OFFENTLIGE FYRINGSRUNDER HAR SKÆV ALDERS- OG KØNSFORDELING

Transkript

1 DM - FAGLIGT NYT T I L D M S T I L L I D S - O G A R B E J D S M I L J Ø R E P R Æ S E N T A N T E R M A J FYRINGSRUNDER AF TROELS MØRK, TM@DM.DK OFFENTLIGE FYRINGSRUNDER HAR SKÆV ALDERS- OG KØNSFORDELING DE ÆLDRE OG KVINDERNE BLEV RAMT FORHOLDSVIST HÅRDT UNDER FORÅRETS FYRINGSRUNDER I MINISTERIER OG STYRELSER, VISER DM S TAL. DM VIL FORTSAT AR- BEJDE FOR FLERE MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG OUTPLACEMENT-FORLØB. 1 En tredjedel af de fyrede DM ere i forårets fyringsrunder i ministerier og styrelser er over 55 år, selv om samme gruppe kun udgør cirka en sjettedel af DM s medlemmer i staten. Formand for DM s Overenskomst og Arbejdspladsudvalg (OKA- PU) og DM Offentlig, Peter Grods Hansen, ser med bekymring på tendensen. Kigger man på den kønsmæssige fordeling for denne gruppe er 20 procent af de fyrede kvinder over 55 år. Denne gruppe repræsenterer kun syv procent af DM s medlemsskare i staten. INDHOLD: 1-2 FYRINGER I STATEN 3 KORT NYT 4 OK 13 5 S+S 6 FORMANDSKOMMENTAR 7 PJECER 8 SYGDOM OG OVERENSKOMSTER 9 TR-DAG OG APU 10 KORT NYT 11 PERSONALEPOLITISK EVENT OG SELVLEDELSE 12 BREVKASSE 13 NYE TR ER KURSER Ministerier og offentlige styrelser bør være foregangsbilleder over for fx det private erhvervsliv. Hvis ikke det offentlige kan finde ud af at fastholde og tiltrække medarbejdere de ældre medarbejdere, lyder det en anelse hult, når forskellige ministre anklager private virksomheder for at fyre seniorer, siger Peter Grods Hansen. Han mener også, der er grund til at kritisere, at regeringen med den ene hånd gennemfører fyringsrunder, der rammer ældre medarbejdere specielt hårdt, mens man med den anden hånd gennemfører reformer for at flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet. Derudover mener han, at der gennem forårets fyringsrunder har været tale om en markant og mulig systematisk forskelsbehandling af ældre medarbejdere. FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE

2 FYRINGSRUNDER FORTSAT MÅSKE RETTENS VEJ Formand for DM, Ingrid Stage, er på linje med Peter Grods Hansen og mener, at DM bør følge sager om aldersdiskrimination til dørs og kommer med et konkret eksempel: I Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er der så stor en overvægt af ældre blandt de fyrede, at vi nu overvejer at lægge sag an mod ministeriet. Foreløbig er vi i dialog med styrelsen, men hvis vi ikke kan blive enige om en rimelig kompensation til de fyrede, så må vi gå rettes vej, lyder det fra DM s formand. ET HISTORISK TILBAGEKIG DM s tal og erfaringer viser, at en fyring rammer en ældre medarbejder ekstra hårdt. Af de DM ere, der blev ledige i 2010, var over halvdelen af dem over 55 år stadig ledige efter et år, mens det samme kun gjaldt 33 procent af dem under 40 år. DM kan altså dokumentere, at det er sværere at komme ind på arbejdsmarkedet igen, hvis man er ældre. Derfor er det alles ansvar at undgå, at den generation ikke glider helt ud af arbejdsmarkedet i en tid med halvering af dagpengeperioden og en tilbagetrækningsalder, der er sat op. Det er derfor arbejdsgiverens ansvar at sikre ordentlige midler til kompetenceudvikling, herunder outplacement-forløb, siger Peter Grods Hansen og uddyber: Både for samfundet og for den enkelte giver er det naturligvis meget mere mening at komme så hurtigt så muligt ud af dagpengesystemet og ind på arbejdsmarkedet, siger han. FAKTA OM FORÅRETS FYRINGSRUNDER 2 Fyrede medlemmer af DM: procent af de fyrede er 55 år eller derover denne gruppe udgør kun 20 procent af DM s medlemmer i staten Næsten 2/3 af de fyrede er 45 år eller derovre, mens de kun udgør godt 40 procent af medlemmerne 20 procent af de fyrede er kvinder på 55 år eller mere, mens denne gruppe kun udgør omkring 7 procent (Statistikken gælder kun fyringer med baggrund i BoligJobPlanen)

