Uddannelse i cunecostandarder og -værktøjer

Transkript

1 Uddannelse i cunecostandarder og -værktøjer Del 1: Strategi, metode og udviklingsmål for implementering på skoler SBI 2013:18

2

3 Uddannelse i cunecostandarder og -værktøjer Del 1: Strategi, metode og udviklingsmål for implementering på skoler Niels Haldor Bertelsen Maria Kaae Thygesen Rasmus Zier Bro, Claudio Spaziani SBi 2013:18. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013

4 Titel Uddannelse i cunecostandarder og -værktøjer Undertitel Del 1: Strategi, metode og udviklingsmål for implementering på skoler Serietitel SBi 2013:18 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2013 Forfattere Niels Haldor Bertelsen (SBi), Maria Kaae Thygesen (AAU), Rasmus Zier Bro (BygUd), Claudio Spaziani Testa (KEA). Redaktion Niels Haldor Bertelsen Sprog Dansk Sidetal 69 Litteraturhenvisninger Side 64 Emneord IKT, digitalisering, uddannelse, kompetencemål, læreruddannelse, undervisningsmateriale, tværfaglig undervisning, innovation ISBN Omslag Udgiver Tegning: Flemming Vestergaard Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København A.C. Meyers Vænge 15, DK-2450 København SV E-post sbi@sbi.aau.dk Der gøres opmærksom på, at publikationen er omfattet af ophavsretsloven. 2

5 Indhold Forord Indledning, baggrund og formål Arkitekt- og ingeniøruddannelser Analyse af arkitekt- og ingeniøruddannelser Forslag til strategi, udviklingsmål og aktiviteter Workshop den 15. november Information til skolerne om projektet Forslag til implementeringsprojekt delprojekt Bygningskonstruktøruddannelser Analyse af bygningskonstruktøruddannelserne Forslag til strategi, metode og udviklingsmål Workshop den 15. november Information til skolerne om projektet Forslag til implementeringsprojekt delprojekt Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser Analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser Forslag til strategi, metode og udviklingsmål Workshop den 15. november Information til skolerne om projektet Forslag til implementeringsprojekt delprojekt Beskrivelse af implementeringsprojekt delprojekt 2, 3, 4 og Indledning Formål Resultater og potentialer Målgruppe Grundlag Opgaveindhold og projektforløb Relationer Kvalitetssikring Publicering, PR og implementering Organisation Tidsplan Økonomi Risici Referencer Bilag A: IKT i arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser

6 Forord Cuneco udvikler og afprøver digitale standarder og værktøjer, som efterfølgende skal implementeres i byggebranchen. For at understøtte dette ønsker cuneco at gennemføre en implementeringsindsats både i forhold til byggebranchens virksomheder og i forhold til uddannelsessystemet, så fremtidens medarbejdere bliver klædt på til at anvende cunecos digitale standarder og værktøjer. Implementeringen vil foregå i to separate spor - én for virksomheder og én for uddannelser, som samarbejder for at tilgodese de forskellige behov bedst muligt. De to spor har et fælles udgangspunkt, nemlig inputtet fra cunecos udviklings- og afprøvningsprojekter. Som grundlag for et godt tværfagligt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne blev BVU*net etableret i januar Her samarbejder arkitekt-, ingeniør-, konstruktør- og erhvervsskoler samt forsknings- og vidensinstitutioner om at udvikle byggeriets konkurrenceevne bl.a. gennem digitalisering. En af BVU*nets opgaver har været at implementere cunecostandarder i perioden frem til 30/ Som grundlag herfor har cuneco bevilget støtte til BVU*net til cunecoprojekt Metode for implementering i uddannelser, hvis resultat er beskrevet i denne rapport. Projektet er styret af BVU*nets bestyrelse med SBi som projektleder. Analysen af de tre uddannelsesområder - arkitekt/ingeniør, konstruktør og håndværkere - er gennemført af henholdsvis Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, Københavns Erhvervsakademi og Byggeriets Uddannelser. I sidste kapitel i rapporten er der givet forslag til implementering i uddannelser, som bygger på de tre analyser i de foregående kapitler. Vi vil gerne takke bidragsyderne til projektet for deres forskellige bidrag. Det gælder både BVU*nets bestyrelse og de ansvarlige for de tre delanalyser, og sidst men ikke mindst de skoler, som har bidraget til delanalyserne. Vi håber, at de også vil deltage i implementeringen, og at flere og flere skoler vil bidrage aktivt til en bred tværfaglig implementering på landsplan. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Byggeri og sundhed Juni 2013 Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef 4

7 1. Indledning, baggrund og formål Cuneco udvikler og afprøver digitale standarder og værktøjer, som efterfølgende skal implementeres i byggebranchen. For at understøtte dette ønsker cuneco at gennemføre en implementeringsindsats både i forhold til byggebranchens virksomheder og i forhold til uddannelsessystemet, så fremtidens medarbejdere bliver klædt på til at anvende cunecos digitale standarder og værktøjer. Digital udvikling: - Klassifikation - Egenskaber - Informationsniveauer - Opmålingsregler Cuneco styregruppe Implementering i virksomheder Afprøvning: Værdianalyse Best Practise Manual. Projekt 17011: Metode for implementering i uddannelser Ansvarlig: BVU*nets bestyrelse Første aktivitet i indsatsområde 17: Implementering i uddannelser Figur 1. Cuneco udvikler og afprøver digitale standarder og værktøjer, og de implementeres i virksomheder og uddannelser. I cuneco projekt 17011, som er beskrevet i denne rapport, handler første del om indsatsområde 17 Implementering i uddannelserne. Heri arbejdes med analyser, strategier og udviklingsmål for de efterfølgende dele i indsatsområde 17. Implementeringen i virksomheder og i uddannelser vil foregå i to separate, men samarbejdende spor for at tilgodese de forskellige behov bedst muligt. De to spor har et fælles udgangspunkt, nemlig inputtet fra cunecos udviklings- og afprøvningsprojekter, hvorfor sporene koordineres af cunecos styregruppe i forhold til modellen i Figur 1. Cuneco projekt er den indledende aktivitet og første del af indsatsområde 17 Implementering i uddannelser. I den gennemføres analyser og metodeudvikling, og strategier og udviklingsmål formuleres for de efterfølgende dele i indsatsområde 17, som skal sikre, at cunecos standarder bliver integreret i byggeriets grund- og efteruddannelser. Grundlag, målgruppe og formål Cuneco projekt bygger på det grundlag, der er udarbejdet i cunecos øvrige indsatsområder vedrørende standardisering, klassifikation, egenskaber, afprøvning, Best Practice manualer og implementering i virksomheder. Desuden bygger det på den undervisning og den udvikling, der foregår i byggeriets videns- og uddannelsesinstitutioner, samt på de analyser af uddannelsestilbud og kompetencemål mv., som uddannelsesinstitutionerne deltager i, eller har adgang til. Den primære målgruppe for projekt er byggeriets uddannelsesinstitutioner og medarbejdere, som varetager uddannelse og læring inden for digitalisering og produktivitetsudvikling i byggeriet. Formålet med indsatsområde 17 Implementering i uddannelserne er at støtte byggeriets digitalisering og produktivitetsudvikling og gennem ajourførte, 5

8 nyudviklede og koordinerende kurser, projekter ol. muliggøre implementering af cunecos afprøvede værktøjer og standarder i byggeriets grund- og efteruddannelser. Formålet med den første del i cuneco projekt er at gennemføre en analyse af uddannelsestilbud og kompetencebehov i byggeriets grund- og efteruddannelse. Der skal desuden gives forslag til, hvorledes cunecos resultater kan implementeres i uddannelse og undervisning, og der skal opstilles specifikke udviklingsmål for udviklingen i de efterfølgende aktiviteter og dele i indsatsområde 17. Opgaver og forventede resultater af projektet Cuneco projekt gennemføres i følgende opgaver: - Opgave a. Analyse af uddannelserne og kompetencebehovene - Opgave b. Strategi og udviklingsmål for indsatsområde 17 - Opgave c. Workshop om strategier og udviklingsmål - Opgave d. Information til uddannelsesinstitutionerne. På uddannelsesinstitutionerne gennemføres der i dag grund- og efteruddannelse i digital modellering og anvendelse af digitale værktøjer i processer og til beskrivelse af produkter og byggeriers kvalitet. Der sker samtidig en løbende tilpasning af uddannelserne til nye krav og værktøjer, og en udvikling af digitalt lærebogsmateriale og pædagogiske læringsmetoder. Der arbejdes også meget for at få digitaliseringen integreret i de faglige kurser og få skabt et tværfagligt samarbejde mellem kurser, fag og institutioner. Det er en stor udfordring for uddannelsesinstitutionerne at få skabt bedre tværfaglige uddannelser (såvel horisontalt og vertikalt), som bl.a. skal bidrage til: - Bedre interaktion mellem design- og udførelsesprocesser - Effektivisering af design og planlægning samt udførelse og drift - Anvendelse af modelbasserede arbejdsmetoder og digitale værktøjer, som er integreret i enkelte arbejdsprocesser - Bedre lærings- og innovationskompetence, som bl.a. kan støtte en hurtigere forandring i byggeriet. Opgave a. Analyse af uddannelserne og kompetencebehovene Der foregår løbende forskellige analyser af uddannelserne og kompetencebehovene i byggeriet, og for tiden gennemføres bl.a. analyser i et europæisk projekt om håndværkeruddannelserne kaldet Build Up Skills og et GI-støttet analyseprojekt om kompetencer i bygningsrenovering. Disse og lignende analyser vil i cuneco projekt blive suppleret med en analyse af uddannelsestilbud og kompetencebehov vedrørende digitalisering og produktivitetsudvikling i byggeriet. Analysen vil bygge på interview og spørgeskemaer til skoler og underviserne inden for en vifte af uddannelsesområder, og den vil bygge videre på cunecos behovsanalyse. I analysen vil både blive diskuteret dagens udbud og oplæg til fremtidige kurser og uddannelser, og hvorledes de kan indgå i grund- og efteruddannelse, i tværfaglig uddannelse samt i læring og udvikling i virksomheder og på byggesager. 6 Opgave b. Strategi og udviklingsmål for indsatsområde 17 Med baggrund i analysen udarbejdes der udkast til strategier og konkrete udviklingsmål for hver af de efterfølgende aktiviteter i indsatsområde 17, hvis formål er at støtte udviklingen af samarbejde, uddannelser og kompetencer inden for digitalisering og produktivitetsudvikling i uddannelserne. Cuneco projekt gennemføres af BVU*nets bestyrelse i samarbejde med de ansvarlige for efterfølgende aktiviteter i indsatsområde 17, BVU*nets temagrupper og medvirkende i udviklingsprojekterne Build Up Skills og GI s analyse af kompetencer i bygningsrenovering. Udkast til strategier og udviklingsmål for de efterfølgende aktivitet er drøftet på fælles workshop jf. opgave c. Efter input fra workshoppen færdigredigeres strategier og udviklings-

9 mål, og de godkendes af BVU*nets bestyrelse og cunecos styregruppe, som grundlag og målsætning for igangsættelse af arbejdet i de efterfølgende aktiviteter i indsatsområde 17. Opgave c. Workshop om strategier og udviklingsmål Der afholdes en workshop, hvor analyseresultater og udkast til strategier og udviklingsmål for de efterfølgende aktiviteter i indsatsområde 17 diskuteres og konkretiseres. Workshoppen blev afholdt i efteråret 2012, og den er åben for uddannelsesinstitutioner og interesserede virksomheder. På workshoppen fremlægges resultater fra analysen jf. opgave a, samt udkast til strategier og udviklingsmål jf. opgave b. Udkastet diskuteres og udbygges ved drøftelser i grupper og plenum, og konklusionerne samles i en præsentation og et referat fra workshoppen. Referatet danner grundlag for færdiggørelse af strategierne og udviklingsmålene for de efterfølgende aktiviteter i indsatsområde 17 jf. opgave b. Opgave d. Information til uddannelsesinstitutionerne Der udsendes information til uddannelsesinstitutionerne om indsatsområde 17 s indhold, udviklingsmål og aktiviteter. De indbydes heri til samarbejde om indsatsområde 17, vedrørende uddannelse i digitalisering og produktivitetsudvikling med baggrund i cunecos resultater, og skolerne opfordres til at støtte udviklingen af byggeriet på lang sigt på disse områder. Forventede resultater og potentialer Projekt leverer følgende resultater: - Der fremlægges analyse af digitale uddannelsestilbud og kompetencemål inden for og på tværs af en vifte af uddannelsesområder inden for byggeriet, som fx uddannelse af arkitekter, ingeniører og håndværkere - Der fremlægges strategier og konkrete udviklingsmål for arbejdet med digitalisering og produktivitetsudvikling i de efterfølgende aktiviteter i indsatsområde 17 - Der afholdes en workshop, hvor analyser, strategier og udviklingsmål for de efterfølgende aktiviteter i indsatsområde 17 diskuteres og konkretiseres - Der udsendes informationer til skolerne om indsatsområde 17 s indhold og udviklingsmål, og de indbydes til samarbejde om uddannelse i digitalisering og produktivitetsudvikling. Organisation og projektledelse Cuneco projekt gennemføres af BVU*net, som er et netværkssamarbejde mellem byggeriets videns- og uddannelsesinstitutioner Cuneco projekt koordineres og ledes af BVU*net s bestyrelse med Niels Haldor Bertelsen, SBi, som projektleder. Bestyrelsen repræsenterer en vifte af uddannelsesområder på landsplan og har følgende medlemmer: - Niels Haldor Bertelsen (NHB), formand, Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, Sydhavnen - Kaj A. Jørgensen (KAJ), næstformand, Aalborg Universitet, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg - Jan Karlshøj (JK), kasser, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Byg, Lyngby - Per Kortegaard (PK), Arkitektskolen Aarhus - Lars Klint (LK), Kunstakademiets Arkitektskole København - Flemming Vestergaard (FV), Danmarks Tekniske Universitet, DTU Byg, Lyngby - Gunnar Eriksen (GE) VIA University College, Horsens - Claudio Spaziani Testa (CST), Københavns Erhvervsakademi, KEA. Medlem frem til 15/

10 - Tom Frostgaard, Erhvervsakademiet Lillebælt, Odense. Medlem fra 15/ Jan Ejlerskov Petersen (JEP), Byggeriets Uddannelser, København - Kim Knudsen (KK), Construction College Aalborg - Asbjørn Levring (ALE), Teknologisk Institut, TI, Taastrup Arbejdet er gennemført i perioden juni 2012 til februar 2013 og er opdelt i følgende dele: - Analyse og forslag vedrørende arkitekt- og ingeniøruddannelser jf. kapitel 2 er udført af Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg - Analyse og forslag vedrørende bygningskonstruktøruddannelser jf. kapitel 3 er udført af Københavns Erhvervsakademi (KEA) - Analyser og forslag vedrørende Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser er udført af Byggeriets Uddannelse - BVU*nets koordinering, rapportering og kvalitetssikring er udført af Statens Byggeforskningsinstitut. Cuneco projekt har relation til cunecos øvrige indsatsområder vedrørende klassifikation, egenskaber, informationsniveauer, opmålingsregler, afprøvning, Best Practice manualer og implementering i virksomheder, idet dette arbejde anvendes som grundlag for indsatsområde 17. Indsatsområde 17 samarbejder med indsatsområde Implementering i virksomheder om implementering af resultaterne fra de øvrige indsatsområder. Projekt har desuden relation til analyseprojekterne Build Up Skills og GI s analyse af uddannelser i bygningsrenovering samt lignende kompetenceanalyser af byggeriet. Projekt har også relation til den internationale forskning og udvikling, som videns- og uddannelsesinstitutionerne deltager i. Resultaterne af cuneco projekt er fremlagt til diskussion og korrektion på fælles workshop, som er åben for alle interesserede, og resultatet sendes til åben høring gennem Resultat vil desuden blive direkte formidlet til de enkelte uddannelsesinstitutioner, som senere skal medvirke i den praktiske realisering af analysens resultater og implementering i uddannelserne. Analyserapportens indhold I kapitel 2, 3 og 4 vil resultatet af analysen på de tre uddannelsesområder blive gennemgået: - Kapitel 2: Arkitekt- og ingeniøruddannelser, som er udarbejdet af lektor Kjeld Svidt og videnskabelig assistent Maria Thygesen, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg - Kapitel 3: Bygningskonstruktøruddannelser, som er udarbejdet af Claudio Testa, Københavns Erhvervsakademi - Kapitel 4: Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, som er udarbejdet af Rasmus Zier Bro, Byggeriet Uddannelser. I 5. og sidste kapitel er fremlagt forslag til projektbeskrivelse af de tre delprojekter om implementering af digitalisering af byggeriet uddannelser herundercunecos standarder og værktøjer. Dette forslag til samlede projektbeskrivelse bygger på de analyser, der er beskrevet i kapitel 2, 3 og 4. 8

11 2. Arkitekt- og ingeniøruddannelser Beskrivelsen af analyse og forslag til implementering i arkitekt- og ingeniøruddannelser er udarbejdet af lektor Kjeld Svidt og videnskabelig assistent Maria Thygesen, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg. Arbejdet er gennemført i samarbejde med 11 forskellige institutter i Danmark, som arbejder med uddannelse af arkitekter og ingeniører med relation til byggeriet. 2.1 Analyse af arkitekt- og ingeniøruddannelser Analysen er udarbejdet som opgave a i henhold til beskrivelsen af fremgangsmåden i kapitel 1, og den dækker uddannelsestilbud og kompetencebehov for arkitekt- og ingeniøruddannelser i Danmark. Analysen er udarbejdet i tidsrummet 20. juni til 2. oktober 2012 og dækker uddannelsestilbud og kompetencebehov i arkitekt- og ingeniøruddannelserne fra følgende 11 institutioner: - Ingeniørhøjskolen Aarhus/Aarhus Universitet v/ Jørgen Korsgaard - Syddansk Universitet v/ Thomas Asmus Pedersen - Danmarks Tekniske Universitet: - DTU Byg v/ Jan Karlshøj - DTU Management Engineering v/ Niclas Andersson - Ingeniørhøjskolen København v/ Lisbeth Lindbo Larsen - Arkitektskolen Aarhus v/ Per Kortegaard - Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering v/ Lars Klint - Aalborg Universitet: - Institut for Arkitektur og Design v/ Mogens Fiil - Institut for Mekanik og Produktion v/ Kaj A. Jørgensen - Institut for Byggeri og Anlæg v/ Kjeld Svidt og Maria Thygesen - SBi v/ Nils Lykke Sørensen. Analysen er dækkende for graderne bachelor, kandidat, master, postdoc, ph.d. og efteruddannelse. Et udkast til skemaet for dataindsamling blev udarbejdet og herefter tilrettet i samarbejde med fire af de institutioner, som har medvirket i undersøgelsen. Dette for at sikre et fælles grundlag, der har et så ensrettet indhold som muligt set i forhold til, at de medvirkende institutioners strukturer er opbygget meget forskelligt. Analysen dækker over store forskelle på antallet af obligatoriske og valgfrie undervisningsaktiviteter samt på antallet af ECTS-point knyttet hertil. For at sikre højst mulig deltagelse og engagement i den videre proces er institutterne først kontaktet personligt, og spørgeskemaerne er herefter udsendt til dem. Analysen er udarbejdet på grundlag af svar fra spørgeskemaet og opfølgende interviews. Den afdækker uddannelsesinstitutionernes nuværende undervisningsaktiviteter inden for cunecos områder med hovedfokus på elementerne klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler. Dertil er institutionerne blevet bedt om at medtage oplysninger om undervisningsaktiviteter, der omfatter nært beslægtede områder inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), Building Information Model- 9

12 ling (BIM) og Det Digitale Byggeri (DDB) samt de benyttede værktøjer/applikationer, og hvilke typer af modeller der anvendes. Dette er taget med i undersøgelsen, da disse emner relaterer sig til cunecos hovedområder, og dermed vil der ofte være en tilknytning mellem disse emner. Analysen viser, at cunecos hovedområder er indeholdt i uddannelserne. De indgår i vidt omfang i sammenhæng med relaterede emner som BIM, IKT og DDB. Hovedområderne behandles bredt, hvilket betyder, at når der undervises i eksempelvis klassifikation, bliver emnet betragtet ud fra relevante standarder, fastsat af både myndigheder og brancheaktører. Emnerne klassifikation, egenskabsdata og informationsniveauer indgår generelt i højere grad end opmålingsreglerne. Der udtrykkes generelt ønsker om at øge udbredelsen af alle fire områder. Underviserne påpeger, at områderne indgår i en helhed, hvor de indeholdes i det omfang, det naturligt kan indgå i kurserne. På nogle institutioner er fokus på at tilføje emnerne i fag, hvor de ikke behandles i så høj grad. På andre institutioner sigtes efter at få et mere omfangsrigt og dybdegående indhold af områderne, i de undervisningsaktiviteter hvor de i forvejen behandles. Flere af de interviewede personer har peget på, at indholdet af hovedområderne i undervisningsaktiviteterne i høj grad er afhængigt af den enkelte underviser, da disse områder ikke eksplicit indgår i studieordningerne. Det personafhængige perspektiv gør, at det ikke vil være konsistent, i hvor høj grad områderne vil være indeholdt i undervisningen. De enkelte undervisere har forskelligt fokus, og der er ikke en ensrettet metode eller et fælles grundlag for kursusmaterialet. Flere institutioner har nye studieordninger, hvor undervisningsaktiviteter som kan indeholde hovedområderne endnu ikke har været afholdt, og dermed er der ikke konkrete informationer om, i hvor høj grad områderne er behandlet. Det er tydeligt, at institutionerne ønsker at have hovedområderne med i undervisningen. Udfordringen består for flere i, at hver uddannelse har en række krav til centrale faglige færdigheder, som de studerende skal kunne opfylde. Dermed vil cunecos hovedområder være sekundære, og skal anskues som støtteprocesser til at kunne håndtere de faglige områder og det at kunne indgå i en virksomhed. I de tiltag der arbejdes med i såvel branchen som i cuneco, fokuseres der i høj grad på informations- og dataudveksling på et overordnet niveau. Specielt ingeniøruddannelserne indeholder fagligheder, som i høj grad anvender modeller i undervisningen. Disse modeller er simulerings- og beregningsmodeller, som kun i begrænset omfang er og vil kunne integreres i BIMmodellerne. Der mangler dermed fokus på integrationen af disse fagligheder og BIM. I analysen ses det, at de fleste uddannelser har tværfaglige undervisningsaktiviteter. Da cunecos hovedområder i høj grad er centreret om samarbejde i byggeriet, lægger disse aktiviteter op til, at områderne kan afprøves i praksis. De tværfaglige aktiviteter er et positivt aktiv for de studerende som indgår heri. Der er generelt færre studerende på de aktiviteter der er tværfaglige end på de øvrige aktiviteter. 10 Kurserne som omhandler hovedområderne forekommer på både dansk og engelsk. Undervisere der har engelsksproget undervisning efterspørger baggrundsmateriale, som kan anvendes direkte i den engelske undervisning.

13 Undervisningen er forskellige for de danske studerende, som formodentligt vil komme i beskæftigelse nationalt i Danmark, og for de udenlandske studerende, som efter endt uddannelse i højere grad søger jobs internationalt. Dog er der i Danmark nogle gode og harmoniserede tiltag, som er vigtige at videregive til udlandet, og derfor er det relevant, at disse emner er indeholdt i den engelsksprogede undervisning. På uddannelsesinstitutionerne anvendes mange forskellige værktøjer og applikationer. Dermed er det essentielt, at de initiativer som vedrører cunecos arbejde er platformsuafhængige og kompatible med de elementer, der anvendes i uddannelserne. Kompetencebehovet inden for klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsreglerne er til stede i uddannelserne. At behovet er gennemgående anses som et incitament til at institutionerne kan gå sammen om at udvikle undervisningsmateriale, som kan anvendes af flere parter. Materialet bør tilpasses til uddannelserne, så det er anvendeligt på flere niveauer, og så der er mulighed for at implementere områderne i større eller mindre grad. Det anses ydermere som en fordel at kunne koordinere dette arbejde med professionsskolerne, hvilket kunne være en vigtig opgave for BVU*net. 2.2 Forslag til strategi, udviklingsmål og aktiviteter Forslaget er udarbejdet som opgave b i henhold til beskrivelsen af fremgangsmåden i kapitel 1, og det har til formål at implementere cuneco standarder i arkitekt- og ingeniøruddannelser i Danmark. Forslaget er udarbejdet på baggrund af analysen for uddannelsestilbud og kompetencebehov, som er beskrevet i kapitel 2.1. Det foreslås, at implementeringen gennemføres i følgende aktiviteter: - BVU*net samarbejde, udviklingsteam og kvalitetssikring - Uddannelse af lærere og udvikling af pædagogiske læringsmetoder - Faglige grund- og efteruddannelser på de enkelte skoler - Tværfaglige uddannelser i samarbejde mellem flere skoler - Læring og innovation i virksomheder og på byggesager. Aktivitet 1: BVU*net samarbejde, uddannelsesteam og kvalitetssikring BVU*net er etableret, herunder temagrupper og udvalg med repræsentanter inden for én eller flere af de fem institutions- og uddannelseskategorier: - Arkitekt- og designskoler samt arkitektbranchens forsknings- og uddannelsesinstitutioner - Universiteter og ingeniørhøjskoler samt ingeniørbranchens forsknings- og uddannelsesinstitutioner - Erhvervsakademier, professionshøjskoler og relaterede sekretariater - Erhvervsrettede uddannelser, erhvervsuddannelsescentre og relaterede sekretariater - Vidensformidlingsinstitutioner og andre forsknings- og vidensinstitutioner rettet mod byggeriet. I tilknytning til implementering af standarder mv. for klassifikation, egenskaber, informationsniveauer og opmålingsregler i uddannelser skal der etableres faglige og tværfaglige udviklingsteams. Der skal etableres et fagligt udviklingsteam med repræsentanter fra alle arkitekt- og ingeniøruddannelser i Danmark. Repræsentanter herfra skal desuden indgår i et tværfagligt samarbejde med andre uddannelseskategorier, som koordineres af BVU*net, og som kan have regionale undergrupper. Det skal sikres, at alle institutioner indgår i såvel et fagligt som i et tværfagligt uddannelsessamarbejde. Uddan- 11

