Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender"

Transkript

1 Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for masterdimittender April 2017

2 Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,, Universitet for Uddannelse, Uddannelsesstrategisk Sekretariat, Universitet. Fakulteter ved Universitet (): De fire fakulteter ved Universitet:, Science and Technology, samt, blev etableret i 2011 ved fusioner af de tidligere ni fakulteter og skoler ved universitetet. : Faculty of er en fusion af det tidligere Humanistiske Fakultet, Teologiske Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Science and Technology: Science and Technology er en fusion af det tidligere Naturvidenskabelige Fakultet, Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser. I 2012 fusionerede fakultetet endvidere med Ingeniørhøjskolen i Århus. : er en fusion af det tidligere Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Institut for Idræt fra det tidligere Naturvidenskabelige Fakultet. : (School of Business and Social Sciences) er en fusion af det tidligere Samfundsvidenskabelige Fakultet og School of Business. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Identificering og svarprocent Beskæftigelsessituationen før påbegyndelse af masteruddannelse Beskæftigelsessituationen pr. 1. oktober Sammenhæng mellem masteruddannelse og beskæftigelse Bilag 1: Kvalitets- og kompetencekort for fakulteterne

4 Tabeloversigt Tabel 1.1. Masterdimittender fra fordelt på fakulteter, Antal personer. Tabel 1.2. Bortfald på grund af manglende identifikation. Begge årgange, Antal personer og procent. Tabel 1.3. Svarprocenter for fakulteter. Begge årgange, Tabel 2.1. Jobsituationen for dimittender fra s masteruddannelser umiddelbart før de påbegyndte deres masteruddannelse. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Tabel 2.2. Masterdimittender i beskæftigelse umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse fordelt på sektorer. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Tabel 2.3. Masterdimittender i beskæftigelse umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse fordelt på brancher. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Tabel 2.4. Masterdimittender i beskæftigelse umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse fordelt efter størrelsen på deres arbejdsplads. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Tabel 2.5. Udvalgte jobfunktioner for de beskæftigede masterdimittender umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse. Begge årgange, Procentandele for og fakulteter. Tabel 2.6. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede masterdimittender umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Tabel 2.7. Masterdimittendernes begrundelser for at tage en masteruddannelse. Begge årgange, Procentandele for og fakulteter. Tabel 2.8. Masterdimittendernes begrundelser for at vælge en masteruddannelse ved Universitet. Begge årgange, Procentandele for og fakulteter. Tabel 3.1. Jobsituationen pr. 1. oktober 2017 for dimittender fra s masteruddannelser. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Tabel 3.2. Masterdimittender i beskæftigelse pr. 1. oktober 2017 fordelt på sektorer. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Tabel 3.3. Masterdimittender i beskæftigelse pr. 1. oktober 2017 fordelt på brancher. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Tabel 3.4. Masterdimittender i beskæftigelse pr. 1. oktober 2017 fordelt efter størrelsen på deres arbejdsplads. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Tabel 3.5. Udvalgte jobfunktioner for de beskæftigede masterdimittender pr. 1. oktober Begge årgange, Procentandele for og fakulteter. 4

5 Tabel 3.6. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede masterdimittender pr. 1. oktober Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Tabel 4.1. Den faglige sammenhæng mellem masteruddannelse og job pr. 1. oktober 2017 for de beskæftigede masterdimittender. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Tabel 4.2. Betydningen af en gennemført masteruddannelse for masterdimittendernes efterfølgende arbejdsliv. Begge årgange, Procentandele for og fakulteter. Tabel 4.3. Graden hvormed masteruddannelsen har gjort masterdimittenderne bedre rustet til at møde konkrete udfordringer i arbejdslivet. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. 5

6 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 for masterdimittender. Undersøgelsen omfatter to årgange af masterdimittender fra Universitet (): dimittendårgangene 2015/16 og 2016/17, dvs. alle de, der har afsluttet en masteruddannelse fra mellem 1. april 2015 og 31. marts Der afrapporteres samlet for de to årgange. I rapporten redegøres der for den overordnede beskæftigelsessituation for masterdimittenderne. Der gives en nærmere karakteristik af beskæftigelsen, dels umiddelbart før masterdimittenderne påbegyndte deres masteruddannelse på, og dels pr. 1. oktober Afslutningsvis ses der på sammenhængen mellem masteruddannelse og beskæftigelse. Der rapporteres på - og fakultetsniveau. Undersøgelsens datamateriale er desuden gjort tilgængeligt for de enkelte fakulteter med henblik på egne analyser. Beskæftigelsesundersøgelsens datamateriale er indsamlet dels ved at udsende s og e-boksmeddelelser til masterdimittenderne med link til undersøgelsens spørgeskema, og dels ved strukturerede telefoninterviews med masterdimittenderne i de tilfælde hvor det ikke var muligt at indhente en besvarelse ved udsendelse af s eller e-boks-meddelelse. har i 2017 også gennemført en beskæftigelsesundersøgelse for færdiguddannede ph.d.er fra. Hovedresultaterne fra denne undersøgelse offentliggøres i en separat rapport. 6

