FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT M. WATHELET fremsat den 30. maj Sag C-657/15 P

Transkript

1 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT M. WATHELET fremsat den 30. maj Sag C-657/15 P Viasat Broadcasting UK Ltd mod TV2/Danmark A/S, Europa-Kommissionen»Appel statsstøtte artikel 107, stk. 1, TEUF public service-radio- og tvvirksomhed foranstaltninger, som de danske myndigheder har truffet i forhold til den danske tv-station TV2/Danmark begrebet»statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler«altmark-dommen«1 Originalsprog: fransk. DA

2 VIASAT BROADCASTING UK MOD TV2/DANMARK OG KOMMISSIONEN 1. Viasat Broadcasting UK Ltd (herefter»viasat«) har med sin appel nedlagt påstand om delvis ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom i sagen TV2/Danmark mod Kommissionen 2, hvorved Retten dels annullerede Kommissionens afgørelse 2011/839/EU 3, for så vidt som Europa-Kommissionen heri havde fastslået, at reklameindtægterne fra 1995 og 1996 overført til TV2/Danmark via TV2-Fonden udgjorde statsstøtte, dels i øvrigt frifandt Kommissionen for TV2/Danmark A/S (herefter»tv2 A/S«) søgsmål, hvori der var nedlagt påstand om delvis annullation af denne afgørelse (TV2 A/S er et dansk tv-aktieselskab, som blev oprettet for med regnskabs- og skattemæssig virkning fra den 1. januar 2003 at erstatte den uafhængige statslige virksomhed TV2/Danmark, herefter»tv2«). Denne sag er knyttet til sagerne C-649/15 P og C-656/15 P, der ligeledes vedrører appeller til prøvelse af den appellerede dom, og hvori jeg ligeledes fremsætter mine forslag til afgørelse i dag. Den har tillige en nær sammenhæng med den sag, der for nylig gav anledning til dom af 8. marts 2017, Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen (C-660/15 P, EU:C:2017:178). I. De faktiske omstændigheder, der ligger til grund for tvisten 2. For så vidt som de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for denne sag, er identiske med dem, der ligger til grund for sag C-656/15 P, henviser jeg til punkt 2-15 i mit forslag til afgørelse i den nævnte sag, som ligeledes fremsættes i dag. II. Sagen for Retten og den appellerede dom 3. Jeg henviser af de samme grunde til punkt i mit forslag til afgørelse i sag C-656/15 P. III. Appellen 4. Viasat har til støtte for appellen fremsat to anbringender vedrørende retlige fejl, som Retten begik ved dels at fastslå, at de reklameindtægter for 1995 og 1996, der blev overført fra TV2 Reklame til TV2 via TV2-Fonden, ikke udgjorde statsmidler, dels at foretage en fejlfortolkning af den anden betingelse, som Domstolen opstillede i sin dom af 24. juli 2003, Altmark Trans og Regierungspräsidium Magdeburg (C-280/00, EU:C:2003:415, og, med hensyn til de af Domstolen i denne dom opstillede betingelser,»altmark-betingelserne«). 2 3 Dom af , TV2/Danmark mod Kommissionen (T-674/11, herefter»den appellerede dom«, EU:T:2015:684). Afgørelse af om Danmarks foranstaltninger (C-2/03) for TV2/Danmark (EUT 2011, L 340, s. 1, herefter»den omtvistede afgørelse«). 1

3 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT WATHELET SAG C-657/15 P 5. Domstolen har i henhold til procesreglementets artikel 76, stk. 2, skønnet, at den er tilstrækkeligt oplyst efter den skriftlige forhandling, og at en mundtlig forhandling derfor ikke var nødvendig. A. Det første anbringende 1. Sammenfatning af parternes argumenter 6. Viasat har i det væsentlige gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 220 at fastslå, at Kommissionen ikke i den omtvistede afgørelse burde have kvalificeret reklameindtægterne fra 1995 og 1996 som»statsstøtte«, med den begrundelse, at disse indtægter ikke udgjorde»statsmidler«som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. 7. Viasat støttes af Kommissionen. 