institutions-, sports- og fritidsområde. Området er beliggende i udkanten af Store Magleby Landsby og rummer foruden Hollænderhallen, klubhus for Dragør Boldklub, Store Magleby Skole, en SFO samt to børneinstitutioner alle beliggende i byzone, i et område med en størrelse på ca. 7 ha. I direkte tilknytning til institutionsområdet ligger et sports- og fritidsområde i landzone, der rummer boldbaner, en kunstgræsbane samt et motions- og fritidslandskab. Området har en størrelse på ca. 16 ha, hvoraf ca. 5 ha stadig dyrkes landbrugsmæssigt. Store Magleby Kirke samt Dragør Rådhus er direkte naboer, og området afgrænses i øvrigt af kommunens hovedfærdselsåre, Kirkevej, mod nord, et kolonihaveområde mod øst og kommunens hovedstiforbindelse, Lundestien, mod syd. Se bilag 1 og 2, Situationstegninger. 1.4 Det nye og det gamle samspil Dragør Kommune forventer, at placeringen af den nye svømmehal i forbindelse med den eksisterende Hollænderhal vil understøtte en synergieffekt mellem de øvrige institutioner i området og deres brugere. Den skal medvirke til et samlet løft af uderummet i området. Dragør Kommune planlægger en renovering af ydre og indre facader af den eksisterende Hollænderhal såvel som renovering af udearealerne for St. Magleby skole over de kommende år. 6 / 58

20 Byggeprogram 1. Vision, Baggrund og Arkitektur Tilbudsgiver skal på baggrund af eksisterende skitsemateriale for de to projekter give deres eget bud på svømmehallens indpasning i området herunder hvordan svømmehallens placering og ydre fremtræden kan medvirke til forbindelse og liv i området. Der ønskes stillingtagen til dels, hvordan gående kan komme fra skolens udeareal mod nord og til parkeringspladsen mod syd udenfor og indenfor åbningstiderne i hallerne. Den nye svømmehal skal placeres øst for Hollænderhallen, og der skal etableres direkte forbindelse hertil via indgangsparti/foyer. Adgang til den nye svømmehal skal ske via Hollænderhallens indgangsparti/foyer som en åben direkte adgang, der skal have karakter af en fælles adgang til både Hollænderhallen og svømmehallen. Eksisterende adgang til omklædning i Hollænderhallens østfacade skal bibeholdes. 1.5 Arkitektur Det er vigtigt, at svømmehallen fremtræder og opleves som et samlet anlæg, der bidrager til opnåelse af en afslappet, stemning, hvor mennesker i alle aldersgrupper føler sig velkomne og godt tilpas. Det er afgørende for den fremtidige oplevelse af det samlede bygningskompleks og de enkelte funktioner, at samspillet mellem eksisterende og nye bygninger gives stor opmærksomhed og omhu i forhold til placering, disponering og den arkitektoniske udformning. Der skal være kontakt mellem svømmehallens indre og omgivelserne, så trygheden i området løftes, og der er mulighed for pause-kig ud i det fri. Svømmehallens udtryk skal være harmonisk og imødekommende. 7 / 58

21 Byggeprogram 2. Opgaven 2 Opgaven I byggeprogrammet beskrives Dragør Kommunes funktionelle og tekniske krav til en ny svømmehal, som opfylder Dragør Kommunes forventninger. 2.1 Byggefelt Der udlægges et nyt byggefelt på ca m 2 i direkte tilknytning til Hollænderhallen. Se bilag 2, Byggefelt og byggepladsareal. Der opereres med stor fleksibilitet med hensyn til placering indenfor byggefeltet og byggeriets fysiske udformning, men det ønskes, at det samlede bygningskompleks fremstår som en helhed. 2.2 Kapacitet i ny svømmehal Den nye svømmehal ønskes kapacitetsmæssigt projekteret og udført iht. DS I den forbindelse kan oplyses, at anlægskapaciteten skal være mindst 300 personer. I henhold til de vejledende dimensioneringsparametre i DS 477 er der fastsat følgende bassinkapaciteter: 25 m svømmebassin: 100 personer Øvebassin: 30 personer Varmtvandsbassin: 20 personer Funktionsbaserede krav Krav til funktioner Følgende funktionsmæssige krav skal opfyldes i tilbudsgivers forslag til ny svømmehal: 25 m bassin med 1 og 3 meter vippe bl.a. til svømmeundervisning, konkurrencesvømning og motionssvømning m.m. Øvebassin på 80 m² til træning og leg Varmtvandsbassin på 40 m² til bl.a. babysvømning, behandling, genoptræning og anden terapi Aktivitetsområde med plads til et udvalg af aktiviteter, fx arrangementer, tilskuerpladser ved stævner, genoptræning, koldvandskar og andre aktiviteter Omklædningsfaciliteter med sauna Birum som rengøringsrum, depoter, teknikrum mv. Nødvendige tekniske installationer Øvrige områder; foyer, bademesterkontor med reception, administration, møderum mv. Nødvendigt bygningsareal, som kan rumme ovennævnte, og som tilgodeser det overordnede ønske om en lys og rummelig svømmehal med et behageligt bademiljø Ønsker til funktioner Ud over ovennævnte krav ønskes endvidere i den udstrækning ønskerne kan indeholdes i tilbudsgivers forslag til ny svømmehal: Større varmtvandsbassin udvidelse med 10 m2 Strandbred i tilknytning til øvebassin Alternative saunaer i varmtvandsområdet, eksempelvis infrarød, dampbad, saltsauna Boble/dysse funktion (massage) i varmtvandsbassinet Fast afskærmning af varmtvandsbassin med en glasvæg Ekstra depotrum 8 / 58

22 Byggeprogram 2. Opgaven Udvidelse af bredden af 25 meter bassinet fra 15,5 til 16 meter for at give mulighed for at kunne spille vandpolo på tværs af bassinet. Etablering af større wellness-område med forskellige bassiner mv Det 3. øje (druknealarm som Poseidon) Vandrutsjebane Ovenstående ønsker til tillæg og ekstra funktioner er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det er ikke et krav, at ønskerne tages fra toppen af listen, idet det er op til tilbudsgiver at tilpasse deres forslag med, hvad der er muligt inden for økonomi og indretning. 9 / 58

23 Byggeprogram 3. Myndigheder 3 Myndigheder 3.1 Planforhold Lokalplan 45 og tillæg nr. 1 til lokalplan 45 er gældende og forventes at kunne indeholde etablering af den nye svømmehal. Bygningshøjden på 12 m, i forhold til kirkebyggelinjen fra St. Magleby Kirke, er afhandlet iht. naturbeskyttelsesloven og i henhold til indholdet i Tillæg nr. 1 til lokalplan 45. Området er i Kommuneplan 2009 fastlagt i enkeltområderne 6.05, der rummer byzonearealerne, samt 9.09, der rummer landzonearealerne. Den gældende lokalplan 45 omfatter såvel institutionsområdet i byzone som sports- og fritidsområdet i landzone. Se bilag 4, Lokalplan 45. Tillæg nr. 1 til lokalplan 45 udgør plangrundlaget for en tidligere planlagt svømmehal, og den beskriver muligheden for at anlægge en supplerende adgangsvej fra Kirkevej med tilhørende parkeringsanlæg (denne mulighed skal ikke benyttes, se afsnit 1.7). Se bilag 5, Tillæg nr. 1 til Lokalplan 45. Forslag til Planstrategi 2015 vedlægges. Se bilag Arkæologiske forhold Kroppedal Museum har foretaget en arkæologisk vurdering af området. Se bilag 6, Notat Kroppedal Museum. Servitutter Der er ikke tinglyst servitutter på ejendommen (matr. nr. 14 d af St. Magleby), som er til hinder for projektets realisering, jf. tingbogsattest. Myndighedskrav Opfyldelse af alle myndighedskrav til tilbudsgivers tilbudsprojekt og til efterfølgende hovedprojekt og udførelse skal være indeholdt i tilbuddet. Gældende love, normer, vejledninger og anvisninger Svømmehallen skal projekteres og udføres i overensstemmelse med alle gældende love, normer, vejledninger og anvisninger. Specielt fremhæves: Generelt Bygningsreglement BR 2015 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 13. juni 2012 DS 477 Norm for svømmebadsanlæg Tekniske vejledninger og rekommandationer fra Dansk Svømmebadsteknisk Forening Tekniske anvisninger fra Danmarks Idrætsforbund, relevante specialforbund, herunder Dansk Svømme og Livrednings Forbund samt FINA Byggeteknisk Basisbetonbeskrivelsen MBK s regler og anvisninger SBI anvisning / 58

24 Byggeprogram 3. Myndigheder Handicapidrættens Videnscenters publikation, "Inspirationsguide til tilgængelig idrætsarkitektur", særligt indezoner, svømmehaller VVS DS 134. Farver og kendingsbogstaver på rørledninger DS 432 Norm for afløbsinstallationer DS 439 Norm for vandinstallationer DS 468 Norm for automatiske reguleringssystemer til VVS tekniske anlæg DS 469 Norm for varmeanlæg DS 452 Norm for Termisk isolering af tekniske installationer SBI-Anvisning nr. 96 Afløbsinstallationer SBI-Anvisning nr. 165 Vandinstallationer Dansk Svømmebadsteknisk Forenings publ. nr. 32 Energitjek i svømmehaller Boligministeriets VA-godkendelse Ventilation DS 447 Norm for ventilationsanlæg DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Vejledning fra Miljøministeriet, Ekstern støj fra virksomheder Vandbehandling DS 477 Norm for Svømmebadsanlæg Bekendtgørelse nr. 623 af 13. juni 2012 om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet El, svagstrøm og belysning El Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske installationer, 1. juni 2001 Lavspændingstavler DS/EN til , i seneste udgaver Maskindirektivet EN , i seneste udgave ELRÅD-meddelelser Fællesregulativet, i seneste udgave El-leverandørens bestemmelser i øvrigt DS/EN : Belysning Norm for belysning i arbejdslokaler DS/EN :2011 Norm for belysning. Lys og belysning sportsbelysning. DS/EN Energitjek i svømmehaller DSF publ. nr. 32/1992 Anvisninger fra Lysteknisk Selskab Svagstrøm EN Information technology, Generic cabling system EN Information technology, Cabling installation EN Tests on electric and optical fibre cables under fire conditions. ANSI/TIA-568-B.2-10 Kat 6A standard Datakabler i overensstemmelse med E1 i EN : / 58

25 Byggeprogram 3. Myndigheder Kabel systemet udføres i henhold til TIA/EIA-568-B og TIA/EIA-586-C. Fabrikantens anvisninger. Basisbeskrivelse for el-arbejder udgivet af ELFO/FRIInventar 12 / 58

26 Byggeprogram 4. Funktionskrav indhold 4 Funktionskrav indhold 4.1 Generelle principper Helt overordnet er det højt prioriteret, at den nye svømmehal opleves lys, rummelig og med et behageligt bademiljø. Det er vigtigt, at svømmehallen fremtræder og opleves som et samlet anlæg, der bidrager til opnåelse af en afslappet, stemning, hvor mennesker i alle aldersgrupper føler sig velkomne og godt tilpas. Hensyntagen til de offentlige brugeres behov, herunder specielt familiens behov, vurderes som en afgørende faktor for svømmehallen publikumsmæssige succes. Svømmehallen skal virke indbydende med et godt lys og behageligt indeklima med mindst mulig lugt af klor. Der skal være en konstant og behagelig luftfugtighed, styret i forhold til vejret udenfor. Direkte lysindfald skal anvendes med omtanke, så der er tilpas med dagslys og udsyn på en måde, så direkte lysindfald ikke giver genspejling i vandet og ikke blænder svømmere, livreddere og andre personer, der opholder sig i svømmehallen. Bassinerne skal fremstå lyse og venlige. Lydniveauet i svømmehallen skal være bedst muligt med særlig hensyntagen til, at der skal foregå svømmeundervisning i flere bassiner på samme tid. Støjniveauet skal ikke være højere, end det er muligt at tale med hinanden i bassinerne og på opholdsarealerne. Det skal være muligt for de badende at høre kommandoer og instruktioner fra trænere og andet personale. Tekniske installationer skal integreres på en måde, hvor de ikke virker dominerende eller skæmmende for bygningens udtryk. Vandoverfladen i alle bassiner skal være i niveau med bassinkanten og i niveau med gulvoverfladen i hele svømmehallen. Der skal etableres højtliggende overløbsrende omkring bassinerne. Det er vigtigt, at der på gang- og opholdsarealerne omkring bassinerne skabes god plads, så der kan etableres områder til afslapning. Arealerne disponeres, så der opnås plads til stole, borde, bænke og små ligge-/siddegrupper. Der ønskes generelt niveaufri adgang i hele svømmehallen. Indgang direkte til svømmehallen, til brug for kajakker og andet udstyr til brug i svømmehallen, etableres med adgang fra vareindkørsel via Kirkevej. Ved indgang etableres yderligere en mindre vaskeplads i form af fliser, afløb og udendørs vandhane. I disponeringen af bassinområderne skal der indtænkes mulighed for fremtidig etablering af en større vandrutsjebane (4 m fald og 40 m lang). Relationer svømmehallen i forhold til den samlede disponering: Der skal være god overskuelighed over bassinerne Der skal være logiske og overskuelige forbindelsesarealer mellem de forskellige bassiner Bassinerne skal placeres på en måde, som virker logisk og brugervenligt i forhold til omklædningsfaciliteterne God sammenhæng mellem personalefaciliteterne, bademesterkontor/administration og indgangsparti/foyer 13 / 58

27 Byggeprogram 4. Funktionskrav indhold 4.2 Funktionskrav svømmehal Det overordnede mål er at disponere og etablere et svømmebad, som skal opfylde Dragør Kommunes behov. Svømmehallen indrettes med: Stort bassin Stort bassin skal måle 15,5 x 25 m og have en vandtemperatur ca C. Der etableres 1- og 3-meter vipper, hvor vanddybden i udspringsenden skal overholde de anbefalede FINA-dybder. Bassinet etableres med nedgangstrapper og yderligere 4 bassinlejdere i bassinet. Bassinets udformning i øvrigt skal overholde FINA s målkrav til afholdelse af regionale og nationale stævner mv. for 25 m baner. Bassinet udføres med banetov til opdeling af 6 baner, disse med opbevaring under dæk i drænede banetovsposer og banetovsbeslag. I den dybe ende etableres 6 stk. startskamler med banemarkeringer og dybdemarkering, herudover markering for tyvstart og vendelinjer samt afgrænsningsstandere langs overløbsrenderne. Baneopmærkning skal ske med sorte markeringer på endevægge og bund. Banetove, startskamler og markering af svømmebaner skal overholde FINA-standard. Bassinet skal etableres med flytbart start- og tidtagningsudstyr, der kan anvendes til stævner og træning. Bassinet udformes med overløbsrender, dvs. at bassinvandet og promenadedæk går ud i et. Bassinet forsynes med ståkant i en dybde af 1,2 m samt plint på endevægge af bassinet. Bassinet skal have undervandsbelysning, således at genspejling i vandet mindskes. Der etableres 3 fæstningskroge i bunden af bassinet til fastgørelse af badedyr og andet udstyr. Der etableres areal til tilskuer og aktiviteter med mulighed for indgang til denne direkte ude fra foyer/ ankomstområdet. Omkring bassinet ønskes etableret gode friområder med en bredde på min. 4,0 m ved gavlende med startskamler og min. 2,5 m ved modsatte gavlende og langs bassin. Der skal være mulighed for, at badegæsterne kan hænge/lægge håndklæder, tasker mv. fra sig i nærheden af bassinerne Øvebassin Bassinet skal være på ca. 80 m², og det etableres med overløbsrender og en dybde fra 0,6 stigende til 0,9 m. I den lave ende placeres nedgangstrappe. Der skal yderligere være minimum 2 stk. bassinlejdere. Temperaturen skal være på 32 C. Omkring bassinet etableres gangareal med en bredde på min. 4 m på to af siderne, på de resterende sider etableres tilstrækkelig plads, så to kørestole uhindret kan passere hinanden. Bassinet anvendes primært til undervisning og leg. 14 / 58

28 Byggeprogram 4. Funktionskrav indhold Varmtvandsbassin Bassinet skal være på ca. 40 m² og etableres med overløbsrender med en dybde på 1,0 m stigende til 1,4 m og en vandtemperatur på 34 C. Bassin etableres med gangbare og håndliste langs bassinvæg. Det er vigtigt, at afstand mellem gangbare/håndliste og kant ikke overstiger 2 cm, således at fødder ikke kan blive fanget i overgangen. Adgang foregår via bred trappe med 3 stk. gelændere. Omkring bassinet etableres gangareal med en bredde på min. 4 m på to af siderne, på de resterende sider etableres tilstrækkelig plads, så to kørestole uhindret kan passere hinanden. Varmtvandsbassiner anvendes til babysvømning, til øvrige trænings- og vandaktiviteter i varmt vand, til genoptræning og til afslapning og nydelse. Bassinet placeres og etableres, så det er muligt at lave en afskærmning fra de øvrige bassiner og med direkte adgang fra omklædning, således at aktiviteter kan afholdes i rolige omgivelser uden uro og støj fra den resterende del af svømmehallen Handicaplift 4.3 Der etableres en mobil handicaplift, som skal kunne benyttes i alle 3 bassiner. Den mobile handicaplift skal udfærdiges brugervenligt, med mulighed for betjening fra kørestol, og være udført i materialer, der er egnet til klorholdig luft og bassinvand. Den udføres i henhold til anbefalinger fra Irfa Idrætsrum for alle. Funktionskrav øvrige funktioner Omklædningsfaciliteter brugere Omklædningsrummene, bruseafsnit og forbindelsesarealer skal understøtte en moderne, familievenlig svømmehal, hvor brugerne oplever, at faciliteterne er velgennemtænkte og logiske, fra de går ind, til de er i svømmebassinerne. Bruserum skal indeholde minimum 12 stk. brus i hhv. dame- og herreafdelingen. Der skal være minimum 2 håndbrusere med justerbart koldt/varmt blandingsbatteri i selvstændige brusekabiner til vask af mindre børn. Der skal være holdere til medbragte badeprodukter og sæbedispensere til fri afbenyttelse, begge dele skal være let tilgængelige fra de enkelte brusere. Der skal være mulighed for at hænge/lægge håndklæder og andet fra sig i nærheden af brusefaciliteterne. Omklædningsrum dimensioneres, indrettes og etableres således, at de både kan håndtere mange gæster på en gang og også de mange forskellige brugergrupper samtidigt. Omklædningsafsnit etableres med 3 rumopdelinger, hvoraf det ene er 20 % større end de to andre for at sikre, at bassinerne udnyttes fuldt ud, og de skal være rummelige og fleksible i forhold til brugen af forskellige brugergrupper. Omklædningsrum etableres med aflåsningsskabe centralt i rummet og ubrudte opklappelige bænke langs væggene. Der etableres to almindelige toiletter samt et handicaptoilet i hhv. dame- og herreafdelingen. Der skal være puslebordsfaciliteter i både dame- og herreomklædning med blespande i passende omfang. Der skal være mulighed for at tørre hår samt være stik til medbragt hårtørrer, og der skal være mulighed for at spejle sig og i den forbindelse hyldeplads til at lægge ting fra sig. 15 / 58

29 Byggeprogram 4. Funktionskrav indhold Omklædningsfaciliteter skal indeholder diverse remedier til alle brugergrupper, herunder babykar, stole, brusestole, handicapbrusestole og kravlegård mv. Der etableres et stk. sauna størrelsesmæssigt omkring 15 m 2 i hhv. dame- og herreafdelingen. Sauna etableres med skråt gulv under bænke. Omklædningsrum, bruserafsnit og toiletarealer etableres med greb og håndlister i passende og nødvendigt omfang Omklædningsfaciliteter familie/handicappede/bevægelseshæmmede Med selvstændig adgang til svømmeafdelingen og med adgang for både herrer og damer etableres familieomklædningsrum. I familieomklædningsrummene skal der være god plads, så også kørestolsbrugere kan benytte disse. I forbindelse med disponering af arealer i bad, omklædning og kabiner mv. skal det præciseres, at der skal tages hensyn til handicappede og bevægelseshæmmede, som oftest vil være bistået af en hjælper fysioterapeut, plejer el. lign Omklædningsfaciliteter personale Der skal være faciliteter til livredderpersonale, et til damer og et til herrer, jf. DS 477, med bad, toilet og omklædningsfaciliteter til personalet. Disse etableres med 10 garderobeskabe i hvert Toiletter i svømmehallen Der etableres dame- og herretoilet med direkte adgang fra selve svømmehallen. Endvidere etableres et handicaptoilet. Toiletterne kan evt. etableres som fællestoiletter Depoter Der skal etableres et aflåseligt depot til opbevaring af svømmeklubbens svømmeudstyr og redskaber samt et depot til brug for de kommunale aktiviteter. Depoter skal etableres med gulvafløb Bademesterkontor/administrationskontor Bademesterkontor placeres med udgang til svømmehallen, og bassiner placeres således, at der er frit udsyn til alle bassiner fra bademesterkontoret. I tilknytning til kontoret skal der etableres 2 administrative kontorpladser i separat lokale. Bademesterkontor skal placeres i direkte sammenhæng med indgangsparti/foyer og med nødvendige faciliteter for billet- og kiosksalg Indgangsparti/foyer I forbindelse med indgangsparti/foyer etableres et område, hvor svømmehallens gæster kan sidde og indtage det, de har købt i Hollænderhallens café. Der skal planlægges adgangskontrol og trækkes nødvendige strøm og datakabler til kommende billetsystem. Bygherre leverer system til adgangskontrol Aktivitetsområde Aktivitetsområde skal være et fleksibelt område, gerne i forbindelse med det store bassin, hvor svømmehallen kan afholde et udvalg af aktiviteter, fx arrangementer, tilskuerpladser ved stævner, genoptræning, koldvandskar og andre aktiviteter. 16 / 58

30 Byggeprogram 4. Funktionskrav indhold Mødelokale/sekretariat og førstehjælpsrum Lokalet etableres med et mindre mødebord samt plads til diverse førstehjælpsudstyr. Ved stævner skal der være mulighed for anvendelse af lokalet til sekretærlokale, stævneledelse og officials m.fl. I dette lokalet etableres adgang til hallens musik- og lydsystem (bygherre leverer). Lokalet skal have direkte udgang til svømmehal Rengøringsrum Der skal være et passende antal rengøringsrum, jævnt fordelt i områder og afsnit. Rengøringsrum skal være indrettet med inventar og installationer, der er passende til det enkelte område/afsnit, som rummet skal kunne betjene Teknikrum Nødvendige teknikrum etableres. Hvis teknikrum etableres i kælder, skal der være direkte serviceadgang, således at der sikres nem mulighed for service og udskiftning af teknik Spiserum og køkken. Der etableres ikke spiserum og køkkenfaciliteter. Personalet benytter Hollænderhallens faciliteter. 17 / 58

31 Byggeprogram 5. Byggetekniske forhold og krav 5 Byggetekniske forhold og krav 5.1 Generelle kvalitets- og materialekrav Der skal overalt ved valg af konstruktionsprincipper, materialer, udformning og udførelse tages hensyn til det aggressive miljø, som forekommer i en svømmehal. Bygningsteknisk og materialemæssigt skal de nye svømmefaciliteter udføres i en sædvanlig god kvalitet med gennemprøvede materialer. Ved valg af løsninger og udformning skal der tages udstrakt hensyn til den fremtidige drift og vedligeholdelse af bygningsanlægget. Der skal vælges materialer, som enkeltvis og sammenbyggede har lang levetid, og som kræver minimal vedligeholdelse. Alle byggetekniske arbejder og konstruktioner skal planlægges, projekteres og opføres i overensstemmelse med gældende love, normer, vejledninger og anvisninger. 5.2 Bæredygtighed Svømmebadsbyggeriet skal som et minimum overholde energiramme svarende til LEK (lavenergiklasse) 2020 uden indregning af procesenergi til vandbehandling, saunaovne og ekstra ventilationskrav mv. Energirammen skal opnås ved, at byggeriet opfylder krav til LEK 2015 uden indregning af alternative energitiltag, og den sidste del af kravet ned til LEK 2020 kan opnås ved indarbejdelse af bygningsintegrerede alternative energitiltag. Bygherren ligger vægt på, at der optimeres på bygningens energiforbrug, uden dette går ud over indeklimaforholdene og lignende. Der er et ønske om anvendelse af alternative energiformer som solceller, vindturbiner, jordvarme, solfangere til varmt brugsvand og varmegenvinding fra brusevand mv. Der er et krav til maksimalt energiforbrug for vandbehandling svarende til Klasse A i henhold til DS 477Det overordnede mål er at minimere ressourceforbrug, sundhedsskadelige effekter på mennesker og skadelige miljøpåvirkninger. Totaløkonomiske overvejelser skal indgå i grundlaget for valg af miljøtiltag. Følgende elementer skal indgå i løsningen: Vandbesparende foranstaltninger herunder genanvendelse af regnvand Anvendelse af genbrugsvenlige materialer med mindst mulig miljøbelastning baseret på livscyklusvurdering Anvendelse af materialer, der muliggør miljøvenlig rengøring og vedligeholdelse Commissioning I forbindelse med gennemførelsen af det samlede projekt skal der gennemføres en commissioning proces parallelt med de traditionelle ydelser og processer. Commissioning processen forventes at strække sig fra starten af projektet til 1-års gennemgangen. Totalentreprenørens ydelser i forbindelse med denne proces er beskrevet i separat notat, som en del af udbudsmaterialet. Jordarbejde, forurening og fundering Der er foretaget en geoteknisk undersøgelse. Den geotekniske rapport er vedlagt som bilag 7 til byggeprogrammet. 18 / 58

32 Byggeprogram 5. Byggetekniske forhold og krav 5.5 Kældervægge skal, foruden det højeste vandtryk, dimensioneres for jordtryk. Kældervægge, fundamentsbjælker, bunde og gulve udføres armerede og vandtætte i in situ støbt beton af høj kvalitet. I projekteringsfasen skal der udføres supplerende jordforureningsundersøgelser samtidigt med udførelsen af supplerende geotekniske undersøgelser til verifikation/præcisering af forudsætningerne vedrørende forurening, jf. tilføjelse til 15, stk. 4 og 5 i Særlige Betingelser. Alle udgifter til undersøgelse skal være indeholdt i den tilbudte entreprisesum og bortskaffelse af jord i klasse 0 og 1 skal være indeholdt i den tilbudte entreprisesum. Råhuskonstruktion Bassinkonstruktioner, promenadedæk m.m. Bassin- og promenadedækkonstruktion samt betonbeholdere for udligningsbassiner og skylletank udføres af in situ støbt beton i aggressiv miljøklasse, høj kontrolklasse og normal sikkerhedsklasse efter gældende tekniske normer og beskrivelser. Der anvendes svejsbar armering, og konstruktionerne forberedes for senere installering af katodisk beskyttelse. Bassin- og promenadedækkonstruktioner samt betonbeholdere skal beskyttes med en vandtæt membran, hvis funktion primært er at beskytte konstruktionens svage led som støbeskel, overgang mellem bassin og dæk, indstøbningsdele, rørgennemføringer mv. Membranens tæthed skal være min. Z = 2000 GPa x s x m 2 /kg. Der skal vælges en egnet og gennemprøvet membrantype, og den valgte metode skal fremgå af tilbudsprojektet. Alle synlige overflader i bassiner udføres med klinker, slidlag og smøremembran. I alle støbeskel og rørgennemføringer i bassinkonstruktioner, skal der anvendes ekspanderende fugebånd. Der skal indbygges et system for løbende kontrol af membranernes tæthed. Overløbsrender udføres med skrå kant mod bassin for at minimere støj, og rørtilslutninger fra renderne udføres med lyddæmpning. Overløbsrendens overkant mod bassin skal være vandret, og der henvises i den forbindelse til de skrappe tolerancekrav, som er angivet i DS 477. På endevægge i 25 m svømmebassin skal belægningen være skridsikker af hensyn til svømmevendinger. På alle gulve i vådområder vælges også klinker med god skridsikkerhed. Med hensyn til krav til skridsikkerhed henvises til angivelserne i DS 477. På promenadedæk udføres klinkebeklædningen med effektivt fald mod gulvafløb. 19 / 58

33 Byggeprogram 5. Byggetekniske forhold og krav Bassinkonstruktion i stål En bassinkonstruktion i stål vil blive accepteret af Bygherre, såfremt at der forelægger tilstrækkelig dokumentation for at myndigheds- og funktionskrav er overholdt. Referencer for tilsvarende bassiner skal fremvises. Funktionskrav i skal ligeledes overholdes ved bassinkonstruktion i stål Bærende konstruktioner i øvrigt 5.6 Bærende konstruktioner i øvrigt i og omkring bassinrum skal udføres i robuste materialer, som kan tåle det aggressive miljø. Hvor der anvendes armerede betonkonstruktioner, udføres disse i aggressiv miljøklasse, skærpet kontrolklasse og normal sikkerhedsklasse efter gældende tekniske normer. Hvor der anvendes stålkonstruktioner, udføres disse i korrosionsklasse 4, skærpet kontrolklasse og normal sikkerhedsklasse efter gældende tekniske normer. Ydervægge og tagkonstruktioner udføres således, at der ikke kan ske skadelig kondensation i konstruktionerne. Bygningskonstruktioner udenfor miljøet med aggressiv påvirkning fra bassinvand, spulevand og rengøringsmidler udføres i moderat miljøklasse. Teknikkælder udføres med vægge af beton med jævne og glatte overflader, og skillevægge opmures eller støbes og afsluttes med puds eller glatte betonoverflader. Gulve i teknikkælder udføres med slidstærke, glittede overflader fri for ujævnheder og huller. Der skal etableres gulvafløb i nødvendigt omfang i teknikkælder. Bygningskomplettering Generelt Der skal ved valg af materialer og konstruktionsudformning tages hensyn til, at der i forbindelse med svømmebadsanlæg forekommer fugtbelastninger og kemiske belastninger, primært kloridbelastninger, i et omfang, der ikke er normalt i byggeri. Dækkonstruktioner i vådområde gøres vandtætte med en egnet membran. Tilbudsgiver skal redegøre for konstruktionen i tilbuddet Facader Evt. teglsten må ingen steder have kontakt med jordoverfladen. Lette facadepartier skal udføres som en udluftet konstruktion. Ved facadens opbygning skal der tages hensyn til korrekt placering og dimensionering af dampspærre, isolering, vindtætning og udluftning, og det skal dokumenteres (via termofotorapport eller tilsvarende), at der ikke opstår kuldebroer, utætheder eller andre kondenseringsmuligheder for rumluftens fugtighed. Glaspartier i facaden skal opfylde gældende varmetabskrav og må ikke skabe kondens. 20 / 58

34 Byggeprogram 5. Byggetekniske forhold og krav Tage Glaspartier skal udføres uden tværgående sprosser, som kan genere luftbestrygning fra ventilationssystemet. Tagbeklædning skal være tagpap af høj kvalitet eller anden egnet tagbelægning, som arkitektonisk kan indpasses i byggeriet. Ved tagkonstruktionens opbygning skal der tages hensyn til korrekt placering og dimensionering af dampspærre, isolering, vindtætning og udluftning, og det skal sikres, at der ikke opstår kuldebroer, utætheder eller andre kondenseringsmuligheder for rumluftens fugtighed. Tagkonstruktionen skal udføres som en varmttagskonstruktion Vinduer og yderdøre Alle udvendige dør- og vinduespartier skal udføres af bestandigt materiale og opfylde gældende varmetabskrav. Alle udvendige døre forsynes med dørpumpe. Al beslåning skal udføres i vedligeholdelsesfri materialer. Udvendige beslag skal som min. være galvaniserede, dørgreb dog af syrefast rustfrit stål. Beslag skal være af rigelig dimension og af robust konstruktion. Vinduer skal udføres og monteres, således at vand umiddelbart ledes væk fra konstruktionen, og således at der ikke dannes sværtning af facademure. Vinduer mod det fri må ikke udføres med indvendige tværsprosser af hensyn til passage af ventilationsluft. Oplukkelige ovenlysvinduer skal forsynes med automatisk eller mekanisk fjernbetjening for røg- og komfortventilation. Ovenlys skal udføres således, at glas kan udskiftes uden at beskadige tag og inddækning, og skal i øvrigt udføres således, at der ikke forekommer generende solindfald eller kondens Indervægskomplettering Værn og håndlister skal udføres i vedligeholdelsesfri materialer Indvendige døre Indvendige døre leveres i robust udførelse. I alle vådbelastede områder skal karme og døre vælges som specielle vådrumsdøre, og beslåning skal udføres i vedligeholdelsesfri materialer. Døre i hovedfærdselsårer skal være tofløjede og så brede, at en europalle på en palleløfter kan passere igennem. Til teknikrum og depoter i kælder skal dørbredde tilpasses behov for transport ud og ind af dørene. Der skal kunne manøvres med lift i bassinrummet ved udskiftning af armaturer m.m. Greb, vridere mv. skal være i vedligeholdelsesfri materialer og god robust kvalitet Gulvunderlag Alle gulve, bortset fra flise- og klinkebelagte, udføres afrettet som underlag for gulvbelægning eller malerbehandling. 21 / 58

35 Byggeprogram 5. Byggetekniske forhold og krav Afretningen skal være vandret og plan med højst 2 mm jævn afvigelse fra en 2 m retskede. I rum med gulvafløb skal hele gulvet have fald (1:100 uden lunker) mod gulvafløbet, således at vandansamlinger ikke kan forekomme. Gulve i våde rum som omklædningsrum, bruserum, toiletter og publikumsgange skal opbygges med vandtæt membran under flise- eller klinkebelægning Trapper/ramper 5.7 Værn og håndlister skal udføres af vedligeholdelsesfrie materialer. Primære trapper ønskes udført med en max. stigning på 17 cm og en bredde på trappeløb på min. 150 cm, i øvrigt i overensstemmelse med myndighedernes krav til flugtveje mv. Trapper skal udføres med vaskekanter. Overflader Generelt Alle malerbehandlinger udføres iht. MBK s regler og anvisninger. Rumoverflader skal være robuste ud fra ønsket om at få et anlæg med minimale udgifter til vedligeholdelse. Tilbagekastning af dagslys fra overflader må ikke give årsag til blænding. Overflader skal være antistatiske. Der må ikke anvendes belægninger, beklædninger eller behandlinger, der kan fremkalde allergi eller afgive skadelige eller generende stoffer eller partikler Vægge Gulve Vægge i vådrum og toiletter beklædes med glaserede klinker fra gulv til loft, jf. afsnit 6. Vægge i bassinarealer skal være vandfaste til min. 2 m højde. Vægge i sekundære rum malerbehandles efter rummets funktion. Vægge i teknikrum skal malerbehandles. Generelt Projektet skal redegøre for valg af belægningstykkelse og materialer med hensyn til slidstyrke og gangkomfort. Belægninger mod jord skal være diffusionsåbne. Gulve, som renholdes ved vask, skal være vandtætte. Gulve i teknikrum skal malerbehandles. Vinyl Vinyl skal være GSO-klassificeret og være med 5 års slidgaranti. 22 / 58

36 Byggeprogram 5. Byggetekniske forhold og krav Linoleum Linoleum 2,5 mm med korkment skal være GSO-klassificeret og være med 5 års slidgaranti og behandlet med porefylder. Alle samlinger i linoleum skal være svejsede og med metalskinne i alle døråbninger og ved overgang til anden belægning. Klinker I vådrum, omklædningsrum, toiletter, ramper og trapper skal gulvbelægningen være skridsikre fliser/klinker. I bassinrum skal klinker, fliser og fugemateriale kunne modstå de fysiske og kemiske påvirkninger. Beton Alle gulve, hvis færdige overflade er beton eller cementmørtel, skal malerbehandles i en lys grå farve Trapper Lofter Ved belægning af trappetrin skal lydniveauet søges reduceret, så støj i og fra trapper begrænses mest muligt. Lofter vælges i robust kvalitet med god akustisk regulering. Inspektionsmuligheder for betjening af ventiler, spjæld og øvrige installationer, herunder rensning af kanaler, skal indbygges. Ved nedhængte lofter og andre elementer, som fastgøres/ophænges i svømmehallen, skal anvendes materialer, der ikke kan ruste eller give anledning til spændingskorrosion. 5.8 Tilgængelighed Alt byggeri skal være fuldt tilgængeligt iht. SBI-anvisning 258, tilgængelighedsklasse B. Tilgængelighed for handicappede, bevægelseshæmmede m.fl. ønskes af bedste niveau, og der henvises til Handicapidrættens Videnscenters publikation, "Inspirationsguide til tilgængelig idrætsarkitektur", særligt indezoner, svømmehaller. Med henblik på at skabe optimale rammer for handicappede søges en repræsentant fra Dragør Kommune eller lignende inddraget i projektforslagsfasen. 5.9 Låsesystem Alle døre forsynes generelt med dørlåse i system. Nødudgangsdøre forsynes med plexiglashætter over låsevrider. Toiletdøre forsynes med fri/optaget. Låse udføres som RUKO eller tilsvarende i kombineret system, tilpasset det nuværende låsesystem i Hollænderhallen. 23 / 58

37 Byggeprogram 6. VVS 6 VVS 6.1 Generelle funktions- og materialekrav I tilbudsprojektet skal alle VVS- og afløbsinstallationer, som skal indgå i de nye svømmefaciliteter for at sikre fuld funktionsdygtighed, være indeholdt. Alle materialer og komponenter, som anvendes til de nye VVS- og afløbsinstallationer, skal være i anerkendte fabrikater af høj kvalitet. Dimensionering og udførelse af VVS- og afløbsinstallationer skal ske i overensstemmelse med gældende normer og standarder med tilhørende anvisninger. Fremføring af rør og placering af de forskellige installationer skal ske på en logisk og overskuelig måde og således, at der sikres bedst mulige forhold for servicering af installationerne. Føringsveje skal vælges således, at der er klar opdeling mellem de forskellige forsyningsrør (vand, varme, afløb m.m.). Alle rørinstallationer skal være ophængt/understøttet forsvarligt i henhold til gældende forskrifter, og installationerne skal fremstå i god håndværksmæssig og æstetisk standard Isolering Varmerør og varmt brugsvand isoleres mod varmetab i henhold til normkrav og med aluarmeret isoleringsoverflade. Koldtvandsrør kondensisoleres. Isoleringens afslutning skal udføres i følgende omfang: Synlige rør: Hård plast Udskiftelige ikke synlige rør: Aluarmeret isoleringsoverflade Indtags- og afkastkanaler isoleres mod kondens og afsluttes med alubelagt papir eller plastfolie i tykkelse mindst 0,15 mm og med overlæg på minimum 10 cm. Samlinger udføres tapede. Indblæsningskanaler isoleres mod energitab med aluarmeret isolering. Synlige kanaler afsluttes med lærred, som malerbehandles til glat overflade. Alle reguleringsventiler, pumper mv. monteres med aftagelig isoleringskappe. Isoleringskrav er også gældende for installationer i den eksisterende bygning Mærkning Alle anlæg, herunder ventilation, blandesløjfer, produktion af varmt brugsvand mv. skal opmærkes med en generel opmærkning, der skal være i overensstemmelse med nummerering i CTS-systemet samt på alle væsentlige komponenter, der skal driftes og vedligeholdes. Udvendigt på isolering mærkes alle varme-, brugsvands- og regnvandsledninger samt eventuelle køleledninger med rørmærkningssystem som Flo-code med angivelse af strømningsretning og medie (f.eks. varme frem/retur, brugsvand, koldt/varmt/cirkulation). Mærkningen skal placeres ved alle gennemføringer gennem vægge, i loftrum, krybekælder og øvrige nødvendige steder og minimum pr. 15 m. Pex-rør for varme mærkes ved fordelerarrangement med radiatornummer samt rumnummer, og pex-rør for vand mærkes ved fordelerarrangement med sanitetsgenstand samt rumnummer. Hvor betjeningsventiler er placeret over lofter, skal placeringen tydeligt markeres på loftet med skilt. Udformning af skilt/mærkning skal godkendes af bygherren. 24 / 58

38 Byggeprogram 6. VVS Krav omkring mærkning er også gældende i den eksisterende bygning. 6.2 Afløbsanlæg Til bortledning af spildevand, herunder skyllevand fra vandbehandlingsanlægget i den nye svømmehal, skal afløbsrør tilkobles kommunens afløbssystem (se afsnit om eksisterende forhold). Nye kloakledninger skal være dimensioneret for bortledning af de forekommende afløbsmængder, og der skal i den forbindelse tages særlig højde for bortledning af de store vandstrømme, som forekommer ved returskylning af sandfiltrene. Såfremt det eksisterende hovedkloaksystem ikke kan bortlede de aktuelle skyllevandsmængder, skal der indbygges en forsinkelsestank i det nye afløbssystem. Hvis vand fra gulvafløb i de lavest liggende afsnit (fx teknikrum) af svømmehallen ikke kan bortledes til kloaksystemet ved gravitation, skal der indbygges en pumpebrønd for opsamling og bortledning af spildevandet. Regnvand fra taget over den nye svømmehal skal tilledes det nye afløbssystem. Dræn udføres efter behov og den valgte byggetekniske løsning. Afløbsledninger i svømmehallen udføres i lyddæmpende plastrør. Faldstammer/afløbsrør i/fra opholdsrum fremføres skjult over nedhængte lofter eller i installationskanaler. I teknikrum kan afløbsledninger føres synligt. Gulvafløb vælges i rustfrit, syrefast stål, og i publikumsområder vælges gulvriste i udførelse for tung trafik. Riste skal være fastskruet i afløbsrammen. 6.3 Brugsvand Nye koldtvandsledninger udføres i egnet materiale i forhold til vandkvaliteten, gerne AluPex Ved evt. skjulte installationer anvendes plastrør (rør i rør) som type Pex Koldt vand Forsyning af koldt brugsvand (se afsnit om eksisterende forhold). Afspærringsventiler vælges i anerkendt fabrikat Alle koldtvandsledninger skal kondensisoleres med isoleringsmateriale neopren Til registrering af vandforbrug til henholdsvis bruservand (både koldt og varmt), spædevand/fyldevand og skyllevand skal der installeres vandmålere (se i øvrigt afsnit 9.10) Varmt brugsvand Brugsvandsanlægget skal dimensioneres til at kunne klare bruservandsforbruget i den nye svømmehal i henhold til den angivne anlægskapacitet. Anlægget opbygges som et ladekredssystem med ekstern pladevarmeveksler og buffertanke i øvrigt efter princip som beskrevet i Energitjek i svømmehaller (DSF publ. nr. 32). Varmtvandsbeholderen udføres som præfabrikeret stålbeholder med mandedæksel og indvendigt fordelersystem til modvirkning af termisk lagdeling. Beholderen tilkobles katalyseanlæg for korrosionsbeskyttelse. 25 / 58

39 Byggeprogram 6. VVS Pladevarmeveksler, i anerkendt fabrikat, skal udføres med isoleringskappe, ladekredspumpe og cirkulationspumpe i anerkendt fabrikat. Varmereguleringsventil skal være hurtigregulerende (max. 5 sek. gangtid) og i høj kvalitet med en opløsning > 300:1. Brugsvandsanlægget forsynes med nødvendigt sikkerhedsudstyr, herunder sikring mod at temperaturen på fremløbsvandet til bruserstederne kan overskride 45 C med undtagelse af perioder med legionellasikring. Der skal etableres system til legionellabeskyttelse. Afspærringsventiler vælges i anerkendt fabrikat og med forhøjet spindel. Buffertank og alle rør med varmt brugsvand isoleres termisk. Isoleringen afsluttes med en udvendig plastkappe. 6.4 Opvarmning og varmeanlæg For produktion og levering af varme til svømmehallen skal indrettes en kedelcentral med kondenserende kedler med en effekt på 500 kw og med udvidelsesmulighed til det dobbelte. Kedelanlægget skal tilkobles naturgassystemet. Varmesystemet fra kedelanlægget skal tilsluttes det eksisterende kraftvarme- og fjernvarmeanlæg beliggende ved Hollænderhallen, således at dette anlæg er primær varmeforsyning, medens det nye kedelanlæg er reserve opvarmningskilde. Opvarmning af bassinrum, omklædningsrum og bruserum med tilhørende depot- og gangrum skal ske via de respektive ventilationsanlæg. Desuden skal der etableres gulvvarme i omklædningsrum og bruserum. Øvrige rum kan opvarmes med radiatorer eller gulvvarme. Alle radiatorer, konvektorer og gulvvarmekredse forsynes med termomotorer, der individuelt styres fra CTS-anlæg via rumfølere. I birum, såsom depotrum, toiletter mv., accepteres termostatiske radiatorventiler uden motor. Hver enkelt radiator skal kunne nedtages uden tømning af anlægget. Alle radiatorer monteres med radiatorventil med forindstillingsmulighed samt returventil, ligeledes med forindstillingsmulighed. Ventiler skal vælges i type og størrelse tilpasset det aktuelle vandflow. Radiatorsystemer udføres med blandeanlæg, der sektioneres under hensyntagen til driftsforhold og facader. Fremløbstemperaturen og driftstid styres via CTS-anlæg med vejrstation. Der anvendes elektronisk styrede pumper med trykregulering. Der fremføres ublandet vand til ventilationsvarmeflader. Alle ventilationsvarmeflader udstyres med enkelt shunt blandearrangement med sekundær pumpe. Der placeres afspærringsventiler (membranventiler) i nødvendigt omfang dog mindst ved pumper, motorventiler, varmeflader, på lodrette strenge og ved etageafgreninger. Blandesløjfer bestykkes med trykdifferensregulator samt statisk strengreguleringsventil på primærsiden samt statisk strengreguleringsventil på sekundærsiden for indregulering. Differenstryk for blandesløjfers primær og sekundærside skal kunne aflæses direkte. Opvarmning af bassinvand skal ske i den varmeveksler, der skal indbygges i hvert vandbehandlingssystem. Opvarmning af brugsvand skal foregå i det ny brugsvandsanlæg. 26 / 58

40 Byggeprogram 6. VVS Rørledninger for varmeforsyning udføres i egnet materiale, i teknikrum anvendes stålrør Alle varmeførende rør isoleres termisk, og isoleringen afsluttes med en udvendig plastkappe. Til registrering af det samlede varmeenergiforbrug og af væsentlige delforbrug skal der installeres energimålere på følgende forsyningsledninger: Hovedforsyning ny svømmehal Varme ventilation bassinrum i ny svømmehal Opvarmning af 25 m bassin Opvarmning af øvebørnsbassin Opvarmning af varmtvandsbassin Opvarmning af brugsvand Varmeenergimålere skal være ultralydsmålere (se også afsnit 9.10) 6.5 Sanitet og armaturer Sanitet skal være i hvidt porcelæn i anerkendt fabrikat Armaturer skal være i anerkendt fabrikat i forkromet udførelse. Bruserautomatik skal være med trykknap og magnetventil og egnet til højt kalkindhold i vandet Der skal etableres nødbruser i umiddelbar nærhed af kemikalierum. 6.6 Miljø- og energimæssige forhold Ved projektering og opbygning af VVS-installationer skal der tages hensyn til alle relevante miljømæssige forhold. Det gælder såvel de arbejdsmiljømæssige forhold som de ressourcemæssige forhold. Alle vandforbrugende installationer skal være konstrueret med henblik på at begrænse vandforbruget. Det gælder i særdeleshed for toiletkummer, brusere og vandarmaturer. Rør, beholdere, vekslere m.m. skal være isoleret effektivt for at minimere varmetabet, og de forskellige cirkulationspumper skal via automatisk styring kunne standses uden for brugstiden. 27 / 58

41 Byggeprogram 7. Ventilation 7 Ventilation 7.1 Generelle funktions- og materialekrav Alle materialer og komponenter, som anvendes til de nye ventilationsanlæg, skal være i anerkendte fabrikater af høj kvalitet. Dimensionering og udførelse af ventilationsanlæggene skal ske i overensstemmelse med gældende normer og standarder med tilhørende anvisninger. Ekstern støj fra ventilationsanlæggene skal fastsættes i henhold til Vejledning fra Miljøministeriet, Ekstern støj fra virksomheder, område 5 (boligområder for åben og lav bebyggelse). Ventilationsanlæggene skal projekteres og udføres, så de forskellige funktionskrav er opfyldt og således, at der sikres: en god luftkvalitet et indeklima og luftfordeling, som minimerer vandfordampningen fra bassinerne og de våde gulvarealer tilførsel af den nødvendige varmeeffekt at kondens på vinduer og glasarealer mod det fri undgås at bassinrummet holdes på et statisk undertryk i forhold til omgivelserne Ventilationsanlæggene skal være driftssikre og skal indrettes, så de er betjenings-, service- og vedligeholdelsesvenlige. Ved udformning og opbygning af ventilationsanlæggene skal det i øvrigt sikres, at der skabes gode arbejdsmiljøforhold for betjeningspersonalet. Materialer, der indgår i ventilationsanlæggene, skal være i kvaliteter, som kan klare de aktuelle påvirkninger fra miljøet, herunder eventuelt vandsprøjt og kondensation. Pladekanaler vælges som varmgalvaniserede. Ved udsugningsanlæg for kemikalierum skal der ved materialevalget tages ekstra hensyn til påvirkningen fra kemikalieholdig luft. Kanaler med udeluft skal isoleres effektivt, så man undgår kondensdannelse i eller på kanalerne og aggregaterne. Ved kondensisolering skal anvendes isoleringsmateriale som Armaflex. Ventilationsanlæggene og de tilhørende kanalsystemer skal være forsynet med effektiv lyddæmpning af hensyn til komfort og arbejdsmiljø og af hensyn til at undgå støjgener i det eksterne miljø. Ventilationsaggregater og kanalsystemer skal være udstyret med et tilstrækkeligt antal inspektions- og renselemme. Kondensvand fra varmegenvindingssystemerne skal opsamles og ledes til afløb. VAV-zoner skal være fuldt udbygget med VAV-terminaler på både indblæsning og udsugning, så der altid sikres luftbalance i de enkelte zoner. Ved nedregulering af luftmængden i en zone skal der sikres optimal opblanding i zonen. Rumfølere skal vælges med lavest mulig tomgangsforbrug. Ventilation i birum, såsom depotrum, toiletter mv., kan udføres som CAV (konstant luftmængde) med urstyring via CTS. Alle ventilationsanlæg og udsugningsanlæg skal opkobles på CTS med mulighed for styring og overvågning af alle driftsparametre, herunder indblæsnings- og udsugningsluftmængden i hovedanlægget samt til de enkelte VAV-zoner via dynamiske anlægsbilleder. 28 / 58

42 Byggeprogram 7. Ventilation 7.2 Indeklima Ventilationsanlæggene skal dimensioneres og udformes, så der opnås en tilfredsstillende luftkvalitet og det ønskede indeklima. Der skal dimensioneres efter følgende parametre: Bassinrum for svømmebassin: lufttemperatur: C (min. 2 C over vandtemperaturen i svømmebassinet) relativ luftfugtighed: % RF (lavest i den koldeste del af året og højest i den varmeste del af året) dimensionerende udeluftmængde: min. 20 m 3 /h pr. m 2 vådt areal (bassin + gangarealer) Bassinrum for varmtvandsbassin: lufttemperatur: C relativ luftfugtighed: % RF (lavest i den koldeste del af året og højest i den varmeste del af året) dimensionerende udeluftmængde: min. 20 m 3 /h pr. m 2 vådt areal (bassin + gangarealer) Omklædningsrum: lufttemperatur: C luftfugtighed: % RF udeluftmængde svarende til udsugningsmængde i bruserafdeling Bruserum: lufttemperatur: ca. 26 C luftfugtighed: % RF udeluftmængde/udsugningsmængde:200 m 3 /h pr. bruser Toiletter: lufttemperatur: C luftfugtighed: % RF udeluftmængde/udsugningsmængde: min. 15 l/s pr toilet/urinal Møderum: lufttemperatur: 24 C luftfugtighed: % RF udeluftmængde: 10 l/s pr. person Gangarealer, depotrum og Teknikrum: Kemikalierum: lufttemperatur: C sekundært rum: luftfugtighed: % RF udelufttilførsel: min. 1 l/s pr m 2 lufttemperatur: C luftfugtighed: % udelufttilførsel: min. 4 l/s pr m 2 lufttemperatur: ingen opvarmning udelufttilførsel: 25 x h Anlæg for samlet bassinrum Ventilationsanlægget skal betjene det samlede bassinrum med svømmebassin, øvebassin og varmtvandsbassin. Såfremt tilbudsgiver af andre årsager (ikke ventilationstekniske) vælger at opdele bassinrum for svømmebassin og bassinrum for varmtvandsbassin i to adskilte bassinrum med dørforbindelser imellem, skal ventilationsanlægget tilsvarende opdeles i to ventilationsanlæg, eller der skal på anden vis kompenseres ventilationsteknisk for opdelingen i to bassinrum. 29 / 58

