Beneficial ownership nyt nederlag og skærpede regler på vej

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beneficial ownership nyt nederlag og skærpede regler på vej"

Transkript

1 Beneficial ownership nyt nederlag og skærpede regler på vej Af partner, Jakob Bundgaard, Moalem Weitemeyer Bendtsen, Ph.D., adjungeret professor, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Landsskatteretten har nu for anden gang underkendt SKATs argumentation vedrørende beneficial ownership, denne gang vedrørende koncerninterne rentebetalinger. Kendelsen og dennes konsekvenser analyseres i denne artikel. Afslutningsvis omtales de elementer i L 84 (fremsat 24/ ), som vedrører den samme problemstilling. 1. Baggrund Det må efterhånden være hævet over enhver tvivl, at afklaringen af begrebet beneficial ownership udgør et af vor tids helt centrale emner i den internationale skatteret. Spørgsmålet er særligt aktualiseret af private equity-fondenes akkvisitionsmodeller, men dog også af andre opkøbsstrukturer og holdingselskabsstrukturer. Emnet har tiltrukket sig stor bevågenhed i internationale finans- og skattekredse. I en specifik dansk kontekst har skattemyndighederne siden 2007 anvendt betydelige ressourcer på kontrolindsatsen i forhold til visse udenlandske kapitalfondsopkøb af danske selskaber. Dette har ført til, hvad der estimeres at være ca. 50 skatteforhøjelser vedrørende påstået manglende indeholdelse af dansk kildeskat på renter og udbytter. Den 3/ afsagde Landsskatteretten den første kendelse i hvad der forventes at være en række af sager. Kendelsen er offentliggjort som SU 2010, 147. Kendelsen er analyseret af Bundgaard: Første slag om beneficial ownership er udkæmpet det endelige venter forude, i Skat Udland, 2010, 144 og i Kapitalfonde i dansk og international skatteret, 2010, p. 230 ff. samt Engdal i SR-Skat 2010, p. 148 ff. og Wittendorff i SR-Skat 2010, p. 212 ff. Med den første kendelse på området kom vi et lille skridt nærmere en afklaring af retstilstanden vedrørende grænseoverskridende betalingsstrømme af udbytter, renter og royalties, men en række uafklarede spørgsmål udestår fortsat. Det vigtigste spørgsmål er selvsagt, om begrebet beneficial ownership kan få nogen praktisk betydning (ud over som trussel), og dermed, hvilke faktiske forhold der skal foreligge, før dette er tilfældet. Den 17/ blev der offentliggjort endnu en kendelse vedrørende problemstillingen, men dog denne gang vedrørende indeholdelsespligten for koncerninterne renter, jf. TfS 2010, 974. Det offentligt tilgængelige referat er kendetegnet ved at være af temmelig ringe kvalitet og mangelfuldt på flere punkter og ligger ganske langt fra den grundige sagsfremstilling i den første landsskatteretskendelse på trods af, at faktum er identisk, og kendelserne vedrører den samme virksomhed. Samtidig er det af sidstnævnte årsag begrænset, hvilken yderligere afklaring der tilføjes med kendelsen, ligesom det fortsat vækker undren, at SKAT har valgt sager med netop dette faktum som prøvesager. 2. Faktum Sagen vedrører spørgsmålet om indeholdelsespligt for en rentebetaling fra et dansk selskab til et Luxembourg S.a.r.l., som var moderselskab for det danske selskab. Strukturen udgør en sædvanlig private equity opkøbstruktur som anvendt i en leveraged buy-out-transaktion. Der var tale om en række kapitalfondes fælles opkøb af et dansk aktieselskab via et holdingselskab i Luxembourg af S.a.r.l.-typen. Opkøbsstrukturen kom i stand ved, at et andet dansk aktieselskab (G2 A/S), som var ejet af kapitalfondene, købte targetselskabet (G3 A/S) fra de hidtidige aktionærer og dermed blev holdingselskab for target-selskabet. Efterfølgende stiftede kapitalfondene et nyt dansk selskab (H1 A/S), hvori G2 A/S blev apportindskudt, således at G2 A/S blev et helejet datterselskab af H1 A/S og der dermed var tale

2 911 om en dobbelt dansk holdingstruktur. Herefter blev den danske holdingstruktur indskudt i en Luxembourg dobbelt holdingstruktur. Samtlige holdingselskaber havde som eneste aktivitet at eje og finansiere deres datterselskab. De luxembourgske selskaber var registreret i Luxembourg og havde ingen ansatte. Begge selskaber blev ledet af et Board of Managers, der var identisk i de to selskaber. Den daglige administration m.v. blev varetaget af kapitalfondenes administrationsselskaber, hvis opgaver blandt andet bestod i opbevaring og førelse af aktionærfortegnelser, bestyrelses- og generalforsamlingsreferater, fakturering, bogføring, udarbejdelse af regnskaber, afholdelse af møder og generalforsamlinger, kontakt til myndigheder m.v. Straks strukturen var på plads, blev der aflagt årsrapport for H1 A/S, og der blev afholdt ordinær generalforsamling i selskabet, hvor det blev besluttet at udlodde udbytte til moderselskabet G4 S.a.r.l. Efter udlodningen ydede G4 S.a.r.l. to lån til H1 A/S (et konvertibelt og ikke traditionelt lån), som i alt svarede til hele det deklarerede udbytte. Samme dag foretog H1 A/S også en kapitalforhøjelse i G2 A/S ved kontant indskud. Ultimo samme år blev det konvertible lån med påløbne renter konverteret til aktier i H1 A/S, og medio det efterfølgende år blev også det ikkekonvertible lån med påløbne renter konverterteret til aktiekapital i H1 A/S. Strukturen kan illustreres således: Begge lån fra G4 S.a.r.l. til H1 A/S blev efterfølgende konverteret til aktiekapital i H1 A/S Kapitalfonde G1 S.a.r.l. Udbytte G4 S.a.r.l. Konvertibelt lån Ikke-konvertibelt lån H1 A/S Kontant kapitalforhøjelse G2 A/S G3 A/S 3. Skattemyndighedernes afgørelse SKAT forhøjede H1 A/S skattebetaling med kildeskat af renter. G4 S.a.r.l. blev ikke anset for at være beneficial owner efter den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst og efter rente-/royaltydirektivet, da selskabet efter SKATs vurdering ikke havde nogen aktiviteter, og da selskabet ikke havde nogen ret til at disponere over rentebeløbene. Skat Udland, December 2010 SU 2010, 387

3 Påstande og anbringender Uddybende hertil anførte SKAT, at udlodningen og det samtidige genudlån af næsten hele det udloddede beløb udgjorde en på forhånd fastlagt pengestrøm, således at G4 S.a.r.l. i relation til disse dispositioner kan hævdes at have været en ren administrator eller et rent redskab for de bagvedliggende ejeres dispositioner. Baggrunden fandtes yderligere at være, at det konvertible lån udgjorde et hybridt instrument, som i Luxembourg blev behandlet som egenkapital, mens det i Danmark blev behandlet som gæld. Det fremgår ikke direkte af det offentliggjorte referat, hvilket indkomstår sagen vedrører, men oplysningerne tyder på, at det var indkomståret De mulige skattemæssige fordele forbundet med skattearbitrage under anvendelse af hybride instrumenter er elimineret med SEL 2 B med virkning fra 13/ SKAT forsøgte tillige at tillægge det betydning, at det af de oprindelige lånedokumenter flere steder fremgik, at den koncerninterne lånemanøvre havde været planlagt fra start, ligesom det var de bagvedliggende ejere, der har kunnet beslutte, hvorledes der skulle disponeres over tilskrevne renteløb. Til støtte for afgørelsen blev der som i den tidligere offentliggjorte sag tillige henvist til de almindelige argumenter vedrørende fortolkningen af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, til EU-retten, her særlig til Cadbury Schweppes-dommen og til international retspraksis (Indofood og Prevôst). Disse skal ikke gentages her, og der henvises i stedet til 2010, 144 og SU 2010, 147. Selskabet gjorde selskabet gældende, at G4 S.a.r.l. var beneficial owner af rentebetalingerne, og at indeholdelsespligten vedrørende renter skulle ophæves. Det blev endvidere påpeget, at G4 S.a.r.l. hverken havde udbetalt eller godskrevet rentebeløbene til de ultimative investorer, idet renterne i forbindelse med gældskonverteringerne var blevet bundet som aktiekapital i H1 A/S. Ud over dette blev de ligeledes kendte argumenter vedrørende fortolkningen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne frembragt (selv om analysen her af en eller anden grund omhandler udbytter (og ikke renter), ligesom også tankegangen om rette indkomstmodtager og international retspraksis blev behandlet. Der er dog ikke noget nyt heri, hvorfor en nærmere omtale kan udelades. Skatteyderen bragte et særligt argument til torvs om, at der ikke kunne foreligge kontrolleret gæld efter SEL 2, stk. 1, litra d, og SKL 3 B, hvis synspunktet om, at den umiddelbare modtager ikke var beneficial ownership, blev fulgt konsekvent. Baggrunden herfor var, at betingelserne for at ifalde begrænset skattepligt ikke ville være opfyldt som en konsekvens af SKATs argument om beneficial ownership. Således ville de ultimative investorer i en kapitalfond ikke opfylde kriteriet om at kontrollere det danske debitorselskab (det skal erindres, at denne sag så vidt ses ligger forud for udvidelsen af kontrolbegrebet med L 116 i 2006). Til dette fandt SKAT, at der er tale om to forskellige retlige prøvelser: én vedrørende fastlæggelsen af kreditor efter SEL 2, stk. 1, litra d, og én vedrørende fastlæggelse af beneficial ownership, som i realiteten vedrører en undtagelse til kildeskattepligten. SKAT fandt det således ikke nødvendigt at tage stilling til, hvem der er de(n) begrænsede skattepligtige person(er). Dette skyldes, at det afgørende efter SEL 2, stk. 1, litra d, udelukkende er, om rente-/royaltydirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg indebærer, at kildeskat skal frafaldes. 5. Kendelsens præmisser og udfald Landsskatteretten indleder med at skitsere det faktiske hændelsesforløb og følger dette op med en generel redegørelse for retsgrundlaget. I lyset af sagens faktum og den tidligere kendelse er konklusionen ikke overraskende. Det udtales således, at Landskatteretten i en tidligere kendelse vedrørende kildeskat på udbytte havde givet selskabet medhold i, at udbyttet ikke var omfattet af begrænset skattepligt. Ved denne afgørelse blev der lagt vægt på, at udbyttet ikke blev viderekanaliseret til selskabets moderselskab, G1 S.a.r.l., eller dettes aktionærer, men i stedet anvendt til udlån til H1 A/S og derfra til kapitalforhøjelse i H1 A/S danske datterselskab med henblik på køb af G3 A/S, jf. TfS 2008, 539. Herefter konkluderer Landsskatteretten, at da de pågældende renter efter gældskonverteringerne ligeledes ikke er viderekanaliseret til G4

