Kreative aktiviteter åbner nye døre for værdi og trivsel

Transkript

1 Kreative aktiviteter åbner nye døre for værdi og trivsel Et kvalitativt bachelorprojekt med udgangspunkt i et forskningsprojekt med psykisk syge der deltager i et aktivitetscenter. Forfattere: Jane Lunau, Isabella Kristiane Anastasia Fries, Anna Helena Jakobsson. Gruppe: 16 Uddannelse: Ergoterapeutuddannelse, PH Metropol Hold: Ergf12 Vejleder: Bodil Winther Hansen Faglig vejleder: Helle Andrea Pedersen Tegn: Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerende egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse"

2 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 5 RESUME... 7 FORORD... 9 PROBLEMBAGGRUND ERGOTERAPEUTISK PERSPEKTIV FORMÅL PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING Psykisk syge Patienter Borgere Værdi Trivsel Kreative aktiviteter TEORI KREATIVE AKTIVITETER TRIVSEL Den aktive Samhørigheden Selvfølelsen Grundstemning af glæde VÆRDIER Den konkret Værdi Den Sociosymbolske værdi Selvbelønningens dimension FLOW OPLEVELSEN AF SAMMENHÆNG Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed ANERKENDELSE ANERKENDELSESSFÆRER Den private sfære Den solidariske sfære Side 1 af 96

3 DESIGN, MATERIALE OG METODE DESIGN & MATERIALE AKTIONSFORSKNING VIDENSKABSTEORI METODE SEMISTRUKTURERET INTERVIEW INTERVIEWGUIDE UNDERSØGELSEN FØR UNDERSØGELSEN PILOTPROJEKTET WHO OVAL UDVÆLGELSENS AF INFORMANTER INTERVIEWSITUATIONEN OPLEVELSE AF INFORMANTEN INFORMANT NR INFORMANT NR INFORMANT NR INFORMANT NR INFORMANT NR ETIK TRANSSKRIPTION ANALYSEMETODEN TRIN 1:HELHEDSINDTRYK TRIN 2:MENINGSBÆRENDE ENHEDER TRIN 3: KONDENSERING TRIN 4: SAMMENFATNING LITTERATURSØGNING PSYCINFO CINAHL HENVIST ARTIKEL Vurdering af kvalitative artikler Side 2 af 96

4 RESULTAT TEMA 1: SOCIAL SAMHØRIGHED At dele viden på flere planer TEMA 2: ANERKENDELSE Relationer med ansatte At få ros af ansatte eller familie TEMA 3: MENINGSFULDHED ADL (almindelig daglig livsførelse) Roller Socialt TEMA 4: BETYDNINGEN AF KREATIVE AKTIVITETER Her og nu følelser Betydning for hverdagslivet OPSUMMERING AF RESULTAT DISKUSSION DISKUSSION AF RESULTATER KREATIVE AKTIVITETER VÆRDIER KONKRET VÆRDI DEN SOCIOSYMBOLSKE VÆRDI SOCIOKULTURELLE VÆRDI UNIVERSELLE PLAN SELVBELØNNINGS VÆRDI TRIVSEL OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG ANERKENDELSE AFRUNDING PÅ DISKUSSION AF RESULTATET NY VIDEN DISKUSSION AF METODE FORSKNINGSPROJEKTET UDVÆLGELSE AF INFORMANTER INFORMANTER OG OMGIVELSER OPTAGELSER AF INTERVIEWENE INTERVIEWET EKSTERN VALIDITET Side 3 af 96

5 VALIDITET RELIABILITET DISKUSSION AF LITTERATURSØGNING KONKLUSION FORMIDLINGSOVERVEJELSER PERSPEKTIVERING BETYDNING FOR SAMFUNDET REFERENCELISTE BILAG 1: FØRSTE FØLGEGRUPPEMØDE BILAG 2: INTERVIEWGUIDE BILAG 3: INFORMATIONSBREV BILAG 4: SAMTYKKEERKLÆRING BILAG 5: WHO BILAG 6: OVAL BILAG 7: ANDET FØLGEGRUPPEMØDE BILAG 8: RETNINGSLINJER FOR TRANSSKRIPTION BILAG 9: STIKORD TIL TEMAER BILAG 10: MATRICE BILAG 11: PICO SØGNING BILAG 12: SØGEHISTORIK PÅ PSYCINFO BILAG 13: MATRIX PÅ ARTIKLER FUNDET I PSYCINFO BILAG 14: SØGEHISTORIK PÅ CINAHL BILAG 15: MATRIX PÅ ARTIKLER FUNDET I CINAHL BILAG 16: HENVIST ARTIKEL BILAG 17: VAKS SCORINGER Side 4 af 96

6 Abstract Title Creative activities helps to create new ways of experiencing value and well being. Aim The aim of the study is to see how psychiatric patients experience value and well being after practising creative activities. Mentally ill sometimes experience difficulty to express their feelings and experience trouble in communication with others. Is it possible to experience an increased value and well being in creative activities, and could it influence other aspects of their everyday life. Is it possible to create a diversion from their disease and experience flow within using creative activities. Problem How does psychiatric in- and outdoor patients experience value and well being through creative activities? Method The study is based on a qualitative method and use semi structured interviews to find out how patients experience value and well being during creative activities. The informants are in- and outdoor patients assigned to an activity center in region Sjælland. The study is a part of a research project Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv. Result Result shows that the informants experience a positive effect through creative activities. The informants experience an increased value and well being through social engagement and recognition of others such as staff and patients. The study also shows that informants experience meaningfulness in creative activities, as they developed skills managing their disease. Conclusion Creative activities proves a positive effect in the experience of value and well being on indoor- and outdoor patients. The results showed that creative activities is supporting better everyday life and also support the possibility of transference. The social engagement in the activity center enables the feeling of context, that can underpin a quality of life. Side 5 af 96

7 Key word: Value, well being, creative activities, mental health, meaningfulness. Characters: 1621 Side 6 af 96

8 Resume Titel Kreative aktiviteter åbner nye døre for værdi og trivsel. Formål At undersøge patienter og borgeres oplevelse af værdi og trivsel gennem kreative aktiviteter. Dette er relevant at undersøge, da psykisk syge kan have svært ved at udtrykke sig følelsesmæssigt samt vanskeligheder ved at kommunikere. Her kan kreative aktiviteter være med til at skabe afledning fra den psykiske sygdom og dermed give patienten og borgeren en oplevelse af, at tid og rum forsvinder. Problemformulering Hvordan oplever psykiske syge patienter og borgere værdi og trivsel gennem kreative aktiviteter? Metode Bachelorprojektet anvender den kvalitative metode og tager udgangspunkt i 4 semistrukturerede interview med henblik på værdi og trivsel. Interviewene er med borgere og patienter der er tilknyttet et aktivitetscenter i region Sjælland. Bachelorprojektet er en del af et forskningsprojekt Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv. Resultat Resultater peger på at kreative aktiviteter har en positiv virkning på psykisk syge mennesker. Undersøgelsen viser at informanterne har fået et socialt udbytte, lært at håndtere sin sygdom ved at bruge kreative aktiviteter. I forhold til værdier tyder det på, at den kreative aktivitet bidrog til informantens oplevelse af værdi samt de sociale aspekter som at få ros og anerkendelse. Meningsfuldheden var af væsentlig betydning samt en motivationsfaktor for informanternes videre forløb. Konklusion Kreative aktiviteter har en positiv effekt på patienter og borgeres oplevelse af værdi og trivsel. Resultater viser, at kreative aktiviteter er med til, at skabe en bedre hverdag gennem overføring. Det sociale samvær giver patienter og borgere en stærk oplevelse af sammenhæng som er med til at skabe livskvalitet. Side 7 af 96

9 Søgeord: Værdi, trivsel, kreative aktiviteter, mentalt sundhed, meningsfuldhed. Tegn: 1570 Side 8 af 96

10 Forord Bachelorprojektet blev fundet på Matchpol som faldt i gruppens interesse. Der afholdtes et informationsmøde med forskerne og efterfølgende besluttede gruppen at blive en del af forskningsprojektet. Bachelorprojektet er udarbejdet af studerende ved ergoterapeutuddannelse på PH metropol. Bachelorprojektet tager udgangspunkt i forskningsprojektet: Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv. Det er et samarbejde mellem Psykiatri syd, Professionshøjskolen Metropol, region Sjælland og Psykiatrisk forskningsenhed. Bachelorprojektet henvender sig til ergoterapeuter inden for psykiatrien, ergoterapeuter og andre faggrupper der kunne have interesse i, at bruge kreative aktiviteter som behandling. Tak for hjælpen til informanter, værkstedsassistenter, ledende ergoterapeut samt vejleder. Anna Helena Jakobsson Isabella Kristiane Anastasia Fries Jane Lunau Side 9 af 96

11 Problembaggrund At have en psykisk sygdom kan gøre det vanskeligt, at skabe en struktureret hverdag og finde meningsfulde aktiviteter. Ofte har psykisk syge intet arbejde eller svært ved at fastholde et arbejde (sundhed.dk, 2013). At være psykisk syg kan have store konsekvenser for den enkeltes liv i forhold til uddannelse, arbejdsmarked, sundhed, sociale relationer og færdigheder f.eks. egenomsorg (Etf, 2014). Disse konsekvenser kan således give en manglende følelse af værdi og trivsel i hverdagen (sundhed.dk, 2013). Der er store omkostninger i samfundet, som tabt arbejdsevne, sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension og derfor skal psykisk syge tættere på arbejdsmarkedet (sundhed.dk, 2013). Ifølge politikerne skal psykisk syge have en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er altafgørende for at få indsatsen til at ske mellem arbejdsgiverne, de kommunale jobcentre, de praktiserende læger og psykiatrien (Rasmussen, 2015). Når man har det rigtig skidt, så får man ikke lavet noget som helst. siger Lone Grove, der har diagnosen borderline i et interview i Kristeligt dagblad (Sørensen, 2014). Ydermere siger en af Lones Grove bekendte at: Du kan sætte dit ene ben foran det andet og gå ud og lave en kop kaffe. Det er der, man starter. Vi har besvær med overhovedet at komme ud af sengen, at komme i bad og ud ad døren (ibid.). Argenrzell, Håkansson, Eklund (2012) siger at psykiske syge har behov for støtte i deres omgivelser og i hverdagen, selvom de ikke er på arbejdsmarkedet. Ofte mangler psykisk syge mulighed for at fastholde et betalt job, grundet deres sygdom og samfundets fordomme. Argenrzell, Håkansson, Eklund (2012) mener at psykiske syge har ret til en hverdag med meningsfulde aktiviteter (Argenrzell, Håkansson, Eklund, 2012). I semistrukturerede interviews konkluderer forskerne Argenrzell, Håkansson, Eklund (2012), at psykisk syge har behov for struktur i hverdagen gennem deltagelse i et aktivitetscenter eller i eget hjem med fastlagt skema. Det hjalp deltagerne at skabe en hverdag med rutiner, noget at stå op til og, at kunne skelne mellem hverdag og weekend. Aktivitetscentret gav ydermere en fælles forståelse, afslapning, socialisering med ligesindede, følelse af tillid til andre samt sparring (Argenrzell, Håkansson, Eklund, 2012). Ministeriet for sundhed og forebyggelse antager, at psykisk sygdom rammer menneskets følelser, stemninger, tanker og opfattelsesevne, og at den psykiske sygdom ofte vil vise sig i menneskets adfærd (Sundhedsstyrelsen, 2014). Den psykiske syge har behov for Side 10 af 96

12 psykologiske ressourcer og evner, som er nødvendige for at kunne udvikle sig mentalt, klare udfordringer og stress i familie- og arbejdslivet (ibid.). I den forbindelse kan det være relevant, at kigge på, hvordan kreative aktiviteter kan bidrage til en øget følelse af værdi og trivsel hos psykisk syge (Creek, 2005). Ergoterapeutforeningen arbejder med, at psykiatri og somatik ligestilles, og at ergoterapien bliver en større del af beskæftigelsesindsatsen rettet mod mennesker med psykiske lidelser (Etf, 2014). Dette understøttes af nedenstående citat: Forskning og praksis viser at skabende aktiviteter har betydning for menneskers identitetsdannelse, udvikling og psykiske sundhed. Det er baggrunden for, at ergoterapeuter gennem mange år har anvendt skabende aktiviteter i ergoterapeutisk intervention hos sindslidende i både behandlings- og socialpsykiatrien (Kokholm, 2009). Ergoterapeutisk perspektiv Når et menneske konfronteres med vanskeligheder på grund af sygdom eller funktionsnedsættelse, vil evnen til at tænke og handle kreativt påvirke måden problemerne håndteres på (Creek, 2005). Kreative aktiviteter kan anvendes til mennesker i alle aldre og med forskellige niveauer af funktionsnedsættelse både psykisk og fysisk (ibid.). I den kreative proces kan patienter opleve frustration, glæde og tilfredshed, når en konkret idé lykkes. Når vanskelige problemstillinger overkommes, kan patienter opnå ny indsigt (Kokholm, 2009). Kreative aktiviteter er med til at udvikle mennesket, idet den bidrager til menneskelig viden og forståelse samt leder mennesket frem til nye løsninger på overlevelsesproblemer (Creek, 2005). Værdien af kreativitet kan komme til udtryk gennem en virkelighedsnær problemløsning i dagligdagen, en forbedring af livskvaliteten. Dette kan have en terapeutisk værdi gennem: Forøget motivation, bedre læring, større tilfredsstillelse og selvfølelse, middel til at udtrykke sig selv, muliggøre projektion og muligheder for sublimering (Creek, 2005). Værdier kan føre til trivsel, hvor at handle imod sine værdier kan føre til skam, skyld, nederlag og utilstrækkelighed (Kielhofner, 2010). Den ergoterapeutiske intervention inden for psykiatrien har fokus på patientens aktivitets mål og deltagelse i hverdagslivet. Der fokuseres og laves udredninger på patientens Side 11 af 96

13 aktivitetsproblemer, når en psykisk sygdom opstår. Nogle borgere kan ikke tage ansvar for sig selv og eget liv. Det er derfor vigtigt, at tage højde for integritet og grænser. Patienter og borgere kan have en manglende forståelse for eget liv og, hvad der er meningsfuldt, vigtigt og værdifuldt for dem (Jacobsen & Sørensen, 2013). Kreative aktiviteter som maling og tegning kan have stor betydning for psykisk syge, da aktiviteten er med til at gøre, at de kan udtrykke egne tanker og ideer kognitivt, emotionelt og spirituelt. Det påvises gennem et kvalitativt studie med 15 deltagere, at kreative aktiviteter som fx tegning kan virke beroligende, have en lindrende effekt, distrahere en person fra smerte og angst og øge selvtilliden og motivationen (Makin & Gask, 2011): The practice of an art, such as painting, has the potential for therapeutic power, enabling the expression of cognitive, emotional and spiritual ideas to which people may otherwise have no access. The arts can be soothing and calming, distract from pain and anxiety and increase self-confidence and motivation (ibid.). At være skabende vil sige at bringe noget til eksistens, at være opfindsom eller fantasifuld samt at tænke fremad. I terapeutisk sammenhæng udnytter man, at der i den skabende proces er mulighed for at patienten kan være eksperimenterende i sit udtryk og i sine handlinger (Kokholm, 2009). Ifølge Margrove, Pope og Mark (2013) er der mulighed for at kreative aktiviteter kan give psykisk syge et sikkert og trygt miljø at være i, komme væk fra de psykiske problemer, få afløb for følelser, skabe relationer og netværk (Margrove, Pope, Mark, 2013). Artiklerne ovenfor viser, at kreative aktiviteter har et rehabiliterende potentiale. Derfor kan det være relevant at se på, hvordan den ergoterapeutiske intervention gennem kreative aktiviteter kan styrke psykiatriområdet (Creek, 2005). Kreativitet har en evolutionær værdi for mennesket, idet den leder frem til originale løsninger på overlevelses problemer og desuden bidrager markant til menneskelig viden og forståelse. den har også værdi for det enkelte menneske, både med hensyn til pragmatisk problemløsning i dagligdagen og med hensyn til forbedring af livskvalitet (Creek, 2005). I den ergoterapeutiske artikel, The experience of creative activity as a treatment medium (Griffiths, 2008) beskrives 5 kategorier der belyser, hvordan det er at være kreativ i kreative aktiviteter og hvordan kreative aktiviteter bedst udføres. Side 12 af 96

