Skorstensfejeren. Skorstensfejerlauget af 11. februar April årgang

Transkript

1 Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 April årgang 1

2 Skorstensfejeren Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars G. Michelsen Grejsdalen 11, 5800 Nyborg Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Michelsen Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg pobe@mail.tele.dk ISSN Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted skorstensfejeren@sol.dk Sekretariatet: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte lauget@skorstensfejeren.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors jcs-mors@mail.dk Østre afdeling: Formand: Teddy W. Nielsen Matildevej 10, 4200 Slagelse skorstensteknik@post.tele.dk Hovedkasserer: Hugo Stjernholm Grønningen 30, 7550 Sørvad hugo@skorstensfejeren.dk Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Benny Lassen Vejlands Alle 45, 2300 Sundby skorstensfejer@city.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35A, 6270 Tønder Faglærer: Finn Hansen fh@eucsyd.dk http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh Begravelseskassen Ib Kirkegaard gaard@mail.tele.dk Indhold Leder... 2 Brev fra Arbejdsstyrelsen... 3 Sikkerhed på taget... 3 Frækkere end politiet tillader... 4 Den rigtige brændeovnsstørrelse... 6 Balancerede aftræk Tætte huse Tønder Energi- og Miljøfond Mærkedage Leder Så er det nye år godt i gang efter de besværligheder, vi alle har haft med vinteren. Det har været en hård kamp at komme igennem for alle skorstensfejere, lærlinge, svende og mestre. Overenskomst Første kvartal har stået i forhandlingens tegn, da en ny 2-årig overenskomst er blevet forhandlet på plads mellem forbundet og lauget. Resultatet har været sendt til godkendelse i de respektive organer, men i skrivende stund mangler resultatet af forbundets urafstemming. Det er min klare opfattelse, at denne overenskomst er et godt stykke arbejde fra begge organisationer, således vi kan bevare og fastholde de gode medarbejdere, vi har i faget, men også samtidig har sikret, at der skabes indtjening i de enkelte virksomheder. Der hersker ikke tvivl om, at begge parter i denne forhandling har udvist stor ansvarlighed overfor faget. Det må i den forbindelse ikke glemmes, at fornuftige løn- og arbejdsforhold giver tilfredse medarbejdere, og at fornuftig indtjening giver bedre muligheder for efteruddannelse, indtag af lærlinge, samt i et vist omfang nye tiltag på arbejdsopgaver. Generelt kan det vel siges, at resultatet ligger i den gode ende af skalaen. Sikkerhed på tage Sikkerheden er et område, som der hele tiden skal arbejdes med, da dette betyder meget for vores hverdag. Lauget har fra Arbejdstilsynet modtaget en skrivelse vedr. disse forhold, og vi har valgt at bringe den i sin helhed. Skrivelsen er i øvrigt også tilsendt forbundet. Oldermanden medgiver laugets betragtninger. Alliker Forår betyder også alliketid. Jeg ved udmærket, at vi ofte kommer ind på dette område i fagbladet, MEN det kan ikke siges/skrives tit nok, at disse fugle er dødsensfarlige, når de med held får tilstoppet aftræk. Vi skal derfor opfordre alle kolleger til at lave artikler i deres lokalaviser for herved at gøre forbrugerne opmærksomme på dette problem. Vi er forpligtede til at gøre opmærksom på problemet, da det drejer sig om borgernes sikkerhed mod forgiftning. Lærlinge Jeg vil også her endnu engang henlede opmærksomheden på, at vi får indtaget nogle flere elever i faget. Det er vigtigt, at vi hele tiden sikrer, at vi har kvalificeret arbejdskraft nok - og staten yder for tiden tilskud til at tage elever ind. Efteruddannelse I bladet er der artikler vedr. tætte huse og brændeovne, områder, som vi udviser mere og mere opmærksomhed. Fremtiden på disse områder vil give os nye udfordringer at arbejde med. Nok en udfordring findes på oliefyrsområdet. Opsætning og installation af væghængte oliekedler med balanceret aftræk finder sted i større og større omfang. Men rensning af aftræk og kedel på et sådant anlæg er anderledes end på de kedler, vi normalt kender til. Faget er derfor i gang med at efteruddanne på dette område. Der kan opstå særlig fare for forgiftning under drift fra anlægget, da overtryk i fyrboks såvel som indtag af forbrændingsluft udefra kan forekomme. Af gode egenskaber skal nævnes, at anlægget har høj udnyttelse af tilført energi. Men pas på! Har man endnu ikke tilmeldt sig kurset, er det blot med at få det gjort. Til sidst et lille opråb til de brancher, der forestår installeringen: kontakt skorstensfejeren og få sammen med ham lavet en installation, der kan renses. Andetsteds i bladet er der en huskeliste, som bør følges. Lars Michelsen 2

3 Sikring mod nedstyrtning ved skorstensfejerarbejde Brev fra Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet har de seneste måneder fået henvendelser fra husejere, grundejerforeninger m.fl. vedrørende regler for fejning af skorsten, herunder indretningskrav. Der henvises i nogle af henvendelserne til, at parter i branchen har oplyst, at Arbejdstilsynet stiller krav om montage af tagtrin på deres tage. På den baggrund skal Arbejdstilsynet opfordre Skorstensfejerlauget og Blik- og Rørarbejderforbundet til at medvirke til at formidle Arbejdsmiljølovens bestemmelser til branchen om imødegåelse af nedstyrtningsfare ved arbejde med fejning af skorstene. Arbejdstilsynets regler Arbejde med fejning af skorstene skal ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens 38. Heraf følger bl.a., at det efter bekendtgørelse nr. 559 om arbejdets udførelse 13 stk. 1 pkt. 1 skal sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning og lignende. Sådan som bestemmelsen er formuleret, er der ikke specifikke krav til indretning på det enkelte tag eller skorsten. Den enkelte virksomhed kan i samspil med bygningsejeren vælge den konkrete metode til sikring mod nedstyrtning ved arbejdet med fejning af ejendommens skorsten. Det er dog virksomhedens ansvar, at metoden er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Efter Arbejdstilsynets regler er der ikke krav om, at der på skorsten eller tag, hvor adgang sker over tag, skal være monteret særlige trin eller andre faste installationer, der kan sikre mod nedstyrtning. Arbejdstilsynet er vidende om, at der efter bygningsreglementets pkt stk. 6, som gælder for nybyggeri er krav om, at der ved skorsten og aftrækssystemer, der er indrettet til rensning fra toppen, skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder til disse skorstene. Ansvaret for håndhævelse af denne bestemmelse ligger hos den enkelte kommune og ikke hos Arbejdstilsynet. Branchevejledning Arbejdstilsynet skal henlede opmærksomheden på de løsningsforslag, der er angivet i branchevejledning fra Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser for skorstensfejerarbejde side 2 til 4, hvor der bl.a. omkring adgangsforhold over tag står, at der kan monteres stigebeslag, trin på taget eller anvendes en transportabel tagstige med rygningsbøjle. Hvis der er spørgsmål til ovenstående, er Skorstensfejerlauget og Blik- og Rørarbejderforbundet velkomne til at kontakte Kell Guldager Petersen på telefon Venlig hilsen Sonja Ploug Jensen Kontorchef Nogen har fjernet min stige. Sikkerhed på taget Af Keld L Jensen Arbejdstilsynet har fremsendt brev til Skorstensfejerlauget og Blik- og Rørarbejderforbundet som følge af henvendelser fra husejere og grundejerforeninger. Henvendelserne til Arbejdstilsynet er en konsekvens af skorstensfejeres forsøg på at efterleve Arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet påpeger i brevet, at der i Arbejdsmiljøloven ikke er specifikke krav til indretning på det enkelte tag eller skorsten. Med dette menes, at Arbejdstilsynet ikke stiller krav om tagtrin, men henviser til skorstensfejerfagets branchevejledning. I denne er beskrevet, at der - hvad angår adgangsforhold over tag - kan monteres stigebeslag, trin på taget eller anvendes tagstige med rygningsbøjle. Arbejdstilsynet vil altså ikke citeres for, at de forlanger tagtrin. Man bør søge at få en fornuftig dialog med kunden og ad den vej få bedret adgangsforholdene. En god dialog kan løse mange problemer. Anderledes forholder det sig ved nye skorstene, som Arbejdstilsynet også påpeger i brevet. Her er der hjemmel i byggeloven til at forlange sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder. Her vil en god dialog med kunden selvfølgelig også være på sin plads. 3

4 Lav din egen skorsten og sk.. på sikkerheden! Frækkere end politiet tillader Af Martin B. Hansen Som skorstensfejere støder vi af og til på meget kreative og iderige løsninger udtænkt af vore kunder. Ikke sjældent grunder denne kreativitet i et ønske om at spare penge. Her er en historie om en, der nok var lige (u)lovlig kreativ. For nogen tid siden sløjfede manden sin pejseindsats og tilhørende skorsten til fordel for en pillebrændeovn et andet sted i huset. Han adviserede dog ikke os, så først under den efterfølgende skorstensfejning konstaterede vi, at pilleovnen var opsat. Anlægget havde slet ikke nogen skorsten. I stedet var aftrækket simpelthen ført i et spirorør, ud gennem væggen. Kunden fik at vide, at det var ulovligt, og sagen blev indberettet. Han var helt ligeglad og fortsatte ufortrødent fyringen. Men forleden ringede han og fortalte, at nu havde han haft skorstensbrand to gange kort efter hinanden. Han var nu blevet noget nervøs, men mest på grund af den mulige manglende forsikringsdækning. Konen havde også beordret en lovlig skorsten sat op, så vi havde en god lang snak om mulige produkter og løsninger. Dog var det tydeligt, at det helst skulle koste mindst muligt. Da han havde fjernet røret og ville have ny skorsten, var der ingen grund til at besøge ham, før den nye installation skulle synes. Så vidt, så godt. Et par dage senere blev jeg ringet op af en taksator, der lige ville have bekræftet, at jeg havde kasseret kundens skorsten efter en skorstensbrand. Endvidere havde han studset over, at kunden ikke ville have besøg af en taksator. Det viste sig, at kunden havde forklaret sagen sådan: Skorstensfejeren havde efter skorstensbranden ved besøg 4

5 Annoncer på adressen kasseret hans stålskorsten, da inderrøret var brændt i stykker, men nu havde han fundet en ny skorsten i et byggemarked til 7500 kr, så hvis de bare ville sende en check, så behøvede de ikke gøre mere. Jeg måtte forklare sagens rette sammenhæng til taksatoren, og jeg er ret sikker på, at kunden ikke får sin nye skorsten betalt, ligesom han nok kommer lidt under luppen næste gang, han har behov for sit forsikringsselskab. Det er ikke alene dumt at handle således - det er også meget tæt på at være frækkere end politiet tillader at involvere andre (i dette tilfælde mig) i et sådant forsøg på kreative besparelsesforanstaltninger. (Spørgsmål eller kommentarer til artiklen kan sendes til: fejer@mail.dk) Skorstensfejersvend SØGES Stabil skorstensfejer søges straks til Jægerspris i det skønne Nordsjælland. Vi søger en god og dygtig kollega til at indgå i et godt team af svende og lærlinge. Ring og hør nærmere Skorstensfejermester Søren Bryde Kirkevænget 9, 3630 Jægerspris Telefon sb@skorstensfejermester.dk SKORSTENS- FEJERTØJ Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. For yderligere oplysninger kontakt: Vivi Klattrup Havrevænget 20, 4690 Haslev / (10-17) vijan@stofanet.dk 5

6 Ovnstørrelsen må aldrig overdrives Den rigtige brændeovnsstørrelse Af Uwe Zielke, Teknologisk Institut I Danmark er der installeret rundt regnet brændeovne. I nyere tid har undersøgelser vist, at nogle af disse ovne i fyringssæsonen bidrager til luftforureningen i byerne. Årsagen er ofte uhensigtsmæssig fyring og forkert ovnstørrelse. I mange tilfælde er brændeovnens termiske ydelse for stor i forhold til boligens opvarmningsbehov. Dette bevirker, at brugeren typisk reducerer ovnens forbrændingslufttilførsel for at sænke temperaturen i opholdszonen. Resultatet bliver en sodende forbrænding med uønskede og miljøskadelige emissioner til følge. Desuden udnyttes brændslet dårligt, og skorstenen belastes med ekstraordinær sodbelægning. Miljøstyrelsens initiativ For at imødegå dette problem har Miljøstyrelsen støttet udviklingen af et dimensioneringsværktøj for brændeovne, som sætter brugeren i stand til at finde den optimale ovnstørrelse til den aktuelle bolig. Projektet har fået støtte under Miljøstyrelsens tilskudsordning for miljøeffektiv brændefyringsteknologi. Der tilstræbes at opretholde en passende komforttemperatur i boligers opholdszone. Boliger påvirkes ustandselig af opvarmningskilder så som radiatorer, solindfald gennem vinduer, beboernes tilstedeværelse og aktivitet, der koges og vaskes op, lyset brænder, TV-apparatet er tændt, og der fyres i brændeovnen. Opsamling og bortledning Samtidig sker der en akkumulering af den tilførte varme i bygningsmaterialer og i boligindretningen. Desuden sker der en varmetransmission fra boligen til omgivelserne, hvilket bidrager til en vedvarende afkøling. Varmen bortledes til det fri, fordi det er koldt udenfor, eller fordi det blæser, men varmen kan også stige op til en overetage, eller den kan blive flyttet til uopvarmede naborum. Hele systemet er i en evig forandring. Systemet er med andre ord dynamisk. Forenklet beregningsmetode Simuleringsprogrammet er opbygget på en sådan måde, at der tages højde for alle disse påvirkninger. For at undgå unødige komplikationer med komplicerede matematiske formler er der søgt at forenkle beregningerne gennem anvendelse af erfaringsværdier fra SBI-anvisninger og anerkendt faglitteratur. Vi begynder med at se på huset, hvor der normalt er en sammenhæng mellem varmeforbrug og opførelsesåret. Denne sammenhæng bruges som første indikation, men der er også taget højde for efterisolering af huset. Varmeforbruget korrigeres for sådan efterisolering og modernisering af vinduer m.v. Dernæst behandles rummet, hvor brændeovnen er opstillet. Den afgørende faktor for opnåelse af komforttemperaturen er rummets størrelse. Men også her er der taget højde for særlige forhold, som fx højt til loftet eller åbne nabolokaler samt beskaffenhed af vægge, gulv og loft. Ventilationens indflydelse En anden væsentlig faktor for bygningers varmeforbrug er ventilation. Her kan 6 der være tale om naturlig ventilation og mekanisk ventilation. Den sidste er defineret ret præcist, hvorimod den naturlige ventilation afhænger af temperaturdifferensen mellem ude og inde, samt husets vindpåvirkning. Her er der anvendt erfaringsværdier fra faglitteraturen, og der er indregnet et ekstra varmetab, når huset har en særlig vindudsat beliggenhed. Alternative interne varmebidrag fra beboere, belysning, apparater m.v. er sat til 500 kw i gennemsnit. Ovnens varmeafgivelse Til sidst er set på, hvordan brændeovnen afgiver varmen til rummet. Her er der regnet med et konstant forhold mellem varmestråling og konvektion. Varmestråling påvirker primært de omkringværende bygningselementer, dvs. strålingen opvarmer vægge, loft og inventar, hvorimod konvektionen primært opvarmer luften i rummet. Forholdet mellem stråling og konvektion er erfaringsmæssigt sat til 60 hhv. 40%. Udover dette er der beregnet en universal specifik effektprofil for brændeovne, som tager højde for var-

7 Miljøstyrelsens beregningsmetoder på internettet Også kunden skal kunne nyde at se på flammerne med god samvittighed. På internettet finder man på Miljøstyrelsens hjemmeside et program til beregning af ovnstørrelse til et givent rum. Ved indtastning af relevante oplysninger ender man med en facitliste over egnede ovnstørrelser. Yder ovnen for stor varmeafgivelse, skruer nogle ned for lufttilførslen - og så har vi en forurenende røg ude og en tilsodet ovn inde. meakkumulering i ovnens konstruktionselementer, skorstenstab m.v. Brugervejledning til program Rapportens sidste afsnit omhandler programmets anvendelse. Her guides brugeren igennem de forskellige programfunktioner (knapper), som er indrettet således, at alle brugere - også dem med meget lidt kendskab til fagområdet - kan anvende programmet problemløst. Når de nødvendige indtastninger er foretaget, kan brugeren kalde en rapport, som indeholder alle væsentlige oplysninger, og hvor hovedresultatet er den optimale brændeovnsstørrelse (nominel effekt) til den aktuelle bolig. Originalprogrammet ligger på en af Teknologisk Instituts servere, hvor der er styr på eventuelle opdateringer mm. De websites, hvor programmet skal være tilgængeligt på, skal bare have indsat en Iframe, der linker til Teknologisk Instituts site. Således kan dimensioneringsværktøjet integreres på en hvilken som helst web-site. 7 Amtmandens kakkelovn i Tønderpalæet

8 Skorstensfejeren Skrot-pigerne afslutter som uvildig og sender rådgiver kedelig hilsen 8

9 Annonce 9

10 Problemløsninger omkring balancerede aftræk Balancerede aftræk Af Skorstensfejermester Kim Laue Christensen, Faaborg Det er altid op til en konkret vurdering af det enkelte anlæg, om der er tilstrækkelig med rensemuligheder, men her er et par eksempler, hvor det må siges, at det ikke kan lade sig gøre at rense betryggende, hvis: aftrækket skal renses fra taget, og der ikke er tagtrin eller anden sikker adgang op til aftrækkets top. aftrækket skal renses fra loftet, og der ikke er anbragt et T-stykke med renselem. aftrækket skal renses nedefra, og der ikke er anbragt bundstykke med renselem. aftrækket skal renses gennem det vandrette stykke. Det må ikke være for langt (omkring 500 mm). aftrækket har mere end ét knæk. Det vil være umuligt at komme ret langt gennem flere 90 graders knæk. Vær særlig opmærksom ved rensning af disse aftræk, da inderrør kan have tilbøjelighed til at skille ad. Er man i tvivl, så foretag en kuliltemåling i luftspalte til forbrændingsluft i skorsten. Det er altid en god ide at foretage en kontrolmåling af anlæg efter rensning. Faglærer Michael Siwertsen og deltagerne Per Knudsen og Klaus Christensen. Der opsættes allerede nu mange balancerede aftræk. Det er sandsynligt, at det nye Bygningsreglement BR 10 strammer kravene hen mod endnu mere energieffektive oliefyrede kedler, og sker det, vil vi i fremtiden sandsynligvis se endnu flere af disse skorstene/aftræk. Der er mange krav til disse aftræk. Skorstensfejeren kender nogle af dem, men installatøren skal kende dem alle!! Han skal bl.a. være opmærksom på, om aftrækssystemet kan renses og efterses, og om aftrækket har den rigtige højde! Som skorstensfejere ser vi af og til opstillede anlæg, hvor vi må konstatere, at der ikke kan være tænkt over disse ting. Her er et par gode råd omkring rensning, eftersyn og opstilling, som man kan bruge, når man installerer og efterser disse aftræk. EN LILLE HUSKELISTE: Er aftrækket CE mærket? (Af designationskoden fremgår afstanden til brændbart materiale). Er der anbragt føler i røgrøret? (Ved visse typer af kedler er det nødvendigt med en føler, der afbryder fyringen, hvis røgtemperaturen bliver for høj). Er højden den rigtige? (Læs fabrikantens opstillingsvejledning, ofte er der en maks. højde, men husk fradrag i højden for modstande). Kan anlægget renses? (Sørg for, at der er anbragt renselemme i bøjninger og bund af aftrækket, hvis det er nødvendigt). Det sidste punkt kan godt være vanskeligt at vurdere for en installatør, og derfor er det altid en god ide at tage skorstensfejeren med på råd, og helst inden anlægget opstilles. 10 Vær i øvrigt sikker på, at kunden er indforstået med, at skorstensfejningen skal foretages inde i huset. Skorstensfejeren skal ved alle nye installationer besigtige anlægget og lave en tilmelding/ildstedsattest. Hvis de her nævnte ting er i orden, vil mange problemer kunne undgås. Balanceret aftræk udført med blød bøjning, hvor rensning af aftræk kan udføres fra. Bemærk de to målepunkter for henholdsvis røggas samt forbrændingsluftstemperatur.

11 Problem med frisk luft i kanalen i tætte huse Tætte huse Af Lars Michelsen Der har været afholdt kursus på vores fagskole omkring problemstillingen i forbindelse med de øgede krav i bygningsreglementet om tætte huse. Jeg skal anbefale alle skorstensfejere at deltage, da det er et spændende og videngivende kursus, som på en praktisk måde fortæller om de problemstillinger, vi kan komme ud for. Ved hjælp af laugets anlæg for tæthedsprøvning af huse bliver der skabt forskellige forhold, som brændeovnene kommer til at arbejde under: overtryk og undertryk i opstillingsrummet. Jeg blev særligt opmærksom på, hvorledes brændeovne med frisklufttilførsel fra det fri opfører sig. Der bliver under arbejdet med brændeovnene foretaget forskellige målinger for at se, hvorledes forholdene forandrer sig, og jeg må sige, at det kom som en overraskelse for mig, at når der måles træk på disse ovne både i røgrør og i friskluftkanalen, så skal der helst kunne måles meget lidt træk i friskluftkanalen. Der måles på mængden af tilført luft i forhold til mængden af røggasser i skorstensrøret. Når den kolde luft kommer gennem forbrændingen, opvarmes den til et langt større rumfang, hvorfor strømmen vil være kraftigere i skorstenen. Min umiddelbare opfattelse var, at vi ville måle den samme træk både i røgrør og friskluftkanal. Den oplysning, synes jeg, er særdeles vigtig for os. Dvs. at vi med vores almindelige trækmåler kan påvise, om det er i friskluftkanalen, fejlen ligger, hvis en husejer med et nyt og tæt hus har problemer med sin brændeovn. Jeg tror, at de fleste skorstensfejere som udgangspunkt ville være af den opfattelse, at her har brændeovnen frisklufttilførsel, ergo får ovnen tilført nok forbrændingsluft. Hvis vi så foretog en trækmåling i frisklufttilførselen, ville vores umiddelbare konklusion sandsynligvis være følgende: Vi måler højt træk, så er det ikke her, der er et problem. Modsat, hvis vi ingen træk måler, så er der et problem. Hvis kanalen tilmed er skjult, kunne man blive af den opfattelse, at den måske var tilstoppet med fare for, at gulvet ville blive hugget op. Det kan derfor ikke siges tydeligt nok - jo lavere træk, der måles i friskluftkanalen, des bedre føder den brændeovnen med luft. Det er derfor vigtigt, at kanalen har den rigtige størrelse og længden ikke er for stor. 11

12 Fondsmidler til forskning og udvikling Tønder Energi- og Miljøfond Ved Lars Michelsen Borgmester Laurids Rudebeck og fondens formand Jim Stjerne Hansen samt et vinderhold. Fondens formål i korthed: Fonden er almennyttig/velgørende og har bl.a. til formål via sit virke at bidrage til besparelser, mere effektiv og mindre skadevirkende udnyttelse af naturens råstoffer. Fonden kan også støtte forsknings- og udviklingsopgaver til opfyldelse af formål, som samfundet ellers ikke ville have haft mulighed for at få udført. Ud fra disse formål uddelte fonden i januar midler for første gang, og uddelingen foregik på Palæet i Tønder. Tønders borgmester, Laurids Rudebeck, og fondens formand, Jim Stjerne Hansen, roste de fire projekter. Der blev her givet støtte til følgende projekter, gengivet i overskrifter: Isolering af væksthuse/drivhuse Her er ideen, at husenes glasareal fyldes med isolering om natten og tømmes om dagen for at holde på varmen, ligesom husene kan fyldes i dagtimer for at holde temperaturen nede om sommeren. Genbrugsmaterialer Her er ideen produktion af mursten ved hjælp af især gips. Borgmester Laurids Rudebeck taler, hvorefter fondens formand, Jim Stjerne Hansen, holder sin tale for vinderholdene. Energiforbrug Udvikling og optimering af varmepumper/solvarmeanlæg, lagring af overskudsvarme i jorden, optimering af strømforbrug, anvendelse af strøm, hvor den bliver billigst produceret. Vandforbrug Reduktion af vandforbrug i brusebade, hvor man kan følge forbruget ved hvert enkelt bad. 12

13 Mærkedage Jubilæum Skorstensfejermester Claus Hansen kunne den 1. januar fejre 10 års jubilæum som skorstensfejermester. Der skal fra klubben lyde et stort tillykke til dig. På vegne af Århus Klub Rene Dahl Nielsen Jubilæum Skorstensfejermester Peter Heilesen, Gladsaxe kan den 1. juli fejre 25 års jubilæum. Peter lærte hos sin far, Børge Heilesen, og efter endt læretid fortsatte han her. Jeg mødte Peter første gang, da han var på mesterskole og jeg på lærlingeskole. Jeg tror ikke, man før eller siden har oplevet et hold mesteraspiranter med så meget gang i, og for os unge lærlinge var det en ekstra oplevelse, der gav Tønderopholdet et ekstra pift. Peter blev skorstensfejermester efter sin far den 1. juli Distriktet dækkede på det tidspunkt halvdelen af Gladsaxe Kommune (Bagsværd). Da Gunnar Christensen få år efter stoppede, overtog Peter også hans del af Gladsaxe Kommune. Peter deltager aktivt i vore klubmøder og arrangementer, hvor han med sit altid gode humør tilfører noget positivt som en god kammerat, man kan stole på. Han er vennernes ven og holder sig aldrig tilbage, når der skal gives en omgang. Peter har svigtet vores Italien og har nu erhvervet sig en dejlig plet i Spanien, hvor Pia og han elsker at være, så snart lejligheden byder sig. Fra klubben skal lyde et STORT tillykke med dagen og god vind fremover. På dagen er der åbent hus på Højvangen 76 B, 2860 Søborg fra kl til? På klubbens vegne, Tom Høeg Andersen Jan Sunds overrakte en vejrstation ved receptionen, for, som han sagde: Så kan du altid være på forkant med vejret, når du nu skal gå tur i gaderne sammen med de andre pensionister. Manfred En stor, hjælpende hånd er gået på pension. Manfred fra Tønder Museum, som de fleste skorstensfejere har set, men måske trods hans højde ikke sådan rigtig har lagt mærke til, har valgt at gå på pension og nyde sit otium. Der skal fra nuværende og tidligere skuekommissioner og formænd for lærlingekontoret lyde en stor tak til dig for alle de år, du har hjulpet os. Du var altid ankermanden, der styrede slagets gang uden for døren ved svendeprøveafslutning, og du er nok ham, der gennem tiden har set flest skorstensfejere. Du har altid haft det store overblik over, hvad der skulle stå på bordet, og du var aldrig bange for at irettesætte os, hvis vi ikke havde pakket tingene godt nok ind. Jo, vi har været meget glade for samarbejdet med dig. Vi håber da, at vi møder dig i Tønder. Lars Michelsen 13 Mener du, at jeg skal søge Manfreds stilling? Ja, Harry. Du ville også blive populær der!

14 Annoncer Redaktionen opfordrer til at man vedhæfter portrætter, når der indsendes meddelelser om kollegers mærkedage. Andre billeder, der kan illustrere indsendte artikler og debatindlæg, er også velkomne - helst som vedhæftede jpg-filer, der ikke er reduceret i dpi - med andre ord: den direkte originaloptagelse fra kameraet uden bearbejdning. Vi klarer resten. 14

15 Efteruddannelse Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg

16 Returadresse: Lars G. Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg