Omkostningsvurdering. sociale indsatser. Vejledning til omkostningsvurdering samt til Socialstyrelsens omkostningsmodel
|
|
- Thor Ulrik Bonde
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Omkostningsvurdering af sociale indsatser Vejledning til omkostningsvurdering samt til Socialstyrelsens omkostningsmodel september 2019
2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk Udgivet september 2019 Download eller se rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. ISBN: kontakt isbn@socialstyrelsen.dk digital isbn: kontakt isbn@socialstyrelsen.dk Side 1 af 22
3 Indhold 1 Indledning Hvad er en omkostningsvurdering? Beregningsprincipper Generelle principper Særligt om restværdi af investeringer Særligt om omkostninger til medarbejdere Omkostningskategorier Forberedelse Uddannelse Drift af indsats Investering i materiel Indhentning af oplysninger Brug af Socialstyrelsens omkostningsmodel Navigation i Socialstyrelsens omkostningsmodel Når du vil starte en omkostningsvurdering Trin i Socialstyrelsens omkostningsmodel Trin 1: Indsats Trin 2: Teams Trin 3: Ressourceforbrug Trin 4: Tilskud mv Trin 5: Sparede udgifter Trin 6: Resultater Overførsel af resultater til Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) Bilag A: Spørgsmål til indsamling af oplysninger Side 1 af 22
4 1 Indledning Socialstyrelsen bidrager med viden om sociale indsatser, der kan understøtte kommunerne og andre aktører i deres arbejde på det sociale område. Det muliggør, at socialpolitikken og den sociale indsats kan baseres på solid viden om, hvad der virker, hvordan det virker og hvad det koster. Viden om økonomi indebærer to elementer: 1) Et estimat for omkostningerne til opstart og drift af indsatsen og 2) et estimat for de økonomiske konsekvenser, der følger af indsatsens effekt på borgerne. I denne vejledning behandles udelukkende elementet vedrørende omkostninger forbundet med indsatsen. For viden om analyser af de samlede økonomiske konsekvenser af sociale indsatser henvises til Socialstyrelsens retningslinjer for økonomiske analyser 1. Denne vejledning beskriver principperne bag en omkostningsvurdering, som fastlægger de samlede omkostninger ved at opstarte og drifte en indsats. De samlede omkostninger forbundet med sociale indsatser kan ofte være komplekse og svære at fastsætte. Eksempelvis kan ressourceforbruget for en indsats være opgjort i forskellige enheder og fordelt på baggrund af forskellige aktiviteter, hvilket kan gøre det svært at opgøre indsatsens samlede omkostninger. Socialstyrelsens omkostningsmodel kan i den forbindelse være en hjælp til at fastsætte omkostningerne forbundet med en social indsats ud fra oplysninger om ressourceforbrug og priser. Resultatet af omkostningsvurderingen kan efterfølgende overføres til Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) med henblik på at beregne de budgetøkonomiske konsekvenser af en social indsats. Den seneste version af omkostningsmodellen og SØM er tilgængelig via Socialstyrelsens hjemmeside. Denne vejledning beskriver de principper, Socialstyrelsen lægger til grund for en omkostningsvurdering, og er en gennemgang af Socialstyrelsens omkostningsmodel. Vejledningen er henvendt til konsulenter, kommuner og andre, der ønsker at lave en omkostningsvurdering og/eller bruger Socialstyrelsens omkostningsmodel. 1 Side 2 af 22
5 2 Hvad er en omkostningsvurdering? Begrebet omkostningsvurdering anvendes som betegnelse for en vurdering af, hvad en given social indsats eller metode koster at opstarte og drifte. En omkostningsvurdering kan kun laves, hvis hovedparten af omkostningerne forbundet med indsatsen, eller metoden kan kvantificeres og værdisættes. I en omkostningsvurdering opgøres omkostningerne som udgangspunkt som budgetøkonomiske omkostninger. Dette omfatter de faktiske udgifter til opstart og drift af indsatsen. Det omfatter ikke de budgetøkonomiske eller velfærdsøkonomiske konsekvenser, som følger af, at indsatsen har en effekt på borgeren. Omkostningerne kan fordeles på forskellige aktører, hvis udgifterne til indsatsen afholdes af flere aktører. Eksempelvis kan omkostningerne fordeles på kommune og stat eller på forskellige forvaltninger i en kommune. En omkostningsvurdering beregner som udgangspunkt bruttoomkostningerne ved indsatsen. Du bør dog altid tage højde for de omkostninger, der direkte bortfalder, når den nye indsats helt eller delvist erstatter det, borgeren ellers ville have fået. Det, borgeren ellers ville have fået, betegnes basisalternativet. Det kan være ingen indsats eller en eksisterende indsats. Ved at tage højde for de omkostninger, der bortfalder, opnås meromkostningerne forbundet med indsatsen. Du kan angive omkostningerne ved basisalternativet i modellen under sparede udgifter jf. afsnit Det er vigtigt, at konsekvenser, der indirekte opstår som følge af indsatsens effekt på borgeren, ikke medregnes i omkostningsvurderingen. Indirekte konsekvenser kan beskrives ved følgende eksempel: Hvis indsatsens direkte effekt på borgerne er, at de samlet set har mindre brug for kontanthjælp, kan den indirekte konsekvens være, at kommunen har mindre behov for at have sagsbehandlere til at varetage kontanthjælpssager. De sparede lønomkostninger, som det vil medføre, er en indirekte konsekvens ved indsatsen. Hvis du udover omkostningsvurderingen også ønsker en beregning af de budgetøkonomiske konsekvenser af indsatsen, kan SØM anvendes. For at kunne vurdere omkostningerne ved en indsats skal du definere et scenarie, der regnes på. Scenariet omfatter den størrelsesorden, indsatsen indføres i, og hvor mange år indsatsen antages at blive driftet. Hvis der er mange faste omkostninger eller investeringer med en længere tidshorisont som fx bygninger, vil resultatet bl.a. være følsomt overfor den valgte tidshorisont eller antallet af deltagere. Du bør i sådanne tilfælde vurdere omkostningerne for flere alternative scenarier i en følsomhedsanalyse. En omkostningsvurdering indeholder to elementer: En kvantitativ beregning og en kvalitativ beskrivelse. Den kvantitative beregning er en beregning af den del af indsatsens eller metodens omkostninger, som kan kvantificeres og værdisættes. Denne del kan fastsættes ved hjælp af Socialstyrelsens omkostningsmodel. Den kvalitative beskrivelse er en supplerende beskrivelse af de dele af indsatsens eller metodens omkostninger, som enten ikke kan kvantificeres, ikke Side 3 af 22
6 kan værdisættes eller hverken kan kvantificeres eller værdisættes. En samlet omkostningsvurdering omfatter altid begge dele. Resultatet af en omkostningsvurdering vil normalt omfatte: - Nettonutidsværdien (NNV) af omkostningerne over tidshorisonten fordelt på aktører o Pr. deltagerforløb o Samlet - De samlede omkostninger fordelt over tidshorisonten og fordelt på aktører - Kvalitativ vurdering af omkostningselementer, der ikke indgår i det kvantitative estimat - Eventuelle følsomhedsanalyser for den kvantitative beregning 3 Beregningsprincipper I dette afsnit præsenteres de beregningsprincipper, Socialstyrelsen lægger til grund for opgørelsen af omkostninger forbundet med sociale indsatser. 3.1 Generelle principper Omkostninger skal beregnes i faste priser med tydelig angivelse af prisår. Prisåret vælges i det konkrete tilfælde, men det anbefales, at det aktuelle prisår anvendes. Det bør klart fremgå, hvilke antagelser der ligger til grund for prisfremskrivningerne. Det anbefales, at du anvender forbrugerprisindekset eller løn- og prisindekset for kommunal service. Til sammenvejning af omkostninger, der falder på forskellige tidspunkter, beregnes nettonutidsværdien. Du kan anvende Finansministeriets anbefaling om en diskonteringsrate på 4 pct. 2 Når du vurderer omkostningerne ud fra specifikationen af de enkelte ressourcer, kan der være en tendens til at undervurdere de faktiske omkostninger fordi mindre dele af indsatsen kan overses, og de kan tilsammen resultere i betydelige omkostninger. Socialstyrelsen anbefaler derfor, at du for hvert omkostningselement overvejer, om der er dele af ressourceforbruget, der ikke fanges i opgørelsen. I disse tilfælde skal du tilføje en overhead på den beregnede omkostning. Det vil være relevant for fx medarbejderudgifter, jf. afsnit 3.3. Ved implementering af en ny indsats kan der i nogle tilfælde ydes økonomisk støtte i form af et tilskud. Alle tilskud bør kortlægges og fordeles mellem relevante aktører. Dette omfatter også tilfælde, hvor det er muligt for kommunen at få refusion for driftsudgifter forbundet med de enkelte borgere. 3.2 Særligt om restværdi af investeringer Du skal tage stilling til, om du vil medregne restværdi af investeringer, der ikke er afskrevet ved tidshorisontens udløb. Ønsker du det, skal du vurdere, om investeringen kan bruges til andre formål efter indsatsens tidshorisont. På baggrund af denne vurdering skal du beslutte, hvorvidt du vil medregne restværdien af investeringen som en omkostning ved indsatsen. Fx kan indsatsen kræve, at der implementeres et it-system, og systemet skal bruges til at understøtte kommunens andre opgaver, efter indsatsen ikke driftes mere. Her kan man vurdere, at restværdien ikke skal medregnes som en omkostning ved indsatsen i det tilfælde, hvor 2 Finansministeriet (2017): Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Side 4 af 22
7 systemet kan bruges fuldt ud til kommunens andre opgaver. Hvis systemet kun i lille grad kan bruges til kommunens andre opgaver, kan man vurdere, at restværdien skal medregnes som en omkostning ved indsatsen. I boksen nedenfor fremgår et eksempel på beregningen af restværdi. Eksempel på beregning af restværdi: I forbindelse med implementeringen af en indsats skal der investeres i et itsystem. It-systemets kostpris beløber sig til kr og levetid for it-systemet forventes at være 10 år. Indsatsen tidshorisont forventes at være 6 år. ITsystemet kan anvendes til andet formål, efter indsatsen afsluttes. Hvis vi for at simplificere eksemplet antager en diskonteringsrate på 0 pct., vil indsatsens årlige omkostninger forbundet med investeringen være kr.: 1 år kr. = kr. 10 år Indsatsens samlede omkostninger forbundet med it-systemet vil være kr.: 6 år kr. = kr. It-systemets restværdi når indsatsen afsluttes vil være kr.: 10 år 6 år kr. = kr. 10 år 3.3 Særligt om omkostninger til medarbejdere Medarbejdernes tidsforbrug udgør typisk den væsentligste ressource i forbindelse med sociale indsatser. Det er derfor helt centralt med et retvisende estimat for disse omkostninger. Værdisætningen kan tage udgangspunkt i medarbejderens løn. Hvis du ikke har specifikke oplysninger om de konkrete medarbejderes lønninger, kan du anvende enhedspriserne i omkostningsmodellen, der har gennemsnitlige lønninger for stat, region og kommuner fordelt på overenskomstområder. Hvis du vil omregne årslønninger for fuldtidsansatte til timelønninger skal du være opmærksom på at anvende den effektive timenorm, som Finansministeriet har beregnet til timer 3. Omkostningsmodellen omregner årslønninger til timeløn baseret på denne timenorm. Arbejdskraft har omkostninger ud over lønnen. Disse omfatter bl.a. udgifter til ansættelse, medarbejderadministration, kontorplads, IT mv. Omkostninger forbundet med medarbejderressourcer, som ikke omfatter lønninger, kan inkluderes i beregningen ved at lægge et overhead på lønomkostningen. Størrelsen på overhead må vurderes i det konkrete tilfælde. I forbindelse med Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) 4 anvendes et overhead på 20 pct. 5 Du kan vælge at bruge denne sats, såfremt du ikke har bedre bud. 3 Finansministeriet (2006): Vejledning i beregning af timenorm i DUT-sager. 4 Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) går ud på, at staten kompenserer kommuner og regioner for udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning. Det sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne eller regionerne bliver pålagt eller frataget opgaver. 5 KORA (2015): Anbefalinger til samfundsøkonomiske evalueringer på Socialområdet baggrundsrapport. Side 5 af 22
8 4 Omkostningskategorier For at skabe et overblik over, hvordan en indsats omkostninger fordeler sig, kan det være en fordel at udarbejde en række kategorier for omkostningerne. Omkostningskategorierne vil være afhængige af den konkrete indsats, samt hvad der ønskes oplysninger om. Nedenfor ses et eksempel på fire omkostningskategorier. 4.1 Forberedelse For nogle indsatser og metoder er der en række aktiviteter, som skal gennemføres, inden indsatsen kan påbegyndes. Dette drejer sig typisk om parathedsanalyser, udarbejdelse af implementeringsplaner, introdage, ændring/etablering af organisatorisk setup mv. For alle forberedende aktiviteter bør det afklares - hvilke medarbejdere, der kræves, og i hvilket omfang (antal timer), - om aktiviteterne og de tilknyttede omkostninger afholdes af eller med tilskud fra en ekstern partner, - om der er omkostninger til diverse materialer. 4.2 Uddannelse For mange metoder og indsatser kræves det, at medarbejderne gennemgår et uddannelsesforløb. Omkostninger i forbindelse hermed omfatter typisk: - Tidsforbrug til uddannelsen - Betaling til underviser - Materialer - Lokaler og forplejning - Udgifter til rejser og ophold - Certificering - Efteruddannelse 4.3 Drift af indsats Omkostninger i forbindelse med selve driften af en indsats omfatter typisk: - Medarbejderomkostninger i forbindelse med: o Visitation o Forberedelse o Udførelse af selve indsatsen o Opfølgning - Udgifter til: o Materialer o Lokaler og forplejning o Rejser og ophold 4.4 Investering i materiel Nogle indsatser og metoder kræver investeringer i bygninger eller særligt udstyr, der ikke kan kategoriseres som en driftsomkostning. Eksempler er teknisk udstyr til videooptagning eller licenser. Side 6 af 22
