Miljøfaktorer påvirker danskernes sundhed

Transkript

1 Miljøfaktorer påvirker danskernes sundhed Beskyttelse af befolkningens sundhed er et grundlæggende princip i den danske miljølovgivning. Alligevel stiger mistanken og den konkrete viden hos myndigheder og forskere om, at en række sundhedseffekter er relateret til påvirkninger fra miljøfaktorer Af Trine S. Jensen, Marianne Thomsen, Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Systemanalyse Miljø- og sundhedsforskerne har for relativt nyligt vist, at der er en sammenhæng mellem luftforurening og udvikling af luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme og lungekræft. Endvidere har forskerne påvist sammenhæng mellem eksponering for støj og forekomst af hjertekarsygdomme. Det er også kendt, at risikoen for at udvikle hudkræft stiger, når vi eksponeres for UV-stråling, og at flere udvikler lungekræft, når vi eksponeres for radon. Miljø- og sundhedsforskerne har endvidere mistanke om at der er en sammenhæng mellem vores eksponering for en række andre miljøfaktorer og udvikling af helbredseffekter. F.eks. at kemiske stoffer med hormonforstyrrende effekter kan SEMINAR Anvendte teknikker indenfor isotoparbejde CVU Øresund Laborantskolen inviterer til foredragsrække om anvendte isotopteknikker. Dagen vil omhandle autoradiografi (mikro- og makroskopisk), syntese og stabilitet af isotopmærkede stoffer, isotoper i biokemiske assays samt metoder til dobbeltmærkning. Se det endelige program på eller Tidspunkt: Torsdag d. 26. oktober 2006 kl på CVU Øresund Laborantskolen, Sigurdsgade 34, 2200 København N. Pris: kr. Tilmelding: Senest d. 29. september 2006 pr. mail til kursussekretær Inge Nobel, in@laborantskolen.dk eller på være årsag til, at mennesker udvikler en række hormonrelaterede sygdomme som brystkræft og testikelkræft. Sundhedseffekter Miljøpåvirkning Luftvejssygdomme inkl. astma Udendørs luftforurening og allergi Svampesporer og husstøvmider Pollen samt dyrehår, pels og ekskrementer Hjertekarsygdomme Udendørs luftforurening Støj Forplantningsproblemer Hormonforstyrende stoffer, som fx - Polychlorerede biphenyler (PCB er) - Dioxiner - DDT - Tributyltin (TBT) - Nonylphenol - Visse phthalater - Resorcinol (biocid) - Veterinærmedicin og farmaceutiske stoffer Påvirkninger af nervesysteme t E n række kemiske stoffer, som fx - Bly og kviksølv (methylkviksølv) - PCB er - Nogle klororganiske pesticider, fx DDT Kræft UV-stråling, fx solskin Radon E n række kemiske stoffer med kræ ftfremkaldende virkning, såsom nogle tungmetaller, fx cadmium, krom og arsen, pesticider, fx phenoxy herbicider, og andre organsiske forbindelser fx polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH er), dioxin, DDT etc. Hormonforstyrrende stoffer Immunforsvar UVB-stråling Nogle pesticider Hormonforstyrrende stoffer Infektionssygdomme Mikroorganismer fx i drikkevand, fødevarer og luft Forandringer i patogene organismers livscyclus relateret til klimaændringer Hudsygdomme UV-stråling E n række kemiske stoffer sås om visse metaller, fx nikkel, og pesticider, fx pentaklorofenol Symptomer på kemisk overfølsomhed Sporkoncentrationer af fx duftstoffer. Tabel 1. Oversigt over nogle vigtige sammenhænge eller mulige sammenhænge mellem sundhedseffekter og miljøpåvirkninger. Et komplekst samspil Det er ofte vanskeligt entydigt at påvise en sammenhæng mellem bestemte miljøfaktorer og udvikling af sundhedseffekter. Det vidner tidligere tiders erfaringer om, f.eks. påvirkning af børns sundhed ved eksponering for bly i byluften fra biler udstødningsgasser. Årsagen er bl.a. at udvikling af sundhedseffekter er betinget af et komplekst samspil af virkninger af mange 32

2 forskellige miljøfaktorer. Derudover afhænger udvikling af en given sundhedseffekt af en række andre forhold, herunder livsstilsfaktorer, genetisk betingede forskelle, alder, køn. Nogle befolkningsgrupper kan f.eks. være særligt følsomme over for påvirkninger. Det inkluderer gravide, børn, gamle og allerede syge mennesker. I de senere år er der således kommet øget fokus på specielt børns særlige følsomhed over for miljøpåvirkninger. Figur 1. Menneskets sundhed er i fokus, når der stilles krav til kvaliteten af miljøet. Miljøfaktorers indfl ydelse på sundhedseffekter er et komplekst samspil mellem mange faktorer. Partikler i udeluften og sundhedseffekter Siden smogepisoderne i London i 1950 erne har det været kendt, at luftforurening med partikler kan give helbredsskader, specielt luftvejssygdomme og hjertekarsygdomme. I dag er myndighederne og forskerne generelt enige om, at luftforureningen på det nuværende niveau i Danmark fører til sundhedseffekter i et ganske betydeligt omfang. Der er specielt påvist sammenhæng mellem forværring af luftvejssygdomme hos befolkningen og eksponering for partikler i de nuværende koncentrationer og ozon i de perioder, hvor koncentrationsniveauet er forhøjet. Især udenlandske undersøgelser har i de seneste år påvist en række sundhedsskadelige effekter af udendørs luftforurening. Der er dermed skabt et udgangspunkt for også at vurdere og kvantificere effekterne i Danmark. En arbejdsgruppe under trafikministeriet har opgjort antallet af dødsfald, udvikling af luftvejssygdomme samt antal hospitalsindlæggelser som følge af luftforurening med små partikler. Således skønnes partikler årligt at forårsage ca tilfælde af for tidlig død. Herudover er der årligt ca flere tilfælde af kronisk bronkitis, ca flere tilfælde af akut bronkitis hos børn under 15 år, ca hospitalsindlæggelser som følge af hjertekarsygdomme samt ca flere astmaanfald. Luftforurening er også en medvirkende årsag til, at flere personer får lungekræft i byområderne. Byluften indeholder en række kræftfremkaldende stoffer, f.eks. PAH er og benzen, men hvilke stoffer, der bidrager, er endnu ikke klarlagt. I byområder er vejtrafikken og brændeovne til lokal boligopvarmning de største kilder til den menneskeskabte partikelforurening. Partiklerne udsendes i lav højde, hvor mennesker færdes, og der er derfor stor eksponering. I trafikerede byområ- 33

3 der er hovedkilden til PAH er i luften vejtrafikken, mens hovedkilden i villakvarterer uden fjernvarme er private oliefyr, pejse og brændeovne. Trafikken er ligeledes hovedkilden til benzen i byluften. Sundhedseffekter af støj Støj kan medføre gener eller alvorligere helbredseffekter. Mulige gener er kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær og nedsat indlæringsevne hos børn. Helbredseffekter er stress, forhøjet blodtryk og forøget risiko for visse hjertesygdomme. Støjbelastning fra det eksterne miljø, dvs. udendørs, er normalt ikke så kraftig, at det medfører høreskader. Trafikken er den væsentligste kilde til, at vi eksponeres for støj fra det eksterne miljø. Støjbelastningen er især stor i byområder. I Danmark bor der ca. 3 mio. mennesker i byområder. Ca boliger er belastet af så kraftig støj fra vejtrafikken, at det overskrider den vejledende grænseværdi (dvs. over 55 db). Heraf er ca boliger stærkt belastet (dvs. over 65 db). Ud over belastning fra vejtrafikstøj er ca boliger belastet af støj fra lufthavne over den vejledende grænseværdi (dvs. over 55 db), og ca boliger er belastet af støj fra jernbaner over den vejledende grænseværdi (dvs. over 60 db). Myndighederne har forsøgt at opgøre omfanget af helbredseffekter som følge af støj, i forbindelse med at de har udarbejdet en strategi til at begrænse vejtrafikstøj. På baggrund af udenlandske undersøgelser, der beskriver sammenhængen mellem støjbelastning og helbredseffekter, anslår myndighederne, at mennesker i Danmark årligt indlægges på hospitalet med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom pga. den ekstra belastning, som vejtrafikstøj medfører. Endvidere at mennesker hvert år dør, tidligere end ellers, som følge af disse sygdomme. Der er stor usikkerhed knyttet til resultaterne, og de skal derfor mere ses som størrelsesordener end faktiske værdier. Hormonforstyrrende stoffer og sundhedseffekter Inden for de seneste år er antallet af en række hormonrelaterede sundhedseffekter som brystkræft og prostatakræft steget markant. Forekomst af testikelkræft er endvidere hyppigere i Danmark end i andre lande. Sundhedsmyndighederne har også registreret flere drengebørn, som er født med misdannede kønsorganer, og danske mænd har en meget dårlig sædkvalitet. Flere af disse sygdomme har muligvis en fælles årsag og udtrykker måske, at der er tale om forskellige symptomer forårsaget af forstyrrelser af hormonsystemet. I første omgang har forskere og myndigheder rettet opmærksomheden mod kemiske stoffer med hormonforstyrrende egenskaber. Den eksisterende viden er dog ikke tilstrækkelig til at forklare de stigende sundhedseffekter, der er observeret i de seneste årtier. Til gengæld er det påvist, at der er sammenhæng mellem eksponering for hormonforstyrrende stoffer og en række hormonrelaterede effekter hos dyr. F.eks. er en udbredt forekomst af kønsforstyrrelser hos fisk i de engelske floder sat i direkte forbindelse med eksponering for østrogene stoffer i spildevandsudledninger fra både husholdninger (P-pille forbrug + restindhold i mejeriprodukter) og industriudledninger (papirfremstilling/uldproduktion). En ny dansk undersøgelse dokumenterer ligeledes kønsforstyrrelser hos fisk i to danske vandløb og forbinder dermed hormonforstyrrende effekter med baggrundskoncentrationer i miljøet. Endvidere er der indikation på, at der er en sammenhæng mellem en stigende forekomst af kønsforstyrrelser hos isbjørne og et højt indhold af nogle svært nedbrydelige kemiske stoffer (POP er) i dyrene. Laboratorieundersøgelser har ligeledes vist, at stoffer med hormonforstyrrende effekter (phthalater) påvirker kønsdifferentieringen og forplantningsevnen hos fisk. Der er således både fundet effekter på dyr i laboratorieun- dersøgelser og i naturen, der er relateret til eksponering for hormonforstyrrende stoffer. Der er derfor begrundet mistanke om, at der er en lignende sammenhæng hos mennesker. Vi ved dog stadig alt for lidt om, hvordan de hormonforstyrrende stoffer kan forstyrre hormonbalancen, hvilke stoffer det drejer sig om, og i hvilket omfang mennesker eksponeres. Ud over hormonrelaterede sundhedseffekter kan hormonforstyrrende stoffer give skader på både immun- og nervesystemet, idet hormon-, immun- og nervesystemet deler de samme signalstoffer i kroppen. Figur 2. Eksponeringsveje for hormonforstyrrende stoffer og andre kemikalier. Det ufødte barn er særlig følsomt for eksponering. Miljøfaktorer og nedsat sædkvalitet Det faktum, at danske mænd har en meget dårlig sædkvalitet, førte i 1996 til, at myndighederne etablerede et overvågningsprogram. Det konkluderes i den seneste overvågningsrapport, at sædkvaliteten hos unge danske mænd fortsat må betegnes som meget dårlig, men at det ikke er muligt inden for overvågningsperioden at sige noget om, hvorvidt sædkvaliteten fortsat forringes. Forskerne arbejder med en hypotese om, at hovedårsagerne til den faldende sædkvalitet skal findes i miljøpåvirkninger, der sker allerede i fostertilværelsen. Myndighederne ved ikke, om effekten af den dårlige sædkvalitet viser sig som ufrugtbarhed, men i år 2002 blev 6,4% af alle nyfødte børn bragt til verden efter fertilitetsbehandling, og tendensen er, at tallet stiger. Dårlig sædkvalitet er årsag til en væsentlig del af disse behandlinger. Forbedrede behandlingsmetoder, samt det faktum at kvinder og mænd er ældre, når de vælger at få børn, er også en del af forklaringen på, at antallet af behandlinger er steget. Miljøfaktorer og forekomst af kræft Kræft er en af de hyppigst forekommende sygdomme i Danmark. Årsagen til at mennesker udvikler kræft er oftest et samspil mellem flere forskellige faktorer, både genetisk og livsstilsrelaterede samt miljøbetingede. Forskerne kender ikke den entydige sammenhæng mellem årsag og virkning for hovedparten af de registrerede kræfttilfælde. I den nationale kræftplan fra år 2000 anslår Sundhedsstyrelsen, at knap 10% af det samlede antal kræfttilfælde er forårsaget af miljøfaktorer, især sollys (UV-stråling), radon, passiv rygning og ultrafine partikler i luften. Forskere har påvist, at et stort antal kemiske stoffer har iboende kræftfremkaldende egenskaber. Det er dog uklart, i hvor stor udstrækning mennesker eksponeres for kræftfremkaldende stoffer. Myndighederne antager på nuværende tidspunkt at eksponering for kemiske stoffer via miljøet, fødevarer og 34

4 Rise above the rest. LabWare har hævet sig langt over de andre og blevet verdens førende LIMS leverandør. En indstilling hvor kunden altid kommer først, succesfulde projekter som er afsluttet på rekordtid, kontinuerlig udvikling af nye features, og innovativ brug af nyeste teknologi er blot nogle af årsagerne til at vi er nået til tops. For LabWare og vores kunder...results Count! Besøg LabWare s stand nr.: C2-003 på BIOTECH FORUM + SCANLAB september 2006 i Bella Centeret eller vores webside for yderligere information. Results Count OFFICES: NORDIC U.S. AUSTRALIA SINGAPORE CHINA JAPAN SOUTH AFRICA U.K. FRANCE GERMANY RUSSIA INDIA MIDDLE EAST 35

5 forbrugerprodukter medvirker til, at antallet af kræfttilfælde er steget. Sammenhængen mellem UV-stråling og hudkræft er veldokumenteret. I Danmark får ca mennesker hvert år konstateret hudkræft, ca % af dem anses for at være relateret til UV-stråling. Sammenhængen mellem eksponering for radon og udvikling af lungekræft er ligeledes veldokumenteret. Radon kan sive ind gennem utætte fundamenter i boligen og bliver herved opkoncentreret i indeluften. Forskerne vurderer, at eksponering for radon i Danmark hvert år medfører ca. 40 tilfælde af lungekræft og ca. 160 tilfælde af lungekræft i kombination med rygning. Undersøgelser har vist, at der er sammenhæng mellem forskellige typer af børnekræft og moderens og/eller faderens eksponering for visse kemiske stoffer. Det gælder f.eks. for nogle pesticider og PAH er. Undersøgelserne indikerer, at kræft hos børn kan være grundlagt før fødslen, og de danske myndigheder anser eksponering af fostre og spædbørn for at være højrisiko tidspunkter. Myndighederne har sat fokus på miljø og sundhed Den øgede viden om sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhedseffekter har resulteret i, at Danmark i juni 2003 fik sin første samlede strategi for miljø og sundhed. Strategien Nyt om... khat beskriver den politiske prioritering af indsatsen for at begrænse miljøfaktorers negative påvirkninger af sundheden. Miljø- og sundhedsstrategien skal tillige ses i sammenhæng med strategien»sund hele livet«og den danske bæredygtighedsstrategi. Sundhedsstrategien fokuserer på en indsats over for de livsstilsbetingede faktorers indflydelse på sundheden, og i bæredygtighedsstrategien er det såkaldte generationsmål indarbejdet. Generationsmålet siger, at i år 2020 skal kemiske stoffer med særligt problematiske sundheds- og miljøeffekter være udfaset. I EU-regi er der også sat fokus på miljø og sundhed. EU- Kommissionen har således udarbejdet en europæisk strategi for miljø og sundhed»a European Environment and Health Strategy«i Efterskrift Denne artikel er baseret på rapporten»natur og Miljø 2005 Påvirkninger og tilstand«. Faglig rapport fra DMU nr Rapporten findes som pdf-fil på DMUs hjemmeside: www2.dmu.dk/1_viden=2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr550.pdf -adresse Trine S. Jensen: dmu@.dk Nyt om... ribavirin eller lakrids mod Sars Sars forårsages af et forkølelseslignende virus, der ikke påvirkes af gængse antibiotika som penicillin. Man mener imidlertid at have haft held til at behandle tidlige stadier af Der har i sommerens løb i pressen været en del omtale af det euforiserende stof khat. Khat er bladene fra en stedsegrøn busk, hvis botaniske navn er Catha edulis. Khat er meget udbredt i Østafrika og på den arabiske halvø, hvor bladene tygges. Man regner med, at 60% af Yemens mænd tygger khat. De virksomme stoffer i khat er cathinon (1) og cathin (2). Cathinon er det mest psykoaktive og har en virkning, der minder om amfetamin (3). Det er imidlertid ikke særlig stabilt og nedbrydes i løbet af 48 timer, efter at bladene er plukkede. Carl Th. Soundbite molecules: Khat, Education in Chemistry Maj 2004: 63. Teknisk oversættelse kemi og kemiteknik Forskrifter Datablade Vejledninger Afhandlinger Engelsk Fransk Italiensk Norsk Tetralix Postboks Virum Tlf.: Fax: mail@tetralix.dk Sars med ribavirin. Ribavirin minder om guanosin, der er en del af DNA, man regner derfor med, at det kan indgå i baseparringen i stedet for guanosin. Man har brugt lakridsekstrakt mod HIV-virus. Tyske forskere har nu forsøgt at anvende glycyrrhetinsyre, der er det aktive antivirale stof i lakrids mod Sars og fundet, at det var mere aktivt end ribavirin til at forhindre virus formering. Carl Th. Ribavirin a treatment for Sars Education in Chemistry, juli 2003, side 92. Liquorice fight Sars Education in Chemistry, november 2003, side 164. Glycyrrhizin, an active component of liquorice roots The Lancet side