4 913 S.a.r.l. s moderselskab eller dettes aktionærer, anses G4 S.a.rl., heller ikke i relation til renterne, for et gennemstrømningsselskab, og G4 S.a.r.l. er dermed den retmæssige ejer af renterne. En afvigende bemærkning fra den første kendelse er, at begrebet retmæssig ejer efter Landsskatterettens opfattelse i rente-/royaltydirektivets forstand uden videre må forstås på samme måde som i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvorfor G4 S.a.r.l. tillige efter direktivet kan nyde godt af dettes fordele. Som konsekvens heraf bortfaldt indeholdelsespligten til renterne. Denne umiddelbare overførsel af begrebsdannelsen fra dobbeltbeskatningsoverenskomsterne til rente-/royaltydirektivet fejer i hvert tilfælde den tvivl af bordet, som blev luftet hos Bundgaard & Winther-Sørensen, jf. senest Kapitalfonde i dansk og international skatteret, 2010, p. 192 ff. 6. Vurdering af kendelsen I lyset af den første kendelse sammenfattede jeg retstilstanden i SU 2010, 144. I lyset af TfS 2010, 974 har jeg udbygget denne sammenfatning nedenfor: Det konkrete udfald af kendelserne må anses for værende absolut korrekt, når der henses til, at de omhandlede udbytteudlodninger og rentebetalinger ikke er kanaliseret videre til de ultimative ejere. Fænomenet gennemstrømningsselskab næppe giver mening, hvis ikke der faktisk skulle ske en gennemstrømning. Landsskatteretten bemærkede i SU 2010, 147, at en forudsætning for at underkende gennemstrømningsselskaber som beneficial owner er, at selskabet har meget snævre beføjelser, som i relation til udbyttet eller renterne gør det til en nullitet eller administrator. Samtidig bemærkes det, at snævre beføjelser i sig selv ikke fører til, at selskabet ikke kan anses for at være beneficial owner. Der synes således at skulle noget mere til. Dette mere kunne eksempelvis være inspireret af præmisserne fra Prevôst-sagen, hvoraf det fremgår, at der ikke kunne iværksættes retlige skridt over for holdingselskabet, hvis selskabet ikke fulgte den udbyttepolitik, som var vedtaget i aktionæroverenskomsten, ligesom selve stiftelsesdokumentet ikke forpligtede selskabet til udlodningen, jf. præmis 16 (f) og (g) i dommen. Dermed synes kendelsen ikke at medføre, at almindelige holdingselskaber diskvalificeres fra at være beneficial owner. Den seneste kendelse i TfS 2010, 974 tilfører ikke yderligere til denne problemstilling. Landsskatteretten har med den tidligere kendelse så vidt ses med SU 2010, 147 tilsluttet sig en dynamisk fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, idet der henvises til OECD s kommentarer til modellens art. 10 fra 2003, selv om sagen vedrører en fortolkning af en dobbeltbeskatningsoverenskomst fra Denne fortolkning er fastholdt med TfS 2010, 974 (SU 2010, 387). Henvisningen til OECD s kommentarer synes tillige at indikere, at Landsskatteretten har tilsluttet sig synspunktet om, at der skal foretages en autonom fortolkning af beneficial ownerbegrebet. Også dette er fastholdt med TfS 2010, 974 (SU 2010, 387). Det er endvidere bekræftet, at det centrale budskab fra den første kendelse i SU 2010, 147 om, at der forudsættes en faktisk viderebetaling, uden videre kan overføres til renter af de samme årsager som nævnt. Uanset at begge kendelserne vedrører en situation, der må antages at være atypisk i forhold til de klassiske beneficial owner-situationer, har begge betydning for private equity-sektoren, idet det her er sædvanligt, at udlodningerne eller renterne ikke umiddelbart kanaliseres videre til de bagvedliggende ejere, men derimod i stedet anvendes til servicering af bankgæld i holdingselskabet. Visse spørgsmål blev rejst i sagen, men uden en stillingtagen fra Landsskatteretten hertil. Disse forhold skal omtales i det følgende. Det første er selskabets argument om, at der ikke kan komme kildeskat på tale, hvis tankegangen om beneficial ownership skal følges konsekvent. Selv om spørgsmål ikke havde betydning for sagens udfald, kan det meget vel tænkes at få det for andre sager med et anderledes faktum. Landsskatteretten tog ikke stilling til dette spørgsmål, men det er min vurdering, at den af SKAT anlagte fortolkning har ganske meget for sig. Dette gælder særligt i lyset af, at Landsskatteretten tilsyneladende har accepteret en autonom forståelse af begrebet beneficial ownership, og at dette begreb næppe præjudicerer Skat Udland, December 2010 SU 2010, 387

