Højbro Plads. P-silo projekt Forundersøgelser

Transkript

1 Højbro Plads P-silo projekt Forundersøgelser Juni 2013

2 Rekvirent Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Rådhuset, 3. sal 1599 København V Att.: Diddi Thiemann Norup Rådgiver EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej København Ø Projektleder: Finn Oemig Projektmedarbejder: Mads Peter Koue tlf. diddi.thiemann.nor up@okf.kk.dk tlf info@ekj.dk fax N:\@ekj\ P-siloer\05_KOR\Rapporter\Højbro Plads\KS\Højbro Plads_rapport 31 maj 2013_DIDDI.docx side 2 af 19

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord og baggrund Den aktuelle lokalitet Højbro Plads Beskrivelse af pladsen Miljøhistorik Faktorer der har indflydelse på økonomien i projektet Arkæologi Ledningsomlægninger Miljøundersøgelser Jordprøver Vandprøve Geoteknik Hydrogeologiske forhold Øvrige faktorer der kan påvirke udgravning på Højbro Plads Metrobyggeriet Udeservering, mm Konklusion Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3a Bilag 3b Bilag 4 Bilag 5 Situationsplan med placering af boringer Ledningsplaner Analyserapporter - jordprøver Analyserapport vandprøve GEO projekt nr : København Højbro Plads, Ny underjordisk Parkeringssilo, Geoteknisk Rapport nr. 1, EKJ RÅDGIVENDE INGENIØRER AS: Højbro Plads - Notat: Beregning af grundvandsparametre, notat pr af 19

4 1. Forord og baggrund Center for Byudvikling i Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune overvejer p.t. mulighederne for etablering af underjordiske P-anlæg/P-siloer under centrale pladser i København. Der er udvalgt 3 pladser Jarmers Plads, Højbro Plads og Dantes Plads. Med henblik på det videre arbejde med P-silo-projekterne har Økonomiforvaltningen igangsat forundersøgelser med det formål at afdække miljømæssige forhold på grundene, herunder miljøhistorik og dokumentation af forureninger i jord og grundvand at afdække de geotekniske forhold, herunder funderingsforhold, lagdelinger, vandforekomster mm. samt at afdække arkæologiske forhold, herunder afklaring af kulturlagets tykkelse og vurdering af muligheder og risiko for fund af arkæologiske objekter på pladserne. Der er alene tale om forundersøgelser, og de har således ikke til formål, at foreslå detailtekniske løsninger for P-siloerne, herunder design, konstruktionsprincipper, silodybde eller udregne egentlige anlægsoverslag. På hver plads er der udført 3 stk. kombinerede geotekniske og miljøtekniske boringer. Selve borearbejdet er udført GEO. Jordprøver er analyseret af Eurofins, mens vandprøve er analyseret af ALS miljølaboratorium. Pumpetest og prøvepumpninger er gennemført af EKJ. De arkæologiske vurderinger er udført af Københavns Bymuseum, og Københavns Kommune har aftalt med bymuseet at museet udarbejder en selvstændig arkæologisk rapport. I rapporten gennemgås indledningsvis den aktuelle lokalitet, herunder hvorledes pladsen fremstår i dag. Herefter præsenteres og vurderes de forhold, der vil have en betydning for den tekniske løsnings økonomi. Dette drejer sig om: Arkæologiske forhold Nødvendige ledningsomlægninger Miljømæssige forhold Geotekniske forhold Hydrogeologiske forhold Eventuelle andre forhold der kan have betydning for P-silo projektet Afslutningsvis er der på baggrund af ovenstående udført vurderinger af pladsernes egnethed som potentiel lokalitet for et P-silo projekt i et økonomisk/teknisk perspektiv. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke nogen detaljeret beskrivelse af P-siloprojekter, herunder design, konstruktionsprincipper og anlægs/-silodybde. Nærværende rapports detaljerede analyse af bl.a. miljømæssige, geotekniske og hydrogeologiske forhold vil kunne benyttes som grundlag for projekteringen af P-siloerne. 4 af 19

5 Figur 1: Oversigt over de tre pladsers placering, hvor der er udført forundersøgelser for underjordiske P-anlæg. Jarmers Plads Højbro Plads Dantes Plads 5 af 19

6 2. Den aktuelle lokalitet Højbro Plads 2.1 Beskrivelse af pladsen Højbro Plads er en plads beliggende i det centrale København og fremstår i dag som Købmagergades forlængelse mod Slotsholmen. Pladsen har navn efter Højbro, der fører over til Slotsholmen. Højbroen regnes for at være den ældste bro i byen. Oprindeligt var der slet ingen plads på lokaliteten, men to stræder med beboelsesejendomme. Den østligste gade hed Store Færgestræde og den vestligste Højbrostræde. Figur 1: Kort, der viser området omkring Højbro Plads på henholdsvis Geddes eleverede kort fra 1761 og på Fabricius rekonstruerede kort over Middelalderbyen fra Højbro Plads blev etableret efter den anden Københavnske brand i 1795, hvor store dele af bydelen brændte ned til grunden. Branden medførte en omfattende byfornyelse som fandt sted efter en nøje fastlagt byplan. Principperne der styrede planen var, at den nye bydel skulle være bedre brandsikret end tilfældet tidligere havde været, og det medførte blandt andet at man planlagde bredere gader og større pladser, som kunne fungere som brandbælter i byen. Derved opstod Højbro Plads, idet man ikke genopførte huse på tomten imellem den tidligere Store Færgestræde og Højbrostræde. De nyopførte bygninger omkring Højbro Plads blev opført i en ren stil, nyklassicismen. I dag fremstår pladsen åben og brostensbelagt. Pladsen er på ca m 2. Langs med siderne forefindes træbeplantning og cykelparkering. Der er tre udendørsserveringer og et lille areal til arrangementer (se evt. figur 2). I sommerhalvåret og ved juletid afholdes arrangementer på pladsen, blandt andet bliver Copenhagen Jazz-festival afholdt på pladsen. Havnerundfarten har afgang fra Ved Stranden, hvorfor Højbro Plads fungerer som gennemgangsplads mellem kanalerne og Strøget. Der er ved at blive etableret Metrostation ved Gammel Strand, få meter fra Højbro Plads. Indkørsel til byggepladsen foregår ved rundkørslen mellem Højbro Plads og Højbro. 6 af 19

7 Figur 2: Oversigt over Højbro Plads, som det fremgår af Kommunens hjemmeside: Rødt skraveret areal viser, hvor et evt. P-siloprojekt påtænkes udført. Potentiel placering af P-silo anlæg på Højbro Plads 7 af 19

8 Foto 1: Højbro Plads med blik mod Amager Torv (marts 2013) Foto 3: Højbro Plads med blik mod Christiansborg (maj 2013) Foto 2: Højbro Plads med blik mod Amager Torv (maj 2013). Der er arrangement og udeservering på pladsen Foto 4: Højbro Plads med Absalon statuen og udsprungne træer (maj 2013) 8 af 19

9 2.2 Miljøhistorik Højbro Plads er en offentligt plads og betragtes som hørende under den såkaldte områdeklassificering. Pr. 1. januar 2007 trådte flere ændringer af jordforureningsloven i kraft, herunder at kortlægningskriteriet for forurenet jord blev hævet, så lettere forurenet jord ikke længere skal kortlægges. Lettere forurening findes i de fleste byområder, typisk de ældre. Den lettere forurenede jord, er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv. På arealet er der ikke tidligere registeret forurening. Der er dog historisk viden om tidligere brande i området og ved arkæologiske udgravninger, bl.a. i 2010 er der konstateret opfyld og afbrændte lag i jorden, hvilket typisk vil betegnes som potentielt forurenende. Det fremgår af figur 3, at den nærmeste kendte forurening er beliggende ca. 50 meter mod nordvest. Figur 3: Kort over Højbro Plads og kendte forureninger omkring pladsen. Blå farve: Kortlagt på V1 (Vidensniveau 1 på baggrund af historik). Rød farve: Kortlagt på V2 (Vidensniveau 2 på baggrund af undersøgelser). Af figur 4 fremgår strømningsretningen i det primære grundvand i København. Strømningsretning en er mod sydøst. Det ses, at Højbro Plads potentielt vil kunne blive påvirket af forurenet grundvand fra en lokalitet beliggende mod nordvest. Grunden er kortlagt som forurenet fordi, at der i 1999 er konstateret udsivning af fyringsolie fra en liters olietank i en kælder på den sydlige del af matriklen. Der er bortgravet 3 tons forurenet beton og jord. Olietanken er fjernet, og der er etableret en pumpebrønd. Efter bortgravning af jord er der udtaget 2 prøver i hhv. bunden og væggen af udgravningen i kælderen. Disse prøver har et indhold af oliekomponenter på hhv. 210 mg/kg og mg/kg. Den ene prøve har desuden et indhold af de lette oliekomponenter: toluen, ethylbenzen og xylener. Der er således efterladt en betydelig restforurening i jorden under 9 af 19

