Dimittendundersøgelse 2019

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2019 Farmaci Laura Glavind Afdeling for Uddannelse og Studerende Marts

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formålet med undersøgelsen... 4 Datagrundlag... 4 Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger Sammenfatning og studienævnets kommentarer til undersøgelsen Sammenfatning - kandidatdelen... 6 Kandidatdimittenderne er hurtigt i job inden for uddannelsens traditionelle fagområder... 6 Kandidatdimittenderne har en høj overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelsen... 6 Kandidatdimittendernes nuværende job lever for de fleste op til deres karriereforventninger... 6 Jobportaler, studiejob og kantakter spiller en væsentlig rolle for kandidatdimittenderne og deres jobsituation... 6 Kandidatdimittenderne er godt rustede til arbejdsmarkedet... 6 Ønske om mere samarbejde med og valgfag rettet mod erhvervslivet... 7 Samspil mellem tilegnede kompetencer på uddannelsen og efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet... 7 Positiv vurdering af den faglige progression, fagligt niveau og uddannelsens opbygning... 7 Kandidatdimittenderne er tilfredse med arbejdsbelastningen henover de enkelte semestre... 8 Undervisernes faglige niveau og pædagogiske kompetencer vurderes højt Sammenfatning: Bachelordelen... 8 Bachelordimittenderne fortsætter med en fuldtidsuddannelse eller er i job... 8 Undervisningsniveauet på bacheloruddannelsen er passende i forhold til adgangsgrundlag... 8 Arbejdsbelastnings fordeling over tid... 8 Muligheden for gennemførelse uden studietidsforlængelse... 8 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Studienævnets kommentarer til undersøgelsen Resultatdel 1. Kandidatdimittendundersøgelsen Kandidatdimittendernes beskæftigelse Kandidatdimittendernes nuværende jobsituation Fakta om kandidatdimittendernes beskæftigelse Dimittendernes vej til job Dimittendernes første job Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse Sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet Samspil mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer Studieophold på apotek Dimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen..27 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Resultatdel 2. Bachelordimittendundersøgelsen

3 4.1 Bachelordimittendernes beskæftigelse Bachelordimittendernes nuværende jobsituation Bachelordimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Bilag A: Stillingsbetegnelse og arbejdsplads - kandidatdimittender Bilag B: Stillingsbetegnelse og arbejdsplads - bachelordimittender

4 1. Indledning På Københavns Universitet (KU) gennemføres dimittendundersøgelser for professionsbachelor-, bachelor-, kandidat-, master- og akademiuddannelser. Der er udviklet et fælles koncept for dataindsamling på tværs af fakulteterne, og alle uddannelser får gennemført en dimittendundersøgelse ud fra en turnusplan, der er blevet besluttet af det enkelte fakultet. Formålet med undersøgelsen Dimittendundersøgelsen er et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling af uddannelser. Dimittenderne vurderer, hvorvidt der er forhold omkring uddannelsen, dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. Via dimittendundersøgelserne opnår KU desuden viden om dimittendernes vurdering af, i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de får efter endt uddannelse. Endelig giver dimittendundersøgelserne også viden om dimittendernes beskæftigelsesforhold efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studieforløb har indflydelse på deres beskæftigelse. Datagrundlag Denne rapport bygger på data fra dimittender fra farmaciuddannelsen, der har afsluttet henholdsvis deres bachelor- og kandidatuddannelse i perioden 1. oktober september 2017, og som har været færdige med deres uddannelse i minimum et år. Data er indsamlet i perioden 1. november december 2018 som en del af en årlig fælles dimittendundersøgelse på tværs af KU. Jf. nedenstående tabel 1 har 28 dimittender færdiggjort både bachelor og kandidat i farmaci inden for denne periode. Disse dimittender har fået stillet følgende BA spørgsmål (figur 36, 37, 38, 39, 40, 41 og 42 samt hele KA spørgeskemaet). I alt 305 af de 815 inviterede dimittender fra farmaci har deltaget i dimittendundersøgelsen. 40 af disse har dog kun delvist besvaret spørgeskemaet. Det giver en samlet svarprocent på 33% (beregnet inkl. delvise besvarelser). Tabel 1 (nedenfor) viser en oversigt over datagrundlaget for undersøgelsen. Tabel 1. Oversigt over dataindsamling på Farmaci BA KA BA/KA Total Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Gennemført 37% % 88 33% 28 33% 265 Delvis besvaret 6% 25 5% 15 0% 0 5% 40 Besvarelser i alt (fuldstændig og delvis) 43% % % 28 37% 305 Har ikke svaret 57% % % 57 63% 510 Antal inviterede i alt 100% % % % 815 4

5 Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger Antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål afrapporteret i denne rapport varierer, hvilket skyldes flere forhold. For det første har ikke alle respondenter fået vist alle spørgsmål. I anmærkningerne til rapportens tabeller og figurer er det specificeret hvilke respondentgrupper, der har/ikke har fået vist spørgsmålet. Antallet af respondenter varierer også som følge af, at delvist gennemførte besvarelser er medtaget i analyserne i denne rapport. Derudover har der kun været svartvang på udvalgte nøglespørgsmål i spørgeskemaet, og respondenter, der har gennemført spørgeskemaet, kan have sprunget spørgsmål over undervejs. I denne rapport anføres antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet, i en parentes ud fra formuleringen af spørgsmålet. For at opretholde respondenternes anonymitet har Københavns Universitet besluttet, at der skal være minimum tre svar fra en respondentgruppe, før data vedrørende et spørgsmål må offentliggøres. Af ressourcemæssige hensyn er der ikke skrevet beskrivende tekst under hver figur, og der er ikke gennemført statistiske test for at undersøge, hvorvidt forskelle i procentandele er statistisk signifikante. Hvor forskelle trækkes frem i denne rapport, beror disse alene på observation af procentandele. Kvalitative data i form af dimittendernes kommentarer og fritekstsvar er blevet kategoriseret og opsummeret med henblik på at udfolde de kvantitative resultater. Udvalgte kommentarer, som repræsenterer de fremherskende temaer i dimittendernes fritekstsvar, er desuden medtaget i rapporten. På grund af Rambølls afrunding af procentsatser kan nogle figurer summere til 101 eller 99. 5

6 2. Sammenfatning og studienævnets kommentarer til undersøgelsen I dette kapitel gennemgås hovedresultaterne for dimittendundersøgelsen. Den samlede svarprocent for både bachelordimittenderne og kandidatdimittenderne er 33%. 2.1 Sammenfatning: Kandidatdelen Kandidatdimittenderne er hurtigt i job inden for uddannelsens traditionelle fagområder 90% af dimittenderne i undersøgelsen er i beskæftigelse (heraf 11% som ph.d. studerende). 7% er ledige (inkl. på barsel uden at være i job). I 2016 var 96% af dimittenderne i undersøgelsen i beskæftigelse (heraf 10% som ph.d. studerende). 4% var ledige (inkl. på barsel uden at være i job). 88% er fastansat mens 13% er projektansatte/tidsbegrænset ansat. I 2016 var 90% fastansat mens 10% var projektansatte/tidsbegrænset ansat. Dimittenderne kommer relativt hurtigt i job. 41% af dimittenderne har sikret sig et job, før de er færdige med kandidatuddannelsen, mens yderligere 47% er i beskæftigelse inden for seks måneder efter dimission. I 2016 var 32% af dimittenderne i job, før de er færdige med kandidatuddannelsen, mens yderligere 59% var i beskæftigelse inden for seks måneder efter dimission. 48% af dimittenderne begynder at søge job før afslutningen af uddannelsen. I 2016 begyndte 46% af dimittenderne at søge job før afslutningen af uddannelsen. Næsten alle dimittenderne finder beskæftigelse inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Kandidatdimittenderne har en høj overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelsen 11% af dimittenderne fra Farmaci er fortsat som ph.d.-studerende, primært ved Københavns Universitet. I 2016 var 10% fortsat som Ph.d.-studerende. Kandidatdimittendernes nuværende job lever for de fleste op til deres karriereforventninger 80% af kandidatdimittenderne svarer, at deres nuværende job 'i høj grad' eller 'i nogen grad' lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen. I 2016 svarede 77% at deres nuværende job 'i høj grad' eller 'i nogen grad' lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen. Jobportaler, studiejob og kantakter spiller en væsentlig rolle for kandidatdimittenderne og deres jobsituation 38% af dimittenderne finder job via jobportaler, derudover har 14% fået job igennem studiejob og 14% har fundet job igennem kontakter på uddannelsen. I 2016 fandt 36% af dimittenderne job via jobportaler, derudover har 15% fået job igennem kontakter på uddannelsen og 12% fandt job via. Uopfordrede henvendelser fra arbejdsgiveren. Kandidatdimittenderne er godt rustede til arbejdsmarkedet 92% af dimittenderne vurderer, at uddannelsen har rustet dem godt til arbejdsmarkedet ('i høj grad' eller 'i nogen grad'). I 2016 vurderede 93% af dimittenderne ligeledes, at uddannelsen havde rustet dem godt til arbejdsmarkedet ('i høj grad' eller 'i nogen grad'). 6

7 Ønske om mere samarbejde med og valgfag rettet mod erhvervslivet Kandidatdimittenderne peger på tre forhold, primært vedrørende kontakt til og samarbejde med erhvervslivet, der vil kunne ruste de fremtidige kandidater endnu bedre til arbejdsmarkedet: 1. Bedre mulighed for praktik, projektorienterede forløb eller samarbejde med virksomheder 2. Opgaveløsning i samarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer 3. Flere valgfag der er direkte rettet mod private og offentlige virksomheder/organisationer I 2016 var de samme 3 forhold de mest fremherskende blandt dimittendernes oplevelse af hvordan de kan rustes bedre til arbejdsmarkedet. Samspil mellem tilegnede kompetencer på uddannelsen og efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere 19 kompetencer i forhold til om de dels vurderer, at de har tilegnet sig disse kompetencer gennem uddannelsen og dels i hvor høj grad de oplever at de selvsamme kompetencer er efterspurgte i deres hidtidige arbejdsliv. For fem kompetencer vurderes både tilegnelse og anvendelse højt: 1. Teoretisk viden inden for mit fagområde 2. Evne til at arbejde selvstændigt 3. Evne til at tilegne mig ny viden 4. Evne til at projektorienteret 5. Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger I 2016 var gik kompetence 2, 4 og 5 igen og herudover var evne til at formidle skriftligt og vurdere faglige problemstillinger/løsninger ud fra samfundshensyn vurderet højt i både tilegnelse og efterspørgsel. For 3 kompetencer er vurderingen af efterspørgsel væsentligt højere end vurderingen af tilegnelse: 1. Evne til at formidle mundtligt 2. Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper 3. IT færdigheder I 2016 var gik kompetence 1, 2 igen og herudover var evne til at analysere og opstille løsningsmodeller vundet højt ift. efterspørgsel. Positiv vurdering af den faglige progression, fagligt niveau og uddannelsens opbygning 85% af dimittenderne oplever, at der er faglig progression på kandidatuddannelsen ('i høj grad' eller 'i nogen grad'). Dimittenderne er ligeledes tilfredse med det faglige niveau på uddannelsen, idet 92% angiver en positiv vurdering af, at undervisningen på uddannelsen er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlag. 80% af dimittenderne vurderer, at kandidatuddannelsens elementer understøtter det samlede mål for læringsudbyttet, mens 86% vurderer, at kandidatuddannelsens struktur understøtter det samlede mål for læringsudbyttet. I 2016 vurderede 89% af dimittenderne, at der er faglig progression på kandidatuddannelsen ('i høj grad' eller 'i nogen grad'). Dimittenderne var ligeledes tilfredse med det faglige niveau på uddannelsen, idet 91% angav en positiv vurdering af, at undervisningen på uddannelsen er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlag. 76% af dimittenderne vurderede, at kandidatuddannelsens elementer understøtter det samlede mål for læringsudbyttet, mens næsten tilsvarende 78% vurderer, at kandidatuddannelsens struktur understøtter det samlede mål for læringsudbyttet. 7

