Europaudvalget 2012 Rådsmøde RIA Bilag 2 Offentligt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3207 - RIA Bilag 2 Offentligt"

Transkript

1 Europaudvalget 2012 Rådsmøde RIA Bilag 2 Offentligt Social- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr lth 15. november 2012 Bidrag til samlenotat vedrørende de sager inden for Social- og Integrationsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den december Dagsordenspunkt 19: Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber 1 Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv. KOM(2011) 127 endelig. Resumé Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Det forventes, at Formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den december 2012 vil lægge op til en generel drøftelse af visse overordnede aspekter af forslaget. Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union, der indeholder regler om international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, og at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne. Med henblik herpå indeholder forordningen bl.a. regler om international kompetence (kapitel II), lovvalg (kapitel III), anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter i andre medlemsstater (kapitel IV) samt de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber over for tredjemand (kapitel V). Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet. Man agter fra dansk side at tage udfaldet af drøftelserne til efterretning. 1. Baggrund Den 17. juni 2006 fremlagde Kommissionen en grønbog om lovkonfliktregler i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerkendelse (KOM (2006) 400 endelig) med henblik på iværksættelse af en høring om behandlingen af grænseoverskridende sager om formueforholdet mellem ægtefæller. Grønbogen beskriver 1 Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Side 1 af 16

2 en række problemer omkring formueforholdet mellem ægtefæller, når ægtefællerne har tilknytning til flere lande. Den danske regering afgav den 19. december 2006 efter national høring over grønbogen et høringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk side overordnet set støtter tiltag på EU-niveau, som kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed, ikke mindst inden for familieretten der berører et meget stort antal EU-borgere. Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender Haagerprogrammet som Rådet vedtog på sit møde den november Haagerprogrammet er blevet afløst af Stockholmprogrammet, som Rådet vedtog på sit møde den 11. december I Stockholmprogrammet anbefales det, at reguleringen af gensidig anerkendelse af afgørelser udvides til andre områder, som er væsentlige for dagliglivet, f.eks. formueforholdet mellem ægtefæller. I overensstemmelse hermed tilkendegav Kommissionen i Rapport om unionsborgerskab 2010 (KOM(2010) 603), at den vil gøre det nemmere for internationale par (både ægtepar og registrerede partnere) at finde oplysninger om international kompetence og lovvalg i relation til deres formueforhold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt herom i Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring om internationale aspekter af formueforholdet mellem ægtefæller og registrerede partnere, og på et ekspertmøde den 23. marts 2010 blev hovedtrækkene i et kommende kommissionsforslag herom drøftet. I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring og ekspertmødet fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber (partnerskabsformueforholdsforordningen). Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1 og 2, etablerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Med henblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a. skal sikre gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretslige afgørelser og fuldbyrdelse heraf samt sikre forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence. Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa- Parlamentet. Den Europæiske Union har gennemført eller fremsat forslag til en række foranstaltninger på det civilretlige område, der er relevante for forslaget til partnerskabsformueforholdsforordningen. Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) udgør grundlaget for samarbejdet mellem retterne om civilretlige spørgsmål i Den Europæiske Union. Forordningen indeholder regler om international kompetence i civilretlige sager samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretlige afgørelser. Efter artikel 1, stk. 2, finder forordningen ikke anvendelse på formueforholdet mel- Side 2 af 16

3 lem ægtefæller. Der ses ikke at være taget stilling til, om forordningen finder anvendelse på formueforholdet mellem registrerede partnere. På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) bl.a. regler om international kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separation. Forordningen finder ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller. Der ses ikke at være taget stilling til, om forordningen finder anvendelse på formueforholdet mellem registrerede partnere. Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevet nedenfor. Danmark deltog således ikke i vedtagelsen af forordningerne, der ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. I kraft af en såkaldt parallelaftale er Danmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, jf. lov nr af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v. Kommissionen fremsatte den 14. oktober 2009 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (KOM(2009) 154 endelig). Forordningsforslaget indeholder bl.a. regler om international kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i relation til arvesager. Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller (KOM (2011) 126 endelig) (ægtefælleformueforholdsforordningen). Denne forordning skal kun finde anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller. Disse forordningsforslag er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevet nedenfor. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af de 2 forordninger, og forordningerne vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Det danske retsforbehold Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til Lissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, der bl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til partnerskabsformueforholdsforordningen, og forordningen vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. 2. Indhold 2.1. Generelt Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union for international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber og at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne. Side 3 af 16

4 Med forslaget udvides kompetencen både for de retter, der behandler en sag om opløsning af et registreret partnerskab efter regler om international kompetence i national lovgivning, og for de retter, der efter kommende EU-instrumenter skal behandle en arvesag, til også at omfatte sager vedrørende formueforholdet mellem registrerede partnere, således at den samme ret kan behandle alle sagens aspekter samtidig. Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende de formueretlige retsvirkninger ved registrerede partnerskaber vil kunne forenkle behandlingen af sager herom og give borgerne bedre mulighed for at forudsige, hvilken lov der finder anvendelse, ud fra ét fælles sæt regler, som erstatter de gældende lovvalgsregler i medlemsstaterne Nærmere om hovedelementerne i forslaget Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I) I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at forordningen skal omfatte både aspekter vedrørende den daglige forvaltning af partnernes formuegoder og aspekter vedrørende bodeling ved samlivsophævelse eller ved skiftet efter en af partnernes død. Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelse på formueforholdet i registrerede partnerskaber. Forordningen finder ikke anvendelse på skatteretlige, toldretlige og forvaltningsretlige anliggender. Den finder heller ikke anvendelse på de personlige retsvirkninger af det registrerede partnerskab, partnernes retsevne, underholdspligt, gavedispositioner mellem partnerne, den længstlevende partners arverettigheder, selskaber oprettet mellem partnerne og arten af tingslige rettigheder over et formuegode og registreringen af sådanne. Forordningen indeholder ikke en definition af begrebet registreret partnerskab. I betragtning nr. 10 til forordningen er det således anført, at begrebet registreret partnerskab defineres efter national ret i de enkelte medlemsstater. I relation til undtagelsen af gavedispositioner mellem partnerne fra anvendelsesområdet har Kommissionen i bemærkningerne til forordningsforslaget anført, at lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) også finder anvendelse på gaver mellem registrerede partnere. Denne forordning finder dog efter artikel 1, stk. 2, ikke anvendelse på forpligtelser, der udspringer af familieforhold eller af forhold, der ifølge den lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, anses for at have tilsvarende virkninger, herunder underholdsforpligtelser og forpligtelser, der udspringer af formueforholdet mellem ægtefæller, eller af formueforholdet mellem partnere i forhold, der ifølge den lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, anses for at have virkninger svarende til et ægteskab. Forordningen er omfattet det danske retsforbehold, der er beskrevet ovenfor. Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begreber, der anvendes i forordningen. Ved formueretlige retsvirkninger forstås eksempelvis samtlige regler om de formueretlige forbindelser mellem partnerne indbyrdes og over for tredjemand som følger direkte af den tilknytning, det registrerede partnerskab skaber, og ved registreret partnerskab forstås lovreguleret samlivsform mellem to personer på grundlag af en registrering hos en offentlig myndighed. Herudover defineres begreber som officielt bekræftet dokument, ret og retsforlig. Side 4 af 16

5 Kompetence (kapitel II) I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at formålet med forordningen bl.a. er at give borgerne mulighed for at få sammenhængende sager behandlet ved retterne i den samme medlemsstat. Derfor sikrer forordningen, at der er sammenhæng mellem reglerne om kompetence for de retter, der skal påkende sager om formueforholdet i partnerskabet, og de allerede eksisterende eller planlagte regler i andre EU-instrumenter. Efter forslagets artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler en registreret partners arvesag i medfør af den foreslåede forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis, jf. Kommissionens forslag herom af 14. oktober 2007 (KOM (2009) 154 endelig), ligeledes have kompetence til at træffe afgørelse om de formueretlige retsvirkninger af partnerskabet i forbindelse med sagen. Det fremgår dog af stk. 2 i samme artikel, at retten kan erklære sig inkompetent, hvis den nationale lovgivning ikke anerkender registreret partnerskab. Den kompetente ret vil derefter blive udpeget i overensstemmelse med artikel 5. Ifølge artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om opløsning af et registreret partnerskab, ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om sagens formueretlige retsvirkninger, hvis partnerne har aftalt det. En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres og underskrives af begge parter. Hvis der ikke indgås aftale mellem partnerne, fastsættes kompetencen efter reglerne i artikel 5. Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der vedrører de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab, medmindre sagen er omfattet af artikel 3 og 4: a) Retterne i den medlemsstat, hvor partnerne har deres fælles sædvanlige opholdssted, eller når dette ikke er relevant, b) retterne i den medlemsstat, hvor partnerne sidst havde deres fælles sædvanlige opholdssted, hvis en af partnerne fortsat har sit opholdssted dér, eller når dette ikke er relevant, c) retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted, eller når dette ikke er relevant, d) retterne i den medlemsstat, hvor det registrerede partnerskab er indgået. Efter stk. 2 i samme artikel, kan de retter, der er nævnt under litra a-c, erklære sig inkompetente, hvis den nationale lovgivning ikke anerkender registrerede partnerskaber. Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) og kompetence i undtagelsestilfælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingen medlemsstat er kompetent efter artikel 3-5. Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til modkrav (artikel 8), prøvelse (artikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12), indbyrdes sammenhængende krav (artikel 13) og regler om foreløbige retsmidler (artikel 14). Endelig indeholder kapitel II bestemmelser om, hvornår en retssag anses for anlagt (artikel 9). Side 5 af 16

6 Lovvalg (kapitel III) Efter forslagets artikel 15 er den lov, der skal anvendes på de formueretlige retsvirkninger af partnerskabet, loven i den stat, hvor partnerskabet er indgået. I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at dette gælder alle parrets formuegoder, som er omfattet af de formueretlige regler for registrerede partnerskaber, uanset form og sted. Ifølge artikel 16 finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendelse, selv om det ikke er en medlemsstats lov. Efter artikel 17 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsen af præceptive bestemmelser, hvis overholdelse en medlemsstat anser for at være så afgørende for beskyttelsen af dens offentlige interesser, som f.eks. dens politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse på alle forhold, der falder ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab i henhold til partnerskabsformueforholdsforordningen. I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, at for at tage højde for de nationale regler, navnlig beskyttelse af familiens bolig, giver artikel 17 mulighed for i en stat at udelukke anvendelse af en udenlandsk lov til fordel for egen lov. For således at sikre beskyttelse af familiens bolig kan en medlemsstat, på hvis område boligen er beliggende, anvende sine egne regler for beskyttelse af familiens bolig. Denne medlemsstat kan undtagelsesvis "foretrække" at anvende sin egen lov på enhver person, der er bosiddende på dens område, frem for bestemmelserne i den lov, der normalt ville finde anvendelse, eller den lov, der regulerer den pågældende persons partnerskabsaftale, som er indgået i en anden medlemsstat. Efter artikel 18, stk. 1, kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpeget efter forordningen, kun afvises, hvis anvendelse af bestemmelsen er uforenelig med de grundlæggende retsprincipper ( ordre public ) i domsstaten. Efter stk. 2 i samme artikel kan anvendelsen af en regel i en lov, som skal anvendes efter denne forordning, ikke anses for at være i strid med grundlæggende retsprincipper i domslandet alene, fordi loven i domslandet ikke anerkender registrerede partnerskaber. Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlemsstaternes regler om international privatret ( renvoi ) (artikel 19) samt bestemmelser om medlemsstater med mere end et retssystem (artikel 20) Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse (kapitel IV) Afdeling 1 Afgørelser (artikel 21-27) I bemærkningerne til bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser har Kommissionen anført, at de foreslåede regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser svarer til reglerne herom i Bruxelles I-forordningen. Efter de foreslåede regler anerkendes enhver retsafgørelse truffet i en medlemsstat i de øvrige medlemsstater uden en særlig procedure. For at opnå fuldbyrdelse skal sagsøger indlede en procedure i fuldbyrdelsesstaten for at få afgørelsen erklæret for eksigibel. Proceduren for dette begrænser sig i første omgang til en kontrol af dokumenter. Kun hvis der fremsættes indsigelser, vil dommeren undersøge mulige grunde til afvisning. Disse grunde giver efter Kommissionens opfattelse en tilstrækkelig beskyttelse af sagsøgtes Side 6 af 16

7 rettigheder. Kommissionen har anført, at de foreslåede regler er et betydeligt fremskridt i forhold til den nuværende situation, fordi anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nationale ret eller bilaterale aftaler mellem visse medlemsstater. Efter artikel 21 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at der må stilles krav om anvendelse af en særlig procedure. Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt part, der principalt påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren Bruxelles I-forordningen få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes. Hvis anerkendelsen gøres gældende som led i en verserende sag ved en ret i en medlemsstat, er denne ret kompetent til at afgøre spørgsmålet om anerkendelse. Det fremgår af artikel 22, at en retsafgørelse ikke kan anerkendes, hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat, hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen, selv om han havde mulighed for at gøre det, hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den anmodede medlemsstat, eller hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den anmodede medlemsstat. Efter artikel 27 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og som kan fuldbyrdes dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efter artikel og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen. I artikel 24 fastslås det, at anerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der helt eller delvist vedrører formueforholdet i registrerede partnerskaber, ikke kan afvises med henvisning til, at loven i den anmodede medlemsstat ikke anerkender registrerede partnerskaber, eller ikke tillægger dem de samme formueretlige retsvirkninger. Herudover indeholder kapitel IV, afdeling 1, bestemmelser om forbud mod prøvelse af international kompetence og sagens realitet med hensyn til afgørelser truffet i en anden medlemsstat (artikel 23-25) og en bestemmelse om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra en anden medlemsstat, når der verserer en appelsag vedrørende afgørelsen (artikel 26) Afdeling 2 Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig (artikel 28-30) Det fremgår af artikel 28, at officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter gældende lov, og under forbehold af, at en sådan anerkendelse ikke åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat. Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de tillægges beviskraft angående indholdet og formodning om gyldighed. Side 7 af 16

8 Efter artikel 29 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigible i en medlemsstat, efter anmodning erklæres for eksigible i en anden medlemsstat efter proceduren i Bruxelles I-forordningen. Den ret, der behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat. Det fremgår af artikel 30, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlemsstaten, skal anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstat efter anmodning fra en berørt part på samme betingelser som officielt bekræftede dokumenter. Den ret, der behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis en fuldbyrdelse af retsforliget åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den fuldbyrdende medlemsstat Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V) Efter artikel 31 reguleres de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab for retsforholdet mellem en partner og tredjemand af loven i den medlemsstat, hvor partnerskabet er indgået, jf. artikel 15. Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive, at en partner ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for en tredjemand, når partneren eller tredjemanden har sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område, og når reglerne for tinglysning eller registrering i denne medlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemand kendte eller burde kende den lov, der finder anvendelse på formueforholdet i det registrerede partnerskab. Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor en fast ejendom er beliggende, tilsvarende kan indeholde en regel svarende til reglen i stk. 2 om retsforholdet mellem en partner og tredjemand vedrørende denne faste ejendom Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI) Forordningens kapitel VI indeholder bestemmelser om forordningens forhold til internationale konventioner (artikel 32), oplysninger om lovgivning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (artikel 33), revision (artikel 34) samt overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser (artikel 35-36). 3. Gældende dansk ret 3.1. Formueforholdet mellem registrerede partnere i dansk ret Efter 1 i lov om registreret partnerskab (partnerskabsloven) kan to personer af samme køn kan lade deres partnerskab registrere. Efter lovens 3 har registrering af partnerskab de samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab. I dansk ret er retsvirkningerne af et registreret partnerskab i relation til partnernes formueforhold dermed reguleret af lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven), lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse (ægtefællepensionsloven), lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven) og kapitel VI i lov om skifte af fællesbo m.v. (fællesboskifteloven). Side 8 af 16

9 Det fremgår dog af 4, stk. 1, i partnerskabsloven, at bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke finder anvendelse på det registrerede partnerskab. Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem partnerne under det registrerede partnerskab, herunder partnernes ret til at råde over deres respektive aktiver, vederlagskrav ved misbrug af råderetten, gældsansvar og bosondring. Loven indeholder endvidere regler om den legale formueordning i et registreret partnerskab formuefællesskab samt om mulighederne for at fravige denne ordning ved indgåelse af en ægtepagt om særeje. Efter lovens 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parternes hånd, og for at blive gyldig skal den tinglyses i personbogen. Gaver mellem partnerne skal efter 30, stk. 1, for at være gyldige ske ved ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens kår. Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gave eller en arv skal være særeje for modtageren, eller at gaven eller arven skal være omfattet af et eventuelt formuefællesskab. Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven, ægteskabsloven og fællesboskifteloven indeholder regler om delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse, bosondring eller omstødelse af et registreret partnerskab. Efter retsvirkningslovens 16, stk. 2, udtager hver partner eller dennes arvinger som udgangspunkt halvdelen af det beholdne fællesbo. Dette udgangspunkt fraviges i en række situationer, f.eks. ved uoverdragelige rettigheder, ved rettigheder af personlig art, ved pensionsrettigheder, ved skifte i anledning af ægteskabs omstødelse, eller hvis en ligedeling vil være åbenbart urimelig. Endelig kan retten efter ægteskabslovens 56 i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse bestemme, at den ene partner skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen, forudsat at den førstnævnte partner har haft særeje mv., og at partnernes formueforhold, partnerskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor. Efter partnerskabslovens 4, stk. 2, finder bestemmelser i internationale traktater ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, medmindre de øvrige kontraherende stater tilslutter sig dette. Da der ikke er indgået en aftale med de nordiske lande herom, finder konvention af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende privatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål med senere ændringer (den nordiske ægteskabskonvention) ikke anvendelse på et registreret partnerskab International kompetence Skifte af fællesbo Efter 64 a, stk. 1, i fællesboskifteloven skal en begæring om skifte af et fællesbo indgives til skifteretten på det sted, hvor partnerne har bopæl. Har de ikke bopæl i samme retskreds, foretages skiftet af skifteretten på det sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har bopæl i retskredsen. Medmindre der af partnerne træffes anden aftale, foretages skiftet i øvrigt af skifteretten i den retskreds, hvor den af partnerne, mod hvem kravet om skifte er rettet, har bopæl. Hvis ingen skifteret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling, kan justitsministeren, såfremt mindst en af partnerne har tilknytning til Danmark, Side 9 af 16

10 efter begæring bestemme, at skifte skal finde sted her i landet. Justitsministeren bestemmer i så fald tillige, hvilken skifteret der skal foretage skiftet Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet efter den ene partner Ved behandlingen i Danmark af en sag om skifte af dødsboet efter en registreret partner efter lov om skifte af dødsboer følger det af lovens 74, at den efterlevende partners aktiver og passiver, der er fælleseje, behandles efter reglerne lovens kapitel 17, også selvom den efterlevende partner ikke bor her i landet. Dette indebærer bl.a., at reglerne i fællesboskiftelovens kapitel VI om skifte ved separation og skilsmisse finder anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur Indskrænkninger i rådighedsretten Efter retsvirkningslovens 16 har hver partner i levende live rådigheden over alt, hvad vedkommende har indført i fællesboet. En partner kan efter 18 ikke uden den anden partners samtykke afhænde eller pantsætte mv. fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener til familiens bolig, eller hvis partnernes eller den anden partners erhvervsvirksomhed er knyttet til den. Tilsvarende gælder for løsøre mv., jf. 19. Nægter en partner at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af 18 og 19, kan statsforvaltningen på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke findes at være skellig grund til nægtelsen. Efter pkt. 2 i cirkulære nr. 182 af 28. november 1925 om overøvrighedens beføjelser i henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger træffes afgørelsen efter retsvirkningslovens 20 af statsforvaltningen på det sted, hvor partnerne bor eller opholder sig, eller, hvis de ikke lever sammen, af statsforvaltningen på det sted, hvor den partner, hvis samtykke er nægtet, bor eller opholder sig. Såfremt vedkommende partner ikke har kendt bopæl eller opholdssted her i landet, træffes afgørelsen af statsforvaltningen på det sted, hvor den anden partner bor eller opholder sig. Gælder det anførte begge partnere, træffes afgørelsen af den statsforvaltning, Justitsministeriet bemyndiger dertil Bosondring Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved forstås ophævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet under partnerskabet, uden at der foreligger separation. Efter lovens 38 kan en partner bl.a. forlange bosondring, når den anden partner ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug af sin rådighed over fælleseje eller ved anden uforsvarlig adfærd i væsentlig grad har formindsket den del af fællesboet, hvorover vedkommende råder, eller har fremkaldt fare for sådan formindskelse, eller når den anden partners bo er kommet under konkursbehandling. Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted, hvor den anden partner bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har denne partner ikke bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, sker henvendelsen til skifteretten på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Har ingen af partnerne bopæl eller ophold her i landet, kan justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at begæring kan indleveres til en herværende skifteret, jf. 39. Når begæring om bosondring er taget til følge, deles fællesboet efter 41 i overensstemmelse med reglerne i fællesboskifteloven Lovvalg Side 10 af 16

11 Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international privatret Reglerne om lovvalg i relation til formueforholdet mellem ægtefæller er som udgangspunkt ikke lovfæstede, men følger af retspraksis. I det følgende beskrives først disse regler, og derefter beskrives anvendelsen af reglerne på formueforholdet mellem registrerede partnere. Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt mandens domicillov på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandens nye domicillov anvendes dog, hvis manden umiddelbart i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet klart foretager et domicilskifte, f.eks. ved at flytte til hustruens domicilstat eller ved, at ægtefællerne umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet får fælles domicil i en tredje stat. Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområde, som en person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at forblive der eller i det mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt. Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregel undergives, ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det såkaldte uforanderlighedsprincip ). Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller alle aktiver og passiver i ægteskabet, uanset hvad aktiverne består af, og hvor de befinder sig, herunder også fast ejendom i udlandet (det såkaldte enhedsprincip ). Det antages dog, at spørgsmål om retten til at råde over fast ejendom i udlandet er undergivet loven på det sted, hvor ejendommen er beliggende, f.eks. i relation til krav om samtykke fra ikkeejer-ægtefællen til visse dispositioner over ejendommen, uanset hvilken lov formueforholdet er undergivet. I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges i visse situationer. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning fra udlandet til Danmark kan aftale, at deres formueforhold skal være undergivet den legale formueordning i dansk ret. Det er endvidere antaget, at udenlandsk lovgivning om formueforholdet mellem ægtefæller ved flytning fra udlandet til Danmark kun kan gøres gældende over for tredjemand, hvis hovedindholdet af lovgivningen er blevet tinglyst i Danmark i relation til ægtefællerne. Endelig antages det, at udenlandsk lovgivning viger for dansk ret, i det omfang den udenlandske lovgivning strider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. forbuddet i retsvirkningslovens 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremtidige erhvervelser til den anden ægtefælle. Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens 56 er efter lovens 42, stk. 1, et vilkår for separation og skilsmisse. Efter retspraksis afgøres sådanne krav, der fremsættes under behandlingen af en separations- eller skilsmissesag her i landet, efter dansk ret, selvom formueforholdet mellem ægtefællerne i øvrigt er undergivet udenlandsk ret. Ovennævnte lovvalgsregler mv. er ikke kønsneutrale, idet de henviser til mandens domicil. Dette giver problemer i relation til lovvalget for formueforholdet i et registreret partnerskab, uanset om partnerskabet er indgået i Danmark eller i udlandet. Problemet ses ikke omtalt i hverken forarbejderne til partnerskabsloven eller til de senere ændringer af partnerskabsloven, hvorved muligheden for at indgå registreret partnerskab i Danmark blev udvidet i relation til parter med bopæl i udlandet. Side 11 af 16

12 Der ses ikke at foreligge retspraksis herom, men i den retsvidenskabelige litteratur er det foreslået, at lovvalgsaftaler i disse situationer accepteres i større omfang end omtalt oven for, og at formueforholdet ellers er reguleret af loven i parternes første fælles bopælsstat, subsidiært loven i den stat, hvor partnerskabet blev indgået Udenlandske ægtepagter Som nævnt i pkt finder bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, jf. 4, stk. 1, i partnerskabsloven. Retsvirkningslovens 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark af ægtepagter, der er indgået i udlandet. Tilknytningsfaktoren er efter disse regler knyttet op på mandens bopæl og kvindens hjemsted. Bestemmelsen i 53 finder derfor ikke anvendelse på en ægtepagt, der er oprettet i udlandet i et registreret partnerskab. Der ses ikke i retspraksis at være taget stilling til anerkendelse i Danmark på ulovbestemt grundlag af en udenlandsk ægtepagt, der er oprettet i et registreret partnerskab Anerkendelse og fuldbyrdelse I dansk ret findes der ikke generelle regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om formueforholdet mellem registrerede partnere. Efter retsvirkningslovens 53 a kan regeringen indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om partnerskabets retsvirkninger. En sådan overenskomst finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om partnerskabets retsvirkninger. Hjemlen i bestemmelsen er ikke udnyttet i forhold til anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser Registrerede partneres formueforhold i relation til tredjemand Efter retsvirkningslovens 29 kan registrerede partnere med visse begrænsninger indgå retshandler med hinanden om ejendele, som nogen af dem råder over, og pådrage sig forpligtelser overfor hinanden. Partnere kan således give hinanden gaver, men sådanne gaver må efter 30, stk. 1, jf. 37, for at være gyldige ske ved tinglyst ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens kår. Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens 31 og 33 kan anfægte gaven, hvis gavegiver ikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler tilbage til at dække sine forpligtelser. Om gyldigheden af en udenlandsk ægtepagt i forhold til tredjemand her i landet henvises til retsvirkningslovens 53, stk. 2, der er beskrevet i pkt Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Side 12 af 16

13 5. Høring Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Tinglysningsretten, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Danske Familieadvokater, Danske Advokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF), Foreningen af danske dødsboadvokater, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Revisorforening (DREFO), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Erhvervsjuridisk Institut), Forsikring & Pension, Finansrådet, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Centralorganisation (AC), Ledernes Hovedorganisation, Den danske aktuarforening, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Forbrugerrådet, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden. Institut for Menneskerettigheder har anført følgende: Særligt for så vidt angår fastlæggelse af begrebet "registreret partnerskab" Efter forslaget til forordningens artikel 2 b) forstås ved "registreret partnerskab": "lovreguleret samlivsform mellem to personer på baggrund af en registrering hos en offentlig myndighed." I betragtning 10 anføres, at begrebets nøjagtige indhold er defineret i medlemsstaternes nationale ret. At forslaget til artikel 3, stk. 2, fremgår, at retten kan erklære sig inkompetent, hvis den nationale lovgivning ikke anerkender registreret partnerskab Instituttets bemærkninger Det fremgår af forslaget til ægtefælleformueforholdsforordningens kapitel Ill om lovvalg, at ægtefællerne kan vælge hvilken lov, der skal finde anvendelse på deres formueforhold blandt de i forslaget til artikel 16 nærmere oplistede muligheder, ligesom ægtefællerne efterfølgende når som helst kan vælge en anden lov blandt de i forslagets artikel 18 angivne muligheder. Af det tilsvarende forslag til partnerskabsformueforholdsforordningen fremgår at kapitel Ill om lovvalg, forslagets artikel 15, at "Den lov, der skal anvendes på de formueretlige retsvirkninger at partnerskabet, er loven i den stat, hvor partnerskabet er indgået". Der er således ikke mulighed for at fravige dette ved aftale, jf. bemærkningerne til artikel 15 side 8 øverst. Det er instituttets opfattelse, at også lovvalgsaftaler, indgået mellem registrerede partnere, beg kunne anerkendes under visse nærmere angivne forudsætninger, herunder at den stat, hvis lov vælges, anerkender registreret partnerskab. Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har anført følgende: Side 13 af 16

14 Landsforeningen finder det tilfredsstillende, at KOM 127 specificerer, at medlemsstater ikke kan afvise at anerkende og fuldbyrde en retsafgørelse under henvisning til, at staten ikke selv anerkender registreret partnerskab. Dette fremgår af artikel 24 om forskelle på medlemsttaternes love. Det er imidlertid overraskende og utilfredsstillende, at en tilsvarende artikel ikke findes i KOM 126, for så vidt adskillige medlemsstater i dag har kønsneutralt ægteskab: Holland, Belgien, Spanien, Portugal og Sverige. På samme måde, som stater uden registreret partnerskab skal anerkende andre staters afgørelser vedr, registreret partnerskab, bør stater, som ikke har kønsneutralt ægteskab anerkende andre staters afgørelser vedr. kønsneutralt ægteskab. En særlig klasse af kønsneutrale ægteskaber er de der opstår, når en af ægtefællerne skifter køn i et ægteskab mellem en mand og en kvinde. Der bor i KOM 126 tilføjes bestemmelser om, at et sådant ægteskab ikke skal anerkendes af andre medlemsstater. Det er nødvendigt at tilføje dette særskilt, idet det er muligt for medlemsstaterne at anerkende sådanne ægteskaber uden at anerkende kønsneutrale ægteskaber generelt Det er eksempelvis landsforeningens opfattelse, at Danmark burde anerkende andre landes kønsneutrale ægteskaber. Danmark anerkender allerede i dag ægteskaber, hvor ægtefællerne er af samme køn, nemlig netop i de tilfælde den ene ægtefælle efter ægteskabets indgåelse har skiftet køn. Anerkendelse af i udlandet indgåede ægteskaber, hvor ægtefællerne har samme km, kan således ikke siges at stride imod grundlæggende danske retsprincipper (ordre public). Derfor bør en sådan anerkendelse finde sted. På tilsvarende vis indeholder kun grundnotatet om registreret partnerskab en diskussion af de kønsspecifikke bestemmelser om lovvalg (jf. afsnit 3.3.1), men den samme diskussion er lige så relevant i grundnotatet om ægteskab. Grundnotatet om ægteskab bør revideres, så det tager højde for medlemslandes anerkendelse af kønsneutrale ægteskaber. Danske Advokater, Danske Familieadvokater og Danske Dødsboadvokater har i et fælles høringssvar anført følgende: Den stigende internationalisering rejser efter organisationernes opfattelse en lang række internationale problemstillinger inden for den familie- og arveretlige lovgivning bl.a. i forhold til spørgsmål om lovvalg, værneting og anerkendelse, som der er behov for nærmere at analysere og overveje. Umiddelbart kan der være behov for bade lovgivningsmæssige - og andre tiltag. Det bemærkes i den forbindelse, at man aktuelt internt i branchen drøfter en række af disse problemstillinger med henblik på at opnå en endnu højere grad af klarhed over problemstillingers omfang og nærmere karakter. Organisationerne har derfor i denne sammenhæng valgt alene at fokusere på og forholde sig til udviklingen generelt og dermed ikke at forholde sig til de enkelte bestemmelser i de forslag, som er sendt i høring På baggrund af den nævnte indledende interne drøftelse er det vurderingen, at det inden for dette område skaber stor retsusikkerhed for danske statsborgere og for de danske virksomheder, som ind og udstationerer medarbejdere, at Danmark står udenfor den EU- retlige regulering. Organisationerne har således den grundopfattelse, at uanset om de eksisterende og kommende EU-retlige regler på nogle felter måtte indebære tilvænning til nye principper for fastlæggelsen af værneting eller lovvalg, ses det at være et større problem for borger- Side 14 af 16

15 ne, at danske afgørelser særligt i bodelinger og dødsboer ikke anerkendes i EU. Herudover har drøftelserne indtil videre mundet ud i den anden grundopfattelse, at det er et selvstændigt problem, dels at danske regler om internationalt værneting, lovvalg og anerkendelse i betydelig grad er ulovfæstede principper, dels at på de områder, hvor der er et lovfæstet grundlag, bærer reglerne præg af at være løsrevet og ikke fuldt ud koordineret med de andre områder. Som eksempel kan nævnes, at et internationalt par, der skal skilles, og som er uenige om bidrag, bodeling og børn, vil opleve, at værnetinget i det, de betragter som en sag, er reguleret er hele tre forskellige bopælsbegreber. På samme made indebærer den omstændighed, at dansk ret indeholder en del præceptive regler på området og kun i begrænset omfang giver adgang til lovvalg, at parret kun i begrænset omfang på forhånd kan aftale sig til rette om det. Det er derfor de tre organisationers opfattelse, at der er behov for at igangsætte et arbejde med at foretage en samlet gennemgang af dansk rets regulering af værneting, lovvalg og anerkendelsen indenfor familie- og arveretten, som kan munde ud i forslag til retlig regulering og eventuelt forslag om at Danmark tilslutter sig f.eks. et eller flere af Haager-konferencens instrumenter inden for retsområdet. Advokatrådet (Advokatsamfundet) har anført følgende: I rådgivning om ægteskabsformueretten optræder stadig hyppigere ægteskaber med internationale relationer. Det er her en særlig udfordring, at de danske international privatretlige regler dels er ulovfæstede, med de usikkerheder der følger heraf, dels ikke i tilstrækkeligt omfang giver parterne mulighed for at tilrettelægge en formueordning, som afspejler deres ønsker eller ægteskabets sociale virkelighed. Eneste undtagelse er de nordiske ægteskaber, hvor der med ændringen af den nordiske ægteskabskonvention i 2006 er indført regler om partsautonomi (med visse begrænsninger) og lovvalgsregler, som i mangel af aftale gennemsnitlig fører til et resultat, der opleves som rigtigt. Forordningens lovvalgsregler i kapitel II vil således imødekomme et væsentligt behov for (begrænset) partsautonomi og forudsigelighed med hensyn til lovvalget, både når ægtefællerne har indgået lovvalgsaftale og i mangel af sådan aftale. I det videre arbejde med forordningsforslaget bør det nøje analyseres og søges afklaret, hvordan reglerne kommer til at fungere for bl.a. tredjemandsbestemt særeje, særejekompensation ( 56 krav), formuefællesskabsordninger efter andre regelsæt end de vestnordiske, beskyttelsesreglerne i RVL 18 og 19, pensionsrettigheder m.v. Forordningen undtager udtrykkelig gaver mellem ægtefæller og giver således anledning til overvejelser om navnlig RVL 30, stk. 2. Forordningens regler om kompetence (kapitel II) og om anerkendelse og fuldbyrdelse (kapitel IV) vil medvirke til at afskære "forum shopping" og reducere langstrakte, bekostelige forløb. Som følge af det danske retsforbehold vil forordningen ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Kodificering og modernisering af de danske lovvalgsregler inden for ægteskabsformueretten er imidlertid presserende, og Advokatrådet skal derfor opfordre til, at det overvejes, om og hvordan der kan gennemføres lignende regler i dansk ret. Side 15 af 16

16 Ovenstående gælder også forslaget til forordning om registreret partnerskab. 6. Nærhedsprincippet Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål kun kan opfyldes i form af fælles regler om formueforholdet i registrerede partnerskaber i relation til kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse, idet reglerne bør være identiske for at skabe retssikkerhed og forudsigelighed for borgerne. Dette mål vil ikke kunne opfyldes, hvis medlemsstaterne handler hver for sig. Målet kan således kun nås på EU-plan. Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens betragtninger. 7. Andre landes kendte holdninger Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget, bortset fra at Irland og Storbritannien har valgt ikke at deltage i vedtagelsen af forslaget. 8. Foreløbig generel dansk holdning Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet, men en række punkter i forslaget søges afklaret nærmere under forhandlingerne. 9. Europa-Parlamentet Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse. 10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 19. november Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Forslaget har senest forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den april Side 16 af 16

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Den 30. marts 2011 J.nr.: 2011-8012-00014 Sagsbehandler: LATH G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Vedrørende: Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

Læs mere

Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3207 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3207 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3207 - RIA Bilag 2 Offentligt Social- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2012-1209 lth 15. november 2012 Bidrag til samlenotat vedrørende de sager inden

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0107 Bilag 1 Offentligt Enhed Kontoret for Familier Sagsbehandler LTH Sagsnr. 2015-8195 Dato 05-04-2016 Grund- og nærhedsnotat Forslag til Rådets forordning om kompetence,

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0106 Bilag 1 Offentligt Enhed Kontoret for Familier Sagsbehandler LTH Sagsnr. 2015-8195 Dato 05-04-2016 Grund- og nærhedsnotat Forslag til Rådets forordning om kompetence,

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3473 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3473 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3473 - RIA Bilag 2 Offentligt Enhed Familier Sagsbehandler Lars Thøgersen Sagsnr. 2015-8195 Dato 24-05-2016 Samlenotat vedrørende de sager inden for Social- og Indenrigsministeriets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0127 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0127 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0127 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.3.2011 KOM(2011) 127 endelig 2011/0060 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om kompetence, lovvalg, anerkendelse

Læs mere

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Den 30. marts 2011 J.nr.: 2011-8012-00014 Sagsbehandler: LATH G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Vedrørende: Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3354 - RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3354 - RIA Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3354 - RIA Bilag 1 Offentligt Dagsordenspunkt 18: Bidrag til samlenotat vedrørende de sager inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds ressort,

Læs mere

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv. Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 1 Offentligt Enhed Kontor for Familier Sagsbehandler Lars Thøgersen Sagsnr. 2015-8195 Doknr. 289343 Dato 18-11-2015 Samlenotat vedrørende de sager inden for

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. juli 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2009)0154),

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2009)0154), P7_TA-PROV(2012)0068 Arv og det europæiske arvebevis ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.3.2011 KOM(2011) 126 endelig 2011/0059 (CNS) C7-0093/11 Forslag til RÅDETS FORORDNING om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O Folketingets Retsudvalg Ministersekretariatet Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0893 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0893 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0893 Bilag 2 Offentligt Lovafdelingen G R U N D N O T A T Dato: 11. marts 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-748/21-0375 Dok.: MHE40590 Vedrørende forslag til

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.10.2009 KOM(2009) 154 endelig 2009/0157 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om kompetence, lovvalg, anerkendelse

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.3.2011 KOM(2011) 125 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Fjernelse

Læs mere

UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA 2011/0059(CNS) 7.5.2012. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.

UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA 2011/0059(CNS) 7.5.2012. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2011/0059(CNS) 7.5.2012 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Retsudvalget om udkast til Rådets

Læs mere

Vejledning i anvendelsen af den nye Bruxelles II-forordning

Vejledning i anvendelsen af den nye Bruxelles II-forordning Opdateret 1. juni 2005 Vejledning i anvendelsen af den nye Bruxelles II-forordning (Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331}

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.3.2005 KOM(2005) 82 endelig GRØNBOG om lovvalg og kompetence i skilsmissesager (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} DA DA GRØNBOG om

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt Dato: 16. november 2012 Kontor: Kontoret for Internationalt Udlændingesamarbejde Sagsbeh: Lisbeth Sandbjerg Hansen Dok: 608892 6046182012-3080-0006

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-124

ÆNDRINGSFORSLAG 1-124 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 13.5.2011 2009/0157(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-124 Udkast til betænkning Kurt Lechner (PE441.200v02-00) om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Læs mere

Bekendtgørelse om ikrafttræden af den reviderede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte

Bekendtgørelse om ikrafttræden af den reviderede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte BEK nr 976 af 26/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-773-0001 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del):

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Svar: Ministeren bedes i forlængelse af Europaudvalgets møde den

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2001R0044 DA 08.04.2009 007.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Europaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 27. oktober 2015 Kontor: Insolvensretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 24-37

ÆNDRINGSFORSLAG 24-37 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2011/0059(CNS) 2.4.2012 ÆNDRINGSFORSLAG 24-37 Udkast til udtalelse Marina Yannakoudakis (PE478.403v01-00) om udkast til Rådets

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.2.2009 KOM(2009)81 endelig 2009/0023 (CNS) C6-0101/09 Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af protokollen om,

Læs mere

Sammenskrivning af. fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager

Sammenskrivning af. fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0399 Offentligt Sammenskrivning af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0059 (CNS) 8115/16 JUSTCIV 70 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING

Læs mere

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 U D K A S T Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0105 Bilag 1, KOM (2010) 0104 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0105 Bilag 1, KOM (2010) 0104 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0105 Bilag 1, KOM (2010) 0104 Bilag 1 Offentligt Den 12. maj 2010 J.nr.: 2010-8011-00007 Sagsbeh andler: MVK/ LATH G R U N D N O T A T Vedrørende forslag til Rådets afgørelse

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ægteskabets retsvirkninger

Bekendtgørelse af lov om ægteskabets retsvirkninger LBK nr 1814 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 106-135

ÆNDRINGSFORSLAG 106-135 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 25.9.2012 2011/0060(CNS) ÆNDRINGSFORSLAG 106-135 Udkast til betænkning Alexandra Thein (PE494.575v01-00) Kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 9-16

ÆNDRINGSFORSLAG 9-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 20.9.2011 2010/0383(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 9-16 Udkast til udtalelse Evelyn Regner (PE469.974v01-00) om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0154 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0154 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0154 Bilag 4 Offentligt Lovafdelingen Dato: 5. februar 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsbeh: Jacob Christian Gaardhøje Sagsnr.: 2009-775-0021 Dok.: JCG40440 G R U N D N

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 283 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3060/10-0001 Dok.: DBI20349 N O T A T om aftaler mellem USA

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 23.2.2011 2009/0157(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem NOTAT PE 462.498 DA

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v. Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2012-13 Fremsat den 3. april 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v. (Gennemførelse af omarbejdet

Læs mere

- politisk enighed KOM (2011) 126 endelig 1

- politisk enighed KOM (2011) 126 endelig 1 Enhed Kontor for Familier Sagsbehandler Lars Thøgersen Sagsnr. 2015-8195 Doknr. 289343 Dato 18-11-2015 Samlenotat vedrørende de sager inden for Social- og Indenrigsministeriets ansvarsområde, der forventes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v. 2012/1 LSV 202 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2013-4000-0033 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. maj 2013 Forslag til Lov

Læs mere

Europaudvalget 2005 2652 - RIA Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2005 2652 - RIA Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2005 2652 - RIA Bilag 4 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 4. april 2005 Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg

Læs mere

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller 1. INDLEDNING

Læs mere

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) 1 I lov om ægteskabs

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0276 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0276 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0276 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 21. juli 2011 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Mette Johansen Sagsnr.: 2011-304-0023 Dok.: 203019 G R U

Læs mere

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 26. marts 2002

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 26. marts 2002 Europaudvalget 2001-02 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 533 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Europaudvalget

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. oktober 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.3.2010 KOM(2010) 105 endelig 2010/0067 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0853 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0853 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0853 Bilag 1 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. december 2013 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anne Ruberg Sagsnr.: 2013-38-0129 Dok.:

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 22. november 2004 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0747 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0747 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0747 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 19. januar 2011 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2010-748/21-0493 Dok.: KBU40709 GRUNDNOTAT Kommissionens grønbog om færre

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven 2014/1 LSF 26 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2998 - RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2998 - RIA Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2998 - RIA Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2010-3061/1-0062 Dok.: SJE43283 Samlenotat vedrørende de sager inden for

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1820 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-0104/Dep. sagsnr. 11757 Den 28. september 2011 FVM 929 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over retsforbeholdsramte vedtagne EU-retsakter Dato: 1. maj 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 48 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Grønbog om retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0238/2012 af Svend D. Adler, tysk statsborger, om opførelse af erhvervet som landskabsarkitekt

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0398 (COD) 5560/14 ADD 1 AVIATION 15 ENV 52 CODEC 149 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets førstebehandlingsholdning

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.8.2011 KOM(2011) 516 endelig 2011/0223 (COD) C7-0226/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

O V E R S I G T. over

O V E R S I G T. over Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0087 Bilag 3 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 2. november 2005 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-748/21-0131 Dok.: MFK40171 O V E R S I G T over høringssvarene

Læs mere

KONVENTION OM ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE AF RETSAFGØRELSER PÅ DET CIVIL- OG HANDELSRETLIGE OMRÅDE

KONVENTION OM ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE AF RETSAFGØRELSER PÅ DET CIVIL- OG HANDELSRETLIGE OMRÅDE KONVENTION OM ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE AF RETSAFGØRELSER PÅ DET CIVIL- OG HANDELSRETLIGE OMRÅDE CONV/JUD/da 1 PRÆAMBEL DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER I DENNE KONVENTION HAR I BESTRÆBELSERNE FOR inden

Læs mere

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser 1. Formålet med denne lov er at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser med de, der leverer de

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.7.2013 COM(2013) 554 final 2013/0268 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 27.10.2010 2010/0067(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Læs mere

TILVALGSORDNING TRUER IKKE MANGFOLDIGHEDEN

TILVALGSORDNING TRUER IKKE MANGFOLDIGHEDEN NOTAT 1. december 2015 TILVALGSORDNING TRUER IKKE MANGFOLDIGHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Det er stærkt misvisende, når Enhedslisten

Læs mere

N O T A T om undertegnelse af en revideret konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte

N O T A T om undertegnelse af en revideret konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 364 Offentligt Lovafdelingen Dato: 19. april 2012 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsbeh: Michelle Argir Simonsen Sagsnr.: 2011-773-0001 Dok.: 362819 N O T A T om undertegnelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2016 COM(2016) 108 final 2016/0061 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 01.03.2005 KOM(2005) 65 endelig GRØNBOG Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) DA DA 1. INDLEDNING Med denne grønbog indledes

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) 2007/2 LSF 185 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. maj 2008 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Læs mere

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering, som ønsker at styrke de gensidige relationer mellem

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 6-16

ÆNDRINGSFORSLAG 6-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 11.11.2010 2010/0067(CNS) ÆNDRINGSFORSLAG 6-16 Udkast til udtalelse Angelika Niebler (PE448.858v01-00) om forslag til Rådets

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

UDKAST. Bidrag til samlenotat forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 22.-23. november 2007.

UDKAST. Bidrag til samlenotat forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 22.-23. november 2007. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 79 Offentligt Lovafdelingen Dato: 1. november 2007 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2007-7220/21-0038 Dok.: LFA40988 UDKAST Bidrag til samlenotat forud for rådsmødet

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.5.2015 C(2015) 3462 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår betingelserne

Læs mere