3 KORT NYT BORTVIST CSC-TILLIDSMAND FÅR KÆMPE ERSTATNING kroner. Det beløb har en Prosa-tillidsmand fået tildelt, efter han uretmæssigt blev bortvist på virksomheden CSC under arbejdsmarkedskonflikten sidste år. Tvisten er gået på, hvorvidt tillidsmanden deltog i den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse eller ej. Prosa har forfulgt sagen fagretligt og har fået oprejsning, idet CSC i en faglig voldgift blev dømt til at betale et samlet krav på cirka kroner til tillidsrepræsentanten, lyder det i en meddelelse fra Prosa. Voldgiften lagde ifølge Prosa vægt på, at der ikke havde været tvingende årsager til at bortvise TR en, og at CSC ikke havde efterlevet de aftalemæssige krav i forbindelse med afskedigelse af en TR. DEN HÅRDE CHEF ER PÅ VEJ UD Den sure og højtråbende chef er fortid på mange arbejdspladser. I dag arbejder mere end hver tredje lønmodtager på en arbejdsplads, hvor der er indført anerkendende ledelse, viser en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 beskriver. TAG HENSYN TIL MEDARBEJDERNES TRIVSEL UNDER OM- STRUKTURERING Nyt internationalt forskningsprojekt viser, at god kommunikation, indflydelse og medarbejderstøtte er tre faktorer, som er afgørende for medarbejdernes trivsel under en omstrukturering. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har været en del af projektet, og du har nu mulighed for som TR at hente at gode råd, idéer og viden i en nye guidebog. Læs mere om PSYRES-projektet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside: arbejdsmiljoforskning.dkenova, der står bag undersøgelsen. MODERNE ARBEJDSFORMER BLOMSTER I DANMARK Innovative måder at organisere sig på i jobbet er langt mere udbredt i Norden end andre steder i EU, viser en ny undersøgelse fra EU s institut for arbejdsmarkedsstudier, Eurofound. Forskere har blandt virksomheder i 27 europæiske lande undersøgt, hvor udbredt blandt andet medarbejderindflydelse, efteruddannelse, fleksible arbejdstider, brugen af økonomiske incitamentsstrukturer og uafhængighed i arbejdet er. 3 Engang var chefen en person, der råbte af besværlige medarbejdere og slog hårdt ned på uoverensstemmelser. Men i dag er der fokus på medarbejdernes positive sider, og chefen lytter interesseret til deres ideer og synspunkter. Det fremgår af en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Ugebrevet A4. Heri svarer mere end hver tredje lønmodtager, at de arbejder på en arbejdsplads, hvor der er indført såkaldt anerkendende ledelse, der kort sagt betyder, at ledelsen fokuserer på det positive og konstruktive på arbejdspladsen. I Danmark er den slags hverdag mange steder. Blandt de undersøgte danske arbejdspladser benyttede 64 procent sig af to eller flere af de nævnte arbejdsformer. Det bringer danske virksomheder ind på en andenplads sammen med Sverige. Kun finske virksomheder, hvor 70 procent af arbejdspladserne benytter sig af to eller flere af de beskrevne arbejdsformer, ligger højere. FYRINGSFRYGT PÅ HISTORISK HØJT NIVEAU Ansattes utryghed i jobbet er historisk højt, viser ny undersøgelse af lønmodtageres job(u)tilfredshed i 25 lande. UNDERSØGELSE: MÆND FÅR FLERE JA ER TIL EFTERUDDANNELSE 76 procent af mændene får bevilget deres ansøgninger om efteruddannelse, mens det tilsvarende tal for kvinderne er 68 procent. Det viser en undersøgelse, DJØF har lavet. Undersøgelsen viser, at medarbejderne under krisen har fået et krydspres fra tre fronter: Fyringsrunder har skabt utryghed, muligheden for at søge nye job er faldet markant, og deres markedsværdi er i frit fald, fordi der spares på faglig og personlig udvikling i virksomhederne, siger Henrik D. Sørensen, direktør i Undersøgelsen viser tillige, at 63 procent af chefernes nej til kvinderne er begrundet i økonomi, mens tallet for mænd 44 procent.

4 OK 13 AF TROELS MØRK, DM HAR PRIORITERET OK 13-KRAVENE EN SIKRING AF REALLØNNEN ER DM S VIGTIGSTE KRAV TIL OK 13-FORHAND- LINGERNE. DET HAR DM S HOVEDBESTYRELSE NETOP BESLUTTET. DERUDOVER ØNSKER DM AT SÆTTE FOKUS PÅ (DIMITTEND)LEDIGHEDEN SAMT TRYGHED I ANSÆTTELSEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Sikring af reallønnen, en indsats mod ledigheden og tryghed for tillidsvalgte samt arbejdsmiljø er i prioriteret rækkefølge de OK 13-krav, DM s hovedbestyrelse netop har vedtaget. For både samfundets og den enkelte nyuddannedes skyld bør vi gøre alt i vores magt for at sikre en bedre start på arbejdslivet for dimittenderne, siger Peter Grods Hansen. 4 Formand for DM s arbejdsplads og overenskomstudvalg (OKAPU), Peter Grods Hansen, ser god mening i at have løn som det væsentligste og vigtigste krav. Hver gang DM går ind i en overenskomstforhandling er det vigtigste mål at sikre reallønnen for medlemmerne, så de ikke oplever en reel lønnedgang. Det er lykkedes ved de seneste mange OK-forhandlinger med undtagelse af den seneste, siger han og uddyber: Vi kan bevare reallønnen på to måder: Ved generelle lønstigninger eller gennem forbedringer af skalalønnen. DE BLØDE KRAV Den stigende ledighed særligt for nyuddannede giver DM anledning til at markere, at ledighedsprocenterne har nået et uacceptabelt niveau. Derfor bør dimittendledigheden være et krav, som tages alvorligt af modparten. Vi ser med skræk på de sydeuropæiske lande med Spanien som det værste eksempel, hvor galt det kan gå, hvis man ikke tager de rigtige beslutninger og sætter ind med de rigtige redskaber. Det tredje hjul i DM s krav er tryghed, heriblandt en bedre beskyttelse af TR er og arbejdsmiljørepræsentanter. Fra tid til anden ser vi TR er blive uretmæssigt afskediget. Der er derfor alt mulig grund til at gøre forholdene bedst mulige for dem, der skal repræsentere medarbejderne, siger formanden for OKAPU. Det sidste af de fire krav er det psykiske arbejdsmiljø, som efter DM s mening trænger til et grundigt eftersyn. Med de massive fyringsrunder i offentlige styrelser og ministerier i frisk erindring og nye måske på vej er det evident at tage det psykiske arbejdsmiljø med som et OK-krav. Fra vore TR er hører vi, at det psykiske arbejdsmiljø flere steder er blevet værre som følge af fyringsrunderne, siger Peter Grods Hansen. DM s krav er netop sendt til AC, som samler samtlige krav fra AC-organisationerne. Næste gang, DM er involveret er 29. august, hvor repræsentantskabet på et ekstraordinært møde skal godkende forhandlingsaftalen. Læs mere på dm.dk/ok13

5 SPØRGSMÅL OG SVAR TREPARTSFORHANDLINGER I GANG TREPARTSFORHANDLINGERNE MELLEM REGERINGEN, ARBEJDSGIVER OG ARBEJDSTAGER HAR INDTIL VIDERE HAFT FOKUS PÅ KORRIDORSNAK OG MØDER I DET SKJULTE. PÅ ARBEJDSTAGERSIDEN ER OPMÆRKSOMHEDEN RETTET PÅ HARALD BØRSTING OG POUL ERIK SKOV CHRISTENSEN, MEN FOR AKADEMIKERNE ER DER OGSÅ EN DEL PÅ SPIL. Fagligt Nyt har derfor spurgt DM s formand, Ingrid Stage, hvordan hun tolker stemningen og indledende forhandlinger indtil videre. HVAD ER DIN KOMMENTAR TIL, AT ARBEJDSTAGERNE HAR BETALT MED EFTERLØNSFORRINGELSER OG HALVERING AF DAGPENGEPERIODEN OG NU IGEN SKAL BETALE I FORBIN- DELSE MED TREPARTSFORHANDLINGERNE? Vi ved jo ikke, hvor trepartsforhandlingerne ender, og selv om der har været et temmeligt ensidigt fokus i den offentlige debat på det, vi som lønmodtagere forventes at betale, er det jo ikke ensbetydende med, at det bliver det endelige resultat. HVAD VIL VÆRE DET BEDST OPNÅELIGE RESULTAT I TRE- PARTSFORHANDLINGERNE FOR DM? Jeg er glad for, at dimittendledigheden eksplicit er med på dagsordenen, ligesom bedre muligheder for efteruddannelse, hvor jeg forventer vores forslag om ret til orlov og jobrotation kommer i spil. Og så er det psykiske arbejdsmiljø jo med i kommissoriet. Aftaler på disse områder vil vi se som et godt resultat, men vi har jo også ønsker om forbedringer på dagpengeområdet, funktionærlov og fradragsret for fagforeningskontingent. FORTALT TIL TROELS MØRK, TM@DM.DK 5 DET SER UD TIL, AT FAGBEVÆGELSEN BLANDT ANDET SKAL BETALE MED EN ELLER TO HELLIGDAGE ELLER FE- RIEFRIDAGE. HVAD MENER DU, AT DM OG DEN ØVRIGE FAGBEVÆGELSE SKAL HAVE TIL GENGÆLD FOR MISTEDE HELLIGDAGE ELLER FERIEFRIDAGE? DM er ikke indstillet på at udvide arbejdstiden, og skulle der om nogle år rent faktisk blive behov for at øge arbejdskraftudbuddet, er der andre og bedre muligheder, fx tiltag, der forbedrer det psykiske arbejdsmiljø og mindsker stressrelateret sygefravær.

6 FORMANDSKOMMENTAR ANSVARLIGHED I FYRINGS- RUNDERNE EFTERLYSES Når ministerier og styrelser gennem de seneste måneder har afskediget medarbejdere, er det gået særligt ud over de ældre. Og vi ser også en tendens til, at de ældre kvinder er hårdere ramt end mændene. I den forbindelse hviler der et stort ansvar på arbejdsgiverne, som bør være særligt opmærksomme på at hjælpe de ældre medarbejdere videre. Det har store personlige og økonomiske konsekvenser for den enkelte at blive fyret, og i denne tid er udsigterne til hurtigt at komme i job jo desværre ikke så lyse. Et øjebliksbillede over de DM-medlemmer, der er blevet afskediget i de aktuelle fyringsrunder i staten, viser, at der er signifikant flere ældre, der bliver afskediget. Og en fyring rammer nemlig ekstra hårdt, når den rammer en ældre medarbejder. Et kig på tallene viser, at ud af de magistre, der blev ledige i 2010, var over halvdelen af dem over 55 år stadig ledige efter et år, mens det samme kun gælder for en tredjedel af dem under 40 år. Det er altså meget sværere for de ældre medarbejdere at finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Arbejdsgiverne bør generelt sikre ordentlige processer, så de afskedigede medarbejdere kommer så godt som muligt videre i et nyt job. Det kan fx være ved at bevillige outplacementforløb eller kompetenceudvikling til den enkelte. Men man bør man altså i særlig grad være opmærksom på behovet hos de ældre medarbejdere, der måske har behov for ekstra hjælp til at komme videre. 6 En tredjedel af dem, der er blevet afskediget, er over 55 år, selv om samme gruppe kun udgør cirka en sjettedel af de offentligt administrative ansatte. Dette tal er bekymrende, når vi samtidig ved, hvor svært det er for den gruppe at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Staten bør gå forrest og føre en personalepolitik, som gør det muligt for de ældre at blive på arbejdsmarkedet især i en tid, hvor tilbagetrækningsalderen er sat op og hvor vi hele tiden får at vide, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. I DM er vi villige til at følge sager om aldersdiskrimination til dørs. I Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er der så stor en overvægt af ældre blandt de fyrede, at vi nu overvejer at lægge sag an mod ministeriet. Foreløbig er vi i dialog med styrelsen, men hvis vi ikke kan blive enige om en rimelig kompensation til de fyrede, så må vi gå rettes vej. Vi skal jo undgå at den generation glider helt ud af arbejdsmarkedet, særligt i disse tider, hvor dagpengeperioden er kort og tilbagetrækningsalderen sat op. Arbejdsgiverne har altså et medansvar for at bidrage til, at de ældre medarbejdere får en ordentlig afsked med arbejdspladsen og bliver hjulpet videre. Og det indebærer ikke mindst flere midler til kompetenceudvikling. Samfundsøkonomisk giver det naturligvis også mere mening jo hurtigere den enkelte kommer ud af dagpengesystemet og ind på arbejdsmarkedet. Det er således til alles bedste, at også de ældre akademikere kommer i arbejde så hurtigt som muligt, så de får mulighed for at bidrage til den innovation og vækst alle efterspørger for tiden.

7 PJECER AF TROELS MØRK, TO NYE TR-RELEVANTE PJECER DM HAR NETOP FÆRDIGGJORT TO PJECER OM HENHOLDSVIS STRESS OG MERARBEJDE danskere er dagligt sygemeldt på grund af stress, og stress koster dermed samfundet, arbejdspladserne og den enkelte medarbejder dyrt. DM har netop produceret en pjece, som giver gode råd samt oplyser og informerer om stress. Som tillidsvalgt har du mulighed for at påtage dig en vigtig rolle, som formidler mellem arbejdspladsen og den stresssygemeldte, når tilliden skal genopbygges, og den stresssygemeldte kollega skal tilbage og måske indtage en lidt anden rolle på arbejdspladsen. Som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant kan du hjælpe den tidligere stressramte med at fokusere på de elementer i arbejdslivet, som I har mulighed for at påvirke. Det tydeliggør, hvilke kampe der ligger uden for jeres indflydelsessfære og som derfor med fordel kan vente, siger karrierekonsulent i DM, Charlotte Bak, i pjecen. UDFORDRINGER VED MERARBEJDE De fleste DM ere er glade for deres arbejde. En del har bare alt for meget af det. Det kan give merarbejde, og det kan give problemer i forhold til ledelsen, familien og kollegerne. For meget merarbejde kan skyldes, at: Ledelsen pålægger de ansatte for meget arbejde Kollegagruppen anlægger en for høj arbejdsmæssig norm Man selv stiller (for) høje faglige kvalitetskrav Man selv arbejder for langsomt Pjecen om merarbejde giver dig som tillidsvalgt en række værktøjer, som du kan bruge i diskussioner på klubmøder og lignende. Læs mere og download pjecerne på dm.dk/publikationer 7 GODE RÅD Pjecen om stress indeholder en række gode råd til dig som tillidsvalgt, som du kan bruge, når du står overfor en stressramt medarbejder. Prøv at skabe kontakt til den stresssygemeldte allerede under sygemeldingen og gå med til omsorgs- og sygefraværssamtaler, hvis den stressramte ønsker det Hjælp med at fastholde både den tidligere stressramte og ledelsen i forhold til de indgåede aftaler Tag rollen som formidler mellem ledelsen og den tidligere stressramte. Du er formodentlig den, der forstår begge parters situation bedst, og den som kan understøtte dialogen og hjælpe med at genopbygge tilliden Informer kollegaerne om tidshorisonten for den tidligere stressramtes fulde tilbagevenden Gå i dialog med kollegaerne, hvis der opstår frustration over situationen. Informer om, hvad arbejdspladsen og den tidligere stressramte gør for at håndtere og normalisere situationen Vær lydhør og respekter den tidligere stressramtes tilkendegivelser om sin situation, egen formåen og ønsker til jobsituationen

8 SYGDOM OG OVERENSKOMSTER AF CAROLINE TIKLEV, NYE REGLER FOR SYGDOM UNDER FERIE TIDLIGERE HAVDE DU RET TIL ERSTATNINGSFERIE, HVIS DU BLEV SYG, INDEN FERIEN STAR- TEDE. REGLERNE ER ÆNDREDE FRA 1. MAJ 2012, SÅ DU NU HAR MULIGHED FOR AT FÅ ERSTATTET DAGENE, HVIS DU BLIVER SYG, MENS DU ER PÅ FERIE. Du skal give din arbejdsgiver besked om, at du er blevet syg under din ferie på samme måde som normalt. Din ret til at få erstattet ferien gælder først fra det tidspunkt, du har meldt dig syg på arbejdspladsen. Din sygdom skal kunne dokumenteres fra 1. sygedag i form af en friattest fra en læge (lægeerklæring) uanset om din arbejdsgiver beder om det. Og du skal selv betale for dokumentationen. Der er en samlet karensperiode på 5 dage, hvor du ikke kan få erstatningsferie, hvis du har optjent 25 feriedage. Det vil sige, at du først har mulighed for at få erstatningsferie efter din 5. sygedag. Har du optjent færre dage, er karensperioden tilsvarende kortere. Læs mere på dm.dk/ferie 8 FLERE FORVENTER FÆRRE OVERENSKOMSTER DET DANSKE ARBEJDSMARKED BLIVER I FREMTIDEN MINDRE REGULERET AF OVERENSKOMSTER, VISER NY UNDERSØGELSE. AF TROELS MØRK, TM@DM.DK Den danske model er under pres fra især udenlandsk arbejdskraft, og det får danskere i undersøgelse til at forudse, at der fremover kommer færre overenskomster på det danske arbejdsmarked. Det skriver Ugebrevet A4. Knap 40 procent af 972 adspurgte mener, at det danske arbejdsmarked fremover bliver mindre reguleret, mens kun 15 procent omvendt mener, at fremtiden byder på flere OK-aftaler. Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, mener, at danskerne ser rigtigt i krystalkuglen. Der er store huller i det danske overenskomsttæppe, og vi kan især se, at den er gal i den private sektor. Det kniber gevaldigt med overenskomstdækningen inden for it, service, hotel, restaurant og turisme, og her er fagbevægelsen også dårligt repræsenteret, siger han til Ugebrevet A4. Ole Steen Nielsen fra Dansk Erhverv mener, at danskerne har et realistisk syn på, hvordan det danske arbejdsmarked vil udvikle sig. Ud fra den virkelighed og de konkurrencevilkår, som virksomhederne har, må de selv afgøre, hvad der er bedst. Som verden ser ud i dag, er der ingen, der siger, at en overenskomst er det rette inden for alle brancher og alle virksomheder. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde noget negativt at være ansat på en individuel kontrakt, siger han.

9 APU OG TR-DAG SØG STØTTE TIL APU-PROJEKTER KARRIERE, ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER OG MOBILITET ER I FOKUS, HVIS DU SOM STATSLIG TR VIL SØGE STØTTE TIL APU-PROJEKTER. AF TROELS MØRK, TM@DM.DK Er du tillidsvalgt i staten, har du mulighed for at søge støtte til udviklingsprojekter for akademikere på statens arbejdspladser. I første halvår af 2012 er der særligt fokus på karriere og attraktive arbejdspladser, mens andet halvår af 2012 vil have fokus på mobilitet. APU-udvalget, som er et udvalg nedsat af AC og Moderniseringsstyrelsen, mangler stadig at komme af med ni af de 12 millioner kroner, der er til rådighed i den nuværende overenskomstperiode. For at et projekt skal komme i betragtning, skal følgende krav være opfyldt Projektet skal komme en hel gruppe af akademikere på en arbejdsplads til gode Der kan ikke søges om individuel kompetenceudvikling Medarbejdere og ledelse skal være enige om, at projektet er en god idé Arbejdspladsen skal medfinansiere projektet typisk i form af lønudgifter Projektet skal være nyskabende i indhold eller metode og skal kunne komme andre til gode Læs mere på kompetenceudvikling.dk 9 TR-DAGEN2012 TIRSDAG 20. NOVEMBER SÆT KRYDS I KALENDEREN ALLEREDE NU! DU ER IKKE ALENE! Mange tillidsrepræsentanter kan godt føle sig lidt alene i det daglige. Men faktisk har du blandt DM erne et netværk på over 1000 tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner og en stærk fagpolitisk organisation i ryggen, når opgaverne skal løses. På årets TR-dag får du lejlighed til at møde mange af dem til erfaringsudveksling, dialog og oplæg. PROGRAM OG TILMELDING PÅ dm.dk/trdag

10 KORT NYT PH.D.-STUDIE: MEDARBEJDERE BØR BENYTTE GRØNNE AREALER Grønne områder på arbejdspladsen giver mere arbejdsglæde og mindre stress. Alligevel er det kun de færreste, der går udenfor i løbet af en arbejdsdag, viser nyt ph.d.-studie, skriver Videnscenter for Arbejdsmiljø. Selvom danskerne kan mindske arbejdsstress og øge jobtilfredsheden ved at gå ud i den friske luft på arbejdet, så undlader mange at gøre det. Det viser et nyt ph.d.-studie, der er udarbejdet af landskabsarkitekt Lene Lottrup i samarbejde mellem Arkitema Architects og Skov & Landskab, Københavns Universitet. CHEFEN ER MEDARBEJDERNES NYE ALLIEREDE De fleste lønmodtagere vil gå direkte til chefen, hvis de oplever dårlige forhold på deres arbejdsplads. Kun hver tredje vil tale med TR en eller fagforeningen. Det viser en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har fået foretaget. Den viser, at 60 procent vil gå til deres nærmeste chef, hvis de skal udtrykke sig kritisk om forholdene på deres arbejdsplads, mens kun 35 procent vil gå til TR en eller fagforeningen. Undersøgelsen viser samtidig, at cirka 80 procent mener, der er en god tone mellem chefen og dem selv, mens kun syv procent mener, at tonen ikke er positiv. I ph.d.-undersøgelsen deltog 402 medarbejdere på i alt 6 forskellige vidensproducerende virksomheder. Undersøgelsen viser, at 37,8 procent af medarbejderne benytter de grønne områder i løbet af en arbejdsuge Selvom virksomhederne alle har grønne områder, går kun under halvdelen af medarbejderne ud. Så det mangler stadig at blive en integreret del af arbejdspladsen, siger Lene Lottrup. TILLID, DIALOG OG SAMARBEJDE ER OPSKRIFTEN PÅ ET GODT ARBEJDSMILJØ Samarbejde er krumtappen i dansk arbejdsmiljøarbejde, og det bærende princip i arbejdsmiljøloven. Alligevel er der plads til forbedring også på de danske arbejdspladser. Det blev slået fast af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med lanceringen af EU-kampagnen Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid. Det skriver Videncenter for Arbejdsmiljø. 10 MÆND OG KVINDER HAR FORSKELLIGE DRØMMEJOB Kvinder vægter tryghed i ansættelsen, efteruddannelse og venlig omgangstone og et job hvor man kan være sig selv. Omvendt ønsker mænd et job, hvor der er gode muligheder for hurtig forfremmelse, vidende kolleger og gode fysiske rammer. Det viser en ny undersøgelse fra Videnscenter for Generation Y 2, som tager udgangspunkt i 5668 studerende og færdiguddannede kandidater. Fælles for begge køn er, at økonomisk sikkerhed vægtes højt, men at et meningsfyldt arbejdsliv betyder mere end størrelsen på lønningsposen. Indflydelse, samarbejde, tillid og medarbejderinvolvering er langt fra nye begreber i dansk arbejdsmiljøarbejde. I internationale undersøgelser af virksomheders arbejdsmiljøindsats scorer Danmark højt, når det gælder samarbejde både i form af medarbejderinddragelse og ledelsesengagement. Alligevel er der behov for at fokusere yderligere på tillid og dialog ude på arbejdspladserne, der i disse år oplever et vedvarende pres for forandring og udvikling. Det fastslog arbejdsmarkedets parter på Arbejdstilsynets startseminar om kampagnen Samarbejde om forebyggelse i en forandringstid

11 KOMPETENCEUDVIKLING AF TROELS MØRK, KOM MED TIL PERSONALE- POLITISK EVENT 2012 PERSONALEPOLITISK EVENT 2012 ER LIGE RUNDT OM HJØRNET. I ÅR ER TEMAET AT LEVE MED FORANDRING. Trænger du til personalepolitisk inspiration og nye læringsvitaminer? Så kom med til Personalepolitisk Event 2012, hvis du er kommunal tillidsvalgt. Temaet er at leve med forandring, og dagen består af en række oplæg og cases fra eksperter, forskere og politikere. Udover oplæggene har du mulighed for at troppe op i lazarettet og få en times speedcoaching med en garvet konsulent, der er klar til at give dig og dine kolleger konkret sparring på aktuelle udforinger, I tumler med. Du har også mulighed for at springe på en af de i alt 48 sessioner, der handler om alt fra innovationskultur, kompetenceudvikling, ledelse i forandringstider eller organisering af ny teknologi. Det er målet at samle 3000 deltagere til Personalepolitisk Event, der foregår 18. juni i Lokomotivværkstedet i København. Dagen er for alle kommunale ledere og medarbejdere. Læs mere på ppe12.dk 11 SELVLEDENDE MEDARBEJDERE EFTERSPØRGER MERE LEDELSE SELVLEDENDE MEDARBEJDERE EFTERLYSER KLARERE RAMMER FOR AR- BEJDET OG EN TYDELIGERE LEDELSE, VISER NYT FORSKNINGSPROJEKT. AF TROELS MØRK, TM@DM.DK Nyt forskningsprojekt viser, at selvledende medarbejdere efterspørger klarere rammer og tydeligere ledelse. Hvis man tror, at ledelsen slipper billigere ved at overdrage mere ansvar til medarbejderne, tager man fejl. For selvledende medarbejdere har et stort behov for ledelse. Sådan lyder en af konklusionerne i forskningsprojektet Ledelse af selvledelse, som forskere på CBS er ved at afslutte. Selvledende medarbejdere vil gerne have hjælp til at prioritere og vurdere, og de vil gerne anerkendes på de opgaver, de løser. Og så har de et stort behov for at få feedback fra deres leder, fortæller Anders Raastrup Kristensen, adjunkt på CBS. Gennem de seneste år har begrebet selvledelse vundet indpas på stadigt flere arbejdspladser, og i dag er selvledelse mange steder en betingelse for arbejdet, mener professor på CBS, Sverre Raffnsøe, der er forskningsleder på Ledelse af selvledelse. På stort set alle typer arbejdspladser i dag er det en forudsætning, at medarbejderne kan arbejde selvstændigt og selv tage ansvar for de opgaver, de løser. Netop den måde at arbejde på, hvor den enkelte medarbejder hele tiden skal forholde sig til selvstændigt til opgaverne, kræver god ledelse, siger Sverre Raffnsøe.

12 FAGLIG BREVKASSE SPØRGSMÅL: Jeg er tillidsmand i en privat virksomhed og er netop blevet informeret om, at den virksomhed, hvor jeg er tillidsrepræsentant, er under rekonstruktion. Hvad betyder det? Hvordan skal jeg rådgive mine kolleger i den sammenhæng? SVAR: I april 2011 reviderede Folketinget konkursloven. Det tidligere begreb: betalingsstandsning eksisterer ikke længere. Det er nu afløst af et nyt paradigme: rekonstruktion. Rekonstruktion er et forsøg på at reorganisere en virksomhed, som er erklæret insolvent for derved at forhindre, at den går konkurs. I rekonstruktionsperioden skal der stilles garanti for medarbejdernes løn. Enten i form af en bankgaranti eller en garanti fra den rekonstruktør, som skifteretten har udpeget til at forestå rekonstruktionen. Det skal ske inden 14 dage efter rekonstruktionens indledning. Hvis en sådan garanti ikke stilles og virksomheden ikke udbetaler løn retmæssigt skal du reagere med det samme og kontakte DM. Vi hjælper dig med at udforme et påkrav på vegne af de DM`ere, som er ansat i virksomheden. I påkravet skal det forlanges, at den tilbageholdte løn skal udbetales inden for fem dage. Det skal også fremgå, at manglende lønudbetaling er misligholdelse af ansættelsesforholdet. Det er skifteretten som tager beslutningen om, hvorvidt en virksomhed er egnet til rekonstruktion. Det er også skifteretten, som udpeger rekonstruktøren, der normalt vil være advokat. Under rekonstruktionsperioden er det rekonstruktøren, som varetager ledelsen af virksomheden, og virksomhedens ledelse kan ikke disponere økonomisk uden rekonstruktørens godkendelse. Overskrides fristen, kan ansættelsesforholdene hæves, og I kan uden problemer forlade arbejdspladsen. Herefter vil DM på jeres vegne indlede en inkassosag og efterfølgende få virksomheden erklæret konkurs, hvorefter der kan søges om erstatning i LG. KONSULENT ELISABETH TOSTI, ET@DM.DK 12 SPØRGSMÅL: Jeg er tillidsrepræsentant i en region og er i tvivl om, hvorvidt vi har seniordage. Nogle siger, vi har seniordage, og nogle siger, at det har vi ikke. Hvad gælder for mine magister-medlemmer? SVAR: Adgangen til seniordage kan være forvirrende. I perioden fra 2008 til 2011 var der seniordage for alle offentligt ansatte. Det var aftalt ved trepartsforhandlingerne. Ved overenskomstfornyelsen i 2011 skulle en fortsættelse af ordningen med seniordage aftales som en del af overenskomstforliget. Dermed skulle det afvejes med andre goder, offentligt ansatte kunne opnå ved overenskomstforhandlingerne. I regionerne valgte akademikerne ikke at fortsætte ordningen med seniordage. (Akademikere er medarbejdere ansat på den akademiske overenskomst) De øvrige medarbejder-/overenskomstgrupper har forsat seniordage. I staten er seniordage afskaffet for alle grupper. Og i kommunerne har alle grupper forsat seniordage, dog er vilkårene forskellige, efter hvilken overenskomst man er ansat efter. KONSULENT MINNA MELGAARD, MIM@DM.DK

13 NYVALGTE TILLIDSVALGTE Ann Elsebeth Husted Jakobsen, UC VIA Pædagoguddannelsen Holstebro, TRS Birte Asmuss, AU Institut for Erhvervskommunikation, SU Camilla Volden Van, KU Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet, TRS Caroline Gjellerod, KU Det Humanistiske Fakultet, TRS Finn Folkmann, AU inano, TR Gudrun Lau Bjerno, KU Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, TR Hanne Mortensen, UCC Pædagoguddannelsen Frøbel, TRS Helle Larsen, UCC Pædagoguddannelsen København, TRS Ingeborg Kragegaard, Aarhus Kommune Socialforvaltningen, AMR Jan Engberg, AU Institut for Erhvervskommunikation, SU Jette Eriksen-Benros, AU Institut for Erhvervskommunikation, SU Jonas Bering Ostersen, AU Center for Undervisningsudvikling og Digitale medier, TR Kasper Jensen, Hjørring Kommune, TR Kristina Wagner Røjen, AAU Institut for Arkitektur og Medieteknologi, TR Lisa Thordal Lavrsen, AAU Ledelse, Administration og Studievejledning, TRS Marielouise Mærkedahl, UC Metropol Sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, AMR Mikkel Sonny Krak, Københavns Kommune Socialforvaltningen, AMR Morten Foss, AU inano, TRS Pernille Cauchi, Nordvestsjællands Produktionsskole, SU Rasmus Kjær, KU Det Humanistiske Fakultet, TRS Susan Østervig Jensen, Social- og Sundhedsskolen Randers, AMR Søren Frimann Trads, AAU Institut for Kommunikation og Institut for Læring & Filosofi, TRS Søren Lindhardt Jensen, AAU Institut for Kommunikation og Institut for Læring & Filosofi, TR Thomas Klostergaard Andersen, UCC Pædagoguddannelsen Sydhavn, TR Trine Susanne Johansen, AU institut for Erhvervskommunikation, SU Bente Mosgaard Jørgensen, AU - Business and Social Science, TR Carsten Sestoft, AU Studieadministrationerne, TR Hanne Sanderhoff Degn, BO-VEST, TR Lars Bo Christensen, Holbæk kommune, TR og FTR Jacob Jul Nørup Pedersen, Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen, TR 13 TR = TILLIDSREPRÆSENTANT TRS = TILLIDSREPRÆSENTANTSUPPLEANT AMR = ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT SU = MEDLEM AF SAMARBEJDSUDVALG FTR = FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT

14 KURSER FOR NYVALGTE TR ER - GRUNDUDDANNELSE KURSER FOR TILLIDSVALGTE I DM DM S GRUNDUDDANNELSE FOR NYE TILLIDSVALGTE BESTÅR AF TRE ELEMENTER: EN INTRODUKTIONSDAG, SOM ER ET VALGFRIT TILBUD, HVOR DU BLIVER INTRODUCERET TIL DM OG TILLIDSHVERVET SAMT GRUND-KURSER, HVOR DU FÅR EN GRUNDIG INDFØRING I TILLIDSREPRÆSENTANTENS OPGAVER OG UDFORDRINGER. INTRODAG FOR NYE TILLIDSVALGTE INDHOLD: Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig - og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? TID OG STED: 14. juni 2012 i DM på Frederiksberg kl Uddannelsen består af i alt tre dele. Første del indeholder tre moduler à tre timers varighed. Du tilmelder dig på modulerne hos konsulent Klaus Liebing kl@dm.dk Modulerne kan gennemføres om aftenen eller om dagen afhængig af, hvad der passer dig bedst. Hvis undervisningen kan tilrettelægges for flere ad gangen, er det en fordel. Derefter er der et valgfrit fællesmodul à tre timers varighed, og anden del af uddannelsen er et tredages internatkursus Grundkursus 2. Du skal deltage i første del af uddannelsen (modul 1-3), før du kan deltage på TR-uddannelsens Grundkursus 2. GRUNDKURSUS 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser INDHOLD: Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber. TID OG STED: 28. august 2012 kl i Middelfart. 30. august 2012 kl i Middelfart. GRUNDKURSUS 1 - for nye TR er på private arbejdspladser 1. MODUL Dine opgaver som tillidsvalgt DM s hjælp til dig som tillidsvalgt Overblik over overenskomst og individuel kontrakt Arbejdsmiljø og efteruddannelse 2. MODUL Rettigheder i funktionær-, ferie- og ligestillingslovene Analyse af en god og en dårlig overenskomst Idéer og inspiration til at få en aftale i stand 3. MODUL Indsamling af lønoplysninger på arbejdspladsen Idéer til mødeemner i en personaleforening eller akademikerklub Holdningsmæssige dilemmaer. Lønforskelle, sygdomspolitik, overarbejde 14 Vi har tilrettelagt en ny og mere fleksibel uddannelse for DM s repræsentanter på private arbejdspladser. TID OG STED: Efter behov. Tilmelding på modulerne aftales direkte med konsulent Klaus Liebing kl@dm.dk KURSER FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE

15 KURSER FORSAT GRUNDKURSUS 2 - for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser OVERBYGNING - for erfarne TR er INDHOLD: Overblik over forskellige personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden Det lokale økonomiske råderum Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø fx lokal udmøntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik Kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress dilemmaer og redskaber. TID OG STED: 4. september 2012 kl i Sorø. 6. september 2012 kl i Sorø. Overbygningskurserne henvender sig til tillidsvalgte, der har gennemgået DM s grunduddannelse for tillidsvalgte. Dog har tillidsrepræsentanter og suppleanter på private og offentlige arbejdspladser samt klubformænd og kontaktpersoner på det private område fortrinsret. Forhandlingstræning INDHOLD Forhandlingsfasernes betydning Få et godt værktøj til at lægge strategien for forhandlingen Lær at forstå psykologien i forhandlinger Forhandlingstræning med feedback Udveksling af erfaringer mellem deltagerne. TEMAKURSUS - for alle TR er Underviser: Jette Skeem, cand.negot. og selvstændig konsulent. Rådgiver, underviser og foredragsholder i forhandling og kommunikation. SÅDAN HJÆLPER A-KASSEN OG PENSIONSKASSEN FYRINGSTRUEDE MEDLEMMER: Sammen med MA og MP tilbyder DM et kursus, hvor du som TR kan få et overblik over medlemmernes muligheder for at få hjælp fra henholdsvis a-kassen og pensionskassen i forbindelse med ledighed, efterløn og sygdom. INDHOLD Fratrædelsessituationer i forhold til dagpenge Selvforskyldt ledighed Aktivering Betingelser for efterløn Forsikringsordninger i pensionen TID OG STED: 11. september kl i Gentofte. TID OG STED: 25. september kl i Sorø. 26. september kl i Sorø. AC OVERBYGNINGS- /DM EFTERUDDANNELSESKURSER Som erfaren tillidsvalgt kan du søge om gratis deltagelse på et DM efteruddannelses- eller et AC overbygningskursus i år. Tilmelding skal ske gennem - da alle tilmeldinger skal gennem en bevillingsprocedure. TILMELDINGSFRIST 6. juni. På finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser. 15 TILMELDING: Du tilmelder dig via DM s hjemmeside: Du er altid velkommen til at kontakte kursussekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om: lb@dm.dk DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: Redaktion: Gitte Grønnemose Butler (ansv.hav.), Troels Mørk (redaktør), tm@dm.dk og Helle Reedtz Funder. Kontakt redaktionen på dmfagligtnyt@dm.dk Tilrettelæggelse: aparte DM - Dansk Magisterforening Nimbusparken Frederiksberg Telefon dm@dm.dk - ISSN