43 Byggeprogram 7. Ventilation 7.4 Tilbudsgiver bedes redegøre principielt for, hvorledes ventilationsanlæg er udformet i tilbudsgivers projekt. Ventilationsanlægget skal placeres i separat rum i teknikafsnittet ved/under den nye svømmehal. Anlægget ses gerne opbygget efter 3-ventilatorprincippet med en udeluft- og en afkastventilator for affugtning og luftfornyelse samt en hovedventilator for recirkulation og opvarmning. Regulering af volumenstrømme skal foregå ved hjælp af frekvensregulatorer. Ventilatorer skal være lavenergiventilatorer af aksialtypen med mulighed for aflæsning af faktiske luftmængder via CTS Ventilationsanlægget skal omfatte luftfiltre, varmeflade, afspærrings- og brandspjæld, lyddæmpere samt effektiv varmegenvinding i form af effektiv krydsveksler. Lufttransport skal foregå i pladekanaler eller bygningsmæssige kanaler, som er adskilt fra bassinkonstruktionen. Indblæsningsluften skal tilføres hensigtsmæssigt og således, at alle vinduesarealer bestryges effektivt. Indblæsningsriste skal være placeret, så der ikke kan løbe vand hidrørende fra vandsprøjt eller rengøring ned i kanalsystemet. Udsugningsluften udtages via få større riste placeret hensigtsmæssigt i bassinrummet. Vedr. automatik henvises til afsnit 9.8. Anlæg for øvrige rum Omklædnings- og bruserum Komplet afbalanceret indblæsnings- og udsugningsanlæg med filtre, lyddæmpere, ventilatorer, varmeflade, spjæld og effektiv varmegenvinding. Indblæsningsluften tilføres via indblæsningsarmaturer i omklædningsafsnittet, og udsugningsluften udtages via udsugningsriste over af bruserstederne Møderum Komplet afbalanceret indblæsnings- og udsugningsanlæg med filtre, lyddæmpere, ventilatorer, varmeflade, spjæld og effektiv varmegenvinding. Indblæsningsluften tilføres via indblæsningsarmaturer således, at luftstrømme ikke er til gene for personer, som opholder sig i rummene. Udsugningsluften udtages via udsugningsarmaturer i loft/væg Toiletter Separat udsugningsanlæg med lyddæmpere, filter, udsugningsventilator og spjæld. Udsugningsluften udtages via justerbare udsugningsriste i hvert toiletrum. Udeluft tilføres fra anlæg for omklædnings- og baderum via indblæsningsrist for hvert toiletrum Gangarealer, depotrum og sekundærrum Separat udsugningsanlæg med lyddæmpere, filter, udsugningsventilator og spjæld. Udsugningsluften udtages via justerbare udsugningsriste i hvert rum Teknikrum Komplet afbalanceret indblæsnings- og udsugningsanlæg med filtre, lyddæmpere, ventilatorer, varmeflade og spjæld. 30 / 58

44 Byggeprogram 7. Ventilation Indblæsningsluften tilføres via indblæsningsriste således, at luftstrømme ikke er til gene for personer, som opholder sig i rummene. Udsugningsluften udtages via udsugningsriste i loft/væg, så der sikres en effektiv gennemskylning af rummene Kemikalierum Separate udsugningsanlæg for hvert kemikalierum. Hvert anlæg omfatter udsugningskanal fra rum, udsugningsventilator, lyddæmper og afkastkanal med hætte over tag. Udelufttilførsel sker via kanalforbindelse til det fri Miljø- og energimæssige forhold Ved projektering og opbygning af ventilationsanlæggene skal der tages hensyn til alle relevante miljømæssige forhold inkl. støj. Det gælder såvel de arbejdsmiljømæssige forhold som de ressourcemæssige forhold. Alle ventilatorer skal være forsynet med lav-energimotorer, og i anlæg for bassinrum skal anvendes specielle aksialventilatorer med høj virkningsgrad. Ventilatorer i anlæg for bassinrum samt omklædnings- og bruserum skal være tilkoblet frekvensregulatorer for variabel drift efter belastningen for at opnå et minimum af energiforbrug. I perioder, hvor der ikke er behov for ventilation/opvarmning, skal anlægget standses. De anvendte varmegenvindingssystemer skal have høj virkningsgrad (min. 65 % og SEL-værdi max J/m 3 ved maksimal ydelse) og udformes under hensyn til begrænsning af tryktab i systemet. 31 / 58

45 Byggeprogram 8. Vandbehandling 8 Vandbehandling 8.1 Generelle funktions- og materialekrav Alle materialer og komponenter, som anvendes til de nye vandbehandlingsanlæg, skal være i anerkendte fabrikater af høj kvalitet. Dimensionering og udførelse af vandbehandlingsanlæggene skal ske i overensstemmelse med gældende normer og standarder med tilhørende anvisninger. Vandbehandlingsanlæggene skal under hensyn til de i afsnit 2 angivne anlægs- og bassinkapaciteter sikre en permanent høj vandkvalitet, der som minimum altid overholder gældende myndighedskrav. Vandbehandlingsanlæggene skal være driftssikre og skal indrettes, så de er betjenings-, service- og vedligeholdelsesvenlige. Ved udformning og opbygning af vandbehandlingsanlæggene skal det i øvrigt sikres, at der skabes gode arbejdsmiljøforhold for betjeningspersonalet. Samtlige materialer og komponenter, der indgår i vandbehandlingsanlæggene, skal vælges i kvaliteter, så de kan modstå de aktuelle påvirkninger fra henholdsvis det kloridholdige bassinvand og de forskellige kemikalier, som tilsættes i anlæggene. I rørsystemer for bassinvandsopvarmning skal materialerne desuden være beregnet til at kunne modstå de aktuelle høje temperaturer. Materialer, der indgår i vandbehandlingsanlægget og kommer i kontakt med bassinvandet, må ikke kunne afgive skadelige stoffer til vandet eller give anledning til mikrobiel vækst. 8.2 Cirkulationssystemer Cirkulationssystemet skal for hvert bassin udformes, så bassinvandet hurtigt og effektivt renses for urenheder samtidigt med, at der foregår en ensartet tilførsel af det behandlede, recirkulerende vand. Cirkulationssystemet skal for hvert bassin udformes og dimensioneres, så det er muligt at bortlede hele den cirkulerende vandstrøm kontinuerligt via det respektive bassins overløbsrende. Svømmebassinet skal være forsynet med en effektiv overløbsrende på hver langside, og øvebassinet samt varmtvandsbassinet skal have overløbsrende langs alle bassinsider. Det behandlede vand skal tilføres bassinerne via et tilpasset antal indløbsdyser placeret jævnt fordelt i bunden af hvert bassin. Tømning af svømmebassinet skal kunne ske via bundindløbssystemet, medens tømning af øvebassinet samt varmtvandsbassinet skal kunne udføres via bundudløb ført direkte til afløb. Inden ibrugtagning af bassinerne skal cirkulationssystemerne og vandfordelingen kontrolleres, dels ved farveprøver og dels ved målinger af de cirkulerende vandstrømme. 8.3 Anlægsopbygning Der gives mulighed for at basere sig på andre filtreringsmetoder end de traditionelle sandfiltre, som kan være meget vand- og energiforbrugende. Dette kan betyde, at efterfølgende betingelser for filtre, kemikalieanlæg og dosering, aktive kulfiltre, pumper og bassinvarmeveksler kan ændres, så længe kravene i DS 477 og gældende bekendtgørelser overholdes. Der skal indrettes separate vandbehandlingsanlæg for hvert bassin. Vandbehandlingsanlæggene (3 stk.) skal være placeret under bassinets vandspejlsniveau. Anlæggene placeres i teknikafsnit ved/under den nye svømmehal. For hvert bassinsystem skal der etableres en lukket, trykstærk udligningsbeholder med udluftning ført til det fri over vandspejlsniveau. 32 / 58

46 Byggeprogram 8. Vandbehandling Det forurenede vand udtages via de højtliggende overløbsrender og ledes ved gravitation til den respektive udligningsbeholder. Fra udligningsbeholderen suger cirkulationspumpen først vandet gennem et grovfilter, og herefter pumpes vandet til filtrerings- og behandlingsanlægget. Efter filtrering og behandling føres vandet frem til indløbssystemet i det respektive bassin. Filtreringen kan foretages med tryksandfiltre tilkoblet flokningsanlæg. Sandfiltrene skal indrettes, så de kan returskylles med koldt vand, og returskyllesystemet inkl. det tilhørende afløbssystem skal være dimensioneret, så alle sandfiltre for hvert anlæg kan returskylles i en fortløbende proces. Sand- og glasfiltre skal forsynes med luftskylning. Skyllevand tages fra skyllevandstanke. Opvarmning og tilsætning af kemikalier skal ske via delstrømssystemer. Til supplerende vandbehandling skal der installeres kloraminreducerende delstrømsanlæg i form af system med veldimensionerede aktive kulfiltre, således at det bundne klor kan holdes på eller under 0,2 mg/l. 8.4 Anlægskapaciteter og dimensioneringskrav Den cirkulerende vandstrøm og vandrensningskapacitet for hvert vandbehandlingssystem skal beregnes som angivet i DS 477, under hensyn til de i afsnit 2 oplyste dimensionerende maksimale badebelastninger: Den maksimale tid, det må tage at cirkulere og behandle den samlede vandmængde i hvert bassin, må under alle omstændigheder ikke fastsættes lavere end de krav vedr. omsætningstider, som er angivet i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 13. juni Kemikalieanlæg og dosering Kemikalieanlæg skal indrettes, så de kan oplagre og dosere kemikalier således, at der på trods af evt. lækager eller brud på rørledninger, beholdere eller doseringsudstyr ikke kan ske sammenblanding af kemikalier eller ske udslip til omgivelserne, herunder luft- og afløbssystemer. I tilknytning til teknikafsnittet indrettes nye, separate kemikalierum for henholdsvis opbevaring og dosering/produktion af desinfektionsmidler og for opbevaring og dosering af ph-justeringsmidler/flokningsmidler. Tilsætning af kemikalier skal ske på delstrømssystem og i lukkede doseringsskabe. Til desinfektion skal anvendes klor, som produceres efter behov i klorelektrolyseanlæg i anerkendt fabrikat Til ph justering skal anvendes 10 % saltsyre, og der skal etableres flokningsdoseringsanlæg til alle tre vandbehandlingsanlæg. Til styring og regulering af klor- og ph skal der installeres automatisk klor- og ph reguleringsudstyr i anerkendt fabrikat. Anlæggene skal også kunne vise værdierne for bundet klor. 8.5 Sandfiltre Sandfiltre skal udføres med et maksimalt filterareal på 6,5 m², med minimum 1,2 m filtersand, ekskl. bærelag og med trykløs returskylning. 33 / 58

47 Byggeprogram 8. Vandbehandling Mandedækslet i svøb skal være udført af gennemsigtigt materiale og placeret med underkant i normalt sandniveau. Herved kan løftehøjden på sandlag kontrolleres ved filterskylning. Mandedæksel skal være plant med indvendig filteroverflade. Sandfiltre forsynes med skueglas og lys. Sandfilter skal være udført med egnet indløbs- og skyllerende eller indløbs- og skylletragt, så sandlag ikke ophvirvles under normal drift, og effektiv overfladeskimning kan sikres. Returskyllehastighed på vand skal kunne reguleres med en skyllehastighed op til 65 m/h. 8.6 Aktive kulfiltre Aktive kulfiltre skal forsynes med skueglas, så man kan se normalt kulniveau samt kontrollere løftehøjden ved returskylning. Herudover skal der være flowmeter, så man kan aflæse og indstille normalt flow. Kulfiltre forsynes med lys. 8.7 Bundsugningsanlæg Der skal for hvert bassin installeres centralt bundsugningsanlæg med udtag i bassin. I svømmebassinet etableres 4 sugeudtag, og i øvebassinet og varmtvandsbassinet etableres 1 sugeudtag. Bundsugesystemet skal kunne startes og stoppes fra betjeningsboks i hvert bassinrum, og man skal herfra valgfrit kunne omstille bundsugepumpen til at lede vandet til kloak eller til filteranlæg. 8.8 Miljø- og energimæssige forhold Ved udformning og indretning af vandbehandlingsanlæg skal der tages hensyn til alle relevante miljømæssige forhold. Det gælder såvel de arbejdsmiljømæssige forhold som de ressourcemæssige og økologiske forhold. For at begrænse ressourceforbruget skal filtersystemerne indrettes for returskylning med uopvarmet vand. Bassincirkulationspumperne skal være forsynet med lavenergimotorer tilkoblet frekvensregulator for variabel drift, således at el-energiforbruget kan minimeres i perioder uden badeaktivitet. Pumpernes ydelse skal via et elektronisk flowmeter automatisk reguleres således, at den ønskede vandstrøm opretholdes uafhængigt af den varierende modstand som følge af tilsmudsning af filtrene. Delstrømspumper for varmeveksler skal automatisk stoppe, når den ønskede vandtemperatur er opnået. Motorer for delstrømspumper til kemikalieanlæg og aktive kulfiltre skal være tilkoblet frekvensregulatorer, så den korrekte ydelse kan indreguleres ved minimum energiforbrug. 34 / 58

48 Byggeprogram 9. El, svagstrøm og belysning 9 El, svagstrøm og belysning 9.1 Generelle funktions- og materialekrav Alle el-installationer og anvendt el-installationsmateriel skal opfylde gældende krav, normer og anvisninger. Anlægsdele skal være DEMKO-registreret og CE-mærket i det omfang, dette kræves. Installationerne planlægges og udføres med henblik på bekvem betjening, høj sikkerhed, miljøvenlighed og robuste løsninger under hensyn til, at der er tale om svømmehalsbyggeri med stor person- og miljøbelastning. Kabler skal: være PVC-, bly- og tungmetalfrie være Halogenfrie, iht. IEC være med lav røg udvikling, iht. IEC være med selvslukkende egenskaber, iht. IEC Brandsikre kabler skal leve op til testkravene beskrevet i IEC Kabler til og med 16 mm 2 skal være Cu, øvrige kabler kan være Al, hvis andet ikke er beskrevet i kredsskemaerne. Installationsmateriel leves modulopbygget og serieproduceret, der er standart lagervarer hos anerkendte grosister. Materialer skal være fejlfrie, nye og godkendte. Der skal i fornødent omfang opsættes trempler eller lignende til fastgørelse af vægdåser, fx for afbrydere og stikkontakter i pladevægskonstruktioner, hvor selve konstruktionen ikke kan anvendes til denne fastgørelse. Monteringsmateriel skal være egnet til den valgte installationsmåde. Afbrydermateriel og afgreningsmateriel skal i ethvert henseende være ligestillet med fabrikat LK. Rørinstallationer placeres inden for bygningsisolationen. Eventuelle dampspærrer må ikke beskadiges. Grater og skarpe grater på rørender må ikke forekomme på det færdige arbejde. Hvor rør indfældes i murede vægge, skal riller som hovedregel være lodrette. Riller udføres i øvrigt således, at beskadigelse af væggen undgås. Så vidt muligt skal der anvendes rillefræser, og installationen efterstøbes med ren cementmørtel. Eventuelle rørsamlinger skal være sikret med skæremuffer, således at rørene ikke går fra hinanden. Tilsvarende skal indføring i montagemateriel være sikret. IP-tæthedsgraden skal udføres efter rumkategorien og som angivet i de elektriske bestemmelser. Entreprenøren forstår alle tilmeldinger og afmeldinger samt kontakt til DONG Energy. Fastgørelsesmaterialer til rør og dåser udendørs skal være korrosionsbestandige. 35 / 58

49 Byggeprogram 9. El, svagstrøm og belysning Det skal generelt sikres, at hovedledninger er korrekt dimensioneret med hensyn til kortslutnings- og overstrømsbeskyttelse samt spændingsfald, at belysningsanlæg modsvarer forskrifter i bygningsreglementet og relevante danske standards, at tavler er korrekt kortslutningsbeskyttet, at anlæggene er behørigt beskyttet mod indirekte berøring, og at brandtætninger af kabler modsvarer brandklassifikationen for de respektive vægge og etageadskillelser. Kabler må maksimalt belastes med 75 % af deres strømværdi, hovedledninger dog maksimalt 50 %. Stikledninger må maks. have 2% spændingsfald og den samlede installation 4% 9.2 Forsyningsledning og tavleanlæg Tilslutning af hovedforsyningskabel (se afsnit om eksisterende forhold). Der skal opsættes de nødvendige el- og styretavler for de forskellige tekniske anlæg og øvrige installationer i svømmehallen. Tavler skal leveres som pladekapslet standardudførsel samt udført i IP klasse og plader i det miljø det anbringes i. Tavler udstyres med sokkel, samt evt. væghængte. Tavler skal ligeledes udføres med kabelfelt og saxklemmer for tilslutning. Alle tavler skal leveres med klar låge foran gruppeafbrydere og sikringer. Tavlerne skal udstyres med min. 20% ekstra Disp. Din-skinner samt 20% disp. Gruppeafbrydere i forskellige størrelser fordelt ligeligt i tavlen. Tavlerne skal indeholde alle nødvendige gruppeafbrydere med relæbeskyttelse. På styretavler for tekniske anlæg skal der på tavlefront være diagram over anlægsopbygning og funktionsangivelser. Bimålere skal være med udgang til CTS og tilkobles CTS-anlægget, se afsnit 9.9 CTS anlæg 9.3 Føringsveje ledningsinstallationer I teknikrum, loftsrum og andre ikke-publikumsområder udføres synlige installationer. Andre steder udføres skjult installation, eventuelt dog som udvendige installationer skjult bag fast inventar eller over nedhængt loft. Kabel- og ledningsplaceringer skal planlægges og disponeres, således at kabelinstallationen er overskuelig, og udskiftninger let kan foretages. Kabler skal inden oplægningen være udrullet, således at snoninger ikke forekommer. Flere kabler oplægges parallelt og således, at unødvendige krydsninger ikke forekommer. Parallelle kabler skal ved retningsændringer oplægges koncentrisk. Kablerne skal være oplagt således, at de holdes fri af skarpe kanter på bygningsdele etc. Kablerne fastgøres umiddelbart ved indføring i monteringsmateriel eller brugsgenstande. I pladevægge, hvor kabler føres igennem stålrigler, skal gennemføringshuller fores. Hvor kabler eller rør føres gennem lægteskelet, skal hullerne tilpasses kablernes eller rørenes diameter. Når kabler føres ud af bygning til terræn, skal kabelrørene beskyttes mod indtrængning af vand og jordmateriale. Der anvendes føringsrør med rigelig dimension, og rørinstallationen udføres således, at itrækning af ledninger og kabler let kan udføres, og uden at disse beskadiges. Der skal være ilagt træktråd i alle rør. 36 / 58

50 Byggeprogram 9. El, svagstrøm og belysning Der leveres de nødvendige føringsveje for en ordentlig og i fremtiden let tilgængelig installation. Hovedføringsveje i svømmehallen og de tilhørende publikumsrum udføres som kabelbakke over nedhængt loft. Desuden udføres lodrette føringsrør, placeret i rørkanaler for vand, varme og ventilation. I teknikafsnit m.m. udføres synlige kabelbakker. Føringsvejene skal generelt være så vel dimensionerede, at der også er rum for fremtidige installationer. Retningsgivende er, at føringsvejene må være maksimalt halvt fyldte ved arbejdets afslutning. Dette vedrører kabelbakker, kabelplader, kabelstiger, større kabelrør, gennemføringer, kabelkanaler og installationskanaler. I nødvendigt omfang skal føringsvejene opdeles i spor eller på anden måde, således at installationer, der af hensyn til lovgivningen skal holdes adskilt, er klart adskilt (eksempelvis bygningsinstallationer og maskininstallationer). Ligeledes skal føringsvejene udformes således, at funktionsmæssigt foreskrevne respektafstande kan overholdes. Generelt skal der anvendes ledningskanal, kabelbakke, rør eller andet egnet materiel, hvor mere end 5 kabler fremføres parallelt. Føringsveje udendørs eller i fugtige områder skal udføres korrosionsbestandige. For kabelbakker skal der anvendes typer, som er galvaniseret efter tildannelsen. Ved synlige kabler m.m. skal bøjleafstanden være ens og symmetrisk i forhold til monteringsmateriellet samt eventuelle fittings anvendt i rørinstallationen og til eventuelle frie rørender. Maksimal bøjleafstand for installationskabler er 250 mm, for PVC-rør 500 mm og for stålrør mm. Parallelle kabler og rør skal fastgøres med fællesbøjler (med mindre andet er angivet), og unødvendige krydsninger skal undgås. Unødvendige samlinger af kabler og føringsveje accepteres ikke. Kabel- og rørinstallationer skal oplægges således, at den slutter sig direkte til de underliggende bygningsdele. Alle kabelbakker skal udlignes, så disse udgør samme potentielle. Brandtætningen skal mindst svare til klassificeringen af den væg eller det dæk, hvor el-gennemføringen finder sted. Ved hver tætning monteres på hver side et skilt med tekst: Brandtætning Navn, adresse og telefonnummer på det udførende firma Brandtætningens BS-klassifikation. På tegninger for føringsveje skal alle brandtætninger markeres. Tegningerne skal afleveres til byggeledelsen. Brandtætninger skal udformes, så en senere ledningsgennemføring er mulig uden beskadigelse af de eksisterende ledninger og deres tætning. 9.4 Stikkontakter Der skal udføres stikkontakter m.m. i et omfang, der dækker de relevante behov ved drift af en svømmehal. Der installeres ligeledes stikkontakter til brug af rengøring min. 1 pr. 15mtr., Alle komponenter skal være let tilgængelige og lette og entydig at betjene for personalet. Alle installationer skal udføres som skjult installation og stikkontakter, lampeudtag, betjeningstryk etc., skal være planforsænket. 37 / 58

51 Byggeprogram 9. El, svagstrøm og belysning 9.5 Belysningsanlæg For udformning og dimensionering af belysningsanlæg gælder de relevante normer og anvisninger Der skal installeres komplet belysningsanlæg for bassinrum, alle tilhørende publikums- og servicerum og gange, i alle teknikrum, samt udvendigt hvor det er nødvendigt. Svømmeanlægget skal minimum have 15 % dagslysadgang i forhold til gulvarealet. Dagslys skal ikke give blænding i vandoverfalden, som generer svømmere og badepersonale. Belysningsanlæggene skal udformes med henblik på et lavt energiforbrug i den daglige drift, hvorfor der skal udføres en hensigtsmæssig zoneopdeling af relevante belysningsafsnit. Dette hensyn er især vigtigt ved belysningsanlæggene for bassinrum, hvor der under hensyn til de gældende normer skal være mulighed for en relativ stor lysstyrke. Belysningsanlægget udføres med forskellige lys-senarier (rengøring, træning, og kamplys, tvtransmission), placering af tryk aftales med bruger. Belysningsanlægget skal kobles op på BMS/CTS anlægget men kan være Dali-styret som adresser bar. Det er entreprenørens ansvar at overholde DALI protokollen. Indeholdt i tilbuddet skal være detail projektering, af valgte tilstedeværelsesmeldere, belysningsanlæg samt DALI lysstyringssystemet. Belysning skal udføres som LED-belysningsanlæg, anlægget skal projekteres efter angivende standarder samt må ikke placeres over bassinet. Nød- og panikbelysningsanlæg: Der skal udføres nød- og panikbelysningsanlæg efter myndighedernes krav. Anlægget skal udføres som decentralt anlæg Bassinrum Armaturer vælges, så de arkitektonisk passer ind i rummene og kan give den ønskede belysningsstyrke uden generende blænding eller refleksioner. Som lyskilde vælges LED-lysstofrør opdelt i grupper og tilkoblet automatisk lyststyring Omklædningsrum Belysningsarmaturer med LED Baderum Belysningsarmaturer beregnet for fugtigt miljø og udstyret med LED Toiletter Lukkede belysningsarmaturer for LED på loft og væg Gangarealer, depotrum, rengøringsrum, førstehjælpsrum og lignende Belysningsarmaturer med LED Kontor/møderum Loftbelysning med LED samt udtag til Pendler som skal kunne tændes / Slukkes samt dæmpes, uafhængigt af hinanden. Til pendeludtag installeres der DALI-relæ Teknikrum Afskærmede belysningsarmaturer med LED. I kemikalierum skal anvendes armaturer i speciel udførelse, som kan modstå det aggressive miljø. 38 / 58