7 1. Identificering og svarprocent Antallet af dimittender fra masteruddannelser på i de to årgange, 2015/16 og 2016/17, der er omfattet af undersøgelsen, er præsenteret i tabel 1.1. Tabel 1.1. Masterdimittender fra fordelt på fakulteter, Antal personer. Fakulteter Antal Science and Technology 18 Total 708 Kilde: Centrale udtræk fra s studieadministration. En enkelt af de udvalgte dimittender havde hverken kendt adresse, kendt telefonnummer eller en aktiv e-boks. På grund af den manglende identifikation af denne dimittend er vedkommende bortfaldet fra analysen. Dette fremgår i tabel 1.2. Tabel 1.2. Bortfald på grund af manglende identifikation. Begge årgange, Antal personer og procent. Antal Procent Identificeret ,9 Ikke identificeret* 1 0,1 Total *) Ikke identificeret dækker over de dimittender, der hverken har kendt adresse, kendt telefonnummer eller en aktiv e-boks. Tabel 1.3 viser svarprocenterne blandt de identificerede masterdimittender for de to årgange på fakultetsniveau. Tabel 1.3. Svarprocenter for fakulteter. Begge årgange, Fakulteter Procent 59,6 58,2 64,6 Science and Technology 72,2 Total 60,6 Svarprocenten er varierende imellem fakulteter og dimittendårgange. For at korrigere for dette, i de samlede resultater for, er resultaterne i de resterende tabeller i rapporten vægtet herfor. 1 1 Det skal bemærkes, at der kun var 18 mulige respondenter fra Technology. 13 har deltaget i undersøgelsen, hvorfor fortolkningen af procentandelene har større usikkerhed. 7

8 2. Beskæftigelsessituationen før påbegyndelse af masteruddannelse Tabel 2.1 viser jobsituationen for dimittender fra masteruddannelser på umiddelbart før påbegyndelsen af deres masteruddannelse. Tabel 2.1. Jobsituationen for dimittender fra s masteruddannelser umiddelbart før de påbegyndte deres masteruddannelse. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Technology I beskæftigelse 97, , ,3 På orlov med ubetinget ret til tilbagevenden 1,1 1,2 1,1 0 6,7 Uden beskæftigelse/ Arbejdssøgende 1 0,8 2,8 0 0 Antal svar (429) (254) (78) (84) (13) Det fremgår af tabel 2.1, at næsten alle masterdimittenderne var i beskæftigelse, umiddelbart før de påbegyndte deres masteruddannelse på. Nedenfor uddybes masterdimittendernes beskæftigelsessituation umiddelbart før påbegyndelsen af deres masteruddannelse. Der præsenteres oversigter over de beskæftigede masterdimittenders fordeling på sektorer, brancher, arbejdspladsstørrelser og indkomstniveauer. Afslutningsvis ses der i dette afsnit på begrundelser for at tage en masteruddannelse. Tabel 2.2 viser, hvilke sektorer masterdimittenderne fra var ansat i umiddelbart før påbegyndelsen af deres masteruddannelse. Tabel 2.2. Masterdimittender i beskæftigelse umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse fordelt på sektorer. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Technology Private erhvervsliv 20,2 17,5 48,6 1 21,7 Staten 24,4 26,0 39,4 1,3 46,7 Region 29,1 18,4 2,3 94,1 0 Kommune 19,3 29 7,1 2,3 0 Interesseorganisation eller forening 3,9 4,7 1,1 1,3 23,3 Selvstændig erhvervsdrivende 3,1 4,4 1,5 0 8,3 Antal svar (423) (251) (75) (84) (13) 8

9 Det fremgår af tabel 2.2, at en stor del af masterdimittenderne umiddelbart før påbegyndelsen af deres masteruddannelse var ansat i den offentlige sektor, dvs. i staten, region eller i en kommune. En femtedel af masterdimittenderne var ansat i det private erhvervsliv. Det er ligeledes blevet undersøgt, hvilke brancher masterdimittenderne var beskæftiget indenfor umiddelbart før påbegyndelsen af deres masteruddannelse. Tallene gælder for alle masterdimittender, uanset hvilken sektor de var ansat i. Tabel 2.3. Masterdimittender i beskæftigelse umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse fordelt på brancher. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Technology Sundhedssektoren og medicinalindustrien 37,7 29,0 7, ,7 Industri 6,6 3,2 24,5 0 8,3 Bygge- og anlægsvirksomhed 0,2 0, It og telekommunikation 2,9 3,1 5,2 0 0 Handel 0,2 0, Finans og forsikring 1,3 0,4 5,9 0 0 Advokatvirksomhed 0,5 0, Offentlig administration 10,6 5,1 34,9 0 40,0 Kultur og turisme 0,9 1,2 1,1 0 0 Medier og kommunikation 1,0 1,2 1,5 0 0 Konsulent- og rådgivningsvirksomhed 6,3 7,9 7,5 0 6,7 Transport- og servicevirksomhed 0,5 0, Universiteter, sektorforsknings- og andre offentlige forskningsinstitutioner 3,1 4,4 2,6 0 0 Ikke-offentlig forskningsvirksomhed 0,3 0 1,5 0 0 Undervisningsinstitutioner (seminarier, gymnasiale uddannelser, grundskoler og lign.) 24,5 39,2 3,7 0 0 Andet 3,4 2,8 4,1 0 38,3 Antal svar (425) (252) (76) (84) (13) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til

10 Tabel 2.4 viser hvilken størrelse arbejdsplads, masterdimittenderne var beskæftiget på umiddelbart før påbegyndelsen af deres masteruddannelse. Tabel 2.4. Masterdimittender i beskæftigelse umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse fordelt efter størrelsen på deres arbejdsplads. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Technology Lille virksomhed/organisation (mindre end 50 ansatte) 16,1 20,6 13,3 3,3 23,3 Mellemstor virksomhed/organisation ( ansatte) 18,2 22,2 17,2 5,6 23,3 Stor virksomhed/organisation (mere end 250 ansatte) 65,6 57,1 69,5 91,1 53,3 Antal svar (425) (252) (76) (84) (13) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100. Det fremgår af tabel 2.4, at to tredjedele af masterdimittenderne forud for påbegyndelsen af deres masteruddannelse var beskæftiget i en stor virksomhed eller organisation. Det skal her bemærkes, at respondenterne er blevet bedt om at angive størrelsen af hele virksomheden/ organisationen og ikke blot den afdeling, hvori de selv sad. Tabel 2.5 viser, i hvilket omfang udvalgte jobfunktioner indgik i masterdimittendernes job forud for påbegyndelsen af deres masteruddannelse. Tabel 2.5. Udvalgte jobfunktioner for de beskæftigede masterdimittender umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse. Begge årgange, Procentandele for og fakulteter. Technology Undervisning 37,6 50,0 9,9 27,1 25 Ledelse 27,4 25,7 50,5 12,3 8,3 Varetagelse af andre jobfunktioner, men ansat uden ledelsesansvar 59,7 55,2 50,1 79,5 91,7 Antal svar = 100 pct. (425) (252) (76) (84) (13) Det varierer meget mellem fakulteterne, hvor stor en andel, der underviste forud for påbegyndelsen af deres masteruddannelse. Mest udbredt er det for masterdimittender fra. Det varierer også meget mellem fakulteterne i forhold til, hvor stor en andel, der havde ledelsesansvar. Dette er mest udbredt for masterdimittender fra. 10

11 Tabel 2.6 viser, indenfor hvilke intervaller masterdimittenderne har angivet, at deres indkomst lå forud for påbegyndelsen af deres masteruddannelse. Tabel 2.6. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede masterdimittender umiddelbart før påbegyndelse af deres masteruddannelse. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Technology Under kr. 18,4 18,7 6,6 31, kr. 27,5 27,4 18,0 40,1 8, kr. 20,3 20,2 19,0 18,4 46, kr. 15,8 19,1 14,0 6,2 23, kr. 5,8 6,7 7,7 0 13, kr. 4,7 3,6 13, kr. 2,2 1,2 8, kr. 0,2 0, kr. 1,7 1,2 4,0 0 8,3 Over kr. 0,5 0 2,9 0 0 Ved ikke/ Ønsker ikke at svare 2,8 1,6 6,3 3,9 0 Antal svar (425) (252) (76) (84) (13) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. I undersøgelsen blev der også spurgt til, hvorfor masterdimittenderne valgte at tage en masteruddannelse, og hvorfor de valgte en masteruddannelse ved Universitet. Tabel 2.7 og 2.8 afspejler dette. Tabel 2.7. Masterdimittendernes begrundelser for at tage en masteruddannelse. Begge årgange, Procentandele for og fakulteter. Technology For at opnå specialisering indenfor eget faglige felt 54,3 54,7 38,2 64,4 93,3 For at opnå (flere) kompetencer indenfor ledelse 25,4 25,2 48,0 6,2 0 For at skifte fagligt område 6,2 6,7 9,6 1 6,7 For at opnå nye specialistfunktioner 29,9 27,1 15,7 52,6 38,3 For at få bedre karrieremuligheder 55,8 53,9 60, ,7 Antal svar = 100 pct. (429) (254) (78) (84) (13) 11

12 Af tabel 2.7 fremgår, at de hyppigste begrundelser for at tage en masteruddannelse er for at få bedre karrieremuligheder samt for at opnå specialisering indenfor eget faglige felt. Blandt masterdimittenderne fra er det også en hyppig begrundelse for at tage en masteruddannelse at opnå (flere) kompetencer indenfor ledelse. Tabel 2.8. Masterdimittendernes begrundelser for at vælge en masteruddannelse ved Universitet. Begge årgange, Procentandele for og fakulteter. Fordi Universitet er kendt for sit høje faglige niveau 34,1 30,7 52,0 31,4 0 Science & Technology Af praktiske årsager, hensyn til geografi/beliggenhed 41,2 42,9 49,4 31,2 13,3 Konkurrencedygtig pris 5,8 5,5 12,2 1,0 0 Antal svar = 100 pct. (429) (254) (78) (84) (13) Tabel 2.8 viser, at den hyppigste begrundelse for at vælge en masteruddannelse ved Universitet er praktiske årsager, hensyn til geografi/beliggenhed. 12

13 3. Beskæftigelsessituationen pr. 1. oktober 2017 Tabel 3.1 viser jobsituationen pr. 1. oktober 2017 for masterdimittenderne fra de to undersøgte dimittendårgange, 2015/16 og 2016/17. Tabel 3.1. Jobsituationen pr. 1. oktober 2017 for dimittender fra s masteruddannelser. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Technology I beskæftigelse 96,5 96,8 96,8 94,9 100 På orlov med ubetinget ret til tilbagevenden 1,1 0,8 2,2 1,3 0 Under uddannelse, herunder ph.d. 0,9 0,4 0 3,9 0 Uden beskæftigelse/ Arbejdssøgende 0,9 1,2 1,1 0 0 Uden for arbejdsmarkedet 0,5 0, Antal svar (429) (254) (78) (84) (13) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Det fremgår af tabel 3.1, at langt hovedparten af masterdimittenderne var i beskæftigelse pr. 1. oktober Nedenfor uddybes masterdimittendernes beskæftigelsessituation pr. 1. oktober Som i afsnittet ovenfor præsenteres der oversigter over de beskæftigede masterdimittenders fordeling på sektorer, brancher, arbejdspladsstørrelser og indkomstniveauer. Tabel 3.2 viser, hvilke sektorer masterdimittenderne fra var ansat i pr. 1. oktober Tabel 3.2. Masterdimittender i beskæftigelse pr. 1. oktober 2017 fordelt på sektorer. Begge årgange. Procentvis fordeling for og fakulteter. Technology Private erhvervsliv 27,3 25,4 55, Staten 22,1 23,9 31,6 2,7 46,7 Region 26,9 16,2 3,6 91,5 0 Kommune 21,3 31,4 8,0 4,8 0 Interesseorganisation eller forening 2,1 2,8 1,1 0 8,3 Andet 0,2 0, Antal svar (419) (248) (77) (81) (13) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. 13

14 Det fremgår af tabel 3.2, at knap to tredjedele af masterdimittenderne var ansat i den offentlige sektor, mens knap en tredjedel var ansat i det private erhvervsliv. Det er ligeledes blevet undersøgt, hvilke brancher masterdimittenderne var beskæftiget indenfor pr. 1. oktober Tallene i tabel 3.3 gælder for alle masterdimittender, uanset hvilken sektor de var ansat i. Tabel 3.3. Masterdimittender i beskæftigelse pr. 1. oktober 2017 fordelt på brancher. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Technology Sundhedssektoren og medicinalindustrien 36,7 27,1 10,1 98,7 23,3 Industri 6,5 2,8 25,1 0 0 Bygge- og anlægsvirksomhed 0,2 0, It og telekommunikation 2,4 3,2 2,5 0 0 Handel 0,7 0 2,5 0 6,7 Finans og forsikring 1,6 0,8 5,7 0 0 Advokatvirksomhed 0,5 0, Offentlig administration 10,1 5,2 31, Kultur og turisme 1,2 1,6 1,1 0 0 Medier og kommunikation 0,5 0, Konsulent- og rådgivningsvirksomhed 8,6 10,8 9,8 0 6,7 Reklame- og markedsføringsvirksomhed 0,2 0, Transport- og servicevirksomhed 0,8 0,8 1,4 0 0 Universiteter, sektorforsknings- og andre offentlige forskningsinstitutioner 3,4 4,8 2,5 0 0 Ikke-offentlig forskningsvirksomhed 0,3 0 1,4 0 0 Undervisningsinstitutioner (seminarier, gymnasiale uddannelser, grundskoler og lign.) 23,8 38,0 4 1,3 0 Andet 2,6 2,4 2,9 0 23,3 Antal svar (419) (248) (77) (81) (13) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. 14

15 Tabel 3.4 viser hvilken størrelse arbejdsplads, masterdimittenderne var beskæftiget på pr. 1. oktober Tabel 3.4. Masterdimittender i beskæftigelse pr. 1. oktober 2017 fordelt efter størrelsen på deres arbejdsplads. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Science & Technology Lille virksomhed/organisation (mindre end 50 ansatte) 16,3 21,8 13 1,0 21,7 Mellemstor virksomhed/organisation ( ansatte) 21,7 25,8 21,2 10,3 8,3 Stor virksomhed/organisation (mere end 250 ansatte) 62 52,4 65,8 88,6 70,0 Antal svar (419) (248) (77) (81) (13) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Det fremgår af tabel 3.4, at knap to tredjedele af masterdimittenderne var beskæftiget i en stor virksomhed eller organisation med mere end 250 ansatte pr. 1. oktober Tabel 3.5 viser, i hvilket omfang udvalgte jobfunktioner indgik i masterdimittendernes job pr. 1. oktober Tabel 3.5. Udvalgte jobfunktioner for de beskæftigede masterdimittender pr. 1. oktober Begge årgange, Procentandele for og fakulteter. Technology Undervisning 40 51,2 12,3 33,2 31,7 Ledelse 32,8 30,6 57,9 16,3 15,0 Varetagelse af andre jobfunktioner, men ansat uden ledelsesansvar 55,3 50,4 45,0 77,4 91,7 Antal svar = 100 pct. (419) (248) (77) (81) (13) Undervisning indgik som en del af jobbet pr. 1. oktober 2017 for omkring halvdelen af masterdimittenderne fra, men dette kun var tilfældet for en tredjedel af masterdimittenderne fra og Technology, og hver tiende masterdimittend fra. Over halvdelen af masterdimittenderne fra havde ledelsesansvar i jobbet pr. 1. oktober 2017, mens dette var tilfældet for under en tredjedel af masterdimittenderne fra. 15

16 Tabel 3.6 viser, indenfor hvilke intervaller masterdimittenderne har angivet, at deres indkomst lå pr. 1. oktober Tabel 3.6. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede masterdimittender pr. 1. oktober Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Technology Under kr. 6,1 5,3 2,5 13, kr. 19,4 20,2 7,6 31,1 6, kr. 28,9 30,2 17,2 36,7 31, kr. 19,4 22,2 13,4 15,9 23, kr. 9,7 10,5 13,6 0 30, kr. 6,3 6,9 11, kr. 2,2 1,6 6, kr. 1,8 1,2 5, kr. 2,0 0 9,3 0 8,3 Over kr. 0,8 0 4,3 0 0 Ved ikke/ Ønsker ikke at svare 3,4 2,0 9,0 2,7 0 Antal svar (419) (248) (77) (81) (13) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. 16

17 4. Sammenhæng mellem masteruddannelse og beskæftigelse I dette afsnit ses der på, hvordan masterdimittenderne har oplevet sammenhængen mellem deres masteruddannelse og deres efterfølgende arbejdsliv. I undersøgelsen blev der spurgt til den faglige sammenhæng mellem masteruddannelse og masterdimittendernes job pr. 1. oktober Tabel 4.1 afspejler dette. Tabel 4.1. Den faglige sammenhæng mellem masteruddannelse og job pr. 1. oktober 2017 for de beskæftigede masterdimittender. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Jobbet ligger inden for masteruddannelsens faglige område Jobbet ligger uden for masteruddannelsens faglige område, men kræver generelle kvalifikationer erhvervet via masteruddannelsen Technology 71,1 68,5 78,8 71,0 75,0 21,0 23,0 16,9 17,9 25,0 Der er ingen naturlig sammenhæng mellem masteruddannelsen og jobbet 7,9 8,5 4,3 11,2 0 Antal svar (419) (248) (77) (81) (13) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Det viser sig, at for hovedparten af masterdimittenderne ligger deres job inden for masteruddannelsens faglige område. Tabel 4.2 afspejler, hvordan den fuldførte masteruddannelse har påvirket masterdimittendernes efterfølgende arbejdsliv. Tabel 4.2. Betydningen af en gennemført masteruddannelse for masterdimittendernes efterfølgende arbejdsliv. Begge årgange, Procentandele for og fakulteter. Technology Fået eller opnået nye ansvarsområder eller større ansvar 51,4 45,4 57,6 64,3 55,0 Fået større formel beslutningskompetence 25,4 20,6 31,3 36,5 15,0 Opnået nye specialistfunktioner 35,2 34,3 21,4 50,9 46,7 Fået nyt job på et nyt felt 22,6 20,9 21,7 29,93 15,0 Skiftet arbejdsplads 27,7 29,5 25,6 25,5 15,0 Fået en bonus 5,7 5,1 10,3 2,3 0 Fået en månedlig lønforhøjelse 37 35,1 37, ,3 Antal svar = 100 pct. (429) (254) (78) (84) (13) 17

18 Tabel 4.2 viser, at halvdelen af masterdimittenderne angiver, at deres masteruddannelse har været medvirkende til, at de har fået eller opnået nye ansvarsområder eller større ansvar. Lidt over en tredjedel af masterdimittenderne angiver, at deres masteruddannelse har været medvirkende til, at de har opnået nye specialistfunktioner, mens knap to ud af fem angiver, at deres masteruddannelse har haft betydning for, at de har fået en månedlig lønforhøjelse. Det er desuden blevet undersøgt i hvilken grad, at masterdimittenderne mener, at deres masteruddannelse har gjort dem bedre rustet til at møde konkrete udfordringer i arbejdslivet. Tabel 4.3. Graden hvormed masteruddannelsen har gjort masterdimittenderne bedre rustet til at møde konkrete udfordringer i arbejdslivet. Begge årgange, Procentvis fordeling for og fakulteter. Technology I høj grad 57,2 55,8 59,5 57,5 70,0 I nogen grad 35,4 35,1 33,8 38,7 30,0 I mindre grad 6,7 8,3 6,7 2,6 0 Slet ikke 0,7 0,8 0 1,3 0 Antal svar (419) (254) (78) (84) (13) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Tabel 4.3 viser, at langt størstedelen af masterdimittenderne mener, at deres masteruddannelse i høj eller nogen grad har gjort dem bedre rustet til at møde konkrete udfordringer i deres arbejdsliv. Masterdimittenderne blev i undersøgelsen spurgt om, i hvilken grad de mener, at deres masteruddannelse har styrket en række specifikke kvalifikationer og kompetencer, og i hvilken grad de har oplevet at skulle gøre brug af disse kvalifikationer og kompetencer i deres arbejde. Denne sammenhæng mellem masteruddannelse og arbejde er illustreret grafisk i følgende kvalitets- og kompetencekort i figur 4.1, der dækker over det samlede. 18

19 I mindre grad <-----Opnået gennem uddannelsen-----> I høj grad Figur 4.1. Kvalitets- og kompetencekort for. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer styrket gennem masteruddannelsen. Begge årgange, Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Teoretisk viden inden for fagområdet Indsigt i og evne til at anvende videnskabelig metode Styre komplekse arbejdssituationer som kræver nye løsninger Evnen til at indgå i nye netværk Evnen til at finde relevante informationer Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Evnen til at tilegne sig ny viden Evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde Formidlings- og præsentationsteknik I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Note: Den lodrette og vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af kompetenceindikatorerne for masterdimittenderne fra. Kvalitets- og kompetencekortet viser, at en stor del af kvalifikationerne og kompetencerne ligger omkring en skrålinje fra nederste venstre til øverste højre hjørne. Det indikerer, at mange af de behov masterdimittenderne oplever i deres arbejde, matches af de færdigheder, som dimittenderne mener er blevet styrket gennem deres masteruddannelse. Der er dog enkelte færdigheder, som ligger udenfor diagonalen. Især oplever mange masterdimittender et mindre behov for indsigt i og evne til at anvende videnskabelig metode, end det niveau, der opnås gennem uddannelsen. Den lodrette og den vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af alle kompetenceindikatorerne for alle s masterdimittender på de to undersøgte årgange. I bilag 1 ses kvalitets- og kompetencekort for fakulteterne,, og Technology. I disse figurer viser den lodrette og vandrette linje i figuren gennemsnitsværdien af fakultetets egne masterdimittender for derved at øge det fakultetsspecifikke informationsindhold i figurerne. 19

20 I mindre grad <-----Opnået gennem uddannelsen-----> I høj grad Bilag 1: Kvalitets- og kompetencekort for fakulteterne Figur B1. Kvalitets- og kompetencekort for. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer styrket gennem masteruddannelsen. Begge årgange, Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Teoretisk viden inden for fagområdet Indsigt i og evne til at anvende videnskabelig metode Evnen til at tilegne sig ny viden Evnen til at finde relevante informationer Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Styre komplekse arbejdssituationer som kræver nye løsninger Evnen til at indgå i nye netværk Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger Evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde Formidlings- og præsentationsteknik I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Note: Den lodrette og vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af kompetenceindikatorerne for masterdimittenderne fra. Centreringen er ikke den samme i figurerne 4.1, B1, B2, B3 og B4. 20

21 I mindre grad <-----Opnået gennem uddannelsen-----> I høj grad Figur B2. Kvalitets- og kompetencekort for. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer styrket gennem masteruddannelsen. Begge årgange, Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Indsigt i og evne til at anvende Styre komplekse arbejdssituationer som kræver nye løsninger Teoretisk viden inden for fagområdet Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Evnen til at tilegne sig ny viden Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger Evnen til at indgå i nye netværk Evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde Evnen til at finde relevante informationer I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Note: Den lodrette og vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af kompetenceindikatorerne for masterdimittenderne fra. Centreringen er ikke den samme i figurerne 4.1, B1, B2, B3 og B4. 21

22 I mindre grad <-----Opnået gennem uddannelsen-----> I høj grad Figur B3. Kvalitets- og kompetencekort for. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer styrket gennem masteruddannelsen. Begge årgange, Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Indsigt i og evne til at anvende videnskabelig metode Evnen til at tilegne sig ny viden Teoretisk viden inden for fagområdet Evnen til at finde relevante informationer Styre komplekse arbejdssituationer som kræver nye løsnin Formidlings- og præsentationsteknik Evnen til at indgå i nye netværk Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Note: Den lodrette og vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af kompetenceindikatorerne for masterdimittenderne fra. Centreringen er ikke den samme i figurerne 4.1, B1, B2, B3 og B4. 22

23 I mindre grad <-----Opnået gennem uddannelsen-----> I høj grad Figur B4. Kvalitets- og kompetencekort for Technology. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer styrket gennem masteruddannelsen. Begge årgange, Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Indsigt i og evne til at anvende videnskabelig metode Formidlings- og præsentationsteknik Evnen til at tilegne sig ny viden Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Evnen til at finde relevante informationer Evnen til at indgå i nye netværk Styre komplekse arbejdssituationer som kræver nye løsninger Evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Note: Den lodrette og vandrette linje i figuren viser gennemsnitsværdien af kompetenceindikatorerne for masterdimittenderne fra Technology. Centreringen er ikke den samme i figurerne 4.1, B1, B2, B3 og B4. 23

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for masterdimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Rapport for masterdimittender Januar 2013 AU Beskæftigelsesundersøgelsen 2012 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab, School of Business

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Rapport for kandidatdimittender Februar 2017 For 2016 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Rapport for ph.d.-dimittender Februar 2017 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2016 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for kandidater Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2017 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Rapport for kandidatdimittender Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. AU

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Indledning (ved telefoninterview) Goddag, det er xx fra Aarhus Universitet Jeg ringer til dig, fordi vi er i gang med at lave en

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2014 For 2013 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater for hele Aarhus Universitet.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering

Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet for studieudvalget

Læs mere

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for bachelorer.

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for bachelorer. Kære bachelor fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for bachelorer. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for bachelorer, der

Læs mere

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater.

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Kære kandidat fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for kandidater, der

Læs mere

Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen

Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen 1. Anden uddannelse efter BA hvis JA Afslut 2. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 3. Seneste beskæftigelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 2007

AARHUS UNIVERSITET BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 2007 AARHUS UNIVERSITET BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 2007 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4 Formål... 4 Datagrundlag: Indsamling, metode og repræsentativitet... 4 De vigtigste resultater... 6 2. Beskæftigelsessituationen...7

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009

Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009 Konklusioner I alt 673 breve er udsendt og besvarelsesprocenten er 64 %, hvilket er noget lavere end i 2008, men stadig den højeste på Universitetet. Svarprocenten blandt bachelorstuderende har været så

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2012

Beskæftigelsesrapport 2012 Beskæftigelsesrapport 2012 Konklusioner Forsat høj besvarelsesprocent, 70 % for kandidater og 77 % for ph.d.er Ph.d.-undersøgelsen: Fortsat høj beskæftigelse for ph.d.er 80 % har job enten før de bliver

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2011

Beskæftigelsesrapport 2011 Beskæftigelsesrapport 2011 Konklusioner Forsat høj besvarelsesprocent, 74 % for kandidater og 78 % for ph.d.er Ph.d.-undersøgelsen: Fortsat høj beskæftigelse for ph.d.er alle er i job efter 5 år. 75 %

Læs mere

Dimittendundersøgelsen (2015)

Dimittendundersøgelsen (2015) Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for ph.d.er.

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for ph.d.er. Kære ph.d.er fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for ph.d.er. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for ph.d.er, der er dimitteret

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

Kære diplomingeniør fra Aarhus Universitet (herunder tidligere Ingeniørhøjskolen i Århus

Kære diplomingeniør fra Aarhus Universitet (herunder tidligere Ingeniørhøjskolen i Århus Kære diplomingeniør fra Aarhus Universitet (herunder tidligere Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA)), Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for diplomingeniører. Undersøgelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2017

Dimittendundersøgelse 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Dimittendundersøgelse 2017 Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Jasmin Maria Christiansen

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at

Læs mere

Professionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement. Dimittendundersøgelse 2016

Professionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement. Dimittendundersøgelse 2016 Professionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

PhD-undersøgelsen (hvis forladt AU som PhD)

PhD-undersøgelsen (hvis forladt AU som PhD) PhD-undersøgelsen (hvis forladt AU som PhD) 1. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 2. Seneste beskæftigelse (kompetencebehov i seneste job) 3.

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016

Professionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016 Professionshøjskolen Metropol Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. marts 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

Socialrådgiveruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Socialrådgiveruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

AARH BESKÆFTIGELSE OG VIDENSKABELIG IMPACT HOS PH.D.ER VED AARHUS UNIVERSITET

AARH BESKÆFTIGELSE OG VIDENSKABELIG IMPACT HOS PH.D.ER VED AARHUS UNIVERSITET US AARH BESKÆFTIGELSE OG VIDENSKABELIG IMPACT HOS PH.D.ER VED AARHUS UNIVERSITET En undersøgelse af ph.d.er ved Aarhus Universitet; deres beskæftigelse, værdi på arbejdspladsen og deres videnskabelige

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Friluftsvejleder

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Friluftsvejleder AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Friluftsvejleder Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Datagrundlag... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender?... 4 Læsevejledning... 5 Akademiuddannelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2012 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik

Dimittendundersøgelse 2012 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra

Læs mere

Global Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016

Global Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016 Global Nutrition and Health Dimittendundersøgelse 2016 August 2017 Kolofon Dato 23. august 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovebeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovebeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Moderne Indien og Sydasienstudier Bachelor, Professionsbachelor, Kandidat

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Moderne Indien og Sydasienstudier Bachelor, Professionsbachelor, Kandidat AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Moderne Indien og Sydasienstudier Bachelor, Professionsbachelor, Kandidat Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Datagrundlag... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I GEOGRAFI AALBORG UNIVERSITET AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen

Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen 1. Anden uddannelse efter BA hvis JA Afslut 2. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 3. Seneste beskæftigelse

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆTSTEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni Studenter Fokus August 2015

Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni Studenter Fokus August 2015 Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni 2014 Studenter Fokus August 2015 Beskæftigelsesundersøgelsen 2015 Metode... 3 Svarprocent... 4 Undersøgelsernes

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Fysioterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

Dimittendundersøgelse Idræt & Sundhed 2016

Dimittendundersøgelse Idræt & Sundhed 2016 Dimittendundersøgelse Idræt & Sundhed 2016 Uddannelse & Kvalitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dimittendundersøgelsen er gennemfør i december-januar og omhandler i alt 129 respondenter, der alle

Læs mere

Private køber mere rådgivning end det offentlige

Private køber mere rådgivning end det offentlige Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Private køber mere rådgivning end det offentlige I 2014

Læs mere

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014, 2015 OG 2016

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014, 2015 OG 2016 DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014, 2015 OG 2016 Rapport for DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Masteruddannelser AALBORG UNIVERSITET UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet

Læs mere

Bioanalytiker- uddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Bioanalytiker- uddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Bioanalytiker- uddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2016 Kolofon Dato 13. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

Læreruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Læreruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Læreruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der

Læs mere