Kortlægning forud for udvikling
|
|
- Laura Schmidt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kortlægning forud for udvikling af SSPuddannelse april 2019
2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen Udgivet april 2019 Download eller se rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. ISBN: kontakt isbn@socialstyrelsen.dk digital isbn: kontakt isbn@socialstyrelsen.dk
3 Indhold Sammenfatning af resultater... 2 Indledning og formål... 3 Metode... 3 Samlet analyse af målgruppen... 5 Organisering og forankring af SSP... 5 Antal SSP-konsulenter og -medarbejdere... 5 SSP-konsulenternes uddannelsesbaggrund... 7 SSP-medarbejdere uddannelsesaktivitet... 8 Ledelse af SSP-samarbejdet... 9 Ønsker til temaer i SSP-uddannelse Netværk og samarbejde Side 1 af 15
4 Sammenfatning af resultater Kortlægningen kan sammenfattes i følgende centrale pointer: Kommunerne har typisk ansat mellem en og tre SSP-konsulenter. SSP-konsulenterne er veluddannede. Der er næsten ingen SSP-konsulenter, som er ufaglærte/uden uddannelse, og en stor andel har en mellemlang videregående uddannelse. Der ses en ret høj deltagelse på uddannelsesdage generelt hos både SSP-konsulenter, -medarbejdere og -ledere. Kommunerne peger primært på, at det er relevant for uddannelsen, at den indeholder viden om organiseringen af SSP og SSP-konsulentens rolle i SSP-samarbejdet samt viden om redskaber/indsatser til den lokale praksis. Kommunerne peger på et behov for at styrke de allerede eksisterende netværk og samarbejder på tværs af kommunegrænser og myndigheder. Side 2 af 15
5 Indledning og formål I forbindelse med reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet Alle handlinger har konsekvenser har Socialstyrelsen fået til opgave at udvikle og gennemføre en ny SSP-uddannelse. Uddannelsen skal opkvalificere alle landets SSP-konsulenter, og give dem og de lokale SSPmedarbejdere bedre redskaber til at opfange tendenser og signaler i forhold til børn og unge i lokalområdet. For at udvikle en god og relevant uddannelse for SSP er det afgørende, at der i udviklingsarbejdet indhentes præcis og opdateret viden om SSP i de enkelte kommuner. Det skal denne kortlægning bidrage til. Kortlægningen beskriver alene SSP-samarbejdet i kommunerne, da den primære målgruppe for uddannelsesinitiativet er alle kommunalt ansatte SSP-konsulenter. Det vil sige kommunale medarbejdere, som har SSP/kriminalitetsforebyggelse som sin primære funktion, og som anvender hovedparten af sin arbejdstid på SSP-opgaver. Den sekundære målgruppe er Andre lokale SSP-medarbejdere fx på skoler og klubber, som bruger en mindre del af deres arbejdstid på SSP-arbejde Kommunale chefer og ledere med ansvar for SSP Politiets lokale SSP-medarbejdere det kan fx være de kommende forebyggelseskonsulenter eller de medarbejdere, som har et direkte samarbejde med kommunen ift. kriminalitetsforebyggelse. Kortlægningen målrettes kommunerne, og dermed ikke politiet, og den fokuserer kun i mindre omfang på den sekundære målgruppe. Der indhentes relevant viden om politiets SSP-indsats og SSP-medarbejdere parallelt. Metode Med udgangspunkt i målgruppen for den kommende SSP-uddannelse og i dialog med relevante kommunale aktører er kortlægningen sendt til SSP-samrådets kontaktperson i alle 98 kommuner. Der er endvidere sendt en med information om spørgeskemaet til alle kommunernes hovedpostkasse med beskrivelse af formål og proces for kortlægningen. Resultaterne kortlægger dermed ikke politiets SSP-medarbejdere eller politiets perspektiver på en kommende SSP-uddannelse. Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaet indeholder i alt 18 spørgsmål fordelt på følgende temaer: Den organisatoriske forankring af SSP-samarbejdet, herunder den ledelsesmæssige forankring. Antal SSP-konsulenter og -medarbejdere i kommunen. SSP-konsulenternes uddannelsesbaggrund. Sekundær målgruppes deltagelse på efteruddannelse, relevant for deres SSP-opgaver. Interesseområder inden for SSP-samarbejdet. Netværk og samarbejde på tværs af kommuner og myndigheder. Den nye ramme for SSP-samarbejdet. Side 3 af 15
6 Alle spørgsmål og definitioner i spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet i tæt samarbejde med SSP-samrådet, fire udvalgte test-kommuner, Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC) og Det Kriminalpræventive Råd (DKR). Derudover blev spørgeskemaet pilottestet hos såvel SSP-samrådet og i de fire udvalgte kommuner med henblik på at teste og kvalitetssikre spørgeskemaets sammenhæng og indhold. Hvem har besvaret spørgeskemaet? 91 kommuner har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 93 pct. Da SSP-samarbejdet er forankret forskelligt i kommunerne blev spørgeskemaet sendt til SSPsamrådets kontaktperson i kommunen med henblik på at målrette spørgeskemaet til rette aktør i kommunen. Kommunerne har udfyldt én samlet besvarelse af spørgeskemaet, hvorfor der i udsendelsen af spørgeskemaet blev opfordret til, at relevante aktører i kommunen så vidt muligt blev inddraget og gav input til besvarelsen, for at sikre dens repræsentativitet. Side 4 af 15
7 Samlet analyse af målgruppen Analysen har til formål at give et samlet overblik over resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Det primære formål er at kortlægge antallet af SSP-konsulenter og -medarbejdere på landsplan samt SSP-konsulenternes uddannelsesbaggrund. Derudover redegøres kort for de input og generelle betragtninger, som kommunerne har givet ift. temaer for uddannelse, netværk og samarbejde. Organisering og forankring af SSP Det er op til den enkelte kommune, hvordan de vil forankre og organisere SSP-samarbejdet. I spørgeskemaet er kommunerne indledningsvist blevet spurgt, hvor SSP primært er forankret i kommunen. På trods af at kommunerne har forskellige organisatoriske opdelinger og sammensætninger af centre, forvaltninger mm., ses det fra spørgeskemaet, at SSP-samarbejdet typisk er forankret på to primære områder: - ca. 40 pct. af kommunerne angiver, at SSP er forankret i ungdomsskolen. - Ca. 30 pct. af kommunerne angiver, at SSP er forankret på myndighedsområdet for børn, unge og familier. - De øvrige kommuner angiver, at SSP er forankret på tværs af områder eller på andre fagområder, fx på social- og sundhedsområdet eller på beskæftigelsesområdet sammen med SSP 18+ indsatsen. Syv kommuner primært de store kommuner angiver, at SSP-samarbejdet er forankret i et sekretariat, som også typisk arbejder på tværs af områder i kommunen. Sekretariaterne er både centralt og decentralt placeret, idet nogle sekretariater er forankret på afdelingsniveau, mens andre fungerer som fx en stabsfunktion for SSP-samarbejdet i kommunen, og således hører til centralt. Antal SSP-konsulenter og -medarbejdere I spørgeskemaet har kommunerne angivet, hvor mange SSP-konsulenter og SSPmedarbejdere de har. Svarene skal give en indikation på omfanget af den samlede målgruppe for uddannelsen samt give viden om, hvordan SSP-samarbejdet er bemandet i kommunerne. Der findes ikke en officiel betegnelse for de medarbejdere, som i kommunerne er beskæftiget med forebyggelse af ungdomskriminalitet. Fra dialog med kommunerne og interessenter på området, kan der overordnet skelnes mellem to typer af medarbejdere i kommunerne: SSPkonsulenter og SSP-medarbejdere. I spørgeskemaet er de to grupper defineret således: SSP-konsulent forstås som en medarbejder, der arbejder med SSP-samarbejde i størstedelen af sin arbejdstid. SSP-medarbejder forstås som en medarbejder, der er ansat på et tilbud, center, en afdeling eller institution målrettet børn og unge (fx skole, sundhedscenter eller klub), hvor de varetager SSP-opgaver i en mindre del af deres arbejdstid. Derudover deltager medarbejderne i SSP-netværk og/eller lokalgrupper. Det kan fx være en skolelærer, pædagog eller klubmedarbejder, der ved siden af sine øvrige arbejdsopgaver deltager i det lokale SSP-samarbejdes netværksgrupper eller lignende. Side 5 af 15
8 Kommunerne har på denne baggrund angivet et antal SSP-konsulenter, og estimeret antallet af SSP-medarbejdere: Tabel 1: Hvor mange SSP-konsulenter er ansat i kommunen, og hvor mange SSP-medarbejdere varetager SSP-opgaver i kommunen (estimeret). SSP-konsulenter SSP-medarbejdere Samlet antal på landsplan For at få en fornemmelse af fordelingen af konsulenter på kommunerne, er det opgjort, hvor mange SSP-konsulenter, der er i kommunerne. Fra spørgeskemaet fremgår det, at kommunerne har mellem nul og otte SSP-konsulenter ansat. I figuren neden for er det opgjort, hvor mange kommuner der angiver at have mellem nul og otte SSP-konsulenter. Figur 1: Antal SSP-konsulenter i kommunerne. Antal kommuner Antal SSP-konsulenter Det ses, at langt de fleste kommuner har mellem en og tre SSP-konsulenter ansat, og at 6 kommuner ingen SSP-konsulenter har. Af de seks kommuner, der ikke har SSP-konsulenter ansat, ses det fra spørgeskemaet, at kommunerne enten er meget små og ligeledes har ganske få SSP-medarbejdere, eller at kommunerne ikke har fagpersoner i SSP, der bruger størstedelen af deres tid på SSP-samarbejde (jf. definitionen i spørgeskemaet). Det kan derfor ikke udelukkes, at nogle af disse kommuner har registeret fagpersoner som SSP-medarbejdere, selvom de reelt kan udføre nogle af de samme opgaver som SSP-konsulenten, blot ikke på fuld tid. Antal SSP-medarbejdere i kommuner Kommunerne har også angivet et estimeret antal SSP-medarbejdere. Kommunerne angiver at have mellem 0 og 400 SSP-medarbejdere i deres kommune, dog angiver de primært, at have mellem 0 og 30 SSP-medarbejdere tilknyttet i kommunen. Denne variation skal ses i lyset af, at der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner har organiseret sig omkring SSP-samarbejdet, hvorfor det også er forskelligt, hvordan og i hvor høj grad det har været muligt for kommunerne at opgøre antallet af SSP-medarbejdere. I nogle kommuner, typisk de store, har man givet et overslag på antallet, mens andre har angivet Side 6 af 15
9 mere præcise tal. Antallet af SSP-medarbejdere, opgjort her i kortlægningen, er derfor et estimeret tal. SSP-konsulenternes uddannelsesbaggrund I spørgeskemaet har kommunerne angivet uddannelsesbaggrunden for hver SSP-konsulent, som er ansat i kommunen, med henblik på at afdække SSP-konsulenternes uddannelsesbaggrund. Derudover har kommunerne angivet om SSP-konsulenterne har deltaget på uddannelsesdage og efteruddannelse med relevans for deres SSP-opgaver. De to former for uddannelsesaktivitet er defineret som følgende: Uddannelsesdage er temadage, metodekurser eller lignende af 1-5 dages varighed. Efteruddannelse betragtes som ECTS-berettiget modul-uddannelse. Kommunerne har angivet uddannelsesbaggrund for hver enkelt SSP-konsulent i kommunen. Fordelingen på landsplan ses nedenfor. Figur 2: SSP-konsulenternes uddannelsesbaggrund. Antal SSP-konsulenter pr. uddannelse Antal SSPkonsulenter Ukendt Ufaglært/ingen uddannelse Grundskole Gymnasiel uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående Mellemlang videregående 39 Lang videregående Fra figur 2 ses det, at SSP-konsulenterne i overvejende grad har en mellemlang videregående uddannelse bag sig. Ud af det samlede antal SSP-konsulenter på landsplan (n=218) har omtrent 65 pct. denne uddannelsesbaggrund. Dernæst ses det, at knap 20 pct. af SSPkonsulenterne har en lang videregående uddannelse, og ca. 6 pct. en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelsesbaggrund. Ganske få har grundskole eller gymnasial uddannelsesbaggrund eller er ufaglærte/uden uddannelse. Deltagelse i uddannelsesdage og på efteruddannelse Kommunerne har i spørgeskemaet angivet, hvilke uddannelsesaktiviteter deres SSPkonsulenter har deltaget i. Det har været muligt at angive flere uddannelsesaktiviteter pr. SSPkonsulent, hvorfor tabellen nedenfor viser, antallet af SSP-konsulenter, der er angivet pr. uddannelsesaktivitet. Side 7 af 15
10 Figur 3: SSP-konsulenternes deltagelse på uddannelsesdage og efteruddannelse. Opgjort i antal konsulenter pr. uddannelsesaktivitet. Antal SSP-konsulenter Uddannelsesdage arrangeret internt af kommunen Uddannelsesdage arrangeret af SSP- Samrådet Uddannelsesdage Diplomuddannelse Masteruddannelse arrangeret af anden udbyder Anden relevant længerevarende efteruddannelse Har ikke været på efteruddannelse Fra figur 3 ses det, at SSP-konsulenterne på landsplan i overvejende grad deltager på uddannelsesdage, arrangeret af forskellige aktører. Ud af det samlede antal SSP-konsulenter (n=218) ses det således, at omtrent 70 pct. af SSP-konsulenterne har deltaget på uddannelsesdage arrangeret internt i deres kommune, ca. 75 pct. på uddannelsesdage arrangeret af SSPsamrådet, og ca. 75 pct. på uddannelsesdage arrangeret af anden udbyder 1. Omtrent 30 pct. af alle landets SSP-konsulenter er i gang med eller har gennemført en relevant diplomuddannelse, 5 pct. en masteruddannelse, og ca. 15 pct. en anden relevant længerevarende uddannelse. SSP-medarbejdere uddannelsesaktivitet I det følgende ses på uddannelsesaktivitet i den sekundære målgruppe for SSP-uddannelsen. Spørgsmålene skal afdække, hvilken uddannelsesaktivitet hhv. SSP-medarbejdere og ledere af SSP-samarbejdet har i relation til deres opgavevaretagelse på SSP-området. I forhold til SSP-medarbejdernes uddannelsesaktivitet, er det vigtigt at have en opmærksomhed på, at kommunerne har angivet meget forskellige antal SSP-medarbejdere. Dette vil naturligt have betydning for kommunernes besvarelser. Fx har nogle kommuner angivet 1 SSPmedarbejder og samtidig angivet, at alle har deltaget på en uddannelsesaktivitet. Dette forbehold må nødvendigvis tages i analysens resultater. I figur 4 nedenfor ses kommunernes besvarelse af, hvor stor en andel af deres SSPmedarbejdere, der har deltaget på hhv. uddannelsesdage inden for de seneste to år eller efteruddannelse. 1 Socialstyrelsen har i starten af januar 2019 foretaget en systematisk kortlægning af, hvilke uddannelsestilbud der eksisterer, der er målrettet fagpersoner på SSP området, eller som er vurderet relevant for SSP området. Af denne fremgår det, at en række andre udbydere primært professionshøjskoler og University Colleges udbyder uddannelser, der er relevante for og målrettet fagpersoner i SSP. Side 8 af 15
11 Figur 4: SSP-medarbejdernes deltagelse på uddannelsesdage inden for de seneste 2 år samt efteruddannelse. Opgjort i antal kommunale besvarelser (n=91). Antal besvarelser Ingen Under halvdelen Halvdelen Over halvdelen Alle Deltagelse på uddannelsesdage(fx temadage/kurser ml. 1-5 dage) Deltagelse på efteruddannelse(fx diplom/master) Figuren tegner et billede af, at SSP-medarbejderne på tværs af landet i højere grad har deltaget på uddannelsesdage frem for efteruddannelser i relation til deres SSP-arbejde. Således angiver 72 kommuner, at ingen af deres SSP-medarbejdere har deltaget i efteruddannelse (diplom eller master), relevant for deres SSP-opgaver, hvilket svarer til knap 80 pct. af kommunerne. Derimod angiver 48 kommuner, at over halvdelen eller alle deres SSP-medarbejdere har deltaget på uddannelsesdage inden for de seneste to år, som er relevante for deres SSP-opgaver. Det svarer til ca. halvdelen af kommunerne. Der er dog stor forskel mellem kommunerne i forhold til, hvordan de bruger og har kendskab til deres SSP-medarbejdere. Fx beskriver nogle af kommunerne, at deres SSP-medarbejdere har meget få timer ind i SSP-samarbejdet, hvorfor det er svært at forestille sig, at de har tid til at deltage på uddannelsesdage eller efteruddannelse. I andre kommuner er SSP-medarbejderne centrale i SSP-samarbejdet, hvorfor de også i højere grad deltager på uddannelsesdage og efteruddannelse. Derudover fremgår det fra besvarelserne, at nogle kommuner har så mange SSP-medarbejdere tilknyttet kommunen, at de ikke har et samlet overblik over, hvor mange SSP-medarbejdere der har deltaget på uddannelsesdage eller efteruddannelse i relation til SSP-opgaven. For andre kommuner gør det modsatte sig gældende, nemlig at den ene SSP-medarbejder de har som også i nogle tilfælde fungerer som koordinator i SSP-samarbejdet deltager på både uddannelsesdage og efteruddannelse. Ledelse af SSP-samarbejdet I spørgeskemaet har kommunerne angivet, hvor ledelsesopgaven af SSP-samarbejdet er forankret samt lederens deltagelse på uddannelsesdage og efteruddannelse. Lederen af SSPsamarbejdet er i spørgeskemaet defineret som den eller de ledere, der har det formelle og daglige ansvar for SSP-samarbejdet i kommunen. Det er forskelligt, hvordan kommunerne har besvaret dette spørgsmål, herunder hvor præcise og detaljerede beskrivelserne er af SSP-samarbejdets ledelsesophæng i kommunen. I lighed med tidligere beskrivelse af SSP-samarbejdets forankring, ses det også her, at det ledelsesmæssige ansvar typisk er placeret hos Side 9 af 15
12 Ungdomsskolelederen Centerchef- eller afdelingsleder på myndighedsområdet eller andetsteds inden for det specialiserede socialområde. To kommuner angiver, at deres SSP-samarbejde ikke er forankret under et fagområde, men ledes på tværs af fagområder, fx ved at være forankret i en bestyrelse, der har det organisatoriske og strategiske ansvar for SSP, og herunder lokale ledergrupper og et sekretariat. Eller i en selvstændig enhed i direktionen med en ledelsesmæssig forankring på stabschefniveau. Ledernes deltagelse på uddannelsesdage og efteruddannelse I figur 5 ses kommunernes angivelse af, hvilke uddannelsesaktiviteter lederen af SSPsamarbejdet, har deltaget på. Det har været muligt at angive flere uddannelsesaktiviteter pr. leder, hvorfor tabellen viser antallet af kommunale besvarelser i hver kategori. Figur 5: Uddannelsesaktivitet blandt ledere af SSP-samarbejdet. I antal kommunale besvarelser (n=91). Antal besvarelser Uddannelsesdage Uddannelsesdage Uddannelsesdage Relevant Relevant arrangeret internt arrangeret af SSP- arrangeret af diplomuddannelse masteruddannelse af kommunen Samrådet anden udbyder Anden relevant længerevarende efteruddannelse Har ikke været på relevant efteruddannelse Ud at det samlede antal kommuner (n=91) ses det, at omkring halvdelen angiver, at deres leder af SSP-samarbejdet har været på uddannelsesdage arrangeret af hhv. kommunen, SSPsamrådet og anden udbyder. Omkring halvdelen af kommunerne angiver, at deres ledere har en relevant efteruddannelse (diplom, master eller anden relevant efteruddannelse), mens 23 kommuner angiver, at deres leder ikke har en relevant efteruddannelse i relation til deres SSParbejde, svarende til omkring 25 pct. af kommunerne. Ønsker til temaer i SSP-uddannelse De politiske målsætninger med den nye SSP-uddannelse er, at den i de kommende år skal opkvalificere alle SSP-konsulenter/koordinatorer og give dem og de lokale SSP-medarbejdere bedre redskaber til at opfange tendenser og signaler i forhold til børn og unge i lokalområdet, som kræver handling. Uddannelsen skal bl.a. have fokus på at forebygge bandernes rekruttering af børn og unge til bandemiljøet. For at kunne tilrettelægge en uddannelse, der understøtter de lokale behov, har kommunerne haft mulighed for at give input til indholdet på uddannelsen samt inspiration til udviklingen af Side 10 af 15
13 samme. Kommunerne har haft mulighed for at pege på to ud af følgende fire temaer inden for kategorien organisering, roller og ansvar i SSP-samarbejdet, som de finder særlig relevante i den kommende SSP-uddannelse: Den lokale SSP-organisation Rollen som SSP-konsulent i SSP-samarbejdet Institutioner og opgavevaretagelse på det kriminalpræventive område Relevant lovgivning. Fra resultaterne fremgår det, at knap 80 pct. af kommunerne finder det relevant, at den kommende SSP-uddannelse indeholder viden om den lokale SSP-organisering, herunder rolle- og ansvarsfordeling mellem aktørerne i SSP-samarbejdet samt den nye ramme for SSPsamarbejdet. Knap halvdelen af kommunerne finder det relevant, at uddannelsen indeholder viden om rollen som SSP-konsulent. Kommunerne har også forholdt sig til, hvilke to temaer af de følgende fire temaer inden for kategorien målgruppe, metoder og indsatser, som de finder relevante for SSP-uddannelsen: Generel forskning om ungdomskriminalitet Generel forskning om bandekriminalitet Metoder og redskaber til at styrke den kriminalpræventive indsats Samarbejde med øvrige relevante aktører om systematisk opsporing og indsatser. Fra resultaterne fremgår det, at knap 90 pct. af kommunerne finder det relevant, at den kommende SSP-uddannelse indeholder viden om metoder og redskaber til at styrke den kriminalpræventive indsats i SSP-samarbejdet. Herunder har kommunerne især en opmærksomhed på, at opnå viden om hvad der virker i det kriminalitetsforebyggende arbejde, dvs. evidensbaserede metoder og redskaber Omtrent halvdelen af kommunerne finder det relevant, at den kommende uddannelse indeholder et tema om generel forskning i ungdomskriminalitet. Knap 60 pct. af kommunerne ønsker viden om samarbejde med øvrige relevante aktører om systematisk opsporing og indsatser i uddannelsen. Netværk og samarbejde De politiske målsætninger med den nye SSP-uddannelse er, at SSP-konsulenterne fra SSPsamarbejdet kan mødes og etablere netværk på tværs af kommunegrænser, så den konkrete viden og indsats i én kommune kan tænkes sammen med andre kommuners erfaringer om, hvordan det kriminalitetsforebyggende arbejde får størst effekt. Kommunerne har på den baggrund haft anledning til at give input til, hvordan den nye SSP-uddannelse kan understøtte allerede eksisterende netværk eller behov for eventuelle nye netværk og samarbejder. Resultaterne viser, at kommunerne i høj grad er enig i, at der er brug for nationale og regionale netværk/fora, hvor de kan mødes og dele erfaringer. Henholdsvis 60 og 70 pct. af kommunerne svarer dette. Fra Side 11 af 15
14 kommentarerne i spørgeskemaet fremgår det imidlertid gennemgående, at sådanne netværk og samarbejder allerede eksisterer i form af SSP-samrådet, der primært sikrer et nationalt fora, samt kredsrådsmøder eller andre lokale kredsvise netværk. i et vist omfang lader sig inspirere af andre kommuner, både generelt og af de omkringliggende kommuner. Omtrent 85 pct. af kommunerne er således delvis eller helt enige i, at de gør dette. er enige i, at det er nemt at finde gode eksempler på indsatser/metoder fra andre kommuner. Knap 70 pct. af kommunerne svarer dette. Sidstnævnte kan hænge sammen med kommunernes generelle oplevelse af, at der i vidt omfang allerede eksisterer netværk og samarbejder regionalt og nationalt, hvor de kan udveksle viden og dele erfaringer med hinanden. I denne sammenhæng nævner flere kommuner dog, at det ofte er uklart om den viden, der deles mellem kommunerne, er viden om virksom praksis eller blot antagelser om god praksis. Samtidig har kommunerne en stor opmærksomhed på, at den lokale kontekst altid bør tænkes ind, når der indhentes viden andre steder fra, da den lokale kontekst for SSP-arbejdet kan være meget forskellig fra kommune til kommune. Side 12 af 15
15 1Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf.: april 2019
Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.
Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med
Læs mereDen samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.
I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub
Læs mereOmkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016
Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereArbejdsgrundlag for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-organisationen i Roskilde Kommune
Forebyggelses- og Socialudvalget Social og Sundhed Familie og Børn Sagsnr. 204582 Brevid. 1483568 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk 27. juni 2012 Arbejdsgrundlag for det kriminalitets-
Læs mereSocialpædagogers efterog videreuddannelse
Medlemsundersøgelse: Socialpædagogers efterog videreuddannelse Marts 2019 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Socialpædagogers efterog videreuddannelse Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel
Læs mereTemadag i Nordsjælland
Temadag i Nordsjælland Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordsjælland Helsinge, mandag d. 27. februar 2017. Formål med temadagen Indsigt i hvordan ungdomskriminalitet
Læs mereSocialrådgiveruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereForslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016
Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4
Læs mereOmkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder
Omkostningsvurdering af Processuelle Netværksmøder Oktober 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereErgoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Ergoterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2017
Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereRobusthed.dk. Vurdering af omkostninger ved indsatsen beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel
Vurdering af omkostninger ved indsatsen beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel august 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereinspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis
De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet
Læs mereHvervning af og støtte til. plejefamilier til etniske minoritetsbørn. Resultater af spørgeskemaundersøgelse
Hvervning af og støtte til plejefamilier til etniske minoritetsbørn Resultater af spørgeskemaundersøgelse Oktober 2009 Du modtog som Servicestyrelsens kontaktperson på projektet: Hvervning af og støtte
Læs mereVilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud
Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat
Læs mereBioanalytiker- uddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Bioanalytiker- uddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2016 Kolofon Dato 13. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereFysioterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Fysioterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereGlobal Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016
Global Nutrition and Health Dimittendundersøgelse 2016 August 2017 Kolofon Dato 23. august 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016
Professionshøjskolen Metropol Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. marts 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereOmkostningsvurdering af Alle de andre gør det. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel
Omkostningsvurdering af Alle de andre gør det Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel Oktober 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereOmkostningsvurdering af processuelle netværksmøder. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel
Omkostningsvurdering af processuelle netværksmøder Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel November 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2016
Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereMIDT- OG VESTSJÆLLANDS
MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk
Læs mereOmkostnings- vurdering af Klub Penalhus April 2017
Omkostningsvurdering af Klub Penalhus April 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereKommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet
Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI
SYDØSTJYLLANDS POLITI Organisering af det kriminalitetsforebyggende arbejde i Sydøstjyllands Politi Indledning Forebyggelse af kriminalitet og især forebyggelse af ungdomskriminalitet er en af de væsentligste
Læs mereJordemoderuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Jordemoderuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 13. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mere1. Børnekataloget (kursuskatalog) 2. Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet 3. Masteruddannelsen i udsatte børn og unge (MBU)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Bilag 1 1. Baggrund Børne- og Socialministeriet har bedt Socialstyrelsen bidrage til besvarelse af SOU
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereOmkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015
Omkostningsvurdering af DUÅ skole December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereSSP-Samra dets bidrag vedr. SSPuddannelse.
SSP-Samra dets bidrag vedr. SSPuddannelse. Forord: SSP-Samrådet iværksatte pr. 05. oktober 2018 en indsamling af kommentarer fra SSP-Samrådets SSP-kredse/politikredsene. I SSP-kredsene har der været afholdt
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side
Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereNotat. Børnenes Brobygger. Baselineundersøgelse af samarbejdet mellem Herning Kommune og civilsamfundet. Hanne Søndergård Pedersen og Katrine Nøhr
Notat Børnenes Brobygger Baselineundersøgelse af samarbejdet mellem Herning Kommune og civilsamfundet Hanne Søndergård Pedersen og Katrine Nøhr Børnenes Brobygger Baselineundersøgelse af samarbejdet mellem
Læs merePraktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb
Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereImplementering af Åben Dialog. Implementeringsstøtte og uddannelse
Implementering af Åben Dialog Implementeringsstøtte og uddannelse juni 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereNotat. Evaluering af DCUM: resume
Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM
Læs mereProfessionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016
Læs mereHvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?
Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hovedpointer fra den nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk
Læs mereBilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser
Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen
Læs mereRekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd
Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd 2016 Rekruttering
Læs mereTemadag. Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland. Aalborg, mandag d. 12. december 2016.
Temadag Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland Aalborg, mandag d. 12. december 2016. Formål med temadagen Indblik i regionale indsatser og udfordringer ift. problemskabende
Læs mereNotat: kommissorier for SSP organisationens parter
Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail
Læs mereN O T A T. Sådan udarbejdes balancen
N O T A T 1. december 2016 Sådan udarbejdes balancen J.nr. Viden og Analyse Styrelsen for Arbejdsmarkeds og Rekruttering (STAR) offentliggør halvårligt (januar og juni) en Arbejdsmarkedsbalance på www.arbejdsmarkedsbalancen.dk.
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereLEDELSE AF IDRÆTSANLÆG
LEDELSE AF IDRÆTSANLÆG Ledelse af idrætsanlæg Hovedspørgsmål: Hvordan er ledelse af idrætsanlæg organiseret? Hvem er lederne, og hvad er deres baggrund? Hvilke opgaver varetager lederne, og hvordan ser
Læs mereFra ACB til ph.d. Kortlægning af innovations- og entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem
Fra ACB til ph.d Kortlægning af innovations- og entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundskolen... 3 Antallet af elever som har deltaget i entreprenørskabsundervisning...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mereOmkostnings- vurdering af Minding the Baby November 2017
Omkostningsvurdering af Minding the Baby November 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereLæreruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Læreruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen Metropol
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereUdfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!
Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov
Læs mereTime Intervention (CTI)
Omkostningsvurdering af Critical Time Intervention (CTI) Maj 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereDiplomuddannelse i beskæftigelse
Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereAftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen
Aftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University
Læs mereAuditrapport Socialtilsynets vurdering af temaet Organisation og ledelse
Auditrapport 19.1 Socialtilsynets vurdering af temaet Organisation og ledelse april 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereStudievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006
Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereÅrsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereNedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige
Læs mereOmkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST)
Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) November 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereNationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere
Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere -Forebyggelse i strategier og planer -Forebyggelse på operativt niveau -Forebyggelse på projektniveau Maria Bislev, sociolog,
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs mereNyt udbud af den sociale diplomuddannelse Dokumentation af efterspørgsel på nyt udbud af uddannelsen i Nordjylland
Januar 2019 Nyt udbud af den sociale diplomuddannelse Dokumentation af efterspørgsel på nyt udbud af uddannelsen i Nordjylland Indhold 1. Indledning... 3 2. Afdækning af behov via dialog med samarbejdspartnere...
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereNOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet
NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der
Læs mereDokumentation i den offentlige sektor
9.7.2007 Notat 15959 MELA/kiak Dokumentation i den offentlige sektor FTF-undersøgelsen blandt offentligt ansatte FTF-ledere viser, at FTFarbejdspladserne i høj grad skal dokumentere deres arbejde og at
Læs mereImplementering af Critical Time Intervention (CTI) Rådgivning og uddannelse
Implementering af Critical Time Intervention (CTI) Rådgivning og uddannelse januar 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereSocialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede
Socialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede tilsyn Udgivet af Socialstyrelsen September 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense
Læs mereRedskaber målrettet det boligsociale arbejde. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn
Redskaber målrettet det boligsociale arbejde Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf:
Læs mereOmkostningsvurdering. Utrolige År - Småbørn
Omkostningsvurdering af De Utrolige År - Småbørn Marts 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3
Læs meregruppe: Parental Management Training, Oregon
Omkostningsvurdering af PMTO gruppe: Parental Management Training, Oregon December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Udbredelsen i Danmark Nr. 3/ marts 2017 Fra 2014 til 2016 er der sket en stigning i antallet af tilbud og kommuner, som anvender metoden Feedback Informed Treatment (FIT). I
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO
Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet
Læs mereUddannelse til ledige virker
13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereBotilbudsområdet kort fortalt
Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle
Læs mereGenerelle oplysninger
Socialstyrelsen Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens
Læs mereAdministrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer.
Organisationsplan 1 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for Region Sjællands virke... 3 1.1 Regionens hovedopgaver... 3 1.2 Vi er til for dig... 3 1.3 Grundlæggende organisatoriske principper... 4 2. Region
Læs mereBilag 1 Evalueringens resultater
Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer
Læs mereGODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE
IMPLEMENTERING CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS DECEMBER 2016 GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE HVAD KAN VI LÆRE AF DE KOMMUNER, DER HAR RYKKET SIG MEST I FORHOLD TIL IMPLEMENTERING
Læs mere