14 De 5 kategorier er: - Valg - at vælge at udføre kreative aktiviteter - Miljø - i rolige og trygge rammer - Engagement - blive og forblive engageret - Gevinster - færdigheder, daglige aktiviteter, tilfredshed - Gruppevirkning - support, relationer (Griffiths, 2008). Ergoterapi tager udgangspunkt i den enkeltes motivation og ressourcer. Ergoterapeuter har redskaber til at graduere aktiviteter, tilpasse omgivelser og støtte mennesker, der skal i eller allerede er i arbejde. Ved at blive inkluderet i samfundet, skabes bedre livskvalitet for den enkelte, hvad enten det sker via beskyttet, ordinær eller frivillig beskæftigelse (Etf.dk). Formål Formålet er at undersøge patienter og borgeres oplevelse af værdi og trivsel gennem kreative aktiviteter. Det er relevant at undersøge, da psykisk syge kan have svært ved at udtrykke sig følelsesmæssigt samt vanskeligheder ved at kommunikere. Her kan kreative aktiviteter være med til at skabe en afledning fra den psykiske sygdom og dermed give patienten og borgeren en oplevelse af, at tid og rum forsvinder (Creek, 2005). Bachelorprojektet tager udgangspunkt i forskningsprojektet Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv. Bachelorprojektet afprøver en pilotundersøgelse for forskningsprojektet der omhandler undersøgelsesredskaberne WHO 5 og Oval 9, der fokuserer på værdi og trivsel. Forskningsprojektet og bachelorprojekt tager udgangspunkt i praksis på et aktivitetscenter i region Sjælland. Her bliver patienter henvist og borgere visiteret til de forskellige værkstederne. Problemformulering Hvordan oplever psykisk syge patienter og borgere værdi og trivsel gennem kreative aktiviteter? Begrebsafklaring Herunder en beskrivelse af de ord, som bliver anvendt i problemformuleringen. Side 13 af 96

15 Psykisk syge Psykisk sygdom defineres som f.eks. affektive sindslidelser, nervøse og stressrelaterede sygdomme, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, skizofreni samt lidelser som kan på baggrund på af misbrug (Berthelsen, 2000). Patienter Patienter der er indlagt på sengeafsnit som henvises til værkstederne. Borgere Borgere der har et ambulant forløb og får en visitation gennem lovgivning til værkstederne. Værdi Værdi forstås ud fra ValMo modellens tre værdidimensioner, som der kan opstå i en aktivitet. De tre værdidimensioner er: den konkrete, sociosymbolske og den selvbelønnende (Erlandsson & Persson, 2014). Trivsel Siri Næss har opstillet fire hovedområder, som alle er en del af idealbilledet af livskvalitet. Livskvalitet, at have det godt samt trivsel er når mennesket: er aktivt, har samhørighed, har selvfølelse og har en grundstemning af glæde (Næss & Moum, 2010). Kreative aktiviteter De kreative aktiviteter finder sted i værkstederne på et psykiatrisk hospital, og ledes af værkstedsassistenter besidder kompetencer inden for det værksted de er i samt viden en inde for pædagogik. Værkstederne tilbyder aktiviteter som: læder, tegne/male, keramik, smykke fremstilling, træ, metal og genbrugsbutikken. Teori I dette afsnit beskrives teorier, som bliver brugt til at belyse problemformuleringen gennem resultater. Teorierne omhandler: kreative aktiviteter, trivsel, værdier, begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed samt anerkendelse. Kreative aktiviteter Mennesket kan føle behov for at udtrykke deres følelser, hvad enten de er lystbetonede eller smertefulde. Følelser, der ikke udtrykkes, kan finde afløb i ikke passende handlinger eller i en overreaktion på hverdagens hændelser (Hansen & Morville 2013). Kreative Side 14 af 96

16 aktiviteter kan derved hjælpe mennesket med at afklare følelser. I den kreative aktivitet skabes ofte noget lystfyldt, der giver glæde og stolthed samt giver mulighed for udvikling og identifikation. I den kreative aktivitet kan patienter og borgere opnå selvtillid gennem ros, anerkendelse og mestring. Dette er med til at fremme motivation, initiativ, tilegne sig nye færdigheder, lære noget på nye måder og se sig selv i nye positioner (ibid.). Kreative aktiviteter kræver, at personen investerer noget af sig selv i fremstillingen af en idé eller et produkt f.eks. et digt eller et broderi. Kreative aktiviteter er derfor en vigtig kilde til personlig tilfredsstillelse og opnå af en god selvfølelse. En øget selvfølelse kan øge lysten til at udtrykke følelser og dermed få mere overskud til at tackle hverdagens hændelser (Creek, 2005). Hansen og Morville (2013) definerer en kreativ aktivitet som, at den er meningsfuld, kræver aktiv deltagelse, brug af fantasi samt kreative evner. Kreative aktiviteter kan have fokus på både proces og produkt, men fælles for dem begge er, at aktiviteten skal give mening og have værdi for den enkelte (Hansen & Morville, 2013). Kreativitet er med til at udvikle mennesket, idet at kreativt bidrager til menneskelig viden, forståelse og leder mennesket frem til nye løsninger på problemer i livet. Værdien af kreativitet kommer således til udtryk gennem en virkelighedsnær problemløsning i dagligdagen og en forbedring af livskvaliteten samt kan have en terapeutisk værdi gennem: Forøget motivation, bedre læring, større tilfredsstillelse og selvfølelse, middel til at udtrykke sig selv, muliggør projektion, muligheder for sublimering (Creek, 2005). Trivsel En af nutidens forskere inden for livskvalitet, Næss og Moum (2011), betegner livskvalitet som et subjektivt og psykologisk fænomen og ikke som et materielt og objektivt fænomen. Næss og Moum (2011) betegner livskvalitet som et psykisk begreb: Her menes en stemning af glæde, velvære og lyst. At livet for et menneske er rigt, givende og der er fravær af tomhed, nedstemthed, ubehag og smerte. Mennesket skal have en grundstemning af harmoni og åbenhed samt modtagelighed fra den ydre verden. Næss og Moum (2011) fremhæver positive aspekter ved tilværelsen frem for de negative og mener, at livskvalitet knyttes til individets oplevelser frem for samfundets, idet samfundet ikke er godt eller dårligt i sig selv Side 15 af 96

