Positivt og negativt spilover fra familie til arbejde

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Positivt og negativt spilover fra familie til arbejde Mette Mailund Nr. 300/2012

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 300/2012 Positivt og negativt spilover fra familie til arbejde Mette Mailund ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K pkv@samf.ku.dk

3 Mette Mailund Positivt og negativt spillover fra familie til arbejde Speciale ved Sociologisk Institut Københavns Universitet Oktober 2011 Vejleder: Hans Bay anslag, 78,1 normalsider Anslag i fodnoter:

4 P OSITIVT OG NEGATIVT SPILLOVER FRA FAMILIE TIL ARBEJDE Indholdsfortegnelse FORORD ABSTRACT INDLEDNING SPILLOVER FRA FAMILIELIV TIL ARBEJDSLIV PROBLEMFORMULERING OG UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL FORMÅL OG AFGRÆNSNING SPECIALETS OPBYGNING 11 2 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER KRITISK REALISMES OPGØR MED EMPIRISK REALISME GRUNDANTAGELSER I KRITISK REALISME PRAKTISK METODOLOGI EN ANALYSESTRATEGI 17 3 FORSKNING I SPILLOVER SPILLOVER FAMILIELIV SOCIALE RELATIONER ARBEJDSLIV SAMMENFATNING 26 4 PRÆSENTATION AF DATA INDSAMLING, BORTFALD & RENSNING UDVÆLGELSE AF DATA BESKRIVELSE AF DATA 30 5 DATABEARBEJDNING, HYPOTESER & OPERATIONALISERING EMPIRISK ANALYSESTRATEGI DATAREDUKTIONSMETODER FAKTORANALYSE CRONBACH S Α AFHÆNGIGE VARIABLE 36 1

5 5.4 HYPOTESER TEORETISK OG EMPIRISK FAMILIELIVETS VILKÅR SOCIALE RELATIONER OG TRIVSEL ARBEJDSLIV 40 6 MULTIPEL LINEÆR REGRESSIONSANALYSE FORUDSÆTNINGSTEST MULTIKOLLINEARITET OG INTERAKTIONER RESULTATER AF MODELSØGNINGERNE RESULTAT FOR POSITIVT SPILLOVER RESULTAT FOR NEGATIVT SPILLOVER FORKLARINGSKRAFT OG SAMMENHÆNGSKRAFT SAMMENFATNING 50 7 ANALYSE AF SPILLOVER I ET SOCIOLOGISK PERSPEKTIV FRA STATISTISKE VARIABLE TIL GENERATIVE PROCESSER HELHEDSPERSPEKTIV SOCIOLOGISKE TEORIER OM FAMILIE, ARBEJDE OG SOCIALE RELATIONER 54 8 FAMILIELIVETS ORGANISERING KVINDER & FAMILIE INDIVIDUALISERING SOM FAMILIENS VILKÅR GENDERSTRATEGIER RATIONALISERING AF TID I FAMILIEN TID & HJEMMEBOENDE BØRN FAMILIEMANAGEMENT SAMMENFATNING 66 9 FØLELSER I SOCIALE RELATIONER SOCIALE RELATIONER I ET EMOTIONSSOCIOLOGISK PERSPEKTIV RELATIONEN TIL PARTNEREN EN STØTTENDE PARTNER RELATIONEN TIL SIG SELV OG PERSONLIG TRIVSEL DET NÆRE NETVÆRK OMSORG OG SAMHØRIGHED SOCIALT ARBEJDSFÆLLESSKAB SAMMENFATNING 78 2

6 10 ARBEJDSLIV FLEKSIBILITET THE ORDER OF THINGS INDIVIDUALISERING FLEKSIBEL KAPITALISME OG USIKKERHED FAMILIELIVET ER HÅRDT ARBEJDE SAMMENFATNING METODISKE REFLEKSIONER DATAS KVALITET REGRESSIONSRESULTATER KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 106 3

7 Forord Dette speciale er skrevet som afslutningen på mit sociologistudie ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Tak til cand.stat. Hans Bay, ekstern lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet, for indsigtsfuld, anerkendende og tålmodig vejledning. Tak til seniorforsker Anne Helene Garde, cand.scient. og ph.d., Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), for deling af ekspertviden om datasæt og eksisterende forskning, samt konstruktiv kritik på fremstillingsformen. Og tak til NFA for at stille data og vejledning til rådighed. /Mette Mailund, d. 30. september

8 Abstract This thesis examines the Danish knowledge workers experiences of both positive and negative family to work spillover. By use of multiple linear regressions, it is made plausible, that three dimensions of the individuals life family, social relations and work affect the perception of the family as a unity, that either increases or decreases the experience of time and energy for work this is respectively positive or negative spillover from family to work. The first dimension, family life, is characterized by postmodern processes of de- traditionalization, individualization and rationality (Giddens, 1994; Beck, 1997; Jørgensen, 2003). With reference to primarily Hochschilds (2003) theory, I argue, that the processes affect gendered positions in the family in a way, that makes the parents more equal in regards to housework and caring for children. The new family life might explain women s experiences of more positive spillover and less negative an argument that includes two assumption; women s greater capacity to handle family- related stress more effectively by use of their network; and that they feel cohesion with the family. The second analytical part discusses emotions in social relations, primarily the partner, and primarily Keltner & Haidts (1999) sociology of emotions is introduced for the purpose. The partner, as well as other persons in the individuals network, can provide support, which will decrease the negative spillover and increase positive spillover, because support gives energy and an improved self- perception, that helps the individual cope with different roles as a partner, a parent, and as a co- worker (Dilworth, 2004; Kempton- Doane, 2008, Keltner & Haidt, 1999). Work- life is examined in the third part of the analysis. The main point is, that spillover is influenced by flexibility at work, because knowledge- workers are embedded in an organisational culture, which is adaptable to marked needs. This further puts demands on an individual, who is available 24-7, who prioritizes work above all perhaps mostly out of fear of being superfluous. Family- life can then be experienced as a hindrance in dedicating oneself to real work (paid work). Work- life attracts the knowledge- worker in regards to care for oneself and for personal development, and in a holistic working environment all the needs are met, and the individualistic project will flourish (Jacobsen & Tonboe, 2004; Allvin, 2008; Näswall et al., 2008; Bauman, 2004; Sennett, 2000). 5

9 This thesis calls for further attention towards the operationalization of spillover. Spillover as both a theoretical and empirical concept is not yet fully investigated, and therefore the literature on and research in this concept, contains several, rather different, perspectives. For example spillover has connotations to balancing work- life, to stress, to crossover and so forth. Further investigation in the concept of spillover will perhaps cause a more consistent concept, that makes comparisons easier. In my opinion, a further investigation could be particularly gainful, if it focused on personality as well as emotional relations to significant others. This thesis unique contribution to literature on spillover is the highlighting of time and energy as relevant dimensions of spillover as well as the theoretical combinations of family- life, emotional social relations and work- life as three analytical dimensions. 6

10 1 Indledning 1.1 Spillover fra familieliv til arbejdsliv I grænseløsheden mellem familie og arbejde opstår et væld af udfordringer, som byder mennesket at forholde sig til sit liv på et utal af niveauer dette afspejles i forskningen i arbejde- familie grænsefladen, der er omfangsrig. De processer, hvormed erfaringer, oplevelser, adfærd, følelser, sindstilstande og energier fra det ene område af det sociale liv flyder over i det andet, er et centralt aspekt i forskningen. Fænomenet betegnes spillover (Dilworth, 2004). Spillover er en dialektisk proces af sfærernes gensidige påvirkning, og arbejdslivets indflydelse på familien er velundersøgt, hvorimod familielivets indflydelse på arbejdslivet ikke nyder helt samme opmærksomhed. Sfærerne kan have en positiv eller negativ påvirkning på hinanden. Groft forenklet indebærer positivt spillover fra familielivet, at individets præstationer forøges i arbejdslivet, og negativt spillover medfører tilsvarende et fald (ibid.; Mennino et al., 2005; Stevens et al., 2007). Familieliv påkalder sig meget opmærksomhed i samfundsvidenskaberne, og i en dansk- nordisk kontekst er Lars Dencik (1996; 2003), Per Schultz Jørgensen (2003), Mogens Nygaard Christoffersen (2003) og Anne- Dorthe Hestbæk (Andersen & Hestbæk, 1999) blandt de fremtrædende navne. Rationalisering og individualisering som sociale processer i det postmoderne samfund 1 eroderer kontinuerligt traditioner og fasttømrede mønstre i den postmoderne familie. Autoritet forbindes ikke nødvendigvis med bestemte positioner så som manden i familien eller samfundets institutioner som for eksempel skolen. Kravene til den enkelte øges i forhold til at kunne træffe de rigtige valg og at kunne tage ansvar for egen udvikling og identitet, hvilket videre indebærer en etisk refleksion over de normer og værdier, man vælger at leve under (Dencik & Jørgensen, 2003). Den nordiske, stærke familie beskrives af den svenske psykolog Lars Dencik (1996: 78) som en familie, hvor medlemmerne på den ene side giver hinanden frihed til at realisere sig selv, og på den anden side skal det kunne samordnes med familieinstitutionens behov for at opretholde sig selv i en emotionel samhørighed. 1 Betegnelsen for vores aktuelle samfundsform er omstridt. Sen-moderniteten eller radikaliseret modernitet er alternative betegnelser for den aktuelle samfundstilstand, der antages at være modernitetens efterkommer (Dencik & Jørgensen, 2003: 9f). 7

11 Begrebet forhandlingsfamilie er rammende for familiemedlemmernes selvstændighed, samarbejde og imødekommenhed i en unik demokratisk ånd. Postmoderniseringen af den skandinaviske velfærdsstat giver familien udviklingsmuligheder, faciliteret af det sociale velfærdssystem, der aflaster familien fra pleje- og omsorgsopgaver, men samtidig er der en overhængende risiko for, at anomien tager overhånd i familieprojektet, der skal opfylde både behov for selvstændighed og behov for fungerende civil samhørighed. Mere end nogensinde før er der behov for en familie, der fungerer som et intimitetsreserverat af tillidsfulde, tætte tilknytninger medlemmerne imellem (Dencik, 1996). Arbejdsliv og arbejdets betydning for individ og samfund er ligeledes et særdeles velbeskrevet felt med indsigtsgivende bidrag fra blandt andre Michael Allvin (2008), Alvin Toffler (1985), Anthony Giddens (1994; 1998), Ulrich Beck (1997), Zygmunt Bauman (2004), Richard Sennett (2000) og Arlie Hochschild (2003). Arbejdsliv er i dette speciale afgrænset til vidensarbejdere 2 i det grænseløse arbejde. Potentielt endeløse krav i jobbet understreger vilkårene for det grænseløse arbejde, der er en samlebetegnelse for de fleksible forhold i arbejdet, hvor arbejdstid i princippet kan ligge på alle tider af døgnet, at arbejdet fysisk set kan foregå mange forskellige steder også derhjemme eller i toget på vej til arbejde, og at organiseringen af arbejdet typisk bærer præg af selvledelse og ansvarlighed (Albertsen et al., 2010b). Den amerikanske futurist Toffler (1985) beskriver dette arbejdsliv som en ny type kreativt arbejde og en ny type af fleksible medarbejdere, der bevæger sig væk fra industrimedarbejderen. Forandringerne i arbejdslivet spiller sammen med andre sfærer, herunder familieliv og kønsroller, og dermed indflydelsen på menneskers identitetsskabelse og deres anvendelse af tid. Tofflers behandling af identitetsspørgsmålet peger på de nye arbejdere som hjernearbejdere, og han karakteriserer dem således: 2 Vidensarbejdere er i dette projekt tjenestemænd og funktionærer, der arbejder med sprog, tal, skrivning og kommunikation. Deres arbejdet udføres typisk ved brug af informationsteknologisk udstyr, og vidensarbejdere er for eksempel læger, tandlæger, ingeniører, arkitekter, IT- og mediepersonale, lærere, forskere, ledere, socialarbejdere, bibliotekarer, bogholdere, bankansatte og salgspersonale (Albertsen et al, 2010b: 81ff). 8

12 De nye arbejdere er mere som selvstændige håndværkere end som samlebåndsarbejdere. De er yngre og har en bedre uddannelsesmæssig baggrund. De hader rutinearbejde. De vil helst have, at chefen ikke blander sig for meget, så de kan få lov til at udføre arbejdet, som de selv vil. De vil også have noget at skulle have sagt. De er vant til forandringer; de er vant til fleksible organisationsformer. De repræsenterer en ny kraft, og deres antal stiger. (Toffler, 1985: 48). Vidensarbejde er en aktualitet, der stiller krav til individet om at kunne navigere mellem arbejde og familie en kunst, der kan opleves som vanskelig, idet de oplever en indre splittelse mellem behov og hensyn, hvilket kan manifestere sig i forskellige former for mistrivsel. Stigende valgfrihed, fleksibilitet og individualisering følger de nye arbejds- og familieformer, og uheldige følgevirkninger er fragmenterede, usikre livsvilkår (Jacobsen & Tonboe, 2004). Familiens positive såvel som negative indflydelse på arbejdslivet er dette speciales omdrejningspunkt. I familier, hvor et par bor sammen og har børn, kommer spændinger affødt af grænseløsheden mellem arbejde og familie, særligt til udtryk, og derfor vil denne familieform være primær genstand for interesse (Holt, 1994). Begrebet familie anvendes i det følgende med tanke på denne indretning af familien. Specialet dykker ned i ovenstående dynamikker om arbejdslivets fleksibilitet og individualisering, søger ud i familiens samhørighed og kønnede problematikker, og det forholder sig til sociale emotionelle relationer på tværs af de to sfærer. 1.2 Problemformulering og undersøgelsesspørgsmål I dette speciale analyseres spillover først empirisk og dernæst i en sociologisk fortolkningsramme. Heraf problemformuleringen: Hvilke omstændigheder og sociale relationer i familieliv og i arbejdsliv påvirker vidensarbejderens oplevelse af positivt og/eller negativt spillover fra familielivet til arbejdslivet? Hvorfor og hvordan påvirker begge sfærer oplevelsen af spillover? Problemformuleringen uddybes i nedenstående undersøgelsesspørgsmål, der danner grundlag for analyseprocessen og niveauerne både i forhold til empiri og teori: 9

13 1. Hvilke omstændigheder medfører, at vidensarbejderen oplever positivt og/eller negativt spillover fra familieliv til arbejdsliv? Omstændighederne undersøges i forhold til: a. Familieliv: køn, civilstatus og børn b. Trivsel i sociale relationer til partner, børn, venner, familie, kolleger og chefer c. Arbejdslivets omfang, fleksibilitet og personlige betydning 2. Med afsæt i kritisk realismes transcendentale analytiske fokus undersøges fremkomsten af spilloveroplevelsen ud fra organiseringen af henholdsvis familie- og arbejdsliv og af sociale relationer på tværs af sfærerne. a. Hvordan påvirker familielivets indretning oplevelsen af spillover? b. Hvordan påvirker individets sociale relationer og trivsel oplevelsen af spillover? c. Hvordan påvirker arbejdets organisering oplevelsen af spillover? 1.3 Formål og afgrænsning Arbejdets spillovereffekter på familieliv er velundersøgt især negativt spillover, der sættes i forbindelse med psykisk og fysisk mistrivsel. Menneskets velbefindende, og især mangel på samme, kan få økonomiske konsekvenser for organisationen og i sidste ende for samfundet. Sygefravær og formindsket produktivitet er omkostningsrigt (Krouse & Afifi, 2007). Forskningsresultater understreger, at arbejdsrelateret stress kan overføres til familielivet, og at der som følge heraf kan opstå en ubalance mellem arbejdsliv og familieliv, da arbejdslivet kræver for meget tid og energi af individet. Ubalancen eller konflikten mellem de to sfærer opstår, når individet skal spille flere roller, det vil sige både arbejder, ægtefælle og forælder, som alle kræver tid, energi og engagement (ibid.). Viden om spillover fra arbejde til familieliv er blevet anvendt til at udvikle arbejdspladsens struktur og kultur, således at mennesker nemmest muligt kan skabe en balance mellem arbejds- og familieliv (ibid.). Slutteligt har NFA (Albertsen et al., 2007; 2010a; 2010b) analyseret spillover fra arbejde til familie på det datamateriale, der anvendes i dette speciale. Derfor er det fordelagtigt i forhold til at kunne bibringe ny viden at rette opmærksomheden mod det generelt underbelyste fænomen: spillover fra familie til arbejde. 10

14 Afslutningsvis er det vigtigt at pointere, at dette speciale retter sig mod en undersøgelse af, hvordan familiesfæren påvirker arbejdssfæren og ikke på sfærernes balanceproblemer, hvormed løsnings- /håndteringsanvisninger havde været passende. Formålet med dette speciale er at undersøge et relativt underbelyst fænomen og at bringe indsigt i samt at sandsynliggøre, hvordan forskellige underliggende processer og forhold, der virker på tværs af livets sfærer og på tværs af aktører og strukturer, frembringer spilloverfænomenet. 1.4 Specialets opbygning Specialets videnskabsteoretiske ramme, kritisk realisme, udledes i kapitel 2, og der argumenteres for, hvorledes dette har været styrende for bearbejdning af empirien samt gennemførelse af analyse og diskussion. I kapitel 3 præsenteres relevante, aktuelle forskningsartikler med perspektiver på både positivt og negativt spillover fra familie til arbejde. Kapitlet er et teoretisk fundament for at kunne anlægge en spekulativ, eksplorativ og åben tilgang til data, hvor ambitionen er at afdække spilloverfænomenet på egne præmisser. I kapitel 4 til 6 præsenteres data, hypoteseformuleringen begrundes og forklares, operationaliseringen og databearbejdningen gennemføres, og de multiple lineære regressionsanalysers resultater for positivt og negativt spillover fremsættes. Den sociologiske analyse og diskussion af spillover gennemføres på baggrund af videnskabsteoretiske principper og med forskellige teoretiske greb, der præsenteres i kapitel 7. Herefter analyseres, hvordan familielivets organisering, særligt i forhold til køn og tid, influerer på spillover (jf. undersøgelsesspørgsmål 2a). Dernæst analyseres emotioner i sociale relationer på tværs af familie- og arbejdssfærerne i kapitel 9, hvor hovedantagelsen er, at individer oplever familielivet som energi- og tidskrævende eller givende alt efter kvaliteten i de følelsesmæssige relationer, mennesket indgår i (jf. undersøgelsesspørgsmål 2b). Kapitel 10 afslutter analysen med at undersøge, hvordan spillover påvirkes af arbejdslivets organisering. Fleksibilitet og individualisering bliver forklarende begreber på, hvordan arbejdslivet kan være at foretrække frem for et på forskellige måder hårdt eller for krævende familieliv (jf. undersøgelsesspørgsmål 2c). I kapitel 11 diskuteres metodiske valg, og hvordan de har påvirket data og præmisserne for analyse af spillover. 11

15 I kapitel 12 fremsættes konklusionen, der i en grov forenkling er, at par med hjemmeboende børn og fleksible arbejdsforhold oplever mere negativt spillover og mindre positivt spillover. Disse oplevelser får modsat fortegn, hvis vidensarbejderen har mulighed for at lægge flere timer i arbejdet og har et godt socialt netværk både privat og på arbejde, der yder støtte og omsorg. Spilloverfænomenets fortolkningsmangfoldighed problematiseres i kapitel 13, og dermed perspektiveres til mulige fremtidige undersøgelser. 12

16 2 Videnskabsteoretiske overvejelser Den videnskabelige fremgangsmåde er betinget af den videnskabsteoretiske forståelse, og det stiller krav til undersøgeren om at eksplicitere, analysere og diskutere de grundlæggende antagelser, der indrammer forskningspraksis (Jespersen, 2004: 170). Specialets videnskabsteoretiske fundament, kritisk realisme, forklares i dette kapitel ud fra dels epistemologiske overvejelser om måden, hvorpå videnskab bedrives, hvilket indebærer teoretiske og abstrakte spørgsmål om, hvad viden er hvad vi kan erkende og på hvilken måde, og dels ontologiske overvejelser om, hvad der eksisterer og på hvilken måde altså afgørende træk ved det værende. 2.1 Kritisk realismes opgør med empirisk realisme Kritisk realisme er udviklet af den engelske videnskabsfilosof Roy Bhaskar 3 i et opgør med det, han kalder empirisk realisme. Naturvidenskabelige videnskabsteorier så som positivisme og kritisk rationalisme 4 baseres på den empiriske realismes epistemologi, hvor virkeligheden udelukkende består af det, der kan erfares med de menneskelige sanser (Buch- Hansen & Nielsen, 2008: 15ff). Videnskaben skal derfor afstå fra at undersøge fænomeners skjulte årsager og i stedet rette opmærksomheden mod forhold i naturen, sådan som de fremstår positivt for forskerens erfaring. Al (rigtig) videnskab er derfor empirisk funderet, hvilket kan eksemplificeres med den logiske positivisme verifikationskrav, der hævder, at alle teoretiske udsagns sandhedsværdi kan fastlægges, og at udsagnene kun er sande, hvis det er logisk korrekt afledt fra empirien 5. Det videnskabelige ideal er dermed nomotetisk, hvilket indbefatter troen på at kunne finde og opstille lovmæssigheder, der beskriver hændelser inden for et bestemt genstandsfelt (Pedersen & Toft, 2004: 58ff, 65). Empirisk realisme udtrykkes videre i kritisk rationalisme, der betragter en empirisk kendsgerning, genstandsfeltet eller den sociale virkeligheds mønstre som 3 Bhaskar udviklede i 1975 positionen transcendental realisme i værket A Realist Theory of Science (Bhaskar, 2008), og i 1979 udviklede han positionen kritisk naturalisme i værket The Possibility of Naturalism (Bhaskar, 2005). Med tiden blev de to positioner trukket sammen til kritisk realisme (Buch- Hansen & Nielsen, 2008: 7). 4 Positivismens idégrundlag udvikledes i 1830 erne af Auguste Comte og blev efterfølgende udviklet til en logisk positivisme med Wienerkredsen (1923). (Pedersen & Toft, 2004: 59). Kritisk rationalisme formuleres af Karl R. Popper ( ) i opposition til logisk positivisme (Koch, 2004: 79). De interne stridigheder behandles af formålstjenstlige årsager ikke i dette speciale. 5 Den verificerbare sætning blev efterfølgende ændret af Karl Popper til et falsifikationskrav, hvor sætninger skal opbygges, således at de er falsificerbare (Fuglsang & Olsen, 2004: 17f). 13

17 stabile over tid og uafhængige af bevidstheden eller individuelle ideer og forestillinger. I en klassisk udlægning af den kritiske rationalismes videnskabsteoretiske aksiom er formålet med forskningens produktion af viden at opnå og forøge en forståelse af og erkendelse om virkeligheden ud fra nogle overordnede, metodiske retningslinjer, som findes i den hypotetisk- deduktive forklaringsmodel (Buch- Hansen & Nielsen, 2008: 16; Koch, 2004: 81). Figur 2.1: Den hypotetisk- deduktive fremgangsmåde Indledende problemstilling Forsøgsvise hypoteser Hypoteser testes gennem fejleliminering Ny problemstilling Kilde: Koch, 2004: 86 I den hypotetisk- deduktive fremgangsmåde fremsættes en problemstilling, der er baseret på den eksisterende viden inden for området, dernæst formuleres hypotesen, der skal operationaliseres til empiriske udsagn, som det er muligt at teste og udsætte for falsifikation 6. Erkendelsesprocessen afsluttes enten med et løst problem, men oftere med at problemet ikke er endegyldigt løst, hvilket afføder en ny problemstilling. Erkendelse består her i at identificere et kausalitetsforhold mellem potentielle lovmæssigheder, der styrer tingenes tilstand (Fuglsang & Olsen, 2004: 18; Koch, 2004: 79, 86ff). Empirisk realisme er i et filosofisk perspektiv tilbageholdende med at have en egentlig ontologi 7. Aksiomet er som forklaret, at en dybere erkendelse af, hvad det værende er, kun kan falde sammen med det, man kan erfare direkte inden for genstandsfeltet, og det videnskabelige projekt baseres altså på epistemologiens præmis. Kritiske realister tager afstand fra epistemologiens forrang, hvilket i praksis får stor betydning for dette speciales analysestrategi. 6 Poppers falsifikation af hypoteserne står altså i modsætning til den logiske positivismes oprindelige verifikationskrav. Poppers udlægning bryder med positivismens ideal om objektiv viden og forestillingen om en sandhed. Popper erkender, at det ikke er muligt at opnå fuldkommen viden om et fænomen og at vide, om udsagnet om fænomenet er sandt (Koch, 2004: 88f). 7 Implicit kan empirisk realismes (særligt positivismens) ontologi siges at have karakter af en atomistisk verdensoptik virkeligheden består i denne udlægning af en samling af enkelte observationer (Bhaskar, 2009: 45). 14

18 2.2 Grundantagelser i kritisk realisme Kritisk realisme er en videnskabsteoretisk retning, der i den metodologiske tilgang til undersøgelsen lægger stor vægt på genstandsfeltets ontologi. Ontologi og epistemologi refererer til to tilsvarende dimensioner i kritisk realisme den intransitive og den transitive dimension (Bhaskar, 2009: 24f, 51ff; Bhaskar, 2005: 9-15). Kort sagt består den intransitive dimension af den virkelighed, der på et givet tidspunkt eksisterer uafhængigt af vores viden om den. Virkeligheden er karakteriseret ved forskellige forhold: virkeligheden er dyb og består af tre domæner det faktiske, det empiriske og det virkelige; virkelighedens strukturer og mekanismer er hierarkisk nivellerede; virkeligheden er et åbent system, hvis begivenheder kan forklares men ikke forudsiges; og den er differentieret i objekter med forskellige potentialer (ibid.). Den transitive dimension angiver vores viden på et givet tidspunkt, og denne viden er dels et socialt produkt og består af begreber, teorier, modeller, analysemetoder og paradigmer, og er dels fejlbarlig og udbyggelig (ibid.). Realisme udgør kritiske realisters ontologiske udgangspunkt, idet virkeligheden eksisterer uafhængigt af mennesket. Bhaskars (2009: 29ff) transcendentale realisme, der er én blandt flere udlægninger af realisme, bryder med den empiriske realisme ved at fremhæve vigtigheden af den intransitive dimension frem for den transitive dimension. Væren prioriteres over viden, ontologi over epistemologi. Ifølge Bhaskar begår empiriske realister en epistemologisk fejlslutning, hvor væren reduceres til vores viden om væren. Den intransitive dimension udviskes og ontologi reduceres til epistemologi. Empiriske realisters spørgsmål til og viden om væren bliver et spørgsmål om viden eller diskurser om væren (ibid.: 27-50; Buch- Hansen & Nielsen, 2008: 21ff). Den intransitive dimension er altså central for den videnskabelige praksis, der tager udgangspunkt i kritisk realisme dette forklares i følgende. Virkeligheden udgøres af tre domæner: det empiriske domæne, der indeholder erfaringer og observationer, det faktiske domæne, der indbefatter alle eksisterende fænomener og begivenheder, uanset om de erfares af en forsker eller andre og til sidst det virkelige domæne, der består af ikke- direkte observerbare strukturer og mekanismer, der under givne vilkår understøtter og forårsager begivenheder og fænomener i de faktiske domæne (Bhaskar, 2008: 3). Isbjerget kan symbolisere den kritiske realismes virkelighed. Kun en vis del (det faktiske og det empiriske domæne) er synlig for betragteren. Under overfladen 15

19 eksisterer en verden af transcendente fænomener (det virkelige domæne), som vi ikke kan betragte eller opnå fuldkommen viden om. På det transcendente niveau er det ikke muligt at deducere sig til et svar eller en lovmæssighed (jf. afsnit 2.1). En kilde til inspiration om verden under overfladen kan findes i uventede observationer (Bhaskar, 2005: 139f). Ud fra denne videnskabelige grundantagelse bør forståelsesrammen for den fysiske virkelighed præsenteres som et åbent system. Virkeligheden er konstant foranderlig, og samfundsmæssige relationer er åbne systemer åbne for forandringer og hen over tid ændrer relationer mellem aktører og strukturer sig (ibid.; Jespersen, 2004: 145ff; Buch- Hansen & Nielsen, 2008: 13, 21ff). I mødet mellem aktør og struktur vil objektets kausale potentialer være modtagelige over for bestemte påvirkninger. Potentialerne kan aktiveres på forskellige tidspunkter under forskellige forudsætninger, og det vil producere en begivenhed på det faktiske domæne. Her har vi at gøre med et særdeles komplekst felt, hvor de betingelser, der skal være til stede, for at et objekts kausale potentialer udløses, også er afhængige af andre objekters måde at virke på deres mekanismer. På det virkelige domæne kan der være flere aktive mekanismer til stede i tilvejebringelsen af et givent fænomen 8 (Bhaskar, 2008: 3-12; Buch- Hansen & Nielsen, 2008: 25f). Hovedpointen er, at undersøgelser med videnskabsteoretisk afsæt i kritisk realisme skal holde sig for øje, at virkeligheden er åben og modtagelig for indflydelse fra dybereliggende mekanismer, der gør fænomener foranderlige. Inden for rammerne af et åbent system vil spekulationer og reformulering af forståelsesrammen (og de dertil knyttede teorier og konklusioner) ofte være en forudsætning for at kunne erkende ny viden. Med reference til den transitive dimension har dette at gøre med, at uforklarlige hændelser (nye observationer) enten kan give anledning til, at viden (teorier) om allerede erkendte sammenhænge omformuleres for også at kunne forklare de nye observationer, eller også må der søges efter flere kausale faktorer, der må findes på et dybere (transcendentalt) niveau (Jespersen, 2004: 148). 8 Kritisk realismes kausalitetsforståelse står i kontrast til positivistisk kausalitetsforståelse, hvor kausalitet vedrører empiriske regelmæssigheder (jf. afsnit 2.1). 16

20 2.3 Praktisk metodologi en analysestrategi Specialets primære studieobjekter er de strukturer og mekanismer, der generer fænomener, der observeres på det faktiske og det empiriske domæne. Det videnskabelige formål er at søge viden om virkeligheden ved at diskutere plausible forklaringer på, hvordan disse sammenhænge kan tænkes at opstå. I praksis følges en analysestrategi, der beskrives i dette afsnit. Den kritiske realismes praktiske metodologi baserer sig på en bevægelse fra det empiriske eller faktiske domæne til det virkelige domæne. Det vil sige, at de fænomener, der kan observeres på samfundets overflade søges forklaret ud fra uobserverbare mekanismer, strukturer og relationer. I denne bevægelse anvendes samspillet mellem tre metodiske fremgangsmåder: abstraktion, retroduktion og abduktion. Begrebsdannelse er centralt for den videnskabelige proces, i og med at viden om virkeligheden er begrebsligt formidlet abstraktion er kernen i begrebsdannelsen (Andersen, 2007: 14). Abstraktion kan betragtes som et tankeeksperiment, der resulterer i, at bestemte aspekter af et konkret fænomen isoleres. Det vil i praksis sige, at man dels må overveje, hvordan de forskellige mekanismer og strukturer interagerer og dels begrebsliggøre visse dele af objektet, førend man kan forstå sit fænomen. Dette generer nemlig en systematisk indsigt i verdenens dybere sammenhænge, der strukturerer menneskelige aktiviteter og relationer (Sayer, 2000: 18ff). Retroduktion er en måde at tænke på for at nå fra empiriske observationer til de transcendente generative mekanismer. Retroduktion kan betragtes som et alternativ eller supplement til induktion og deduktion 9. Retroduktion handler ikke om, hvordan man når frem til konklusionen, men hvordan man finder de præmisser, der medfører, at et fænomen eksisterer (Buch- Hansen & Nielsen, 2008: 61f). Dette bidrager til et fokus på både den observerbare del af isbjerget og en interesse for de dybereliggende strukturer eller elementer. I retroduktionen vil der forekomme et spekulativt as if element i forklaringen på mulige sammenhænge, fordi forskeren netop søger at opnå en bedre forståelse af det transcendentale niveau (Jespersen, 2004: 156). 9 Tre slutningsformer, der adskiller sig fra hinanden. Induktion handler om at lade sanseindtrykkene danne et mønster om fænomener, og på den måde indebærer induktion en bevægelse fra en række partikulære udsagn til et generelt udsagn. Deduktion drejer sig om at udlede viden om enkeltstående foreteelser ud fra almengyldige love (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 61). 17

21 Abduktion er nært beslægtet med retroduktion. Abduktion handler om at rekonstruere eller tolke enkelte fænomener ud fra en tænkt sammenhæng eller mønster, og altså forstå fænomenet ved at betragte det i en ny idésammenhæng. En ny tolkningsramme kan vise, hvordan noget muligvis kunne være og dermed skabe mening i fænomenet. Det er ikke tilstrækkeligt at undersøge, hvad teorierne siger om empirien, det er også nødvendigt at stille spørgsmål om, hvad empirien siger om teorien, fordi teorien er fejlbarlig ligesom empirien. Teori anvendes her som en dynamisk størrelse, hvor begreber indføres og afprøves i forhold til empirien med det formål at opnå en gensidig udvikling og modifikation, der samles til en dybere forståelse af spillover. Udfordringen er, at der ofte er forskellige, konkurrerende tolkningsrammer, begreber og teorier og den nye erkendelse er derfor altid til diskussion. Retroduktion og abduktion lægger dermed også op til kreativitet i undersøgelsesprocessen og i tankeoperationen, hvor nye ideer introduceres (Andersen, 2007: 113ff). De tre metodiske fremgangsmåder er pluralistiske 10 og kan ikke stilles op som en generel model, der slavisk kan følges i alle undersøgelser. Metoden er kontekstafhængig, og det er de studerede objekters karakter, der er afgørende for, hvilken viden der kan opnås om dem, og videre hvordan denne viden skal tilegnes (Buch- Hansen & Nielsen, 2008: 61f). Analysestrategien i dette speciale er: Figur 2.2: Analysestrategi 1: Beskrivelse af genstandsfeltets ontologi 2: Undren og rehleksion - udvikling af eget perspektiv 3: Plausible antagelser om observerede mønstre/ fænomener 4: Mekanismer og strukturer, der frembringer disse fænomener 5: Betingede og åbne konklusioner Egen udarbejdelse 10 Fra det videnskabsteoretiske niveau kan man ikke slutte til én stringent praksisform på det videnskabelige niveau. Imellem de to niveauer er der et refleksionsniveau, der fordrer at forskeren forholder sig til genstandsfeltets karakter i udformningen af metoden (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 57-64). 18

22 Genstandsfeltets ontologi udforskes i forhold til den eksisterende viden, hvor forskere har udarbejdet begreber, teorier og konklusioner om spillover fra familieliv til arbejdsliv (jf. Kapitel 3). Udviklingen af eget perspektiv i forhold til den empiriske analyse af data knytter eksplicit an til den eksisterende viden. I spillover- forskning operationaliseres spillover og årsager til eller konsekvenser af samme forskelligt, hvilket lægger op til en åbenhed i forhold til at udforske empirien igennem nye vinkler (jf. Kapitel 3 og 4). Udviklingen af eget perspektiv hænger tæt sammen med dannelsen af plausible antagelser omkring fænomenet. I tredje del sandsynliggør de statistiske resultater et mønster (jf. Kapitel 6). Dette mønster er udtryk for sammenhænge i det empiriske domæne, og det falder naturligt for min kritiske realisme- tilgang. I det fjerde led af analysestrategien anvendes tre forskellige overordnede tolkningsrammer, der skal diskutere mulige forklaringer på, hvordan spilloverfænomenet er frembragt (jf. Kapitel 7, 8,9,10). Sidste led i analysestrategien munder ud i betingede konklusioner med dertilhørende perspektiveringer (jf. Kapitel 12 og 13). 19

23 3 Forskning i spillover Dette speciale indskriver sig i en kontekst af bestemte begreber og tænkning om spillover fra familie til arbejde, hvilket influerer præmisserne for undersøgelse af fænomenet. I dette kapitel præsenteres den forskningsteoretiske ramme for genstandsfeltet ved at pointere hvilke områder, der allerede er undersøgte og ud fra hvilke vinkler og kombinationer. Kapitlet danner fundamentet for, at jeg kan forholde mig undrende og stille relevante spørgsmål til spillover. 3.1 Spillover Spillover er processer, der fører blandt andet erfaringer, adfærd og følelser fra en sfære over i en anden (Dilworth, 2004: 243). Måden, hvorpå spillover undersøges empirisk, udtrykkes oftest i respondenternes oplevelse af tid og energi mellem arbejdsliv og familieliv. Fortolkningen af tid og energi er langt fra entydig (jf. bilag 3), og der inddrages ofte følelser, mentalt fravær og arbejdspræstationer: The construct of spillover has suffered quite some conceptual confusion, both in the way it is defined, and correspondingly in the way it is operationalized in studies. (Zhang, 2005: 5) Der nævnes kort eksempler på begrebets indholdsdiversitet (jf. bilag 3): - Negativt spillover måles af Dilworth (2004: 248) i, hvorvidt familielivet afholder folk fra at udføre arbejdsopgaver til tiden, at tage ekstra arbejdsopgaver, at gøre et godt stykke arbejde, at koncentrere sig om arbejde, og hvorvidt familielivet dræner for energi til at arbejde. - Ud over personlig energi peger Gudmunson et al. (2009: 1101ff) også på tid som en væsentlig indikator på spillover. - Følelsesaspektet fremhæves af Keene & Reynolds (2005: 282) i forhold til familierelateret stress, der føres over til arbejdet og af Stevens et al. (2007) i forhold til, hvorvidt respondenterne er mentalt fraværende på arbejdet på grund af familielivsspekulationer. - Humør og følelser så som frustration, angst og depression genereret i et domæne overføres til et andet, hvilket påvirker koncentrationsevnen (Zhang, 2005: 7). - Spillover kan også være en bevidst overførsel af evner lært i et område til det andet (Crouter, 1984). 20

24 - Spillover svarer til arbejds- familielivs- konflikt og indebærer tids-, belastnings- og adfærdsbaserede konflikter (Grzywacz & Marks, 2000). I dette speciale giver data mulighed for at måle spillover ud fra tid og energi (jf. afsnit 5.3), og definitionen indskrives dermed i en kontekst, der blandt andet udtrykker spillover i form af familielivets tids- og energimæssige indflydelse på arbejdet (jf. bl.a. Dilworth, 2004; Mennino et al., 2005; Grzywacz & Marks, 2000; Voydanoff, 2005). 3.2 Familieliv I det følgende beskrives køn, civilstatus og børn, der menes at have indflydelse på oplevelsen af spillover. Kønnet, særligt i forbindelse med at være blevet forælder, spiller en væsentlig rolle dog synes forskningslitteraturen splittet i spørgsmålet om, hvilket køn der er mest sårbart i forhold til negativt spillover fra familieliv til arbejde. De forskellige måder at operationalisere negativt spillover på kan forklare, hvorfor der er uenighed vedrørende kønnet spillover (Dilworth, 2004). Mødre er ifølge Dilworth (2004: 256ff) mest sårbare, fordi fordeling af husligt arbejde og omsorg/ansvar for børnene stadig påhviler mødrene i større grad end fædrene. Kvinder oplever mere negativt spillover, idet de bruger mere tid og energi på at have rollen som partner eller som mor. Mennino et al. (2005: 118) finder ikke kønsforskelle i oplevelsen af positivt spillover signifikant, og forklaringen bør findes i andre faktorer end det individuelle køn, for eksempel i hvilke roller, vi spiller i hjemmet (jf. Crouter, 1984). Kempton- Doane (2008: 47) peger på, at en faktor, der øger kvinders oplevelse af positivt spillover, er partnerens støtte, men dette hæmmes, hvis kvinderne føler, at de har en større arbejdsbyrde i hjemmet end deres partner. Kønnede spilloveroplevelser kan altså have at gøre med den huslige arbejdsdeling. I SFI s undersøgelse Børnefamiliernes Balance mellem Familie- og Arbejdsliv vurderes det, at kønnenes tidsforbrug i hjemmet fordeler sig således, at kvinder i gennemsnit om ugen bruger 12:58 timer på husarbejde 11, og at mænd bruger 8:13 timer 12. I arbejdslivet 11 SFI definerer husarbejde som hvor mange gange man i løbet af en uge laver aftensmad, køber ind, gør rent, vasker tøj, afleverer og henter børn (Deding et al., 2006: 22). 12 USA: kvinder i ægteskaber bruger 32 timer på husarbejde om ugen op mod mænds 10 timer (Dilworth, 2004: 257). 21

25 arbejder kvinder i gennemsnit om ugen 35,12 timer og mændene 42,57 timer. Danske mænd arbejder derfor samlet set mere end kvinderne (Deding et al., 2006: 22; 28). Individets civilstatus er endvidere interessant for spillover, fordi forskningen viser, at tilfredshed med familielivet og med parforholdet muligvis er de stærkeste elementer i forhold til fædre og mødres oplevelse af spillover (Dilworth, 2004; Stevens et al., 2007). De sociale relationer i familien uddybes i næste afsnit. Familieliv omhandler også børn. Det er udbredt, at tilstedeværelsens af børn i hjemmet sættes i forbindelse med negativt spillover. Kvinder kan opleve det stressende at have børn, uanset deres alder, fordi der hører krav og uforudsigelighed med til at have børn (Grzywacz & Marks; 2000: 119; Krouse & Afifi, 2007:96ff). Småbørn og børn i førskolealderen er oftere syge, og det stresser deres mødre, fordi deres tilstedeværelse kræves derhjemme i højere grad end mændenes samtidig med, at de ikke når arbejdsopgaverne på jobbet. Mindre børn kan derfor være mere problematiske for kvinderne i forhold til spillover (Crouter, 1984; Stevens et al., 2007: 242). Hvis man har flere børn, kan det stille større krav til forældrene og øge negativt spillover (Crouter, 1984), men antallet af børn behøver ikke have betydning for mødres spilloveroplevelse (Dilworth, 2004: 253ff). 3.3 Sociale relationer Spillover påvirkes af de sociale relationer, individet indgår i. For det første indgår personen i en relation til sig selv, og derfor påvirkes spillover af individets personlighed, selvtillid og opfattelse af sig selv. For det andet indgår individet i familiens relationer, hvor samhørighed og støtte er særligt vigtigt. For det tredje er individets arbejdsliv betydningsfuldt, idet arbejdskulturen og det kollegiale fællesskab kan styrke individet og hæmme negativt spillover fra familie til arbejde. Grzywacz & Marks (2000: 122) pointerer, at individets personlighed er afgørende for, hvordan spillover opleves især i forhold til neurotiske tilstande og udadvendthed. Personligheden influerer måden, hvorpå man arbejder med sine følelser hvilket påvirker spilloveroplevelsen (Stevens et al., 2007: 243). Det kan være en fordel at være udadvendt, når man skal forholde sig til sit eget følelsesarbejde på arbejdspladsen, dels fordi selvtillidet kan afhænge af præstationer på arbejdspladsen, og dels fordi spilloveroplevelsen påvirkes positivt, når man håndterer sin familierelaterede stress på arbejdspladsen (Mennino et al., 2005: 107). 22

26 I forhold til familien refererer følelsesarbejde til håndtering af familiens følelser, hvilket indbefatter støtte 13, omsorg og opmuntring til familiens medlemmer og at bringe dem ud af dårligt humør og lytte til problemer. Følelsesarbejdet udføres for at styrke følelserne, og målet er at forøge et individs følelsesmæssige trivsel (Stevens et al., 2007: 243ff). Trivsel, personlighed og selvtillid er områder, der kan udforskes både i forhold til sociale relationers effekt og videre i forhold til spillover. For eksempel er psykiske stresssymptomer, selvtillid og præstationsafhængigt selvværd mulige indikatorer på personlighed og trivsel. Sociale relationer i familien kan have karakter af samhørighed, der kan føles i form af den energi, der lægges i hjemmets aktiviteter, af samværs- stemning og gruppe- ånd, og om folk er gode til at deles om de praktiske ting. Individernes interesse og engagement i familien og deres støtte og hjælp til hinanden vil øge positivt spillover og hæmme negativt spillover (Stevens et al., 2007: 252). Særligt relationen til partneren er betydningsfuld for spillover. Partnerens støtte og tilfredshed i parforholdet kan handle om, hvordan økonomi håndteres, hvad man laver sammen som par, når man vil ud sammen, kærlige følelser, deling af praktiske gøremål, seksuelle relationer, religion og svigerforældre. Og når der er stor tilfredshed, øges positivt spillover (Stevens et al., 2007: 247ff; Kempton- Doane, 2008:ii). Mænd er særligt påvirkede af støtte fra deres koner, hvor kvindernes trivsel snarere hænger sammen med den sociale støtte, ikke bare fra manden, men også fra venner, ledere og kolleger (Zhang, 2005: 78). Positivt spillover fra familie til arbejdet øges hos kvinder, hvis kritik fra partneren eller andre familiemedlemmer mindskes et forhold, der er unikt og højsignifikant (Grzywacz & Marks, 2000: 119). Støtten kan have en stress- indlemmende funktion, men hvis støtten er upassende eller dårlig, så truer den de personlige ressourcer, fordi støtten nu kræver energi i form af tid og personlig opmærksomhed til at give eller deltage i en social interaktion (med partneren). Støtten skal gives på de rigtige tidspunkter, i forhold til de rigtige ting og under de rette omstændigheder, hvis den skal være energigivende og have en positiv indflydelsen på modtageren (Gudmunson et al., 2009: 1101f). 13 Støtte kan defineres som den omsorg og praktiske assistance og/eller information, som en person modtager gennem informelle eller formelle sociale kontakter. Støtten kan komme fra forskellige kilder for eksempel ledere, kolleger, ægtefælle, venner og familie, og støtten kan derfor også være domæne-specifik. Det vil sige, at den enten er arbejdsrelateret eller familierelateret (Zhang, 2005: 51). 23

27 Tilfredshed i familielivet er altså vigtigt for individets spilloveroplevelse. Ifølge SFI s føromtalte undersøgelse er der stor tilfredshed med familielivet for par i Danmark, for kvinder vurderer deres tilfredshed til 5,18 i gennemsnit og mænd til 5,23 målt på en skala fra 1 til 6 (Deding et al., 2006: 87). Spillover fra familie til arbejde påvirkes også af sociale relationer på arbejdspladsen. I en arbejdskultur, der fremmer et stærkt socialt arbejdsfællesskab, kan familieproblemer og - spekulationer bedre håndteres. Arbejdskulturen skaber også rammerne for integrationen af medarbejdernes arbejde og familieliv, hvilket udtrykkes i fleksibilitet i form af hensynet til, om man har børn, der skal hentes i institution, der er syge osv. (Deding et al., 2006: 38ff; Albertsen et al., 2010a: 5). Dette uddybes i næste afsnit. Familievenlige kulturer har stor betydning for, hvorvidt individer håndterer deres familierelaterede stress på arbejdspladsen, således at det negative spillover foregribes. Kvinder, der oplever familielivsrelateret stress, har det lettere, hvis de får social støtte på arbejdspladsen. Samtaler med kolleger kan lette den internaliserede stress, som folk tager med sig fra hjemmet til arbejdet. Kvinder har tendens til være mere åbne om personlige forhold end mænd, og kvinderne bruger oftere denne kommunikative ressource til at håndtere deres stress (Krouse & Afifi, 2007: 90ff). Kønsdimensionen i forhold til den sociale støtte og brugen af netværket er derfor også vigtig i undersøgelser af håndtering af spillover. Derudover er det ikke alle, der føler det behageligt at åbne sig for kolleger eller chefer omkring deres familielivsrelaterede stress, og her åbner Krouse & Afifi (2007: 107ff) muligheden for at forske i private grænser i samtaler (som coping- strategi) på arbejdspladsen. Deres egne resultater viser, at familierelateret stress kan håndteres igennem kommunikative håndteringsstrategier på arbejdspladsen, hvilket vil have en positiv indflydelse på spillover. 3.4 Arbejdsliv Forskning i arbejdslivsrelaterede faktorers indflydelse på spillover inddrager typisk spørgsmålet om arbejdets omfang og arbejdets praktiske organisering. Ifølge Grzywacz & Marks (2000: 122) vil mænd og kvinder, der arbejder mindre end 20 timer om ugen, opleve en nedgang i negativt spillover. Højere antal arbejdstimer er associeret med et fald i oplevelsen af balance mellem arbejdsliv og familieliv, og deltidsarbejde kan mediere effekten af negativt spillover (Gudmunson et al., 24

28 2009:1103). Modsat finder Keene & Reynolds (2005) ikke en sammenhæng mellem arbejdstimer og familie til arbejdsliv spillover. Når Dilworth (2004: 248, 256) undersøger fuldtidsarbejdende forældre, inddrager hun antallet af timer brugt på huslige gøremål og på at tage sig af børn i hjemmet. Dilworth mener, at dette er et væsentligt aspekt, idet det huslige arbejde ofte betyder, at kvinderne må arbejde mindre uden for hjemmet, fordi de påtager sig flere opgaver i hjemmet (jf. afsnit 3.2.1). Arbejdets omfang er altså et område, der igen er omdiskuteret, og som bør inddrages i undersøgelser af spillover. Det andet område af arbejdslivet omhandler arbejdsmiljøet. Psykosocialt arbejdsmiljø er kendetegnet ved, hvordan der stilles krav på arbejdspladsen for eksempel om kravene er modstridende, eller om de er ujævnt fordelt over tid, hvilket også skaber deadline- intensive perioder. Derudover handler det om individets oplevelse af klarhed i arbejdsopgaver, ansvar og roller samt den sociale støtte, man kan få fra sit netværk på arbejdspladsen (jf. forrige afsnit). Anstrengende krav på arbejdspladsen har en stærk negativ indflydelse på familielivets spillover til arbejdslivet. Voydanoff (2005: 708) opfatter spillover fra familie til arbejde som afledt af relative krav og ressourcer forbundet med roller i arbejde og familie. Krav kan være strukturelle eller psykologiske og være associeret med forventninger og normer omkring ens rolle, og det er noget, som individer må forholde sig til og eventuelt tilpasse sig gennem mentale indsatser. Ressourcer er ligeledes strukturelle eller psykologiske aktiver, der kan bringes i spil for at facilitere sine præstationer, reducere krav eller til at generere yderligere ressourcer. Voydanoff peger altså på kravenes karakter, deadlines og rolleklarhed i sine studier af, hvordan familiens forskellige forhold og krav begrænser præstationerne på arbejdspladsen altså negativt spillover. Et højt arbejdspres med krævende deadlines og mange krav øger oplevelsen af negativt spillover fra familie til arbejde (Voydanoff, 2005: 718; Grzywacz & Marks, 2000; Keene & Reynolds, 2005). Arbejdslivets indretning i form af omfang, krav og arbejdspres har samlet set betydning for spillover. 25

29 3.5 Sammenfatning Den eksisterende viden fokuserer og afgrænser specialets undersøgelse i forhold til udvælgelsen af de empiriske forhold, der skal undersøges. Forskning i spillover er præget af mangfoldighed både i forhold til, hvilke mennesker der undersøges, definitionen på spillover og resultaterne derfor disse er forsøgt overskueliggjort i bilag 3. For at undgå at gentage hvordan forskningens resultater har influeret på operationaliseringsprocessen, henvises til afsnit 5.3 og 5.4 for opstillingen af teoretiske hypoteser og operationaliseringen til empiriske hypoteser. 26