RECOVERY gennem kognitiv teori og metode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RECOVERY gennem kognitiv teori og metode"

Transkript

1 1 Ballerup Seminariet, forår 2008 Skriftlig eksamen i Pædagogik og psykologi RECOVERY gennem kognitiv teori og metode Studerende Preben Meilvang Hold: 04C Studienummer: bs06273 Censorer: Jannik Mai Mogens Hygum Jensen Eksaminatorer: Eva Elming Carsten Malmkjær

2 Indholdsfortegnelse 2 Forside 1 side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 4 Struktur 4 Samfundsmæssige perspektiver 4 Pædagogisk/psykologisk teori 6 Kort om recovery 8 Beskrivelse af den kognitive teori, metode og erkendelse 8 Praksiseksempel: et tænkt pædagogisk forløb 12 Pædagogens perspektiver, muligheder og begrænsninger 13 Kritiske betragtninger 14 Konklusion 16 Perspektivering 16 Litteraturliste 18 Bilag 1: Nogle grundbegreber i kognitiv teori 19 Indledning

3 3 Recovery 1 begrebet har eksisteret i Danmark siden år 2000, og det har i de senere år vundet megen udbredelse og anerkendelse specielt i socialpsykiatrien, hvor man arbejder med mennesker frem for sygdomme, og med relationer i stedet for diagnoser. Ca. 60 % af alle skizofrene 2 kommer sig helt eller delvist (Topor, 2005 s. 43). For andre grupper af sindslidende, er tallene højere 3. I recovery-bevægelsen, der tæller psykiatribrugere og medarbejdere, taler man i disse år om behandling i form af medicin, terapi (kognitiv terapi) og fysisk aktivitet, dvs. motion, sport og idræt. I de seneste år har projekter i Sundhedsstyrelsens regi dokumenteret den store betydning af fysisk aktivitet, og Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at indlagte psykiatriske 4 patienter tilbydes mindst 60 minutters fysisk aktivitet pr. dag. Værdien af fysisk aktivitet for ikke indlagte psykiatribrugere er indlysende, som den er det for resten af befolkningen. Med hensyn til kognitiv terapi, foregår dette såvel i behandlingspsykiatrien (de psykiatriske hospitaler) som i socialpsykiatrien (bo tilbud, væresteder, aktivitetssteder mv.). Begge steder varetages det kognitive arbejde oftest af de forskellige faggrupper, der så har taget en efteruddannelse som kognitive terapeuter. Jeg interesserer mig for disse emner, fordi der i psykiatrien i de 1 Recovery betyder at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse (og ofte også misbrug) 2 Skizofreni betragtes som den alvorligste af de psykiske lidelser 3 Kilde: Psykiater Merete Nordentoft, efterårets psykiatri uge, PsykiatriFonden Billede (Oestrich, 1998, s. 21)

4 4 sidste 50 år har fundet en spændende udvikling sted. Endvidere interesserer emnerne mig, fordi jeg i de senere år har været såvel ansat som underviser i psykiatrien. Alle disse betragtninger i indledningen fører frem til følgende spørgsmål: Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger gennem kognitiv teori og metode bidrage til at styrke recovery processer blandt sindslidende? Struktur I samfundsmæssige perspektiver fortælles om kronicitetsbegrebet, psykiske lidelser, om den kognitive psykologi på stormende fremmarch, tværfaglighed og dobbeltdiagnoser mv. I pædagogisk/psykologisk teori tales om målgruppen, anerkendende relationer (Berit Bae) (Mørch 2006), social konstruktivisme (Pécseli red. 2003), vækstpædagogik (Hygum & Gytz Olesen 1998). I kort om recovery en kort beskrivelse (Topor 2005), og om dobbelt forbandelse, (Jensen 2006). I kognitiv teori, metode og erkendelse skrives ud fra bladet (Socialpsykiatri 2008), (Jerlang red. 2008), (Mørch & Rosenberg 2005), (Oestrich 1998 & 2008). Så følger praksiseksempel og pædagogens perspektiver. Kritiske bemærkninger er ud fra aktuelle kilder, og så følger konklusion og perspektivering. Samfundsmæssige perspektiver I psykiatrien er man er i de seneste år holdt op med at se psykiatriske patienter udelukkende som kroniske selvom myten om kronicitetsbegrebet fortsat er udbredt i befolkningen, ikke mindst som følge af mediernes skræk historier. I 1950 erne kom de første effektive mediciner til behandling af psykiske lidelser, og disse forskellige former for medicin, har vist sig virksomme mod depressioner, psykoser, maniodepressivitet (nu bipolar lidelse), skizofreni og nogle af de lettere tilstande indenfor de psykiatriske diagnoser. Her må dog tilføjes, at der i de allerseneste uger er sået tvivl om SSRI 5 s - de såkaldte lykkepillers virkning på lettere depressioner. 5 SSRI = Specific Serotonine Reuptake Inhibitors

5 5 I disse seneste 50 år, har der også været forskellige retninger indenfor terapi, hvor den kognitive terapi synes at være den mest effektive til at opnå resultater i ligeværdigt samarbejde med klienten. Den kognitive psykologi er på stormende fremmarch (Pécseli red.: 2003, s. 184). I de seneste 25 år, har man i psykiatrien set en stigende udvikling i retning af mere tværfaglighed. Psykiatrien rummer nu mange forskellige faggrupper: psykiatere, psykologer, sygeplejersker, SoSu assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kognitive terapeuter og ikke mindst pædagoger, der førhen mest har været i socialpsykiatrien, men nu også bliver inviteret indenfor i behandlingspsykiatrien, bl.a. på grund af den ekstreme mangel på varme hænder, også i psykiatrien. Behandlingspsykiatrien er regelbaseret, mens socialpsykiatrien er mere værdi- og behovsorienteret. Disse kulturforskelle kunne man lære noget af (Indenrigsministeriet et al., 2005, s. 17). I psykiatrien bruges udtrykket dobbeltdiagnoser om mennesker, der både har en psykiatrisk diagnose og et misbrugsproblem. Selvom pressen, medierne og samfundet fokuserer meget på hårde stoffer, er det altoverskyggende misbrugsproblem i Danmark: alkohol. Mindst mennesker er alkoholikere og adskillige hundrede tusinde drikker mere alkohol end sundhedsstyrelsens anbefalinger, som er maksimum 21 genstande om ugen for mænd, og 14 genstande om ugen for kvinder 6. Ved stigende fokus i samfundet på recovery processer og på kognitiv terapi, kunne der spares mange penge. Hermed kunne sådanne aktiviteter passe fint ind i nogle af de klassiske samfundsmæssige behov: opdragelse, dannelse og (re)socialisering (Held & Olsen red., 2001, s. 9). Der har i samfundet altid været marginaliserede individer og grupper også afvigere, nogle heraf sindslidende, eller om man vil, gale eller sindssyge. Tidligere, i det feudalt prægede samfund, indgik de sindssyge, og andre afvigergrupper, i samfundslivet. Men i det kapitalistiske system, har alle måttet sælge sin arbejdskraft, og de sindssyge tabte selvfølgelig i konkurrencen. I 6 Kilde til dette afsnit: Psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom, ved foredrag i Idrætshuset for psykisk syge, København, 24. januar 2008

6 6 enhver tidsperiode, måles afvigere ud fra deres evne til at være produktive. Nogle udstødes, og stilles dermed ringere end andre i samfundet. I de senere år, er afvigerne blevet privatiseret, forstået på den måde, at sociale problemer af en hver slags, er blevet gjort til deres eget problem. Samtidig har samfundets udvidede forvaltning og kontrol betydet mere uselvstændighed. Udstødningen er en proces, en skrue uden ende. Staten sikrer, at modsætningerne mellem den borgerlige ideologi og de faktiske forhold ikke bliver for synlig, hvilket kun kan lade sig gøre, fordi den samtidig opretholder ideologien om staten som en neutral instans 7 (Jerlang & Jerlang, 1996, s ). Den klassiske regel gælder måske også i psykiatrien. Der synes fremover at ville være 80% som i større eller mindre grad har mulighed for at komme sig gennem en recovery proces, mens der vil være mindst 20% der falder igennem alle netmasker. Man kan møde tragiske eksempler på dette fænomen, fx i Mariatjenesten, Istedgade, København. Her kommer jævnligt de 300 måske mest udsatte mennesker i Danmark. Mariatjenesten hvis motto er omsorg, nærhed, varme møder blandt sine gæster narkomani, alkoholisme, prostitution, kriminalitet, vold, hjemløshed, svær psykisk sygdom mv. (kilde: mit frivillige arbejde gennem 12 måneder i Mariatjenesten). Fra disse samfundsmæssige betragtninger, vender jeg mig hen imod de følgende afsnit om teori og praksis. Pædagogisk/psykologisk teori Målgruppen i denne fremstilling er voksne sindslidende mellem 25 og 65 år. Denne målgruppe kan anskues gennem forskellige pædagogiske og psykologiske briller, og i forhold til min opgaves fokus, har jeg valgt den kognitive psykologi, anerkendende relationer, social konstruktivisme og vækstpædagogik. Om den kognitive psykologi: se senere afsnit om kognitiv teori og praksis. 7 Jerlang & Jerlang, s. 283: (J. Holst, 1978, side 103, note 152)

7 7 Om anerkendende relationer 8 : Berit Bae taler om generelle mellemmenneskelige processer, i en dialektisk 9 relationsteori. Mennesker påvirker hinanden, både gensidigt og gentagende, og med disse påvirkninger udvikler mennesket sig kvalitativt. Man kan kun blive bevidst om sig selv og selvstændig, ved at blive anerkendt af sin ligeværdige medpart. Ifølge Berit Bae, er disse ting vanskelige, fordi få har sådanne erfaringer med fra barndommen, og fx benægtelser er en hæmsko for åbenhed. Anerkendelse betyder ikke enighed, men respekt. I psykiatrien er det udpræget, at definitionsmagten ligger hos medarbejderen og ikke hos brugeren. Dette kan i nogen grad modvirkes, hvis begge parter er selvreflekterende, og der er sammenhæng og helhed i relationen. (Mørch, 2006, s ). Om social konstruktivisme 10 : et begreb der kom frem i 1970 erne, og har været særligt relevant op til 1990 erne, og er et populært element i forskellige videnskabers postmodernistiske teorier. Det handler om kollektive forestillinger og forventninger i samfundet, fx kønsroller som socialt skabte eller fx mennesker med sindslidelse, hvis selvopfattelse og andres opfattelse af dem, kan være social konstruktivisme. Man taler om stærkere og svagere former for social konstruktivisme. (Pécseli red., 2003, s ). Følgende citat rummer begrebet eller teorien meget godt i forhold til psykiatrien: At socialkonstruktivistiske teorier har et kritisk potentiale, er en meget udbredt forestilling. Hvis kriminalitet eller sindssyge således f.eks. blot er måder hvorpå samfundet opretholder sig selv ved at stemple bestemte individer som unormale eller afvigere kunne man forestille sig, at en afsløring af denne mekanisme ville undergrave fængsels- og åndsvagesystemerne og frigøre alle de individer der har måttet lide under kategoriseringen som anderledes. (Pécseli red., 2003, s. 61) Om vækstpædagogik: en spændende tanke, at vækstpædagogikken vil frigøre mennesket, i forhold til at mange sindslidende føler sig som i et fængsel. 8 ref. den norske psykolog og pædagog Berit Bae 9 Dialektik = Udviklingen af modsigelser og deres løsning som en måde at fremme erkendelsen (Hansen et al. 1997, s. 75) 10 Konstruktivisme (social konstruktivisme) = Det synspunkt at menneskets erkendelse og viden er en fortolkning dvs. en konstruktion, der bygger på sanseindtryk

8 8 Denne tanke om frigørelse er central i recovery kredse. Barnet - og brugeren i psykiatrien betragtes som væsentlig i sig selv. Der tales om optimale vilkår, frihed, selvstændighed og udvikling. Vækstpædagogikken taler om en indre mekanisme i barnet, og henfører til blomsten. Mennesket som er født med evnen til kærlighed og omsorg. Vækstpædagogikken er i praksis blevet kritiseret for at være romantisk, og måske urealistisk i den virkelige verden. (Hygum & Gytz Olesen, 1998, s ). For en psykiatribruger, der skal igennem en recovery proces, er drømme, muligheder og håb vigtige størrelser. Specielt håbet, der skal vandes, fodres, nurses, passes og plejes af brugeren selv og hans omgivelser. Kort om Recovery Recovery i psykiatrien betyder at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse (og ofte også misbrug). Recovery kan beskrives som en individuel og personlig proces, styrket af sammenfald af heldige omstændigheder. (Topor 2005). Recovery processen er forskellig fra person til person, og som andre livs processer, svinger den op og ned, men stadig mod målet at få det bedre, og få et bedre liv. Der hviler en dobbelt forbandelse over de mange, der er kommet sig: enten mener man, at de ikke har været virkeligt syge, eller at de nok ikke er kommet sig (Jensen 2006, s. 12). Beskrivelse af den kognitive teori, metode og erkendelse Det kognitive handler om erkende evne og tænkning. Der arbejdes med afgrænsede områder i klientens 11 liv. Endvidere om problemløsning og symptomreduktion samt bevidstgørelse af klientens psykiske lidelse (Socialpsykiatri, nr. 1, 2008, side 9). Den kognitive teori, metode og terapi stammer fra midten af 1960 erne. Den var en del af ny viden, nye opfattelser og retninger i den amerikanske psykologi, og kan ses som et modbillede til Freuds psykoanalyse. Det kognitive blev udførligt beskrevet af professor i psykiatri ved Pennsylvanias Universitet, Aaron T. Beck (født 1921). De kognitive retninger bryder på væsentlige områder med den traditionelle adfærdsterapi og psykologi. Den kognitive 11 Ordet klient signalerer ligeværdighed

9 9 erkendelse opstår via menneskets tænkning og sansning gennem dets livserfaring, på en sådan måde, at handling får mening. Der er sammenhæng mellem menneskers tanker, følelser, sanser og adfærd (se figur 3). Positive tanker og erfaringer skaber positive følelser, og reducerer depressivitet 12. (Jerlang red., 2008, s ). Kognitiv terapi er evidensbaseret, og en psykoterapeutisk hovedretning med teoretiske modeller og behandlingsmetoder. Der benyttes forskellige metoder til de forskellige psykiske lidelser. Tænkningen er i fokus, og man arbejder med struktur, proces og produkt. Kognitiv terapi har et konstruktivistisk 13 fundament. Konstruktivismen indebærer, at samspillet mellem omgivelserne og klienten implicerer tænkning hos klienten. Man taler i kognitiv terapi om tre overordnede strategier: en indsigtsgivende strategi, en pædagogisk strategi og en problemløsnings- eller mestringsstrategi (Mørch & Rosenberg 2005, s ). Igen spiller recovery begreberne fint sammen med den kognitive terapi. Den første betingelse for en recovery proces er netop at klienten får et element af indsigt og erkendelse. Det pædagogiske er meget vigtigt, og vil blive nærmere behandlet i praksiseksemplet og afsnittet om pædagogens perspektiver. Mestringsstrategier er nærmest et mantra i recovery bevægelsen, man skal lære at mestre det, der er gået galt gang på gang. Mange psykiatribrugere skal også lære at få et helt nyt syn på sig selv. Når mennesker i årevis er blevet stigmatiseret, så bliver de efterhånden selv stigmatiserende, og præsenterer sig fx ved deres diagnose, selv om de er så mange andre ting end en diagnose. Det følgende er en fremstilling, baseret på (Oestrich 1998): 12 Se senere om hjernens signalstof, serotonin 13 Se side 7

10 10 Omkring emnerne psykiatri og misbrug, er der tre vigtige signalstoffer i hjernen, der har betydning, nemlig dopamin, noradrenalin og serotonin. Det har i mange år været kendt, at antidepressiva bl.a. virker ved at forøge hjernens serotonin indhold, sådan meget forenklet sagt, i det der er tale om komplicerede hjerneprocesser i de mange milliarder hjerneceller. Lys kan også forøge hjernens serotonin indhold, fx sollys, eller de efterhånden meget 14 brugte bright light lamps 15 dagslyslamper, som man kan sidde foran en time om morgenen, og så vil der på længere sigt være en effekt, som er veldokumenteret. Men det har også vist sig, at den kognitive terapi har virkning på at forøge serotonin balancen. Stoffet serotonin har med humør og glæde at gøre. Det er alment kendt, at vi bliver gladere ved omgang, kontakt og berøring med andre mennesker. Metoderne i kognitiv terapi er indlæringspsykologiske og humanistiske. I indlæringspsykologien taler man om positiv forstærkning som ros, opmuntring, anerkendelse, og det mennesker gerne vil have mere af, fx omsorg, nærhed, varme. Selvbeskyttelse er et udtryk for alt der almindeligvis betragtes som god livsførelse, fx udtrykt ved KRAM-begrebet: Kost, Rygning, Alkohol, Motion alt det som i folkemunde er lidt kedeligt at beskæftige sig med, men alligevel hensigtsmæssigt at forholde sig til. Sociale færdigheder er vigtige at træne i kognitiv terapi. Man kan tage udgangspunkt i figur 2 16 : 14 Figur 1: (Oestrich 1998, s. 23) 15 Et Philips produkt 16 Figur 2: (Oestrich 1998, side 40)

11 11 Mennesket (selvet) må kunne forholde sig til at omgås omverdenen, og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan (stærke) følelser kommer til udtryk overfor andre mennesker i omverdenen. Fremtiden forstås som en planlægning og en positiv forventning og ikke kun som en bekymring. Sociale færdigheder visner, når de ikke bruges hyppigt (Oestrich 1998, s. 29). Det sociale repertoire omhandler nonverbale færdigheder, grundlæggende verbale færdigheder, højere udviklede verbale færdigheder eller konversationsfærdigheder og endelig selvbeskyttende færdigheder, som handler om at håndtere vrede og aggression, rumme intense følelser, blive en god konfliktløser, holde fast i personlige rettigheder, og modstå nedgørelse. De fire elementer i det kognitive kan betragtes i figur 3 17 : Følelserne består af seks grundfølelser: angst, tristhed, vrede, overraskelse, væmmelse og glæde (Oestrich 2008, s. 20) Tankerne vedrører de kognitive erkendelser, og at vende negative tanker til positive. Sanserne har med perception at gøre, dvs. iagttagelse, opfattelse af noget via sanserne. (Hansen et al. 1997, side 295). Sanserne har også forbindelse med det kognitives konstruktivistiske grundlag at gøre, se side 7. Adfærden er jo hele det, som den kognitive terapi sigter mod at forbedre, ikke kun for andre menneskers skyld, men særlig i klientens egen interesse. Selv om det 17 Figur 3: (Oestrich 1998, s. 45)

12 12 kognitive er anderledes end andre adfærdsterapeutiske former, taler man alligevel om kognitiv adfærdsterapi. Som en afrunding på dette afsnit er her to citater fra Irene Oestrichs glimrende bog om selvtillidstræning: Lær at lytte til ordet i hjertet Det vigtigste er at holde fast i sine ønsker og drømme og alle mulighederne (Oestrich 1998, s. 93 og 96). Praksiseksempel: et tænkt pædagogisk forløb I de fleste byer i Danmark er der væresteder for sindslidende. Hubert kom i januar 2003 til værestedet i X-købing. Han blev modtaget af værestedets leder, Lisa og to pædagoger: Birte og John. Hubert ankom med en traumatisk og forfærdelig livshistorie i rygsækken. Mange anfald af socialt ødelæggende manier og indlæggelseskrævende, svære depressioner, med perioder af påklistret alkoholmisbrug og afhængighed af benzodiazepiner 18. Der havde også været perioder af godt liv, hvor Hubert kunne være på arbejdsmarkedet. Da en mani klingede af i sommeren 2002, forsøgte Hubert i desparation over sine maniske handlinger at begå selvmord ved at indtage sovepiller og paracetamol (panodil), men blev reddet hos Rigshospitalets leverspecialister uden mén. I efteråret 2002 havde Hubert været i et kognitivt terapi forløb på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Lisa, Birte og John på værestedet var fra starten enige om at bruge deres forskellige personligheder og kompetencer og fordele opgaverne omkring den vanskelige Hubert i mellem sig. Lisa som leder tog sig i gennem nogle samtaler af Huberts voldsomme ambivalens, ikke mindst omkring et kæresteforhold. Birte arbejdede med det kreative og mulighederne for fysisk aktivitet. Hubert var modvillig, for han mente ikke, han kunne dyrke idræt, når han var psykisk syg (selv stigmatisering). John arbejdede man to man og fik som de andre pædagoger udviklet en god og tæt relation til Hubert, der efterhånden begyndte at se værestedet som sit andet hjem. Han fik også en bedre relation til de andre brugere, den relation havde i starten været noget anstrengt. Pædagogerne på værestedet arbejdede meget med Huberts selverkendelse og selvindsigt, og ved disse og andre tiltag, ikke mindst idrætten i den lokale 18 Benzodiazepiner = den tekniske betegnelse for sove- og nervemedicin

13 13 sportshal, lykkedes det efterhånden at øge Huberts selvtillid og selvværd. Hubert fik mere og mere øje for, at alle de færdigheder han havde lært gennem livet, ikke var gået tabt, men blot skulle vækkes til live igen. I stedet for at være integrerende i sin pædagogik, var værestedet inkluderende, altså man gjorde hvad man kunne for at rumme også Hubert. Jo bedre det gik for Hubert, jo mere stod det klart, at der også skulle arbejdes med Huberts tiltagende dominans på værestedet og ude i omverdenen. Igen blev de kognitive metoder taget i brug. Efter fire år på værestedet, kunne det i 2007 konstateres, at Hubert havde gennemgået sin recovery proces og var flyvefærdig til det videre liv, som han tog fat på med stor appetit. Dette er et eksempel på det kognitive ført ud i praksis. Udover de kognitive teorier og metoder, blev også anvendt andre former for pædagogik, fx vækstpædagogik. Vækstpædagogikkens lidt romantiske forestillinger passer godt til denne case, fordi der i sådanne forløb netop er brug for plus ord, (se s. 8). Men også anerkendende pædagogik (se s. 7) og dens ligeværdighed og involvering fra pædagogernes side. Uden tvivl har pædagogerne også selv haft en personlig udvikling i forbindelse med forløbet omkring Hubert. Pædagogens perspektiver, muligheder og begrænsninger Det er ofte netop smerten, der motiverer til forandring (Oestrich, 1998, s. 14). Her er nogle betragtninger om pædagogens rolle, i forhold til det kognitive 19 : Pædagogen skal hjælpe klienten med at udvikle erkendelse. Er der misbrug i billedet, hænger meget misbrugsarbejde netop sammen med den svære vej fra benægtelse til erkendelse. Pædagogen skal ikke være direktiv, men arbejde sammen med klienten om problemløsning. Klienten har MANGE og GODE livserfaringer, som der kan bygges videre på, ligesom der må arbejdes med positive og gode cirkler. Hvor der er kaos, kan pædagogen medvirke til at skabe struktur. Alle mennesker har brug for ros og anerkendelse, også klienten i det kognitive arbejde. Der må kigges på det vigtige begreb, selvbeskyttelse, ligesom (for store) fremtidsbekymringer må bringes ned på jorden og tilbage i nutiden. 19 Se også side 8-11

14 14 I øvrigt kan pædagogen hente inspiration fra Habermas og hans centrale begreb om herredømmefri kommunikation (Hygum & Gytz Olseen 1998, s. 118), og her lytte til klienten og lade argumentet få vægt. Pædagogen skal være professionel, men være klar til at investere sig selv. Sluttelig kan nævnes, at pædagogen jo også skal være selvbeskyttende omkring sig selv. Med hensyn til begrænsninger, er de klassiske overvejelser om der er tid nok og midler nok til at gennemføre forløb, hvor man arbejder kognitivt. Det er altså vigtigt for pædagogen, at hvis der skal arbejdes kognitivt, så skal der også være teoretisk og praktisk opbakning fra arbejdspladsens ledelse. Det var en gennemgang af recovery begreberne ganske kort, af kognitiv teori og praksis, så her følger kritiske betragtninger, konklusion og perspektivering: Kritiske betragtninger Særligt i socialpsykiatrien har recovery begreberne og kognitiv teori og erkendelse nærmest taget form af mantra er, således at brugerne, beboerne, klienterne SKAL igennem en recovery proces, SKAL komme sig. Men som påpeget i starten af denne præsentation, er der 30-40% der IKKE kommer sig, fordi de ikke absolut SKAL, måske ikke kan, eller slet ikke vil komme sig, ikke vil i kognitiv terapi for at arbejde med sig selv. I DR, radio, program 1, kunne man søndag 2. marts 2008 i programmet Coaching på P1 høre en udtalelse af Iben Krogsdal. Hun er i gang med en afhandling om NLP 20. I radio programmet talte hun om terapi kulturen, og at individet vender blikket indad for at løse konflikter. Der er en indad vending alle steder, og der bliver løst problemer ved at kigge på det enkelte menneske. Der tales om ansvar for eget liv, og hvis man ikke lykkes, er det (kun) den enkeltes ansvar. Mennesker i nutiden kæmper om at blive autentiske hvem er jeg? hvem vil jeg gerne være? Det enkelte menneske skal kigge på sit eget liv og sætte mål. Nuet og fortiden synes ikke så vigtig, men fremtiden betyder alt, tænkningen (det kognitive) betyder alt. Fra fortid og nutid til fremtiden, hvor alt altid kan blive bedre. Fra 1950 ernes humanistiske 20 NLP = Neuro Linguistisk Programmering, en moderne terapi form, for individer, fællesskaber og virksomheder

15 15 psykologi om selvrealisation til nutidens begreber omkring selvudvikling. Iben Krogsdal problematiserede disse udviklinger og deres negative påvirkninger på gruppen, fællesskabet og samfundet. Kravet om udvikling er virkelig en livs dræber (Henriksen, 2008 i DR P1 s program søndag 9. marts 2008 kl : tro og eksistens ). Som en helt aktuel kontrast til min ret positive holdning til psykiatrien, holdt LAP 21 en demonstration i København og efterfølgende høring i landstingssalen på Christiansborg onsdag 5. marts Emnet var Bedre vilkår for Sindslidende, og var vel et særligt udtryk fra de 30-40%, der er ikke er kommet sig, en restgruppe det er vigtigt at lytte til, fordi samfundet skal måles på, hvordan vi behandler de svageste. De fleste danskere har en positiv holdning til handicappede kolleger; men der er et hierarki, hvor blinde, døve og kørestolsbrugere ligger øverst, mens psykisk syge ligger i bunden (Kristelig Dagblad 18. april 2005). Der foregår meget og godt frivilligt arbejde blandt psykiatribrugere, fx i LAP og SIND, som er nævnt i fodnote 21 nederst på denne side. Det er imidlertid som om, at når et stort stykke arbejde er fuldført, og man er kommet lidt nærmere til at reducere tabuer, fordomme og uvidenhed omkring psykisk sygdom/misbrug, så kommer der endnu en skandale TV udsendelse søndag i prime time og rykker indsatsen tilbage til nul. Når TV laver social pornografi, så stigmatiseres ikke kun deltagerne i programmet, men ALLE andre brugere. 21 LAP = Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, ca. 825 medlemmer. LAP har kun brugere som medlemmer, i modsætning til storebror, Landsforeningen SIND, der også huser pårørende og har ca medlemmer

16 22 Konklusion 16 Den kognitive terapi er i fremmarch. Terapiformen er evidensbaseret, og har vist fine resultater, både for de lettere psykiske lidelser, og for de sværere, hvor den kognitive terapi anvendes i kombination med medicinsk behandling. Den kognitive teori og metode passer fint til begreberne omkring recovery, og vi pædagoger, der arbejder i psykiatrien, kan have glæde at arbejde med disse emner til gavn for brugerne og også for pædagogerne selv. Som skitseret ovenfor, kan den kognitive teori og metode anvendes i psykiatrien og det dermed forbundne pædagogiske arbejde i form af at styrke klientens erkende evne og tænkning. Klienten kan af pædagogerne hjælpes med problemløsning og symptom reduktion. De positive tanker og erfaringer hos klienten må styrkes, og samspillet mellem omgivelser og klient må bringes til at medføre tænkning. Det er pædagogernes opgave at skabe positiv forstærkning som ros, opmuntring og anerkendelse samt arbejde med den for klienten så vigtige selvbeskyttelse. Pædagogerne må i det kognitive arbejde styrke klientens sociale færdigheder, og ganske enkelt medvirke til at skabe GLÆDE som modstykke til klientens måske traumatiske og helt forfærdelige oplevelser tidligere i livet. Perspektivering 22 Billede: (Oestrich 1998, s. 68)

17 17 Den sunde personlighed er karakteriseret ved følelsesmæssig balance og nuanceret adfærd samt evne til at kommunikere åbent, ærligt og direkte, altså med SELVTILLID (Oestrich, 1998, s. 80). Også i Danmark har recovery vist gode resultater i de senere år. Tilsvarende for den kognitive terapi, og for de to begreber, kan man håbe, at de fremover vil gå hånd i hånd. Der er meget at hente for individet. Der opstår store kræfter når mennesker kommer sig efter alvorlig psykisk lidelse og misbrug. De kognitive begreber kan hjælpe de fleste individer fremover, fordi begreberne har almen gyldighed. For fællesskaber, grupper kan det anføres, at når den enkelte bliver stærkere, så bliver fællesskabet også stærkere. For samfundet er der meget at vinde og store besparelser på de sociale budgetter at hente, hvis det kan lykkes at nedbringe antallet i restgruppen, de 20 % beskrevet på side 8. For selvfølgelig er der også mennesker i restgruppen, der kan hjælpes videre i en recovery proces og ved kognitiv terapi. Men spørgsmålet er, om samfundet har vilje til dette, eller netop har brug for en restgruppe man kan solidarisere sig med, når TV bringer sine skandale historier, og så i øvrigt distancere sig fra, når det atter er hverdag. Svaret får vi i den spændende og kommende fremtid. Side 18 - > Litteraturliste Side 19 - > Bilag 1: Nogle grundbegreber i kognitiv terapi

18 18 Anvendt litteratur og andre kilder Bertelsen, Aksel et al. (1998): De psykiatriske diagnoser, PsykiatriFondens Forlag Hald, Finn & Olsen, Flemming (red.) (2001): Introduktion til pædagogik, Frydenlund grafisk. Kapitel 1 & 2, s Hansen, Mogens et al (1997): Psykologisk pædagogisk ordbog, Gyldendal Henriksen, Bjarne Lenau (2008): Tro og eksistens, DR radio, program 1 søndag 9. marts 2008, kl Hygum, Erik & Gytz Olesen, Søren (1998): Introduktion til pædagogisk teori og praksis, Pædagogisk UdviklingsCenter, Viborg Seminariet. Kapitel 7, s Kapitel 10, s Indenrigs- og sundhedsministeriet & Socialministeriet (2005): RESPEKT, FAGLIGHED, ANSVAR (fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse) Jerlang, Espen, redaktion (2008): Udviklingspsykologiske teorier, Hans Reitzels forlag. Kapitel 1, s Kapitel 7, s Jerlang, Espen & Jerlang, Jesper (1996): Socialisering og habitus, Hans Reitzels Forlag. Kapitel 6, s Jensen, Pernille (2006): En helt anden hjælp, Akademisk forlag Krogsdal, Iben (2008): Coaching på P1, DR radio, program 1, søndag 2. marts 2008, kl Mørch, Merete M. & Rosenberg, Nicole K. (2005): Kognitiv terapi, Hans Reitzels forlag. Kapitel 1, s Mørch, Susanne Idun (2006): Den pædagogiske kultur, Academica. Kapitel 6-10, s Oestrich, Irene Henriette (1998): Selvtillidstræning, PsykiatriFondens Forlag Oestrich, Irene Henriette (2008): Livskundskab og modstandskraft, Dansk Psykologisk Forlag. Kapitel 1, s Kapitel 7, s Pécseli, Benedicta (red.) et al (2003): Idéhistorie for de pædagogiske fag, Gyldendal. Kapitel 1-4, s PsykiatriInformation, nr. 2 (2007): Artikel om positiv psykologi, s Socialpsykiatri, nr. 1 (2008): Artikler om kognitiv behandling, s Topor, Alain (2005): Fra patient til person, Akademisk Forlag. Kapitel 1, s

19 19 Bilag 1 Citat: Oestrich, 1998, s. 7-8: Nogle grundbegreber i kognitiv teori Automatiske tanker: Ideer, sætninger, ord, forestillinger og billeder, der dukker op og går gennem hoved på én i bestemte situationer. Feed-back: Enhver form for tilbagemelding af betydning for din adfærd og dit humør. Forstærkere: Konsekvenser af din adfærd, som gør det mere sandsynligt, at du vil reagere på samme måde igen. Forstærkning: Alle stimuleringer, der vedligeholder din adfærd. Færdigheder: Hele din personlige udrustning af evner og muligheder for at udtrykke dig og kommunikere med andre (fx starte en samtale). Katastrofetanker: Ideer, der leder tanken hen på katastrofer og udløser angst og bekymring. Eksempel: Der vil ske noget forfærdeligt. Kognition: Tanke, idé, forestilling. Kognitiv: Dét, der sker i dine tanker. Regler: Personlige regler for rigtigt og forkert, som du danner gennem dine personlige erfaringer. Negativ forstærkning: Ubehagelige forstærkninger, som du helst vil være fri for (fx smerte). Positiv forstærkning: Ros, opmuntring, belønning af enhver art. Alt, hvad du gerne vil have mere af (fx komplimenter, venlige ord, kys og kram). Repertoire: Lager af tanker, følelser, kropslige signaler og handlemuligheder dine samlede egenskaber. Skema: En central idé, holdning, mening, erfaring, som er dannet tidligt under følelsesmæssig påvirkning, og som nu styrer din adfærd. Eksempel: Jeg er god nok.

Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag. Recovery:

Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag. Recovery: 1 Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag Recovery: Fra eksklusion og stigmatisering til Inklusion og sundhedsfremme Censorer: 7632 Palle friis 7848 Lisbet

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Undervisning i form af. halve og hele. temadage. og lejlighedsvis konsulentarbejde. i DET PSYKIATRISKE FELT. Om RECOVERY, DISCOVERY og

Undervisning i form af. halve og hele. temadage. og lejlighedsvis konsulentarbejde. i DET PSYKIATRISKE FELT. Om RECOVERY, DISCOVERY og 1 Undervisning i form af halve og hele temadage og lejlighedsvis konsulentarbejde i DET PSYKIATRISKE FELT Om RECOVERY, DISCOVERY og Beslægtede emner. Oplæg fra: 2 Sommer 2009 Indholdsfortegnelse: Side

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Begrebsafklaring psykiatri. Majbrith Schioldan Kusk

Begrebsafklaring psykiatri. Majbrith Schioldan Kusk Begrebsafklaring psykiatri Majbrith Schioldan Kusk Lidt om de gales historie Ordet gal Ordet gal kendes fra oldnordisk som "galr" (substantiv) eller "galder" (verbum) i betydningen "at skrige". Det er

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014. Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : som en del af egen recoveryproces

Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014. Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : som en del af egen recoveryproces Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014 Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : - Livshistoriefortællingen som en del af egen recoveryproces Preben Meilvang Pædagog & MB er Underviser

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Ramt af skizofreni - og hva så? 1. marts 2011 Susanne Hansen Psykisk sårbar med kreative interesser Uddannet læge 2003 info@susanne-hansen.dk www.foredragsgruppen2010.dk Kunstner Line Osmundsen Jeg har

Læs mere

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv! BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Introduktion... 13 Lene Falgaard Eplov, Lisa Korsbek, Lone Petersen og Mette Olander

Introduktion... 13 Lene Falgaard Eplov, Lisa Korsbek, Lone Petersen og Mette Olander Indholdsfortegnelse Redaktører... 8 Forfattere... 9 Forord... 11 Poul Nyrup Rasmussen Introduktion... 13 DEL I REHABILITERING I NUTIDENS PSYKIATRI... 17 Kapitel 1. Rehabilitering i et historisk perspektiv...

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44789 Udviklet af: Asta Nielsen Social- og Sundhedsskolen Gjesinglund

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

faglig tilgang neuropædagogisk tilgang strukturpædagogisk tilgang konsekvenspædagogisk tilgang relationspædagogisk tilgang

faglig tilgang neuropædagogisk tilgang strukturpædagogisk tilgang konsekvenspædagogisk tilgang relationspædagogisk tilgang 1 af 5 15-01-2015 13:31 Artikler 26 artikler. faglig tilgang fagligt eller teoretisk system, der udgør en ramme for, hvordan et arbejde skal udføres i kraft af et bestemt fokus og formål Formidlingsversion:

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Disposition - Mennesket i mødet, hvilke forestillinger har vi med os, når vi møder

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere