elearning Papers Omdefinering af universitet April 2011 Ledende artikel Højere uddannelse til et nyt samfund

Transkript

1 April 2011 Omdefinering af universitet Ledende artikel Højere uddannelse til et nyt samfund I dybden Grader for åben læring? Virtuel mobilitet: værdien af interkulturel udveksling Implementering af online eller hybride kurser på et traditionelt universitet Modeller og instrumenter til bedømmelse af teknologistøttede læringsmiljøer inden for højere uddannelse I praksis Kompetenceopbygning i det 21. årh. Web 2.0 inden for højere uddannelse. Et casestudie Fleksibel uddannelse: Analyse af de demografiske ændringer blandt online-studerende ved UOC Praksisser for distanceuddannelse og e-læring i Tyrkiet og østlande Ændringsprocesser inden for universitet: en diagnosticering af institutionel kultur og social dynamik er en udgivelse af elearningeuropa.info, Europakommissionens portal, som fremmer bruget af IKT til livslang læring Publikation og produktion: P.A.U. Education, S.L. editorial@elearningeuropa.info, ISSN Med mindre andet er angivet, er teksterne udgivet i dette tidsskrift underkastet en Creative Commons Attribution-Noncommercial-NoDerivativeWorks 2.5 licens. De må kopieres, fordeles og udgives hvis forfatteren og e-tidsskriftet, som udgiver dem,, citeres. Reklamebrug og afledt arbejde er ikke tilladt. Den fulde udgave af licensen kan ses på

2 Ledende artikel Højere uddannelse til et nyt samfund De højere uddannelser er i dag under et enormt pres for at leve op til stadig større forventninger, hvad enten det drejer sig om antal studerende, uddannelsernes kvalitet, behov for professionelle eller økonomisk udvikling. Samtidig har de højere uddannelsesinstitutioner færre og færre ressourcer til rådighed. Mens formålet med universiteterne er forblevet konstant i århundreder, så sker der betydelige ændringer i den verden, der omgiver dem. De væsentligste udfordringer og tendenser der påvirker højere uddannelse i dag er: massificering, globalisering og internationalisering, distanceuddannelse, digitalisering, privatisering, krav om bedre læring og krav til studieoplevelsen, den globale talentstrøm, rangering af universiteter og verdensklassefænomenet, kvalitetssikring samt samarbejde inden for universitetssektoren. Ledelserne på de højere uddannelser kæmper med spørgsmål såsom: Hvordan kan internationalt samarbejde styrkes ved at opfordre til diversitet og tilstræbe retfærdighed, relevans og kvalitet? En række succesfulde nye modeller synes at lægge vægt på studieoplevelsen og et drive efter innovation og iværksætterånd et af de seneste eksempler herpå er Design Factory ved Aalto Universitetet. Vi har allerede set, hvordan organisatoriske ændringer øger IKT s indvirkning på uddannelse, når uddannelsessteder udvikler sig hen imod åbne læringscentre, universiteter hen imod tjenesteudbydere af læring og virksomheder hen imod læringsorganisationer. IKT understøtter praktisk talt alle aspekter af højere uddannelse, herunder finansøkonomi, læring, forskning, sikkerhed og bæredygtighed. Det er nødvendigt at IT-fagfolk og beslutningstagere på universiteterne forstår de forskellige problemer, deres institutioner står overfor, således at de er i stand til at anvende IKT de steder, hvor det medfører størst værdi. I denne udgave finder du nogle eksempler på disse tiltag. At skabe en bedre fremtid for højere uddannelse kræver samarbejde på tværs af organisatoriske og nationale grænser. Det sker ved, at man samler kollektiv intelligens fra folk med forskellige baggrunde herunder folk fra uddannelses- og erhvervsmiljøer samt regeringer. Formålet med denne udgave af er at undersøge forskellige metoder, der fremmer ændringer inden for højere uddannelse. Artiklerne fokuserer på nye pædagogiske tilgange, såsom e-læring og blandet læring, mens andre reflekterer over nøgleaspekter i ændringsforløbene. Teknologi opfattes som værende en relevant faktor, ikke drivkraften, men derimod et understøttende element med en stærk tilstedeværelse i den nye universitetsmodel. Vi håber, at disse tekster fører til forskellige måder at reflektere over universiteterne og deres rolle i nutidens samfund. Antonio Bartolomé, Gæsteredaktør Lluís Tarín,, Medlem af redaktionskomiteen Tapio Koskinen,, Medlem af redaktionskomiteen ISSN:

3 I dybden Grader for åben læring? Forfatter Bernd Remmele, Handelshøjskolen i Lahr (WHL) uformel læring, åben fjernundervisning, akkreditering, vidensamfund Åbne uddannelsesressourcer (Open Educational Resources OER) kan analyseres i forhold til den grundlæggende spænding, der findes inden for det moderne uddannelsessystem: Ved at stille den pædagogiske funktion over for udvælgelsesprocessen. På den ene side forventer vi, at viden skal være åben, og i egen interesse; mens vi på den anden side forventer, at bruge den som en ressource til opbygning af en personlig karriere. OER der er frit tilgængelige på internettet ligger inden for området uddannelsesmæssig funktionalitet, idet de fremmer læringsprocesser uden for de formelle strukturer, som er karakteriseret af udvælgelsesprocesser såsom grader og eksamensbeviser. Men OER mangler imidlertid en tilknyttet servicebranche (som f.eks. distributører af åben kilde software), som kunne forbedre deres anvendelighed og udvikle deres overordnede økonomiske indvirkning. Artiklen undersøger muligheden for at finde frem til salgbare servicer i forbindelse med udvælgelsesfunktionen, idet der argumenteres for, at institutioner, der udsteder grader kan tilbyde de studerende anerkendelse for de kompetencer, de har opnået via åben læring, med andre ord, en omformalisering af processen. En sådan akkreditering ville være et aktiv, og den kunne give adgang til bedre karrierer, og som sådan kan det være muligt at prissætte denne service på en mere eller mindre omkostningseffektiv måde. Forskellige aktuelle tiltag som det franske validation des acquis de l expérience viser, at dette scenarie er realistisk. Fuld tekst: Virtuel mobilitet: værdien af interkulturel udveksling Rosana Montes Miguel Gea Granada Universitet Claudio Dondi Tania Salandin SCIENTER højere uddannelse, virtuel mobilitet, internationalisering, interkulturel udveksling, lige adgang Virtuel mobilitet gør Europa og resten af verden tilgængelig for dem, som ikke har mulighed for at drage fordel af eksisterende, fysiske, internationale udvekslingsprogrammer, og det gavner derfor en bredere samfundsgruppe. I denne artikel omformulerer vi konceptet virtuel mobilitet og introducerer Movinter Modelling Framework, som støtter højere uddannelsesinstitutioner i udvikling og implementering af et integreret brug af virtuel mobilitet for at styrke internationaliseringen af studieoplevelserne. Denne artikel afsluttes med en række anbefalinger for, hvordan potentialet ved virtuel mobilitet kan udnyttes i det næste årti. Vi må forsat stille spørgsmålstegn ved, hvorfor mobilitet er vigtig og være opmærksomme på denne ides uudnyttede potentiale for at: (1) demokratisere adgangen til en international, tværfaglig og multikulturel studieoplevelse, som i øjeblikket kun er tilgængelig for en relativ lille minoritet af studerende og derved bidrage til social samhørighed; (2) skabe et stabilt samarbejde mellem undervisningsog forskningsteams og deres institutioner og således bygge videre på godkendte supplerende studier og specialiseringer via aktiviteter i netværk; (3) gøre anvendelse af sammensatte titler på flere forskellige akademiske niveauer (bachelor-, master- og doktorprogrammer) og med forskellige modaliteter (masterlektioner, enkelte fag, seminarier og workshops) til en realitet, endda inden en fuldstændig institutionel anerkendelse af akademiske titler fra andre lande er på plads; og (4) forbinde europæiske universiteter/højere uddannelsesinstitutioner med hinanden og med universiteter/højere uddannelsesinstitutioner i andre dele af verden. Fuld tekst: ISSN:

4 I dybden Implementering af online eller hybride kurser på et traditionelt universitet Forfatter Jacqueline L. Cahill, Colorados statsuniversitet Global Campus e-learning, blandet læring, ændringer inden for højere uddannelse Online uddannelse er i hurtig vækst inden for folkeskoler, gymnasier og universiteter, og de fleste uddannelsesinstitutioner er klar over, at ændring er en konstant faktor i deres kunders liv, og de evaluerer derfor løbende, hvordan dette kan indarbejdes i deres praksisser. Nogle traditionelle uddannelsessteder er imidlertid tilbageholdende med at implementere e-læringsprogrammer og kurser. Respekterede professionelle, blandt andet Michael Fullan og Thomas Sergiovanni, har forklaret ændringsprocessen inden for uddannelse. De diskuterer de mange forhindringer, som effektive uddannelsesadministratorer må overvinde for at implementere ændringer på en vellykket måde. Artiklen diskuterer et forslag til indførelse af e-læring på et traditionelt universitet, som er baseret på konceptet uddannelsesmæssige ændringer. Den gennemgår de største forhindringer, der hindrer indførelsen af e-læring på højere uddannelsesinstitutioner i USA og skitserer de strategier og incitamenter, universiteterne bør implementere for at udføre denne opgave. Hvad angår muligheden for fuldstændig online kandidatprogrammer og blandede læringsprogrammer, belyser artiklen også følgende: (a) hvordan opbygges programmet, (b) salg af programmet i en uddannelsessammenhæng, og (c) vedvarende bedømmelse af effektiviteten. Det er vigtigt for traditionelle universiteter at overveje forslaget om e-læring og hybride kurser for at holde sig konkurrencedygtige. Fuld tekst: Modeller og instrumenter til bedømmelse af teknologistøttede læringsmiljøer inden for højere uddannelse Sérgio André Teixeira Ferreira, Flores folkeskole og gymnasium António Manuel Valente de Andrade, Katolske Universitet i Portugal teknologistøttet læringsmiljø, retningslinjer for kvalitet, evalueringsmetoder Bologna-processen kræver en væsentlig ændring i den pædagogiske model for undervisning og læring inden for højere uddannelse, idet der skal fokuseres på de studerendes tilegnelse af kompetencer og ikke udelukkende på oparbejdelse af viden. Teknologistøttede læringsmiljøer (Technology Enhanced Learning Environments - TELE) anses for at være et fundamentalt støtteelement i forbindelse med undervisningsomlægning og kan desuden understøtte en mere effektiv tilgang til konstruktive uddannelsesfilosofier. Evalueringen af TELE, som en metode til at certificere kvaliteten resulterer i adskillige initiativer og europæiske erfaringer. Men mekanismerne til definering af kvalitetsparametre varierer alt efter de forskellige sammenhænge. Hvis bedømmelsen har til formål at fungere som et styringsværktøj, bør den søge specifikke kriterier og indikatorer, som vil gøre det muligt at besvare spørgsmål i veldefinerede sammenhænge. I dette studie, som stammer fra en litterær analyse, fremlægger vi nogle grundlæggende retningslinjer for kontinuerlig bedømmelse af TELE (som et styringsværktøj). I hele studiet understreges vigtigheden af løbende evaluering alt efter sammenhængen. Der præsenteres modeller, metoder og værktøjer til indsamling af data, som gør det muligt for institutioner at udvikle en behørig bedømmelsesproces i den enkelte kontekst. Fuld tekst: ISSN:

5 I praksis Kompetenceopbygning i det 21. årh. Web 2.0 inden for højere uddannelse. Et casestudie Ilona Buchem, Beuth University of Applied Sciences Berlin - Beuth Hochschule für Technik Berlin Dette er en redegørelse af et samarbejdsprojekt om to pilot-universitetskurser og det opfølgende studie af integrationen af Web 2.0 som indhold og undervisningsmetode. Studiet blev foretaget blandt 47 studerende fra oktober 2010 til februar 2011, mellem to universiteter for anvendt videnskab i Berlin og München. Fuld tekst: Henrike Hamelmann, Professionshøjskole i München Web 2.0 inden for højere uddannelse, digital forståelse, casestudy, samarbejde Fleksibel uddannelse: Analyse af de demografiske ændringer blandt online-studerende ved UOC Imma Tubella Begoña Gros Xavier Mas Clara Macau Det Åbne Universitet i Katalonien IKT tilbyder nye muligheder på uddannelsesområdet for at udnytte de digitale generationers kultur og erfaring. Det er generationer, der efterspørger et mere specialtilpasset læringssystem, som de kan få adgang til hvor som helst og når som helst. Da man står over for nylige demografiske ændringer i gruppen af studerende ved Det Åbne Universitet i Katalonien, har denne undersøgelse til hensigt at analysere de vigtigste grunde til, hvorfor folk under 21 år vælger at studere ved et online universitet samt at finde ud af, hvad de mener om deres oplevelse som virtuelle studerende. Fuld tekst: fleksibel højere uddannelse, eleverfaring, online læring ISSN:

6 I praksis Praksisser for distanceuddannelse og e-læring i Tyrkiet og østlande Forfatter Ugur Demiray, Anadolu Universitet Dette studie er en sociopolitisk og historisk gennemgang af indførelsen af praksisser for distancelæring og e-læring i Tyrkiet og Østeuropa. Den diskuterer desuden udfordringer og muligheder på baggrund af IKT s voksende tilstedeværelse i et stadig mere globaliseret miljø på de højere uddannelser. Dette arbejde udgør et betydningsfuldt bidrag, på engelsk, til det nyeste inden for e-læring og distanceuddannelse i østeuropæiske lande. Fuld tekst: fjernundervisning, globalisering, e-learning, m-læring, Tyrkiet, Østeuropa Ændringsprocesser inden for universitet: en diagnosticering af institutionel kultur og social dynamik Marina Tomàs Dolors Bernabeu Mariana Fuentes Barcelonas uafhængige universitet innovation, universitet ændring, organisatorisk kultur, lederskab Undersøgelsen har til hensigt at undersøge forholdene og dynamikken, der er påvirket af ændrings- og innovationsprocesserne på de højere uddannelsesinstitutioner. Formålet er at bidrage til forståelsen af innovation på universiteterne i en tid, hvor der sker betydelige ændringer inden for højere uddannelse i Europa. Seks innovationer fra tre universiteter i Katalonien (Spanien) blev undersøgt ved hjælp af fokusinterviews, fokusgrupper og dokumentanalyse. Hovedresultaterne var følgende: i forhold til graden af ændring, varierer innovationerne hvad angår typen af ledelse der kræves, og de værdier og den modstand, som er forbundet med dem. Ledelsestype, strategier, indvirkning og finansiering varierer alt efter innovationernes omfang. Innovationer bliver til på forskellige måder afhængig af deres karakter og er hovedsagligt pensumrelaterede eller organisatoriske. Fuld tekst: ISSN: