Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus

Transkript

1 Vurdering Resume af elevtrivselsundersøgelse Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 I uge 43 & gennemførte i samarbejde med analysefirmaet Ennova en omfattende elevtrivselsundersøgelse 1, hvor alle skolens elever/kursister havde mulighed for at besvare et standardiseret spørgeskema, der anvendes bredt i hele landet til at afdække elevtrivslen på uddannelsesinstitutioner. I dette års undersøgelse indgik ca. 55 andre gymnasiale institutioner i landet, som vi derfor har mulighed for at sammenligne os med og foretage et relativt kvalificeret benchmark. Vi fik på Brønderslev Gymnasium og HF-kursus en meget høj svarprocent (94%), hvilket giver et godt og gyldigt fundament for det videre arbejde med resultaterne. Det overordnede resultat kan ses i nedenstående figur, hvor elevtrivslen er samlet i et overordnet indeks (0-100) og sammenlignet med henholdsvis gennemsnittet i Region Nordjylland, landsgennemsnittet for STX og det bedste resultat i undersøgelsen. 100 Brønderslev Gymnasium og HF Regionsgns. (Region Nordjylland) Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole [-1] Elevtrivsel Heraf fremgår det, at vi på scorer 4 indekspoint lavere end såvel regionsgennemsnittet som landsgennemsnittet. Dette er i sig selv ikke en katastrofe, idet Ennova opererer med en skala, hvor værdier over 70 karakteriseres som en god vurdering, men det er klart, at resultatet ikke umiddelbart er tilfredsstillende i et sammenlignende perspektiv. Sammenligningen bliver mere tydelig i nedenstående figur, hvor vi placerer os i toppen af den nederste tredjedel, når det gælder generel elevtrivsel på de ca. 55 skoler, der har deltaget i undersøgelsen. Dette er 1 I overensstemmelse med kravene i Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser, hvor det angives, at der mindst hvert 3. år skal gennemføres overordnede selvevalueringer.

2 ELEVTRIVSEL 2 naturligvis et resultat, der giver stof til eftertanke og som giver en motivation til at kigge på vores egne praksisser for at afdække, hvorvidt der er områder, hvor vi kan gøre tingene bedre Brønderslev Gymnasium og HF Øvrige skoler Skolens størrelse (målt på elever) Når man kigger nærmere i rapporten fremgår det, at den relativt lave placering i trivselsmålingen ikke kan siges at være begrundet i ét eller ganske få forhold, der scorer meget lavt. Der er i højere grad tale om en generel tendens til, at vores elever/kursister ligger en smule under gennemsnittet på en hel del af de centrale vurderingspunkter, hvorfor den umiddelbare konklusion må være, at elevtrivslen på BG ikke er problematisk lav på et enkelt indsatsområde, men lidt for lav på en del centrale områder, der betyder noget for elevernes/kursisternes trivsel på deres uddannelsessted. Dette gælder tilsvarende, når man kigger for resultatet for de to uddannelser, vi har i huset, nemlig stx og hf. Her viser resultaterne i rapporten, at der ikke er én af uddannelsestyperne, der giver en markant og relativt større eller mindre trivsel. Vores stx ere ligger overordnet set 4 indekspoint under regionsgennemsnittet og det samme gør sig gældende for vores hf ere. I Ennovas rapport arbejdes der med såvel vurdering som betydning. Det betyder, at eleverne/kursisterne både bliver spurgt om, hvordan de vurderer forskellige forhold på skolen, men de bliver samtidigt også spurgt om, hvor stor en betydning det pågældende forhold har for deres trivsel. Begge parametre er vigtige, når det efterfølgende skal vurderes, hvor vi får mest ud af at prioritere vores indsats. I nedenstående skema, der også danner grundlaget for de følgende siders prioritering af indsatsområderne, er elevernes/kursisternes vurdering af et indsatsområde angivet på y-aksen, mens områdets betydning er angivet på x-aksen.

3 VURDERING 3 90 TILPAS VEDLIGEHOLD 85 Egen motivation 75 Socialt miljø 70 Udstyr & materialer Fysisk miljø Undervisere Organisering 65 Undervisning 60 OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj Dette giver et godt overblik, idet de røde markører angiver hvilke områder, der bør prioriteres, mens de grønne angiver hvilke, der er vigtige at vedligeholde. Den gule angiver, hvor vi skal være opmærksomme, skønt området ikke synes at betyde helt så meget for eleverne/kursisterne og den blå angiver, hvor yderligere ressourcer givetvis ikke vil bidrage til markant øget trivsel. Herunder angives i prioriteret rækkefølge de indsatsområder, som vi ifølge undersøgelsen vil få mest ud af at prioritere i den kommende tid: 1. Undervisning (stor betydning, lav vurdering) (64 2 ) Øget variation i undervisningsformerne (54). Elevindflydelse på undervisningen (60). Arbejdsro/mindre forstyrrelse i klasserummet (52). Oplevelse af sammenhæng mellem fagene (68). Undervisningen er studieforberedende og der læres nyt hver dag (68-72). 2. Organisering (stor betydning, lav vurdering) (69) Øget informationsniveau ved nyt skema/skemaændringer/aflysninger (64-65). Konsekvens overfor useriøse elever/kursister (58). Ledelsens inddragelse af forslag fra eleverne (65, ligger dog på landsgennemsnittet). Ledelsen/administrationen/studievejledningen vurderes generelt positivt (68-71). Elever oplever generelt, at informationer om uddannelsen er tilgængelige (69). 2 Tallene i parentes angiver den indekserede score for de forskellige parametre. Ennova arbejder med et generelt pointsystem, hvor 70-79= God vurdering, 60-69=Middel til god vurdering og 50-59=Dårlig til middel vurdering.

4 4 3. Underviserne (stor betydning, lav vurdering) (71) Lærernes evne til at formidle stoffet (63). Lærernes evne til at motivere eleverne (57). Lærernes individuelle tilbagemeldinger på præstationer og arbejdsindsats (57). Lærernes anvendelse af opdateret viden/materialer (72, men relativt lavt). Lærerne opfattes som godt forberedte, pligtopfyldende og engagerede (75-86). Lærerne opfattes som fagligt dygtige (76). 4. Det sociale miljø (stor betydning, høj vurdering) (75) Det oplevede sammenhold og den gensidige respekt i klassen (68-70). Det generelle, sociale miljø på skolen (73) Eleverne føler sig trygge i klassen (82). Skolen opleves som et rart sted at være (79). Skolen laver gode arrangementer (fester, cafeer, frivillig idræt osv.) (87). 5. Det fysiske/æstetiske miljø (mindre betydning, lav vurdering) (69) Skolens indretning og udseende (62) Skolens, lokalernes og fællesarealernes indretning og udsmykning (40-44) Elevernes/kursisternes indflydelse på skolens indretning og udseende (50) Generel kritik af indeklimaet (udluftning, kulde/varme) (39 % 3 ) En vis kritik af elevernes egen oprydning (tasker, madaffald osv.) (19 %). Skolens vedligeholdelse og rengøring (77) 6. Udstyr og materialer (mindre betydning, høj vurdering) (72) Her er der ingen oplagte indsatsområder, idet vi scorer højere end regions- og landsgennemsnittet. Positivt mht. adgang til det nødvendige it-udstyr (82 landets bedste score er 85) Skolens it-udstyr fungerer godt (62, relativt højt) 3 Angiver at det burdes ændres

5 5 Nogle generelle tilføjelser fra elevernes frie tekstsvar, som også bør indgå i overvejelserne: Der savnes sammenhæng mellem pris og kvalitet i kantinen. Der er nogle beklagelser over skema/mellemtimers placering. En del ønsker om, at øerne burde renoveres (lysnes, moderniseres). Væk fra 1970 er looket. Nogle nævner problemer med netadgang, samt adgang til fungerende print og kopi /TC