10 kælderen. Udbredelsen af restforureningen er ikke afgrænset. Der er etableret en membran henover restforureningen for at sikre mod eventuelle dampe fra restforureningen. Der er ikke oplysninger om hvorvidt forureningen har spredt sig til dybere jordlag og evt. det primære grundvandsmagasin. Ved en evt. grundvandssænkning vil der fra myndighedernes side blive stillet krav om reinfiltration af grundvand tæt på byggegruben. Dette tiltag er af hensyn til, at egetræspælene som dele af indre By er funderet på, ikke udtørrer. Samtidig vil reinfiltration af grundvand betyde, at forureningsfaner i området i mindre grad mobilseres. Det forventes derfor ikke, at det oppumpede vand vil blive påvirket af forurenet grundvand fra det V2-kortlagte areal. Figur 4: Strømningsretning i det primære grundvandsmagasin (oktober 2011) Højbro Plads 10 af 19

11 3. Faktorer der har indflydelse på økonomien i projektet 3.1 Arkæologi Som beskrevet i afsnit 2.1 har der tidligere været bebyggelse på lokaliteten, som nedbrændte i Pladsen vurderes derfor at have arkæologisk interesse. Ved borearbejdet er der konstateret væsentlige mængder byggeaffald samt muligvis rester af et fundament. Der er desuden observeret afbrændte lag, som sandsynligvis stammer fra branden i I forbindelse med borearbejdet er der gennemført forgravninger på 4 positioner. Disse forgravninger har været overvåget af Københavns Bymuseum. Bymuseet har udarbejdet særskilt afrapportering vedr. lokaliteten, hvorfor der henvises til denne publikation for afklaring af de arkæologiske interesser i området. 3.2 Ledningsomlægninger Forud for borearbejde er der indhentet ledningsoplysninger via LER. Det fremgår af disse ledningsplaner, at ledningsnettet på pladsen er omfattende. Ledningsomlægning vil potentielt være tidskrævende. De indhentede ledningsplaner fremgår i denne rapports bilag 2. DONG Energy De primære strømkabler er beliggende i fortov langs husfacader, og vil sandsynligvis ikke blive påvirket af udgravningen. Der løber et enkelt strømkabel langs fjernvarmerørene indenfor pladsens fodaftryk. Omtrent midt på den østlige del af pladsen forefindes en fordelingsstation/odf for lyslederkabler. Den er placeret samme sted som den underjordiske konstruktion for fjernvarme. Adskillige lyslederrør eller signalkabler kan identificeres på den østlige del af pladsen. På den nordlige del af pladsen krydser et lyslederkabel pladsen omtrent ud for Lille Kirkestræde. Lidt nordligere krydser 3 fiberrør og en række 10 kv kabler pladsen ud for Læderstræde Under den sydlige del af pladsen løber 10 fiberrør. Der er efterladt adskillige gamle støbte betonrender med rørføringer. De fleste er ikke i brug. De er beliggende ca. 1,0 m.u.t. Tele Danmark: De fleste telekabler er beliggende i kanten af pladsen, langs husfacader. Et kabel løber på tværs af pladsen syd for Absalonstatuen. På den østlige og nordlige del af pladsen krydser nogle kabler pladsen. HOFOR - Fjernvarme/fjernkøling: Der er to tracéer med fjernvarmerør/fjernkøling, der gennemskærer pladsens midterste og østlige del fra nord til syd. Det østlige tracé er placeret under gaden. Tracéet der gennemløber den centrale del af pladsen løber i tunnel og er markeret med rød, dvs. i følge signaturforklaring - fremløb tilhørende damp-nettet. Returløbet gennemskærer den nordlige del af pladsen i et kantet forløb. Centralt på pladsen ligger et underjordisk bygværk. Herfra løber fjernvarmen i tunnel på tværs af pladsen (retning vest-øst) udfor Højbro Plads nr. 8. HOFOR - Gas: Gasledningerne er placeret under gaderne rundt om pladsen. Ud for Højbro Plads nr. 8 knækker en stikledning ind centralt på pladsen, hvorefter den drejer mod syd. 11 af 19

12 HOFOR - Vand: Vandledning (150 PEH) er placeret ude i gaden mod vest (Højbro Plads lige numre). Der løber stikledninger ind på pladsen til drikkeposter på den nordlige del af pladsen samt ud for nr. 10. på den sydlige del af pladsen. Langs den sydlige del af pladsen er der nedgravet en hovedledning. Endvidere fremgår der en død vandledning på den sydlige del af pladsen. HOFOR - Spildevand: Under den østlige gade omkring pladsen (Højbro Plads - ulige numre) er der nedlagt to tunneler til spildevand. Under den centrale del af pladsen (udfor nr. 4 og nr. 6) er der placeret et underjordisk forsinkelsesbassin med en udstrækning på ca. 250 m 2. Bassinet har bundkote på udløb som værende -0,63. Bassinets højde kendes ikke, men kan potentialet være op til 3 meter i højden. Der er tilslutning til dette bassin fra tunnelsystemet øst for pladsen ca. ud for Lille Kirkestræde via en ø700 ledning. Fra bassinet løber en ø800 ledning mod syd i en afstand af ca. 15 meter fra de vestlige husfacader og altså under den vestlige del af pladsen Brandhane: Der løber en brandhane-ledning på tværs af pladsens nordlige del. Ledningen er overkrydset, hvilket kan betyde, at brandledningen ikke er i drift. Ledningen ligger i 0-0,75 mu.t. Metro-tunnel: Den kommende metrotunnel vil berøre den sydligste del af Højbro Plads. Der kan være restriktioner på hvor tæt på linjeføringen man må etablere underjordiske konstruktion. Metro station Gammel Strand: Der er ved at blive etableret metrostation på Gammel Strand. I forbindelse med udgravning af skakten til stationen skal der udføres grundvandssænkning. Der er planlagt reinfiltration af grundvand i området omkring Højbro Plads. 12 af 19

13 3.3 Miljøundersøgelser Der er ved den aktuelle undersøgelse udtaget jordprøver i fyldlaget i de 3 geotekniske boringer. Der er udtaget vandprøve fra boring HP1 med henblik på undersøgelse af potentiel forurening i grundvandet. Placering af de tre boringer fremgår af bilag Jordprøver Der er udtaget jordprøver af fyldlaget indtil der træffes intaktjord. Intaktjorden forudsættes ren. Jordprøverne er udtaget i 0,2 m, 0,5 m og derefter for hver halve meter. På Højbro Plads er fyldlaget ca. 4,0 meter, men der er for en sikkerheds skyld analyseret prøver til 5,0 m.u.t., Nedenstående tabel viser en oversigt over de analyserede jordprøver. Jordprøverne er analyseret for den såkaldte byjordspakke, som indbefatter analyser for tungmetaller (bly, cadmium, chrom, zink, nikkel og kobber), tjærestoffer og oliestoffer. I Tabel 1 nedenfor er det angivet hvilken samlet forureningsklasse (efter Københavns Kommunes Jordregulativ), den enkelte jordprøve tilhører. Herunder fremgår farevinddeling for at lette overblikket over forureningsgraden i prøverne. Tabel 1: Tabel over de udførte boringer og resultat af analyser af jordprøver. I felterne er angivet forureningsklasse jf. Jordplan Sjælland. Dybde HP1 HP2 HP3 0,2 m.u.t. 0,5 m.u.t. 4 (bly 510 mg/kg) 1,0 m.u.t. 2 1,5 m.u.t. 1,0-2,0 m.u.t. (ekstraprøve) 2,0 m.u.t. 3 1 Ikke udtages 2,5 m.u.t. 4 (tung olie 1600 mg/kg) 3,0 m.u.t. 0 3,5 m.u.t 4,0 m.u.t. 4,5 m.u.t. 5,0 m.u.t. 1 4 (olie 330 mg/kg) 4 (bly: mg/kg) 4 (bly: mg/kg) 4 (bly: mg/kg) Ikke udtaget 4 (bly: mg/kg) 4 (bly: 640 mg/kg) 4 (Olie 330 mg/kg) (brændt lag) (bly: 860 mg/kg) af 19

14 Farvekoder for forureninger i tabel 1. Resultaterne viser, at der er truffet forurening med bly i alle boringer, svarende til klasse 4 jord. I boring HP2 er blyforureningen kraftig og strækker sig til 2,5 meter under terræn. Forureningen stammer fra misfarvede sorte lag, der angiveligt repræsenterer afbrændte lag. Det høje blyindhold kan stamme fra blyholdige materialer, der er til rest efter afbrænding, f.eks. blyholdige rør og tagrender. Blyindholdene er så høje, at Københavns Kommunes modtageanlæg KMC sandsynligvis ikke vil kunne modtage jorden. Her modtages for nuværende jord med blyindhold optil mg/kg. En nærmere kortlægning af de afbrændte lags udbredelse vil derfor være nødvendig før man kan fastsætte omkostningen til fjernelse af den blyholdige jord. Jord med mere end mg/kg vil sandsynligvis skulle køres til specialdeponi, som f.eks. AV- Miljø. Prisen for modtagelse af denne type jord er betragtelig med en markedspris p.t på mere end kr./ton. Der er i boring HP1 truffet kraftig olieforurening i 2,5 m.u.t. Olien er karakteriseret som tung olie. Både prøven udtaget umiddelbart over (2,0 m.u.t.) og under (3,0 m.u.t.) viser at jorden hér er ren, hvilket tyder på en lokal forurening. I boring HP2 er der truffet olieforurening, der akkurat overstiger kriteriet for klasse 4 jord i prøver fra hhv. 0,2 m.u.t. og 3,0 m.u.t. Den aktuelle jordscreening viser, at fyldlaget skal forventes lettere forurenet og stedvis kraftigt forurenet fra 0,2 m.u.t indtil 3,0 m.u.t. Den kraftige blyforurening er observeret sammen med kraftig sort misfarvning i jorden. I forbindelse med et P-silo projekt anbefales, at der gennemføres en ret intensiv forklassificering af jorden således at mængden af kraftigt forurenet jord så vidt muligt kan afgrænses i forbindelse med projektudførelsen Vandprøve Der er udtaget en vandprøve fra pumpeboringen - HP1, for at klarlægge hvorvidt grundvandet er forurenet. Vandprøven skal dokumentere, hvorvidt grundvandet vil skal renses inden bortledning. 14 af 19

15 Tabel 2: Resultater af vandprøve fra boring HP1 Boring nr. HP1 Detektionsgrænse Grundvands- kvalitets- Kriterium Typisk krav i en udlednings- Tilladelse Filtersætning Vandstand (m u.t) 1,87 - Vandspejlskote (m DVR90) +0,62 - ph 7,4 6,5-9,0 Suspenderet stof (mg/l) 2,6-500 Bly (µg/l) 0, Benzen <0,02 0, µg/l Toluen <0,02 0,02 5 Sum af Xylener <0,02 0,02 5 BTEX-total <0,02 - i.f. Naphthalen <0,02 0,02 1 Sum af oliestoffer C6-C35 <5, µg/l Chloroform <0, i.f. - 1,1,1-trichlorethan <0, Tetrachlormethan <0, Trichlorethylen (TCE) <0, Tetrachlorethylen (PCE) <0, Vinylchlorid <0,02 0,02 0,2 1 Der er ikke truffet forurening i prøven, der overstiger grundvandskriteriet. På baggrund af analysen er der ingen grund til at formode, at der vil blive stillet krav om rensning af grundvand for forureningsstoffer inden bortledning. Indholdet af suspenderet stof er desuden meget lavt i prøven forhold til udledningskravet, men det kan ikke udelukkes, at der ved længerevarende grundvandssænkninger vil kræves sedimentationsanlæg. 3.4 Geoteknik Der er udført 3 geotekniske boringer i forbindelse med den aktuelle undersøgelse på Højbro Plads. Rapport i sin fulde udstrækning fremgår af bilag 4. Endvidere er der tidligere udført en række geotekniske boringer i området (indtil 55 m.u.t.), hvoraf to boringer indgår i den aktuelle tolkning. Disse boringer kaldes tunnelbaneboringer da de blev gennemført i forbindelse med et tidligere tunnelbaneprojekt. De nye boringer er ført til ca. 18 m u.t. (under terræn). Boringerne er udført som tørrotationsboringer i fyld og kvartære aflejringer. I kalken er én af boringerne udført som kerneboring, mens de to andre boringer er udført som DTH boringer (Down The Hole). 15 af 19

16 Terræn ved borestederne er indmålt til kote +2,49 à +2,63 DVR90. Kalkoverfladen er truffet 10,4 à 11,0 m u.t. svarende til kote -8,0 á -8,3. Ved pejling er der registreret højeste grundvandsspejl omkring 1,87 m. u.t. I boringerne er der truffet 2,7 à 3,7 m fyld. Fylden domineres øverst af sand og sandmuld m. bl.a. plantedele, mursten og slagger. Den nedre del af fyldlaget indeholder tørvedynd og gytjeaflejringer. Der er her målt vandindhold op til 103 % - dvs. jorden er vandmættet. Under fyldjorden er der truffet postglaciale lag domineret af fint-mellemkornet sand med indhold af plantedele og gytjepartier, hvilket tyder på aflejring i et kystnært miljø. Under dette træffes senglaciale aflejringer af smeltevandssand og smeltevandsgrus ned til 7,3 à 7,9 m.u.t. I denne dybde træffes moræneler. Kalkoverfladen er truffet 10,4 11,0 m u.t. Kalken i kerneboring HP1 er præget af en del flintbænke, som kan være typisk for den øvre del af Københavnerkalken. Af tunnelbaneboringerne nr. 35 og 36 kan ses, at der generelt er mange flintbænke til stor dybde. Tilstedeværelse af flintbænke kan påvirke og komplicere grave/borearbejde, såfremt konstruktionen skal etableres i kalken. Lagfølgen er lidt forsimplet vist i figur 5. Figur 5: Generaliseret oversigt over lagfølge på Højbro Plads, samt boring med filtersætning og pejlet grundvandsspejl. Kote ca.+2,5 Kote ca. -1,0 Kote ca. -2,0 Fyld Postglacial sand/grus Kote ca. -5,5 Kote ca. -8,0 Sand/grus Moræneler Kalk På baggrund af den geotekniske rapport kan det konkluderes, at der er konstateret egentlige tørveeller gytje i ca. 2,5-4 meters dybde. Disse aflejringer må formodes potentielt at kunne give funderingsmæssige problemer. Lagene vil dog med stor sandsynlighed blive bortgravet i forbindelse med en udgravning. De underliggende sandlag vurderes ligeledes at kunne være problematiske mht. fundering. Moræneleren der træffes ca. 8 m.u.t. er ca. 2,5 meter tyk. Tilstedeværelse af moræneler mellem de øvre sandlag og kalken kan medføre, at der ikke er kontakt mellem grundvandet i hhv. sandlagene og kalken. Det primære grundvand på lokaliteten er spændt eller under tryk. Dette betyder, at grundvandet forefindes i en formation, der er spærret opadtil af et såkaldt vandstandsende lag (akvitard), som oftest et lerlag. Grundvandet har ikke mulighed for at stå i den højde det normalt ville gøre hvis sedimentet f.eks. kun var sand. Det bliver altså presset sammen eller er under tryk. Når man så borer et hul gennem det vandstandsende lag vil grundvandet stille sig i det niveau der svarer til trykniveauet i den pågældende dybde. Det samme vil gøre sig gældende ved en evt. udgravning, hvor grundvand på et tidspunkt vil stige op i udgravningen nedefra med mindre grundvandet sænkes. At grundvandet er under tryk ses ved, at der i boringen, som er filtersat fra ca af 19

17 m.u.t. (kote -8 á -14), allerede træffes grundvand fra ca. 2 m.u.t. Der er altså en opadrettet gradient i grundvandet. De tekniske parametre i rapporten viser, at vingestyrken, c f;v, i moræneleret generelt er målt til 700 kn/m 2 med enkelte lidt lavere målinger, og det naturlige vandindhold er målt til mellem 8% og 14 %. GEOs erfaring er, at man i kalken kan udnytte injicerede ankre maksimalt ved en forankringslængde på 4-6 meter i kompetent kalk. For eksempel vil et Ø63,5 mm GEWI stanganker i stål 555/700 N/mm 2 således kunne optage et regningsmæssigt træk af størrelsesordenen 1000 kn. GEO vurderer, at den optimale forankringszone i moræneler/morænesand ligger omkring 8-10 m. Beregningerne af væggene skal udføres i geoteknisk kategori 3 (såkaldt skærpet funderingsklasse) og høj konsekvensklasse med regningsmæssige parametre. Last fra eksisterende bygninger, byggepladskraner mv. skal medtages i beregningerne. GEO informerer endvidere i deres rapport om, at da der ikke foreligger et konkret projekt skal der såfremt styrke- og deformationsegenskaberne i jordlagene ønskes nøjere bestemt, udføres supplerende boringer med optagning af intaktprøver og udføres specielle laboratorieforsøg såsom bl.a. konsolideringsforsøg og triaksialforsøg. Endvidere anbefales det, at der gennemføres en beregning af nabobygningers deformationer/sætninger i byggeperioden. For egentlige tekniske parametre, såsom rumvægte og styrkeparametre henvises til den GEOs rapport, som fremgår af bilag Hydrogeologiske forhold Der er i perioden d. 29.april 2013 til d. 3.maj 2013 udført en pumpetest i den øvre del af kalkmagasinet for at bestemme de hydrauliske parametre. Kalkmagasinet har en transmissivitet (T) på 1,4 * 10-3 m 2 /s svarende til en hydraulisk ledningsevne på (K) 2,3 *10-4 m/s for de øverste 6 meter af magasinet. Den beregnede hydrauliske ledningsevne ligger i den høje ende af normalintervallet for iopsprækket kalk i Danmark, som er 10-3 til 10-5 m/s. Der er udført flowlog i forbindelse med renpumpning af pumpeboringen. Flowlog-målinger består i al sin enkelthed i, at en propel sænkes ned i boringen og kan måle, hvor grundvandet strømmer ind i boringen. Flowloggen viser i den aktuelle boring, at der sker stor indstrømning i kote ca. -14 á -15, mens bidraget fra den øvre del af kalken er begrænset. Resultaterne viser, at der skal etableres et system af dybe boringer til grundvandssænkning med kraftige pumper, hvis der udgraves til P-silo. Ved udgravning over moræneler (kote ca -5,5 kan der være risiko for bundbrud, hvis trykket ikke tages af det primære grundvand. Morænelersdækket på lokaliteten er ca. 2,5-3. Mindre dybe udgravninger kan klares med en kombination af grædebrønde og aflastningsboringer. Der er ikke observeret miljøfremmede stoffer i grundvandet, så rensning af vandet forventes ikke at blive omkostningstungt. Da Højbro Plads er beliggende i Indre By, hvor en del af bebyggelsen er funderet på egetræspæle, vil der være krav om at det oppumpede grundvand skal reinfiltreres udenfor byggegruben. Reinfiltrationen skal samtidig ske tæt på byggegruben. Dette betyder, at der skal etableres en række reinfiltrationsboringer. Dette vil reducere mængden af vand der ledes til kloak, dog vil der sandsynligvis trods dette skulle bortledes væsentlige mængder grundvand til kloak. Det kan muligvis blive økonomisk rentabelt, at bortlede vand via rørføring til Københavns Havn for at undgå udgift til kloakafledning. 17 af 19

18 Højbro Plads er placeret tæt på kanalen rundt om Slotsholmen. Dette kan medføre, at opstuvning af vand i kanalen, f.eks. i forbindelse med en storm, med nogen forsinkelse vil betyde en tilsvarende stigning af vandspejlet på den aktuelle lokalitet, og udgør således en yderligere komplikation i relation til tørholdelsen af byggegruben. Teknisk notat vedrørende resultater af prøvepumpningen fremgår af dette notats bilag Øvrige faktorer der kan påvirke udgravning på Højbro Plads Metrobyggeriet Der etableres ny metrostation ved Gammel Strand. I forbindelse med udgravning til den underjordiske stationsskakt, skal der sænkes grundvand (på samme måde som ved udgravning til P-kælder). Da stationen ligger i indre by skal der reinfiltreres grundvand omkring byggegruben. Det er planlagt at reinfiltrere grundvand på den sydlige del af Højbro Plads. Grundvandssænkningen vil foregå frem til primo I de kommende 2½ år vil det være særlig besværligt at oppumpe grundvand omkring Højbro Plads pga. metrobyggeriet. Selve tunnelføringen for metro vil berøre den sydlige del af Højbro Plads. På lokaliteten er linieføringen projekteret til at ligge i en dybde af ca. 30 meter. Forud for evt. etablering af et P-silo anlæg skal det afklares med Metroselskabet, hvor tæt på tunnelføringen der må opføres konstruktioner Udeservering, mm. Pladsen benyttes i sommermånederne til udeservering. Op til jul afholdes julemarked på pladsen. På arealerne ud mod kanalen er der loppemarked hver weekend. Det vil i sagens natur være umuligt at opretholde disse aktiviteter når anlæggelsen af P-siloer påbegyndes. 18 af 19

19 4. Konklusion I relation til etablering af en P-silo på Højbro Plads kan det ud fra forundersøgelserne konkluderes følgende: Udgifter til ledningsomlægninger forventes at blive forholdsvis omfangsrige og tidskrævende. Merudgifter som følge af forurenet jord er begrænset til de øverste jordlag (2-3 meter jord). Der er truffet kraftig forurening med bly, der stammer fra misfarvede/afbrændte lag. De målte værdier af blyforurening er stedvis meget høje og vil være væsentlig fordyrende for en evt. udgravning. Omfanget af bly-forurening skal nærmere afgrænses. Ved en arkæologisk udgravning skal man være opmærksom på blyforureningen i jorden og anvende korrekte værnemidler. Der er desuden konstateret lokale olieforureninger. Disse vil også potentielt fordyre en evt. udgravning. Københavns Bymuseum har udtrykt, at de forventer at der store muligheder for finde interessante arkæologiske fund på pladsen, da det er tæt på arealerne for det ældste København. En omfattende arkæologisk undersøgelse må derfor forventes at gå forud for påbegyndelsen af et P-siloprojekt. Udgifter til grundvandssænkning forventes, at blive en væsentlig udgift i udførelsesfasen. Da pladsen er beliggende i indre by vil der være krav om reinfiltration af oppumpet grundvand. Dette vil medføre udgifter til etablering af pumpeboringer og reinfiltrationsboringer. En del grundvand vil skulle bortledes til kloak. De potentielt store mængder grundvand, der skal håndteres, vil have en væsentlig økonomisk konsekvens. En del af det oppumpede grundvand vil med fordel kunne udledes i havnen. Merudgifter til rensning af grundvand forventes at være begrænset og myndigheder vil sandsynligvis kun stille krav om rensning for suspenderet stof. Kalken træffes ca. 10,5 m.u.t. Udgravning under denne dybde forventes at være omkostningstungt. Der er gode forankringsmuligheder for en P-silo i moræneler og kalk. Vandtrykket gør, at bund af siloen vil skulle udføres som en relativ tung og vandtæt konstruktion. Etablering af P-silo før forår 2016 vil være forbundet med komplikationer pga. igangværende grundvandssænkning ved Gammel Strand Metrostation. Der er planlagt reinfiltration af oppumpet grundvand ved den sydlige del af Højbro Plads. Samlet set kan det konkluderes, at pladsen må betegnes som begrænset egnet til etablering af et underjordisk P-siloanlæg. Omlægning af ledninger, arkæologi og sænkning af grundvand vurderes, at være store udfordringer på denne lokalitet. 19 af 19