Indholdsfortegnelse. Hvad siger Samarbejdsaftalen om kompetenceudvikling? INSPIRATION: Kompetenceudvikling ved omstilling & forandring

Transkript

1 KOMPETENCEUDVIKLING

2 Indholdsfortegnelse Forord Hvad siger Samarbejdsaftalen om kompetenceudvikling? INSPIRATION: Kompetencestrategi INSPIRATION: Når MUSen gør en forskel INSPIRATION: Kompetenceudvikling ved omstilling & forandring INSPIRATION: Kompetenceafklaring & realkompetencer Cases om kompetenceudvikling Bliv kompetenceudviklet helt gratis! Samarbejdssekretariatet Hvad er OAO?

3 Forord Krisen kradser, og det kan være svært at holde fokus på kompetenceudvikling, når der er varslet nedskæringer eller omstilling. Men det er vigtigere end nogensinde, at arbejdspladsen og vi medarbejdere har de kompetencer, der skal til for at løse opgaverne nu og i fremtiden. Både tillidsrepræsentanter og SU-medlemmer har en central rolle, når det gælder kompetenceudvikling på arbejdspladsen. I dette katalog om kompetenceudvikling får du redskaber til at kunne deltage i arbejdet med at fremtidssikre dine kolleger og jeres arbejdsplads. I kataloget sætter vi fokus på fire konkrete elementer af kompetenceudvikling: Kompetencestrategi, MUS, Kompetenceudvikling ved omstilling og kompetenceafklaring og realkompetencer. Vi håber, at kataloget kan give dig: En grundig forståelse af begrebet kompetenceudvikling. Redskaber, du kan bruge i dit daglige SU og TR arbejde. Viden om, hvor du kan hente råd og vejledning. Inspiration fra konkrete projekter. God fornøjelse! Josephine Fock Sekretariatschef i OAO 3

4 Hvad siger Samarbejdsaftalen om kompetenceudvikling? Samarbejdsaftalens 5, stk. 6. Kompetenceudvikling Samarbejdsudvalget skal med udgangspunkt i en vurdering af arbejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling: 1. Fastlægge principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudviklings- indsats i institutionen (kompetencestrategi). 2. Drøfte behovet for at iværksætte udviklingsaktiviteter for alle medarbejdergrupper og behovet for udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lignende. 3. Fastlægge retningslinjer for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler (og i til knytning hertil tilbud om seniorsamtaler) og opfølgning på udviklingsmålene. 4. Fastlægge principper og retningslinjer for anvendelse af midler fra Kompetence- fonden. Samarbejdsudvalget er ansvarlig for at foretage en årlig evaluering af arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling, herunder brugen af medarbejderudviklingssamtaler. Hvis en af de lokale parter fremsætter ønske herom, skal der etableres et kompetenceudviklings-/efteruddannelsesudvalg under samarbejdsudvalget. 4

5 INSPIRATION: Kompetencestrategi Skabelon og inspiration til kompetencestrategi Nedenfor kan du finde inspiration til, hvad en kompetencestrategi kan indeholde og spørgsmål, som du kan bruge, når I arbejder med en kompetencestrategi i samarbejdsudvalget. 1. Hvad er vores mål? Du kan for eksempel spørge om: Er der ændringer på vej, og hvad vil de betyde for vores arbejdsplads? Hvordan kommer de overordnede mål til at påvirke vores arbejde? 2. Hvilke kompetencer skal vi udvikle? Du kan for eksempel spørge om: Er der nogen medarbejdergrupper, der har særlige behov for kompetenceudvikling? Hvordan inddrager vi medarbejdere og ledere i arbejdet med kompetenceudvikling? 3. Hvilke metoder vil vi bruge? Du kan for eksempel spørge om: Hvilke metoder vil være bedst til at udvikle de kompetencer, vi har prioriteret at styrke i den kommende periode? Hvilke metoder virker mest motiverende for vores forskellige medarbejdergrupper? 4. Hvordan gennemfører vi det? Du kan for eksempel spørge om: Hvordan formidler vi strategien for kompetenceudvikling så alle medarbejdere og ledere kender indholdet? Hvornår og hvordan følger samarbejdsudvalget op? 5. Hvordan evaluerer vi? Du kan for eksempel spørge om: Har vi taget stilling til, hvad vi vil have ud af indsatsen for kompetenceudvikling? Hvornår skal SU evaluere om arbejdspladsen har opnået de mål, der er i kompetencestrategen? 5

6 INSPIRATION: Når MUSen gør en forskel MUS er meget mere end en samtale. Det er et redskab til at udvikle både medarbejderne og arbejdspladsen. For at MUS kan gøre en forskel, er det vigtigt at arbejde med hele MUSprocessen, så I både har fokus på det der ligger før, under og efter samtalerne. 6

7 INSPIRATION: Når MUSen gør en forskel Her er 10 tjek-spørgsmål til jeres MUS-proces: 1. Har samarbejdsudvalget drøftet, hvad I vil have ud af MUS? 2. Hvordan sætter I MUS-runden i gang hos jer? 3. Fungerer jeres MUS-koncept i forhold til det, I gerne vil have ud af MUS? 4. Har I drøftet, hvordan MUS hænger sammen med arbejdspladsens strategi, mål og opgaver? 5. Hvornår ligger MUS i forhold til andre aktiviteter på arbejdspladsen? 6. Hvordan bliver leder og medarbejder klædt på til MUS? 7. Hvordan bruger kollegerne hinanden til at forberede sig til MUS? 8. Er du selv en god ambassadør for MUS? 9. Hvordan skal opfølgningen efter MUS foregå? 10. Hvordan evaluerer I brugen af MUS på arbejdspladsen? 7

8 INSPIRATION: Kompetenceudvikling ved omstilling og forandring Er din arbejdsplads netop nu præget af stor omstilling eller forandring? Det kan f.eks. være i forbindelse med fusion, ressortomlægninger eller besparelser. Oplever du, at det kan være svært at holde fokus på kompetenceudvikling i en hverdag med mange udfordringer? Og vil du som tillidsrepræsentant eller medlem af samarbejdsudvalget gerne have ny inspiration til, hvordan I kan sikre, at medarbejderne får de kompetenceløft, de har brug for? 8

9 INSPIRATION: Kompetenceudvikling ved omstilling og forandring Vi tror, at det bl.a. handler om at få skabt en løbende dialog om tre emner: 9

10 INSPIRATION: Kompetenceafklaring & realkompetencer Hvilke kompetencer er du egentlig i besiddelse af? Det kan være en ret svær opgave at kortlægge og beskrive sine egne kompetencer. Hvad er det egentlig jeg er god til, og hvor god er jeg? Min kompetencemappe, er et internetbaseret program, der kan hjælpe dig med at kortlægge og beskrive dine kompetencer. Programmet er udviklet af Undervisningsministeriet og kan gratis benyttes af alle lige fra borgere over virksomheder til uddannelsesvejledere. Dokumentationen omfatter: Din erhvervserfaring. Hvor har du eventuelt arbejdet før, og hvilke arbejdsopgaver havde du? Dine erfaringer og kurser fra fritidslivet, for eksempel fra foreninger og egne interesser. Din uddannelse. Hvilken uddannelse og hvilke kurser har du gennemført? Dine faglige kompetencer. Hvad kan du? Hvad ved du noget om? Hvilke arbejdsopgaver har du erfaring med? Dokumentationen er i første omgang kun tilgængelig for dig selv. Men du kan bestemme om andre skal kunne se alle dine kompetencer eller kun dele af dem. Du sammensætter selv, hvor meget der skal præsenteres og for hvem. Når du har gjort det, sender systemet en mail til den pågældende med et link, der giver adgang til de oplysninger, du har besluttet dig for at frigive. Linket har en levetid på en måned, og derefter er adgangen lukket. Du finder din kompetencemappe på hvor du opretter dig som bruger. 10

11 Projekter om kompetenceudvikling Nummer Hvad handler projektet om? Tovholdere på projektet 1 Selvledelse og tillidsbaseret ledelse i retten i Hillerød Anja Kestler (HK), Jan Forsingadministrationschef 2 Fokus på ordblinde på Statens Serum Institut Joan Margrethe Hindsgaul-Nissen (TR) 3 Den nye skovarbejder ambassadør for Naturstyrelsen 4 Bedre til IT på små spredte arbejdspladser DO IT forsøg i folkekirken Skovløberne Jørgen Rabjerg og Lars Wachman fra Naturstyrelsen Vestjylland og Aalborg Arealforvaltning Inger Merete Pedersen fra AMU-Fyn 5 Kompetenceafklaring af rengøringsassistenter Søren Møller (TR),Barbro Nielsen og Lene Christiansen (rengøringsledere) og Susan Broe Hansen, uddannelses- 6 Nyt IT-system og ny struktur i Arbejdsskadestyrelsen: Kontormedarbejdernes kompetence- og jobudvikling 7 Almen kvalificering af håndværkere og ufaglærte på værkstederne i DSB Lars Henrik Christensen (TR) Mette Kjær, leder i Borgercentret Jens Christian Kjeldsen (FTR) Nina Westergaard, projektleder 8 Karrierespor for administrative medarbejdere i Arbejdstilsynets Tilsynscenter Nord 9 Afklaring af realkompetencer i forsvaret: Dit job din udvikling Martina Hansen og Pia Eriksen, begge administrative medarbejdere Helle Kristensen, chefsekretær Peter Ostenfeldt, seniorsergent i forsvaret 11

12 Bliv kompetenceudviklet helt gratis! Statens Center for Kompetenceudvikling tilbyder rådgivning, sparring og økonomisk støtte til kompetenceudvikling på statens arbejdspladser. Vi har den nyeste viden om kompetenceudvikling. Når vi rådgiver jer, trækker vi på de mange erfaringer, der er gjort på andre arbejdspladser i staten. Du kan som tillidsrepræsentant eller medlem af samarbejdsudvalget, kontakte os for at få rådgivning eller et inspirationsoplæg fx i samarbejdsudvalget. Du kan deltage i vores arrangementer om, hvad I selv kan gøre for at udvikle jeres arbejdsplads. Du kan også finde værktøjer og inspiration med hjælp til selvhjælp på vores hjemmeside De kerneområder vi arbejder med er blandt andet: Strategisk kompetenceudvikling - kompetencestrategi Hvordan man får anerkendt sine kompetencer MUS få mere ud af den årlige samtale Læringsmiljø og læring i praksis Facilitering i relation til kompetenceudvikling Vi kommer gerne ud til jer og hjælper med at få gjort dialogen om kompetenceudvikling konkret og nærværende på arbejdspladsen. Ring til vores konsulenter på tlf og hør mere om, hvordan du kan bruge os eller send en mail til info@kompetenceudvikling.dk Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du kan følge med i vores kommende arrangementer og læse cases fra arbejdspladser, der har arbejdet med kompetenceudvikling. Tilmelding sker på vores hjemmeside: Vi er finansieret over overenskomsten. Derfor er vores tilbud gratis for jer. 12

13 Samarbejdssekretariatet Er et partssammensat sekretariat bestående af repræsentanter fra Personale - styrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg - CFU. Kursusvirksomhed Samarbejdssekretariatet udbyder: SU kursus Bestil til jeres arbejdsplads Eller tag på åbent kursus. Afholdes hver 6. uge Trivselskursus Kompetencekursus Rådgivning mail og telefon Redskaber til SU Få mere at vide... Besøg os på eller ring Tilmeld dig nyhedsbrevet og få SU relevante nyheder og redskaber. 13

14 Hvad er OAO? Hvad er OAO? OAO repræsenterer 30 medlemsorganisationer, hovedsageligt LO-forbund, med ansatte på de offentlige arbejdspladser. OAO har til formål at være medlemsorganisationernes fælles offentlige stemme i spørgsmål vedrørende de offentlige arbejdspladser. OAO har både en statslig del, OAO-Stat, og en regional/kommunal del, OAO-Kommunal. Det betyder, at OAO i praksis varetager interesser og opgaver, som specifikt retter sig mod ansatte i hver af de tre sektorer. OAO s medlemmer OAO varetager interesser for over medlemmer, som varetager en lang række forskellige funktioner og opgaver på de statslige, regionale og kommunale arbejdspladser. Fælles for dem er, at de er med til at sikre velfærden ved hver dag at yde en stor og vigtig indsats i den offentlige sektor. OAO s organisation FORRETNINGSUDVALGET OAO-Stat DET STATSLIGE REPRÆSENTANTSKAB OAO-Kommunal DET REGIONALE & KOMMUNALE FORHANDLINGSUDVALG DET STATSLIGE FORHANDLINGSUDVALG MEDLEMS- ORGANISATIONER MEDLEMS- ORGANISATIONER 14

15 OAO s arbejde Ved siden af arbejdet med overenskomstforhandlingerne arbejder OAO dagligt for at forbedre arbejdsvilkårene for de ansatte på de offentlige arbejdspladser. OAO s arbejde består i at sikre, at den offentlige sektor kan udvikle, fastholde og rekruttere kvalificerede medarbejdere. Derfor arbejder organisationen dagligt for: at skabe attraktive offentlige arbejdspladser i stat, kommuner og regioner at påvirke udviklingen i velfærdspolitikken og den offentlige sektor generelt. Arbejdet består blandt andet i at afholde netværksmøder og konferencer, udgive vejledningsmateriale og analyser samt deltage i politiske udvalg sammen med de offentlige arbejdsgivere. Overenskomstforhandlinger På det statslige område har OAO-Stat kompetencen i alle spørgsmål om aftaler og forhandling for medlemsorganisationerne. I praksis ligger forhandlingskompetencen hos det statslige forhandlingsudvalg, som forhandler og koordinerer overenskomstkravene mellem medlemsorganisationerne i OAO-Stat. OAO-Stat er en centralorganisation på det statslige forhandlingsområde. Det betyder, at OAO-Stat har plads i forhandlingssamarbejdet CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg), som forhandler overenskomster med den statslige arbejdsgiver, Finansministeriet. Det er formandskabet for OAO-Stat, Flemming Vinther og Thora Petersen, som er OAO- Stats repræsentanter i CFU, og de er blandt andet med til at forhandle samarbejdsaftalen, kompetenceaftalen og TR-aftalen for de ansatte i staten. På OAO s hjemmeside kan du løbende følge organisationens arbejde. Her kan du blandt andet læse nyheder om overenskomstforhandlingerne og andet, som har betydning for medarbejderne i den offentlige sektor. OAO Sekretariatschef: Josephine Fock, jfo@oao.dk Formand for OAO-Stat: Flemming Vinther, fdv@hkkf.dk Næstformand for OAO-Stat: Thora Petersen, 44tpe@hk.dk Adresse Offentligt Ansattes Organisationer Staunings Plads 1-3, 4. DK-1607 København V. Tlf Fax Mail:oao@oao.dk 15

16