RECOVERY gennem kognitiv teori og metode

Transkript

1 1 Ballerup Seminariet, forår 2008 Skriftlig eksamen i Pædagogik og psykologi RECOVERY gennem kognitiv teori og metode Studerende Preben Meilvang Hold: 04C Studienummer: bs06273 Censorer: Jannik Mai Mogens Hygum Jensen Eksaminatorer: Eva Elming Carsten Malmkjær

2 Indholdsfortegnelse 2 Forside 1 side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 4 Struktur 4 Samfundsmæssige perspektiver 4 Pædagogisk/psykologisk teori 6 Kort om recovery 8 Beskrivelse af den kognitive teori, metode og erkendelse 8 Praksiseksempel: et tænkt pædagogisk forløb 12 Pædagogens perspektiver, muligheder og begrænsninger 13 Kritiske betragtninger 14 Konklusion 16 Perspektivering 16 Litteraturliste 18 Bilag 1: Nogle grundbegreber i kognitiv teori 19 Indledning

3 3 Recovery 1 begrebet har eksisteret i Danmark siden år 2000, og det har i de senere år vundet megen udbredelse og anerkendelse specielt i socialpsykiatrien, hvor man arbejder med mennesker frem for sygdomme, og med relationer i stedet for diagnoser. Ca. 60 % af alle skizofrene 2 kommer sig helt eller delvist (Topor, 2005 s. 43). For andre grupper af sindslidende, er tallene højere 3. I recovery-bevægelsen, der tæller psykiatribrugere og medarbejdere, taler man i disse år om behandling i form af medicin, terapi (kognitiv terapi) og fysisk aktivitet, dvs. motion, sport og idræt. I de seneste år har projekter i Sundhedsstyrelsens regi dokumenteret den store betydning af fysisk aktivitet, og Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at indlagte psykiatriske 4 patienter tilbydes mindst 60 minutters fysisk aktivitet pr. dag. Værdien af fysisk aktivitet for ikke indlagte psykiatribrugere er indlysende, som den er det for resten af befolkningen. Med hensyn til kognitiv terapi, foregår dette såvel i behandlingspsykiatrien (de psykiatriske hospitaler) som i socialpsykiatrien (bo tilbud, væresteder, aktivitetssteder mv.). Begge steder varetages det kognitive arbejde oftest af de forskellige faggrupper, der så har taget en efteruddannelse som kognitive terapeuter. Jeg interesserer mig for disse emner, fordi der i psykiatrien i de 1 Recovery betyder at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse (og ofte også misbrug) 2 Skizofreni betragtes som den alvorligste af de psykiske lidelser 3 Kilde: Psykiater Merete Nordentoft, efterårets psykiatri uge, PsykiatriFonden Billede (Oestrich, 1998, s. 21)

4 4 sidste 50 år har fundet en spændende udvikling sted. Endvidere interesserer emnerne mig, fordi jeg i de senere år har været såvel ansat som underviser i psykiatrien. Alle disse betragtninger i indledningen fører frem til følgende spørgsmål: Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger gennem kognitiv teori og metode bidrage til at styrke recovery processer blandt sindslidende? Struktur I samfundsmæssige perspektiver fortælles om kronicitetsbegrebet, psykiske lidelser, om den kognitive psykologi på stormende fremmarch, tværfaglighed og dobbeltdiagnoser mv. I pædagogisk/psykologisk teori tales om målgruppen, anerkendende relationer (Berit Bae) (Mørch 2006), social konstruktivisme (Pécseli red. 2003), vækstpædagogik (Hygum & Gytz Olesen 1998). I kort om recovery en kort beskrivelse (Topor 2005), og om dobbelt forbandelse, (Jensen 2006). I kognitiv teori, metode og erkendelse skrives ud fra bladet (Socialpsykiatri 2008), (Jerlang red. 2008), (Mørch & Rosenberg 2005), (Oestrich 1998 & 2008). Så følger praksiseksempel og pædagogens perspektiver. Kritiske bemærkninger er ud fra aktuelle kilder, og så følger konklusion og perspektivering. Samfundsmæssige perspektiver I psykiatrien er man er i de seneste år holdt op med at se psykiatriske patienter udelukkende som kroniske selvom myten om kronicitetsbegrebet fortsat er udbredt i befolkningen, ikke mindst som følge af mediernes skræk historier. I 1950 erne kom de første effektive mediciner til behandling af psykiske lidelser, og disse forskellige former for medicin, har vist sig virksomme mod depressioner, psykoser, maniodepressivitet (nu bipolar lidelse), skizofreni og nogle af de lettere tilstande indenfor de psykiatriske diagnoser. Her må dog tilføjes, at der i de allerseneste uger er sået tvivl om SSRI 5 s - de såkaldte lykkepillers virkning på lettere depressioner. 5 SSRI = Specific Serotonine Reuptake Inhibitors

5 5 I disse seneste 50 år, har der også været forskellige retninger indenfor terapi, hvor den kognitive terapi synes at være den mest effektive til at opnå resultater i ligeværdigt samarbejde med klienten. Den kognitive psykologi er på stormende fremmarch (Pécseli red.: 2003, s. 184). I de seneste 25 år, har man i psykiatrien set en stigende udvikling i retning af mere tværfaglighed. Psykiatrien rummer nu mange forskellige faggrupper: psykiatere, psykologer, sygeplejersker, SoSu assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kognitive terapeuter og ikke mindst pædagoger, der førhen mest har været i socialpsykiatrien, men nu også bliver inviteret indenfor i behandlingspsykiatrien, bl.a. på grund af den ekstreme mangel på varme hænder, også i psykiatrien. Behandlingspsykiatrien er regelbaseret, mens socialpsykiatrien er mere værdi- og behovsorienteret. Disse kulturforskelle kunne man lære noget af (Indenrigsministeriet et al., 2005, s. 17). I psykiatrien bruges udtrykket dobbeltdiagnoser om mennesker, der både har en psykiatrisk diagnose og et misbrugsproblem. Selvom pressen, medierne og samfundet fokuserer meget på hårde stoffer, er det altoverskyggende misbrugsproblem i Danmark: alkohol. Mindst mennesker er alkoholikere og adskillige hundrede tusinde drikker mere alkohol end sundhedsstyrelsens anbefalinger, som er maksimum 21 genstande om ugen for mænd, og 14 genstande om ugen for kvinder 6. Ved stigende fokus i samfundet på recovery processer og på kognitiv terapi, kunne der spares mange penge. Hermed kunne sådanne aktiviteter passe fint ind i nogle af de klassiske samfundsmæssige behov: opdragelse, dannelse og (re)socialisering (Held & Olsen red., 2001, s. 9). Der har i samfundet altid været marginaliserede individer og grupper også afvigere, nogle heraf sindslidende, eller om man vil, gale eller sindssyge. Tidligere, i det feudalt prægede samfund, indgik de sindssyge, og andre afvigergrupper, i samfundslivet. Men i det kapitalistiske system, har alle måttet sælge sin arbejdskraft, og de sindssyge tabte selvfølgelig i konkurrencen. I 6 Kilde til dette afsnit: Psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom, ved foredrag i Idrætshuset for psykisk syge, København, 24. januar 2008

6 6 enhver tidsperiode, måles afvigere ud fra deres evne til at være produktive. Nogle udstødes, og stilles dermed ringere end andre i samfundet. I de senere år, er afvigerne blevet privatiseret, forstået på den måde, at sociale problemer af en hver slags, er blevet gjort til deres eget problem. Samtidig har samfundets udvidede forvaltning og kontrol betydet mere uselvstændighed. Udstødningen er en proces, en skrue uden ende. Staten sikrer, at modsætningerne mellem den borgerlige ideologi og de faktiske forhold ikke bliver for synlig, hvilket kun kan lade sig gøre, fordi den samtidig opretholder ideologien om staten som en neutral instans 7 (Jerlang & Jerlang, 1996, s ). Den klassiske regel gælder måske også i psykiatrien. Der synes fremover at ville være 80% som i større eller mindre grad har mulighed for at komme sig gennem en recovery proces, mens der vil være mindst 20% der falder igennem alle netmasker. Man kan møde tragiske eksempler på dette fænomen, fx i Mariatjenesten, Istedgade, København. Her kommer jævnligt de 300 måske mest udsatte mennesker i Danmark. Mariatjenesten hvis motto er omsorg, nærhed, varme møder blandt sine gæster narkomani, alkoholisme, prostitution, kriminalitet, vold, hjemløshed, svær psykisk sygdom mv. (kilde: mit frivillige arbejde gennem 12 måneder i Mariatjenesten). Fra disse samfundsmæssige betragtninger, vender jeg mig hen imod de følgende afsnit om teori og praksis. Pædagogisk/psykologisk teori Målgruppen i denne fremstilling er voksne sindslidende mellem 25 og 65 år. Denne målgruppe kan anskues gennem forskellige pædagogiske og psykologiske briller, og i forhold til min opgaves fokus, har jeg valgt den kognitive psykologi, anerkendende relationer, social konstruktivisme og vækstpædagogik. Om den kognitive psykologi: se senere afsnit om kognitiv teori og praksis. 7 Jerlang & Jerlang, s. 283: (J. Holst, 1978, side 103, note 152)

7 7 Om anerkendende relationer 8 : Berit Bae taler om generelle mellemmenneskelige processer, i en dialektisk 9 relationsteori. Mennesker påvirker hinanden, både gensidigt og gentagende, og med disse påvirkninger udvikler mennesket sig kvalitativt. Man kan kun blive bevidst om sig selv og selvstændig, ved at blive anerkendt af sin ligeværdige medpart. Ifølge Berit Bae, er disse ting vanskelige, fordi få har sådanne erfaringer med fra barndommen, og fx benægtelser er en hæmsko for åbenhed. Anerkendelse betyder ikke enighed, men respekt. I psykiatrien er det udpræget, at definitionsmagten ligger hos medarbejderen og ikke hos brugeren. Dette kan i nogen grad modvirkes, hvis begge parter er selvreflekterende, og der er sammenhæng og helhed i relationen. (Mørch, 2006, s ). Om social konstruktivisme 10 : et begreb der kom frem i 1970 erne, og har været særligt relevant op til 1990 erne, og er et populært element i forskellige videnskabers postmodernistiske teorier. Det handler om kollektive forestillinger og forventninger i samfundet, fx kønsroller som socialt skabte eller fx mennesker med sindslidelse, hvis selvopfattelse og andres opfattelse af dem, kan være social konstruktivisme. Man taler om stærkere og svagere former for social konstruktivisme. (Pécseli red., 2003, s ). Følgende citat rummer begrebet eller teorien meget godt i forhold til psykiatrien: At socialkonstruktivistiske teorier har et kritisk potentiale, er en meget udbredt forestilling. Hvis kriminalitet eller sindssyge således f.eks. blot er måder hvorpå samfundet opretholder sig selv ved at stemple bestemte individer som unormale eller afvigere kunne man forestille sig, at en afsløring af denne mekanisme ville undergrave fængsels- og åndsvagesystemerne og frigøre alle de individer der har måttet lide under kategoriseringen som anderledes. (Pécseli red., 2003, s. 61) Om vækstpædagogik: en spændende tanke, at vækstpædagogikken vil frigøre mennesket, i forhold til at mange sindslidende føler sig som i et fængsel. 8 ref. den norske psykolog og pædagog Berit Bae 9 Dialektik = Udviklingen af modsigelser og deres løsning som en måde at fremme erkendelsen (Hansen et al. 1997, s. 75) 10 Konstruktivisme (social konstruktivisme) = Det synspunkt at menneskets erkendelse og viden er en fortolkning dvs. en konstruktion, der bygger på sanseindtryk

8 8 Denne tanke om frigørelse er central i recovery kredse. Barnet - og brugeren i psykiatrien betragtes som væsentlig i sig selv. Der tales om optimale vilkår, frihed, selvstændighed og udvikling. Vækstpædagogikken taler om en indre mekanisme i barnet, og henfører til blomsten. Mennesket som er født med evnen til kærlighed og omsorg. Vækstpædagogikken er i praksis blevet kritiseret for at være romantisk, og måske urealistisk i den virkelige verden. (Hygum & Gytz Olesen, 1998, s ). For en psykiatribruger, der skal igennem en recovery proces, er drømme, muligheder og håb vigtige størrelser. Specielt håbet, der skal vandes, fodres, nurses, passes og plejes af brugeren selv og hans omgivelser. Kort om Recovery Recovery i psykiatrien betyder at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse (og ofte også misbrug). Recovery kan beskrives som en individuel og personlig proces, styrket af sammenfald af heldige omstændigheder. (Topor 2005). Recovery processen er forskellig fra person til person, og som andre livs processer, svinger den op og ned, men stadig mod målet at få det bedre, og få et bedre liv. Der hviler en dobbelt forbandelse over de mange, der er kommet sig: enten mener man, at de ikke har været virkeligt syge, eller at de nok ikke er kommet sig (Jensen 2006, s. 12). Beskrivelse af den kognitive teori, metode og erkendelse Det kognitive handler om erkende evne og tænkning. Der arbejdes med afgrænsede områder i klientens 11 liv. Endvidere om problemløsning og symptomreduktion samt bevidstgørelse af klientens psykiske lidelse (Socialpsykiatri, nr. 1, 2008, side 9). Den kognitive teori, metode og terapi stammer fra midten af 1960 erne. Den var en del af ny viden, nye opfattelser og retninger i den amerikanske psykologi, og kan ses som et modbillede til Freuds psykoanalyse. Det kognitive blev udførligt beskrevet af professor i psykiatri ved Pennsylvanias Universitet, Aaron T. Beck (født 1921). De kognitive retninger bryder på væsentlige områder med den traditionelle adfærdsterapi og psykologi. Den kognitive 11 Ordet klient signalerer ligeværdighed

9 9 erkendelse opstår via menneskets tænkning og sansning gennem dets livserfaring, på en sådan måde, at handling får mening. Der er sammenhæng mellem menneskers tanker, følelser, sanser og adfærd (se figur 3). Positive tanker og erfaringer skaber positive følelser, og reducerer depressivitet 12. (Jerlang red., 2008, s ). Kognitiv terapi er evidensbaseret, og en psykoterapeutisk hovedretning med teoretiske modeller og behandlingsmetoder. Der benyttes forskellige metoder til de forskellige psykiske lidelser. Tænkningen er i fokus, og man arbejder med struktur, proces og produkt. Kognitiv terapi har et konstruktivistisk 13 fundament. Konstruktivismen indebærer, at samspillet mellem omgivelserne og klienten implicerer tænkning hos klienten. Man taler i kognitiv terapi om tre overordnede strategier: en indsigtsgivende strategi, en pædagogisk strategi og en problemløsnings- eller mestringsstrategi (Mørch & Rosenberg 2005, s ). Igen spiller recovery begreberne fint sammen med den kognitive terapi. Den første betingelse for en recovery proces er netop at klienten får et element af indsigt og erkendelse. Det pædagogiske er meget vigtigt, og vil blive nærmere behandlet i praksiseksemplet og afsnittet om pædagogens perspektiver. Mestringsstrategier er nærmest et mantra i recovery bevægelsen, man skal lære at mestre det, der er gået galt gang på gang. Mange psykiatribrugere skal også lære at få et helt nyt syn på sig selv. Når mennesker i årevis er blevet stigmatiseret, så bliver de efterhånden selv stigmatiserende, og præsenterer sig fx ved deres diagnose, selv om de er så mange andre ting end en diagnose. Det følgende er en fremstilling, baseret på (Oestrich 1998): 12 Se senere om hjernens signalstof, serotonin 13 Se side 7

10 10 Omkring emnerne psykiatri og misbrug, er der tre vigtige signalstoffer i hjernen, der har betydning, nemlig dopamin, noradrenalin og serotonin. Det har i mange år været kendt, at antidepressiva bl.a. virker ved at forøge hjernens serotonin indhold, sådan meget forenklet sagt, i det der er tale om komplicerede hjerneprocesser i de mange milliarder hjerneceller. Lys kan også forøge hjernens serotonin indhold, fx sollys, eller de efterhånden meget 14 brugte bright light lamps 15 dagslyslamper, som man kan sidde foran en time om morgenen, og så vil der på længere sigt være en effekt, som er veldokumenteret. Men det har også vist sig, at den kognitive terapi har virkning på at forøge serotonin balancen. Stoffet serotonin har med humør og glæde at gøre. Det er alment kendt, at vi bliver gladere ved omgang, kontakt og berøring med andre mennesker. Metoderne i kognitiv terapi er indlæringspsykologiske og humanistiske. I indlæringspsykologien taler man om positiv forstærkning som ros, opmuntring, anerkendelse, og det mennesker gerne vil have mere af, fx omsorg, nærhed, varme. Selvbeskyttelse er et udtryk for alt der almindeligvis betragtes som god livsførelse, fx udtrykt ved KRAM-begrebet: Kost, Rygning, Alkohol, Motion alt det som i folkemunde er lidt kedeligt at beskæftige sig med, men alligevel hensigtsmæssigt at forholde sig til. Sociale færdigheder er vigtige at træne i kognitiv terapi. Man kan tage udgangspunkt i figur 2 16 : 14 Figur 1: (Oestrich 1998, s. 23) 15 Et Philips produkt 16 Figur 2: (Oestrich 1998, side 40)

11 11 Mennesket (selvet) må kunne forholde sig til at omgås omverdenen, og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan (stærke) følelser kommer til udtryk overfor andre mennesker i omverdenen. Fremtiden forstås som en planlægning og en positiv forventning og ikke kun som en bekymring. Sociale færdigheder visner, når de ikke bruges hyppigt (Oestrich 1998, s. 29). Det sociale repertoire omhandler nonverbale færdigheder, grundlæggende verbale færdigheder, højere udviklede verbale færdigheder eller konversationsfærdigheder og endelig selvbeskyttende færdigheder, som handler om at håndtere vrede og aggression, rumme intense følelser, blive en god konfliktløser, holde fast i personlige rettigheder, og modstå nedgørelse. De fire elementer i det kognitive kan betragtes i figur 3 17 : Følelserne består af seks grundfølelser: angst, tristhed, vrede, overraskelse, væmmelse og glæde (Oestrich 2008, s. 20) Tankerne vedrører de kognitive erkendelser, og at vende negative tanker til positive. Sanserne har med perception at gøre, dvs. iagttagelse, opfattelse af noget via sanserne. (Hansen et al. 1997, side 295). Sanserne har også forbindelse med det kognitives konstruktivistiske grundlag at gøre, se side 7. Adfærden er jo hele det, som den kognitive terapi sigter mod at forbedre, ikke kun for andre menneskers skyld, men særlig i klientens egen interesse. Selv om det 17 Figur 3: (Oestrich 1998, s. 45)

12 12 kognitive er anderledes end andre adfærdsterapeutiske former, taler man alligevel om kognitiv adfærdsterapi. Som en afrunding på dette afsnit er her to citater fra Irene Oestrichs glimrende bog om selvtillidstræning: Lær at lytte til ordet i hjertet Det vigtigste er at holde fast i sine ønsker og drømme og alle mulighederne (Oestrich 1998, s. 93 og 96). Praksiseksempel: et tænkt pædagogisk forløb I de fleste byer i Danmark er der væresteder for sindslidende. Hubert kom i januar 2003 til værestedet i X-købing. Han blev modtaget af værestedets leder, Lisa og to pædagoger: Birte og John. Hubert ankom med en traumatisk og forfærdelig livshistorie i rygsækken. Mange anfald af socialt ødelæggende manier og indlæggelseskrævende, svære depressioner, med perioder af påklistret alkoholmisbrug og afhængighed af benzodiazepiner 18. Der havde også været perioder af godt liv, hvor Hubert kunne være på arbejdsmarkedet. Da en mani klingede af i sommeren 2002, forsøgte Hubert i desparation over sine maniske handlinger at begå selvmord ved at indtage sovepiller og paracetamol (panodil), men blev reddet hos Rigshospitalets leverspecialister uden mén. I efteråret 2002 havde Hubert været i et kognitivt terapi forløb på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Lisa, Birte og John på værestedet var fra starten enige om at bruge deres forskellige personligheder og kompetencer og fordele opgaverne omkring den vanskelige Hubert i mellem sig. Lisa som leder tog sig i gennem nogle samtaler af Huberts voldsomme ambivalens, ikke mindst omkring et kæresteforhold. Birte arbejdede med det kreative og mulighederne for fysisk aktivitet. Hubert var modvillig, for han mente ikke, han kunne dyrke idræt, når han var psykisk syg (selv stigmatisering). John arbejdede man to man og fik som de andre pædagoger udviklet en god og tæt relation til Hubert, der efterhånden begyndte at se værestedet som sit andet hjem. Han fik også en bedre relation til de andre brugere, den relation havde i starten været noget anstrengt. Pædagogerne på værestedet arbejdede meget med Huberts selverkendelse og selvindsigt, og ved disse og andre tiltag, ikke mindst idrætten i den lokale 18 Benzodiazepiner = den tekniske betegnelse for sove- og nervemedicin

13 13 sportshal, lykkedes det efterhånden at øge Huberts selvtillid og selvværd. Hubert fik mere og mere øje for, at alle de færdigheder han havde lært gennem livet, ikke var gået tabt, men blot skulle vækkes til live igen. I stedet for at være integrerende i sin pædagogik, var værestedet inkluderende, altså man gjorde hvad man kunne for at rumme også Hubert. Jo bedre det gik for Hubert, jo mere stod det klart, at der også skulle arbejdes med Huberts tiltagende dominans på værestedet og ude i omverdenen. Igen blev de kognitive metoder taget i brug. Efter fire år på værestedet, kunne det i 2007 konstateres, at Hubert havde gennemgået sin recovery proces og var flyvefærdig til det videre liv, som han tog fat på med stor appetit. Dette er et eksempel på det kognitive ført ud i praksis. Udover de kognitive teorier og metoder, blev også anvendt andre former for pædagogik, fx vækstpædagogik. Vækstpædagogikkens lidt romantiske forestillinger passer godt til denne case, fordi der i sådanne forløb netop er brug for plus ord, (se s. 8). Men også anerkendende pædagogik (se s. 7) og dens ligeværdighed og involvering fra pædagogernes side. Uden tvivl har pædagogerne også selv haft en personlig udvikling i forbindelse med forløbet omkring Hubert. Pædagogens perspektiver, muligheder og begrænsninger Det er ofte netop smerten, der motiverer til forandring (Oestrich, 1998, s. 14). Her er nogle betragtninger om pædagogens rolle, i forhold til det kognitive 19 : Pædagogen skal hjælpe klienten med at udvikle erkendelse. Er der misbrug i billedet, hænger meget misbrugsarbejde netop sammen med den svære vej fra benægtelse til erkendelse. Pædagogen skal ikke være direktiv, men arbejde sammen med klienten om problemløsning. Klienten har MANGE og GODE livserfaringer, som der kan bygges videre på, ligesom der må arbejdes med positive og gode cirkler. Hvor der er kaos, kan pædagogen medvirke til at skabe struktur. Alle mennesker har brug for ros og anerkendelse, også klienten i det kognitive arbejde. Der må kigges på det vigtige begreb, selvbeskyttelse, ligesom (for store) fremtidsbekymringer må bringes ned på jorden og tilbage i nutiden. 19 Se også side 8-11

14 14 I øvrigt kan pædagogen hente inspiration fra Habermas og hans centrale begreb om herredømmefri kommunikation (Hygum & Gytz Olseen 1998, s. 118), og her lytte til klienten og lade argumentet få vægt. Pædagogen skal være professionel, men være klar til at investere sig selv. Sluttelig kan nævnes, at pædagogen jo også skal være selvbeskyttende omkring sig selv. Med hensyn til begrænsninger, er de klassiske overvejelser om der er tid nok og midler nok til at gennemføre forløb, hvor man arbejder kognitivt. Det er altså vigtigt for pædagogen, at hvis der skal arbejdes kognitivt, så skal der også være teoretisk og praktisk opbakning fra arbejdspladsens ledelse. Det var en gennemgang af recovery begreberne ganske kort, af kognitiv teori og praksis, så her følger kritiske betragtninger, konklusion og perspektivering: Kritiske betragtninger Særligt i socialpsykiatrien har recovery begreberne og kognitiv teori og erkendelse nærmest taget form af mantra er, således at brugerne, beboerne, klienterne SKAL igennem en recovery proces, SKAL komme sig. Men som påpeget i starten af denne præsentation, er der 30-40% der IKKE kommer sig, fordi de ikke absolut SKAL, måske ikke kan, eller slet ikke vil komme sig, ikke vil i kognitiv terapi for at arbejde med sig selv. I DR, radio, program 1, kunne man søndag 2. marts 2008 i programmet Coaching på P1 høre en udtalelse af Iben Krogsdal. Hun er i gang med en afhandling om NLP 20. I radio programmet talte hun om terapi kulturen, og at individet vender blikket indad for at løse konflikter. Der er en indad vending alle steder, og der bliver løst problemer ved at kigge på det enkelte menneske. Der tales om ansvar for eget liv, og hvis man ikke lykkes, er det (kun) den enkeltes ansvar. Mennesker i nutiden kæmper om at blive autentiske hvem er jeg? hvem vil jeg gerne være? Det enkelte menneske skal kigge på sit eget liv og sætte mål. Nuet og fortiden synes ikke så vigtig, men fremtiden betyder alt, tænkningen (det kognitive) betyder alt. Fra fortid og nutid til fremtiden, hvor alt altid kan blive bedre. Fra 1950 ernes humanistiske 20 NLP = Neuro Linguistisk Programmering, en moderne terapi form, for individer, fællesskaber og virksomheder

15 15 psykologi om selvrealisation til nutidens begreber omkring selvudvikling. Iben Krogsdal problematiserede disse udviklinger og deres negative påvirkninger på gruppen, fællesskabet og samfundet. Kravet om udvikling er virkelig en livs dræber (Henriksen, 2008 i DR P1 s program søndag 9. marts 2008 kl : tro og eksistens ). Som en helt aktuel kontrast til min ret positive holdning til psykiatrien, holdt LAP 21 en demonstration i København og efterfølgende høring i landstingssalen på Christiansborg onsdag 5. marts Emnet var Bedre vilkår for Sindslidende, og var vel et særligt udtryk fra de 30-40%, der er ikke er kommet sig, en restgruppe det er vigtigt at lytte til, fordi samfundet skal måles på, hvordan vi behandler de svageste. De fleste danskere har en positiv holdning til handicappede kolleger; men der er et hierarki, hvor blinde, døve og kørestolsbrugere ligger øverst, mens psykisk syge ligger i bunden (Kristelig Dagblad 18. april 2005). Der foregår meget og godt frivilligt arbejde blandt psykiatribrugere, fx i LAP og SIND, som er nævnt i fodnote 21 nederst på denne side. Det er imidlertid som om, at når et stort stykke arbejde er fuldført, og man er kommet lidt nærmere til at reducere tabuer, fordomme og uvidenhed omkring psykisk sygdom/misbrug, så kommer der endnu en skandale TV udsendelse søndag i prime time og rykker indsatsen tilbage til nul. Når TV laver social pornografi, så stigmatiseres ikke kun deltagerne i programmet, men ALLE andre brugere. 21 LAP = Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, ca. 825 medlemmer. LAP har kun brugere som medlemmer, i modsætning til storebror, Landsforeningen SIND, der også huser pårørende og har ca medlemmer

16 22 Konklusion 16 Den kognitive terapi er i fremmarch. Terapiformen er evidensbaseret, og har vist fine resultater, både for de lettere psykiske lidelser, og for de sværere, hvor den kognitive terapi anvendes i kombination med medicinsk behandling. Den kognitive teori og metode passer fint til begreberne omkring recovery, og vi pædagoger, der arbejder i psykiatrien, kan have glæde at arbejde med disse emner til gavn for brugerne og også for pædagogerne selv. Som skitseret ovenfor, kan den kognitive teori og metode anvendes i psykiatrien og det dermed forbundne pædagogiske arbejde i form af at styrke klientens erkende evne og tænkning. Klienten kan af pædagogerne hjælpes med problemløsning og symptom reduktion. De positive tanker og erfaringer hos klienten må styrkes, og samspillet mellem omgivelser og klient må bringes til at medføre tænkning. Det er pædagogernes opgave at skabe positiv forstærkning som ros, opmuntring og anerkendelse samt arbejde med den for klienten så vigtige selvbeskyttelse. Pædagogerne må i det kognitive arbejde styrke klientens sociale færdigheder, og ganske enkelt medvirke til at skabe GLÆDE som modstykke til klientens måske traumatiske og helt forfærdelige oplevelser tidligere i livet. Perspektivering 22 Billede: (Oestrich 1998, s. 68)

17 17 Den sunde personlighed er karakteriseret ved følelsesmæssig balance og nuanceret adfærd samt evne til at kommunikere åbent, ærligt og direkte, altså med SELVTILLID (Oestrich, 1998, s. 80). Også i Danmark har recovery vist gode resultater i de senere år. Tilsvarende for den kognitive terapi, og for de to begreber, kan man håbe, at de fremover vil gå hånd i hånd. Der er meget at hente for individet. Der opstår store kræfter når mennesker kommer sig efter alvorlig psykisk lidelse og misbrug. De kognitive begreber kan hjælpe de fleste individer fremover, fordi begreberne har almen gyldighed. For fællesskaber, grupper kan det anføres, at når den enkelte bliver stærkere, så bliver fællesskabet også stærkere. For samfundet er der meget at vinde og store besparelser på de sociale budgetter at hente, hvis det kan lykkes at nedbringe antallet i restgruppen, de 20 % beskrevet på side 8. For selvfølgelig er der også mennesker i restgruppen, der kan hjælpes videre i en recovery proces og ved kognitiv terapi. Men spørgsmålet er, om samfundet har vilje til dette, eller netop har brug for en restgruppe man kan solidarisere sig med, når TV bringer sine skandale historier, og så i øvrigt distancere sig fra, når det atter er hverdag. Svaret får vi i den spændende og kommende fremtid. Side 18 - > Litteraturliste Side 19 - > Bilag 1: Nogle grundbegreber i kognitiv terapi

18 18 Anvendt litteratur og andre kilder Bertelsen, Aksel et al. (1998): De psykiatriske diagnoser, PsykiatriFondens Forlag Hald, Finn & Olsen, Flemming (red.) (2001): Introduktion til pædagogik, Frydenlund grafisk. Kapitel 1 & 2, s Hansen, Mogens et al (1997): Psykologisk pædagogisk ordbog, Gyldendal Henriksen, Bjarne Lenau (2008): Tro og eksistens, DR radio, program 1 søndag 9. marts 2008, kl Hygum, Erik & Gytz Olesen, Søren (1998): Introduktion til pædagogisk teori og praksis, Pædagogisk UdviklingsCenter, Viborg Seminariet. Kapitel 7, s Kapitel 10, s Indenrigs- og sundhedsministeriet & Socialministeriet (2005): RESPEKT, FAGLIGHED, ANSVAR (fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse) Jerlang, Espen, redaktion (2008): Udviklingspsykologiske teorier, Hans Reitzels forlag. Kapitel 1, s Kapitel 7, s Jerlang, Espen & Jerlang, Jesper (1996): Socialisering og habitus, Hans Reitzels Forlag. Kapitel 6, s Jensen, Pernille (2006): En helt anden hjælp, Akademisk forlag Krogsdal, Iben (2008): Coaching på P1, DR radio, program 1, søndag 2. marts 2008, kl Mørch, Merete M. & Rosenberg, Nicole K. (2005): Kognitiv terapi, Hans Reitzels forlag. Kapitel 1, s Mørch, Susanne Idun (2006): Den pædagogiske kultur, Academica. Kapitel 6-10, s Oestrich, Irene Henriette (1998): Selvtillidstræning, PsykiatriFondens Forlag Oestrich, Irene Henriette (2008): Livskundskab og modstandskraft, Dansk Psykologisk Forlag. Kapitel 1, s Kapitel 7, s Pécseli, Benedicta (red.) et al (2003): Idéhistorie for de pædagogiske fag, Gyldendal. Kapitel 1-4, s PsykiatriInformation, nr. 2 (2007): Artikel om positiv psykologi, s Socialpsykiatri, nr. 1 (2008): Artikler om kognitiv behandling, s Topor, Alain (2005): Fra patient til person, Akademisk Forlag. Kapitel 1, s

19 19 Bilag 1 Citat: Oestrich, 1998, s. 7-8: Nogle grundbegreber i kognitiv teori Automatiske tanker: Ideer, sætninger, ord, forestillinger og billeder, der dukker op og går gennem hoved på én i bestemte situationer. Feed-back: Enhver form for tilbagemelding af betydning for din adfærd og dit humør. Forstærkere: Konsekvenser af din adfærd, som gør det mere sandsynligt, at du vil reagere på samme måde igen. Forstærkning: Alle stimuleringer, der vedligeholder din adfærd. Færdigheder: Hele din personlige udrustning af evner og muligheder for at udtrykke dig og kommunikere med andre (fx starte en samtale). Katastrofetanker: Ideer, der leder tanken hen på katastrofer og udløser angst og bekymring. Eksempel: Der vil ske noget forfærdeligt. Kognition: Tanke, idé, forestilling. Kognitiv: Dét, der sker i dine tanker. Regler: Personlige regler for rigtigt og forkert, som du danner gennem dine personlige erfaringer. Negativ forstærkning: Ubehagelige forstærkninger, som du helst vil være fri for (fx smerte). Positiv forstærkning: Ros, opmuntring, belønning af enhver art. Alt, hvad du gerne vil have mere af (fx komplimenter, venlige ord, kys og kram). Repertoire: Lager af tanker, følelser, kropslige signaler og handlemuligheder dine samlede egenskaber. Skema: En central idé, holdning, mening, erfaring, som er dannet tidligt under følelsesmæssig påvirkning, og som nu styrer din adfærd. Eksempel: Jeg er god nok.