8. TV2 A/S og Kongeriget Danmark har anfægtet denne argumentation. De har i det væsentlige for det første gjort gældende, at de omhandlede indtægter ikke udgjorde statsmidler og som følge heraf heller ikke statsstøtte, eftersom de ikke hidrørte fra den danske stat, men fra TV2 s virksomhed. De har for det andet gjort gældende, at den omstændighed, at TV2 Reklame og TV2-Fonden var offentlige enheder, der var ejet og kontrolleret af den danske stat, var uden betydning i denne forbindelse, og for det tredje, at Viasats og Kommissionens udsagn om den kontrol, som den danske stat udøvede over midlerne fra disse enheder, var udtryk for en urigtig forståelse af dansk ret. TV2 A/S har ligeledes anført, at de nævnte indtægter ikke har tilført TV2 nogen konkurrencemæssig fordel. 2. Bedømmelse 9. Det første af Viasat fremsatte anbringende minder om det anbringende, som Kommissionen har anført til støtte for sin appel i sag C-656/15 P, Kommissionen mod TV2/Danmark, idet begge disse parter har anfægtet Rettens fortolkning af begrebet»statsmidler«som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF og begrebets anvendelse i den konkrete sag. 10. Den analyse, som er fremlagt i mit forslag til afgørelse i dag vedrørende det enkelte anbringende, som Kommissionen har fremsat i sag C-656/15 P, kan mutatis mutandis overføres til Viasats første anbringende i nærværende sag. Jeg vil derfor her begrænse mig til at udlede essensen af denne bedømmelse. For en mere komplet gennemgang af denne analyse henviser jeg til punkt i det nævnte forslag til afgørelse. 2

4 VIASAT BROADCASTING UK MOD TV2/DANMARK OG KOMMISSIONEN 11. Hvad for det første angår tilregnelsen af foranstaltningen er det i den konkrete sag ubestridt, at de offentlige myndigheder skal anses for at have været involveret i vedtagelsen af denne foranstaltning Hvad for det andet angår kravet om, at fordelen skal ydes direkte eller indirekte ved hjælp af statsmidler, indebærer det, som det fremgår af Domstolens faste praksis, ikke, at det er nødvendigt i alle tilfælde at godtgøre, at der har fundet en overførsel af statsmidler sted, for at en fordel, som er ydet en eller flere virksomheder, kan anses for en statsstøtte ifølge artikel 107, stk. 1, TEUF Det er under hensyntagen til disse betragtninger, at jeg vil undersøge, hvorvidt Retten foretog en korrekt fortolkning af begrebet»statsmidler«som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, ved at fastslå, at Kommissionen begik en retlig fejl ved i den omtvistede afgørelse at kvalificere de reklameindtægter fra 1995 og 1996, der blev overført fra TV2 Reklame til TV2 via TV2-Fonden, som statsmidler. 14. Som Viasat med rette har anført, udtalte Domstolen i dom af 16. maj 2002, Kommissionen mod Frankrig, kaldet»stardust Marine«(C-482/99, EU:C:2002:294, præmis 37), at»det [allerede] fremgår af Domstolens praksis, at [artikel 107, stk. 1, TEUF] omfatter alle økonomiske midler, som den offentlige sektor faktisk kan anvende til at støtte virksomheder, uden at det har nogen betydning, om disse midler til stadighed udgør en del af statens formue. Det er ikke nødvendigt, at de beløb, som er anvendt til den pågældende foranstaltning, tilhører statskassen, men det er tilstrækkeligt til at anse dem for statsmidler, at de til stadighed er under de offentlige myndigheders kontrol og dermed står til rådighed for de kompetente nationale myndigheder« Domstolen udtalte i denne samme doms præmis 38, at»kommissionen [har] ikke anlagt en fejlagtig fortolkning af begrebet»statsmidler«i [artikel 107, stk. 1, TEUF] ved at antage i den anfægtede beslutning, at midler fra offentlige virksomheder såsom Crédit Lyonnais og dens datterselskaber var kontrolleret af staten og dermed undergivet dennes bestemmelsesret. Når staten udøver en dominerende indflydelse på sådanne virksomheder, er den nemlig fuldt ud i stand Jf. dom af , Frankrig mod Kommissionen, kaldet»stardust Marine«(C-482/99, EU:C:2002:294, præmis 52), af , Association Vent De Colère! m.fl. (C-262/12, EU:C:2013:851, præmis 17), samt kendelse af , Elcogás (C-275/13, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:2314, præmis 22). Jf. bl.a. dom af , Frankrig mod Kommissionen, kaldet»stardust Marine«(C-482/99, EU:C:2002:294, præmis 36), af , Doux Élevage og Coopérative agricole UKL- ARREE (C-677/11, EU:C:2013:348, præmis 34), og af , Association Vent De Colère! m.fl. (C-262/12, EU:C:2013:851, præmis 19). Domstolen henviste til dom af , Frankrig mod Ladbroke Racing og Kommissionen (C- 83/98 P, EU:C:2000:248, præmis 50). Jf. tillige fodnote 15 i mit forslag til afgørelse i sag C- 656/15 P af d.d. 3