8 Kandidatdimittenderne er tilfredse med arbejdsbelastningen henover de enkelte semestre 81% af dimittenderne svarer, at arbejdsbelastningen i høj grad eller i nogen grad er jævnt fordelt henover uddannelsen, mens 19% angiver, at arbejdsbelastningen på kandidatuddannelsen i mindre grad eller slet ikke har været jævnt fordelt over tid. I 2016 svarede 73% af dimittenderne, at arbejdsbelastningen i høj grad eller i nogen grad er jævnt fordelt henover uddannelsen, mens 21% angav, at arbejdsbelastningen på kandidatuddannelsen i mindre grad eller slet ikke har været jævnt fordelt over tid. Undervisernes faglige niveau og pædagogiske kompetencer vurderes højt Kandidatdimittenderne har afslutningsvis vurderet undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Her ses en positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer, idet 98% af dimittenderne vurderer, at underviserne besidder de tilstrækkelige faglige kompetencer ( i høj grad eller i nogen grad ). Den tilsvarende vurdering ift. undervisernes pædagogiske kompetencer er 72%. I 2016 var vurderingen af faglige kompetencer 97% og den tilsvarende vurdering ift. undervisernes pædagogiske kompetencer er 72% Sammenfatning: Bachelordelen Bachelordimittenderne fortsætter med en fuldtidsuddannelse eller er i job 47% af bachelordimittenderne er i gang med en fuldtidsuddannelse. 23% angiver at være i arbejde. Sandsynligvis har langt de fleste i denne gruppe nået at gennemføre en kandidatuddannelse og er dermed i job efter at have gennemført både en bachelor- og en kandidatuddannelse. Det er stort set samme tendens som i undersøgelsen fra 2016, hvor hhv. 48% var i gang med en fuldtidsuddannelse og 30% var i arbejde. Undervisningsniveauet på bacheloruddannelsen er passende i forhold til adgangsgrundlag 89% af bachelordimittenderne oplever, at undervisningen på bacheloruddannelsen i høj eller i nogen grad er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget. I 2016 var tallet 88%. Progression og læringsudbytte 93% af bachelordimittenderne oplever i høj og i nogen grad faglig progression undervejs i bacheloruddannelsen, og hhv. 89% og 87% vurderer, at uddannelsens struktur og elementer bidrager til uddannelsens samlede mål for læringsudbyttet. Arbejdsbelastnings fordeling over tid 65% af bachelordimittenderne oplever, at arbejdsbelastningen i høj eller i nogen grad er jævnt fordelt over tid, mens 32% finder, at arbejdsbelastningen i mindre grad eller slet ikke er jævnt fordelt. Arbejdsbelastningen vurderes dermed en smule bedre fordelt i forhold til undersøgelsen i 2016, hvor tallene var hhv. 62% og 38%. Muligheden for gennemførelse uden studietidsforlængelse 80% af bachelordimittenderne vurderer, at uddannelsen i høj eller i nogen grad er realistisk planlagt. I undersøgelsen fra 2016 var vurderingen 87%. Kun 58% vurderer, at uddannelsens elementer i høj eller i nogen grad fremmer et normeret studieforløb. Derudover angiver 50% eller mere, at de ikke har mulighed for hverken udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold eller virksomhedssamarbejde uden studietidsforlængelse. 8

9 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer 97% af bachelordimittenderne vurderer, at underviserne i høj og i nogen grad besidder tilstrækkelige faglige kompetencer, mens 67% af dimittenderne vurderer, at underviserne på samme vis har tilstrækkelige pædagogiske kompetencer. I undersøgelsen fra 2016 var vurderingerne hhv. 98% og 73% Studienævnets kommentarer til undersøgelsen Dimittendrapporten blev behandlet på møde i studienævnet for de farmaceutiske videnskaber d. 8. april 2019 og har følgende kommentarer til rapporten: Studienævnet bemærker med tilfredshed, at dimittenderne sammenlignet med den seneste undersøgelse i 2016 fortsat hurtigt finder job inden for uddannelsens traditionelle område, at dimittendernes nuværende job for de fleste lever op til deres karriereforventninger, og at de føler sig godt rustede til arbejdsmarkedet. I forhold til ansættelsessted er der tilsyneladende sket en interessant ændring, idet 20% af respondenterne i 2019-undersøgelsen var ansat i regionerne, mens det tilsvarende tal i 2016-undersøgelsen var 12% Studienævnet bemærker endvidere med tilfredshed, at dimittenderne fortsat og i væsentlig udstrækning er tilfredse med den oplevede faglige progression, både på bacheloruddannelsen og på kandidatuddannelsen. I 2019-undersøgelsen er dimittenderne blevet bedt om at oplyse hvorfor de valgte kandidatuddannelsen i farmaci, og om de er tilfredse med valget. Studienævnet og uddannelsen har opnået en række begrundelser for valget, som kan benyttes i vejledningsmæssig sammenhæng på uddannelsen, og konstaterer med tilfredshed, at stort set alle (96%) er tilfredse med valget. I 2019-undersøgelsen er dimittenderne også blevet bedt om at oplyse, hvis de oplever relevante lægemiddelfaglige kompetencer, som kandidatuddannelsen ikke i tilstrækkelig grad giver de studerende. 45 respondenter har anført kommentarer, som studienævnet vil analysere i samarbejde med uddannelsens fagmiljøer på fakultetet. Det er umiddelbart positivt at konstatere, at de efterlyste kompetencer fortrinsvis er nogle, der har været fokus på i udviklingen af 2015-bachelor- og 2018-kandidat-studieordningernes obligatoriske og valgfrie kurser. Det skal analyseres om de efterlyste kompetencer i tilstrækkelig grad er indeholdt i de nuværende studieordninger. I dimittendundersøgelsen indgår spørgsmål om betydningen af udlandsophold og ikke-obligatoriske praktikforløb i samarbejde med private eller offentlig virksomhed/organisation for beskæftigelse. Resultaterne fra 2019-undersøgelsen viser, at mindre end 20% af dimittenderne oplyser at have været i ikke-obligatoriske praktikforløb hhv. på udlandsophold, og at dimittenden gennem udlandsophold og praktikforløb især opnår kompetencer og erfaringer, der styrker dimittendens CV, og som de ikke opnår på fakultetet. I forhold til 2016-undersøgelsen er andelen af respondenter, der har været i ikke-obligatorisk praktikforløb uændret, mens der tilsyneladende er sket et fald i andelen af respondenter, der har været på udlandsophold (24% til 13%), hvilket kan virke overraskende set i lyset af betydningen af international erfaring for det farmaceutiske arbejdsmarked. Det skal bemærkes, at dimittenderne har gennemført deres uddannelse for nogle år, hvor bl.a. KU-regler knyttet til studiefremdriftsreformen var mere restriktive end nu og gjorde det mere besværligt for studerende at gennemføre praktikforløb og især studieophold sammenlignet med nuværende muligheder. I 2019-undersøgelsen er dimittenderne blevet bedt om at komme med forslag, som kan forbedre mulighederne for projektorienterede forløb eller projektsamarbejder med private og offentlige virksomheder/organisationer. Flere af de indkomne forslag drejer sig om etablering af projektportal, etablering af mentorforløb og bedre kendskab til hvad nyuddannede farmaceuter ansat i regulatory affairs, QA og pharmacovigilance egentligt arbejder med. Studienævnet har fået værdifuldt input til det videre arbejde med at forbedre rammerne og mulighederne for eksterne projektsamarbejder som en del af uddannelsen. 9

10 I forlængelse af dette initiativ vil studienævnet endvidere analysere og eventuelt udvikle andre af uddannelsens eksisterende initiativer, og som har til formål at styrke overgangen fra studie til job. 10

11 3. Resultatdel 1. Kandidatdimittendundersøgelsen 3.1 Kandidatdimittendernes beskæftigelse Dette kapitel omhandler kandidatdimittendernes beskæftigelse minimum ét år efter de har afsluttet deres uddannelse. Kandidatdimittendernes nuværende jobsituation Figur 1. Hvad er din nuværende jobsituation? - Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbeskæftigelse (n=131) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Fakta om kandidatdimittendernes beskæftigelse Figur 2. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? (n=104) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 11

12 Figur 3. Hvor ligger din arbejdsplads? (n=102) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 4. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads? (n=102) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 12

13 Figur 5. Hvilken underbranche tilhører din arbejdsplads? (n=102) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 6. Er dit job inden for en akademisk overenskomst (n=101) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 13

14 Figur 7. Hvordan fandt du dit nuværende job (n=101) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Dimittenderne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Figur 8. I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen (n=106) Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 14

15 3.2 kandidatdimittendernes vej til job Det forrige kapitel (kapitel 3.1) omhandlede kandidatdimittendernes nuværende job. Dette kapitel belyser dimittendernes første job, herunder hvor lang tid der gik før de kom i job, hvornår de begyndte deres aktive jobsøgning og hvilke faktorer, der er afgørende for at man som nyuddannet får sit første job. Dimittendernes første job Figur 9. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? (n=114) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle BA dimittender. Figur 10. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? (n=114) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle BA dimittender. 15

16 Figur 11. Hvad var afgørende for at du fik dit første job? (n=114) Anm.: Spørgsmålet er stillet til BA dimittender, der enten er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende samt ledige, der har haft et eller flere job efter dimission. - Dimittenderne kan afkrydse alle relevante svarmuligheder. 16

17 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse Dette kapitel belyser, hvilken betydning henholdsvis studiejob, praktik, udlandsophold og studenterpolitisk arbejde og lign. har haft for kandidatdimittendernes beskæftigelse. Studiejob Figur 12. Omfang af studiejob (n=117, n= 100) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle BA dimittender. Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Figur 13. Betydning af studiejobs (n=100) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Studiejob gav mig en række kompetencer, jeg ikke fik Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i Jeg valgte studiejob for at forbedre mine job- og Studiejob var relevant i forhold til mit fremtidige Studiejob gav mig viden om forventninger og Studiejob betød, at jeg var bedre til at sætte ord på 79% 76% 72% 69% 66% 60% Studiejob gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg Jeg har anvendt netværk fra studiejob i min Erfaringerne fra studiejob har haft indflydelse på 29% 41% 39% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, studiejobbet har haft. - Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. 17

18 Fritekstfelt 1. Hvis du har haft et eller flere studierelevante studiejob på kandidatuddannelsen i farmaci, må du meget gerne anføre navne på arbejdsstederne her: 90 dimittender har skrevet et svar til spørgsmålet: Hvis du har haft et eller flere studierelevante studiejob på kandidatuddannelsen i farmaci. Blandt de 90 kommentarer er der noteret 142 forskellige studiejobs. Disse studiejobs kan kategoriseres i følgende forskellige jobtyper: Studiejob ved apotek, studiejob i medicinalvirksomhed, Studiejob styrelse, studiejob i region/på sygehus, Studiejob ved universitet/forskningscenter og andre typer studiejobs. 1. Studiejob ved apotek 2. Studiejob i medicinalvirksomhed 3. Studiejob i styrelse 4. Studiejob i region/på sygehus 5. Studiejob ved universitet/forskningscenter 6. Andre typer studiejobs Antal Procent 63 44% 34 24% 11 8% 10 7% 16 11% 5 4% Eksempler på arbejdssteder Ballerup apotek Trianglen Nørrebro Helsingør Axeltorv Østerbro Skovlunde Sct. Stefans Ballerup apotek Medicinalvirksomhed Paranova pack A/S Styrelse Region/ sygehus Lægemiddelstyrelsen Nykøbing Falster Sygehus Sandoz A/S Sundhedsstyrelsen Region Sjælland Takeda Norpharma H. Lundbeck A/S Ferring Pharmaceuticals Lægemiddelstyrelsen Region Hovedstaden, Sygehusapoteket, Herlev Lægemiddelstyrelsen, Enheden for Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Sundhedsstyrelsen Herlev hospital/bispebjerg hospital Region Hovedstadens (kvalitetssikring) Lægemiddelstyrelsen Herlev sygehus apotek, Novozymes Sundhedsstyrelsen Region Hovedstadens Novo Nordisk Forskning Laboratorie assistent på institut for farmaci Institut for medicinal kemi PharmaSchool Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Studievejleder Københavns universitet Københavns Universitet Skoletjenesten Lægemiddelstyrelsen Rigshospitalet Studentermedhjælper i Ecolab Andet Carlsberg forskningscenter erforeningen Netto Bodum L'Oréal Lindeq Larix Restaurant Promenaden Ikke studie relaterede Studentermedhjælper i erforeningen Ansat i hjemmeplejen 18

19 Smallegades Frederiksberg LEO Pharma Sundhedsstyrelsen Produktionstekniker på cytostatika produktionen på Rigshospitalets Pharmacodane Lægemiddelstyrelsen Produktion på rigshospitalet Københavns Universitet (rekrutteringsmedarbejder, research assistant), Afdeling for Samfundsfarmaci Samarbejde med private eller offentlige virksomheder/organisationer Figur 14. Omfang af samarbejde med privat eller offentlig virksomhed/organisation (n=116, n=18) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejdet med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen. Figur 15. Betydning af samarbejde med privat eller offentlig virksomhed/organisation (n=18) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Samarbejdet gav mig en række kompetencer, jeg ikke Samarbejdet gav mig viden om forventninger og Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i 88% 84% 83% Jeg valgte samarbejdet for at forbedre mine job- og Erfaringerne fra samarbejdet har haft indflydelse på Samarbejdet betød, at jeg var bedre til at sætte ord på Samarbejdet var relevant i forhold til mit fremtidige Samarbejdet gav mig inspiration til at søge jobs, som 67% 67% 61% 56% 55% Jeg har anvendt netværk fra samarbejdet i min 28% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejdet med virksomheder/organisationer. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, samarbejdet med privat eller offentlig virksomhed/organisation har haft. Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. 19

20 Udlandsophold Figur 16. Omfang af udlandsophold undervejs i uddannelse (n=114, n=15) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold undervejs i uddannelsen. Figur 17. Betydning af udlandsophold (n=15) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Udlandsophold gav mig en række kompetencer, jeg Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i 94% 93% Jeg valgte udlandsophold for at forbedre mine job- og Udlandsophold betød, at jeg var bedre til at sætte ord Udlandsophold var relevant i forhold til mit fremtidige Erfaringerne fra udlandsophold har haft indflydelse på Udlandsophold gav mig viden om forventninger og Udlandsophold gav mig inspiration til at søge jobs, Jeg har anvendt netværk fra udlandsophold i min 73% 73% 67% 53% 47% 47% 33% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold undervejs i uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, udlandsopholdet har haft.figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. 20

21 Frivillige aktiviteter - studenterpolitik mv. Figur 18. Omfang af frivillige studenterpolitiske aktivitet og lignende (n=114, n=52) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. Figur 19. Betydning af frivillige studenterpolitiske aktiviteter og lignende på uddannelsen (n=52) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Frivillig aktivitet gav mig en række kompetencer, jeg Jeg har anvendt netværk fra frivillig aktivitet i min Frivillig aktivitet var relevant i forhold til mit Frivillig aktivitet betød, at jeg var bedre til at sætte Frivillig aktivitet gav mig viden om forventninger og Frivillig aktivitet gav mig inspiration til at søge jobs, Erfaringerne fra frivillig aktivitet har haft indflydelse Jeg valgte frivillig aktivitet for at forbedre mine job- og Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i 64% 56% 46% 42% 37% 30% 28% 25% 24% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, deres frivillige studenterpolitiske aktiviteter og lignende har haft. Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. 21

22 3.3 Sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked Et helt centralt element i uddannelserne ved Københavns Universitet er, at de bedst muligt ruster dimittenderne til arbejdsmarkedet og giver dem de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. En væsentlig del af formålet med Københavns Universitets dimittendundersøgelser er derfor at indsamle viden om dimittendernes vurdering af, i hvilken grad uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet. Dette inkluderer dimittendernes vurdering af, om der er overensstemmelse mellem de kompetencer, som dimittenderne oplever at anvende i deres arbejdsliv, og de kompetencer som de vurderer at have tilegnet sig på kandidatuddannelsen i farmaci. Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Figur 20. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? (n=101) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet Figur 21. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? (n=124) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 22

23 Figur 22. Hvordan mener du, at universitetet kan ruste de studerende bedre til arbejdsmarkedets krav? (n=124) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Dimittenden har haft mulighed for at angive flere svar. Dimittenderne kan afkrydse alle relevante svarmuligheder. 23

24 Samspil mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer Figur 23. 'I hvilken grad har du i forbindelse med din uddannelse tilegnet dig følgende kompetencer? (n=117) krydstabuleret med 'I hvilken grad mener du, at følgende kompetencer bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet?' (n=117) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende 24

25 Studieophold på apotek Samspil mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer Figur 24. 'I hvilken grad har du i forbindelse med dit studieophold på apotek/sygehusapotek tilegnet dig følgende kompetencer?' (n=117) krydstabuleret med 'I hvilken grad har brugt kompetencerne tilegnet på studieophold på apotek/sygehusapotek i dit hidtidige arbejdsliv?' (n=117) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende 25

26 Fritekstfelt 2. Hvis du har tilegnet dig andre kompetencer i forbindelse med dit studieophold på apotek/sygehusapotek, kan du skrive dem her. Skriv også gerne om/hvordan du har kunne bruge disse andre kompetencer i dit arbejdsliv 11 dimittender har skrevet et svar til spørgsmålet: tilegnet dig andre kompetencer i forbindelse med dit studieophold på apotek/sygehusapotek. 8 kommentarer kan læses i nedenstående: Jeg brugte selv meget energi og tid på undervisning og formidling til borgere, da jeg manglede det fra farmas side. Og igen, generelt kommunikation Undervisning! Den vigtige førstehåndsviden omkring den oplevelse når kunderne første gang får medicinen i hånden og hvad der dermed er vigtigt for dem. Tværfagligt samarbejde. Opstart af kontakt med andre parter i tværfagligt samarbejde. Særligt det at tage kontakt har jeg kunnet bruge. Undervisningen af større forsamlinger. Indsigt i behandlingsvejledninger fra Rads/ Medicinrådet Indsigt i ændringer af opbevaringsinstrukser. Man lærer at være på en arbejdsplads med videns-medarbejdere. omsætte viden fra studiet og kunne formidle det videre til kunderne, så de forstår det. Evnen til at sætte sig i patienten/kundens sted. Forstå vigtigheden i kvalitet. Fritekstfelt 3. Oplever du relevante lægemiddelfaglige kompetencer som kandidatuddannelsen i Farmaci ikke i tilstrækkelig grad giver de studerende, så må du meget gerne skrive dem her. 45 dimittender har skrevet et svar til spørgsmålet: Relevante lægemiddelfaglige kompetencer som kandidatuddannelsen ikke i tilstrækkelig grad giver de studerende. Blandt de 45 kommentarer er der særligt 5 efterspurgte kompetencer der går igen. 1. Bedre virksomheds/forretningsforståelse herunder økonomi og ledelse 2. Bedre kendskab til klinisk arbejde og tværfagligt samarbejde 3. Bedre og mere praktisk viden om GMP 4. Bedre og større indblik i det regulatoriske område. 5. Mere fokus på mundtlig formidling, kommunikation og projektledelse 6. øvrige kommentarer kommentarer Procent 7 16% 9 20% 8 18% 6 13% 5 11% 10 22% 26

27 Eksempler på kommentarer fra dimittender: 1: Indsigt i hvordan virksomhederne er bygget op. Hvilke typer afdelinger der findes i industrien og hvad de indebærer. Jeg er i dag lidt rystet over at jeg ikke vidste hvad QA gik ud på da jeg forlod studiet. Særligt fordi det var størstedelen af de job jeg stødte på 2: Forståelse for hvordan medicin bliver anvendt i praksis. Forståelse for patienters perspektiv. Formidling! Forståelse for andre faggrupper. 3: Hvis man har interesse inden for produktion så har vi kun en MEGET basal viden om GMP. Ikke hvordan det er udenfor i det virkelig liv. Derfor kunne det være fedt med valgfag der tager udgangspunkt i lidt mere GMP ift. batch produktion og hvilke steps der er i en produktion af x. (batch produktion, batch review, batch frigivelse evt. afvigelse behandling og CAPA begreber og principper forklares 4: Der er mange områder som man ikke rigtig ved så meget om når man er nyuddannet. FX regulatory affairs og pharmacovigilance opgaver. 5: Kommunikation og formidlingsegenskaber! Dette mangler der seriøst undervisning i sammenhæng med tværfaglig undervisning, hvor vi møder læger/sygeplejersker 27

28 3.4 Dimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen I undersøgelsen er kandidatdimittenderne blevet bedt om at vurdere hvorfor de valgte kandidatuddannelsen i farmaci, den indre sammenhæng i uddannelsen, samt om de har oplevet et passende niveau i overgangen fra de adgangsgivende uddannelser. I forhold til indre sammenhæng i uddannelsen har dimittenderne vurderet den faglige progression i uddannelsen, arbejdsbelastningen, om der er elementer der virker forsinkende på uddannelsen mv. Dette kapitel opsummerer dimittendernes retrospektive vurdering. Fritekstfelt 4. Hvorfor valgte du kandidatuddannelsen i Farmaci frem for andre kandidatuddannelser? Kandidatdimittenderne har i alt skrevet 105 kommentarer til spørgsmålet: Hvorfor valgte du kandidatuddannelsen i Farmaci frem for andre kandidatuddannelser? Disse kan kategoriseres i følgende forskellige årsager: Fordi jeg ville være farmaceut, Uddannelsen ligger i naturlig forlængelse af BA uddannelsen, grundet jobmuligheder efterfølgende og grundet uddannelsens indhold/uddannelsen er spændende. 1. Fordi jeg ville være farmaceut 2. Uddannelsen ligger i naturlig forlængelse af BA uddannelsen 3. Grundet jobmuligheder efterfølgende 4. Grundet uddannelsens indhold/uddannelsen er spændende Antal Procent 31 30% 32 30% 22 21% 20 19% Eksempler på de studerendes forklaring af deres valg Fordi jeg ville være farmaceut Uddannelsen ligger i naturlig forlængelse af BA uddannelsen Grundet jobmuligheder efterfølgende Grundet uddannelsens indhold/uddannelsen er spændende Jeg ville være farmaceut - det var planen fra starten Naturlig forlængelse af BA uddannelsen Fordi den var adgangsgivende for den type jobs, jeg gerne vil have. Jeg synes det er et spændende område. For at blive cand.pharm. Fordi jeg tog bacheloruddannelsen i farmaci for at tage kandidaten, idet jeg gerne ville være farmaceut Jeg var stadig interesseret i at blive farmaceut efter bacheloruddannelsen. Jeg ville gerne være, og den farmaceutiske kandidatuddannelse var den eneste mulighed. Alternativt ville jeg have haft en anden jobprofil Ville ikke væk fra farma, det var det oplagte valg Det var det naturlige forlængelse og det mål jeg havde da søgte ind på universitetet Jeg havde en bachelor i farmaci, hvorfor en efterfølgende kandidatuddannelse var nærliggende. Det var det naturlige valg, da bacheloruddannelsen logisk førte videre til kandidat uddannelsen Der var en naturlig forventning om at vi bare forsatte ind i Farmaci Det plejer man at gøre, så man følger bare flokken Cand. pharm. som fortsættelse af Bsc. pharm. var et naturligt valg - kandidaten i farmaci giver flere muligheder på arbejdsmarkedet ift. f.eks. cand.scient.pharm Da det var den, der gav de bedste jobmuligheder i forhold til jobs som. Beskyttet titel, kan bruges til noget Ville gerne have muligheden for at arbejde på apotek. Kendte til uddannelsen Gode karriere muligheder Fordi det var oplagt og jeg kunne lide bacheloren. Derudover kunne jeg følges med mine studiekammerater Fordi der var en god kombi af sundhed, samfundsfaglige aspekter (etisk og økonomisk) samt tværfaglig samarbejde Fordi jeg ønskede at blive klogere på medicin, sikkerhed og kundekontakt Pga. kombination af matematik, kemi, fysik og biologi Passede med faglige interesser og kompetencer 28

29 Fordi jeg gerne vil være farmaceut og det kræver både bachelor og kandidat i farmaci - har aldrig overvejet andet Ville gerne være alsidig farmaceut For at blive farmaceut! Fordi jeg gerne ville være farmaceut. Det har hele tiden været planen. Fordi jeg havde en bachelor i farmaci Det var den oplagte Det var standard overbygningen. I direkte forlængelse af bacheloren Fordi jeg gerne ville være farmaceut. Og samtidig giver farmacikandidaten meget brede muligheder efterfølgende ift. job/karriere. Fordi jeg gerne ville være, da det er et spændende alsidig job med gode jobmuligheder. Den var veldefineret og spændende med gode jobmuligheder og lav arbejdsløshed Da denne giver gode jobmuligheder i fremtiden. Fordi jeg var/er fascineret af lægemidler Den brede som farmacien giver og fordi lægemidlet var i fokus Jeg var glad for farmaci Interessen for lægemidler og sundhed Fritekstfelt 5. Er du tilfreds med dit valg? Kandidatdimittenderne har i alt skrevet 108 kommentarer til spørgsmålet: Er du tilfreds med dit valg? Langt de fleste dimittender (85%) har blot skrevet et enkelt ord: Ja/Meget/Enormt/bestemt/Helt sikkert eller lignende. Herudover er der 12 dimittender der svarer positivt, men uddyber mere nuanceret end Ja/Meget/Enormt/bestemt/Helt sikkert. Samlet set er (96%) tilfredse med deres valg. 12 dimittender (11%) svarer ja, men har uddybet deres svar: Ja meget, jeg havde ikke overvejet andre kandidatuddannelser end farmaci ved KU. Siden jeg arbejder på apotek nu, ja. Men kunne godt tænke mig på et tidspunkt at arbejde med produktion. Kandidat i farmaci åbner begge døre til apotek og til produktion. Ja, det var sjovt. Men ikke noget jeg beskæftiger mig med i dag. Meget. Jeg er glad for at jeg har en bred baggrund og er i stand til at kommunikere med flere forskellige faggrupper. Ja selvom jeg i nuværende job ikke bruge min viden meget. Jeg er tilfreds nu, jeg ville gerne have skiftet til en ikke direkte adgangsgivende kandidat, men kunne ikke komme ind på det jeg søgte, så valgte at fortsætte på farmaci. Har dog fået drejet min karrierer i den retning jeg ønskede. Ja, men ærgerlig over at jeg nærmest ikke bruger min uddannelse til på mit arbejde. ja meget. jeg har en viden inden for mange fagområder hvilket har været en kæmpe fordel på arbejdsmarkedet. I den grad dog er brede lidt et problem som nyuddannet, men en mindre problemstilling. Ja, men jeg ville alligevel have overvejet andre uddannelser på nuværende tidspunkt. Ja - ellers kunne jeg ikke have mit apoteksjob, som er velbetalt og der er gode muligheder i hele Danmark og i Norden for jobs. Ja jeg var tæt på at skifte til human biologi. Men er glad for det i det lange løb. 29

30 4 dimittender (4%) har skrevet kommentatarer der indikerer at de ikke er helt tilfredse med deres valg: Jeg er fint nok tilfreds, kunne godt have tænkt mig en mere IT orienteret kandidatuddannelse i dag. Delvist. Der er gode jobmuligheder, men jeg skulle nok have lavet noget mere samfundsorienteret. Nogenlunde. Kan nogle gange godt fortryde, at jeg valgte farmaci frem for medicin, men synes vi har gode jobmuligheder, som farmaceuter Både og. Indtil videre er der ingen der vil fastansætte mig som farmaceut og jeg blev uddannet for over 2 år siden. Så jeg har også overvejet om jeg skulle uddanne mig i en lidt anden retning senere i livet Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Figur 25. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din kandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget til uddannelsen? (n=116) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Figur 26. Hvilken uddannelse brugte du som adgangsgrundlag til din kandidatuddannelse? (n=117) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Figur 27. I hvilken grad oplevede du en faglig progression undervejs i din kandidatuddannelse? (n=116) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Fritekstfelt 4. Hvorfor valgte du kandidatuddannelsen i Farmaci frem for andre kandidatuddannelser? Kandidatdimittenderne har i alt skrevet 105 kommentarer til spørgsmålet: Hvorfor valgte du kandidatuddannelsen i Farmaci frem for andre kandidatuddannelser? Disse kan kategoriseres i følgende forskellige årsager: Fordi jeg ville være farmaceut, Uddannelsen ligger i naturlig forlængelse af BA uddannelsen, grundet jobmuligheder efterfølgende og grundet uddannelsens indhold/uddannelsen er spændende. 30

31 Figur 28. I hvilken grad oplevede du at arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder) på din kandidatuddannelse var jævnt fordelt over tid? (n=116) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Figur 29. I hvilken grad vurderer du, at kandidatuddannelsens struktur understøttede det samlede mål for læringsudbyttet/i hvilken grad vurder du, at alle kandidatuddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet (n=116) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Figur 30. Har du oplevet at uddannelseselementerne på din uddannelse var realistisk planlagt? (n=116) Figur 31. I hvilken grad vurderer du, at elementer i din kandidatuddannelse har fremmet et normeret studieforløb? (n=116) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender 31

32 Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Dimittenderne har ligeledes vurderet, hvorvidt kandidatuddannelsen tilrettelangt, så de uden studieforlængelse har mulighed for udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold, vejledning fra underviser og virksomhedssamarbejde (se figur 31, nedenfor). Figur 32. Var kandidatuddannelsen tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for? (n=116) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Figur 33. I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din kandidatuddannelse havde tilstrækkelige faglig og pædagogiske kompetencer? (n=116) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender 32

33 4. Resultatdel 2. Bachelordimittendundersøgelsen 4.1 Bachelordimittendernes beskæftigelse Dette kapitel omhandler bachelordimittendernes beskæftigelse minimum ét år efter de har afsluttet deres uddannelse. Bachelordimittendernes nuværende jobsituation Figur 34. Hvad er din nuværende jobsituation? - Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbeskæftigelse (n=174) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Figur 35. Hvilken underbranche tilhører din arbejdsplads? (n=39) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. 33

34 4.2 Bachelordimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen Ligesom kandidatdimittenderne er bachelordimittenderne blevet bedt om at vurdere den indre sammenhæng i uddannelsen, samt om de har oplevet et passende niveau i overgangen fra de adgangsgivende uddannelser til bacheloruddannelsen i farmaci. I forhold til indre sammenhæng i uddannelsen har dimittenderne vurderet den faglige progression i uddannelsen, arbejdsbelastningen, om der er elementer der virker forsinkende på uddannelsen m.fl. Dette kapitel opsummerer bachelordimittendernes retrospektive vurdering af bacheloruddannelsen. Bemærk her at det løbende fremgår af bachelordimittendernes uddybende kommentarer, at deres vurderinger og kommentarer i mange tilfælde ikke eksklusivt omhandler bacheloruddannelsen, men at de i høj grad medtager deres evt. efterfølgende kandidatuddannelse og balancen mellem de to uddannelser i deres evaluering. Konklusionerne må derfor tages med et vist forbehold. Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Figur 36. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din bacheloruddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget til uddannelsen? (n=186) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Figur 37. I hvilken grad oplevede du en faglig progression undervejs i din bacheloruddannelse? (n=185) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Figur 38. I hvilken grad oplevede du at arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder) på din bacheloruddannelse var jævnt fordelt over tid? (n=183) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender 34

35 Figur 39. I hvilken grad vurderer du, at bacheloruddannelsens struktur understøttede det samlede mål for læringsudbyttet/i hvilken grad vurder du, at alle bacheloruddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet (n=179) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Figur 40. I hvilken grad har du oplevet at uddannelseselementer på din bacheloruddannelse var realistisk planlagt? (n=182) / I hvilken grad vurderer du, at elementer i din bacheloruddannelse har fremmet et normeret studieforløb? (n=180) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender 35

36 Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Bachelordimittenderne har ligeledes vurderet, hvorvidt uddannelsen var tilrettelangt, så de uden studieforlængelse har mulighed for udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold, vejledning fra underviser og virksomhedssamarbejde (se figur 31, nedenfor). Figur 41. Var bacheloruddannelsen tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for? (n=179) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender 36

37 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Figur 42. I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din bacheloruddannelse havde tilstrækkelige faglig og pædagogiske kompetencer? (n=174) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Fritekstfelt 6. Hvis du har haft et eller flere studierelevante studiejob på bacheloruddannelsen i farmaci, må du meget gerne anføre navne på arbejdsstederne her: Bachelordimittenderne har noteret 71 forskellige studiejobs. Disse studiejobs kan kategoriseres i følgende forskellige jobtyper: Studiejob ved apotek, studiejob i medicinalvirksomhed, Studiejob styrelse, studiejob i region/på sygehus, Studiejob ved universitet/forskningscenter og andre typer studiejobs. 1. Studiejob ved apotek 2. Studiejob i medicinalvirksomhed 3. Studiejob i styrelse 4. Studiejob i region/på sygehus 5. Studiejob ved universitet/forskningscenter 6. Andre typer studiejobs Antal Procent 19 27% 28 39% 9 13% 2 3% 9 13% 4 6% Eksempler på arbejdssteder Styrelse Medicinalvirksomhed Region/sygehus Forskning Andet Jeg har blandt andet være cykelbud, hvor jeg har leveret medicin til private kunder for et apotek. Efterfølgende blev jeg ansat som stud. Pharm. Jus på det pågældende apotek. Farsø (Studentermedhjælper) Ferring Pharmaceuticals Lægemiddelstyrelsen Novo Nordisk praktikophold Lægemiddelstyrelsen - lægemiddelovervågning herunder lægemiddelbivirkninger Region Hovedstadens (rigshospitalet) Region Hovedstadens, cytostatika afdelingen Institut for farmaci - undervisningsassistent KU Max hamburger restaurant ikke studierelevante 37