14 nelsesteamet udvikler, koordinerer og formidler resultaterne fra afprøvningskurser og pædagogisk udviklinger i tilknytning til implementering i arkitektog ingeniøruddannelser i projektperioden frem til 30/ Formålet med arbejdet i udviklingsteamet er primært at koordinere de planlagte uddannelsesaktiviteter. Herigennem styrkes deltagernes muligheder for at tilbyde uddannelse inden for områderne i cunecos indsatsområder til studerende, men samtidig styrkes samarbejdet mellem byggeriets vidensog uddannelsesinstitutioner. Desuden ønskes etableret et grundlag for et længerevarende samarbejde imellem uddannelsesinstitutionerne, som kan videreføres efter 30/9 2014, og som kan række ud over implementering af cunecos standarder og værktøjer. Det vil fortsat være BVU*nets bestyrelse der koordinerer aktiviteterne mellem de enkelte uddannelseskategorier og kvalitetssikrer projektresultaterne for arkitekt- og ingeniøruddannelserne. Udviklingsteamet bygger deres arbejde på de i metodeprojektet (projekt 17011) udarbejdede strategier med tilhørende udviklingsmål. De planlægger og gennemfører deres arbejde med aktivitet 3, 4, 5 og 6 i samarbejde med de øvrige uddannelsesteams vedrørende erhvervsakademier og erhvervsskoler. Udviklingsteamets planer, arbejder og resultater formidles på Udviklingsmål - At etablere et fagligt udviklingsteam for arkitekt- og ingeniøruddannelser - At etablere tværfaglige udviklingsteams sammen med andre uddannelser - At invitere alle arkitekt- og ingeniørskoler med i samarbejdet - At kvalitetssikre resultaterne af de faglige aktiviteter - At formidle erfaringer og resultater til de interesserede institutioner. Aktivitet 2: Uddannelse af lærere og udvikling af læringsmetoder Udviklingsteamet for arkitekt- og ingeniøruddannelserne samarbejder om at finde en ramme for implementering af standarder mv. for klassifikation, egenskaber, informationsniveauer og opmålingsregler med fokus på læringsmetoder og uddannelsesmuligheder for undervisere. Udviklingsteamet vil fokusere på udveksling af erfaringer om anvendte læringsmetoder og pædagogiske principper. Dette arbejde vil danne grundlag for vidensdeling og samarbejde omkring udvikling af fælles undervisningsmateriale. Ifølge analysen i kapitel 2.1 er der mange forskellige undervisningsaktiviteter på de forskellige uddannelser, og derfor er der gode muligheder for, at underviserne kan inspirere hinanden og deres kollegaer. Udviklingsteamet skal ligeledes finde de områder, hvor institutionerne kan samarbejde og vidensdele. Teamet skal desuden virke som kompetencenetværk i deres regioner, og de kan her være frontløbere for læring og innovation i virksomheder og på byggesager jf. aktivitet 5. Kernen i implementering i uddannelserne er kvalificerede lærere, som kan varetage undervisningen på de forskellige fagområder, og som kan samarbejde om at gennemføre de tværfaglige kurser og uddannelsesforløb. Det forudsætter, at de får stillet det nødvendige undervisningsmateriale og kursusprogrammer til rådighed. Denne opgave kan varetages af de faglige og tværfaglige udviklingsteams i samarbejde, som også kan virke som mentorer, når undervisningen er i gang, og lærerne har behov for pædagogisk vejledning og støtte til justering af deres undervisning. 12 Forudsætningen for at udviklingsteams kan varetage denne opgave er, at de får en dybdegående viden om cunecos standarder. Dermed overdrages vi-

15 den fra cunecos projektdeltagere til et mindre antal undervisere, så disse kan formidle og viderebringe cunecos resultater til de øvrige undervisere på uddannelserne. Udviklingsmål - At få overført viden om standarder mv. for klassifikation, egenskaber, informationsniveauer og opmålingsregler og den bagved liggende proces med udarbejdelsen fra cunecos projektdeltagere - At få kortlagt undervisningsaktiviteter som indeholder og som kan indeholde cunecos standarder med udgangspunkt i analyse a - Erfaringsudveksling om anvendte læringsmetoder og pædagogiske principper - At få kortlagt det konkrete behov for kompetencer i lærerstaben - At få kortlagt behov for undervisningsmateriale og niveauer herfor - At identificere konkrete områder for samarbejde og vidensdeling. Aktivitet 3: Faglige grund- og efteruddannelse på de enkelte skoler Faglige kurser og undervisning gennemføres på de forskellige faglige områder inden for hvert af de fem uddannelsesområder: Arkitekt, ingeniør, konstruktør, håndværker og andre uddannelsesområder. Den faglige uddannelse skal styrke fagligheden i de enkelte fag, og den kan tilbydes både som grunduddannelse af studerende, og som efteruddannelse af medarbejdere i virksomhederne. Til de enkelte kurser og uddannelser kan der udarbejdes undervisningsmateriale, og det bør udarbejdes på både dansk og engelsk. Materialet kan med fordel udarbejdes i samarbejde med professionsskolerne. Analysen i kapitel 2.1 danner grundlag for arbejdet i aktiviteten, og den peger på en række områder, som skal indtænkes i arbejdet. Af analysen fremgår det, at der på alle ingeniør- og arkitektuddannelser er undervisning i cunecos udviklingsområder. Emnerne klassifikation, egenskabsdata og informationsniveauer indgår generelt i højere grad end opmålingsreglerne. Der udtrykkes generelt ønsker om at øge udbredelsen af alle fire områder. Underviserne påpeger, at områderne indgår i en helhed, hvor de indeholdes i det omfang, det naturligt kan indgå i kurserne. På nogle institutioner er fokus på at tilføje emnerne i fag, hvor de ikke behandles i så høj grad. På andre institutioner sigtes på at få et mere omfangsrigt og dybdegående indhold af områderne, i de undervisningsaktiviteter hvor de i forvejen behandles. Dermed bør der udvikles undervisningsmateriale, som på forskellige niveauer kan integreres i de enkelte fag. Det foreslås, at materialet udarbejdes på to eller tre niveauer, så de enkelte emner kan implementeres i større eller mindre grad. I analyse i kapitel 2.1 er der blevet peget på, at indholdet af hovedområderne i undervisningsaktiviteterne i høj grad er afhængig af den enkelte underviser, da disse områder ikke eksplicit indgår i studieordningerne. Der bør ses på, hvordan de enkelte områder har sammenhæng med studieordningens temaer, og dermed kan integreres i undervisningen. Det er tydeligt, at institutionerne ønsker at have hovedområderne med i undervisningen. Udfordringen består for flere i, at hver uddannelse har en række krav til centrale faglige færdigheder, som de studerende skal kunne opfylde. Dermed vil cunecos hovedområder være sekundære, og skal anskues som støtteprocesser til at kunne håndtere de faglige områder, og det at kunne indgå i en virksomhed. I de tiltag, der arbejdes med i såvel branchen som i cuneco, fokuseres der i høj grad på informations- og dataudveksling på et overordnet niveau. Specielt ingeniøruddannelserne indeholder fagligheder, som i høj grad anvender 13

16 modeller i undervisningen, men hvor disse modeller er simulerings- og beregningsmodeller, som kun i begrænset omfang er integreret med BIMmodellerne. Der mangler dermed fokus på integrationen af disse fagligheder og BIM. Derfor bør det belyses, hvilke muligheder der er for ar få de faglige modeller integreret med initiativerne inden for digitalisering og produktivitetsudvikling i byggebranchen. Udviklingsmål - At fastsætte kompetencebehov på de enkelte uddannelsesretninger inden for hvert af cunecos hovedområder - Sammenstemme ligheder med konstruktøruddannelserne, og dermed finde frem til de områder hvor der er grundlag for et samarbejde - Udarbejdelse af fagligt undervisningsmateriale til grund- og efteruddannelse på forskellige niveauer - Afprøvning af undervisningsmaterialet i udvalgte lektioner - Tilpasse undervisningsmaterialet efter de tværfaglige aktiviteter er afholdt. Aktivitet 4: Tværfaglig uddannelse i samarbejde mellem flere skoler Tværfaglige kurser og uddannelsesforløb gennemføres på tværs af de fem uddannelsesområder: Arkitekt, ingeniør, konstruktør, håndværker og andre fagområder, og varetages af de tværfaglige uddannelsesteams. Den tværfaglige uddannelse skal styrke samhørringheden i byggeriet i alle byggeriets faser for både nybygning, ombygning, renovering, vedligehold og drift af bygninger. Den tværfaglige uddannelse kan både tilbydes som grunduddannelse af nye lærlinge, elever og studerende, og som efteruddannelse til ældre medarbejdere i virksomhederne. Den tværfaglige uddannelse kan tilbydes på tværs af skoler og fagområder, og den kan gennemføres som tværfaglige projektsamarbejder, hvor også virksomheder er involveret. Undervisning i digitalisering og produktivitetsudvikling indarbejdes i de tværfaglige kurser, undervisning og projekter, så det bliver en integreret del af tværfagligheden og en træning i samarbejdet mellem de forskellige fag. I analysen ses det, at de fleste uddannelser har tværfaglige undervisningsaktiviteter. Da cunecos hovedområder i høj grad er centreret om samarbejde i byggeriet, lægger disse aktiviteter op til, at områderne kan afprøves i praksis. De tværfaglige aktiviteter er et positivt aktiv, for de studerende som indgår heri. Der er generelt færre studerende, på de aktiviteter der er tværfaglige end på de øvrige aktiviteter, og der bør derfor ses på, hvordan flere studerende kan være med i det tværfaglige samarbejde. Udviklingsmål - Oprettelse af fælles aktiviteter - At afprøve standarder mv. i det tværfaglige samarbejde - At analysere faggrænserne i henhold til standarderne - Sikre at de fremtidige faglige kompetencer for den enkelte uddannelsesretning er fyldestgørende i forhold til de øvrige fag. 14 Aktivitet 5: Uddannelse i virksomheder og på byggesager Der kan etableres regionale kompetencenetværk i et samarbejde mellem skoler og virksomheder. De støttes i deres realisering af de første lokale initiativer, så de også kan virke efter projektets afslutning. Resultatet har primært relation til aktiviteter i initiativområdet Implementering i virksomheder, men skoler og vidensinstitutioner tilbyder sig som samarbejdspart og facilitator af de regionale kompetencenetværk. Netværket kan virke som en inspiration for virksomhederne, når de kan følge implementeringen i uddannelserne, men det kan også virke som en kvalitetssikring af de initiativer som uddannelserne implementerer. Dermed kan virksomhederne give input til uddannelserne.

17 Aktiviteten kører parallelt med de øvrige aktiviteter, for at sikre, at der etableres gode samarbejder med virksomheder og byggepladser. Det kan også sikre, at læring og udvikling får bred virkning i byggeriet, og at uddannelserne/efteruddannelserne blive tilpasset byggeriets mangeartede behov. En landsdækkende forankring vil foregå i lokale kompetencenetværk i de enkelte regioner, som dannes af de deltagende fagskoler og vidensinstitutioner, og som inkluderer de lokale virksomheder og byggesager i et fælles læringsog udviklingsarbejde. Hvor de enkelte regionale kompetencenetværk vil lægge deres formidlings-, samarbejds-, lærings- og udviklingsindsats afgøres af dem selv, når de kommer i gang med arbejdet. Følgende initiativer vil givet kunne indgå i deres arbejde: - Regelmæssige netværksmøder mellem skoler og virksomheder, hvor lokale erfaringer udveksles - Lokale konferencer og workshops hvor man arbejder mere specifikt med forskellige digitale løsninger og produktivitetsudvikling - Analyser af lokale behov for læring, udvikling og tværfagligt samarbejde mellem fagene - Vurdering og beskrivelse af de forretningsmæssige potentialer og effekt af digitalisering og produktivitetsudvikling i regionen - Igangsættelse af lokale lærings- og udviklingsforsøg på byggesager, som dokumenteres og formidles i netværket, og som kan indgå i undervisningen på skolerne med deltagelse af virksomhederne - Samarbejde mellem virksomheder og skoler i gennemførelse af lokale proces- og produktudviklinger, som også kan inddrages i omstilling af undervisningen, og som kan indgå i eksperimentarier på skolerne - Afholde tværfaglige seminarer som kan inddrage ekspertviden og omsætte den til lokale initiativer og bedre konkurrenceevne i regionen - Igangsætte tværfaglige uddannelse og læring som kan forbedre udbuddet af lokal kvalificeret arbejdskraft og reducere arbejdsløsheden i regionen. De regionale kompetencenetværk bygger deres arbejde på de udarbejdede strategier med tilhørende udviklingsmål, og de planlægger og gennemfører deres arbejde i samarbejde med de øvrige aktiviteter. Netværkenes planer, arbejder og resultater formidles på og de styrer selv deres arbejde. Arbejdet gennemføres primært som en del af cuneco projekt Implementering i virksomhederne. Udviklingsmål - At finde relevante virksomheder og danne regionale netværk - At sætte rammerne for arbejdet i kompetencenetværket - Sammenholde udviklingen og behovet i branchen med den implementering som finder sted på uddannelserne, og de kompetencer de studerende tilegner sig i forhold til dem de skal bruge i erhvervslivet - Sikre at overensstemmelse mellem de fremtidige faglige kompetencer og virksomhedernes behov. 2.3 Workshop den 15. november 2012 Indholdet er udarbejdet som opgave c i henhold til beskrivelsen af fremgangsmåden i kapitel 1. Præsentation og oplæg til diskussion Efter udarbejdelse af analyse af uddannelsestilbud og kompetencebehov for arkitekt- og ingeniøruddannelser i Danmark samt forslag til strategi, ud- 15

18 viklingsmål og aktiviteter, blev der afholdt en workshop, hvor det foreløbige resultat blev fremlagt. Alle institutioner inden for arkitekt- og ingeniøruddannelser, som var medvirkende i undersøgelsen, var blevet inviteret til at deltage i arrangementet. Workshoppen blev afholdt den 15. november 2012 kl på Aalborg Universitet i København. Præsentationerne af resultatet blev fremlagt i plenum for hvert fagområde, hvorefter de enkelte faggrupper indgik i diskussioner om deres resultater. Resultatet for analyse af uddannelsestilbud og kompetencebehov for arkitekt- og ingeniøruddannelser i Danmark blev fremlagt af Maria Thygesen, Aalborg Universitet. I præsentationen blev belyst hvilke institutioner der er med i undersøgelsen, og hvilke uddannelsesgrader den er dækkende for: - Ingeniørhøjskolen Aarhus/Aarhus Universitet - Syddansk Universitet - Danmarks Tekniske Universitet: - DTU Byg - DTU Management Engineering - Ingeniørhøjskolen København - Arkitektskolen Aarhus - Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Aalborg Universitet: - Institut for Arkitektur og Design - Institut for Mekanik og Produktion - Institut for Byggeri og Anlæg - Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Analysen er dækkende for graderne bachelor, kandidat, master, postdoc, ph.d. og efteruddannelse Der blev redegjort for dataindsamlingen og opsætning af spørgeskemaer som var anvendt hertil. I spørgeskemaet er spurgt ind til baggrund for uddannelsesaktiviteter, cunecos hovedområder: Klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler. Desuden blev der spurgt til emnerne: IKT, BIM, DDB, værktøjer/applikationer og anvendelse af modeltyper. Spørgeskemaerne har sammen med opfølgende interviews ledt til følgende hovedpunkter. - På nogle institutioner er fokus på at tilføje emnerne i fag, hvor de ikke behandles i så høj grad. På andre institutioner sigtes på at få et mere omfangsrigt og dybdegående indhold af områderne i de undervisningsaktiviteter hvor de i forvejen behandles - Personafhængigt, ikke eksplicit indeholdt i studieordningerne - Centrale faglige færdigheder, som de studerende skal kunne opfylde. - Informations- og dataudveksling på et overordnet niveau. Der mangler dermed fokus på integrationen af fagligheder og BIM - cunecos hovedområder er i høj grad centreret om samarbejde i byggeriet - Undervisningsmateriale på dansk og engelsk - Kompetencebehovet inden for klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsreglerne er til stede i uddannelserne. Institutionerne kan gå sammen om at udvikle undervisningsmateriale, som kan anvendes af flere parter. Materialet bør udvikles, så det er anvendeligt på flere niveauer. Det anses ydermere som en fordel, at kunne koordinere dette arbejde med professionsskolerne. 16 Diskussionens forløb og resultat Præsentationernes forskellige forslag blev drøftet i workshops for hvert af de tre uddannelsesområder. Deltagerne fra arkitekt- og ingeniøruddannelserne havde en indledende diskussion om resultatet af analysen, med udgangs-

19 punkt i de emner som blev fremlagt i præsentationen. Følgende spørgsmål blev fremlagt for deltagerne: - Generelle kommentarer til den udsendte analyse, præsentationen af resultatet og det fremtidige arbejde - Uddannelse af lærere og udvikling af læringsmetoder. Hvad er behovet? - Faglige kurser og undervisning i grund- og efteruddannelse. Er det en god ide at have 3 forskellige niveauer? - Kan der samarbejdes med professionsbachelorerne? - Organisationen. Hvem vil være med? Følgende personer deltog i diskussionen om analysen for arkitekt og ingeniøruddannelserne: - Per Kortegaard, Aarhus Arkitektskole - Lars Klint, Kunstakademiets Arkitektskole - Anders Hermund, Kunstakademiets Arkitektskole - Kaj A. Jørgensen, Aalborg Universitet, Institut for Mekanik og Produktion - Jesper Kranker Larsen, Aalborg Universitet, Institut for Mekanik og Produktion - Jan Karlshøj, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Byg - Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Byg - Lisbeth Lindbo Larsen, Ingeniørhøjskolen København, Center for Byggeri og Infrastruktur - Kjeld Svidt, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg - Maria Thygesen, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg. De overordnede resultater af diskussionen blev fremlagt af Maria Thygesen, Aalborg Universitet. I diskussionen var der stor spørgelyst, og specielt formålet med projektet blev debatteret, samt hvilke uddannelsesforpligtigelser institutionerne har, og hvordan dette stemmer overens, med det der leveres fra cuneco. Der var blandt deltagerne enighed om, at uddannelsesmaterialet skal udarbejdes på forskellige niveauer, og at det kan forankres tværfagligt. Institutionerne skal anvende erfaringsdeling til implementering af standarderne samt udarbejdelse af undervisningsmaterialet. Implementeringen kan foregå regionalt og lokalt. Konklusion Gennem den indledende diskussion i workshoppen blev det belyst, at alle institutioner er åbne overfor et fremtidigt samarbejde omkring implementering af cunecos standarder. Parterne lagde vægt på, at implementeringsprojektet skal være en formidlingsopgave, og at institutionerne ikke selv skal udvikle yderligere på standarderne fra cuneco. Når arbejdet i projekt påbegyndes, vil det være nødvendigt, at de involverede parter får drøftet og konkretiseret arbejdsopgaverne og udførelsen af de enkelte aktiviteter. Der er enighed om, at projektet skal holdes simpelt, for at alle får mest muligt ud af det. 2.4 Information til skolerne om projektet Indholdet er udarbejdet som opgave d i henhold til beskrivelsen af fremgangsmåden i kapitel 1. Denne information er beskrevet i brev til alle arkitekt- og ingeniørskoler og den vedlægges denne analyserapport og en invitation til samarbejde om implementeringen. Indsatsområde 17 Implementering i uddannelser skal støtte byggeriets digitalisering og produktivitetsudvikling gennem kurser, projekter og lignende i 17