5 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT WATHELET SAG C-657/15 P til at træffe bestemmelse om anvendelsen af disses midler, herunder om de i givet fald skal anvendes til at finansiere særlige fordele for andre virksomheder«. 16. I den konkrete sag er det imidlertid ubestridt, at staten (Kongeriget Danmark) var eneaktionær i aktieselskabet TV2 Reklame, eftersom selskabets kapital var tegnet af staten, og kulturministeren skulle godkende selskabets vedtægter og ændringer heraf. TV2 Reklame var følgelig underlagt statens fulde kontrol Jeg er enig med Viasat i, at overførslen af de pågældende midler via TV2- Fonden på ingen måde påvirker deres karakter af»statsmidler«, eftersom TV2- Fonden ligeledes er en offentlig virksomhed, der er kontrolleret af den danske stat. 18. Det forhold, at midler fra et fuldt statsejet og -kontrolleret offentligt selskab som angivet i den retspraksis fra Domstolen, jeg netop har citeret er»statsmidler«som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, forekommer mig at være en tilstrækkelig grund til at foreslå ophævelse af den appellerede dom. For fuldstændighedens skyld vil jeg analysere andre grunde, som vil lede mig til den samme konklusion. a) Midlernes oprindelse er ikke afgørende 19. I den appellerede doms præmis 208 udledte Retten, overraskende, af den i samme doms præmis 201 citerede retspraksis 8, sammenholdt med dom af 16. maj 2000, Ladbroke Racing mod Kommissionen (C-83/98 P, EU:C:2000:248), og af 12. december 1996, Air France mod Kommissionen (T-358/94, EU:T:1996:194), at midler, som stammer fra tredjemænd, kunne udgøre statsmidler på betingelse af, at de enten frivilligt er blevet stillet til rådighed for staten af indehaverne (som indskyderne i Caisse des dépôts et consignations-participations gjorde det i den nævnte dom i sagen Air France mod Kommissionen), eller at de er blevet forladt af deres indehavere (som de af spillerne uafhentede gevinster i den sag, der lå til grund for den nævnte dom Ladbroke Racing mod Kommissionen), inden den i den appellerede doms præmis 211 og 212 herudfra konkluderede, at de i den konkrete sag omhandlede reklameindtægter stammede fra annoncører, der havde købt reklameplads på TV2, og at disse midler følgelig ikke kunne anses for at være undergivet den danske stats kontrol, eftersom de hverken var blevet stillet frivilligt til rådighed for staten af indehaverne eller var blevet forladt af deres indehavere og de facto forvaltet af staten. 7 8 Dette fremgår af 31, stk. 1, i Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 578) af (herefter»1994-loven«). Jf. tillige 80., 89. og 90. betragtning til den omtvistede afgørelse. Dom af , Doux Élevage og Coopérative agricole UKL-ARREE (C-677/11, EU:C:2013:348, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis), og af , Aiscat mod Kommissionen (T-182/10, EU:T:2013:9, præmis 104). 4

6 VIASAT BROADCASTING UK MOD TV2/DANMARK OG KOMMISSIONEN 20. Jeg er ikke enig i denne konklusion, som ræsonnementet i den appellerede doms præmis førte frem til, og det af to grunde. 21. For det første og i modsætning til, hvad der siges i den appellerede dom, er oprindelsen til særlige midler og deres oprindeligt private karakter (i den konkrete sag penge betalt af virksomheder, som ønsker at reklamere på TV2) uden betydning, når det drejer sig om at behandle det retlige spørgsmål, om pengemidler, der har skiftet hænder og er ejet og kontrolleret af en fuldt statsejet enhed, er eller ikke er»statsmidler«. Retten begik derfor en retlig fejl (navnlig i den appellerede doms præmis 208, 211 og 212) ved at fremhæve andre forhold end selve midlerne (og, i særlig grad, deres oprindelse) For det andet er det med urette, at Retten i den appellerede doms præmis 208 forsøger at udlede af de to domme fra Domstolen, at den ene eller den anden af de to»nye«og supplerende betingelser (jf. dette forslag til afgørelses punkt 19) skal være opfyldt, for at midler hidrørende fra tredjemænd anses for»statsmidler«. 23. Den ovennævnte retspraksis indeholder således ikke noget bevis, der giver grundlag for at konkludere, at midler fra offentlige virksomheder som foreslået i den appellerede dom alene skal anses for»statsmidler«som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, såfremt de enten er blevet stillet frivilligt til rådighed for staten af indehaverne eller er blevet forladt af deres indehavere og de facto forvaltet af staten. 24. Dette fremgår under alle omstændigheder på ingen måde af den under den foreliggende sags omstændigheder relevante retspraksis, dvs. dom af 16. maj 2002, Frankrig mod Kommissionen, kaldet»stardust Marine«(C-482/99, EU:C:2002:294, præmis 37 og 38), der i øvrigt er afsagt efter de to domme, som den appellerede dom forgæves forsøger at støtte sig på. 25. Mens den anden af de af Retten foreslåede betingelser (om de forladte midler) helt åbenbart ikke har nogen forbindelse med den konkrete sags omstændigheder, er den første (den frivillige tilrådighedsstillelse) desuden endog i modstrid med Rettens nyere praksis (dom af , Frankrig mod Kommissionen, T-139/09, EU:T:2012:496, der ikke er blevet appelleret, præmis 63 og 64) 10. b) De offentlige myndigheders kontrol er afgørende 26. Jeg er af den opfattelse, at Retten i den appellerede doms præmis 212, 214 og 215 begik en retlig fejl ved at anlægge en for restriktiv fortolkning af begrebet»kontrol«under bedømmelsen af spørgsmålet om, hvorvidt den danske stat via 9 10 Jf. i denne retning mit forslag til afgørelse i sag C-656/15 P af d.d. (punkt 46 ff.). Jf. mit forslag til afgørelse i sag C-656/15 P af d.d., punkt 59. 5

7 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT WATHELET SAG C-657/15 P TV2-Fonden udøvede en kontrol over de midler, der blev overført fra TV2 Reklame til TV Således angav Retten selv i den appellerede dom (præmis 182), at det følger af 1994-lovens 29, stk. 2, at der i TV2-Fonden indgik overskud ved reklamering på TV2. Det fremgår tillige af den samme paragraf, at det var kulturministeren, der fastsatte den andel af TV2 Reklames overskud, som skulle indbetales til TV2-Fonden. Som Retten har redegjort for i den appellerede doms præmis 181, og som det er angivet i 81. betragtning til den omtvistede afgørelse, kunne kulturministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg anvende den del af TV2 Reklames akkumulerede overskud, der ikke blev overført til TV2- Fonden, til tilbagebetaling af tidligere udløst statsgaranti eller til kulturelle formål (jf lovens ). 28. Følgelig havde staten alle rettigheder og fuld kontrol over TV2 Reklames overskud, og det fremgik direkte af lovgivningen, at disse midler kunne benyttes til andre formål end deres overførsel til TV2-Fonden. 29. For så vidt som kulturministeren havde mulighed for at beslutte, at midlerne skulle benyttes til et andet formål end en overførsel til TV2-Fonden, må det konkluderes, at staten kontrollerede disse midler, uanset den måde, hvorpå kulturministeren faktisk besluttede at anvende disse midler i løbet af et givent år. 30. Ydermere kunne alene kulturministeren fastsætte det beløb, der for et givent år skulle overføres fra TV2-Fonden til TV2, idet overførslen af midler fra TV2-Fonden til TV2 kun kunne ske i overensstemmelse med TV2 s rammebudget, som blev fastsat af kulturministeren Retten begik derfor en retlig fejl for det første ved ikke i sin vurdering af, om der var eller ikke var tale om statsmidler, at tage hensyn til det forhold, at staten havde alle rettigheder og fuld kontrol over TV2 Reklames midler og kunne beslutte, om disse midler skulle overføres til TV2-Fonden eller anvendes til andre formål, for eksempel kulturelle, og for det andet ved ikke at tage højde for det forhold, at staten havde fuld kontrol over TV2-Fondens midler og således ensidigt kunne fastsætte det tidspunkt, hvor disse midler skulle overføres til TV2, såvel som størrelsen af denne overførsel. c) Retten foretog en urigtig fortolkning af dom af 13. marts 2001, PreussenElektra (C-379/98, EU:C:2001:160) 32. Retten sammenholdt den foreliggende sag med den, der lå til grund for dom af 13. marts 2001, PreussenElektra (C-379/98, EU:C:2001:160), for at begrunde sin argumentation om, at de danske myndigheder ikke udøvede en tilstrækkelig Jf. ligeledes 81. og 84. betragtning til den omtvistede afgørelse. Jf lovens 30, der er citeret i fodnote 28 i mit forslag til afgørelse i sag C-656/15 P af d.d. 6

8 VIASAT BROADCASTING UK MOD TV2/DANMARK OG KOMMISSIONEN offentlig kontrol til, at de omhandlede midler kunne kvalificeres som»statsmidler«. 33. Jeg mener derimod 13 (ligesom Viasat), at de to sager er meget forskellige såvel faktisk som retligt. 34. I dom af 13. marts 2001, PreussenElektra (C-379/98, EU:C:2001:160), afviste Domstolen således kvalificeringen som»statsstøtte«, idet de fordele, der var blevet indrømmet producenterne af grøn elektricitet, udelukkende var finansieret af private elforsyningsvirksomheder ved hjælp af pengemidler, som staten på intet tidspunkt havde kontrol over, og som følgelig»reelt aldrig [forlod] den private sfære«(jf. generaladvokat Jacobs forslag til afgørelse i sag PreussenElektra, C-379/98, EU:C:2000:585, punkt 166). I tråd hermed vedrørte dom af 5. marts 2009, UTECA (C-222/07, EU:C:2009:124, som Retten ligeledes har citeret i den appellerede dom), ligesom den sag, der lå til grund for dom af 13. marts 2001, PreussenElektra (C-379/98, EU:C:2001:160), en situation, hvor de pågældende midler på intet tidspunkt havde forladt den private sfære. 35. To andre forhold gør det muligt at fremhæve forskellene mellem nærværende sag og den sag, der lå til grund for dom af 13. marts 2001, PreussenElektra (C-379/98, EU:C:2001:160). 36. For det første angår den foreliggende sag overførsler af midler fra en offentlig virksomhed på grundlag af en afgørelse, som kulturministeren har truffet hvert år, hvorimod der i den sag, der lå til grund for dom af 13. marts 2001, PreussenElektra (C-379/98, EU:C:2001:160), var tale om en generel lovbestemmelse om overførsler, der var pålagt visse virksomheder til fordel for en anden kategori af erhvervsdrivende (hovedsageligt private). 37. I den sag, der lå til grund for dom af 13. marts 2001, PreussenElektra (C- 379/98, EU:C:2001:160), havde det omhandlede selskab (PreussenElektra) for det andet ikke fået til opgave at forvalte en støtteforanstaltning, da der ikke var tale om et kompensationssystem, hvorigennem de selskaber, der afholdt ekstraudgiften, i denne forbindelse modtog en kompensation. 38. Den i den nævnte dom valgte løsning kan derfor ikke finde anvendelse i en situation, hvor staten har oprettet en selvstændig juridisk enhed såsom TV2 Reklame og har givet den fuldmagt til at forvalte en støtteforanstaltning Som K. Bacon, European Union Law of State Aid, Oxford University Press, 2017, der efter sin kommentar til dom af , PreussenElektra (C-379/98, EU:C:2001:160), fortsætter ved at anføre, at»[a] rather different example of the analysis of payments from private parties was the advertising revenues paid to the Danish broadcaster TV2, which the [General] Court held were not State resources despite the fact that the Danish authorities could restrict the percentage of those revenues that was transferred to TV2«(min fremhævelse). Dom af , Essent Netwerk Noord m.fl. (C-206/06, EU:C:2008:413, præmis 74), og af , Association Vent de Colère! m.fl. (C-262/12, EU:C:2013:851, præmis 35), samt kendelse af , Elcogás (C-275/13, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:2314, præmis 32). 7

9 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT WATHELET SAG C-657/15 P 39. De faktiske omstændigheder i den konkrete sag ligner derimod meget dem i den sag, der lå til grund for dom af 17. juli 2008, Essent Netwerk Noord m.fl. (C- 206/06, EU:C:2008:413) Et offentligt selskab (SEP) havde fået fuldmagt til at opkræve beløb, der stammede fra et pristillæg, som den nederlandske stat ved en lov havde pålagt elektricitetskøberne med henblik på at modvirke de ikke-markedskonforme omkostninger. I praksis blev dette tillæg betalt til systemoperatøren, som hvert år skulle overdrage indtægten herfra til SEP. SEP beholdt derefter 400 mio. nederlandske gylden (NLG) ( ,40 EUR) til dækning af de ikkemarkedskonforme omkostninger, der var opstået i løbet af år 2000, og tilbagebetalte det overskydende beløb til kulturministeren. 41. Domstolen udtalte i denne sag for det første, at det var uvæsentligt, om dette udpegede selskab (SEP) på en gang var centralorganet for den opkrævede afgift, administrator af de indsamlede midler og begunstiget af en del af disse midler, eftersom det var muligt at sondre mellem SEP s forskellige roller og at kontrollere anvendelsen af midlerne, hvilket ifølge Domstolen havde til følge, at»så længe dette udpegede selskab ikke har fået tildelt beløbet på 400 mio. NLG [ ,40 EUR], fra hvilket tidspunkt det ville få fri rådighed herover, er midlerne til stadighed under offentlig kontrol og står dermed til rådighed for de nationale myndigheder, hvilket er tilstrækkeligt til at anse dem for at være statsmidler (jf. i denne retning dom af , Frankrig mod Kommissionen, [kaldet»stardust Marine«,] C-482/99, EU:C:2002:294, præmis 37)«. 42. Domstolen præciserede dernæst, at den i denne sag omhandlede foranstaltning var forskellig fra den, der var tale om i dom af 13. marts 2001, PreussenElektra (C-379/98, EU:C:2001:160),»hvor Domstolen i præmis 59 fastslog, at den forpligtelse, der påhviler de private elforsyningsvirksomheder til at købe elektricitet fremstillet fra vedvarende energikilder til fastsatte mindstepriser, ikke udgør nogen direkte eller indirekte overførsel af statsmidler til producenterne af denne type elektricitet. I det sidstnævnte tilfælde var virksomhederne ikke udpeget af staten til at administrere statsmidler, men var bundet af en forpligtelse til køb for deres egne finansielle midler«(dom af , Essent Netwerk Noord m.fl., C-206/06, EU:C:2008:413, præmis 74). 43. På samme måde som i den sag, der lå til grund for denne sidstnævnte dom, er TV2 Reklame et selvstændigt offentligt foretagende, der er oprettet med det formål at indsamle midler gennem salg af reklameplads på TV2 og udpeget af staten til at administrere disse midler. 44. Det samme ræsonnement gælder i øvrigt for TV2-Fonden, da denne er et offentligt foretagende, og da kulturministeren desuden kunne råde over fondens midler. 15 Jf. bl.a. præmis 74. Jf. ligeledes kendelse af , Elcogás (C-275/13, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:2314, præmis 32). 8

10 VIASAT BROADCASTING UK MOD TV2/DANMARK OG KOMMISSIONEN 45. På samme måde som i de i fodnote 14 ovenfor citerede domme har lovgiver indført en ordning, i medfør af hvilken det offentlige selskab (i det foreliggende tilfælde TV2 Reklame) modtager en kompensation for den støtte, som det forvalter, i den konkrete sag i form af retten til at markedsføre TV2 s reklameplads. 46. Hertil kommer, at TV2 Reklame ikke var underlagt en forpligtelse til køb hos TV2 for sine egne finansielle midler i modsætning til, hvad der var tilfældet i dom af 13. marts 2001, PreussenElektra (C-379/98, EU:C:2001:160). Det fremgår til gengæld af dansk lovgivning, at TV2 skulle stille reklameplads til rådighed for TV2 Reklame, og at TV2 Reklame derfor ikke var forpligtet til at købe denne reklameplads af TV2 til en på forhånd fastsat pris, som det var tilfældet i den nævnte dom. 47. Det følger heraf, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at den foreliggende sag var sammenlignelig med den, der lå til grund for dom af 13. marts 2001, PreussenElektra (C-379/98, EU:C:2001:160), hvilken urigtige fortolkning spillede en væsentlig rolle i den begrundelse, som Retten gav for at annullere den omtvistede afgørelse. d) Ingen forskel med hensyn til oprindelsen af midlerne fra licensafgifterne og oprindelsen af reklameindtægterne 48. Som anført af Viasat fremgår det af det ovenstående, at det er af central betydning for klassificering af TV2-Fondens midler, at midlerne fra TV2 Reklame skal klassificeres som»statsmidler«, idet midlerne bevarer deres karakter af statsmidler efter overførsel til TV2-Fonden på samme måde, som licensmidler bevarer denne karakter. Alle TV2-Fondens midler må således karakteriseres som»statsmidler«. 49. Den af Retten foretagne sondring mellem oprindelsen af de reklameindtægter, der blev overført fra TV2 Reklame til TV2 via TV2-Fonden, og oprindelsen af de midler fra tv-licensafgifterne, der blev overført fra TV2-Fonden til TV2, er således hverken logisk eller begrundet i den konkrete sag. 50. Det er svært at se, hvorledes midler fra den betaling, som loven pålægger de private brugere for at få adgang til public service-fjernsynskanalerne, adskiller sig fra den betaling, som private annoncører foretager for at opnå reklameplads på disse medier. Der er i de to tilfælde tale om midler hidrørende fra tredjemænd, som overføres til en offentlig virksomhed det være sig Danmarks Radio eller TV2 Reklame til gengæld for en modydelse. 51. De retlige fejl, som jeg har påvist, viser grundene til, at Retten nåede frem til den konklusion, at disse to typer af midler skulle behandles forskelligt, selv om de befandt sig i den samme situation med hensyn til deres oprindelse. 52. Det følger heraf, at det første anbringende skal tiltrædes. 9

11 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT WATHELET SAG C-657/15 P B. Det andet anbringende 1. Sammenfatning af parternes argumenter 53. Viasat har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 106 at fastslå, at den omtvistede afgørelse er behæftet med en retlig fejl hvad angår rækkevidden af den anden Altmark-betingelse. 54. Ifølge Viasat burde Retten, da der var tale om et annullationssøgsmål, have holdt sig til en undersøgelse af begrundelsen for denne afgørelse uden at støtte sin bedømmelse på den fortolkning, som Kommissionen gav af denne i løbet af sagen. Viasat har i denne forbindelse anført, at det i modsætning til, hvad Retten udtalte i den appellerede doms præmis 97, 99 og , på ingen måde er angivet i de relevante betragtninger til den nævnte afgørelse, at den anden Altmark-betingelse»indebærer et krav om kompensationsmodtagerens effektivitet«. Viasat finder, at denne betingelse der kræver, at de kriterier, der er grundlaget for beregningen af kompensationen, skal være fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemskuelig måde tilsigter at undgå enhver misbrugspræget benyttelse af begrebet»offentlig tjenesteydelse«. Viasat har imidlertid anført, at Folketingets indgreb er utilstrækkeligt til at opfylde den nævnte betingelse. 55. Viasat støttes af Kommissionen. 56. TV2 A/S og Kongeriget Danmark har bestridt, at det andet anbringende kan antages til realitetsbehandling. 57. Med hensyn til sagens realitet har TV2 A/S bestridt, at Retten alene støttede sin bedømmelse af rækkevidden af den anden Altmark-betingelse på den fortolkning af den omtvistede afgørelse, som Kommissionen gav under retsforhandlingernes skriftlige del. Retten støttede tværtimod sin bedømmelse både på begrundelsen for den omtvistede afgørelse og på den fortolkning af denne, som Kommissionen gav i løbet af sagen. TV2 A/S er under alle omstændigheder af den opfattelse, at kriterierne for beregning af kompensationen i overensstemmelse med den anden Altmark-betingelse skal være fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemskuelig måde. 2. Bedømmelse 58. Jeg er enig med TV2 A/S og Kongeriget Danmark i, at dette anbringende skal afvises fra realitetsbehandling. 59. Viasat har hævdet at være individuelt og umiddelbart berørt af den appellerede doms konklusioner angående den anden Altmark-betingelse. 60. Selskabet har imidlertid samtidigt anerkendt, at denne del af den appellerede dom isoleret set er uden betydning for dommens konklusion (punkt 30 og 31 i Viasats appelskrift). 10

12 VIASAT BROADCASTING UK MOD TV2/DANMARK OG KOMMISSIONEN 61. Eftersom den appellerede doms konklusion giver Viasat medhold og ikke indeholder nogen oplysninger om den anden Altmark-betingelse, har Viasat således ikke den fornødne interesse, der kan begrunde, at Domstolen foretager en efterprøvelse af den appellerede doms begrundelse vedrørende denne anden betingelse. 62. Det er tilstrækkeligt at fastslå, at et sådant anbringende ud over at det ikke tilsigter en hel eller delvis ophævelse af Rettens afgørelse, således som denne fremgår af afgørelsens konklusion, og at det derfor skal afvises fra realitetsbehandling af denne ene grund alene ville give mening, såfremt der blev givet medhold i det første anbringende i TV2 A/S appel i sag C-649/15 P, TV2/Danmark mod Kommissionen, der angår anvendelsen af den fjerde Altmarkbetingelse, hvilket ikke er tilfældet ifølge mit forslag til afgørelse i den nævnte sag af i dag, således at dette anbringende under alle omstændigheder må anses for uvirksomt. 63. Viasats argumentation om, at det nævnte anbringende kan realitetsbehandles af Domstolen, fordi selskabet er umiddelbart og individuelt berørt af den appellerede doms begrundelse vedrørende den anden Altmarkbetingelse, selv om Retten i den appellerede doms konklusion gav selskabet medhold, er således uden betydning for denne bedømmelse. 64. Dette anbringende skal følgelig afvises fra realitetsbehandling og er under alle omstændigheder uvirksomt. 65. Det skal subsidiært anføres, at Viasat i sag C-660/15 P ligeledes havde gjort gældende i sit appelskrift, at den anden Altmark-betingelse ikke var overholdt. 66. I mellemtiden har Domstolen forkastet den nævnte appel i dom af 8. marts 2017, Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen (C-660/15 P, EU:C:2017:178). Ifølge Domstolen»begik Retten [ ] ikke en retlig fejl, da den i den appellerede dom fastslog, at artikel 106, stk. 2, TEUF ikke pålægger Kommissionen at tage den anden og den fjerde Altmark-betingelse i betragtning ved afgørelsen af, om en statsstøtte er forenelig med det indre marked i henhold til denne bestemmelse«. 67. Det følger heraf, at det andet anbringende skal forkastes. C. Om virkningen af ophævelsen af den appellerede dom 68. Eftersom sagsøgeren i første instans med sit fjerde anbringende i første instans, der blev fremsat til støtte for den tredje og subsidiære påstand, kritiserede Kommissionen for at have begået en retlig fejl derved, at den havde anset de beløb fra reklameindtægterne fra 1995 og 1996, som var blevet overført til sagsøgeren i første instans via TV2-Fonden, for statsstøtte, og under henvisning til min analyse under det første appelanbringende, er det klart, at Domstolen således selv skal 11

13 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT WATHELET SAG C-657/15 P træffe afgørelse og forkaste sagsøgeren i første instans tredje og subsidiært fremsatte påstand som ugrundet. IV. Sagsomkostningerne 69. I henhold til artikel 138, stk. 3, i Domstolens procesreglement, der i medfør af samme reglements artikel 184, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse i appelsager, bærer hver part sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter. I betragtning af, at Viasat har vundet sagen hvad angår det første anbringende, men tabt den hvad angår det andet anbringende, finder jeg, at det bør pålægges TV2 A/S at bære sine egne omkostninger og at betale 50% af de af Viasat afholdte omkostninger, og at parterne i øvrigt bør bære deres egne omkostninger. 70. I henhold til procesreglementets artikel 140, stk. 1, der i medfør af samme reglements artikel 184, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse i appelsager, bærer medlemsstater og institutioner, der er indtrådt i en sag, deres egne omkostninger. Som intervenient under sagen ved Retten bærer Kongeriget Danmark sine egne omkostninger. V. Forslag til afgørelse 71. Af disse grunde foreslår jeg Domstolen at træffe følgende afgørelse:» Rettens dom af 24. september 2015, TV2/Danmark mod Kommissionen (T- 674/11, EU:T:2015:684), ophæves, for så vidt som Retten annullerede Kommissionens afgørelse 2011/839/EU af 20. april 2011 om Danmarks foranstaltninger (C-2/03) for TV2/Danmark alene med den begrundelse, at Kommissionen heri havde fastslået, at reklameindtægterne fra 1995 og 1996 overført til TV2/Danmark via TV2-Fonden udgjorde statsstøtte. Sagsøgeren i første instans tredje og subsidiært fremsatte påstand forkastes som ugrundet. I øvrigt forkastes appellen. TV2 Danmark A/S betaler 50% af de af Viasat Broadcasting UK Ltd afholdte omkostninger, og de øvrige procesdeltagere bærer i øvrigt deres egne omkostninger.«12