52 Byggeprogram 9. El, svagstrøm og belysning Lysstofarmaturer vælges i en type, der giver en belysningskarakter svarende til indirekte belysning, eksempelvis med hvid, dobbeltparabolsk reflektor og overreflektor. 9.6 Data installationer Relevante standarder og normer i den nyeste revision skal overholdes Alle anlæg projekteres og udføres i dialog med Dragør kommunes IT afdeling. Der må ikke benyttes strips til at fastgøre kabler mv. der må kun anvendes velcrobånd til fastgørelse. Alt materiel, der indgår i installationerne, skal være standardprodukter og seriefabrikater. Alt installationsmateriel og udstyr skal opfylde de af fabrikanten stillede krav. PDS-stik skal være af type og farve som det valgte afbrydermateriel. PDS-stik skal være 8-polede Kat. 6A RJ45-stik. Kabler PDS Kat. 6A F-FTP kabler alle kabler skal være brandhæmmende og halogenfrie (Low Smoke Zero Halogen - LSZH). Fiberkabler: 12 x 50/125 µ, multimode OM3, termineret i LC-connectorer. Kablerne udføres i et stykke og tab må max andrage 2,5 db/km og 0,5 db per terminering Telefon Der etableres nødtelefon i henhold til gældende regler Access point (AP) Der etableres kabling til fulddækkende (undtagen over vand) trådløst netværk, der etableres 2 stk. PDS pr. 15 m over nedhængt loft samt min. 1 i hvert lokale. AP leveres og monteres af bygherre Arbejdsstationer Der etableres arbejdsstationer i følgende lokaler: Mødelokale 1 stk. Administrationskontor 2 stk. Bademesterkontor 2 stk. Teknikkælder 1 stk. Hver arbejdsstation består af: Dobbelt PDS-stik (mærket rød og grøn) 2 stk. enkelte 220 V EDB-stikkontakter med skrå ben og uden afbryder (max 6 PC ere på hver gruppe) x-felt 2 stk. 220 V almindelig stikkontakt med afbryder og runde ben Aktivt udstyr i racks leveres og installeres af bygherren. Stik, kabling, føringsveje, rack B samt connectorer leveres og installeres af tilbudsgiver. P.t. er der etableret et gulvrack (rack A) i Hollænderhallen ved hovedindgang 2. sal ved biblioteket. Fra rack A etableres en internfiber til et nyt rack B placeret centralt i den nye svømmehal. 39 / 58

53 Byggeprogram 9. El, svagstrøm og belysning Fra rack A til rack B trækkes der en fiber med 12 ledere samt 4 dobbelte PDS-kabler cat. 6. Kabler tilsluttes connectorer i rack B. Rack B (60X60X120) skal være et vægrack med glaslåge. Afstanden fra rack A må max. være 100 m. Strøm til rack på egen gruppe skal være med 2 stik uden afbryder. Krydsfelter tilsluttes PE-klemme i tavle med 1 G 25 mm² kobber. 9.7 Højtaleranlæg Der skal etableres kabling til centralt højtaleranlæg som skal dække bassinrum, foyer, møderum, omklædningsrum og teknikrum. Højtaleranlæg skal kunne styres fra bademesterkontor, møderum. Bygherre levere anlæg og højtalere Billetsystem Der skal planlægges adgangskontrol og trækkes nødvendige strøm og datakabler til kommende billetsystem. Bygherre leverer system til adgangskontrol. Automatik De forskellige tekniske anlæg skal udstyres med fuld automatikbestykning for automatisk styring, regulering og overvågning. Automatikudstyret skal integreres med CTS. Der skal installeres automatik for følgende funktioner: Vandbehandlingsanlæg Klor- og ph-regulering Bassinvandsopvarmning Styring af bassincirkulationspumper med tilhørende frekvensregulator Overvågning af pumper Alarmer ved driftsforstyrrelser Ventilationsanlæg Regulering af lufttemperaturer Regulering af luftfugtighed Regulering af frekvensregulatorer for ventilatormotorer Overvågning af ventilatorer og driftsværdier Alarmer ved driftsforstyrrelser Brugsvandsanlæg Regulering af vandtemperatur Styring af cirkulationspumper Overvågning af driftsparameter Alarmer ved driftsforstyrrelser Belysningsanlæg Regulering og styring af belysningsanlæg Alarmer ved driftsforstyrrelser Reguleringsudstyrets måletolerancer, det vil sige den samlede tolerance inkl. følerelementer, ledninger, undercentraler, netværk og hovedcentral, må højest være: 40 / 58

54 Byggeprogram 9. El, svagstrøm og belysning 9.10 Luft: Temperaturer 0,3 C Fugtighed 5 % RF Vand: Temperaturer 0,2 C CTS-anlæg Generelt Det skal leveres komplet CTS-anlæg omfattende den ny bygning. CTS-anlægget skal koordineres med øvrige afsnit i nærværende byggeprogram, der sammen med nærværende afsnit er grundlaget for CTSentreprisen. Anlægget skal være kompatibelt med det eksisterende system i Hollænderhallen. Alle beskrevne funktioner, nødvendig programmel, såvel i hovedcentral som i undercentraler, samt indlæsning af alle parametre såsom tidsprogrammer, tidsforsinkelse, grænseværdier, setpunkter etc. skal være indeholdt. Udarbejdelse af og indlægning af tekster, dynamiske anlægsbilleder, rapporter mv. Oplæg hertil udarbejdes af entreprenøren på baggrund af udbudsmaterialet og indlægges efter bygherrens godkendelse. CTS-anlægget skal betjene installationer for: Måleropsamling og energistyring Vejrstation Ventilationsanlæg, herunder VAV-regulering til de enkelte zoner Rumregulering af varme, herunder motorstyrede radiatorventiler mv. Varmtvandsproduktion Blandeanlæg for radiatoranlæg Blandeanlæg for gulvvarmeanlæg ABA-anlæg AIA-/ADK-anlæg Nød- og panikbelysningsanlæg Evt. grundvands- og spildevandspumper Kvalitet og udførelse Anlægget skal udføres i god anerkendt kvalitet repræsenteret på det danske marked, systemet skal kunne leveres og serviceres af flere uafhængige firmaer. Anlægget opbygges med et antal undercentraler, som forbindes til hovedstation via et teknisk netværk. Routere for det tekniske netværk skal være indeholdt Brugerflade, anlægsbilleder og alarmbehandling Betjeningen skal baseres på et almen gyldigt og let forståeligt princip, og det skal kun være nødvendigt med få forkundskaber for at kunne betjene anlægget. Grafikken skal indeholde beskrivende tekster, dynamiske anlægsbilleder, rapporter mv. Oplæg hertil udarbejdes af entreprenøren på baggrund af udbudsmaterialet og forelægges bygherren. Bygherrens kommentarer til anlægsbilleder skal indarbejdes. Endeligt godkendte anlægsbilleder indlægges i systemet efter bygherrens godkendelse. Brugerflade skal kunne tilgås via WEB-interface. Der skal være licenser for 5 brugere. Software for betjening af brugerfladen skal installeres på 5 af bygherren udvalgte computere. Alle menuer skal være på dansk, og viste værdier og tilstande skal tillægges en benævnelse svarende til udlæsningens fysiske størrelse. Desuden skal hvert punkt, såvel fysisk som beregnet, tillægges en forklarende tekst. 41 / 58

55 Byggeprogram 9. El, svagstrøm og belysning Der udføres dynamiske anlægsbilleder (skærmbilleder) og funktionsdiagrammer for samtlige anlæg koblet op på CTS-anlægget. Dette udføres uanset, at visse anlæg leveres med integreret styring. Driftspersonalet skal have mulighed for at udføre følgende funktioner: Justering af ønskede værdier og parametre Overstyring af programafvikling Overstyring af systemets udgange Visning af målte, ønskede parameterværdier Visning af alle driftstilstande Online trend Indstilling af tidsprogrammer Fra de enkelte anlægsbilleder skal der være link til drifts- og vedligeholdelsesmateriale for det pågældende anlæg. Alle opståede alarmer fra de tilsluttede understationer skal modtages og håndteres i brugerfladen. Alarmerne skal kunne kvitteres i brugerfladen. Ved en kvittering fra brugerfladen skal der automatisk ske en kvittering i den (eller de) berørte understation(er). Ved alarm fra et anlæg skal det, via betjeningsterminalen, være muligt at få et akustisk og et visuelt signal. Det akustiske signal skal umiddelbart kunne afstilles, og det visuelle signal afstilles samtidig med alarmen. Alarmer skal endvidere kunne udskrives på alarmprinter. Det færdigleverede CTS-anlæg skal senere kunne udbygges så simpelt som muligt på ethvert niveau. CTS-anlægget må ikke, medmindre andet er aftalt, være udnyttet eller bestykket mere end 70 % Funktionsbeskrivelser Ventilationsanlæg Fuld styring, regulering og overvågning af samtlige ventilations- og udsugningsanlæg, herunder: Start/stop af anlæggene, manuel og urstyring Visning af driftstilstand og hovedluftmængder Luftmængder (VAV) Trykstyring af hovedluftmængder Blandesløjfer for ventilationsvarme- og køleflader Pumpestyring og pumpemotioneringsprogram Varmegenvinding Zonekøle- og zonevarmeflader. Fejlalarm Filterovervågning skal vise aktuelt trykfald og give alarm ved behov for filterskift. Ventilationsanlæg forsynes med spjældmotorer, frostsikring, filteralarmer, brandtermostater, ventilatorovervågning, urstyring, manuel overstyring etc. Ved stop af anlæg skal udeluftspjæld, afkastspjæld samt udsugningsspjæld lukke. Indblæsningstemperaturen skal styres i afhængighed af udetemperatur og udsugningstemperatur for at opnå køling med udeluft. Varmegenvindingen styres i kaskade med varmefladens motorventil. Der udføres pumpemotioneringsprogram. Varmepumper skal være stoppet ved udetemperaturer over 18 gr. C (setpunkt skal kunne vælges). 42 / 58

56 Byggeprogram 9. El, svagstrøm og belysning Blandeanlæg for ventilationsvarme- og køleflader Følgende funktioner udføres fra CTS-anlægget: Start/stop af pumper, manuel og automatisk Visning af driftstilstand Regulering af fremløbstemperatur efter udetemperatur Pumpemotionering Fejlalarmer Blandeanlæg for radiatoranlæg og gulvvarmeanlæg Følgende funktioner udføres fra CTS-anlægget: Start/stop af pumper, manuel og automatisk Visning af driftstilstand Regulering af fremløbstemperatur efter udetemperatur Pumpemotionering Fejlalarmer Varmtvandsanlæg Følgende funktioner udføres fra CTS-anlægget: Start/stop af pumper, manuel og automatisk Visning af driftstilstand Legionellabeskyttelse Pumpemotionering Fejlalarmer Udvendig belysning Udvendig belysning skal tændes sammen med eksisterende. Belysning af logo på facade Tændes via signal fra separat urkanal og skumringsrelæ placeret på facade. Belysning af kunstnerisk udsmykning Tændes via signal fra separat urkanal og skumringsrelæ placeret på facade. Afbrydes på signal fra AIAanlæg. Belysning i gange Tændes via signal fra separat urkanal og skumringsrelæer placeret i gange. Afbrydes på signal fra AIAanlæg. ABA-anlæg Signaler: Forvarsel Brand Fejl AIA-/ADK-anlæg Signaler: Klar Drift Fejl 43 / 58

57 Byggeprogram 9. El, svagstrøm og belysning AIA-anlæg indkoblet Nød- og panikbelysningsanlæg Signaler: Klar Drift Fejl Eltracing anlæg Styring on/off via udvendig temperaturføler. Grund- og spildevandspumper Signaler for hver pumpe: Klar Fejl Energi og forbrugsregistrering Kommunikationsinterface Registreringer fra målere skal overføres til CTS-anlæg som absolutte tal. Alle måleværdier (aktuel målervisning, maksværdier, mv.) skal overføres. Entreprenøren skal vælge kommunikationsprotokollen mellem målere og CTS-anlæg. Kommunikationsprotokollen kunne eksempelvis være M-bus eller LON. Overførsel via pulsudgang accepteres ikke. Vandmålere Der overføres målerregistreringer fra vandmålere i følgende omfang: Samlet forbrug Varmt brugsvand Spædning svømmebassin Spædning øvebassin Spædning varmtvandsbassin Skyllevandsforbrug Energimålere Der overføres målerregistreringer fra energimålere i følgende omfang: Samlet forbrug Opvarmning af brugsvand Opvarmning svømmebassin Opvarmning af øvebassin Opvarmning af varmtvandsbassin Hvert ventilationsanlæg Energiproduktion fra alternativ energi / alternativ genvinding mv. Elmålere Der overføres målerregistreringer fra elmålere i følgende omfang: Samlet forbrug 44 / 58

58 Byggeprogram 9. El, svagstrøm og belysning Vandbehandling Elforbrug til hvert ventilationsanlæg. Elforbrug til VVS-anlæg Energiproduktion fra alternativ energi kwh-målere skal så vidt muligt placeres samlet og let tilgængeligt. Placering af kwh-målere skal godkendes af bygherren. kwh-målere skal som minimum være MID-godkendte (tidligere betegnet som klasse 0.2s) Energistyringsprogram Der skal leveres og implementeres et brugervenlig og enkelt energistyringsprogram, hvor alle måleværdier fra el- vand- og energimålere bliver logget og grafisk vist som trendkurver og søjlediagrammer, så driftspersonalet til enhver tid kan følge energiforbrug og gribe ind ved unormale afvigelser. Energistyringsprogrammet skal integreres med CTS-systemet og være tilgængelig via netværket Idriftsættelse, dokumentation og aflevering Entreprenøren skal fremlægge dokumentation for kvalitetsstyring, der i detaljer beskriver, hvorledes arbejdet udføres og kontrolleres inkl. diverse checkskemaer svarende til ISO 9001 eller lignende. Før aflevering kan finde sted, skal der være gennemført en komplet afprøvning/funktionskontrol af reguleringskredse og komponenter, dataopsamlinger, alarmer, alarmoverførsel mv. Afprøvningen skal dokumenteres i form af udfyldte checkskemaer for hvert anlæg og skal indeholde samtlige setpunkter indstillet ved afleveringen. Afprøvningen skal som min. indeholde følgende: Kontrolcheck af alle punkter - dokumenteres i tjekskema Funktionsafprøvning af alle reguleringsfunktioner, varmeflader, trykregulering, spjældfunktion osv. Dokumenteres med udskrifter af skærmbilleder og med logninger Kontrol af alarmer Setpunkter indstillet og dokumenteret Entreprenøren skal, inden anlæggene kan afleveres til byggeledelsens kontrol, fremsende skriftlig meddelelse om, at de pågældende anlæg er indregulerede og idriftsat eller klar til drift. Som dokumentation skal der afleveres dokumentation i 2 eksemplarer. Dokumentationen skal som minimum omfatte: komplette funktionsbeskrivelser for samtlige anlæg komplette kredsskemaer for hovedstrøm og automatik til samtlige anlæg kabelplaner for samtlige tavler indeholdende kabelmærkning udskrift af programmer indlagt i undercentralerne drifts-, vedligeholdelses- og betjeningsvejledning på dansk for det samlede anlæg. Der udføres 40 dages logninger som test af reguleringsfunktioner udvalgt af Bygherren. Logninger udføres på funktioner valgt i samarbejde med bygherren. Logninger kan evt. opdeles i flere logninger af kortere varighed. Der afholdes grundig instruktion af brugere inkl. 37 timers kursus i betjening af anlægget. 45 / 58

59 Byggeprogram 9. El, svagstrøm og belysning Endvidere 1 års fri service af den samlede leverance. Vandbehandling For CTS-anlæg til vandbehandling gælder specielt følgende krav: CTS-anlægget skal via frekvensomformer kunne registrere samt regulere hastigheden på hovedcirkulationspumper. Regulering skal kunne ske manuelt samt efter kalender/årsur. CTS-anlægget skal kunne registrere samt give mulighed for at kunne starte starte/stoppe følgende komponenter manuelt eller efter kalender/årsur: Delstrømspumpe til kemikalieanlæg Delstrømspumpe til kulfilter/varmeflade CTS-anlægget skal kunne registrere og vise værdier fra den automatiske regulering af klorindholdet samt ph-værdien. Visningen skal kunne være tekst og grafik. Til opvarmning af bassinerne skal CTS-anlægget kunne registrere og styre pladevarmevekslernes temperaturregulering efter et defineret setpunkt. CTS-anlægget skal registrere og kunne vise flow via tekst og grafik Mærkning af CTS-installationer Alle komponenter skal mærkes med komponentbetegnelse i klar tekst (eksempelvis Genvindingsspjæld ) og komponentnummer. Komponentnummer skal bestå af: anlægsnummer bogstavkode for komponenttype et løbenummer. Mærkningen skal udføres på gul plastplade med holdbar skrift. Plastpladen fastgøres til komponent med plaststrips. Det samme gælder for nummerering af CTS-understationer Alarmsystemer Der skal leveres og monteres komplet AIA og ABA. Anlæg skal etableres som tilsvarende i Hollænderhallen og tilsluttes til eksisterende anlæg i Hollænderhallen. Etablering skal ske i et samarbejde mellem Dragør Kommunes beredskabschef og IT-afdelingen ADK Der skal etableres kabling som forberedelse til senere etablering af komplet ADK. 46 / 58

60 Byggeprogram 9. El, svagstrøm og belysning 9.13 CTV Der skal leveres og monteres videoovervågning iht. gældende regler for Dragør kommune, samt de lovpligtige regler i forbindelse med, at det er et offentligt forum. Det nødvendige antal videokameraer placeres efter aftale. Central/overvågning skal foregå på bademesterkontor. 47 / 58

61 Byggeprogram 10. Lydforhold 10 Lydforhold Alle rum skal udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. Luftlydisolation Mellem kontorer mv. Mellem kontorer mv. og fælles arealer mv. 44 db 30 db Trinlydniveau Fællesarealer Kontorer mv. 53 db 63 db Støjniveau Støj fra tekniske installationer i kontorer mv. Støj fra tekniske installationer i øvrige rum 30 db(a) 35 db(a) 10.1 Efterklangstid I forbindelse med projektforslaget skal der foreligge dokumentation (beregninger) for, at de akustiske forhold opfylder nedennævnte krav, herunder en redegørelse for valg af eventuelle lydabsorberende materialer. Efterklangstider vil evt. blive krævet eftervist via målinger. I givet fald efter reglerne om yderligere prøvning, jf. ABT Bassinrum for svømme-, øve- og varmtvandsbassin Efterklangstiden i hallen må maksimalt være 1,5 sekunder, målt/beregnet som middelværdi. Afvigelse fra gennemsnitsværdien må ikke være mere end 0,3 sekunder målt i de enkelte frekvensbånd. Efterklangstiden skal tilstræbes at være frekvensuafhængig, således at efterklangstiden har samme værdi i frekvensspekteret Hz. Der må ikke forekomme generende akustiske refleksioner, som for eksempel ekko Øvrige rum Efterklangstiden i de øvrige rum må maksimalt være 0,9 sekunder, dog højst 0,6 i kontor og mødelokaler, målt/beregnet som middelværdi. Afvigelse fra gennemsnitsværdien må ikke være mere end 0,2 sekunder målt i de enkelte frekvensbånd. Efterklangstiden skal tilstræbes at være frekvensuafhængig, således at efterklangstiden har samme værdi i frekvensspekteret Hz. Der må ikke forekomme generende akustiske refleksioner, som for eksempel ekko. 48 / 58

62 Byggeprogram 10. Lydforhold 10.2 Flystøj Svømmehallen skal udføres således, at bestemmelserne i Cirkulære nr. 56 af 30. april 1997 om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup samt bygge- og anvendelsesregulerende bestemmelser for områder, der er belastet af støj fra trafikken på lufthavnen, overholdes. Kravet på 35 db(a) i 11, stk. 6 i ovennævnte cirkulære skal overholdes for kontorer, personalerum og øvrige arbejdspladsrum. Kravet gælder ikke for bassinrum. 49 / 58

63 Byggeprogram 11. Inventar og særligt udstyr 11 Inventar og særligt udstyr 11.1 Bassinudstyr Bassinudstyret skal opfylde gældende normer, regler og anvisninger: Udstyr i rustfrit stål skal udføres i en kvalitet, som minimum svarende til SIS 2343 med hensyn til bestandighed overfor kloridholdigt bassinvand. Bassinudstyret skal leveres med tilhørende indstøbningsbeslag for montering i bassin/gulvkonstruktionerne Inventar Svømmehallen skal afleveres nøglefærdig, hvilke indebærer, at bl.a. følgende skal være indeholdt i tilbudsprojektet: alt fast inventar evt. løst inventar i omklædningsområder førstehjælpsinventar og -udstyr stole og borde i foyerområdet til 25 personer hvilemøbler i foyerområdet hvilemøbler, borde og stole i svømmehallen Skiltning Ud over den lovbefalede skiltning for kemikalieanlæg og nødudgange i hal samt markeringer for svømmediscipliner og vanddybde i bassin skal der ikke udføres nogen skiltning. Rengøringsudstyr Der skal installeres et centralt højtryksspuleanlæg for rengøring i nye svømmefaciliteter. Rørføring udføres fra anlæggets placering i teknikafsnit til de angivne udtagsteder. Der skal etableres udtag for højtryksspuling 2 steder ved væggen på hver langside af 25 m bassinet samt 1 sted i varmtvandsafsnittet og i hvert omklædnings-/bruserafsnit. 50 / 58

64 Byggeprogram 12. Arbejder i Terræn 12 Arbejder i Terræn Tilbudsprojektet skal indeholde nødvendige arbejder i terræn i forbindelse med nedrivning af eksisterende svømmehal, modningsarbejder, ledninger i jord, udgravning af byggegrube, tilfyldning om kælder og reetablering af eksisterende forhold Nedrivning Den eksisterende svømmehal nedrives og bortskaffes som en del af totalentreprisen. Omfang fremgår af bilag 8. Anlægsarbejder i terræn Følgende anlægsarbejder skal udføres: Terrænbearbejdning i svømmehallens byggefelt, mellem dette og eksisterende bygningskompleks og evt. rundt om byggefeltet til opnåelse af naturlig og pæn overgang til eksisterende terræn (primært boldbanen) samt hensigtsmæssige terrænfald rundt om svømmehallen Eksisterende legeplads demonteres og stilles i depot af bygherren Nedbrydning og bortkørsel af eksisterende nødvendige dele af plantestensmur parallel med Hollænderhallens nordfacade og eksisterende belægninger i byggefeltet Adgangsvej og parkeringsmulighed for vareleverancer og renovation fra Kirkevej via eksisterende vej Tilført jord og andre fyldmaterialer ved terræn skal være dokumenteret rene Parkering Eksisterende parkeringsplads ved Hollænderhallen skal også dække parkeringsbehov for den nye svømmehal Byggeplads Der udlægges et areal på den eksisterende grusbane, som skal benyttes til byggeplads i hele byggeperioden. Se bilag 2, Byggefelt og byggepladsareal. Adgang til byggefeltet skal ske fra Kirkevej via byggepladsen. Der vil være direkte adgang fra byggepladsen til byggefeltet, og Lundestien vil blive omlagt, således at der ikke vil være uvedkommende, som skal igennem området Støjende arbejder Dragør kommunes forskrift for støjende bygge- og anlægsarbejde er gældende for byggeriet. Kommunalbestyrelsen har, med baggrund i 18 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 944 af 16/ om miljøregulering af visse aktiviteter, vedtaget en lokal forskrift med retningslinjer for støj fra bygge- og anlægsarbejde. Forskriften skal sikre klare retningslinjer for byggevirksomheder og borgere om støjgrænser, samt at sikre at støjende aktiviteter tilrettelægges indenfor tidsrum og på måder, hvor støjen giver færrest gener. Link til forskrift / 58

65 Byggeprogram 13. Drift og vedligehold 13 Drift og vedligehold 13.1 Overflader og rengøring Ved projektering og udførelse skal det sikres, at materialer og overflader, samlinger og fuger overalt tilrettelægges med henblik på let og effektiv rengøring. Desuden lægges der vægt på, at der skabes sådanne pladsforhold ved disponeringen og placeringen af installationer og installationsgenstande, at rengøring af gulve kan foregå med maskine. Også i facadeudformningen og ved ovenlyskonstruktioner må der tages hensyn til, at rengøring af vægge og vinduespudsning kan foregå enkelt og farefrit. Af hensyn til den fremtidige rengøring af øverste vægområder, lofter, højtsiddende vinduer og installationer skal der planlægges og disponeres således, at personalet kan komme til disse områder/genstande. Såfremt det skønnes nødvendigt, at der skal bruges lift for at kunne udføre dette arbejde, skal der tages højde for, at en lift kan komme ind i hallen og kan placeres de nødvendige steder i hallen Drift og betjening Driften af svømmehallen skal planlægges således, at bygningen med alle tilhørende installationer fungerer optimalt og tjener de ønskede formål. Driften omfatter vedligeholdelse, renholdelse, pasning og registrering med den deraf følgende driftsoptimering. Driften gennemføres på baggrund af en samlet driftsplan, som skal udarbejdes i tilknytning til byggeriets projektering og udførelse, og som afleveres samtidigt med anlæggets ibrugtagning. Via CTS-anlægget (jf. afsnit 7.8) implementeres et energi- og ressourcestyringssystem med mulighed for daglige udskriftsrapporter af udvalgte målepunkter og statistiske funktioner. Alle installationskomponenter forsynes med nummerkode, således at komponentkontrol og servicering kan registreres og samkøres med CTS-anlægget Driftsplan Den samlede driftsplan skal omhandle driftsinstruktion, driftsregistrering, renholdelsesplan og vedligeholdelsesinstruktion for samtlige bygningsdele og tekniske anlæg omfattende: Udearealer Svømmehalsbygning, herunder o konstruktioner o tage o facader o døre og vinduer o indvendige overflader o inventar (udover bassinudstyr) Bassiner Afløbssystemer Vandbehandlingsanlæg Kemikalieanlæg Ventilationsanlæg Vandinstallationer Kedelanlæg Varmeanlæg Elinstallationer Bassinudstyr De udarbejdede drifts- og vedligeholdelsesvejledninger skal være komplette med indsamlede driftsdata fra de udførende entreprenører og leverandører, således at driftspersonalet straks fra overtagelsen af driftsansvaret kan drive ejendommen. 52 / 58

66 Byggeprogram 13. Drift og vedligehold Materialet, der skal være på dansk, leveres en måned før overtagelsen, således at driftspersonalet får mulighed for undervisning og implementering. For at sikre så korrekte driftsdata som muligt forudsættes driftsdata indsamlet successivt fra projektstart af de projekterende teknikere og afslutningsvist af de udførende entreprenører. Ansvaret for indsamling af de respektive data påhviler den projektansvarlige. Materialet skal disponeres og leveres med følgende hovedindhold: Generel beskrivelse af de nye svømmefaciliteter med oversigt over bygningernes data, herunder funktioner, arealer, byggesagsoplysninger, myndighedsoplysninger mv. Driftstegninger i A3-format for hurtigt overblik over byggeriet, bl.a. vedr. terrænforhold, indgange, forsynings- og kloakforhold, rumnumre og rumanvendelse, bygningssnit, facader, tavleplaceringer, teknikrumsplaceringer og brandplaner. Bygningsdele med oplysninger om samtlige bygningsdele/anlæg, således at det kan vejlede driftspersonalets daglige betjening, pasning og vedligehold. For hver bygningsdel/anlæg beskrives opbygning og funktion, det forventede vedligehold og vedligeholdelsesinterval, brugervejledning og leverandør. Renhold med oplysninger om samtlige overflader, således at det kan vejlede og fastlægge driftspersonalets rengøringsrutiner, herunder rengøringsintervaller. Basismateriale indeholdende dels ovennævnte materiale, dels en egentlig driftsanvisning, hvor driftsrutiner, fejlsøgning og anlægsspecifikation er nærmere beskrevet. Her skal også indeholdes samtlige tegninger i oprettet tilstand, som projektet blev udført, og alle de tekniske specifikationer og brochureblade på anlægsdelene. Omfatter disse specifikationer flere komponenter, skal den aktuelle komponent tydeligt markeres i materialet. Alle måle- og indreguleringsrapporter skal være vedlagt ligesom de forskellige garantibeviser. Evt. forslag til relevante serviceaftaler kan vedlægges materialet. 53 / 58

67 Byggeprogram 14. Eksisterende forhold 14 Eksisterende forhold 14.1 Bygninger Eksisterende svømmehal Eksisterende svømmehal er lukket og skal delvist nedrives. Omfang fremgår af bilag Hollænderhallen Hollænderhallen har et bebygget areal på ca m 2. Bygningen rummer følgende funktioner: sportshal, bordtennis, keglebane, motionscenter, dansesal, mødelokaler, puslerum samt vagtstue, kontor, depot og teknikrum. Endvidere indeholder bygningen bade- og omklædningsrum, en filial af Dragør Bibliotek samt café og forrum. Parkeringspladsen syd for Hollænderhallen kan rumme ca. 200 pladser. Vejadgang til området sker fra Hartkornsvej, via Halvejen, og stiadgangen sker primært fra Lundestien. Der henvises til vedlagte tegninger og mulighed for besigtigelsen heraf i forbindelse med orienteringsmødet eller efter aftale med Dragør Kommune: Søren Ærboe tlf.: Ledninger i jord i byggefelt Der henvises til vedlagte tegninger over eksisterende forhold, jf. bilag 8. Inden opstart af byggeri skal tilbudsgiver sikre sig at der ikke er yderligere ledninger i byggefeltet Geotekniske forhold og miljømæssige forhold (jordforurening) Der henvises til vedlagte geotekniske rapport, jf. bilag El PDS Vand Tilslutningsmuligheder for Der leveres, monteres og installeres ny stikledning herunder tilslutningsafgifter forbundet med tilmeldingen til respektive forsyningsselskab. Forsyningskablet nedgravet i min. 70cm dybde og tildækkes med stenfri jord, samt dækbånd både over og under kablet for beskyttelse. Arbejdet omfatter alle arbejder i terræn, herunder genetablering af eksisterende overflader. Tilslutning skal ske til transformerstation ved Kirkevej 10. Tilbudsgiver skal levere og installere nødvendige forsyningsledninger eller foranledige dette udført af Dong Energi. Til orientering kan oplyses, at nuværende forsyning til Hollænderhallen sker fra Kirkevej via 2 stik, som udgår fra transformer placeret ved indkørsel til St. Magleby Skoles parkeringsplads. Stik er placeret øst for St. Magleby Skole og tilsluttet hovedtavle ved Hollænderhallens varmecentral. Se beskrivelse i pkt Da svømmehallen opføres på en matrikel, der allerede er forsynet med vand- og spildevandsstik, bliver der ikke tale om betaling af tilslutningsbidrag. Omvendt må totalentreprenøren selv afholde alle udgifter i forbindelse med tilslutningerne til de eksisterende stik og anlæg. 54 / 58

68 Byggeprogram 14. Eksisterende forhold Kloak Varme Vand tilsluttes nemmest og bedst til eksisterende 110 mm PVC-stikledning, der er ført ind fra Kirkevej. Denne forsyner efter det oplyste i dag kun børneinstitutionen, en brandopstander og keglebanen. Sidstnævnte kun med et 40 mm stik til Hollænderhallen, der også tidligere har været forsynet med et 63 mm stik fra denne ledning. Dette er frakoblet efter, at hovedforsyningen er etableret fra sydsiden. Denne 110 mm stikledning bør således have tilstrækkelig kapacitet for tilslutning af en ny svømmehal. Da svømmehallen opføres på en matrikel, der allerede er forsynet med vand- og spildevandsstik, bliver der ikke tale om betaling af tilslutningsbidrag. Omvendt må totalentreprenøren selv afholde alle udgifter i forbindelse med tilslutningerne til de eksisterende stik og anlæg. Spildevand tilsluttes eksisterende Ø 200 PVC stikledning forløbende vest og nord om Hollænderhallen. Regnvand må ikke tilsluttes spildevandsledninger, men skal enten håndteres og nedsives internt eller tilsluttes regnvandsledning mod syd i Lundestien. Såfremt der afledes overfladevand fra kørselsarealer, skal tilslutning ske over olieudskiller. Tilbudsgiver skal udføre eller foranledige, at HNG udfører nødvendig forsyning med gas. Da matriklen allerede er forsynet med gasstik, skal der ikke betales tilslutningsafgift, men totalentreprenøren skal indregne udgift til etablering af ny tilslutning, som kan ske i Kirkegade eller fra eksisterende stil til Hollænderhallen, som kommer fra Møllegade via sti syd for St. Magleby Skole. Kedelanlæg Entreprenøren skal levere og montere 1 stk. kondenserende naturgaskedel der har den effekt der skal bruges til svømmehallen. Kedlen placeres i den eksisterende kedelcentral i Hollænderhallen, og den skal indgå i driften sammen med den eksisterende gaskedel. Der skal være de nødvendige kaskadeventiler (på begge kedler) så de to kedler kan fungere i kaskade. Den nye kedel forbindes til et af de eksisterende røggasaftræk i varmecentralen. Nødvendige kondensatsystemer og tilpasninger af eksisterende røggasaftræk skal være med i entreprisen. Hvis det eksisterende aftræk ikke er af rustfrit stål egnet til brug med kondenserende kedel, skal entreprenøren sikre at der bliver etableret de nødvendige løb af rustfrit stål på stedet. Det skal forudsættes at den eksisterende hovedpumpe i varmecentralen har den nødvendige kapacitet også i fremtiden. Nødvendig gasforsyning tages fra eksisterende installation. Entreprenøren skal forudsætte at den nødvendige gaskapacitet er til stede i centralen. Nødvendig myndighedsbehandling, forhandling med gasselskabet m.v. skal være med i entreprisen. Nødvendig ventilation af varmecentralen skal være med i entreprisen. Kedlen skal styres i kaskade sammen med den eksisterende kedel, og der skal etableres de nødvendige eltavler m.v. til formålet. 55 / 58

69 Byggeprogram 14. Eksisterende forhold Der skal være alarmudgang fra den nye kedel, så alarmen kan føres til det eksisterende cts-anlæg (tilslutningen er uden for entreprisen). Der skal dimensioneres for en maksimal fremløbstemperatur at kedlen på 75 gr. C. Alle nye og ombyggede ledninger i varmecentralen isoleres til højeste klasse. Kedelsystemet skal kunne fungere i det eksisterende system med ph-værdi på ca. 10. Der bruges enkelt ionbyttet vand til formålet Den nøjagtige placering af kedlen i den eksisterende varmecentral anvises af kommunens sagsbehandler i på et senere tidspunkt i byggeprocessen. Tilkobling til fjernvarmesystem Tilbudsgiver skal udføre og tilslutte fjernvarmeledninger til eksisterende fjernvarmecentral. Tilslutning til fjernvarmesystemet kan foregå enten i jord hvor de eksisterende fjernvarmeledninger er ført over til skolen, eller ved det eksisterende stik hvor det var ført frem til den gamle svømmehal. Ledningerne er indført i svømmehallens sydvestlige hjørne. Ledningsdimension er 110 mm I begge tilfælde skal det varme brugsvand således produceres lokalt. Tilkoblingen skal foregår med direkte fjernvarme, dvs. uden varmeveksler til lokal centralvarme. 56 / 58

70 Byggeprogram 15. Byggeorganisation 15 Byggeorganisation Plan- og økonomiudvalg Fagudvalg Plan og teknik Brugere Kommunalbestyrelse Bygherrerådgivere Totalentreprenør Underentreprenør 2 Ingeniør Arkitekt Underentreprenør 1 Kontrakt/formel kommunikation Uformel kommunikation Formelle parter i samarbejde Forum med åben og ærlig kommunikation Plan og Teknik er Dragør Kommunes bygherrerepræsentant. Bygherrerådgivning udføres af Bascon. 57 / 58

71 Byggeprogram 16. Bilagsoversigt 16 Bilagsoversigt Bilag 1: Forslag til planstrategi 2015 Bilag 2: Byggefelt og byggepladsareal Bilag 3a: Nedrivning - omfang Bilag 3b: Miljø analyse af eksisterende bygning Bilag 4: Lokalplan nr. 45, dateret Bilag 5: Tillæg til lokalplan 45 og kommuneplantillæg 5, dateret Bilag 6: Notat Kroppedal Museum Bilag 7a: Geoteknisk rapport Bilag 7b: Geoteknisk miljø rapport Bilag 8: Ledningsoplysninger i byggefelt Bilag 9: Helhedsplan for skolerne i Dragør Bilag 10: Renovering af Hollænderhallen - skitseprojekt h:\36xxx\36383 dragør svømmehal, udbud af totalentreprise\07 prækvalifikation og udbud\udbudsmateriale\udsendt \byggeprogram docx 58 / 58

72 Særlige betingelser Ny svømmehal ved Hollænderhallen Dragør Kommune 12. maj 2016

73 Særlige betingelser Indholdsfortegnelse 1 Almindelige betingelser for Totalentreprise (ABT 93)... 3 A. Aftalegrundlaget... 4 B. Sikkerhedsstillelse og forsikring... 8 C. Entreprisens udførelse D. Bygherrens betalingsforpligtelse E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse F. Arbejdets aflevering G. Mangler ved arbejdet H. 1- og 5-års eftersyn I. Særligt om ophævelse J. Tvister / 33

74 Særlige betingelser 1. Almindelige betingelser for Totalentreprise (ABT 93) 1 Almindelige betingelser for Totalentreprise (ABT 93) ABT 93 er gældende for hele entreprisen med de afvigelser og tilføjelser der fremgår af det følgende. I venstre kolonne er angivet Almindelige Betingelser for Totalentreprise - ABT93. I højre kolonne er angivet supplementer, præciseringer og ændringer til ABT93 på nærværende sag. Teksten i højre kolonne er gældende forud for teksten i venstre kolonne. 3 / 33

75 Særlige betingelser A. Aftalegrundlaget 1. Almindelige Betingelser for Totalentreprise finder anvendelse på totalentrepriseaftaler indenfor bygge- og anlægsvirksomhed. Stk. 2. Ved "totalentreprise" forstås i disse betingelser en entreprise, der omfatter den væsentligste del af projekteringen og de fleste øvrige ydelser ved byggeriet eller anlægget. Stk. 3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske. Stk. 4. Medmindre andet er angivet, indbefatter beløbsangivelser ikke merværdiafgift (moms). Stk. 5. Hvis ikke andet er bestemt, forstås ved arbejdsdage alle mandage til og med fredage, der ikke er helligdage. Stk. 6. Alle dokumenter affattes på dansk, og alle betegnelser med hensyn til mønt, mål og vægt er danske. Forhandlinger, herunder byggemøder, skal foregå på dansk. Hvis der tillige udfærdiges dokumenter på et andet sprog, og der er uoverensstemmelse i forhold til den danske tekst, gælder den danske tekst. Stk. 7. Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler. Stk. 7. Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler. Stk. 8. Ved "arbejdet" forstås i disse betingelser også projektet, og ved "underentreprenører" også rådgivende teknikere antaget af entreprenøren. A. Aftalegrundlaget Almindelige bestemmelser Bygherrens udbud 2. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at fremkomme med tilbud. Totalentreprisen udbydes til fast tid og fast pris iht. fastpriscirkulæret (Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v.). Den tilbudte pris er fast i hele byggeperioden og indeksreguleres ikke. Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger og krav, som indeholdes i udbudsmaterialet. Dette materiale skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Bygherren påser, at oplysninger og krav ikke er i strid med lovgivningen, andre offentlige forskrifter, servitutter og andre lignende rettigheder over ejendommen. Totalentreprisen udbydes på primært funktionskrav, jf. byggeprogram. Som en del af totalentreprisen skal Totalentreprenøren og dennes rådgivere konkretisere og optimere projektet i et samarbejde med Bygherren og brugerne. Totalentreprenøren skal, inden afgivelse af tilbud, på stedet gøre sig bekendt med lokale forhold af betydning for entreprisen. Krav som følge af manglende kendskab til de lokale forhold vil ikke blive anerkendt. 4 / 33

76 Særlige betingelser A. Aftalegrundlaget Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan. Der kan fastsættes en frist for tilvejebringelse af nødvendige tilladelser fra myndighederne, jf. 24, stk. 1, nr. 6. Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om eventuelle fortidsminder på ejendommen, jf. 16. Stk. 5. Ved udbud i konkurrence angives, hvilke forhold bygherren tillægger betydning ved bedømmelsen af tilbuddene. Nedsættes et bedømmelsesudvalg, skal dets sammensætning angives. Stk. 6. Ved udbud i konkurrence oplyses størrelsen af det vederlag, der betales for hvert tilbudsprojekt. Vederlaget udbetales til alle tilbudsgivende umiddelbart efter bedømmelsen. Det vederlag, der tilfalder den tilbudsgiver, der får entreprisen, fradrages i entreprisesummen ved første udbetaling. Til hver af de indbudte tilbudsgivere i totalentrepriseudbuddet, der afleverer et konditionsmæssigt forslag/tilbud, ydes et vederlag på kr ekskl. moms. 3. Når flere i forening giver tilbud, er dette bindende én for alle og alle for én. Entreprenørens tilbud Stk. 2. Vedståelsesfristen for tilbud i konkurrence er 40 arbejdsdage fra tilbuddenes åbning. Vedståelsesfristen for andre skriftlige tilbud er 40 arbejdsdage fra tilbuddets datering. Totalentreprenøren skal vedstå tilbuddet i 6 måneder fra licitationen. Stk. 3. Den, hvis tilbud ikke antages, kan forlange sit tilbud samt sine tegninger, beregninger og beskrivelser tilbageleveret. Stk. 4. Opfyldelsen af myndighedskrav, som fremgår af lovbestemmelser, bygningsreglementer, normer og andre alment gældende forskrifter, er omfattet af tilbuddet. Sikkerhed og sundhed under projektering og udførelse varetages, jf. gældende regler herfor, herunder Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 110 af 5. februar 2013 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter Samt alle øvrige love og forskrifter gældende for det aktuelle projekt. Totalentreprenøren varetager bygherres forpligtigelser i forbindelse med koordinering af sikkerhed og sundhed i projekteringsfasen (arbejdsmiljøkoordinator P), herunder afgrænse sikkerhedsforanstaltninger udarbejde plan for sikkerhed og sundhed koordinere (koordineringen skal varetages af en person, der har de i bekendtgørelsens 7, 5 / 33

77 Særlige betingelser A. Aftalegrundlaget stk. 2 nævnte kvalifikationer) Totalentreprenøren varetager bygherres forpligtigelser i forbindelse med koordinering af sikkerhed og sundhed i udførelsesfasen, se afsnit 3.7 Sikkerhed og sundhed (arbejdsmiljøkoordinator B), herunder anmelde byggepladsen til arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes ajourføre plan for sikkerhed og sundhed koordinere (koordineringen skal varetages af en person, der har de i bekendtgørelsens 7 stk. 2 nævnte kvalifikationer) Totalentreprenøren udpeger en person, der opfylder ovennævnte bekendtgørelses krav angivet i 7 stk. 2 til daglig koordinator og meddeler dette til Bygherren i forbindelse med aftaleindgåelse. Stk. 5. Hvis bygherren ikke har fastsat en frist for tilvejebringelse af nødvendige tilladelser fra myndighederne, jf. 2, stk. 3, kan entreprenøren fastsætte sådan frist i tilbuddet, jf. 24, stk. 1, nr. 6. Stk. 6. Udgifter i forbindelse med overholdelse af privatretlige rettigheder er medregnet i tilbuddet, i det omfang disse fyldestgørende fremgår af udbudsmaterialet. Stk. 7. Tilbudssummen indeholder betaling for bygherrens anvendelse af tilbudsprojektet til entreprisens gennemførelse og den yderligere projektering, der er nødvendig herfor. I øvrigt har tilbudsgiver i forhold til bygherren alle rettigheder til projektet. Bygherren har den fulde uindskrænkede brugsret, herunder forandringsret, til materiale inkl. baggrundsmateriale, som Totalentreprenøren udarbejder i forbindelse med opgavens løsning samt til samtlige rettigheder knyttet til dette materiale. Stk. 8. Hvis der indhentes mere end 2 tilbud, indgives tilbuddene i lukkede kuverter, der åbnes på et forud fastsat tidspunkt. Hvis tilbudssummen er forlangt indgivet i særskilte kuverter, fastsættes forud også et tidspunkt for åbning af disse. De bydende er berettiget til at være tilstede ved åbningen af tilbud og priskuverter og til at blive gjort bekendt med tilbudssummerne. Stk. 9. Umiddelbart efter afslutning af bedømmelsen af de indkomne tilbud - herunder eventuel teknisk afklaring - og inden indledning af kontraktforhandlinger orienteres de bydende skriftligt om, hvilken entreprenørs tilbud, bygherren finder fordelagtigst. 6 / 33

78 Særlige betingelser A. Aftalegrundlaget Entrepriseaftalen 4. Aftale om udførelse af en totalentreprise træffes ved skriftlig accept af det afgivne tilbud eller ved et særligt dokument. Der skal henvises til de dokumenter, som har dannet grundlag for aftalen. Aftale om udførelse af totalentreprisen udfærdiges som en betinget acceptskrivelse fra Bygherren til Totalentreprenøren. Totalentreprenøren tiltræder acceptskrivelsen. Begge parter underskriver acceptskrivelsen samtidigt. Acceptskrivelsen er frem til godkendt projektforslag foreligger betinget af følgende forhold opfyldes: 1. at projektforslaget godkendes politisk i Dragør Kommune Såfremt en eller flere af ovenstående betingelser ikke opfyldes har Bygherren ret til at undlade at gøre acceptskrivelsen ubetinget. I så fald betaler Bygherren DKK ,- ekskl. moms til Totalentreprenøren til fuld og endelig afregning for de ydelser, der er udført til og med færdiggørelsen af projektforslaget. Ovennævnte betaling giver Bygherren rettigheder, som beskrevet i tilføjelserne til 3, stk. 7. Stk. 2. Eventuel stempelpligt påhviler bygherren. 5. Parterne kan overdrage deres rettigheder i henhold til aftalen. Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v. Stk. 2. Overdrager entreprenøren uforfaldne krav i henhold til aftalen, går transporter, der står i forbindelse med arbejdets udførelse, forud for andre transporter. Totalentreprenøren kan kun give transport på sit samlede tilgodehavende til en af Bygherren anerkendt bank eller sparekasse. Stempelafgift og alle øvrige omkostninger i forbindelse med transporten afholdes af Totalentreprenøren. Stk. 3. Uden den anden parts samtykke kan parterne ikke overføre deres forpligtelser til andre. Stk. 4. Entreprenøren kan overlade arbejdets udførelse til andre i det omfang, det er sædvanligt eller naturligt, at arbejdet udføres i underentreprise. Totalentreprenøren kan ikke overdrage totalentreprisen til tredjemand uden Bygherrens samtykke. Stk. 5. Hvis det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod entreprenøren, er bygherren berettiget til at gøre kravet gældende direkte mod entreprenørens underentreprenører og leverandører, jf. 10, stk / 33

79 Særlige betingelser B. Sikkerhedsstillelse og forsikring B. Sikkerhedsstillelse og forsikring Entreprenørens sikkerhedsstillelse 6. Medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet, skal entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens indgåelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bankeller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden betryggende måde. Samtidig med indgåelse af entrepriseaftalen skal Totalentreprenøren stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser overfor Bygherren. Omkostninger i forbindelse med sikkerhedsstillelse afholdes af Totalentreprenøren. Sikkerheden skal udformes uden datobegrænsning (uden automatisk udløb ved en given dato) og med nedenstående tilføjelser til stk. 3 og 4 indarbejdet i garantiteksten. Stk. 2. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede sikkerhed svare til 15 pct. af entreprisesummen. Herefter skal sikkerheden svare til 10 pct. af entreprisesummen. Stk. 3. Sikkerheden nedskrives, jf. dog 36, stk. 3, nr. 1, til 2 pct. af entreprisesummen 1 år efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald nedskrives sikkerheden, når manglerne er afhjulpet. Stk. 4. Sikkerheden ophører 5 år efter afleveringstidspunktet, jf. dog 36, stk. 3, nr. 1, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet. Sikkerheden nedskrives først til 2 %, når Bygherren skriftligt har godkendt mangelafhjælpningen, herunder mangler påvist ved 1-års eftersyn. Sikkerheden ophører først, når Bygherren skriftligt har godkendt mangelafhjælpningen eller bekræftet, at mangler ikke vil blive gjort gældende. Stk. 5. Forholdsmæssig frigivelse af sikkerheden skal ske ved afsnitsvis aflevering. Stk. 6. Hvis bygherren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til entreprenøren og garanten med nøje angivelse af arten og omfanget af den påståede misligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre entreprenøren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om bygherrens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i 46. Stk. 7. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum. 8 / 33

80 Særlige betingelser B. Sikkerhedsstillelse og forsikring Bygherrens sikkerhedsstillelse 7. Hvis entreprenøren kræver det, skal bygherren ved private arbejder senest 8 arbejdsdage efter kravets fremsættelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine betalingsforpligtelser over for entreprenøren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden betryggende måde. Bygherren stiller ikke sikkerhed. Stk. 2. Sikkerheden skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling - dog mindst 10 pct. af entreprisesummen - udregnet således, at entreprisesummen fordeles ligeligt på det antal måneder, som i aftalen er fastsat for arbejdets udførelse. Entreprenøren kan ved udvidelse af aftalen med ekstraarbejder i henhold til 14 kræve sikkerheden forøget, hvis vederlaget for samtlige ekstraarbejder - bortset fra de allerede betalte - overstiger det halve af 1 måneds gennemsnitsbetaling ifølge den oprindelige aftale. Stk. 3. Hvis entreprenøren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til bygherren og garanten med angivelse af størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til entreprenøren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre bygherren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om entreprenørens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i 46. Stk. 4. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle de krav, som entreprenøren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder. Forsikring 8. Bygherren tegner og betaler sædvanlig brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet. På entreprenørens anmodning skal denne og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på forsikringspolicen. Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde på den bygning eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dække skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg, der er genstand for om- eller tilbygning. Uden at Totalentreprenørens ansvar og forpligtigelser begrænses, tegner og betaler Bygherren tillige entrepriseforsikring, der omfatter skade på entreprisen skade på Bygherrens bestående bygninger Sikret under entrepriseforsikringen er bygherre, Totalentreprenør og eventuelle underentreprenører. Hæftelse for entrepriseforsikringens selvrisiko, kr ,- pr. skade, er en del af entreprisekontrakten, således at selvrisikoen påhviler Totalentreprenøren. Entrepriseforsikringen dækker ikke entreprenørmaskiner, -materiel og lignende (f. eks. stilladser, 9 / 33

81 Særlige betingelser B. Sikkerhedsstillelse og forsikring værktøj og køretøjer). Entreprenøren skal overholde bygge- og anlægsbranchens betingelser vedrørende udførelse af varmt arbejde. Eventuel særlig selvrisiko der udløses ved skade som følge af udførelsen af varmt arbejde, bæres fuldt ud af Totalentreprenøren. Stk. 2. Offentlige bygherrer kan kræve sig stillet som selvforsikrer. Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal have sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Entreprenøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringen er i kraft. Totalentreprenøren, evt. underentreprenører og Totalentreprenørens projekterende rådgivere skal i hele kontraktperioden holde respektive ansvarsforsikringer i kraft med dækningssummer på minimum kr. 25 millioner for personskade og kr. 10 millioner for tingskade. Dokumentation for dette skal ske ved fremsendelse af en bekræftelse fra respektive forsikringsselskaber senest 2 uger efter accept for Totalentreprenøren og dennes projekterende rådgivere og forinden entreprisestart for underentreprenører. 10 / 33

82 Særlige betingelser C. Entreprisens udførelse C. Entreprisens udførelse Arbejdsplan og afsætning 9. Entreprenøren skal snarest muligt i samarbejde med bygherren udarbejde en arbejdsplan. Totalentreprenøren udarbejder detaljeret arbejdsplan for totalentreprisens projektering og udførelse. Stk. 2. Entreprenøren foretager alle afsætninger, medmindre andet er aftalt. Entreprenørens ydelse 10. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter 15. Materialer skal - for så vidt disses beskaffenhed ikke er anført - være af sædvanlig god kvalitet. Acceptskrivelsen er baseret på gennemførte forhandlinger, Totalentreprenørens tilbudsprojekt og tilbud i øvrigt samt Bygherrens udbudsmateriale. Som en del af totalentreprisen skal Totalentreprenøren og dennes rådgivere konkretisere og optimere projektet i samarbejde med Bygherren og brugerne. Totalentreprenørens projektering skal gennemføres med sigte på at minimere drifts- og vedligeholdsomkostningerne på det færdige byggeri. Stk. 2. Entreprenøren skal levere alle materialer og præstere alle fornødne biydelser til arbejdets færdiggørelse. Totalentreprisen omfatter alle ydelser, herunder alle arbejdsydelser og materialer, forbrug af vand, el og varme, snerydning, overenskomstmæssige og ikke-overenskomstmæssige vinterforanstaltninger, udtørring samt projektering, der er nødvendig for at aflevere byggeriet indflytningsklart i fuldstændig og færdiggjort nøglefærdig stand. Samtlige planlægnings-, projekterings- og håndværkerarbejder tillige med forhandlinger med myndigheder, forsyningsværker, kvalitetssikring m.v. og al hertil hørende behandling og godkendelse, etablering, drift samt demontering af og oprydning på byggeplads, samt alle biydelser i forbindelse hermed er indeholdt i totalentreprisen. Totalentreprisen omfatter endvidere de ydelser, som skal præsteres for at få samarbejdet med Bygherre og tilknyttede rådgivere til at fungere tilfredsstillende for alle parter. Tilslutningsafgifter og gebyrer til det offentlige for de permanente konstruktioner og installationer, herunder udgifter til byggetilladelse, afholdes af Totalentreprenøren. Se Byggeprogram afsnit 14. Stk. 3. Materialer og andre leverancer, som er bestemt til indføjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenøren uden ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande er leveret på byggepladsen, tilhører de bygherren. Stk. 4. Materialer og andre leverancer til arbejdet skal være leveret med 5 års leverandøransvar for mangler ved leverancen, jf. dog 36, stk. 3, nr. 2. Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbejdet og begrænses således, at leverandørens an- 11 / 33