20 grund- og efteruddannelser. Dette skal ske ved en samlet indsats fra byggeriets uddannelser, hvor der skal arbejdes med fem hovedaktiviteter: - Et netværkssamarbejde for byggeriets videns- og uddannelsesinstitutioner - kaldet BVU*net - Etablering af faglige og tværfaglige udviklingsteams, som i fremtiden vil kunne vidensdele og samarbejde om udvikling af undervisningsmateriale - Kvalificere undervisere som er uddannet i cunecos standarder, og som vil kunne dele viden med samarbejdspartnere, kollegaer og studerende - Udvikling af fælles undervisningsmateriale i cunecos standarder, som er afprøvet og tilpasset uddannelsernes og byggebranchens behov - Tværfaglige samarbejder som er opbygget gennem afprøvning i cunecos resultater, men som kan videreføres og give værdi den fremtidige undervisning - Regionale kompetencenetværk mellem byggeriets uddannelser og branchens parter. Dette samarbejde vil give et godt grundlag for læring og udvikling i virksomheder og på byggesager, samt give mulighed for, at der bliver et tættere samspil mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. De specifikke udviklingsmål og succeskriterier for udviklingen i projektet er formuleret i cuneco projekt 17011, som første aktivitet i indsatsområde 17 vedrørende metodeudvikling og formulering af udviklingsmål. De specifikke udviklingsmål og succeskriterierne har udgangspunkt i indsatsområde 17 s visioner og formål, og gennem analyser af uddannelsestilbud og kompetencebehov er formuleret kompetencemål for projektet. Projektet udarbejdes i perioden frem til 30/ Indsatsområde 17 bygger på samarbejde mellem byggeriets uddannelser, og dermed vil resultatet være afhængig af den tilslutning, som kommer fra uddannelsesinstitutionerne. Der har i projekt været stor tilslutning fra arkitekt- og ingeniøruddannelserne, hvilket har givet et godt grundlag til i fællesskab at løse aktiviteterne i indsatsområde 17. Arkitekt- og ingeniøruddannelserne indbydes hermed til samarbejde om indsatsområde 17 vedrørende uddannelse i digitalisering og produktivitetsudvikling med baggrund i cunecos resultater, og uddannelsesinstitutionerne opfordres til fortsat at støtte udviklingen af byggeriet på lang sigt på disse områder. 2.5 Forslag til implementeringsprojekt delprojekt 3 Med baggrund i analyser, forslag og drøftelser på workshoppen, som er beskrevet i de foregående kapitler foreslås implementeringen gennemført efter den efterfølgende projektbeskrivelse for arkitekt- og ingeniøruddannelserne. 18 Indledning Cuneco projekt vedrørende metodestudier har givet grundlag for en sikker implementering af cunecos standarder i byggeriets uddannelser. Implementering af cuneco standarder i arkitekt- og ingeniøruddannelserne sker i henhold til de aktiviteter, som er beskrevet i kapitel 2.2, og som efterfølgende vil blive nærmere konkretiseret i samarbejde med de deltagende skoler. Aktiviteterne er opdelt i følgende 5 områder: - Aktivitet 1: BVU*net samarbejde, udviklingsteam og kvalitetssikring - Aktivitet 2: Uddannelse af lærere og udvikling af pædagogiske læringsmetoder - Aktivitet 3: Faglige grund- og efteruddannelser på de enkelte skoler

21 - Aktivitet 4: Tværfaglige uddannelser i samarbejde mellem flere skoler - Aktivitet 5: Læring og innovation i virksomheder og på byggesager. Aktiviteterne udføres iterativt, så de erfaringer, som fremkommer i hver aktivitet, kan samles op og implementeres i de øvrige aktiviteter. Dermed skabes det bedst mulige grundlag for, at implementeringen er tilpasset såvel branchen som de øvrige uddannelser. Vidensdelingen og erfaringsopsamlingen mellem de enkelte aktiviteter skal ske løbende og vil blive varetaget af de institutioner, som er med i faglige og tværfaglige udviklingsteams, og som deltager i de enkelte aktiviteter. Formål Projektet skal medvirke til, at standarder mv. bliver implementeret og forankret i byggeriets uddannelser. Projektets flerfacetterede aktiviteter tager udgangspunkt i såvel faglighed, tværfaglighed og samarbejde med byggebranchen. Det giver incitament for en implementering, som skaber synergi for institutionerne, og som er tilpasset behovet i branchen. Projektet skal munde ud i et undervisningsmateriale, som er afprøvet i og tilpasset de enkelte uddannelser, så hvert fag bliver uddannet i standarder mv. på et niveau, der er påkrævet for deres specifikke faglighed. Forudsætningen for projektet er, at cuneco standarderne er færdigudarbejdede, når de skal implementeres, og at undervisningsmaterialet kan udarbejdes herfra uden yderlige udvikling. For at projektets deltagere får en dybdegående viden om de enkelte områder, der er i cunecos arbejde, forudsættes det, at de som har medvirket til udarbejdelsen af standarderne deler deres viden om processen og indholdet. For at projektet bliver anvendeligt for alle uddannelser og institutioner, er det en forudsætning, at der er en bred opbakning til projektet, og at der er deltagelse fra så mange institutioner som muligt. Dette kan medvirke til, at det faglige og tværfaglige samarbejdet, såvel under som efter projektet, vil blive tættere institutionerne imellem. Resultater og potentialer Afprøvning og implementering af cunecos standarder i byggeriets arkitektog ingeniøruddannelser skal medvirke til øget produktivitet og bedre udveksling af data i byggebranchen. Cunecos standarder er udarbejdet på grundlag af en indledende behovs- og værdianalyse, og dermed tager de udgangspunkt i branchens konkrete behov. Ved at de studerende bliver uddannet i standarderne, vil dette give potentiale for, at de bliver udbredt til branchens virksomheder og forankret i de daglige arbejdsprocesser. Målgruppe Den primære målgruppe for delprojektet er arkitekt- og ingeniøruddannelsernes institutter samt lærer, som varetager grund- og efteruddannelser inden for digitalisering og produktivitetsudvikling i byggeriet. Øvrige målgrupper er arkitekt- og ingeniørstuderende samt medarbejdere i byggeriets virksomheder, som er brugere af ydelserne fra institutionerne. Det drejer sig også om ledelserne i virksomhederne og på byggesagerne. Grundlag Projektet tager udgangspunkt i cunecos standarder, som er udviklet på baggrund af en indledende behovs- og værdianalyse i byggebranchen. Denne analyse har medført, at flere initiativer er sat i gang for at øge produktiviteten 19