9 5 Indhentning af oplysninger I forbindelse med udarbejdelse af en omkostningsvurdering er der en lang række oplysninger, der er nødvendige at indhente for at kunne foretage de endelige beregninger. Relevante oplysninger forbundet med indsatsen omfatter bl.a. organisering af indsats, antal driftsår, antal deltagere, ressourceforbrug af de enkelte omkostningselementer, priser forbundet hermed mv. Manglende eller ukorrekte oplysninger om en indsats vil kunne medføre under- eller overestimering af omkostningerne forbundet med indsatsen. Dette kan i værste fald medføre, at omkostningsvurderingen ikke er tilstrækkelig valid til at indgå som et delelement i beslutningsgrundlaget om implementering af den konkrete indsats. Omkostningselementer, som ikke umiddelbart kan kvantificeres, bør derfor beskrives kvalitativt. Kvaliteten af en omkostningsvurdering er derfor direkte afhængig af, at der sker en omfattende og tilstrækkelig indsamling af oplysninger om indsatsen. Socialstyrelsen har udarbejdet en liste med spørgsmål, som kan være relevante at få afklaret, når du vil indhente oplysninger til en omkostningsvurdering. Listen er ikke udtømmende, men kan anvendes til inspiration. Dette kan med fordel være i form af interviews med fagpersoner med kendskab til indsatsen. Listen med spørgsmål fremgår af Bilag A. Side 7 af 22
10 6 Brug af Socialstyrelsens omkostningsmodel Socialstyrelsens omkostningsmodel er udarbejdet som en hjælp til at opgøre omkostningerne ved sociale indsatser, hvor der ikke allerede foreligger gode omkostningsestimater for en konkret indsats. Omkostningerne til en konkret indsats kan dog være opgjort på måder, der gør det svært at anvende Socialstyrelsens omkostningsmodel. Det vil således altid bero på en konkret vurdering, om Socialstyrelsens omkostningsmodel er en egnet hjælp til at fastsætte omkostningerne forbundet med en social indsats. Vurderingen bør foretages med udgangspunkt i Socialstyrelsens retningslinjer for økonomiske analyser 6. Nedenfor fremgår en beskrivelse af elementerne i Socialstyrelsens omkostningsmodel. 6.1 Navigation i Socialstyrelsens omkostningsmodel I toppen af modellen finder du en grøn bjælke, der fungerer som modellens menulinje. Herfra kan du navigere rundt i modellen. Figur viser et udsnit af menulinjen. Figur 6.1.1: Navigationsbjælken De tre menupunkter, der ses ovenfor, anvendes i forbindelse med skift mellem modellens sider: Huset er modellens informationsside. Her kan du læse en kort beskrivelse af modellen, samt hvordan du navigerer i den. Det er også her, at du kan starte en ny omkostningsvurdering eller indlæse en omkostningsvurdering beregnet af Socialstyrelsen. Tandhjulet leder dig til modellens centrale indstillinger. Herunder er det muligt at ændre på aktører, prisår, diskonteringsrate samt året for beregning af nettonutidsværdi. Modellen indeholder som udgangspunkt en række prædefinerede indstillinger, som du kan se og evt. ændre her. Pengestablen er modellens side med enhedspriser for en række offentlige ressourcer, fx lønninger, kørselsgodtgørelse mv. Enhedspriserne er gennemsnitlige og kan anvendes som hjælp til værdisætning af aktiviteter i omkostningsvurderingen. Kender du til de faktuelle priser, bør du anvende dem fremfor modellens enhedspriser. Modellen er opdelt i seks trin. De seks trin fremgår ligeledes af menulinjen i toppen af modellen. Menulinjen med de 6 trin kan ses i figuren nedenfor. Her kan du både se, hvor langt i indtastningen du er, og du kan skifte mellem modellens trin ved at trykke på det trin, du ønsker at gå til. De 6 trin ses i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Figur 6.1.2: Omkostningsmodellens trin 6 Side 8 af 22
11 6.2 Når du vil starte en omkostningsvurdering For at kunne anvende modellen forudsættes det, at du har et indgående kendskab til indsatsen og dennes ressourcer. Det kan eksempelvis være kendskab til lønomkostninger, antal anvendte timer, antal medarbejdere og deltagere, osv. Såfremt du har detaljeret viden om indsatsen og ressourceforbruget forbundet hermed, kan du påbegynde din omkostningsvurdering på 2 måder: 1) Du kan lave din omkostningsvurdering fra bunden udelukkende med egne data og viden 2) Du kan indlæse én af Socialstyrelsens omkostningsvurderinger, hvis der er tale om samme indsats som din egen og tilpasse den til de lokale forhold. På modellens informationsside har du mulighed for at vælge den ene eller den anden måde at bruge omkostningsmodellen på. Uanset hvilken metode du vælger, vil en omkostningsvurdering blive åbnet, og du vil blive ledt til omkostningsvurderingens første trin (se afsnit 0 nedenfor for nærmere beskrivelse heraf). Den omkostningsvurdering, du har åbnet, vil fremgå af oversigten over åbne omkostningsvurderinger på informationssiden. Du kan have op til 9 åbne omkostningsvurderinger af gangen. Du kan slette en åben omkostningsvurdering ved at trykke på X ved den givne omkostningsvurdering i oversigten. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser et skærmbillede fra modellen, hvor en af Socialstyrelsens omkostningsvurderinger er indlæst. Figur 6.2.1: Oversigt over åbne omkostningsvurderinger I afsnittet nedenfor gennemgås de 6 trin, du skal igennem for at udarbejde en omkostningsvurdering. Bemærk, at trinnene vil være uden oplysninger, i det tilfælde hvor du vælger at lave en ny omkostningsvurdering. Trinnene vil være udfyldte, hvis du vælger at indlæse en omkostningsvurdering beregnet af Socialstyrelsen. Side 9 af 22
12 6.3 Trin i Socialstyrelsens omkostningsmodel Trin 1: Indsats For at kunne udarbejde en omkostningsvurdering i Socialstyrelsen omkostningsmodel er der en række centrale oplysninger forbundet med indsatsen, som skal indtastes. Dette gøres i trinnet Indsats. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser trinnet Indsats. Figur 6.3.1: Trin 1: Indsats I feltet Indsatsens navn angives navnet på indsatsen. Derudover kan du i feltet Beskrivelse af indsatsen tilføje en kort beskrivelse af indsatsen. Beskrivelsen vil fremgå af den endelige rapport med omkostningsvurderingens resultater. I feltet Startår for indsatsen angives indsatsens startår. Indsatsens startår er året, indsatsen opstartes, og derfor også det år, hvor de første omkostninger falder. I feltet Indsatsens tidshorisont angives antallet af år, indsatsen løber over. Indsatsen påbegyndes ved startåret for indsatsen og afsluttes i året, hvor den sidste deltager modtager indsatsen. I feltet Forløbsvarighed angives længden af den periode, en deltager modtager indsatsen. Forløbets længde antages i omkostningsmodellen at være ens for alle deltagere. Der kan være op til flere forløb pr. indsats. Forløbsvarigheden kan aldrig overstige indsatsens tidshorisont (antallet af driftår). Det antages endvidere i modellen, at et forløb ikke kan overstige 5 år. Side 10 af 22
13 I feltet Antal deltagere pr. forløb angives antallet af deltagere pr. forløb. I gruppeforløb, som fx gruppeterapi, kan der være flere deltagere pr. forløb. Det er muligt både at angive antallet af deltagere pr. igangsat forløb eller antallet af deltagere pr. gennemført forløb i feltet Antal deltagere pr. forløb. Ønskes resultatet anvendt i SØM, anbefaler vi, at du angiver antal deltagere pr. igangsat forløb Trin 2: Teams En social indsats varetages i nogle tilfælde af et fast antal medarbejdere. I omkostningsmodellen defineres dette faste antal medarbejdere som et team. Det giver også brugeren mulighed for at anvende oplysninger om omkostninger, som er opgjort pr. team, i beregningen. Figur viser trinnet Teams. Figur 6.3.2: Trin 2: Teams Du kan angive en kort beskrivelse af teamets sammensætning i feltet Kort beskrivelse af teams, der vil fremgå i den endelige rapport med omkostningsvurderingens resultater. Du skal angive sammensætningen af medarbejderne i et team i tabellen Medarbejdere i team. Her kan du angive op til 5 typer af medarbejdere. Det er muligt både at angive en beskrivelse af den enkelte medarbejdertype i forhold til indsatsen og medarbejdertypens stillingsbetegnelse. Du kan desuden notere medarbejdertypens års- eller timeløn og få den omregnet til det modsatte. Omregningen sker som nævnt på baggrund af Finansministeriets effektive timenorm Side 11 af 22
14 for offentligt ansatte på timer pr. år 7. Års- eller timelønnen skal manuelt overføres til cellen Pris ekskl. overhead ud for forbruget af den givne medarbejderressource i trin 3 Ressourceforbrug. Arbejdes der ikke i teams, kan du angive antallet af hver medarbejdertype, der indgår i den samlede indsats. Antallet af teams, der igangsættes i de enkelte kalenderår/driftsår, skal du angive i tabellen Antal teams, startende i de enkelte år. Det er kun muligt at påbegynde teams i de kalenderår/driftsår, hvor et forløb kan afsluttes, inden indsatsen ophører. Hvis tidshorisonten for en indsats eksempelvis er sat til fem år, og et forløb har en varighed af tre år, kan der ikke igangsættes forløb i de to sidste år af indsatsens tidshorisont. Det antages i modellen, at alle igangsatte teams fortsætter, til indsatsen ophører. Dette medfører, at hvis et team udskiftes, er det kun det først igangsatte team, du skal angive i tabellen. Arbejdes der ikke i teams, skriver du 1 i Antal teams ud for det første driftår. Du kan få et overblik over antallet af aktive teams i hvert kalenderår/driftsår i rækken Antal aktive teams. Antallet af forløb, som det først opstartede team kan igangsætte i hvert teamår, angives i tabellen Antal forløb startende i de enkelte teamår. Teamår defineres som et teams leveår. Det vil sige, at teamår 1 angiver det første år, et team eksisterer, uafhængigt af hvilket kalenderår/driftsår teamet igangsættes. Det er kun muligt at påbegynde et forløb i de kalenderår/driftsår, hvor et forløb kan afsluttes, inden indsatsen ophører. Det antages i modellen, at alle teams kan igangsætte det samme antal forløb i hvert teamår, uafhængigt af i hvilket kalenderår/driftsår teamet igangsættes. Hvis der ikke anvendes teams i indsatsen, fungerer teamår som kalenderår/driftsår. Du kan få et overblik over antallet af aktive forløb i hvert kalenderår/driftsår i rækken Antal aktive forløb. I boksen nedenfor er et eksempel på, hvordan trinnet Teams kan anvendes. 7 Finansministeriet (2006): Vejledning i beregning af timenorm i DUT-sager. Side 12 af 22
15 Eksempel på angivelse af teams og forløb: En kommune ønsker at implementere en indsats, hvis tidshorisont antages at udgøre 6 år. Indsatsen implementeres af et fast team bestående af 2 socialrådgivere, der varetager gruppeforløb med en varighed på under 1 år. Socialrådgiverne skal gennemgå et uddannelsesforløb det første år, et team igangsættes. I året, hvor socialrådgiverne skal gennemgå uddannelsesforløbet, forventes et team at kunne gennemføre 2 gruppeforløb, da en del af socialrådgivernes tid skal anvendes på uddannelsen og afprøvning af metoden. De efterfølgende år forventes et team at kunne udbyde 3 gruppeforløb årligt. Et team forventes at gennemføre gruppeforløb i 3 år, hvorefter teamet forventes at skulle udskiftes. Kommunen ønsker at igangsætte 1 team ved indsatsens start og efter 3 år at opskalere indsatsen fra ét til 2 teams. I tabellen Antal teams startende i de enkelte år angives 1 i Antal teams ud for 1. kalenderår/driftsår og 1 i Antal teams ud for 4. kalenderår/driftsår. I tabellen Antal forløb startende i de enkelte teamår angives 2 i Antal forløb ud for Teamår 1 og Teamår 4, mens der angives 3 i Antal forløb ud for Teamår 2, Teamår 3, Teamår 5 og Teamår 6. Nedenfor ser du eksempler på skærmbilleder fra modellen, der følger ovenstående eksempel. Side 13 af 22
16 6.3.3 Trin 3: Ressourceforbrug En indsats er forbundet med forbrug af en række ressourcer. Ressourcerne er de enkelte elementer, som skal bruges for at opstarte og drifte en indsats. Det er forbruget af disse elementer, der er afgørende for omkostningerne ved en indsats. Du kan angive indsatsens ressourceforbrug i trinnet Ressourceforbrug. For at skabe et overblik over, hvordan omkostningerne ved en indsats fordeler sig, er det muligt at definere op til 4 omkostningskategorier. Det kan du gøre i tabellen Definér omkostningskategorier. Der skal altid angives mindst én omkostningskategori. Ressourceforbruget kan opgøres på baggrund af én af tre enheder, som oplysninger om omkostningerne typisk er opgjort i: - pr. deltager eller pr. forløb, - pr. team eller pr. medarbejdertype, - i alt pr. driftsår. Hver opgørelsesmetode har hver sin tabel i trinnet Ressourceforbrug. For hver ressource bør det nøje vurderes, hvilken enhed den har, da det har stor betydning for, hvordan omkostningsposten indgår i det samlede resultat. Figur viser en del af trinnet Ressourceforbrug. Figur 6.3.3: Trin 3: Ressourceforbrug Uafhængigt af omkostningens enhed skal der for hver omkostning angives: - et navn på omkostningen, - hvilken type af enhed ressourcen er opgjort i, samt hvad enhederne angives som (dette gør sig ikke gældende i tabellen Ressourceforbrug i alt, da ressourceforbruget her altid skal angives i alt pr. år.), - antal anvendte enheder af ressourcen i de enkelte år (enten pr. forløbsår, pr. teamår eller pr. kalenderår/driftsår alt efter opgørelsesmetode), - pris pr. enhed i kr. eksklusive overhead, - evt. overhead i procent, - hvilken omkostningskategori omkostningen skal tilhøre, - fordelingen af omkostningen på aktører i procentandele. Side 14 af 22
17 Hvis de faktuelle priser ikke kendes, er det for udvalgte offentlige ressourcer muligt at finde enhedspriser i modellens enhedsprisark. Nogle omkostninger er en investering, der løber over flere år end indsatsen. Investeringer kan ikke direkte indtastes i ressourceforbrugstabellerne. Derfor kan du enten 1) omregne investeringen til årlige omkostninger ved hjælp af omregneren nederst på trinnet Ressourceforbrug eller 2) angive en restværdi i trinnet Tilskud mv. Omregneren nederst på trinnet Ressourceforbrug er et hjælpeværktøj, der kan omregne en omkostning, der løber over flere år end indsatsen, fra investering til årlig udgift. Du kan indtaste navnet på investeringen, værdien af investeringen i investeringsåret samt investeringens forventede levetid i år. Den udregnede årlige udgift skal du manuelt føre ind til ressourceforbrugstabellerne ovenfor. Figur viser omregneren. Figur 6.3.4: Omregning af investeringer Trin 4: Tilskud mv. Ved implementering af en ny indsats kan der ydes økonomisk støtte i form af et tilskud. Dette omfatter også tilfælde, hvor det er muligt for kommunen at få refusion for driftsudgifter forbundet med de enkelte borgere. Du kan angive eventuelle tilskud i tabellen Tilskud i trinnet Tilskud mv. Tilskuddet angives med negativt fortegn for den aktør, der yder tilskuddet, mens det noteres med positivt fortegn for den aktør, der modtaget tilskuddet. Figur viser tabellen, hvor du kan angive tilskud. Figur 6.3.5: Trin 4: Tilskud Hvis en omkostning er en investering, der løber over flere år end indsatsen, kan du angive investeringens restværdi, ved afslutningen af indsatsen, i tabellen Restværdi i trinnet Tilskud mv. Restværdierne angives akkumuleret for omkostningskategorierne. Du skal endvidere fordele restværdien på de(n) relevante aktør(er) ved indsatsens afslutning. Figur viser tabellen, hvor du kan angive eventuelle restværdier. Side 15 af 22
18 Figur 6.3.6: Trin 4: Restværdi Trin 5: Sparede udgifter Når en indsats implementeres i en organisation, kan den erstatte en eller flere indsatser, som tidligere blev givet til deltagerne. Når du beregner omkostningerne ved at implementere og drifte en ny indsats, er det således vigtigt at vurdere de sparede udgifter, aktørerne vil opleve som følge heraf. Du kan angive de sparede udgifter fordelt på aktører og kalenderår/driftsår under trinnet Sparede udgifter. Udgifterne skal angives i årets udgifter, dvs. ikke som nutidsværdi. Figur viser tabellen, hvor du kan angive de sparede udgifter. Figur 6.3.7: Sparede udgifter Jf. afsnit 0 er det vigtigt, at du skelner mellem omkostninger, der direkte bortfalder, og konsekvenser, der opstår som følge af indsatsens effekt for borgeren. Konsekvenser, der opstår som følge af indsatsens effekt for borgeren, skal ikke inkluderes i en omkostningsvurdering. Hvis du udover omkostningsvurderingen også ønsker en beregning af de afledte konsekvenser forbundet med indsatsen, kan SØM anvendes hertil Trin 6: Resultater I trinnet Resultater fremgår resultaterne af omkostningsvurderingen. Under afsnittet Udskriv rapport (PDF) kan du udskrive en pdf-rapport med en opsummering af de væsentligste forudsætninger for omkostningsvurderingen samt omkostningsvurderingens resultater i form af figurer og tabeller. Du kan desuden angive, hvem der har udarbejdet beregningen, beskrive indsatsen og skrive tekster til figurerne med resultaterne. Al tekst, der skrives i felterne under dette afsnit, vil fremgå af PDF en. Under afsnittet Resultater finder du de væsentligste forudsætninger for omkostningsvurderingen samt omkostningsvurderingens resultater i form af figurer og tabeller. Det er muligt at se resultaterne for alle aktører eller for aktørerne særskilt ved at vælge det ønskede i rullemenuen øverst i afsnittet. Ønsker du at se beregningerne, der ligger bag omkostningsvurderingen, fremgår de under afsnittet Beregninger. Side 16 af 22
19 6.4 Overførsel af resultater til Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) Du kan manuelt overføre resultaterne fra en omkostningsvurdering til SØM. Hermed kan omkostningerne indgå i beregningen af de budgetøkonomiske nettoresultater ved den sociale indsats. Ønsker du at overføre omkostningsvurderingens resultater til SØM, kan du i trinnet Resultater trykke på knappen Vis resultater til SØM. På siden Vis resultater til SØM fremgår tabellerne med de relevante resultater fra omkostningsvurderingen, der manuelt kan overføres til SØM. Du bør i forbindelse med overførsel af omkostningsestimater fra Socialstyrelsens omkostningsmodel til SØM altid sikre dig, at de centrale indstillinger, der anvendes i Socialstyrelsens omkostningsmodel, stemmer overens med indstillingerne, der anvendes i SØM. De centrale indstillinger vedrører: - De valgte aktører - Året nutidsværdien beregnes for - Rentesatsen - Prisniveauet Du kan se de centrale indstillinger i både omkostningsmodellen og i SØM under menupunktet med tandhjulet i den øverste bjælke. Side 17 af 22
20 Bilag A: Spørgsmål til indsamling af oplysninger Hvilke oplysninger skal du bruge om indsatsen, når du skal foretage en omkostningsvurdering? I dette bilag beskrives de typiske spørgsmål, du skal kunne besvare, når du skal lave en omkostningsvurdering af en indsats. Afhængig af indsatsen vil det være nødvendigt at stille andre og/eller supplerende spørgsmål men spørgsmålene nedenfor vil ofte gå igen på tværs af indsatser. Spørgsmålene i dette bilag skal således ses som en inspiration til de oplysninger, som du skal indhente i forbindelse med en omkostningsvurdering. Spørgsmålene er inddelt efter samme omkostningskategorier som tidligere beskrevet. Der bør for hver omkostningspost desuden indhentes oplysninger om, hvornår omkostningsposten forventes at falde. Spørgsmål Generelt Er medarbejderne organiseret i teams? Hvis ja: o Er der krav til et minimum antal teams, som en organisation skal have ad gangen? Hvor lang tid varer det typiske forløb for en borger i indsatsen? Evt. gennemsnitligt? Hvor længe forventes indsatsen at blive driftet? Er der tale om individuelle forløb eller gruppeforløb for borgere i indsatsen? Ved gruppeforløb: o Hvor mange borgere deltager i et gruppeforløb? Forventes alle borgere, der deltager i indsatsen, at gennemføre? Hvis nej: o Hvad er andelen af fuldførte forløb? Hvilke aktører skal omkostningsvurderingen opgøres på? o Fx forvaltning, kommune, region, stat, NGO, private, etc. Medarbejdere Hvilke typer af medarbejdere kræves? o Her skelnes mellem medarbejdere med forskelligt lønniveau og funktion i indsatsen. Hvor mange af hver medarbejdertype skal der være i hvert team? Hvad er medarbejdertypernes lønniveau? Forberedelse Hvilken form for forberedelse skal gennemføres, før indsatsen kan implementeres? o Fx parathedsanalyser, certificering, etc. Kan tids- og ressourceforbruget til dette kvantificeres med rimelighed for de relevante aktører (kommuner, regioner, staten, NGO er eller private aktører)? o Hvis der er for store forskelle ift. hvor lang tid organisationerne forventes at bruge på det forberedende arbejde, bør denne del beskrives kvalitativt og ikke kvantitativt. Side 18 af 22
21 Uddannelse Skal medarbejderne uddannes til at bruge indsatsen? Hvis ja: o Hvilken uddannelse skal hver medarbejdertype modtage? o Hvor meget koster selve uddannelsen? o Hvor længe varer uddannelsen? o Skal medarbejderne rejse for at tage uddannelsen? Og hvorhen? o Skal medarbejderne overnatte under uddannelsen? Og er det en del af uddannelsens pris? Drift af indsatsen Hvor mange timer bruger hver enkelt medarbejder i teamet på indsatsen? Er medarbejderne fx ansat på fuld tid til at arbejde med indsatsen? o Medarbejdernes tidsforbrug inkluderer bl.a. tid til visitation, forberedelse, udførelse af indsatsen og opfølgning Er der yderligere lønudgifter forbundet med nogle eller alle medarbejdergrupperne? o Fx pga. rådighed 24 timer i døgnet eller brug af egen bil Er der øvrige udgifter til materialer, lokaler og forplejning, rejser og ophold, som er nødvendige for at drifte indsatsen? Investeringer Kræver indsatsen investeringer i bygninger eller særligt udstyr? o Fx videokamera, computere eller lignende Er der licenser forbundet med indsatsen? o Fx til it-systemer eller rådgivning Har investeringerne en restværdi efter tidspunktet, hvor indsatsen forventes afsluttet? Øvrige omkostninger Er der andre elementer i indsatsen, som er specielle for netop denne indsats? o Fx afholdelse af interviews, opfølgningssamtaler, konsultationsdage eller andet. Er der netværksmøder/konferencer/seminarer eller lignende? o Hvad koster deltagelsen på disse? o Hvor mange er der årligt? o Hvor afholdes de henne? Kræver det transport? o Hvor lang tid varer de? Kræver de overnatning? Tilskud Gives der tilskud til opstart og/eller drift af indsatsen? Hvis ja: o Hvor kommer tilskuddet fra? o Hvor stort er det? o Hvor længe gives tilskuddet? Sparede udgifter Er der udgifter til deltagerne, der direkte bortfalder som følge af deres deltagelse i indsatsen? Side 19 af 22
22 Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf.: september 2019
Vurdering af omkostninger ved sociale indsatser. Vejledning til Socialstyrelsens omkostningsmodel
Vurdering af omkostninger ved sociale indsatser Vejledning til Socialstyrelsens omkostningsmodel januar 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereQuickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder
Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereOmkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015
Omkostningsvurdering af DUÅ skole December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:
Læs meregruppe: Parental Management Training, Oregon
Omkostningsvurdering af PMTO gruppe: Parental Management Training, Oregon December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereOmkostnings- vurdering af Minding the Baby November 2017
Omkostningsvurdering af Minding the Baby November 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereOmkostnings- vurdering af Klub Penalhus April 2017
Omkostningsvurdering af Klub Penalhus April 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:
Læs mereOmkostnings- vurdering af DUÅ førskole December 2015
Omkostningsvurdering af DUÅ førskole December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:
Læs mereRobusthed.dk. Vurdering af omkostninger ved indsatsen beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel
Vurdering af omkostninger ved indsatsen beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel august 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereTime Intervention (CTI)
Omkostningsvurdering af Critical Time Intervention (CTI) Maj 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereOmkostningsvurdering af processuelle netværksmøder. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel
Omkostningsvurdering af processuelle netværksmøder Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel November 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereOmkostningsvurdering. søskendeprogrammet. syskon utrymme
Omkostningsvurdering af søskendeprogrammet Att ge syskon utrymme Oktober, 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereOmkostningsvurdering. Utrolige År - Småbørn
Omkostningsvurdering af De Utrolige År - Småbørn Marts 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereOmkostningsvurdering. Feedback Informed Treatment (FIT)
Omkostningsvurdering af Feedback Informed Treatment (FIT) Maj 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereOmkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST)
Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) November 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereOmkostningsvurdering af De Utrolige År Småbørn. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel
Omkostningsvurdering af De Utrolige År Småbørn Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel august 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereOmkostningsvurdering af De Utrolige År Førskole. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel
Omkostningsvurdering af De Utrolige År Førskole Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel august 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereOmkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder
Omkostningsvurdering af Processuelle Netværksmøder Oktober 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereOmkostningsvurdering af Alle de andre gør det. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel
Omkostningsvurdering af Alle de andre gør det Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel Oktober 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereOmkostningsvurdering. SibworkS
Omkostningsvurdering af SibworkS Oktober, 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:
Læs mereOmkostningsvurdering. Korte Snor
Omkostningsvurdering af Den Korte Snor Oktober 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:
Læs mereindividuel: Parental Management Training, Oregon
Omkostningsvurdering af PMTO individuel: Parental Management Training, Oregon December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereOmkostningsvurdering af Cool Kids/Chilled gruppeforløb. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel
Omkostningsvurdering af Cool Kids/Chilled gruppeforløb Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel juni 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereOmkostningsvurdering. Wellness Recovery Action Planning (WRAP)
Omkostningsvurdering af Wellness Recovery Action Planning (WRAP) April, 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereTreatment Foster Care Oregon
Omkostningsvurdering af TFCO - Treatment Foster Care Oregon Februar 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen..dk
Læs mereR&R2-ADHD. Eksempel på anvendelse af Socialstyrelsens omkostningsmodel
Eksempel på anvendelse af Socialstyrelsens omkostningsmodel januar 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereOmkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) - gruppeforløb. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel
Omkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) - gruppeforløb Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel september 2018 Omkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon
Læs mereOmkostningsvurdering af
Omkostningsvurdering af Aggression Replacement Training (ART) April 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen..dk
Læs mereOmkostningsvurdering. Gruppeforløbet MindSpring
Omkostningsvurdering af Gruppeforløbet MindSpring Oktober 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereOmkostningsvurdering af Den Korte Snor. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel
Omkostningsvurdering af Den Korte Snor Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel marts 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereOmkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) - individuelle familieforløb. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel
Omkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) - individuelle familieforløb Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel september 2018 Omkostningsvurdering af Parent Management Training,
Læs mereOmkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel
Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel september 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00
Læs mereOmkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) individuelle familieforløb og gruppeforløb
Omkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) individuelle familieforløb og Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel Omkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon
Læs mereØkonomiske analyser af sociale indsatser. Socialstyrelsens retningslinjer
Økonomiske analyser af sociale indsatser Socialstyrelsens retningslinjer Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen..dk
Læs mereOmkostningsvurdering. Familierådslagning
Omkostningsvurdering af Familierådslagning Oktober 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereAnbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet
Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereOmkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016
Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereSamvær med mennesker med demens OMKOSTNINGSVURDERING AF KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE
Samvær med mennesker med demens OMKOSTNINGSVURDERING AF KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE 2017 Samvær med mennesker med demens Omkostningsvurdering af kursusforløb til pårørende Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen
Læs mereBTU - Brobygningsforløb 2018
BTU - Brobygningsforløb 218 Økonomiske konsekvenser af indsatsen beregnet med SØM Version 1.2 af SØM udgivet 9. maj 218. Version 1.2 af Vidensdatabasen udgivet 9. maj 218. Notat 24-5-218 Udarbejdet af:
Læs mereOmkostningsvurdering. Lydbyggeren
Omkostningsvurdering af Lydbyggeren December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:
Læs mereBC Light er udviklet af Faarup & Partners A/S og alle rettigheder tilhører Faarup & Partners A/S. Denne version samt tilhørende dokumentation er
- BC Light er udviklet af Faarup & Partners A/S og alle rettigheder tilhører Faarup & Partners A/S. Denne version samt tilhørende dokumentation er etableret for OPI-Lab, og aktørerne bag OPI-Lab erhverver
Læs mereMaskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.
Modulet maskininvestering smodulet er et tillægsmodul. Du har adgang til det fra følgende steder: - Via maskintakstkartoteket - Via menuen "Værktøjer/ ". For investeringer der er udregnet via kartoteket
Læs mereSØM eksempel- beregning af Cool Kids Kort fortalt
SØM eksempelberegning af Cool Kids Kort fortalt OM INDSATSEN Cool Kids Cool Kids Cool Kids er et behandlingsprogram for børn med angst som den primære diagnose i alderen 6-12 år. Barnets forældre deltager
Læs mereSamfundsøkonomisk evaluering på socialområdet. Brugervejledning
Samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Brugervejledning Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereØkonomisk evaluering af MI/KAT-GO. Beregning på baggrund af Socialstyrelsens Omkostningsmodel og Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)
Økonomisk evaluering af MI/KATGO Beregning på baggrund af Socialstyrelsens Omkostningsmodel og Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) august 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej
Læs merePublikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf:
Retningslinjer for effektviden i Den Socialøkonomiske Investeringsmodels (SØM) vidensdatabase april 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereProjekthåndbog - for opsøgende konsulenter
Projekthåndbog - for opsøgende konsulenter Indledning Formålet med at udgive Projekthåndbog - for opsøgende konsulenter er at sikre skolernes opsøgende konsulenter en ensartet information om aktiviteter
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ
Læs mereDen socialøkonomiske investeringsmodel, SØM. DES-læringsseminar,
Den socialøkonomiske investeringsmodel, SØM DES-læringsseminar, 14-09-2017 Program 10:00-10:15: Velkomst, program og præsentation 10:15-10:45: Baggrund for SØM, modellens indhold og anvendelse (v. SOS)
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereVejledning til ansøgning:
Vejledning til ansøgning: Puljen for bedre mad til ældre i eget hjem Ansøgningsfrist: d. 1. juni 2017 kl.12.00 Ansøgningsskema sendes udfyldt og underskrevet til Sundheds- og Ældreministeriet sum@sum.dk
Læs mereI tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.
VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen
Læs mereSØM eksempelberegning. Kort fortalt
SØM eksempelberegning af KEEP Kort fortalt OM INDSATSEN KEEP KEEPING FOSTER PARENTS TRAINED AND SUPPORTED (KEEP) KEEP er et gruppebaseret forældretræningsprogram for pleje og netværksfamilier med plejebørn,
Læs mereResume af business case for robotstøvsugere på plejecentre
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereKortlægning forud for udvikling
Kortlægning forud for udvikling af SSPuddannelse april 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereVEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereOMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT
Læs mereVÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING
Læs mereUdgifter til reformen af førtidspension og fleksjob
Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob 20. juni 2013 Sagsbeh: CS SSA, Budget og Analyse Den 1. januar 2013 trådte regeringens reform vedrørende førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen
Læs mereDen Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) 21. oktober 2019
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) Hvad er SØM? Budgetøkonomisk nettoresultat for det offentlige ved en social indsats. Over tid og fordelt på aktører 60.000 40.000 20.000 0-20.000-40.000-60.000-80.000-100.000-120.000
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte fra pulje målrettet shredderbranchen
28. maj 2014 Vejledning til ansøgning om støtte fra pulje målrettet shredderbranchen 1. Puljens formål Puljen har til formål at fremme investering i teknologiudvikling i danske shreddervirksomheder. 2.
Læs mereDemonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereBusiness-case Investering i tidlig og intensiveret samtaleindsats for a-dagpengemodtagere. Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation
Business-case Investering i tidlig og intensiveret samtaleindsats for a-dagpengemodtagere med 5-26 ugers ledighed Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation Odense Kommune har med landets tredjehøjeste
Læs mereBI5: Investering i lavere sagsstammer
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI5: Investering i lavere sagsstammer Baggrund Som en del af budgetaftalen for 2017 blev det besluttet at det skal undersøges,
Læs mereGuide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability. August 2014
Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability August 2014 Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability Udgivet august 2014 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereMODEL TIL BRUG VED VURDERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VURDERING AF NYBYG VS. RENOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereBusiness case Minifleksjob
Business case Minifleksjob Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Odense Kommune har erfaringer med projekt "Mini-fleksjob", der har til formål at nedbringe antallet af ledige fleksjobvisiterede
Læs mereVejledning til anmodning om driftslignende tilskud fra Undervisningsministeriet
Vejledning til anmodning om driftslignende tilskud fra Undervisningsministeriet 1 1. INDLEDNING 3 2. HVEM KAN ANMODE OM DRIFTSLIGNENDE TILSKUD 3 3. KRAV TIL ANMODNINGENS FORM OG INDHOLD 3 4. DET ELEKTRONISKE
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER
VEJLEDNING VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER Side 1/1 INDHOLD INTRODUKTION... 1
Læs mereSamfundsøkonomi i vejregelarbejdet
Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet Per Antvorskov, Vejdirektoratet Stine Bendsen, COWI 1 Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet Baggrund hvad består vejregelarbejdet i og hvordan er arbejdsgangen hvorfor er
Læs mereRessourceforløb i Køge Kommune Februar 2016
Ressourceforløb i Køge Kommune Februar 2016 Analyse af ressourceforløb i Køge Kommune Den 19. februar 2016 Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden Robert Jacobsen Vej 76A, st-3 2300 København
Læs mereUdfordring: Ledige i Odense bliver indkaldt til færre samtaler end ledige i andre byer Odense sammenligner sig med.
Business case Boost af samtaler jobparate kontanthjælpsmodtagere Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation Odense Kommune har med landets tredjehøjeste ledighed en meget stor udfordring. Kommunens
Læs mereImplementering af Social Færdighedstræning. Implementeringsstøtte og uddannelse
Implementering af Social Færdighedstræning Implementeringsstøtte og uddannelse juli 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereOpdateret version af TERESA
Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,
Læs mereEvaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP
Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen
Læs mereFremskudt beskæftigelsesindsats for kvinder på krisecentre
Notat Fremskudt beskæftigelsesindsats for kvinder på krisecentre Eksempel på anvendelse af SØM Rasmus Højbjerg Jacobsen og Mette Verner Fremskudt beskæftigelsesindsats for kvinder på krisecentre Eksempel
Læs mereREGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer
1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere
Læs mereEvaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser
Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Indholdsfortegnelse Evaluering af 7 indsatser... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar
Læs mereBekendtgørelse om egnsteatre
Bekendtgørelse om egnsteatre I medfør af 15 a, stk. 9, 15 b, stk. 2, og 15 c, stk. 3, i lov om teater, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som senest ændret ved lov nr. 460 af 23. maj
Læs mereBI6b Implementering af anbefalinger fra taskforcen for førtidspension og fleksjob: Lavere sagsstammer i Jobcenter København
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI6b Implementering af anbefalinger fra taskforcen for førtidspension og fleksjob: Lavere sagsstammer i Jobcenter København Baggrund
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereBilag 3A.7 Brugergrænseflader
Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1
Læs mereFormålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.
N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne
Læs mereRegnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger
Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Priskorrektion. Priskorrektion. 1. Forudsætninger og baggrund
1. Forudsætninger og baggrund 1924 har været anvendt som timenorm på AU fra sept. 2012. Fra 2014 er der åbnet mulighed for at anvende 1460 eller 1580 som timenorm 1, forudsætningen er tidsregistrering.
Læs mereIt-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd
It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd Marts 2019 Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning...
Læs mereEU s Persondataforordning. for danske virksomheder. ca. 8 mia. kr. ANALYSE
ANALYSE EU s Persondataforordning koster danske virksomheder ca. 8 mia. kr. Den 25. maj træder EU s Persondataforordning (GDPR General Data Protection Regulation) i kraft. Forordningen er blandt den mest
Læs mereELEMENTER I EN BUSINESS CASE. Vejledning
ELEMENTER I EN BUSINESS CASE Vejledning ELEMENTER I EN BUSINESS CASE Vejledning Specialkonsulent Simon Østergaard Møller Simon.moeller@stab.rm.dk METODECENTRET Center for Innovation & Metodeudvikling Olof
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER
VEJLEDNING VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER Side 1/1 INDHOLD INTRODUKTION... 1
Læs mereBrugervejledning til løntermometeret
Brugervejledning til løntermometeret Dette er en brugervejledning til løntermometeret. Vejledningen er skrevet til de to personer, en leder og en medarbejderrepræsentant, som har ansvar for at bruge løntermometeret.
Læs mereVærktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Læs mere1 Kan andre form for tilskud indgå i det ramme, som. 2 Der står i ansøgningsvejledningen:
Spørgsmål og svar vedrørende ansøgninger om tilskud til partnerskaber for energieffektive bygninger Status for spørgsmål og svar per 13. oktober 2016. Den 13. oktober. Tilføjet spørgsmål og svar nr 16.
Læs mereSådan bruges budget 2011 i økonomiportalen
Sådan bruges budget 2011 i økonomiportalen Version 1.0 02-05-2010 Udarbejdet af Brandsoft. 1 Før man kan bruge økonomiportalen, skal man have et kasse nr. og en adgangskode. Det er provstiet, der udleverer
Læs merePlanner4You: Pixi-guide
1 Indholdsfortegnelse Klik på en overskrift for at hoppe til det kapitel, du gerne vil læse. Indledning... 3 Forsiden... 4 Menulinjen... 4 Notifikationer... 5 Sagsaktiviteter... 6 Journal... 7 Journalen...
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mere