N O TAT. Hvorfor sundhedshuse? eksempler på forskellige

Transkript

1 N O TAT Hvorfor sundhedshuse? eksempler på forskellige veje 1. Indledning Formålet med dette notat er at beskrive kommunernes muligheder for at indgå i etablering af sundhedshuse. Etablering af sundhedshuse kan medvirke til at udvikle det nære sundhedsvæsen herunder styrke samspillet me l- lem kommuner, almen praksis og ambulante regionale ydelser. Notatet omfatter følgende emner: Hvilket opgaver sundhedshuse kan medvirke til at løse? Hvordan kan sundhedshuse defineres? De overenskomst- og lovgivningsmæssige rammer for etablering af sundhedshuse KL s forslag til opmærksomhedspunkter i forbindelse med kommunernes overvejelser om etablering af sundhedshuse Eksempler på eksisterende sundhedshuse (bilag). Den 15. april 2011 Jnr O01 Sagsid Ref LHT lht@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /17 De senere år er der flere steder i landet etableret sundheds-, behandler- og akuthuse. Der er især kommet fart på udviklingen efter reformen, hvor kommunerne har fået flere opgaver på sundhedsområdet, hvor opgaveløsningen forudsætter et bedre samspil med almen praksis. Etablering af sundhedshuse skal også ses som følge af lukningerne af sygehusene og ønske om bl.a. at sikre akutindsatsen i nærsamfundet. Flere kommuner har etableret og planlægger at etablere sundhedshuse og med udmøntningen af regeringens pulje på 300 mio. kr. til lægehuse, sundheds- og akuthuse i udkantsområder, er der for alvor sat gang i interessen i mange kommuner og regioner rundt om i Danmark. 2. Udfordringer

2 Sundhedshuse kan være svaret på forskellige udfordringer lokalt. Generelt påvirkes kommunerne af, at sygehusstrukturen forandres og at lokale sygehuse nedlægges. Det betyder generelt et øget behov for samarbejdet med almen praksis om flere opgaver, der ikke længere varetages af et lokalt sygehus. Nogle af de centrale udfordringer er: Mangel på læger, hvor sundhedshuse kan indgå som en attraktiv ramme for at tiltrække læger til områder med lav dækning Ønsket om bedre sammenhæng mellem ydelser og opnåelse af bedre kvalitet på sundhedsområdet via lokalefællesskab for praktiserende sundhedspersoner, kommunale og regionale medarbejdere på sundhedsområdet Ønsket om én indgang lokalt for borgere på sundhedsområdet Bedre lægedækning Flere og flere kommuner oplever problemer med ubesatte ydernumre og at nogle borgere ikke kan blive tilknyttet en praktiserende læge. Prognoserne viser, at antallet af praktiserende læger generelt vil være faldende frem til I Region Nord og Midt er tendensen fx, at antallet af praktiserende læger vil falde frem til I andre regioner er der også lommer, hvor der er problemer med at rekruttere praktiserende læger. Kommunerne har en klar interesse i at være med til at sikre lægedækningen i lokalområdet for at sikre at borgere har en læge. Sundhedshuse kan være et middel i denne sammenhæng og gøre det attraktivt at nedsætte sig som læge i et lokalområde. Det er dog værd at understrege, at det er regionerne der har ansvaret for lægedækningen. Lægedækning vil derfor være et sekundært mål for kommunerne i forbindelse med etablering af et sundhedshus. I projekter, der primært handler om lægedækning, vil kommunerne primært have interesse i at påvirke selve placeringen samt være ansvarlig for evt. ændringer i lokalplanen, der muliggør placeringen af sundhedshuse centralt i by- og beboelsesmiljøer. Bedre sammenhæng og større kvalitet i sundhedsydelser lokalt Sundhedshuse kan være en måde at skabe bedre samspil mellem beslægtede opgaver i det nære sundhedsvæsen. Et lokalefællesskab kan understøtte ønskerne om større sammenhæng mellem kommunale ydelser, praktiserende sundhedspersoner (Læger, psykologer, fysioterapeuter etc.) og regionale sundhedsydelser En større sammenhæng kan skabes, men kræver selvsagt, at der sker en målrettet koordinering i form af ledelse og afklaring af arbejdsdeling og henvisningsprocedurer. 2

3 Samtidig ser kommunerne, at et tættere samspil med almen praksis er afgørende for at løse opgaverne optimalt og skabe sammenhæng i indsatsen. Centraliseringen og omlægningen af sygehusvæsenet medfører, at det nære sundhedsvæsen i stigende grad står med flere og mere komplekse opgaver. Lukning af lokale sygehuse medfører også ønsker om at udnytte lokalerne til lignende aktiviteter, eller på en ny måde understøtte at akuttilbud eller andre regionale aktiviteter kan fortsætte på optimal vis til gavn for lokalsamfundet. Etablering af sundhedshuse kan samtidig medvirke til at skabe større professionelle miljøer ved at samle læger, kommunale og regionale tilbud. Udover at gøre det attraktivt for sundhedsfaglige at arbejde på en større arbejdsplads, så kan det muliggøre en styrket faglighed og øge kvaliteten i opgaveløsningen samlet set. Det kræver, at de forskellige dele reelt sama r- bejder om opgaverne og ydelserne til borgerne En indgang for borgerne Set fra et borgerperspektiv kan sundhedshuse samle alle eller flere sundhedsydelser lokalt og dermed skabe én eller færre indgange for borgeren til det nære sundhedsvæsen. 3. Hvad er et sundheds- og hus? Et sundhedshus er ikke noget entydigt begreb i lighed med sundheds- og forebyggelsescentre, men antager mange forskellige former. Den primære ide med at etablere et sundheds- hus er, at aktører fra hospital, kommuner og praksissektoren arbejder fra en og samme matrikel og dermed søger at opnå et bedre samspil, arbejdsdeling og samarbejde. Formålet er at sikre borgeren et lokalt sammenhængende sundhedsvæsen af høj kvalitet og borgernes behov for sundhedsydelser, hvor der ikke er behov for specialiserede ydelser fra sygehusene. I hovedparten af sundhedshusene har almen praksis en meget central rolle. 3.1 Forskellige definitioner Indenrigs- og Sundhedsministeriet har en meget bred definition af, hvad et sundheds- og akuthuset kan indeholde: - Praktiserende læger herunder vagtlægefunktion, skadeklinik, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, fodterapeuter, Jordmoderkonsultationer, røntgen/billeddiagnostik, blodprøvetagning mv., - Kommunal genoptræning, kommunal sygepleje, herunder akut og døgndækkende pleje, kommunale tilbud som sundhedspleje, tandlæger og kommunale tandlægeordninger, - Sengeafdelinger til visse kroniske medicinske patienter, regionale, ambulante tilbud til visse kroniske medicinske patienter, planlagte 3

4 mindre kirurgiske indgreb, akut-/lægebil og apotek. Fra invitationen til ansøgning om midler til udbygning af et sundheds- og akuthus, 2010, Sundhedsministeriet. Ministeriets afsæt er dog, at der er tale om en fleksibel ramme, som afhænger af lokale forhold, hvor der kan være tale om mange forskellige typer. Også afhængig af regionens og kommunens øvrige planer og tilbud på sundhedsområdet. Ministeriet forudsætter, at der er tale om en koordineret indsats mellem det kommunale niveau og det regionale niveau, som sikrer befolkningen i det pågældende område sundhedsfaglig behandling på et højt fagligt niveau, og for at undgå overlappende funktioner. Ministeriet påpeger, at der er tale om et udviklingsprojekt, som kan bidrage til en fortsat udvikling af rammerne for det regionale og kommunale sundhedsarbejde. Det forudsættes ligeledes, at det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus indtænkes i den regionale sundhedsplan og understøtter den samlede akutdækning og behovet for nære sundhedstilbud i området ved, afstemt efter de konkrete forhold at omfatte en betydelig del eller samtlige af ovennævnte funktioner. KL finder, at et sundheds- og akuthus som minimum bør bestå af både kommunale og regionale beslægtede tilbud, som sikrer en bedre sammenhæng. Det kan strække sig fra lokale fællesskaber til en eller anden form for integration af beslægtede tilbud. Det primære sigte er at skabe en mere entydig indgang for borgeren og at man igennem et lokalefællesskab så vidt muligt søger et så høj grad af samarbejde, som muligt, så man får de optimale fordele ved fællesskabet. De enkelte sundheds- og akuthuse vil dog meget naturligt have et forskelligt fokus og indhold alt efter de lokale udfordringer Eksempler på forskellige typer af sundhedshuse De sundhedshuse som er etableret og planlægges etableret er forskellige i fokus og indhold. De er etableret og planlægges etableret ud fra forskellige baggrunde og formål. Nogle steder er sundhedshuset etableret i forbindelse med en sygehuslukning for at sikre en fortsat betjening af lokalbefolkningen og akutbetjeningen.. Det er væsentligt at påpege, at der for dem alle er tale om sundhedshuse under udvikling, hvor man løbende vil justere indhold og samarbejdsformen. Det vil både ske som man gør sig erfaringer med samspillet, som rammerne ændrer sig, men også som sundhedshuset tager form. Det kan tage tid at få de ønskede aktører til at blive en del af sundhedshuset og der er tale om et udviklingsprojekt, hvor man skal til at gøre sig erfaringer med, om samspillet har de fordele, man regner med. Man kan overordnet skitsere fire forskellige typer af sundhedshuse ud fra ekemplerne i bilag 1: 4

5 - Sundhedshus med primære sundhedsydelser - Sundhedshus med primære sundhedsydelser koblet med en boligsocial indsats - Sundhedshus med primære og sekundære ydelser - Det brede sundheds- og akuthus. De fire forskellige typer defineres i det følgende afsnit: Sundhedshus med primære sundhedsydelser Kommunale tilbud Praktiserende læger og evt. speciallæger Evt. private aktører Sundhedshuse med primære sundhedsydelser dækker over samspillet mellem kommunale ydelser og typisk almen praksis og evt. andre speciallæger mv. i primærsektoren. Ift. de kommunale ydelser kan der være tale om sygepleje og genoptræning, eller sundhedstilbud til ældre. Et sådan sundhedshus vil fx være at finde i en storby som København, hvor sygehusene er tættere på borgerne. Sundhedshus med primære sundhedstilbud koblet sammen med en boligsocial indsats Kommunale tilbud Praktiserende læge og evt. speciallæger Evt. private aktører Denne type af sundhedshus er lig det første eksempel på et sundhedshus. Dog er indsatserne i sundhedshuset koblet sammen med en boligsocial indsats. Fx ønsker man med sundhedshuset i Aalborg at målrette indsatsen mod et specifikt byområde og at sundhedshuset skal virke som en dynamo og være med til at styrke lokaleområdet. Det boligsociale element består fx af et boligsocialt center, men også ydelser som sundhedspleje, hjemmesygepleje og borgerrettet forebyggelse. Sundhedshus med primære og sekundære ydelser Kommunale tilbud Praktiserende læge og evt. speciallæger Evt. private aktører Sygehusydelser Denne type af sundhedshus indeholder både kommunale tilbud, almen praksis og andre ydere og regionale tilbud ligesom nogle også indeholder 5

6 private tilbud. Her er typisk tale om et sundhedshus, som bliver etableret, fordi der både er behov for at skabe nogle bedre rammer for almen praksis og fordi der er brug for at opretholde nogle regionale ydelser, typisk efter at det lokale sygehus er lukket. Sygehusydelserne kan være mere eller mindre bredt definerede fra mammografi, donortapning og blodprøvetagning til ambulatoriefunktioner med diagnostiske faciliteter, jordmoderklinik og mindre regionale sengeafdelinger. Det brede sundheds- og akuthus Kommunale tilbud Praktiserende læge og evt. speciallæger Evt. private aktører Sygehusydelser som fx Akutfunktion Denne type af sundhedshus indeholder mange af de samme ydelser som ovenstående det brede sundhedshus. Dog har sundhedshuset også en akutfunktion af en eller anden omfang. Her er ofte tale om, at sundhedshuset bliver etableret, fordi det lokale sygehus er lukket og der er brug for bibeholdelse af en eller anden form for akutfunktion. 4. De lovgivnings- og overenskomstmæssige rammer De lovgivningsmæssige rammer Hvad kan kommunerne og hvor langt bør kommunerne gå for at sikre lægedækningen? Det er nu blevet indføjet i sundhedslovens 205 b, at kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe og udleje lokaler til brug for virksomhed, der udføres af sundhedspersoner eller overenskomst jf. 227, samt til brug for udførelse af regionale ambulante sygehusydelser. I stk. 2 fremgår det, at udlejningen skal ske på markedsvilkår og i overensstemmelse med regionens sundhedsplan. Det ændrer dog ikke ved, at det er regionerne, der har forsyningsforpligtelsen. Som udgangspunkt bør kommunerne derfor ikke have en ekstraordinær udgift i forbindelse med sikring af lægedækningen. Omvendt har kommunerne en naturlig interesse i at være med til at sikre lægedækningen, såfremt det er muligt at indpasse dette ift. kommunens opgaver og økonomi. Det er regionerne, der har myndighedsansvaret for lægedækningen. Lægedækning er dog også af stor betydning for kommunerne, som derfor har en stor interesse i at sikre en ordentlig lægedækning. Lægedækning er flere steder og især i udkantsområderne et stort problem. De overenskomstmæssige rammer 6

7 I den nye overenskomstaftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og KL er der skabt en række muligheder for bedre at kunne sikre lægedækningen i hele landet. Der er bl.a. åbnet mulighed for, at regionen kan drive lægeklinikker. Det er aftalt, at regionerne kan etablere en regionsdreven klinik, hvis det ikke er muligt at sikre patienterne i et område at blive tilmeldt en praktiserende læge. Det er KL s forventning, at det vil løse nogle af problemerne på området. Den enkelte region udarbejder en praksisplan, hvor regionens samlede behov beskrives og analyseres. Praksisplanen giver også et overblik over de enkelte kommunernes initiativer, som kan fremme lægedækningen. Kommunerne kan både understøtte etablering af almen praksis ved at anvende lokalplanen til at udpege egnede arealer og tænke behovet for almen praksis ind i planlægningen af nye by- og boligområder. Kommunerne skal være opmærksomme på, at ændringer i lokalplan er en forudsætning for ændringer i bygningsmassen. Endvidere kan kommunerne indtænke lokaler til praktiserende læger i omdannelse af eksisterende boli g- masser. Kommunerne kan desuden som jo især er relevant ift. disse puljer indtænke udlejning af lokaler til almen praksis, hvis kommunen har planer om at opføre eller ombygge eksisterende bygninger til brug for kommunale sundhedsopgaver. Kommunerne har ingen forpligtelser til at opføre nye bygninger til brug for praktiserende læger, da det er et liberalt erhverv. 5. KL-opmærksomhedspunkter I det følgende er KL s opmærksomhedspunkter i forbindelse med overvejelser om etablering af et sundhedshus, indholdet heri og samspillet med regionen og private aktører: 1. Der bør alt efter lokale behov tages stilling til, hvorvidt der er kommunale opgaver, som med fordel kan indgå i et bygningsfællesskab med fx almen praksis 2. Etablering af et sundhedshus bør ske i samarbejde med regionerne med henblik på at bidrage mest muligt til en effektiv lægedækning, hvilket er beskrevet i den regionale praksisudviklingsplan. Ifølge den nye overenskomst med PLO, skal kommunerne høres vedr. formuleringen af praksisudviklingsplanen. En bredere drøftelse af denne plan vil være hensigtsmæssig at foretage i regi af KKR med henblik på at afstemme kommunernes forventninger i regionen, især i forhold til placering af ydrenumre og sundhedshuse. 3. Kommunerne har en stor interesse i at understøtte, at alle borgere har adgang til almen praksis også i udkantsområderne. Der skal dog samtidig være fokus på synergi mellem kommunale sundhedsydelser og øvrige tilbud. Det er regionen, der har ansvaret for lægedækning, 7

8 hvorfor det aldrig kan være kommunens eneste formål med et sundhedshus. 4. For kommuner, der påtænker at etablere akutteams og akutdøgnpladser, kan der være nogle fordele ved at overveje fælles bygninger med et decentralt regionalt akuttilbud. Der vil være nogle oplagte fordele i at skabe fælles gode fysiske rammer for den kommunale og regionale akutindsats. Derudover vil sygeplejersker i en kommunal akutenhed have lettere ved at få adgang til den fornødne lægefaglige bistand i alle døgnets timer 5. En fordel ved bygningsfællesskab kan være, at det kommunale akuttilbud måske kan sælge hjemmesygeplejetimer til regionens døgntilbud på ydertidspunkterne nat og weekend og på den måde sikre effektiv ressourceudnyttelse 6. Især i forbindelse med etablering af deciderede kommunale akutfunktioner bør kommunerne være opmærksom på, at der ikke sker en opgaveglidning fx ift. akutindsatsen, som er regionernes ansvar. 7. Der bør være en dialog og klar aftale med almen praksis om arbejdsfordelingen og samarbejdet med kommunen ifb. med etablering af lokalefællesskab. Det for at sikre, at det ikke medfører flere udgifter for kommunen. 8. Der kan være en fordel i at sundhedsplejen og regionens jordmodercentre deler lokalefællesskab 9. Erfaringerne fra sundhedscentrene hvor der er lokalefællesskab på tværs af aktører viser, at samarbejdet ikke kommer af sig selv, selvom man har lokalefællesskab. Derfor skal der tænkes meget i, hvordan man udvikler samspillet og samarbejdet i de fælles lokaler og afsættes ressourcer hertil. Bilag 1: Eksempler på forskellige typer af sundheds- og akuthuse Sundhedshus med primært primære sundhedsydelser Københavns Sundhedshuse Københavns Kommune er, for at imødekomme den udvikling der i disse år sker med nye opgaver, i gang med at udvikle nye samarbejdsmodeller mellem kommunen og almen praksis i form af sundhedshuse. Disse huse skal understøtte det borgernære sundhedsvæsen. Københavns Kommune har allerede etableret tre lokale forebyggelsescentre, som arbejder med patientog borgerrettet forebyggelse og har et sundhedscenter for kræftramte. Indtil videre er der etableret tre sundhedshuse. Formål med sundhedshusene Københavns Kommune har følgende mål for sundhedshusene: 8

9 - At forbedre sundheden for københavnere i alle aldre og samfundslag, og være et naturligt sted at henvende sig, når det handler om de sundhedstilbud, der ligger uden for hospitalerne - At et sundhedshus i hver bydel skal udgøre grundlaget for udviklingen af infrastrukturen i det primære sundhedsvæsen. - Styrket fokus på arbejdsdelingen mellem kommunale, hospitalsmæssige og private sundhedstilbud herunder sikre, at der sker en samlet kapacitetsplanlægning af tilbuddene på sundhedsområdet. Københavns Kommune peger på, at intentionen er at udvikle det borgernære sundhedsvæsen og skabe værdi for borgeren. Fokus vil være på sundhedsrådgivning, forebyggelse, tidlig opsporing og rehabilitering. Københavns Kommune ser muligheden for at integrere flere forskellige tilbud fra de forskellige forvaltningsdele i København som fx sundhedsplejen, hjælpemidler og samarbejdet omkring forebyggelse af udstødning fra arbejdsmarkedet og sygedagpenge. Desuden ser de en fordel i at samarbejde med almen praksis, øvrige sygesikringsydere, udefunktioner fra hospitalerne, apotek og patient- og lokalforeninger. Almen praksis fremhæves som en vigtig aktør i sundhedshusene, fordi de fungerer som indgang til det primære sundhedsvæsen og er en vigtig samarbejdspart for kommunerne. En lægevagtklinik ville også kunne være en funktion, der kan placeres i sundhedshuset. Københavns Kommune betoner, at det fortsat er tale om en udviklingsopgave at vurdere og afprøve hvilke funktioner, der skal placeres i sundhedshuse. Det er ikke alle sundhedshuse i Københavns Kommune, som pt. huser almen praksis. Pt. har Københavns Kommune etableret to sundhedshuse i hhv. Vesterbro-Kgs. Enghave og på Amager. Sundhedshus Amager Typer af ydelser Sundhedshuset er rettet mod borgere på Amager og rummer indtil videre følgende tilbud: - Forebyggelsescenter Amager - Træningscenter Amager - Sygeplejeklinik - Hjemmepleje - Medarbejdere, der varetager forebyggende hjemmebesøg hos 75 +årige - Socialforvaltningens alkoholfunktion 9

10 Sundhedshus i Vanløse/Brønshøj/Husum Københavns Kommune åbner det tredje sundhedshus i begyndelsen af Typer af ydelser I første omgang kommer sundhedscenter til at omfatte træning og Sundheds- og Omsorgsforvaltningens administration. Det er sigtet, at sundhedshuset også skal rumme følgende: - Tilbud til borgere med KOL - Type 2-diabetes eller hjernesygdomme - Forebyggelsestilbud. Sundhedshus Vestebro-Kgs. Enghave Sundhedshuset retter sig mod borgere i lokalområdet Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave Typer af ydelser Sigtet er, at sundhedshuset indtil videre skal rummer følgende tilbud: - Sygeplejeklinik - Træningscenter - Forebyggelsescenter - BørneVægtsCentret et tilbud til overvægtige børn og deres familier - Medarbejdere, der varetager forebyggende hjemmebesøg hos 75 +årige - Hvidovre Hospitals jordemodercentet Det er meningen, at begge huse med tiden skal rumme praktiserende læger og andre sygesikringsydere samt sundhedstilbud og patientforeninger. Sundhedshus i Sæby Frederikshavns Kommune og Region Nordjylland har ansøgt om 28,5 mio. kr. fra akutpuljen og fået bevilget 23,96 mio. kr. til et nyt sundhedshus. Der lægges op til, at sundhedshuset fra starten skal kunne rumme 9 lægepraksis med klinikker. Der er også et ønske om at få andre ydere ind i sundhedshuset. Typer af ydelser Fra kommunal side lægges der op til, at følgende sundhedsydelser: - Sundhedsfremmesamtaler - Vejledning om KRAM - Hjælp til at leve med kronisk sygdom - Diætistvejledning - Den lokale hjemmesygepleje som bl.a. skal stå for behandling af sår, pleje af syge og døende og rådgivning og vejledning - Og andre kommunale sundhedsopgaver. 10

11 Formål med sundhedshuset Intentionen med sundhedshuset er at tiltrække læger til området og give mulighed for sundhedstilbud i lokalområdet og muligvis på sigt at kunne håndtere mindre skadestuefunktioner hele døgnet. Sundhedshuset planlægges placeret i Sæby i et område af Frederikshavn, hvor den nuværende praksisstruktur, antallet af ledige ydernumre, befolkningens tilvækst i området, høje patienttal og flere snarlige pensioneringer blandt de praktiserende l æ- ger mv. medfører en stor usikkerhed om den fremtidige betjening af lokalområdet. Finansiering og ejerforhold Der er lagt op til, at Region Nordjylland er bygherre. Kommunen ejer grunden, men har tilbudt regionen den til en favorabel pris. Det er hensigten, at regionen skal leje lokaler ud til almen praksis og de kommunale aktiviteter. Andre eksempler: Struer Læge- og sundhedshus Sundhedshus med primære sundhedstilbud koblet sammen med en boligsocial indsats Aalborg Kommunes Sundheds- og kvarterhus Aalborg Kommune er i et tæt samarbejde med Region Nordjylland og Himmerland Andelsboligforening ved at etableret et tværfagligt sundhedsog kvarterhus i Aalborg Øst. Formålet med sundhedshuset Formålet med sundhedshuset er flere: - At skabe et godt samspil mellem region og kommune om at varetage den nære sundhedsopgave. - At sikre lægedækningen i området - At styrke livet i et forstadsområde, der er præget af mange almene boliger. Det er hensigten, at sundheds- og kvarterhuset skal skabe sammenhæng mellem forebyggelse og behandling og understøtte en helhedsorienteret tilgang til sundhed, boligsociale indsatser og byudvikling. Huset forventes at stå færdigt i juni Der er med projektet tale om et modelhus, hvor der kan igangsættes udviklingsprojekter på baggrund af opgaveglidningen fra sygehusene til almen praksis og kommunerne. Intentionen er også at gennemføre udviklingsprojekter, som skal sikre, at opgaverne bliver løst på det lavest mulige effektive omsorgsniveau (LEON-princippet). En af visionerne er at skabe en bedre sammenhæng mellem forebyggelse, udredning og behandling tilpasset lokalområdets behov og social profil. 11

12 Sundhedshuset har sat som mål, at seks praktiserende læger bliver en del af sundhedshuset. Derudover er det planen, at praktiserende speciallæger og fysioterapeuter flytter ind. Regionen planlægger at flytte Kronikerenheden Nordjylland, Kvalitetsenheden for almen praksis i Region Nordjylland og Region Nordjyllands enhed for videreuddannelse SUVI. Det er også tanken at tilbyde jordmoderkonsultationer. Typer af ydelser Aalborg Kommune vil etablere sundhedspleje-, hjemmesygeplejefunktioner samt tilbud om borgerrettet forebyggelse. Desuden overvejes det at etablere genoptræningsfunktioner. Derudover vil huset rumme et boligsocialt center i form af et beboerrådgivningskontor og projektkontor for frivilligorganisationer. Disse funktioner er årsagen til, at sundheds- og kvarterhuset kan opføres som et alment byggeri med en andelsboligforening som byggeherre og efterfølgende driftsherre. Sundhedshusets finansiering og ejerforhold Regionen har for at få de praktiserende læger til at flytte ind i sundhedscentret lavet en aftale om at dække evt. flytteomkostninger, fælles it-systemer mv. Lægerne vil også få en garanti, hvor regionen i forbindelse med praksisophør overtager lejemålet, hvis ikke det er muligt at afhænde praksis. Der er nedsat en politisk styregruppe, som står for arbejdet med at udarbejde et fundament for projektet mellem de tre parter. Der vil ligeledes skulle nedsættes arbejdsgrupper med inddragelse af husets fremtidige lejere. Andre eksempler: Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune Sundhedshus med primær og sekundære ydelser Randers Sundhedshus Det brede sundhedshus er et sundhedshus, som både rummer kommunale, regionale og private aktiviteter. Randers Kommune er ved at bygge et sundhedshus, som kobler disse aktører sammen. Sundhedshuset skal være et offentligt-privat samarbejde. Sundhedscentrets ydelser Sundhedshuset er på kvm. Det særlige ved Randers Kommunes Sundhedshus er også, at det kommer til at huse 49 døgnbemandet ældreboliger. Sundhedshuset skal også ses som en måde at udvikle et byområde i lighed med Aalborg Kommunes sundhedshus. Randers Kommune vil råde over kvm. til rehabilitering, tandpleje, sundhedspleje og sundheds- 12

13 fremme. Regionen vil råde over 700 kvm., som skal huse mammografi, donortapning og blodprøvetagning. Formålet med sundhedshuset Sigtet med sundhedshuset er her flere. Udover at skabe et bedre tilbud til borgerne ved at have tilbud i samme hus, som gerne skulle skabe bedre kvalitet, er sigtet også med sundhedshuset at være med til at udvikle et nyt byområde. Hermed er sigtet det samme som med Aalborg Sundhedshus. Sigtet med sundhedshuset er også, at det skal være med til at inspirere andre til at få i gang med at udvikle det nye byområde Thors Bakker. Projektet ventes at stå klar december Finansering og ejerforhold Randers Kommune har afsat 238 mio. kr. til anlægsudgifter. Region Midt har indskudt 12,5 mio.kr., som deres andel i sundhedshuset til anlægsudgifter. Randers Kommune finansierer den private andel og vil stå for udlejningen til apoteker, lægeklinikker, kiropraktorer, fysioterapeuter, psykologer, fitness mv. i de resterende kvm. Sundheds- og akuthus Indenrigs- og Sundhedsministeriet kalder denne type af sundhedshus det fuldt udbygget sundheds- og akuthus. De opererer dog også med, at regionen kan have sengepladser og akutbil. Det fremgår, at sundhedshuset med fordel kan indeholde relevante kommunale sundhedstilbud som fx hjemmesygepleje, genoptræning, aflastningspladser/akutstuer, forebyggelsestilbud. mv. Ministeriet finder det også oplagt, at den kommunale døgndækkende sygepleje placeres i sundheds- og akuthuset. Ministeriet påpeger, at der kan være behov for at supplere med enkelte regionale sengeafdelinger til visse ambulante tilbud. Denne type af sundhedshus er typisk kommet til verden, som følge af en sygehusnedlæggelse, eller omstrukturering af sygehusvæsenet, som medfører behov for et nyt set-up og samarbejde mellem kommunale og regionale aktører, som kan sikre tilbud i lokalsamfundet herunder især sikre akutindsatsen. Mange af sundhedshusene bliver derfor også etableret i tidligere sygehuse. Skive Sundhedshus Skive Kommune og Region Midt har i flere år arbejdet på at etablere et fælles sundhedshus. Sundhedshuset skal placeres på det tidligere Skive Sygehus. Sundhedshuset vil både indeholde funktioner, som fortsætter fra det tidligere sygehus og kommunale aktiviteter fra bl.a. kommunens sundhedscenter, som flytter ind i sundhedshuset. Endvidere vil almen praksis og speciallægepraksis indgå som en del af sundhedshuset. 13

14 Formålet med sundhedshuset Hensigten med samarbejdet er, at sundhedshuset: - et skridt i implementeringen af det integrerede sundhedsvæsen, hvor borgerens behov for sundhedsydelser varetages i et samarbejde uanset hvilken sektor, der varetager opgaven. - at sikre borgerne en øget tryghed. - at skabe synergieffekter og en bedre udnyttelse af ressourcerne og fælles kompetenceudvikling af personalet i sundhedshuset. Sundhedscentrets ydelser Følgende funktioner planlægges at indgå: Regionale funktioner: - Akutklinik (alle dage 8-22) - Lægevagtskonsultation - Diagnostiske faciliteter - Jordmoderklinik - Sårsygeplejerske - Klinisk diætist - Specialiseret genoptræning - Arbejdsmedicinsk klinik (filial) - Akutbil - Medicinske ambulatorier (kroniker) - Psykiatrisk dagbehandling - 6 lægeklinikker til alment praksis og praktiserende speciallæger Kommunale funktioner: - Kommunale sundhedscenter med ydelser på sundheds- og forebyggelsesområdet - Kommunal myndighedsafdeling - Hjemmesygeplejersker - Ældreservice. Der er endvidere placeret et neurorehabiliteringsafsnit herunder en hukommelsesklinik, palliativ team og IVF-klinik. Finansiering og ejerforhold Regionen vil fortsat eje bygningen og kommunen vil leje sig ind. Regionen har finansieret med 44,5 mio. kr. og Skive Kommune har finansieret ca. 10 mio. kr. til ombygning af deres del af huset mod nedsættelse af huslejen. Regionen og kommunen har søgt om anlægsmidler til anden fase af sundhedshuset svarende til 13,5 mio. kr. Kommunen forventer at kunne tage lokalerne i brug i marts 2011, og at sundhedshuset står helt færdigt efteråret

15 Holstebro Sundhedshus Afsættet har været nedlæggelse af Holstebro sygehus og især bekymring for den øgede afstand til sygehusbetjeningen. Afsætte er, at så mange almene sundhedsopgaver som muligt løses i lokalsamfundet og i borgerens eget hjem, så det kun er de højt specialiserede tilbud, der løses på sygehuset i det nye hospital i Vest. Holstebro Kommune er interesseret i at påtage sig en aktiv rolle i at forme den fremtidige indretning af sundhedsområdet i nærsamfundet bl.a. fordi det også er et spørgsmål om økonomi, bosætning, tryghed og arbejdspladser. Holstebro Kommune har planer om at etablere et fuldt udbygget sundheds- og akuthus. Kommunen har sammen med regionen ansøgt om midler til sundhedshuset. Formålet med sundhedscentret Formålet med sundhedshuset er følgende: - At sikre at der på kort tid etableres nære og trykke sundhedstilbud til borgerne i Nordvestjylland, hvor nogle af tilbuddene er målrettet borgerne i Holstebro - At binde primærsektor og sygehussektor sammen på gensidige forpligtende måder i opgaveløsningen omkring nære sundhedsløsninger - At aflaste sygehusene gennem nye innovative sundhedsløsninger i primærsektoren og dermed skabe driftsrationelle løsninger til gavn for samfundsøkonomien og for borgerne. Sundhedscentrets indhold Planerne er, at det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus skal indeholde: - Kommunale funktioner - Praktiserende læger - Vagtlægefunktion - Praktiserende speciallæger og andre ydere - Enkelte sygehusfunktioner, herunder enkelte mindre regionale sengeafdelinger og ambulatoriefunktioner til visse kroniske medicinske patienter - Visse røntgen- og ambulatoriumfunktioner. En af Holstebro Kommunens intentioner med samarbejdet med regionen er, at sundheds- og akuthuset skal skabe rammerne for nye synergier ved at bringe fag- og samarbejdskulturene sammen på en ny måde via målrettet procesarbejde. Kommunen ønsker for at komme i gang med arbejdet med det samme - at påbegynde et arbejde med at udvikle det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i en virtuel form. Dette skal også illustrere, at bygningerne ikke nødvendigvis er det vigtigste, men at det vigtigste element er en ny måde at tænke, organisere og samarbejde om indsatsen på. Holstebro Kommune forventer i 15

16 deres oplæg til sundheds- og akuthus, at regionens skadeklinik kan håndtere flere akutte opgaver, end de i første omgang har forudsat. Finansiering og ejerforhold Der er ikke fuldt enighed mellem region og kommunen om det nøjagtige indhold og finansiering. Fx ønsker regionen, at akutklinikken skal være bemandet af behandlersygeplejersker, eller akutsygeplejersker med lægelig backup fra det nye hospital i Vest, mens Holstebro Kommune ønsker en døgnåben skadeklinik bemandet med sygehuslæger og behandlersygeplejersker. Holstebro Kommune har også et ønske om, at regionen placerer specialiseret genoptræning i huset for at etablere et samarbejde med kommunens rehabiliteringscenter. Holstebro Kommune anslår, at deres model for et fuldt udbygget sundheds- og akuthus vil beløbe sig til 271,2 mio. kr. fratrukket den kommunale medfinansisering på 34 mio. kr. Regionen har afsat 6 mio.kr. til sundhedshuset i Sundheds- og akuthus i Nakskov Sundhedscentrets ydelser Lolland Kommune og Region Sjælland er i gang med at etablere et Sundheds- og akuthus i Nakskov. Sundheds- og akuthuset skal placeres på Nakskov Sygehus, hvor den stationære sygehusaktivitet er ophørt. Planen er dog, at en række sygehusfunktioner tæt på borgerne bibeholdes. Det drejer sig om medicinsk ambulatorium mhb. på behandling af ambulante medicinske patienter herunder de store kronikergrupper. Røntgen og blodprøvetagning bibeholdes også. Det planlægges også at etablere en jordemoderkonsultation. Der etableres også en skadeklinik, som bemandes med specialuddannet personale til mindre alvorlige skader og sygdom. Region og kommune har fået 45 mio. kr. fra akutpuljen til sundhedshuset. Projektet består af flere faser og startede i Første del af projektet bestod i at etablere nogle lokaler på sygehusmatriklen i Nakskov. De praktiserende læger har fra starten været inddraget i projektet vis deltagelse i en brugergruppe. Lægecenterdelen har været set, som en værdifuld faktor for at kunne rekruttere og fastholde alment praktiserende læger i et område, som er alvorligt ramt af lægemangel bl.a. på grund af lægernes aldersprofil. Næste fase i projektet er at opføre faciliteter til både kommunale, regionale og hvis muligt private sundhedsaktiviteter. Her tages der afsæt i et fælles visionspapir. Papiret bygger på et ønske om at samle og synliggøre de borgernære sundhedsydelser i de geografiske områder, hvor sygehusaktiviteter udfases og overføres til akutsygehusene. Næste fase vil have fokus på de kommunale, regionale og hvis muligt private aktiviteter. 16

17 Planen er, at sundhedshuset skal omfatte et antal praktiserende læger evt. andre ydere inden for sygesikringsområdet, lægevagt, skadeklinik, akutbil, udvalgte ambulante sygehusfunktioner og kommunale funktioner. Formålet med sundhedscentret Sigtet er, at der både skal arbejdes med forebyggelse og sundhedsfremme og behandling. Sigtet er også, at sundhedshuset skal rumme alment praktiserende læger, behandlingssygeplejersker, hjemmehjælpere, fysioterapeuter, diætister. Derudover nævnes aktører som patientforeninger, apoteker, kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter mv. Formålet med sundhedshuset er at mindske de sektorielle overgange for borgerne og sikre, at borgerne oplever mere sammenhæng. Sundheds- og akuthuset er tænkt som et let tilgængeligt og borgernært tilbud. Formålet er også, at samarbejdet mellem de forskellige aktører skal give synergi og gøre det til en attraktiv arbejdsplads. Sidst men ikke mindst skal tilbud skabe tryghed omkring akutte sundhedstilbud. I visionspapiret nævnes også ønsket om at inddrage frivillige som ressource i akutte situationer bl.a. på regionens mange øer. Det vil dog kræve uddannelse og opsætning af førstehjælpsudstyr. Finansiering og ejerforhold Lolland Kommune og Region Sjælland har ansøgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om 53,9 mio.kr til etablering af et sundheds- og akuthus. Regionen har bevilget 14,4 mio. kr. til anlægsudgifter til den første fase af projektet. Lokalerne skal udlejes til praktiserende læger. Andre eksempler: Jammerbugt Sundhedshus Skanderborg Sundhedscenter Grenaa Sundhedshus Faxe Sundhedshus 17