5 914 den internretlige fastlæggelse af kreditor eller en aktionær i henseende til selve anvendelsesområdet for de danske regler om kildeskat på finansieringsvederlag og udbytter. Modsat dette argumenterer Engdal i en kommentar til SU 2010, 147 i SR-Skat 2010, p. 148 ff., for, at der ikke er intern hjemmel til at opkræve kildeskat på udbytte, idet udlodningen i stedet må anses for et tilskud (udlodning til en indirekte aktionær), på hvilket der ikke hvilede begrænset skattepligt, eller at der ikke er taget stilling til, hvem de bagvedliggende ejere er som skattesubjekter vedrørende udbyttet. Forfatterens argumenter underkender, så vidt jeg kan se, den foretagne autonome fortolkning af begrebet beneficial ownership i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Hvis der anlægges en autonom fortolkning, er det vanskeligt at se noget grundlag for indgående at analysere intern ret. Dernæst er det værd at bemærke, at SKAT forsøgte sig med argumentet om, at tilstedeværelsen af skattearbitrage skulle føre en særligt skærpet praksis. Selv om Landsskatteretten heller ikke tog stilling til dette argument, ville det være stærkt overraskende, hvis den blotte udnyttelse af asymmetrier mellem to lande skulle kunne føre til en skatteretlig tilsidesættelse. Indførelse af lovgivning til modvirkning heraf (SEL 2 A, 2 B og 2 C etc.) er det bedste vidnesbyrd om, at retstilstanden netop ikke er sådan, som SKAT ønsker det. Landsskatteretten fik heller ikke anledning til at udtale sig om fortolkningen af godskrivningskriteriet i KSL 65 D. Det er jo allerede med TfS 2009, 1104 LSR fastslået, at kildeskat tillige falder på tilskrevne renter, men selskabets argument, om hverken at have udbetalt eller godskrevet rentebeløbene til de ultimative investorer, idet renterne i forbindelse med gældskonverteringerne er blevet bundet som aktiekapital i H1 A/S er der ikke taget stilling til. Det er dog min umiddelbare vurdering, at også en tilskrivning efterfulgt af konvertering må sidestilles med en godskrivning, hvor kreditor har modtaget renten i form af aktiekapital. Hvis de to kendelser er retningsgivende for de kommende sager, er det overvejende sandsynligt, at lovgiver kommer på banen. Indtil da må det også forventes, at Landsskatteretten får lejlighed til at afklare en række andre situationer, hvor det synes mere oplagt at bringe beneficial ownership i anvendelse end de to foreliggende kendelser. Særligt interessant bliver det selvsagt at læse Landsskatterettens stillingtagen til den klassiske rene situation, hvor betalingstrømmene faktisk forlader et mellemholdingselskab og sendes videre opad i koncernen evt. til lavskattelande. Afslutningsvis skal hæftelsesspørgsmålet kort berøres. I sagen var det SKATs opfattelse, at der er begrænset skattepligt til Danmark, og at der ikke af selskabet var foretaget nærmere undersøgelser med henblik på at afklare, om betingelserne for manglende indeholdelse var opfyldte, samt at der som følge af interessefællesskabet må stilles skærpede krav til selskabets agtpågivenhed. Det blev således gjort gældende, at selskabet hæfter for kildeskatten, jf. KSL 65 D. I referatet tales om hæftelse for kildeskat på udbytte, men sagen drejede sig dog om renter. Det følger af KSL 69, at den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre det godtgøres, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af kildeskattelovens bestemmelser. Efter ordlyden er der tale om en objektiv hæftelsesregel baseret på en omvendt bevisbyrde. Det påhviler således selskabet at påvise, at der i forbindelse med udbetalingen af renter eller udbytter ikke er udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde udbytte- eller renteskat. Selskabet argumenterede i denne forbindelse for, at det krav, der følger af KSL 69 om udvist forsømmelighed, ikke kan være opfyldt, når der henses til hidtidig administrativ praksis, og at SKAT tilsyneladende skulle have været i tvivl om, hvorvidt der var grundlag for at rejse sagen. Særligt første led i denne argumentation må der gives selskabet medhold i. Det er således ikke muligt at fremhæve tydelig støtte i hidtidig praksis for at antage, at udenlandske mellemholdingselskaber ikke skulle blive anerkendt i dansk ret som rette indkomstmodtager/beneficial owner. Der ses alene at være kommet fokus på dette spørgsmål efter den internationale udvikling tog fart i kølvandet på Indofood-dommen og de efterfølgende udtalelser fra Skatteministeren, som varslede det kommende stormvejr.

6 915 Inddragelsen af hæftelsesaspektet er forståeligt nok set fra SKATs synsvinkel, idet det ville være meget vanskeligt at hente pengene hjem gennem store udenlandske kapitalfonde. Samtidig er inddragelsen af hæftelsesaspektet tillige et af de mindre pæne aspekter i dette sagskompleks, idet der er ganske store beløb på spil, og idet det ikke var muligt på baggrund af hidtidig lovgivning eller praksis at forudse, at der skulle gælde en indeholdelsespligt (hvad der jo i øvrigt fortsat ikke gør, før SKAT får medhold ved domstolene). 7. Beneficial ownership og L 84 Afslutningsvis skal nævnes de nye lovgivningsmæssige tiltag, der for tiden verserer i Folketinget, som lovforslag L 84, fremsat den 24/ Forslaget indeholder følgende elementer af konkret interesse i forbindelse med spørgsmålet om beneficial ownership og dansk begrænset skattepligt. Forslaget indeholder et værn mod den velkendte skatteplanlægningsmanøvre, hvorefter kildebeskatning af udbytter kan undgås ved at lade et dansk pengekasseselskab fusionere med et udenlandsk moderselskab. Forslaget til ny FUL 15, stk. 4, fastslår således, at udlodningen ved annulleringen af datterselskabsaktier i det indskydende selskab beskattes som udbytte, når dette udbytte ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Tilsvarende skal gælde, hvis det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydende selskab, men har bestemmende indflydelse, jf. LL 2. Baggrunden herfor er beskrevet i bemærkningerne til 4 i lovforslag nr. L 84. Skatterådet har således i en afgørelse af 16/ fundet, at der ikke er hjemmel til, at fusionen kan føre til beskatning af likvidationsprovenu efter LL 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a. Lægges Skatterådets fortolkning til grund, medfører dette, at der ikke sker beskatning af aktionærerne i det indskydende selskab, når aktionæren er hjemmehørende i udlandet. Selskaber og personer, der er hjemmehørende i udlandet, er således ikke begrænset skattepligtige af gevinster og tab på aktier. Der vil derfor heller ikke ske beskatning af aktionærerne i tilfælde, hvor reglerne om skattefri fusion anvendes med henblik på at omgå reglerne om kildebeskatning af udbytteudlodninger. Baggrunden uddybes med et eksempel, jf. bemærkningerne til 4, nr. 5 i L 84:...Selskabet X er hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Selskab X ejer selskabet Y, der er et selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat efter både fusionsskattedirektivet og moder-/datterselskabsdirektivet. Selskab Y ejer det danske holdingselskab Z, som igen ejer driftsselskabet D. Der vil være dansk kildeskat på et udbytte fra selskab Z til selskab Y efter selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra c, når det forudsættes, at selskabet Y ikke er retmæssig ejer af udbyttet. Koncernen kan i stedet for at udlodde udbytte fra selskab Z til selskab Y lade de to selskaber fusionere ved en lodret fusion med selskab Y som modtagende selskab. I givet fald sker der ingen beskatning af den pengesum, der overføres til udlandet som led i fusionen heller ikke selvom den reelt overføres til et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Denne model med udlodning via lodrette fusioner kan arrangeres ved at have et dansk holdingselskab parat til hvert år, der skal udloddes udbytter. Forventes en ejertid på f.eks. fem år, oprettes fem holdingselskaber, som fusioneres ud af Danmark ét efter ét. Konklusionen er derfor, at Skatterådets seneste fortolkning medfører, at den danske kildebeskatning af udbytter relativt nemt kan omgås, når der heller ikke i tilfælde af svig og misbrug kan ske beskatning af likvidationsprovenuet... Det er i dette lys forslaget skal ses. Ved fusion mellem et udenlandsk moderselskab og et helejet dansk datterselskab med moderselskabet som det fortsættende selskab (lodret fusion) vil det udenlandske moderselskab dermed være begrænset skattepligtigt af likvidationsprovenuet som udbytte, når udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det nævnes endvidere eksplicit, at den foreslåede bestemmelse vil være en intern bestemmelse, som er nødvendig for at hindre svig eller mis- Skat Udland, December 2010 SU 2010, 387

7 916 brug, jf. art. 1, stk. 2, i moder-/datterselskabsdirektivet og art. 15 i fusionsskattedirektivet. Heraf ses, at begrebsdannelsen vedrørende beneficial owner nu tiltænkes endnu et konkret anvendelsesområde vedrørende fusioner. I lyset af de verserende sager er det ikke muligt at redegøre for de præcise grænser for anvendelsesområdet heraf. L 84 indeholder endvidere et forslag til ændring af SEL 2 B, i form af et nyt stk. 4, hvorefter bestemmelsen udvides til også at omfatte tilfælde, hvor skattereglerne i hjemstaten for den umiddelbare kreditor under et hybridt instrument ikke indebærer en behandling som egenkapital, men hvor den umiddelbare kreditor selv har gæld til et koncernforbundet selskab, for hvilket der er tale om indskudt kapital (egenkapital). Dette skal efter forslaget også gælde, selv om der måtte være flere kreditorled. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis kildebeskatning skal frafaldes eller nedsættes i forhold til kreditor efter rente-/royaltydirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne sidste betingelse er dog vanskelig at forstå, hvis det ønskes modvirket, at der indsættes mellemholdingselskabet i EU-/DBO-lande. Rente-/royaltydirektivet synes således ikke at modvirke en finansieringsstruktur, hvor der fra kreditorselskabet er gæld til et andet koncernforbundet selskab, som er beliggende i et land, hvor mellemværendet behandles som egenkapital. Direktivets beneficial ownership-klausul eller misbrugs-klausul kan næppe anvendes i situationer, hvor der foreligger forskellig kvalifikation af finansielle instrumenter. Samtidig er subject-to-tax -klausulen heller ikke af en sådan beskaffenhed, at den vil forhindre direktivet i at finde anvendelse i en situation som omhandlet her. Tilsvarende må gælde beneficial ownerklausulerne indeholdt i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Hvis dette er korrekt, er lovændringen alene udtryk for, at den almindelige beneficial owner-prøvelse (om hvilken der ikke findes nogen praktiske retningslinjer) nu tillige skal anvendes ved vurderingen af, om SEL 2 B finder anvendelse. En tilsvarende ændring er indeholdt i forslaget til ny SEL 13, stk. 1, nr. 2, med henvisning til moder-/datterselskabsdirektivet og ny SEL 2 A, stk. 3, med henvisning til rente-/royaltydirektivet.

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB 13. januar 2012 LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB Det har hidtil været en almindeligt forekommende opkøbsstruktur hos udenlandske kapitalfonde, at danske

Læs mere

Skattenyheder fra Danmark

Skattenyheder fra Danmark Skattenyheder fra Danmark Dansk-svensk skattenetværk Seminar den 18. 19. august 2010 Peter Koerver Schmidt, Cand.merc.(jur.) Ph.d.-stipendiat, CBS Tax manager, Deloitte Overblik Folketingsåret 2009/2010

Læs mere

Beneficial owner Østre landsrets dom af 20/12 2011, jr. nr. B-2152-10.

Beneficial owner Østre landsrets dom af 20/12 2011, jr. nr. B-2152-10. Beneficial owner Østre landsrets dom af 20/12 2011, jr. nr. B-2152-10. Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Østre Landsret har ved en dom af 20/12 2011, jf. tidligere TfS 2010, 502 LSR,

Læs mere

Deloitte. 10. maj 2010

Deloitte. 10. maj 2010 Deloitte 10. maj 2010 Agenda 1. Begrænset skattepligt af renter Jens Wittendorff 2. Tynd kapitalisering: sikkerhedsstillelse og konsolidering Jens Wittendorff 3. Fast driftssted efter agentreglen: Zimmer-dom

Læs mere

Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret

Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret Artikler 91 31 Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret Af Jakob Bundgaard, partner, Moalem Weitemeyer Bendtsen, adjungeret professor, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, (www.corit.dk)

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT

Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT - 1 Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har i en meddelelse ref. i SKM2013.604.SKAT oplyst,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. maj 2016 Sag 65/2015 (1. afdeling) RF Holding ApS (advokat Bente Møll Pedersen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) I tidligere

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt Skatteudvalget L 110 - Bilag 24 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 58 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard Slide 1 Danske skatteadvokater 27. januar 2011 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Generelt om L 84 2. Opfølgning på skattereform (L 202) 3. Fusionsreglerne og værn mod skattefri udbytter til skattely 4.

Læs mere

Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber

Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber 676 313 Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber Af lektor, ph.d. CBS og partner, Jakob Bundgaard, Deloitte og senior konsulent Morten Reinholdt Nielsen, Deloitte Med udgangspunkt i et

Læs mere

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard Slide 1 International Skatteret FSR 2. December 2010 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Handlingsplan om MNE 2. Ny Lovgivning 1. Udpluk fra L 84 2. Skatteretlige konsekvenser af selskabsreformen 3. Nyt

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 4 Offentligt J.nr. 11-0296888 Dato:15. november 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema vedrørende forslag til lov om ændring

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-31 Forlænget ligningsfrist fri bil 20140729 TC/BD Fri bil til ansat hovedanpartshaver - direktør- /arbejdsgiverforhold -kontrolleret transaktion - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 - forlænget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B 1 Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B-0846-08 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i en sag om udlodning af datterselskabsudbytte taget

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

Jeg skal for god ordens skyld understrege, at jeg på grund af min tavshedspligt ikke har mulighed for at kommentere på enkeltsager.

Jeg skal for god ordens skyld understrege, at jeg på grund af min tavshedspligt ikke har mulighed for at kommentere på enkeltsager. Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) J.nr. 14-0262799 Den 30. januar 2014 Talepapir samråd om avancer og udbytter til skattely Samrådsspørgsmål A Indledning

Læs mere

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Danske værnsregler mod omgåelse af udbyttebeskatning

Danske værnsregler mod omgåelse af udbyttebeskatning Aalborg Universitet Danske værnsregler mod omgåelse af udbyttebeskatning Udarbejdet af: Daniel Sonne Strandbech, Studienummer: 20103198 Underskrift: Jesper Nygaard Ovesen, Studienummer: 20103190 Underskrift:

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde H Ø R I N G Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde Finansrådet har følgende bemærkninger til SKATs udkast til styresignal om

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 14 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato:30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven

Læs mere

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012 Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 8 Offentligt L 10 teknisk gennemgang i Folketingets Skatteudvalg den 28. november 2012 Lovforslaget indeholder 3 elementer: 1. Omgåelse af udbyttebeskatning 2. Gennemstrømningsselskaber

Læs mere

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR - 1 Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Fratrædelsesgodtgørelse,

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning

Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning Af ph.d. Peter Koerver Schmidt, adjunkt, Copenhagen Business School, Technical Advisor, CORIT Advisory P/S I artiklen analyseres spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Indholdsfortegnelse Afsnit I Indledende bemærkninger... 2 Afsnit II Retmæssig ejer... 7

Indholdsfortegnelse Afsnit I Indledende bemærkninger... 2 Afsnit II Retmæssig ejer... 7 Indholdsfortegnelse Afsnit I Indledende bemærkninger... 2 1. Indledning... 2 1.1 Problemformulering:... 3 1.2 Metode... 3 1.3 Retskilder... 4 1.4 Afgrænsning... 5 Afsnit II Retmæssig ejer... 7 1. Retsgrundlaget

Læs mere

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009 20. marts 2009 Kort overblik Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der indføres forøget beskatning af udbytter og avancer på såkaldte

Læs mere

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR - 1 Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af 4/7 2012, at midler, som et dansk selskab

Læs mere

Henvisning til landsret - betalingskorrektion i sager om rette indkomstmodtager - SKM2013.577.BR

Henvisning til landsret - betalingskorrektion i sager om rette indkomstmodtager - SKM2013.577.BR - 1 Henvisning til landsret - betalingskorrektion i sager om rette indkomstmodtager - SKM2013.577.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Odense fandt ved en kendelse af 7/8 2013, ref.

Læs mere

Grænseoverskridende fusioner

Grænseoverskridende fusioner Dansk Skattevidenskabelig Forening Grænseoverskridende fusioner v/senior Manager Vicki From Jørgensen 21. november 2011 Præsentation 1. Indledning 2. Den historiske udvikling 3. Skattepligtige og skattefrie

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 134 Offentligt Notat J.nr. 2011-620-0024 17. februar 2011 Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10 Kommissionen

Læs mere

Skat af negative renter

Skat af negative renter - 1 Skat af negative renter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter. Gennem de

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28. - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2012.732 Østre Landsret (Camilla Vest sagen) Landsskatterettens kendelse af 19/2

Læs mere

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER INTERNATIONALE ASPEKTER 2012 CORIT

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER INTERNATIONALE ASPEKTER 2012 CORIT FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER INTERNATIONALE ASPEKTER AGENDA Generelt om skattearbitrage, neutralitet og mismatch Internationale aspekter - kvalifikation Kildeskat DBO er Direktiver Kvalifikation

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Slide 1. Private Equity Tax Update 2011. 20. juni 2011. Jakob Bundgaard

Slide 1. Private Equity Tax Update 2011. 20. juni 2011. Jakob Bundgaard Slide 1 Private Equity Tax Update 2011 20. juni 2011 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Status på Skat s kontrolindsats 2. Ny lovgivning om mellemholdingselskaber 3. Ny lovgivning om kreditaktier 4. Betydningen

Læs mere

I N V E S T E R I N G I K A P I T A L F O N D E K A N M E D F Ø R E F A S T D R I F T S S T E D F O R U D E N L A N D S K E D E L T A G E R E

I N V E S T E R I N G I K A P I T A L F O N D E K A N M E D F Ø R E F A S T D R I F T S S T E D F O R U D E N L A N D S K E D E L T A G E R E 20. oktober 2014 I N V E S T E R I N G I K A P I T A L F O N D E K A N M E D F Ø R E F A S T D R I F T S S T E D F O R U D E N L A N D S K E D E L T A G E R E Indledning For udenlandske investorer vil

Læs mere

Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning

Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning Nov./dec. 2015 Preben Underbjerg Poulsen 1 Disposition Minefeltet, hvor aktieafståelser detonerer udbyttebeskatning. Afståelse til koncernforbundet

Læs mere

Slide 1. Udfordringer for holdingselskabsstrukturer. 23. marts Jakob Bundgaard

Slide 1. Udfordringer for holdingselskabsstrukturer. 23. marts Jakob Bundgaard Slide 1 Udfordringer for holdingselskabsstrukturer 23. marts 2011 Jakob Bundgaard 29-12-2011 Agenda Slide 2 1. Beneficial ownership 2. Mellemholdingselskaber 29-12-2011 Slide 3 1. Beneficial ownership

Læs mere

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 31. marts 2015 Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT har den 12. marts 2015 fremsendt ovennævnte udkast til

Læs mere

Det store hykleri Om "beneficial owner" sagerne

Det store hykleri Om beneficial owner sagerne Det store hykleri Om "beneficial owner" sagerne Af advokat Hans Severin Hansen, Plesner Skatteministeriet fører i disse år et sandt korstog mod danske selskaber, der har undladt at indeholde kildeskat

Læs mere

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter Nyhedsbrev Skatter og afgifter 29.01.2014 SKAT GODKENDER DANSK-TYSK INVESTERINGSSTRUKTUR I et nyligt bindende svar, har Skatterådet bekræftet, at et dansk selskab i en tysk investeringsstruktur var skattemæssigt

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Vejledende løsning International skatteret omeksamen sommeren 2008

Vejledende løsning International skatteret omeksamen sommeren 2008 Aage Michelsen Professor Erhvervsjuridisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 23. maj 2009 Vejledende løsning International skatteret omeksamen sommeren 2008 1) Vil arbejderne hjemmehørende i

Læs mere

Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget

Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Kære læser Folketinget har nu vedtaget lovforslaget om skærpelse af indsatsen mod nulskatteselskaber samt en række andre selskaber. Trods usædvanlig

Læs mere

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A Slide 1 Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A 1. November 2011 Introduktion Slide 2 Take away: Skat er vigtigt i enhver transaktion. Inddragelse af skattechef tidligst muligt. Kan spare tid og penge.

Læs mere

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST.

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST. - 1 Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM2016.191.SANST. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen

Læs mere

Status som beneficial owner og den isolerede værdi heraf. Beneficial owner as a status and the isolated value in this context

Status som beneficial owner og den isolerede værdi heraf. Beneficial owner as a status and the isolated value in this context Status som beneficial owner og den isolerede værdi heraf Beneficial owner as a status and the isolated value in this context Kandidatafhandling, cand.merc.jur. Copenhagen Business School, 2013. Udarbejdet

Læs mere

Kommentarer til udvalgte afgørelser - SKM HR

Kommentarer til udvalgte afgørelser - SKM HR Kommentarer til udvalgte afgørelser - SKM2016.281.HR rette indkomstmodtager og udbytte Af lektor, ph.d., Anders Nørgaard Laursen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet 1. Sagens faktum Et dansk anpartsselskab

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved støtte til politiske partier eller folketingskandidater

Skattemæssige konsekvenser ved støtte til politiske partier eller folketingskandidater - 1 Skattemæssige konsekvenser ved støtte til politiske partier eller folketingskandidater Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har den 29. maj 2015 offentliggjort en afgørelse fra 28. april

Læs mere

Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR

Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR - 1 Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 4/10 2011, at en skatteyder, der ikke

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 18. juli 2015

- 2. Offentliggjort d. 18. juli 2015 - 1 Forældrekøb II. del. Fastsættelsen af lejen for boligen, der udlejes fra forældre til børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge blev omtalt de grundlæggende skattemæssige forhold

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 11 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 7. februar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse. Danmarks Skatteadvokater 19.

Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse. Danmarks Skatteadvokater 19. Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse Danmarks Skatteadvokater 19. Maj 2017 Overblik Det skattemæssige kontrolbegreb i dansk ret er vidt forgrenet,

Læs mere

En ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely

En ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely - 1 En ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen www.v.dk En ny skattely -pakke skal på forskellig måde

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-26 FOB Officialmaksimen 20140624 TC/BD Officialprincippet og forhandlingsprincippet - overholdelse af frister for ændring af skatteansættelse - Ombudsmandsafgørelse af 19/5 2014, jr. nr.

Læs mere

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Nyere praksis vedrørende afgrænsning af ring-fence Shell-dommen Shell-dommen (SKM 2013.279 Ø) Retsgrundlaget Stridsspørgsmålet i Shell-sagen var, hvorvidt renteindtægter

Læs mere

Avance ved afståelse af kolonihavehus SKM2011.750.LSR

Avance ved afståelse af kolonihavehus SKM2011.750.LSR - 1 Avance ved afståelse af kolonihavehus SKM2011.750.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 16/8 2011, at avance ved afståelse af et selvstændigt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Tilskud fra moder- til dattervirksomhed Tilskud fra datter- til modervirksomhed Tilskud fra én dattervirksomhed til en anden dattervirksomhed

Tilskud fra moder- til dattervirksomhed Tilskud fra datter- til modervirksomhed Tilskud fra én dattervirksomhed til en anden dattervirksomhed 28. april 2009 /jcn Sag 2008-16.095 Notat om selskabsretlig og regnskabsretlig regulering af tilskud indenfor en koncern Det er gennem de senere år blevet mere aktuelt at yde tilskud mellem virksomheder

Læs mere

FSRs kommentarer til L10 og L49 (FT 2012/2013)

FSRs kommentarer til L10 og L49 (FT 2012/2013) Skatteministeriet Att. Ivar Nordland Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 9. august 2013 FSRs kommentarer til L10 og L49 (FT 2012/2013) Folketinget har d. 14. december 2012 vedtaget L10 og L49 (lov

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

2009 14-1. Bindende skattesvar om planlagt disposition. Officialprincippet. Landsskatterettens reaktionsmuligheder. 11. maj 2009

2009 14-1. Bindende skattesvar om planlagt disposition. Officialprincippet. Landsskatterettens reaktionsmuligheder. 11. maj 2009 2009 14-1 Bindende skattesvar om planlagt disposition Officialprincippet. Landsskatterettens reaktionsmuligheder En revisor klagede til ombudsmanden over at Landsskatteretten havde afvist at give et bindende

Læs mere

Udkast til styresignal om aktionærlån H189-14

Udkast til styresignal om aktionærlån H189-14 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 4. september 2014 Udkast til styresignal om aktionærlån H189-14 SKAT har d. 13. august 2014 fremsendt ovennævnte udkast til FSR-danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1.

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1. Kendelse af 7. oktober 2004. J.nr. 03-176.255. Tiltrådt, at elektroniske penge kun kan udstedes af pengeinstitutter eller af virksomheder, der har tilladelse i henhold til lov om elektroniske penge. Lov

Læs mere

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning 18. juni 2012 Nyhedsbrev Skat Vedtagelse af L 173 om styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber m.v. Regeringen har nu vedtaget lovforslag L 173. De endelige regler svarer til, hvad vi tidligere har

Læs mere

Skatteretlige rammebetingelser for hybrid finansiering

Skatteretlige rammebetingelser for hybrid finansiering Slide 1 Skatteretlige rammebetingelser for hybrid finansiering Tiltrædelsesforelæsning ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, 17. september 2010 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 Emnet Skatteretlige udfordringer

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

Teknisk gennemgang af L 123

Teknisk gennemgang af L 123 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning

Læs mere

Velkommen til Fondskonferencen 2014

Velkommen til Fondskonferencen 2014 www.pwc.dk/fonde Velkommen til 3. december 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Skattemæssige udfordringer i forhold til uddelinger v/ Niels Winther-Sørensen, partner, Side 2 Fondens skattepligt overordnede

Læs mere

Slide 1. FSR s konference om International skatteret. København 1.- 2. 12. 2011. Tendenser i hybrid finansiering. Jakob Bundgaard

Slide 1. FSR s konference om International skatteret. København 1.- 2. 12. 2011. Tendenser i hybrid finansiering. Jakob Bundgaard Slide 1 FSR s konference om International skatteret København 1.- 2. 12. 2011 Tendenser i hybrid finansiering Jakob Bundgaard Emnet Slide 2 Hvad er hybrid finansiering Ingen entydig terminologi Karakteristik:

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University CAND. MERC. STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 19859 International Skatteret Varighed: 3 timer

Læs mere

kan være privat medejerskab. 2

kan være privat medejerskab. 2 Vejledende udtalelse om vand- og spildevandforsyningsselskabernes aftaleindgåelse med serviceselskab 11-02-2011 UR 4/0420-0204-0011 /BTP 1. Indledning Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Lov om vandsektorens

Læs mere

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014 Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 8. september 2014 L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET

PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET Niclas Holst Sonne, partner og leder af skatteafdelingen 21. maj 2015 BAGGRUNDEN FOR LOVÆNDRINGEN side

Læs mere

Pensionister bosiddende i udlandet kan havne i skattefælde, hvis de har sommerhus i Danmark

Pensionister bosiddende i udlandet kan havne i skattefælde, hvis de har sommerhus i Danmark - 1 Pensionister bosiddende i udlandet kan havne i skattefælde, hvis de har sommerhus i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Pensionister, der er emigreret til sydlige himmelstrøg, og

Læs mere

Aktionærlån aktuel praksis

Aktionærlån aktuel praksis - 1 06.11.2014-12 (20140318) Aktionærlån Aktionærlån aktuel praksis Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har i begyndelsen af 2014 valgt at offentliggøre flere, forskelligartede afgørelser

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1

Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1 Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1 af af Michael Tell, ph.d., Juridisk Institut, CBS, og CORIT Advisory P/S I artiklen analyseres anvendelsen af henholdsvis

Læs mere

Kildeskattelovens 7 indtræden af skattepligt ved tilflytning

Kildeskattelovens 7 indtræden af skattepligt ved tilflytning - 1 Kildeskattelovens 7 indtræden af skattepligt ved tilflytning SKM2011. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i SKM2011.673.SKAT offentliggjort en kommentar til Skatterådets

Læs mere

Ventureselskaber management fee TfS 40924

Ventureselskaber management fee TfS 40924 1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten

Læs mere