83 Særlige betingelser C. Entreprisens udførelse svar ophører senest 6 år efter levering til lager eller videresalg. Leverandøren skal endvidere have anerkendt, dels at mangelskrav under de i 5, stk. 5, nævnte omstændigheder skal kunne gøres gældende direkte mod leverandøren, dels at tvister vedrørende mangler ved en leverance kan behandles ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed. Tilsvarende gælder rådgivende teknikere antaget af entreprenøren, jf. 1, stk. 8. Stk. 5. Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen i stk. 4, hvis dette vil medføre betydelig merudgift for ham eller væsentlig forsinkelse af arbejdet, eller det ved mindre omfattende leverancer vil være besværligt at kontrollere overholdelsen af bestemmelsen. Bygherren skal ved væsentlige leverancer have meddelelse om undladelsen. Projektgennemgang, dokumentation og prøver 11. Projektgennemgang foretages, såfremt en af parterne ønsker det. I entrepriseaftalen kan fastsættes bestemmelser om arten og omfanget af prøver og om den dokumentation for arbejdets udførelse, for udførte anlæg, for anvendte materialers oprindelse og egenskaber og for udførte prøver, som entreprenøren skal afgive. Bestemmelser herom kan indgå i en udbudskontrolplan. Deltagelse i projektgennemgangen samt tilvejebringelse af dokumentationen og prøverne er et led i entreprenørens ydelse. Som et led i samarbejdet foretages projektgennemgange på aftalte tidspunkter igennem projekteringsfaserne med deltagelse af alle parter og med inddragelse af de udførende på tidligst mulige tidspunkt. Inden udførelsesarbejderne påbegyndes afholdes projektgennemgange med deltagelse af egne udførende medarbejdere og/eller underentreprenørernes udførende medarbejdere. Bygherren deltager i projektgennemgangsmøder. Totalentreprenøren skal i såvel projekteringsfasen som udførelsesfasen kvalitetssikre arbejder omfattet af totalentreprisekontrakten svarende til minimum de krav, som fremgår af By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr af 4. oktober I bekendtgørelsen læses Bygherren som Totalentreprenøren og rådgivere og de projekterende parter læses som Totalentreprenørens rådgivere for så vidt angår kvalitetssikringsydelser udført efter byggeprogrammet. Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved afleveringen forlange yderligere prøver. Også i sådanne tilfælde skal entreprenøren stille fornødent mandskab til disposition ved prøvernes udtagning og undersøgelse. Hvis de yderligere prøver viser kontraktmæssig ydelse, skal bygherren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat fald skal entreprenøren betale bygherrens udgifter. Stk. 3. Entreprenøren skal give bygherren og dennes tilsyn adgang til de arbejdspladser og produktionssteder, hvor arbejdet udføres. Bygherren kan endvidere kræve de oplysninger, der er nødvendige til at bedømme ydelsen. Stk. 4. Bygherren og dennes tilsyn kan under arbejdets gang kassere ikke kontraktmæssige ar- 12 / 33

84 Særlige betingelser C. Entreprisens udførelse bejder eller materialer. Denne kassation skal ske så hurtigt som muligt. Stk. 5. Entreprenøren skal løbende foretage oprydning og rømning og skal omgående fjerne kasserede materialer fra byggepladsen. 12. Forringes, ødelægges eller bortkommer arbejdet eller dele af dette inden afleveringen, skal entreprenøren for egen regning sørge for kontraktmæssig ydelse, medmindre forholdet kan henføres til bygherren. Hvis bygherren leverer materialer til entreprenørens arbejde, gælder det samme vedrørende disse i tiden fra entreprenørens modtagelse heraf og indtil arbejdets aflevering. Stk. 2. Skader, som entreprenører forvolder på hinandens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende. Stk. 3. Entreprenøren skal vedligeholde det udførte arbejde indtil afleveringen. Stk. 4. For arbejder eller dele af disse, der tages i brug før afleveringen, gælder reglerne i stk. 1-3 indtil ibrugtagningen. Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse 13. Entreprenøren sørger for nødvendig godkendelse af projektet og for at underrette bygherren i fornødent omfang herom. I det omfang, det aftales, at entreprenøren tillige skal afholde udgifterne til gebyrer m.v. i forbindelse hermed, reguleres tilbudssummen som følge af indførelse eller ophævelse af eller ændringer i gebyrer m.v., som er gennemført efter tilbuddets afgivelse. Stk. 2. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve arbejdets udførelse, og afholder udgiften herved. Forhold til myndigheder Ændringer i arbejdet 14. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets art og omfang, når ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. Entreprenøren har ret til at udføre sådanne ændringer, medmindre bygherren påviser særlige forhold, der begrunder, at bygherren lader andre udføre arbejdet. Bygherren har ret til at foretage tilkøb. 13 / 33

85 Særlige betingelser C. Entreprisens udførelse Stk. 2. Bygherrens krav om ændring skal fremsættes skriftligt. Det samme gælder parternes eventuelle krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af ændringen. Der træffes snarest skriftlig tillægsaftale om ændringen. Forhandlinger herom må ikke medføre forsinkelse af arbejdets udførelse. Stk. 3. Vedrører ændringerne arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, reguleres den aftalte entreprisesum i overensstemmelse hermed, medmindre der træffes anden aftale, jf. stk. 2. Regulering efter enhedspriser skal dog kun ske, inden for +/- 15 pct. af entreprisesummen og inden for +/- 100 pct. af de enkelte poster i tilbudslisten. Stk. 4. Udover tilfældene nævnt i stk. 3, udføres ændringsarbejde som regningsarbejde, medmindre andet er aftalt. Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal entreprenøren godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have været sparet. Vedrører formindskelsen arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, jf. stk. 3, skal dette dog kun ske i det omfang, mindrearbejdet medfører, at entreprisesummen formindskes med mere end 15 pct. 15. Entreprenøren skal indhente bygherrens afgørelse, hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder tilstrækkelig vejledning til udførelse af arbejdet. Stk. 2. Finder entreprenøren, at arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale, skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren og følge dennes anvisninger. Stk. 3. Entreprenøren skal snarest muligt underrette bygherren, hvis der opstår forhold, som hindrer eller vanskeliggør arbejdet eller gør det nærliggende, at bygherren påføres ulempe eller tab, herunder pådrager sig ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente bygherrens anvisninger, skal entreprenøren - mod fornøden forlængelse af tidsfrister og mod betaling herfor - bedst muligt træffe foranstaltninger for at undgå, at bygherren lider tab. Uklarheder, hindringer eller lignende forhold Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder. Entreprenøren skal foretage og bekoste supplerende undersøgelser af grundens beskaffenhed, således at resultatet af undersøgelserne og evt. økonomiske konsekvenser kendes i projektforslagsfasen. Evt. forventede merudgifter behandles som uforudseelige udgifter. 14 / 33

86 Særlige betingelser C. Entreprisens udførelse Stk. 5. Hvis der trods gennemførelse af sådanne forundersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige under hensyntagen til grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse, viser sig uforudsete forhold, som medfører offentlige påbud eller forbud, der hindrer arbejdets videreførelse eller gør denne urimelig byrdefuld for bygherren, kan denne afbestille entreprisen mod godtgørelse til entreprenøren. Godtgørelsen omfatter ikke entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at fuldføre arbejdet, men alene det øvrige tab, entreprenøren lider. Merudgifter på mere end DKK ,- ekskl. moms som følge af hindringer i grunden (grundvandsforhold, jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer) giver tillige Bygherren ret til at afbestille totalentreprisen på samme vilkår. 16. Entreprenøren skal drage omsorg for, at jordfaste fortidsminder ikke beskadiges, ændres eller flyttes. Stk. 2. Entreprenøren skal straks anmelde fund af fortidsminder til rigsantikvaren og bygherren, og arbejdet skal standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Stk. 3. Entreprenøren skal sørge for, at genstande, der findes under arbejdet, afleveres til bygherren. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også ved fund af vrag og faste fortidsminder på havbunden. Fortidsminder 17. Bygherrens tilsyn repræsenterer bygherren over for entreprenøren med hensyn til arbejdets udførelse. Tilsynet kan give og modtage meddelelser vedrørende arbejdet samt godkende eller kassere materialer eller arbejder. Bygherrens tilsyn 18. Selvom bygherren deltager i projektgennemgang eller fører tilsyn med entreprenørens arbejde, medfører dette ikke nogen indskrænkning i entreprenørens ansvar for projektet eller arbejdet i øvrigt. Entreprenørens kontrol Byggemøder 19. Medmindre andet aftales, indkalder entreprenøren til byggemøder med bygherren og udarbejder referater, der snarest muligt sendes til bygherren. Byggemøder underordnes evt. aftalt mødeforum på højere niveau. 15 / 33

87 Særlige betingelser C. Entreprisens udførelse 20. På hvert byggemøde opgøres med angivelse af årsag det antal arbejdsdage - spilddage - hvor arbejdet helt eller delvis har ligget stille. Spilddage 21. Bygherren og entreprenøren skal over for hinanden angive, hvortil henvendelse kan ske, og hvorfra bygherren og dennes tilsyn, henholdsvis entreprenøren eller dennes stedfortræder, skal kunne tilkaldes. Stk. 2. Hvis bygherren eller entreprenøren er bosat i udlandet, eller bosætter sig der efter aftalens indgåelse, skal den pågældende part opgive en person med bopæl eller hjemsted her i landet, der kan foretage økonomisk bindende dispositioner på partens vegne, mod hvem søgsmål kan rettes på partens vegne, og med hvem alle forhandlinger på den pågældende parts vegne kan føres med bindende virkning. Tilkaldelse af bygherren og entreprenøren. Parternes ophold i udlandet 16 / 33

88 Særlige betingelser D. Bygherrens betalingsforpligtelse D. Bygherrens betalingsforpligtelse Betaling 22. Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenøren én gang hver måned ret til betaling for udført arbejde m.v. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage fra modtagelse af anmodningen, jf. 11, betale det beløb, der på byggepladsen er ydet kontraktmæssige arbejder og materialer for. Betalingsbetingelser rettes til 30 kalenderdage fra Bygherrens modtagelse af anmodningen. Totalentreprenøren skal senest 3 uger efter aftaleindgåelse udarbejde en plan til Bygherrens godkendelse over forventede månedlige betalinger i perioden frem til byggeriets aflevering. Månedlige udbetalinger faktureres iht. ovennævnte plan under forudsætning af, at den aftalte arbejdstidsplan følges. Stk. 2. Entreprenøren kan - efter samme regler som anført i stk. 1 - tillige kræve betaling for materialer m.v., som er købt af entreprenøren og ikke er leveret på byggepladsen. Hvis bygherren kræver det, skal entreprenøren stille sikkerhed for kontraktmæssig levering, jf. 6. Sikkerhedsstillelsen størrelse skal svare til den krævede betaling - inklusive moms - for de ikke-leverede materialer. Der ydes ikke betaling for materialer før disse er indbygget i byggeriet. Stk. 3. Betaling for materialer m.v. mere end 20 arbejdsdage før deres anvendelse på byggepladsen kan alene kræves, hvis der er oplyst herom i tilbuddet. Stk. 4. I stedet for betaling efter stk. 1 kan det aftales, at betaling skal ske efter en betalingsplan. Betalingsplanen følger tidsplanen og fastsætter, til hvilke tidspunkter entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales. Betalingsplanen kan i stedet angive, ved hvilke stadier og med hvilke beløb entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales. Betaling skal finde sted til de aftalte tidspunkter m.v., forudsat at det arbejde, betalingen angår, er præsteret. Stk. 5. Hvis der ved et ekstraarbejde ikke træffes aftale om tidspunktet for betaling, kan betaling kræves efter reglen i stk. 1. Stk. 6. Hvis aftalen bestemmer, at entreprisesummen skal reguleres som følge af ændringer i indeks, overenskomstmæssige arbejdslønninger, materialepriser m.v., finder reguleringen sted i forbindelse med betalingen for de dele af arbejdet, der berøres af ændringen. Reguleringen sker på grundlag af entreprenørens dokumenterede opgørelse. Den tilbudte pris er fast i hele byggeperioden og indeksreguleres ikke. Stk. 7. Efter afleveringen fremsender entreprenøren en endelig og fuldstændig opgørelse, herunder over tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter at bygherren har modtaget denne slutopgørelse, kan entreprenøren ikke fremkomme med yderligere krav - bortset fra sådanne, der er taget specificeret forbehold om i slutopgørelsen. 17 / 33

89 Særlige betingelser D. Bygherrens betalingsforpligtelse Stk. 8. Ved byggearbejder, herunder også grundmodningsarbejder, skal slutopgørelsen fremsendes til bygherren senest 35 arbejdsdage efter afleveringen. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er nævnt i 36, stk. 1 - er fristen for fremsendelse af slutopgørelse 60 arbejdsdage. Stk. 9. Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til bygherren inden udløbet af tidsrummet nævnt i stk. 8, kan denne skriftligt kræve opgørelsen fremsendt inden 10 arbejdsdage. Fremsendes opgørelsen herefter ikke til bygherren inden udløbet af denne frist, fortaber entreprenøren krav på vederlag for ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder, samt for løn- og prisstigninger. Stk. 10. Entreprenørens slutopgørelse skal betales senest 15 arbejdsdage fra modtagelsen. Stk. 11. Entreprenørens tilgodehavende forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er løbedage. Stk. 12. Finder bygherren, at et krævet beløb ikke er forfaldent, skal han straks give entreprenøren skriftlig meddelelse herom. Stk. 13. I tilfælde af uenighed om en opgørelse skal bygherren betale tilgodehavender, som parterne er enige om. Stk. 14. Hvis der mellem parterne er uenighed om bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i entreprenørens betalingskrav, finder reglerne i 46 anvendelse, hvis en part begærer det. Stk. 15. Hvis det er nødvendigt for at forhindre arbejdets standsning, kan bygherren for entreprenørens regning udbetale arbejdsløn, som entreprenørens ansatte har til gode. 23. Hvis bygherren ikke har betalt forfaldne beløb ved betalingsfristens udløb, kan entreprenøren efter skriftligt varsel på 5 arbejdsdage standse arbejdet. Entreprenørens ret til at standse arbejdet Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks standse arbejdet ved bygherrens konkurs eller betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandlinger om tvangsakkord, eller bygherrens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at bygherren ikke har stillet - eller på entreprenørens opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen. 18 / 33

90 Særlige betingelser E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse 24. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af 1) ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren, jf. 14, Totalentreprenøren skal i sin planlægning indregne tid til Bygherrens granskning af projektmaterialet. Eventuelle gener eller ændringer som følge heraf berettiger ikke til tidsfristforlængelse. 2) bygherrens forhold, 3) forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lockout eller hærværk, 4) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, 5) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold, eller 6) at nødvendige tilladelser fra myndighederne til byggesagens gennemførelse ikke foreligger senest 30 arbejdsdage efter, at fyldestgørende projektmateriale er blevet indsendt til myndighederne, medmindre anden frist er aftalt, jf. 2, stk. 3, og 3, stk. 5. Stk. 2. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves. Stk. 3. Anser entreprenøren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal bygherren snarest muligt underrettes skriftligt. Entreprenøren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold. 25. Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende. Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover. Dagboden fastsættes til 2 af den samlede entreprisesum ekskl. moms. pr. kalenderdags overskridelse af en given deadline/afleveringsdato. Deadlines og afleveringsdatoer er definerede i tidsplanen, som denne fremgår af den betingede accept. Stk. 3. Er der ikke fastsat dagbod eller andre 19 / 33

91 Særlige betingelser E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler. 26. Bygherren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af, at bygherren eller anden entreprenør udsættes for forholdene nævnt i 24, stk. 1, nr. 3, 4 eller 5. Bygherren har samme ret ved ændringer som nævnt i 24, stk. 1, nr. 1. Stk. 2. Bygherren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves. Stk. 3. Anser bygherren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal entreprenøren snarest muligt underrettes skriftligt. Bygherren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold. Bygherrens ret til tidsfristforlængelse 27. Entreprenøren har ret til erstatning for det lidte tab, hvis forsinkelsen skyldes 1) Bygherrens forhold, jf. 24, stk. 1, nr. 2, og denne har udvist fejl og forsømmelse, eller 2) anden entreprenørs ansvarspådragende forsinkelse, jf. 25, stk. 1, eller anden aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse. Bygherrens hæftelse ved forsinkelse Stk. 2. Entreprenøren har ret til godtgørelse, hvis årsagen til forsinkelsen kan henføres til 1) 24, stk. 1, nr. 1,5 eller 6 eller 2) 24, stk. 1, nr. 2, uden at være omfattet af nærværende bestemmelses stk. 1 eller stk. 3. Godtgørelsen udgør det tab, entreprenøren har lidt, dog uden entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden eller lignende videregående tab. Stk. 3. Kan forsinkelsens årsag henføres til 24, stk. 1, nr. 3, eller nr. 4, har entreprenøren hverken ret til erstatning eller godtgørelse. 20 / 33

92 Særlige betingelser F. Arbejdets aflevering F. Arbejdets aflevering Afleveringsforretningen 28. Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal entreprenøren give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet herfor (færdigmelding). Entreprenøren skal samtidig med fremsendelse af færdigmeldingen indkalde til en afleveringsforretning, medmindre det er aftalt, at indkaldelsen foretages af bygherren, jf. stk. 3. Afleveringsforretningen finder sted på det tidspunkt, der er fastsat i indkaldelsen, medmindre bygherren straks ved modtagelsen af indkaldelsen gør indsigelser mod tidspunktet. I så fald afholdes afleveringsforretningen senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse, medmindre der træffes aftale om et andet tidspunkt. Totalentreprenøren færdigmelder skriftligt byggeriet og indkalder samtidig Bygherren til afleveringsforretningen senest 2 uger inden den planlagte færdiggørelse. Færdigmeldingen skal entydigt beskrive, hvad den omfatter herunder også omfanget af dokumentationsmaterialet. Færdigmeldingen skal (som minimum) indeholde dokumentation for Totalentreprenørens / fagtilsynets egenkontrol af mangler og for afhjælpning af derved konstaterede mangler. Manglende dokumentation herfor betragtes som en væsentlig mangel. Forud for afholdelse af afleveringsforretningen, hvor afleveringsprotokollen underskrives af Totalentreprenør og Bygherren, gennemfører bygherre og Totalentreprenør samt dennes fagtilsyn en mangelgennemgang og registrerer og dokumenterer evt. mangler, som medtages i afleveringsprotokollen. Ved afleveringsforretningen afleverer Totalentreprenøren dokumentation for den udførte kvalitetssikring og miljøledelse samt 2 sæt betjeningsforskrifter. Ved afleveringen afleverer Totalentreprenøren dokumentation for Totalentreprenørens instruktion af Bygherrens driftspersonale i betjening af tekniske anlæg og installationer. Senest 2 uger før afleveringsforretningen afleverer Totalentreprenøren 2 sæt drifts- og vedligeholdsplaner, drifts- og vedligeholdsdokumentation, 1 sæt as-built tegninger (på digital form i henhold til nærmere aftale) samt 2 sæt projektbeskrivelser i disses endelige form. Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren når afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved denne er påvist væsentlige mangler. Er dette tilfældet, afholdes ny afleveringsforretning, når entreprenøren har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er afhjulpet, jf. stk. 1 og stk. 3. Stk. 3. Er det aftalt, at bygherren indkalder til afleveringsforretning, skal denne indkalde entreprenøren til en afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse. Indkalder bygherren ikke som anført til afleveringsforretningen, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse. Tilsvarende gælder for ny afleveringsforretning som nævnt i stk. 2, 2. pkt. 21 / 33

93 Særlige betingelser F. Arbejdets aflevering 29. Ved afleveringsforretningen udfærdiges et dokument (afleveringsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anføres entreprenørens mulige bemærkninger. Parternes stillingtagen til, om arbejdet er afleveret, skal fremgå af dokumentet. Stk. 2. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenøren. Afleveringsprotokol Stk. 3. Hvis en part ikke er repræsenteret ved afleveringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om afleveringsforretningens gennemførelse og om indholdet af afleveringsprotokollen. 22 / 33

94 Særlige betingelser G. Mangler ved arbejdet G. Mangler ved arbejdet Mangelsbegrebet 30. Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter 15, foreligger der en mangel. Det samme gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet. Det præciseres, at svigtende kvalitetssikring / miljøledelse eller manglende dokumentation herfor samt manglende ibrugtagningstilladelse betragtes som en mangel. Stk. 2. Hvis materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet, jf. 10, stk. 1, foreligger der en mangel. Dette gælder dog ikke 1. når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg godtgør, at kontraktmæssigt materiale ikke findes eller ikke kan skaffes på grund af krig, indførselsforbud eller lignende, eller 2. når bygherren har krævet anvendelse at bestemte materialer, og entreprenøren godtgør, at muligheden for at fremskaffe disse i kontraktmæssig stand må anses for udelukket ved forhold, som entreprenøren ved aftalens indgåelse ikke burde have taget i betragtning. I tilfældene 1) og 2) skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren om opståede eller mulige hindringer, jf. 15. Stk. 3. Arbejdet skal i alle tilfælde have de egenskaber, som er tilsikret ifølge aftalen. Stk. 4. Afleveringstidspunktet er afgørende for, om arbejdet lider af mangler, hvad enten disse på dette tidspunkt kan konstateres eller er skjulte. 31. Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen. Mangler påvist ved afleveringen Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet. Stk. 3. Hvis bygherren efter udløbet af fristen nævnt i stk. 2 - eller efter at have modtaget entreprenørens meddelelse om, at afhjælpning har fundet sted - mener, at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenøren, hvilke mangler der stadig påberåbes. 23 / 33

95 Særlige betingelser G. Mangler ved arbejdet Stk. 4. Afhjælper entreprenøren herefter ikke straks de påviste mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter afleveringen, jf. dog 36, stk. 3, nr. 3. Mangler påvist efter afleveringen Stk. 2. Bygherren kan kun påberåbe sig sådanne mangler, hvis entreprenøren har fået skriftlig meddelelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget. Dette gælder dog ikke, hvis entreprenøren har gjort sig skyldig i groft uforsvarligt forhold. Bygherrens driftspersonale vil føre en elektronisk fejllog på tekniske anlæg og installationer, som muliggør identifikation af evt. tilbagevendende fejl. Årsagen til evt. tilbagevendende fejl betragtes som en mangel iht. totalentreprisen og skal findes og afhjælpes af Totalentreprenøren. Stk. 3. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet. Afhjælpning af en mangel kan udskydes til foretagelse sammen med afhjælpning af eventuelle mangler, konstateret ved 1-års eftersynet, forudsat at manglen ikke forværres derved, og at udskydelsen ikke medfører ulempe for bygherren. Stk. 4. Foretager entreprenøren ikke inden udløbet af fristen nævnt i stk. 3 afhjælpning af de påberåbte mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf. 34. Stk. 5. Bygherren kan lade mangler udbedre for entreprenørens regning, når afhjælpning er uopsættelig, og entreprenøren ikke er i stand til umiddelbart at foretage afhjælpning. Det samme gælder, når bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke foretager afhjælpning på rette måde eller uden ufornødent ophold. 33. Entreprenørens afhjælpningspligt og bygherrens adgang til at foretage udbedring for entreprenørens regning, jf. 31 og 32, bortfalder, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer dog i alle tilfælde retten til afslag, jf. 34. Bortfald af entreprenørens afhjælpningspligt m.v. Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen 24 / 33

96 Særlige betingelser G. Mangler ved arbejdet 34. Afhjælper entreprenøren ikke mangler som anført i 31, stk.4, og 32, stk. 4, kan bygherren - i stedet for at lade manglerne udbedre for entreprenørens regning - kræve et afslag i entreprisesummen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen, hvis afhjælpning er umulig, samt i tilfældene nævnt i 33. Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det beløb, det ville have kostet at afhjælpe manglerne. Stk. 3. Hvis afhjælpning af mangler er umulig eller er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, fastsættes afslaget efter bygherrens valg skønsmæssigt eller på en af følgende måder: 1) enten som forskellen mellem den aftalte entreprisesum og den entreprisesum, der måtte antages at være blevet aftalt, hvis der var indgået aftale om arbejdet i den foreliggende stand, 2) eller som forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi uden mangler og arbejdets værdi i den foreliggende stand. Stk. 4. Om bygherrens adgang til at hæve entrepriseaftalen som følge af mangler gælder reglerne i Entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab, der er en følge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller forsømmelser fra entreprenørens side, eller hvis manglerne angår egenskaber, som ifølge aftalen må anses for tilsikret. Stk. 2. Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Entreprenørens ansvar for følgeskader 36. Ved byggearbejder og anlægsarbejder i tilslutning hertil skal bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren. Bestemmelserne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer finder ikke anvendelse i disse tilfælde. Stk. 2. Bygherrens krav bevares dog for dele af arbejdet, for hvilket det gælder, Mangelsansvarets ophør 25 / 33

97 Særlige betingelser G. Mangler ved arbejdet 1) at entreprenøren har påtaget sig at indestå i længere tid, 2) at det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet væsentligt, eller 3) at der foreligger groft uforsvarligt forhold fra entreprenørens side. Stk. 3. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1 - ophører mangelsansvaret efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i udbudsmaterialet. Hvis mangelsansvaret herefter ophører efter dansk rets almindelige regler, skal følgende gælde: 1) Reglen i 6, stk. 3, om nedskrivning af sikkerheden ændres til, at sikkerheden ophører. 2) Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen i 10, stk. 4, om leverandøransvar. 3) Tidsrummet for afhjælpningspligt og - ret, jf. 32, stk. 1, ændres til 1 år. 4) Bestemmelsen i 38 om 5-års eftersyn finder ikke anvendelse. 26 / 33

98 Særlige betingelser H. 1- og 5-års eftersyn H. 1- og 5-års eftersyn 1-års eftersyn 37. Bygherren indkalder entreprenøren til en gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest et år efter afleveringen. Totalentreprenøren indkalder til 1-års eftersyn, og alle Totalentreprenørens ydelser i den forbindelse skal være indeholdt i den samlede tilbudssum (tilbudslistens pkt. 3) Driftspersonalet vil være repræsenteret ved gennemgangen. 5-års eftersyn 38. Bygherren indkalder entreprenøren til en afsluttende gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af en periode på 5 år efter afleveringen, jf. dog 36, stk. 3, nr. 4. Totalentreprenøren indkalder til 5-års eftersyn, og alle Totalentreprenørens ydelser i den forbindelse skal være indeholdt i den samlede tilbudssum (tilbudslistens pkt. 3) Driftspersonalet vil være repræsenteret ved gennemgangen. Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk. 1, kan entreprenøren indkalde bygherren til eftersynet. Indkaldelsen skal være skriftlig og ske med mindst 10 arbejdsdages varsel. 39. Indkaldelse til eftersyn ifølge 37 og 38, stk. 1, skal være skriftlig og ske med højst 60 og mindst 20 arbejdsdages varsel. Stk. 2. I forbindelse med eftersyn udfærdiges et dokument (eftersynsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anføres entreprenørens mulige bemærkninger. Stk. 3. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenøren. Stk. 4. Hvis en part ikke er repræsenteret ved eftersynet, kan dette gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om eftersynets gennemførelse og om indholdet af eftersynsprotokollen. Fælles regler for eftersyn 27 / 33

99 Særlige betingelser I. Særligt om ophævelse 40. Bygherren kan - efter skriftligt påkrav til entreprenøren - hæve entrepriseaftalen I. Særligt om ophævelse Bygherrens hæveret 1) hvis der - uden ret til tidsfristforlængelse - foreligger en væsentlig forsinkelse fra entreprenørens side med hensyn til arbejdets udførelse, og forsinkelsen medfører betydelig ulempe for bygherren, eller 2) hvis der fra entreprenørens side i øvrigt foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for bygherren, medmindre dennes interesser er tilstrækkeligt tilgodeset på anden måde, f.eks. gennem adgangen til at standse betalingerne eller ved stillet sikkerhed, eller 3) hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at udføre arbejdet uden væsentlige mangler. 41. Entreprenøren kan - efter skriftligt påkrav til bygherren - ved væsentlig forsinkelse hæve entrepriseaftalen i det tilfælde, der er nævnt i 24, stk. 1, nr. 2, hvis bygherren ikke udfolder rimelige bestræbelser for at fremme arbejdet mest muligt. Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere - efter skriftligt påkrav til bygherren - hæve entrepriseaftalen, hvis der fra bygherrens side foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for entreprenøren. Aftalen kan dog ikke hæves, hvis entreprenørens interesser er tilstrækkeligt tilgodeset gennem adgangen til at standse arbejdet eller ved stillet sikkerhed. Entreprenørens hæveret 42. Ved en parts konkurs kan den anden part straks hæve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor. Stk. 2. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen i medfør af konkurslovens regler, skal boet efter forespørgsel inden for en frist på 5 arbejdsdage give meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde. Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige ved en parts betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhand- Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v. 28 / 33

100 Særlige betingelser I. Særligt om ophævelse ling om tvangsakkord, eller partens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at parten må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Hæveretten er dog betinget af, at parten ikke har stillet - eller på den anden parts opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. 6 og 7. Stk. 4. Er en part et aktie- eller anpartsselskab, kan den anden part hæve entrepriseaftalen, hvis dette kræves opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis parten inden 10 arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav fra den anden part dokumenterer, at betingelserne for selskabets opløsning ikke er til stede, eller hvis parten stiller fuldstændig sikkerhed for aftalens opfyldelse. Stk. 5. Ved ophævelse gælder reglerne i Dør en part, og boet behandles som gældsfragåelsesbo, finder bestemmelserne i 42, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Ved anden bobehandlingsmåde end nævnt i stk. 1 er dødsboet og arvingerne berettiget til at indtræde i entrepriseaftalen, jf. dog stk. 3. Det samme gælder partens ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo. Indtrædelsesretten er betinget af, at der enten er eller bliver stillet betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. 6 og 7. En parts død Stk. 3. Ved entreprenørens død er indtrædelsesretten tillige betinget af, at der udpeges en leder af arbejdet, som bygherren ikke kan fremsætte berettigede indvendinger imod. Er arbejdet af en sådan særlig karakter, at det som følge af entreprenørens død ikke kan forventes behørigt færdiggjort, kan indtræden ikke finde sted. Stk. 4. Ved ophævelse gælder reglerne i Ophævelse skal ske skriftligt. Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der hæver aftalen, sørge for, at der skriftligt indkaldes til en registreringsforretning (stadeforretning), der skal afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, afholdes registreringsforretning dog tidligst 1 arbejdsdag efter indkaldelsesskrivelsens fremkomst. Fælles regler om ophævelse Stk. 3. Ved registreringsforretningen skal der udfærdiges et dokument (registreringsprotokol), der beskriver omfang og kvalitet af det udførte arbejde. 29 / 33

101 Særlige betingelser I. Særligt om ophævelse Dokumentet underskrives af parterne, medmindre registreringen foretages af en syns- og skønsmand udmeldt af Voldgiftsnævnet, jf. 45. Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet ikke er repræsenteret ved registreringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om registreringens gennemførelse og om registreringsprotokollens indhold. Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren eller den, der færdiggør arbejdet på bygherrens vegne, berettiget til at benytte entreprenørens materialer og materiel, som befinder sig på pladsen, hvis fjernelse forinden arbejdets færdiggørelse vil påføre bygherren tab. Det samme gælder tegninger, beskrivelser og andet projektmateriale m.v. Der ydes sædvanligt vederlag for anvendelsen. Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler. 30 / 33

102 Særlige betingelser J. Tvister J. Tvister Syn og skøn 45. Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem parterne eller for at sikre bevisets stilling ønskes udmeldt syn og skøn, fremsættes begæring herom til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, København. Forinden en part begærer syn og skøn til Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed skal forsøg på mægling for at løse konflikten være forsøgt. Stk. 2. Begæringen skal ved fremsættelsen være ledsaget af 1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer, 2) en skriftlig fremstilling, hvori gives en kort redegørelse for sagen, og som indeholder de spørgsmål, hvorom skønsmandens erklæring ønskes (skønstemaet), 3) de dokumenter, der er af betydning for sagen, 4) eventuel angivelse af de ønskede tekniske kvalifikationer hos skønsmanden og 5) angivelse af, om forretningen mod betaling af et særligt gebyr ønskes fremmet som hastesag. Stk. 3. Der udmeldes i almindelighed én skønsmand. Hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil, kan der udmeldes to eller under ganske særlige omstændigheder flere skønsmænd. Der skal ved afgørelsen heraf tages hensyn til parternes ønske. Stk. 4. Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan kun finde sted, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil. Hvis begæring om voldgiftsbehandling af tvisten er indgivet, jf. 47, tager Voldgiftsretten stilling til fremsatte begæringer om supplerende syn og skøn eller nyt syn og skøn ved samme eller anden skønsmand. Stk. 5. Den eller de, der har fremsat begæring om skønsforretningen, hæfter for udgifterne herved, herunder skønsmandens honorar, der fastsættes af Voldgiftsnævnet. Hvis tvisten eller en del deraf indbringes for Voldgiftsretten, tages udgiften og dens nødvendighed i betragtning ved fastsættelsen af sagsomkostninger. Voldgiftsretten fastsætter i så fald skønsmandens honorar. Stk. 6. Når nærværende almindelige betingelser - eller tilsvarende betingelser - gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører m.v.), gælder bestemmelserne i stk. 1-5 også i det indbyrdes forhold mellem de på- 31 / 33

103 Særlige betingelser J. Tvister gældende parter. Stk. 7. For syn og skøn gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. 46. På en parts begæring kan Voldgiftsnævnet udpege en sagkyndig til at træffe beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, jf. 6, stk. 6, og 7, stk. 3, og om berettigelsen af at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i tilfælde af parternes uenighed som nævnt i 22, stk. 14. Stk. 2. Voldgiftsnævnet kan efter sagens karakter bestemme, at beslutningen skal træffes af flere sagkyndige. Stk. 3. Begæringen skal indeholde de oplysninger m.v., som fremgår af 45, stk. 2. Kopi af begæringen fremsendes samtidig til den anden part i entrepriseaftalen. Stk. 4. Voldgiftsnævnet fastsætter en kort frist for modparten til at afgive indlæg. Den sagkyndige kan - hvor der er særlig anledning dertil - give parterne adgang til at fremkomme med yderligere et indlæg inden udløbet af en kort frist, som den sagkyndige fastsætter. Efter udløbet af fristen træffer den sagkyndige snarest muligt og inden 15 arbejdsdage beslutning om, i hvilket omfang udbetalingskravet skønnes begrundet, og hvem der skal betale udgifterne, herunder den sagkyndiges honorar. Voldgiftsnævnet fastsætter størrelsen af honoraret. Sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m.v. Stk. 5. Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at udbetaling til private bygherrer og til entreprenører betinges af sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige træffer i så fald bestemmelse om sikkerhedens art og omfang og om betingelserne for dens udbetaling eller ophør. Ved begæring om udbetaling af bygherrens sikkerhedsstillelse kan den sagkyndige i særlige tilfælde endvidere henvise entreprenøren til at anlægge voldgiftssag efter 47. Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan Voldgiftsnævnet forlænge fristerne i stk. 4 med indtil 10 arbejdsdage. Stk. 7. Beløb, der omfattes af beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3 arbejdsdage efter, at parterne og garanten har fået skriftlig meddelelse om beslutningen. Stk. 8. For behandling af sager om sagkyndig beslutning gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. 32 / 33

104 Særlige betingelser J. Tvister Voldgift 47. Tvister mellem parterne afgøres af Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, København, hvis afgørelser er endelige. Forinden en part begærer en afgørelse truffet af Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed skal forsøg på mægle for at løse konflikten være forsøgt. Stk. 2. Sag for Voldgiftsretten anlægges ved indlevering af klageskrift, der stiles til Voldgiftsnævnet. Stk. 3. Klageskriftet skal indeholde: 1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer, 2) klagerens påstand samt en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå sagens påstand støttes, og 3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig. Dokumenterne skal være vedlagt. Stk. 4. Voldgiftsretten består - jf. dog stk. 5 og 6 - dels af 1 medlem af Voldgiftsrettens præsidium, udpeget af præsidiets formand, dels af 2 sagkyndige, som efter sagens beskaffenhed udpeges af Voldgiftsnævnet for hvert enkelt tilfælde. Præsidiets formand kan bestemme, at en af suppleanterne i dette skal fungere som Voldgiftsrettens formand. Stk. 5. Hvis en part begærer det, suppleres retten med yderligere 2 medlemmer af præsidiet eller dets suppleanter. De dermed forbundne merudgifter fordeles i forbindelse med Voldgiftsrettens afgørelse af spørgsmålet om sagsomkostninger. Det kan da bestemmes, at de udgifter, der er en følge af rettens supplering, skal udredes af den part, der har rejst krav herom, når retten skønner, at det ikke var tilstrækkeligt begrundet at fremsætte kravet. Stk. 6. Er parterne enige derom, kan Voldgiftsretten bestå alene af 1 medlem. Stk. 7. For Voldgiftsrettens behandling af sagerne gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. I øvrigt gælder lov om voldgift. Stk. 8. Når nærværende almindelige betingelser - eller tilsvarende betingelser - gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører m.v.), gælder bestemmelserne i stk. 1-7 også i det indbyrdes forhold mellem de pågældende parter. h:\36xxx\36383 dragør svømmehal, udbud af totalentreprise\07 prækvalifikation og udbud\udbudsmateriale\udsendt \særlige betingelser docx 33 / 33

105 Tilbudsliste Ny svømmehal ved Hollænderhallen Dragør Kommune 12. maj 2016

106 Tilbudsliste Indholdsfortegnelse 1 Indledning Grundlag Samlede tilbudssum Tilbudsgivers underskrift / 5

107 Tilbudsliste 1. Indledning 1 Indledning Undertegnede firma (i det følgende kaldet totalentreprenøren) tilbyder Dragør Kommune (i det følgende kaldet bygherren) at projektere og udføre ny svømmehal ved Hollænderhallen. 2 Grundlag Tilbuddet er baseret på nedenfor angivne dokumenter: (Ledigt punkt til) Bygherrens acceptskrivelse (Ledigt punkt til) Forhandlingsprotokol, som dokumenterer aftalte ændringer i forhandlingsfasen Følgende i udbudsfasen modtagne rettelsesblade nr.: - Rettelsesblad nr. xx, dateret 2016-xx-xx Særlige betingelser, dateret Følgende i Standardforbehold for totalentreprise af maj 2008 anførte forbehold, som fremgår af nedenstående punkter, accepteres: Punkt 3 2. afsnit i pkt. 5 (Udover. 9.) Punkt 6 Byggeprogram inkl. bilag 1-10, dateret Udbudstidsplan, dateret Forslag til tillæg til lokalplan 45 samt kommuneplantillæg nr. 3, dateret Lokalplan nr. 45, dateret Erhvervs- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 773 af 27. juni 2011 om kvalitetssikring af byggearbejder Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011 om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden Nærværende tilbudsliste med tilhørende tilbudsbilag, dateret.. Tilbudsbilag 1: Tilbudsprojekt med tegningsfortegnelse Tilbudsbilag 2: Projektbeskrivelse Tilbudsbilag 3: Beskrivelse af, hvilke ekstra funktioner der er indarbejdet i det tilbudte projekt Tilbudsbilag 4: Procesbeskrivelse Tilbudsbilag 5: Vurdering af drift og vedligeholdelsesomkostninger Tilbudsbilag 6: Redegørelse for organisering af og kvalifikationer for nøglemedarbejdere hos totalentreprenør og tilknyttede rådgivere Tilbudsbilag 7: Totalentreprenørkonstellationens forslag til detaljering af projekterings- og udførelsestidsplan Ændringer i kontraktgrundlaget kan kun ske ved skriftlig udtrykkelig aftale mellem totalentreprenøren og bygherren. 3 / 5

108 Tilbudsliste 3. Samlede tilbudssum 3 Samlede tilbudssum Totalentreprisen på projektering og udførelse af svømmehal tilbydes udført for nedenstående samlede tilbudssum, der fordeler sig således a. Nedrivning af eksisterende svømmehal Kr. ekskl. moms b. Projekteringsomkostninger Kr. ekskl. moms c. Fundaments- og kælderkonstruktion inkl. jordarbejde Kr. ekskl. moms d. Terrændæk/dæk over kælder Kr. ekskl. moms e. Bassinkonstruktioner Kr. ekskl. moms f. Råhus stueetage Kr. ekskl. moms g. Lukning af råhus (i facader og gavle) Kr. ekskl. moms h. Tag (ekskl. bærende konstruktion) Kr. ekskl. moms i. Forbindelsesgang til eks. bygningskompleks Kr. ekskl. moms j. Tekniske anlæg (vandbehandling, klor, mv.) Kr. ekskl. moms k. El Kr. ekskl. moms l. Svagstrøm Kr. ekskl. moms m. Ventilation Kr. ekskl. moms n. VVS Kr. ekskl. moms o. Vipper og andet bassinudstyr Kr. ekskl. moms p. Skranke og caféinventar Kr. ekskl. moms q. Øvrigt inventar Kr. ekskl. moms r. Byggepladsomkostninger Kr. ekskl. moms s. Snerydning samt overenskomstmæssige og ikkeoverenskomstmæssige vinterforanstaltninger Kr. ekskl. moms t. SUM position a. s. Kr. ekskl. moms u. Afsat risiko % af position t. Kr. ekskl. moms v. SUM position t. og u. Kr. ekskl. moms w. Dækningsbidrag % af position v. Kr. ekskl. moms Samlet tilbudssum (sum position v. og w.) Kr. ekskl. moms Skriver kroner 00/100 ekskl. moms 4 / 5

109 Tilbudsliste 4. Tilbudsgivers underskrift 4 Tilbudsgivers underskrift Underskrifter ved tegningsberettigede person(er): Dato Tilbudsgivers (virksomheds) navn, stempel og underskrift Kontaktperson Adresse Telefon (kontaktperson) h:\36xxx\36383 dragør svømmehal, udbud af totalentreprise\07 prækvalifikation og udbud\udbudsmateriale\udsendt \tilbudsliste docx 5 / 5

110 Commissioning Ny svømmehal ved Hollænderhallen Dragør Svømmehal 12. maj 2016

111 Commissioning Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund Plan for Commissioning Cx organisation Dokumentation og rapportering Testparadigmer Planlægning af undervisningsforløb Udarbejdelse af driftshåndbog Commissioning processen / 6

112 Commissioning 1. Indledning og baggrund 1 Indledning og baggrund Notatet beskriver commissioning aktiviteter der skal gennemføres af Totalentreprenøren. I notatet anvendes flg. forkortelser: Commissioning (Cx) Totalentreprenør (TE) Målet med Cx er at sikre, at der opnås en god overgang fra byggefase til driftsfase, med en effektiv idriftsættelse og hurtig ibrugtagning og overgang til daglig drift. Midlerne er, at der sættes tidligt fokus på de tekniske krav, idriftsættelse, drift og vedligehold, og at dette dokumenteres gennem faserne: Projektering Udførelse Drift Figur 1 Byggeprocessen kræver helhedstænkning gennem alle faser 3 / 6

113 Commissioning 2. Plan for Commissioning 2 Plan for Commissioning Plan for Cx skal som minimum indeholde følgende elementer: 1. Etablering af Cx organisation 2. Dokumentation og rapportering 3. Opstilling af testparadigmer 4. Planlægning af undervisningsforløb 5. Udarbejdelse af driftshåndbog 2.1 Cx organisation TE udnævner en Cx leder, der indgår i ledelsesorganisationen, og er den overordnede ansvarlige for organisering, planlægning, styring og eksekvering af alle Cx aktiviteter gennem alle faser. Figur 2 TE ledelsesorganisation Den ansvarlige projektrådgiver for indeklima og energi, samt funktionsbeskrivelse og styringsstrategi for de tekniske anlæg og CTS anlæg, skal indgå i organisationen gennem alle faser. Bygherrens driftspersonale og bygherrerådgiver skal indgå i organisationen gennem alle faser. Figur 3 Principstruktur for Cx organisation Entreprenører og leverandører repræsenteres i organisationen i takt med, at de entreres. 2.2 Dokumentation og rapportering Dokumentation og rapportering for gennemførelse af Cx aktiviteter fremgår af oversigten over Cx processen (dokumentation). 4 / 6

114 Commissioning 2. Plan for Commissioning 2.3 Testparadigmer Der udarbejdes testparadigmer til gennemførelse af de tests, der er krævet i byggeprogrammet. 2.4 Planlægning af undervisningsforløb Der gennemføres undervisning som anført i byggeprogrammet. 2.5 Udarbejdelse af driftshåndbog Der udarbejdes driftshåndbog som anført i byggesags-beskrivelsen og byggeprogrammet. 5 / 6

115 Commissioning 3. Commissioning processen 3 Commissioning processen Fase Dokument/aktivitet Dokumentation Projektforslag Udkast til Plan for Cx Møde i Cx organisationen for drøftelse af udkast til Plan for Cx Granskning af projektforslag - herunder indeklimanotat, indeklimaberegninger og energiberegninger i relation til kravoverholdelse, idriftsættelse, drift og vedligehold Behandling af bygherrens bemærkninger til ovennævnte dokumenter Plan for Cx (udkast) Mødereferat Granskningsnotat og dokumenteret kontrol heraf Rev. granskningsnotat og dokumenteret kontrol heraf Hovedprojekt Endelig Plan for Cx Møde i Cx organisationen for drøftelse af opdateret Plan for Cx Granskning af hovedprojekt i relation til kravoverholdelse, idriftsættelse, drift og vedligehold Behandling af bygherrens bemærkninger til ovennævnte dokumenter Plan for Cx (endelig) Mødereferat Granskningsnotat, dokumenteret kontrol heraf Rev. granskningsnotat, dokumenteret kontrol heraf Udførelse Tilsynsplaner (inkl. gennemførelse af tests) for fagtilsyn Kontrolplaner (inkl. gennemførelse af tests) for entreprenører/leverandører Gennemførelse af Cx møder i henhold til mødeplan (min. 2 møder) Gennemførelse af tests for idriftsættelse og performance Dokumenteret kontrol Dokumenteret kontrol Mødereferater Godkendte testrapporter Aflevering Aflevering af dokumentation for gennemført Plan for Cx Dokumenteret kontrol Drift 2 sæsontests i garantiperioden (første varme henholdsvis kolde periode efter ibrugtagning med brugere i daglig drift) Godkendte testrapporter 1 års eftersyn i relation til Plan for Cx Mødereferat h:\36xxx\36383 dragør svømmehal, udbud af totalentreprise\07 prækvalifikation og udbud\udbudsmateriale\udsendt \commissioning docx 6 / 6

116 Dragør Kommune Dragør Svømmehal - Udbudstidsplan ID Opgavenavn Duration Start 2015 Finish Dec JanFebMarAprMayJun Jul AugSepOctNovDec JanFebMarAprMayJun Jul AugSepOctNovDec JanFebMarAprMayJun Jul AugSepOctNovDec JanFebMarAprMayJun Jul 1 Dragør Kommune - Dragør Svømmehal - Udbudstidsplan 738 days Tue Thu Udbud 738 days Tue Thu Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse 0 days Tue Tue Modtagelse af anmodninger om prækvalifikation 0 days Tue Tue Udvælgelse af tilbudsgivere 16 days Wed Wed Politiskbehandling/godkendelse (KB august 2016) 17 days Thu Fri Udvælgelse af tilbudsgivere 2 days Mon Tue Udsendelse af udbudsbrev 0 days Tue Tue Modtagelse af tilbud 0 days Fri Fri Vurdering af modtagne tilbud 20 days Mon Fri Kontraktforhandling 40 days Mon Fri Indstilling om vinder 0 days Tue Tue Politisk behandling/godkendelse 19 days Wed Mon Politisk godkendelse 15 days Wed Tue Udpegning af vinder 2 days Wed Thu Frigivelse af anlægsbevilling 2 days Fri Mon Meddelelse til tilbudsgivere 0 days Mon Mon Standstillperiode 9 days Tue Fri Indgåelse af totalentrepriseaftale 10 days Mon Fri Projektering 155 days Mon Tue Tilretning af tilbudsprojekt 30 days Mon Mon Projektering 125 days Tue Tue Udførelse 460 days Wed Thu Nedrivning 60 days Wed Wed Opstart 20 days Wed Tue Byggeperiode 330 days Wed Wed Aflevering 0 days Wed Wed Mangelafhjælpning 20 days Thu Fri Indregulering 20 days Mon Wed Overdragelse til bygherre 10 days Thu Thu Ibrugtagning 0 days Thu Thu Projekt: Udbudstidsplan Dato: Thu Side 1

117 Fremtid med forankring PLANSTRATEGI 2015 FORSLAG I HØRING TIL 1.MARTS 2016 DRAGØR KOMMUNE

118 Planstrategi 2015 er udarbejdet af Dragør Kommune. Alle fotos er fra Dragør Kommune. Fotos: Palle Jørly Jensen, Christoffer Søe, Lars Andersen, Dirch Jansen, Ebbe Kyrø, Jørgen Jensen, Stald Prahl, Wiedergården, Amager Museum og St. Magleby Skole

119 Forord NÅR VERDEN STARTER I DRAGØR Du sidder nu med Dragør Kommunes planstrategi i hånden. Det er et anderledes dokument, som forsøger at fortælle, hvordan vi ønsker at forme vores fælles fremtid og som giver et øjebliksbillede af, hvordan vi løser opgaverne som kommune. Forord S 5 Fremtid med forankring S 6 På vej mod en vision s 8 Hvad rør sig? S 10 Skole og lokalsamfund i dialog S 12 Vi danner fællesskaber i børnehøjde S 14 Frivillighed og medborgerskab S 16 Forvent forandring på Dragør Havn S 18 Aktivt knudepunkt i St. Magleby S 20 Vi både nyder og beskytter naturen S 22 Det formelle om kommuneplanlægning S 24 Bæredygtige Dragør - Agenda 21 S 26 I kommunalbestyrelsen tror vi på, at Dragør har kvaliteterne til også i fremtiden at være et attraktivt og kvalitetspræget sted at leve. Vi vil skabe rammerne for det gode liv, også i fremtiden. Den omgivende verden byder hele tiden på nye udfordringer, og hvis vi evner at sætte en kurs og en vision for vores kommune, kan vi både bevare og udvikle Dragør. Vi anerkender, at der sker meget ude i verden, som er uden for vores indflydelse. Samtidig ved vi, at vores verden starter i Dragør og herfra kan vi påvirke udviklingen og skabe vores egen fortælling om, hvad et godt liv er. Planstrategien er bygget op omkring en vision, som vi aktivt vil arbejde videre med i kommunen. Processen med at bruge visionen som pejlemærke i fremtidens politik stopper dog ikke her. Vi vil fra kommunalbestyrelsens side bruge de kommende år på at blive endnu skarpere på, hvor vi skal hen. Jeg håber, at borgere, frivillige, virksomheder og alle andre med en interesse for Dragør vil kunne læse og bruge planstrategien. Den er også tænkt som inspiration og udgangspunkt for diskussioner om, hvad vi kan bidrage med, når vi skaber fremtiden. God læselyst. Eik Dahl Bidstrup, borgmester 4 5

120 Fremtid med forankring Kommunalbestyrelsens oplæg til en samlet vision for Dragør Kommune HVORDAN vil vi gøre det? I vores lille kommune ønsker vi at være på forkant med udfordringerne, at skabe sammenhæng og resultater for vores borgere. Vi bygger på fællesskaber, og i dialog med lokalsamfundet finder vi de bedste løsninger. Vi samarbejder både indenfor og udenfor kommunens grænser, og drager fordel af at være en del af en metropol. HVORFOR vælge Dragør nu og i fremtiden? I Dragør satser vi på kvalitet. Vi udvikler til fremtiden med forankring i vores kvaliteter naturen, kulturmiljøet, havnen, fællesskaberne, nærheden, trygheden og traditionerne. På den måde skaber vi rammerne for det gode liv i Dragør - det aktive familieliv, det lokalt forankrede erhversliv og den meningsfulde tilværelse som ældre borger. Dragør er en tryg og nær base, der giver overskud til at deltage i vores moderne og komplekse samfund. HVAD vil vi gøre? Vi går efter det enkle og det, som virker. Vi bruger vores styrkepositioner, og udvikler os ved hjælp af partnerskaber og innovationer. Vi prioriterer den tætte kontakt og målretter kommunens servicetilbud til borgernes behov. Vi understøtter det selvstændige initiativ og det aktive fællesskab, som har rod her i Dragør. Vi fastholder og udvikler attraktioner i bymiljøerne og i naturen til glæde for vores turister og os selv. 6 7

121 På vej mod en vision Fremtid med forankring er kommunalbestyrelsens første oplæg til vision for Dragør Kommune. Visionen vil blive diskuteret med borgerne i høringsfasen. Hvorfor have en vision? En fælles vision definerer et overordnet fælles mål for udviklingen af Dragør. Visionen giver ikke et fastlåst eller detaljeret billede af en ønsket udvikling, men den sætter retning for vores ageren i de kommende år. Den endelige vision vil være udgangspunkt for formulering af lokale strategier, politikker, og økonomiske prioriteringer. Fremtiden skabes i dag Rundt omkring os udvikler verden sig. København ekspanderer, lufthavnen udvider, ny teknologi ændrer livet, og der bliver flere, som lever længere. Vi vil være med til at skabe fremtiden. Dragør befinder sig tæt på storbyen, men alligevel på landet og må selv sætte sin retning. Visionen er vores bud på, hvordan vi finder vores plads i verden og udvikler os sideløbende med resten af verden. Visionen er i den sammenhæng et værktøj, som kan bruges til langsigtede politiske prioriteringer og debatter. 8 9

122 Hvad rør sig? I Dragør er kommunen den største arbejdsplads, og vores medarbejdere er hele tiden i berøring med borgere, erhverv og fagfolk fra nær og fjern. På de næste sider fortæller vi om nogle indsatser, som vi har valgt at have særligt fokus på i de kommende år. Flere af fortællingerne giver et godt indblik i, hvordan samspillet mellem kommune og borgere fungerer. Du kan selv holde fortællingerne op imod vores forslag til vision og gøre dig tanker om, hvordan vision og virkelighed passer sammen. Den nye vision skal fremover bruges til at prioritere og skabe fokus i vores drift og projekter fremadrettet. Der er flere spændende fokusområder, end der har været plads til at beskrive i dette hæfte. Blandt aktuelle fokusområder er erhverv/turisme og herunder en ny erhvervs- og turismestrategi, som understøtter visionen for Dragør Kommune. Et andet fokusområde, som også blev beskrevet i planstrategi fra 2011, er arbejdet med klimatilpasning og kystbeskyttelse. Der udføres nu tekniske analyser som grundlag for en kommende beslutning om fremtidig beredskab og digebeskyttelse. Disse og andre projekter arbejder vi med, og de er fortsat med til at løfte kommunen og sikre vores fremtid

123 Skole og lokalsamfund i dialog Med den nye skolestruktur og folkeskolereformens forandringer af måden at drive skole på, er der brug for, at vi som kommune tænker nyt om skole og undervisning. Den åbne skole Skolen skal åbne sig ud mod samfundet og invitere ind, så børnene møder virkeligheden, imens de lærer. Det kræver ny forståelse af skolen og ikke mindst et nyt blik på skolen fra lokalsamfundets side. Dragør Kommune arbejder derfor for, at dialogen mellem skole og lokalsamfund styrkes. Vi er unikke, fordi Dragør Kommune har en størrelse, hvor det er muligt at komme hele vejen rundt og opnå kendskab til lokale forhold naturen, kulturen og erhvervslivet. undervisning skaber læring og sammenhæng for den enkelte elev. Hvad har du lært i dag? Det første vi skal få øje på i den nye skole, er, at børnene i højere grad selv bliver klar over, hvad de er i gang med at lære og er i stand til at fortælle andre om det. Vi er på vej til en ny skole, hvor vi forældre og bedsteforældre ikke længere skal stille spørgsmålene: Hvad har du lavet i skolen i dag? og har du lektier for?, men i stedet øve os i at spørge: Hvad har du lært i dag? og hvad er det næste, du skal lære? Der er oprettet en digital platform med formålet at skabe konkrete samarbejder mellem skole og for eksempel foreninger, erhvervsliv og kunstnere. Du kan se mere på: Øget fokus på læring Eleverne i Dragør skal opleve en sammenhængende og varieret skoledag fuld af aktiviteter og bevægelse med øje for den enkeltes udvikling. Der skal sættes mål for elevernes læring og ikke mindst stilles skarpt på, hvad den enkelte lærer i sin skoletid. Lærere og pædagoger har fået en helt ny opgave, hvor elevernes læring er i centrum på en anden måde end tidligere. Medarbejderne skal derfor indgå i et langt mere forpligtende og ligeværdigt samarbejde på tværs af professioner. Det hele handler om at kunne få øje på elevernes potentialer, og hvordan vores

124 Venter på endelig tilladelse til brug af billede her Vi danner fællesskaber i børnehøjde Som mennesker har vi alle brug for at opleve glæden ved at indgå i fælleskaber. Fælleskaber er nødvendige for at trives på arbejdet, i familien og i fritiden. Derfor arbejder vi i Dragør Kommune for at styrke og understøtte fælleskaber og vi sætter tidligt ind i livet for alle børn og unge. Forskellighed er en styrke Vi ser grundlæggende forskellighed som en styrke, og på børne- og ungeområdet i Dragør Kommune er medarbejderne bevidste om at møde det enkelte barn på dets forudsætninger og på barnets ret til at deltage i fællesskaber. Børnene tilbringer en stor del af deres hverdag i dagtilbud eller skole sammen med andre børn, hvor dagen er præget af leg og samvær i fællesskaber. Vores institutioner, skoler og fritidstilbud har stærke miljøer, der understøtter disse fællesskaber med anerkendelse og stærke relationer mellem voksne, børn og deres forældre. Vores børn og unge trives og udvikler sig her. og hjælper alle på vej Det er ikke uden vanskeligheder for et barn at vokse op og udvikle sig. Selv det mest ressourcestærke barn kan have perioder, hvor det har brug for støtte til at overskue dagligdagen. Derfor arbejder både børnegrupper, pædagoger og konsulenter med temaer om at være modig, at turde tale, at gå mod strømmen og give plads til forskellighed. Vi inddrager også forældrene, fordi en fælles kultur mellem børn og voksne er helt nødvendig for at lykkes. Det stærke fælleskab bliver italesat på dialogmøder og i forhold til forældrebestyrelser. Det handler om at understøtte de gode relationer mellem forældrene, så alle bakker op om trivslen og taler andre ind i fællesskaberne. Kulturen i Dragørs institutioner er præget af, at forskellighed ses som en styrke. Vi tager hånd om hinanden fra starten... Alle børn skal tilegne sig en masse sociale færdigheder og børnene spejler sig i høj grad i de voksne, når de skal lære dette. Derfor har vi i Dragør fokus på at være gode rollemodeller helt fra starten af barnets liv. I mødregrupperne understøtter kommunens konsulenter for eksempel en god dialog om, hvordan børnene får den bedste start i livet. Og i Dragør er det en prioriteret, at vores konsulenter også besøger institutioner, foreninger og fritidsklubber.

125 Frivillighed og medborgerskab Dragør skal være et sted, hvor borgerne kan leve det hele og gode liv. Sammenhængskraften i vores lokalsamfund er tæt forbundet med de sociale, kulturelle og naturgivne fællesskaber. Det er blandt andet de fællesskaber, som gør Dragør attraktivt at leve og bo i. Det er fælleskaber, som styrker den enkelte borgers oplevelse af at høre til samt bidrager aktivt og positivt til byen. I Dragør Kommune har vi en stærk tradition for frivillighed og medborgerskab, og folk kommer rejsende fra nær og fjern for at lære af eksempler som Wiedergården. Her er der rig mulighed for selv at være frivillig, og mange der nyder godt at de frivilliges indsats. Nye løsninger i fællesskab Dragør Kommune har længe haft tradition for at støtte frivillige organisationer. Men vi vil gerne blive endnu bedre til at inddrage både aktive borgere og frivillige organisationer som ligeværdige partnere i udviklingen af nye løsninger. Vi vil udvikle samarbejdet med borgere således, at fleres viden og ressourcer inddrages i vores fælles udfordringer. Målet er gennem en ny samarbejdende kultur på tværs af frivillige organisationer, aktive borgere og kommunen at støtte den enkelte borgers mulighed for at bidrage og åbne for nye bæredygtige løsninger. brugere. Arrangementet var båret af frivillige og pårørende med meget lille involvering fra kommunen. Et andet eksempel er Video-aktivitetsgruppen, som består af frivillige, der arrangerer faste filmforevisninger på Enggården. Netværk på ny er et tiltag, der er i gang, hvor Dragør Kommune tager initiativ til at danne grupper for borgere, der af den ene eller anden grund har mistet deres netværk. Grupperne skaber mulighed for at knytte nye forbindelser og dermed nyetablere personlige netværk. Cykling uden alder og Spisevenner kan også nævnes, og dertil kommer alle de kendte og mindre kendte grupper, klubber, netværk osv., som trives i stor stil i Dragør Kommune. Samspil med borgere og frivillige På ældreområdet har vi en stærk tradition for frivillighed, men der sker også en masse nyt. Herunder nævnes nogle eksempler: Dragør Revyens særforestilling på Enggården i 2015, var en stor oplevelse for både Enggårdens beboere og daghjemmets

126 Forvent forandring på Dragør Havn Dragør Kommune er gået i gang med den spændende opgave at udvikle det tidligere færgeareal samt at forbedre havnens servicefunktioner. Kommunen har fokus på at skabe et mangfoldigt liv på havnen i samarbejde med de nuværende og kommende brugere. For at skabe homogene og langtidsholdbare rammer skal nye tiltag på havnen underordnes overordnede rammer og have høj kvalitet. Samtidig må nye tiltag gerne være udtryk for deres tid, overraske og skabe kontrast til det bestående. Med andre ord ønsker vi, at Dragør Havn i fremtiden skal være forankret i stedets særlige ånd og historie. Mangfoldig brug af havnen I de senere år er der sket ændringer i måden, hvorpå danske havne bliver anvendt. Fra primært at være industrielle eller infrastrukturelle trafikbaserede til, at de nu har fået nye funktioner. Mange danske havne er blevet omdannet til primært at rumme én funktion, for eksempel lystbådehavn eller boligområde. Dragør Kommune har derimod valgt et udviklingsspor, som skal tilgodese en mangfoldig brug. Dragør Havn skal fortsat kunne tilbyde en bred vifte af maritime aktiviteter. Men havnen skal også fungere som et mødested for borgere og gæster, der vil opleve og benytte sig af havnens attraktioner uden nødvendigvis at være sejlere. Overgangen mellem by og havn er i fokus, da flere forskellige møder kan ske her, og det skaber mulighed for at udvikle et spændende havne-byrum. Forankring i stedets ånd Dragør Havn har gennem historien tilpasset sig mulighederne for skiftende havneerhverv og dermed opbygget sin særlige karakter. Som kommune arbejder vi efter rammerne i Helhedsplanen for havnen fra 2009 for at sikre havnens særlige karakter i den fremtidige udvikling. Aktuelle projekter Første del af helhedsplanen er gennemført. Dele af det tidligere færgeareal er omlagt til parkering og bådeoplæg. Udover at der nu er blevet anlagt flere p-pladser til private og turistbusser, har Dragør Kommune også skabt mere plads til legende børn med en ny legeplads og et skaterareal. Aktuelt er der en dialog i gang med de eksisterende erhverv om en mulig ny placering indenfor helhedsplanens område. Når denne proces er afsluttet, forventer kommunalbestyrelsen at kunne udbyde et antal byggegrunde til erhverv. Klar til fremtiden Der er afsat 10 mio. kr. i budget til ny infrastruktur og servicefunktioner. Det vil være med til at fremtidssikre havnen for brugere og gæster og på lidt længere sigt gøre selve havnen mere attraktiv og brugervenlig.

127 Aktivt knudepunkt i St. Magleby Dragør er et godt sted at leve, på kanten af storbyen. Vi har et komplet samfund med alt, hvad det indebærer af aktivt foreningsliv og gode rammer for fysisk udfoldelse. Kommunen ønsker at understøtte det aktive liv, fordi det giver livskvalitet, og fordi det forebygger en række livsstilsrelaterede sygdomme. Et aktivt liv starter med, at vores børn og unge bliver vant til at dyrke motion og bevæge sig gennem både organiseret og uorganiseret leg. I de kommende år styrker Dragør Kommune udviklingen af området ved Hollænderhallen og St. Magleby Skole til at være et aktivt knudepunkt for fritidsliv og rammen om fællesskaber. Knudepunktet ligger centralt i kommunen og vil spille sammen med udviklingen af uderum på havnen og på de andre skoler. Bevægelsesrummet I vores institutioner og skoler arbejdes der med en strategi om at bringe byen ind og samtidig at komme ud i byen. Det gælder blandt andet på legepladserne, som alle er åbne, også når institutionerne er lukkede. Men det fungerer også den anden vej. Vi arbejder med en strategi for at etablere en række fysiske læringsrum i byen. Rum, som også i fritiden kan danne ramme om det gode liv. Der er indtil nu blevet etableret et maritimt hus på havnen et blåt læringsrum. Og ved Kongelundsfortet er naturen i centrum i et grønt læringsrum. Det tredje læringsrum bevægelsesrummet bliver etableret i forbindelse med en renovering af Hollænderhallen, etableringen af en ny svømmehal og renovering af St. Magleby Skoles udearealer. Nye landskaber til leg Der er afsat midler til renovering af St. Magleby Skoles udearealer herunder til at etablere et oplevelseslandskab og en multibane. Arbejdet forventes at gå i gang i 2016 og strække sig over de næste år. Ny svømmehal Alle får nu mulighed for at lære at svømme året rundt i Dragør. I budget 2016 er der afsat midler til anlæg af en ny svømmehal ved Hollænderhallen, som henvender sig til alle aldersgrupper. Arbejdet starter op i slutningen af 2015 og forventes færdigt om 3-4 år. Renovering af Hollænderhallen Den gamle hangar, som tyskerne byggede under 2.verdenskrig, er robust, rummelig og til stor glæde for byens aktive borgere. Men Hollænderhallen er også slidt efter mange års brug. Derfor går vi nu i gang med at modernisere hallen med henblik på at skabe nye overflader inde og ude. Der skal etableres vinduer, som kan bringe lys ind i hallen. Desuden skal hallen efterisoleres, så energiforbruget bliver reduceret. Moderniseringen af Hollænderhallen forventes at gå i gang i 2016 og være afsluttet i Gennemførte projekter Udviklingen af et bevægelsesrum i St. Magleby har været undervejs i nogle år. Der er blandt andet blevet anlagt en ny kunststofbane, som Dragør Boldklub benytter. Der er også kommet et bakkelandskab, som grænser op til boldbanerne. Bakkelandskabet kan bruges til mere uformelle aktiviteter som for eksempel løbeture og spontan leg.

128 Vi både nyder og beskytter naturen I Dragør Kommune har vi en unik adgang til naturen og de blågrønne passager omkring os. Vi kan sejle, cykle, løbe, gå en tur eller blot sidde og nyde sceneriet. Vi ønsker at udvikle og værne om vores natur, så turister og vi selv får styrket adgang og flere faciliteter. Naturen beskytter os, og vi beskytter naturen Man kan godt sige, at naturen beskytter os på flere måder. Naturen er byens grønne lunger, som sikrer biodiversitet for dyr, planter og mennesker. Det er dokumenteret sundt at opholde sig i naturen, idet vores puls falder og tankerne kan få ro. Dragør Kommunes institutioner har udendørs bevægelse og læring, for det skærper børnenes glæde ved og forståelse for naturen. Historisk set har naturen beskyttet vores samfund mod uhæmmet monoton byudvikling gennem landskabsfredninger og beskyttelseslinjer. I dag arbejder vi for at udnytte enkelte muligheder for at udbygge og er samtidig bevidste om, at vores åbne naturområder er blevet et særkende og en af vores største attraktioner. Kommunen, turister og borgere har en forpligtelse til at beskytte naturen. Det gælder både i hverdagen, når borgere og turister færdes i naturen, og når kommunens partnere tilrettelægger naturpleje eller udvikler nye faciliteter. Fremtidens attraktioner på naturens præmisser Vi ønsker, at der udover vores smukke rammer og natur også findes inspirerende aktiviteter at udforske for borgere og besøgende. Derfor understøtter vi som kommune projekter og aktiviteter, som kan udføres på naturens præmisser. Det kan for eksempel være gennem muligheder for cykelturisme og vandsport - herunder sejlads. Vi ser positivt på muligheder for at indgå nye partnerskaber, som kan være med til at udvikle vores natur og attraktioner bedre og smartere end vi kan alene. Dragør en partner i Naturpark Amager Udviklingen af Naturpark Amager er et eksempel på et sådan partnerskab mellem Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune og By & Havn. Naturpark Amager handler om at skabe en naturpark af international klasse til glæde for alle omkring hovedstaden. Målsætningerne for partnerskabet er at tilbyde enestående natur- og fritidsoplevelser samt at beskytte og udvikle mangfoldigheden i dyre og plantelivet. Derudover ønsker man at brande hele hovedstadsområdet som en grøn metropol. I januar 2015 blev det samlede område Amager Fælled, Kalvebod Fælled, Kongelunden og Dragør Sydstrand formelt udpeget til Naturpark Amager under Friluftsrådets mærkningsordning. Der arbejdes med at finde investorer og udvikle konkrete projekter. Et eksempel på et udført projekt er den nye kystcykelsti fra Islands Brygge helt ned til Kongelunden og videre til Dragør, og der bliver nu arbejdet videre med at udvikle blå støttepunkter for friluftslivet. Du kan læse mere om Naturpark Amager på naturstyrelsens hjemmeside.

129 Det formelle om kommuneplanlægning Hvad er en planstrategi? Du sidder med Dragør Kommunes planstrategi 2015 i hånden. En planstrategi er et politisk dokument, hvor kommunalbestyrelsen fremlægger sine overordnede mål og strategier med hensyn til kommunens fremtidige udvikling. Planstrategien er ikke en egentlig plan med konkrete bestemmelser og præcise arealudlæg. De mere konkrete planer beskrives i kommuneplanen. Planstrategien er en forløber til kommuneplanen, idet den kan sætte retning for kommuneplanen. Alle kommuner skal udarbejde en planstrategi, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen i første halvdel af en valgperiode. Sammenhæng med kommuneplanlægning i Dragør Kommuneplan 2009 er fortsat så robust, at den genvedtages for yderligere en 4-årig periode evt. med tilretninger. Kommunalbestyrelsen genvedtog første gang kommuneplan 2009 med enkelte tilføjelser i form af kommuneplanrevision Risikostyringsplan For oversvømmelse i Køge Bugt-området og Sydamager Naturparkplan For Naturpark Amager Planerne kan hentes på kommunens hjemmeside. Hvad er en agenda 21 strategi? Planstrategi 2015 er samtidig Dragør Kommunes Agenda 21-strategi. Agenda 21 betyder dagsorden for det 21. århundrede og er en international aftale om bæredygtig udvikling og brugernes inddragelse i udviklingen. I dette hæfte redegør kommunalbestyrelsen i kapitlet Bæredygtige Dragør for, hvad der er vores strategi samt aktuelle fokusområder i arbejdet med bæredygtighed. Alle kommuner skal i følge planloven vedtage og offentliggøre en Agenda 21 strategi i første halvdel af en valgperiode. Siden 2013 Siden kommuneplanrevision 2013 har kommunalbestyrelsen vedtaget følgende planer: Tillæg 2 til lokalplan 45 -Udvidelse af St. Magleby Skole, september 2013 Tillæg til lokalplan 31 -Placering af nye bebyggelser på Dragør Golfbane, juni 2014 Lokalplan 73 -For en ny rækkehusbebyggelse i Søvang, december 2014 (forslag til) Lokalplan 74 - For en boligbebyggelse ved Vierdiget, november

130 Beskyttelse og udvikling af kommunens naturområder er et vigtigt indsatsområde. Naturpleje på strandengene foregår blandt andet ved afgræsning med får og kreaturer. Det giver fine oplevelsesmuligheder, gode betingelser for den vilde flora og fauna og sikrer dermed den biologiske mangfoldighed. Senest er der konstateret fremgang for den sjældne plante Brændeskærm. Agenda 21 - Bæredygtige Dragør Dragør Kommunes strategi for vores bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede blev formuleret første gang i Det er lovpligtigt for alle danske kommuner at formulere en Agenda 21 strategi, og Dragør Kommunes Agenda 21- strategi er fortsat: At integrere hensyn til miljø, bæredygtighed og biologisk mangfoldighed som en naturlig del af det daglige arbejde i Dragør Kommune. At inddrage borgere, virksomheder, organisationer og foreninger, når de kommer i kontakt med kommunen. Energirigtige løsninger Mindre udledning af CO2 er et centralt punkt i kommunens arbejde med bæredygtighed. Inden 2020 er målet at udlede cirka 30 procent mindre end i Det har vi forpligtet os til som klimakommune. I 2014 er vi nået halvvejs i mål, og vi forventer at nå helt i mål inden Energiforbedringerne sker i kommunens skoler og institutioner, hvor bygninger og installationer bliver energirenoveret, og der etableres vedvarende energianlæg som solceller. Senest er der blevet indkøbt elbiler til at bringe mad ud med. Frem til sommeren 2019 udskiftes vejbelysningen til LED-lys. Det giver en halvering af energiforbruget til vejbelysning. Udskiftningen finansieres af de opnåede besparelser til energi. Kommunen er fuldt udbygget, men når kommunen bygger nyt, bliver energirigtige løsninger tænkt ind. Vi har netop udbygget St. Magleby Skole, og i den forbindelse er der etableret solceller på skolen. Den gamle del af skolen er også blevet energioptimeret. Det samlede mål om mindre CO2-udledning er således inden for rækkevidde. Så måske skal vi sætte os et nyt mål? Mere genanvendelse I 2022 skal mindst halvdelen af affaldet fra husholdninger i Dragør Kommune genanvendes. Det er det nationale mål, som Dragør Kommune har forpligtet sig til i Affaldsplan I dag bliver 30 procent af ressourcerne i Dragørs affald genanvendt. I resten af landet genanvendes i gennemsnit 22 procent. Vi er derfor allerede i dag gode til at sortere og aflevere vores affald i Dragør til genanvendelse, men vi skal sortere endnu mere for at nå målet. Inden 2022 skal vi udsortere det biologiske køkkenaffald til bioforgasning og øge indsamlingen af papir, glas og metal fra husholdningerne. Bæredygtig udvikling er også borgernes ansvar Hovedparten af CO2-udledningen i Dragør sker fra private boliger. Derfor er din indsats i eget hjem central for at sikre fortsat bæredygtig udvikling med lavere CO2-udledning. Målet om øget genanvendelse kan kun nås med din hjælp og engagement. Korrekt sortering er forudsætningen for, at vi kan udnytte ressourcerne i affaldet. Det er derfor afgørende, at du og din husstand bakker op og bidrager aktivt til implementering af nye ordninger, som Dragør Kommune i den kommende planperiode vil tilbyde. Vi kan kun nå målet i fællesskab.

131

132

133

134 Skelstedet 5, Trørød DK Vedbæk (+45) PRØVETAGNINGS- OG ANALYSERAPPORT Rekvirent Sagsnavn/ref. Vor Journal nr: Lab. Journalnr: Bascon A/S Baunegårdsvej 73 A 2900 Hellerup Att.: Fleming Lynge Dragør svømmehal D00783 R03789 Dato for udarbejdelse: Rapport udarbejdet af: Rapport medlæst af: Martin Nerum Olsen Marion Andersen 1. Indledning Denne rapport omhandler miljøregistrering af Dragør Svømmehal iht. aftale med rekvirenten ud fra mail af d. 31. marts Registreringen er udført på baggrund af et ønske om at danne sig et overblik over forekomsten af miljøskadelige stoffer. Rapporten skal kunne bruges til udbud i forbindelse med totalnedrivning. Der er modtaget oversigtstegninger af bygning, på nær kælderplan. Der er udført prøvetagninger af generelt forekommende overflader og konstruktioner samt analyseret for asbest, PCB, KP og kombinerede tungmetaller. Der er udført simple arbejdsbeskrivelser for fjernelse af en del af de fundne forureninger. Rapporten kan alene ikke i sig selv ligge til grund for økonomiske beregninger i forbindelse med projektering af udbudsmateriale. Der henvises til det projektspecifikke udbudsmateriale samt gældende affaldsbekendtgørelse. Dansk MiljøAnalyse står gerne til rådighed i det videre forløb. 1.1 Prøvesteder Der er stikprøvevist udtaget prøver, hvor der erfaringsmæssigt kan findes miljøkritiske stoffer i materialer og bygningsdele. Prøvesteder fremgår af fotodokumentation samt oversigtstegning senere i denne rapport. Analyseresultaterne kan evt. herefter danne baggrund for hvorvidt en generalisering er mulig for materialeforekomsten i det pågældende område eller den pågældende bygningsdelstype eller installation.