17 men uafhængig af, hvordan de, som bor der, har det. Dog kan der ikke ses bort fra samfundet. Livskvalitet er således knyttet til individets oplevelser, som fører til en indre tilstand (Næss & Moum, 2011). Næss og Moum (2011) har opstillet fire hovedområder, som alle er en del af idealbilledet af livskvalitet. Livskvalitet, at have det godt, trivsel er, når mennesket (ibid.): Den aktive - Har livslyst og interesser uden for en selv, der opleves meningsfuldt. - Har energi og overskud til at føre egne interesser ud i livet. - Har frihed til at vælge og opleve selvkontrol over egne handlinger. - Er selvrealiseret i den forstand at have udviklet og brugt sine evner og muligheder (Næss & Moum, 2011). Samhørigheden - Har en varm og nær gensidig relation til et andet menneske. - Formår at danne venskaber, kontakt og loyalitet. - Opnår en fællesskabsfølelse og tilhørsforhold til en gruppe (Næss & Moum, 2011). Selvfølelsen - Føler selvsikkerhed, sikker på egne evner og dygtighed, følelse af at kunne mestre, at være nyttig og tilfreds med egen indsats. - Accepterer sig selv og have et fravær af skyld- og skamfølelse. - Lever op til egne normer (Næss & Moum, 2011). Grundstemning af glæde - Livet opleves af rige og intense skønheder. - Har indsigt eller en samhørighedsfølelse med naturen. - Er åben og modtagelig og besidder en grundstemning af glæde, lyst og velvære (Næss & Moum, 2011). Værdier Erlandsson og Persson (2014) beskriver 3 værdidimensioner. Det er forskelligt, hvilken værdidimension aktiviteten lægger vægt på. Aktiviteten kan lægge vægt på alle tre Side 16 af 96

18 værdidimensioner, som den kan lægge vægt på en enkelt værdidimension (Erlandsson & Persson, 2014). Den konkret Værdi Resultatet kan være et tilfredsstillende produkt, forbedre eller udvikle en ny evne. Et vigtigt aspekt i dimensionen er, at det er muligt at tilpasse aktiviteten, så de negative konsekvenser af en handling undgås. Her menes, at hvis der er modstand på en aktivitet, som føles ubehagelig for aktivitetsudøveren, kan der ændres i aktiviteten. På lang sigt kan det give et negativt resultat, idet der skabes en falsk værdi og dermed resulterer i, at et menneske undlader at udføre nogle aktiviteter (Erlandsson & Persson, 2014). Den Sociosymbolske værdi Dimensionen er en kombination af tre interagerende niveauer: det personlige, det sociokulturelle og det universelle plan. Det personlige plan er for den enkelte unikt og baseret på personens erfaringer. Det sociokulturelle niveau beskriver den sociale og kulturelle kontekst, personen er i, og er en kanal for nonverbal kommunikation med omgivelserne. Omgivelserne kan være med til at stimulere og øge motivationen til fortsat aktivitet. Det tredje niveau omhandler, den måde værdi deles på blandt mennesker uanset kultur og nation (Erlandsson & Persson, 2014). Selvbelønningens dimension Denne dimension fokuserer på den umiddelbare belønning, der modtages efter at have udført en handling. At belønne sig selv efter en aktivitet giver glæde og er en stærk motivation til, at gentage aktiviteten, heri opstår der selvbelønning. Oplevelsen af glæde er det vigtigste kendetegn for denne værdidimension. Når selvbelønning opstår i et sammenspil med, at en handling udføres, kan det føre personen ind i en tilstand af flow, hvor tid og rum forsvinder. Denne dimension kan opleves i enhver aktivitet afhængig af personens indstilling og evne. Ydermere er den med til at skabe mening i livet (Erlandsson & Persson, 2014). Flow Flow defineres som en tilstand af intens koncentration, selvforglemmelse og en ændring i tidsfornemmelse, hvor resultatet er uden for rækkevidde. For at kunne opleve en tilstand af flow kræves det, at udøveres færdigheder matcher udfordringen (Csikszentmihalyi, 1988). Derfor skal aktiviteten gradueres til hver enkelt person, så der er mulighed for at opleve flow. Side 17 af 96

19 Ved at graduere og tilpasse det til personen, kan det give dem en særlig oplevelse af intens koncentration (ibid.). Andersen (2006) peger på, at flow kan lede til virkelyst, glæde, indre motivation, og mål og struktur i hverdagen (Andersen, 2006). Oplevelsen af flow er med til at udvikle og integrere identiteten ved, at følelser, tanker og hensigter fokuserer på det samme mål (ibid.). Ifølge den ungarsk-amerikanske professor i psykologi Csikszentmihalyi (1988) har kreative aktiviteter et særligt potentiale til at give den, der udøver aktiviteten, en oplevelse af flow (Csikszentmihalyi, 1988). Oplevelsen af sammenhæng Antonovskys teori beskriver at personer, der har troen på egne evner kan opnå oplevelse af sammenhæng. Ved oplevelse af sammenhæng kan livskvalitet øges og udvise en højere grad af sundhedsfremmende adfærd. Antonovsky (2000) har udviklet tre kernekomponenter, som han kalder begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse kernekomponenter udgør tilsammen oplevelse af sammenhæng (OAS). Antonovsky (2000) skelner mellem en stærk og en svag oplevelse af sammenhæng. Des stærkere et menneskes oplevelse af sammenhæng er, jo mere modstandskraftig er mennesket til at håndtere modgang (Antonovsky, 2000). Begribelighed Begribelighed handler om, hvordan individet opfatter indre og ydre stimuli, det konfronteres med. Det individ, som har en stærk oplevelse af begribelighed, vil opleve, at de stimuli individet konfronteres med passer ind i en følelse af sammenhæng, som de kan forklare og opleve som forudsigelige (Antonovsky, 2000). Håndterbarhed Håndterbarhed omhandler i hvilken grad individet oplever, om der er tilstrækkeligt med ressourcer, så individet kan klare de miljømæssige krav eller stressfaktor, det stilles overfor. En stærk oplevelse af håndterbarhed fører til, at individet ikke vil opleve sig som et offer for omstændighederne, men derimod er i stand til at forstå uheldige ting forekommer i tilværelsen, og når de sker, er individet i stand til at håndtere dem og bliver ikke ved med at sørge (Antonovsky, 2000). Meningsfuldhed Meningsfuldhed omhandler individets oplevelse af livet i en følelsesmæssig og ikke kun kognitiv forstand, herunder at omtale de områder i livet, der betyder meget for en, og som Side 18 af 96

20 individet engagerer sig i (Antonovsky, 2000). En stærk OAS forudsætter, at individet investerer energi og engagement i de problemer og krav, tilværelsen fører med sig og ser dem som udfordringer i stedet for byrder, man hellere vil være foruden. Antonovsky (2000) opfatter komponenten meningsfuldhed som begrebets motivationselement (ibid.). De tre kernekomponenter i OAS skal ses som en helhed og er derfor uløseligt forbundet, men ikke alle er lige vigtige, trods alle er nødvendige (Antonovsky, 2000). Det motiverende kerneelement er meningsfuldheden og den vigtigste komponent, idet individets motivation og engagement i sin søgen efter ressourcer og forståelse afhænger af denne komponent. Begribelighed er den næst vigtigste, eftersom en høj håndterbarhed afhænger af forståelse. Dette betyder ikke, at håndterbarheden ikke er vigtig, blot at tror man ikke på, at der står ressourcer til rådighed, går det ud over meningsfuldheden og forsøget på at mestre situationen. Mestring afhænger således af OAS som en helhed (ibid.). Anerkendelse Ifølge Honneth (2006) er det væsentligt at bestræbe sig efter anerkendelse på tre niveauer: selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse for at opnå et godt liv. For at opnå anerkendelse er det nødvendigt at arbejde i fællesskaber, hvor det enkelte individ kan udfolde sine evner og dermed se sig selv som værdifuld for fællesskabet (Honneth, 2006). Anerkendelsessfærer Herunder tages der udgangspunkt Honneths (2006) to ud af tre anerkendelsessfære: den private sfære og den solidariske sfære (Honneth, 2006). Den private sfære Den private sfære omhandler omsorg og kærlighed, et individ får gennem relationer, der skabes i familien eller med nære venner. Dette giver individet en følelsesmæssig anerkendelse, som er nødvendig, idet den giver individet grundlæggende selvtillid og fortrolighed med sig selv. Denne selvtillid og selvfortrolighed er en vigtig forudsætning for at have et vellykket liv. Kærlighed ses altså som den mest elementære form for anerkendelse. Honneth (2006) ser således kærlighed, som en afgørende faktorer for hele samfundet, idet anerkendelsen i den private sfære giver individet sociale kompetencer til at kunne indgå i en interaktion med andre mennesker (Honneth, 2006). Side 19 af 96

21 Den solidariske sfære Anerkendelsen i denne sfære sker gennem relationer til gruppen, fællesskabet eller det samfund, hvor individets deltagelse i fællesskabet bliver anerkendt (Honneth, 2006). Dette betyder at, individet bliver anerkendt for dets særlige egenskaber, som har en værdi for fællesskabet. Anerkendelsen sker gennem påskønnelse af individets egne unikke egenskaber. Når individet anerkendes for sine særlige egenskaber og kompetencer, er det med til at reproducere samfundet. Er anerkendelsen tilstede i den solidariske sfære, giver det individet en følelse af at kunne værdsætte sig selv en del af et solidarisk fællesskab (ibid.). Design, materiale og metode Bachelorprojektets design er af det kvalitative forskningsinterview. Således vil det kvalitative forskningsinterview kunne belyse informanternes subjektive oplevelse. Herunder design, materiale, metode som interview, etiske overvejelser, transskribering samt analysemetode og litteratursøgning. Design & materiale Bachelorprojektet er en lille del af et større forskningsprojekt inden for aktionsforskning Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv, og hvilken indflydelse det fik på bachelorprojektet. I forskningsprojektet vil forskerne se på trivsel og værdi gennem to kvantitative spørgeskemaer, World Health Organisation 5 (WHO 5) og Occupational value - 9 items (Oval 9). Inden forskerne testede spørgeskemaerne på informanterne, som vil indgå i forskningsprojektet, vil dette afprøves i bachelorprojektet. Spørgeskemaerne skal afprøves på de udvalgte informanterne, som deltager i det semistrukturerede interview, som bachelorprojektet tager udgangspunkt i. Informanterne vil afprøve spørgeskemaet inden det semistrukturerede interview. Tanken er, at skemaerne bliver en optakt til det semistrukturerede interview. Spørgeskemaerne kan være med til at få informanternes tanker i gang omkring den kreative proces samt gøre informanterne bevidste om, hvordan de har det individuelt og give dem mulighed for at reflektere over dette. Aktionsforskning Nedenstående afsnit beskriver, hvad det vil sige at forske i aktionsforskning, og hvordan det berører bachelorprojektet. Side 20 af 96

22 Aktionsforskning karakteriseres som at der er en sammenhæng mellem teori og praksis i et tæt samarbejde med organisationen. Der er et direkte engagement i organisationens hverdag, hvor der bidrages til løsninger hos den enkelte med det formål, at påvirke området der forskes i. Aktionsforskningsprojekt kræver at forskere og aktører er nærværende for at opnå det bedste resultatet (Hummelvoll, 2010). Der er tilknyttet en følgegruppe (se bilag 1 for referat af introduktionsmøde), som godkender tiltag i projektet samt er medforskere. Bachelorprojektet er en del af et forskningsprojekt, der bruger aktionsforskning, og det har givet projektet fastlagte rammer. Bachelorprojektets samtykkeerklæring og informationsbrev blev godkendt af følgegruppen inden bachelorprojektet begyndte. Yderligere blev der fundet frem til eksklusions - og inklusionskrav til de informanter, der skulle deltage i projektet fælles med følgegruppen. Følgegruppen består af 4 borgere på stedet, 2 værkstedsassistenter, 1 ledende terapeut, 1 lektor fra metropol samt 3 studerende fra bachelorgruppen. Gennem deltagelse i aktionsforskningsprojekt har værkstedsassistenterne der indgår i følgegruppen vejledt informanterne med, at udfylde spørgeskemaerne WHO 5 og Oval 9. Ydermere har projektet opnået en god feedback i undersøgelsesprocessen. Deltagerne i projektet har oplevet følelsen af, at være tilknyttet et sted samt oplevelsen af, at arbejde sammen med engagerede mennesker i følgegruppen. Videnskabsteori I dette afsnit præsenteres den fænomenologiske tilgang, som bachelorprojektet tager udgangspunkt i. Den fænomenologiske tilgang omhandler, hvordan mennesket oplever deres verden. Dette giver et indblik i personens bevidsthed (Birkler, 2005). Bachelorprojektet undersøger trivsel og værdi gennem informanternes subjektive oplevelse i et semistruktureret interview. Der tages udgangspunkt i den fænomenologiske tilgang, da den bidrager til at få en dybere forståelse af menneskers verden og bevidsthed. I den fænomenologiske tilgang er det vigtigt at ignorere fordomme og se bort fra tidligere erfaringer fra andre interviews. Fænomenologien kan komme til syne, hvis der vises mangfoldighed (Martinsen & Norlyk, 2011). Side 21 af 96

23 I fænomenologi udføres en systematisk refleksion for at finde frem til de universelle og de sande strukturer i menneskers opfattelse af verden. Metoden er således kvalitativ og subjektiv (Patel & Davidsson, 2003). Metode I dette afsnit beskrives metodedelen for bachelorprojektet. Bachelorprojektet er af den kvalitative forskning, og indsamlingen af data vil ske gennem et semistruktureret interview, der omhandler værdi og trivsel, som ligger til grund for hele projektet. Semistruktureret interview Den kvalitative metodes formål er, at indsamle fyldestgørende beskrivelser af informanternes livsverden Således vil det kvalitative forskningsinterview kunne belyse informanternes subjektive oplevelse. Dette vil give en forståelse for, hvordan informanterne oplever værdi og trivsel i den kreative aktivitet (Kvale & Brinkmann 2009). I den kvalitative forskning er der flere muligheder for at indsamle empiri, herunder struktureret og semistruktureret interviews. Det semistrukturerede interview er valgt, ud fra at det minder om en hverdagssamtale og føles mere naturligt (Glasdam, 2013). Det kvalitative semistrukturerede interview er en enestående, sensitiv og stærk metode til at få fat i informanternes oplevelser af deres verden (Mærsk, 2009). Formålet er, at komme i dybden og få forståelse af personens subjektive oplevelse inden for et bestemt område (Glasdam, 2013). Interviewets formål er at tage udgangspunkt i enkle spørgsmål og forskellige temaer. Dette gør at interviewet bliver mere åbent og styres mere af patienten og borgeren og ikke terapeuten. Interviewet bliver dermed mere naturligt og flydende (Mærsk, 2009). Interviewguide Der udarbejdes en interviewguide med inspiration fra Kvale & Brinkmann (2009), som opstiller forskningsspørgsmål om den viden, som skal indsamles. Herudfra valgtes de temaer og emner, som interviewet gerne vil komme ind på, og som kan besvare problemformuleringen. Der blev udformet forskningsspørgsmål, og efterfølgende blev forsknings spørgsmålene omdannet til interviewspørgsmål. Ved en omformulering af spørgsmålene sikres et mere flydende og naturligt flow i samtalen. I spørgsmålene sørges der for ikke at benytte ergoterapeutisk fagsprog, da det kan skabe stor forvirring og utryghed. Side 22 af 96

24 Det er valgt at bruge forskellige typer af spørgsmål som: indledende, opfølgende, sonderende, direkte, indirekte, fortolkningsspørgsmål, samt der gøres brug af naturlige pauser (Kvale & Brinkmann, 2009). I interviewguiden skal der være en indledning, som beskriver formålet med interviewet, samt, hvordan det kommer til at foregå. Herefter begynder spørgsmålene og tilslut en afrunding, hvor intervieweren stiller afsluttende spørgsmål, og er opmærksom på, om der er noget, som informanten gerne vil spørge om (ibid.). Der blev udarbejdet 20 spørgsmål til interviewet. Interviewguiden viser rækkefølgen af spørgsmål samt overvejelser ved start og slut i interviewet, se bilag 2 for spørgsmålene. Undersøgelsen I dette afsnit beskrives overvejelserne, der var i at forberede undersøgelsen. Herunder anvendelsen af følgegruppen samt udvælgelsens af informanterne. Før undersøgelsen Følgegruppen blev anvendt til at godkende samtykkeerklæring, informationsbrev samt interviewspørgsmålene. Der blev udarbejdet et informationsbrev, som beskriver, hvad undersøgelsen omhandler samt en samtykkeerklæring. Samtykkeerklæringen blev underskrevet af informanterne før interviewet kunne udføres. Følgegruppen var med til at sikrer at informationsbrev og samtykkeerklæringen var forståelig og letlæselig, se bilag 3 for informationsbrev og bilag 4 for samtykkeerklæring. En fra følgegruppen blev anvendt til et pilotinterview med bachelorgruppen. De nye perspektiver gjorde at interviewspørgsmålene blev tydeligere og forandret. Pilotprojektet Her beskrives kort de 2 kvantitative undersøgelser, som bachelorgruppen afprøver for forskerne i forskningsprojektet. WHO 5 World Health Organisation 5 (WHO 5) er et spørgeskema, der omhandler trivsel og livskvalitet. WHO 5 er et selvvurderet undersøgelsesredskab, hvor der scores på en ordinalskala. Redskabet er designet på den måde, at det skal udfyldes 2 gange indenfor 2-3 Side 23 af 96

25 uger, for at påvise, om der er sket fremgang eller forværring. Det kan anvendes generelt til måling af trivsel og livskvalitet i forbindelse med behandling i alle diagnostiske grupper i psykiatrien (Blom, Bech, Högberg, Larsson, Serlachius, 2012) se bilag 5 for WHO 5. OVAL 9 Persson og Erlandsson har i ValMo modellen udviklet Occupational Value 9 items (Oval 9), som er et kvantitativt undersøgelsesredskab, der er udformet som et spørgeskema, der måler værdien umiddelbart efter en patient eller borger har udført en aktivitet. Oval 9 er med til at finde frem til aktivitetens betydning og værdi for det enkelte individ. Undersøgelsesredskabet er udviklet til alle aktiviteter, som individet udøver i sin hverdag, og retter sig til forskellige målgrupper i samfundet (Erlandsson & Persson, 2014) se bilag 6 for Oval 9. Udvælgelsens af informanter Udvælgelsen af informanter skete i et tæt samarbejde mellem den ledende ergoterapeut og værkstedsassistenter, der har deres daglige gang med patienter eller borgere. Fem informanter blev udvalgt til at være med i undersøgelsen, se bilag 7 for referat af andet følgegruppemøde. I samarbejde med følgegruppen, den ledende ergoterapeut og værkstedsassistenter er der udarbejdet inklusions og eksklusionskriterier for informanterne, se tabel 1. Inklusionskriterier Nyhenviste patienter Nyhenviste borgere Patienter eller borgere som udfører kreative aktiviteter Mænd og kvinder over 18 år. Patienter og borgere skal være i stand til at forstå det skrevne dokumenter samt at svare på spørgsmål Patienter eller borgere som har deltaget i kreative aktiviteter i mere en 1-2 uge Tabel 1. Eksklusionskriterier Nyhenviste patienter Nyhenviste borgere Patienter eller borgere som ikke udfører kreative aktiviteter Mænd og kvinder under 18 år. Patienter og borgere som ikke er i stand til at forstå det skrevne dokumenter samt at svare på spørgsmål Patienter eller borgere som ikke har deltaget i kreative aktiviteter i mere en 1-2 uge Side 24 af 96

26 Interviewsituationen Alle i gruppen har været med til at interviewe og observere gennem undersøgelsen. Det er gjort, for at gruppen skulle opleve begge roller og dermed blev det forskellige interviews. På dagen inden interviewet blev samtykkeerklæring og undersøgelsesredskaberne tjekket igennem. Før interviewets start var der enighed om at skabe en god atmosfære med henblik på at skabe et trygt rum for informanterne, hvor erfaringer, oplevelser og følelser kunne deles (Kvale & Brinkmann, 2009). Det er på forhånd valgt, at informanterne interviewes i et mødelokale i deres vante omgivelser. Intervieweren er opmærksom på, at aktiv lytning er en vigtig del for et succesrigt interview. Eide og Eide (2009) beskriver at aktiv lytning er ligeså vigtig som det at spørge til relevante spørgsmål i et interview og hvordan der spørges indtil. Ydermere skal interviewer og observatør være opmærksomme på det nonverbale kropssprog fra informanten (Eide & Eide, 2009). Placeringen af interviewer, observatør og informant er gennemtænkt ud fra, at skabe en god kontakt mellem informant og interviewer. (Kvale & Brinkmann, 2009) Observatøren blev placeret på den modsatte side af informanten og intervieweren skråt over for informanten. Intervieweren førte ordet og informerede informanten om interviewerens og observatørens rolle. I den indledende fase af interviewet bydes informanten velkommen, og der udvises taknemmelighed for, at informanten vil deltage. Formålet med interviewet fortælles af intervieweren, og derefter påbegyndes spørgsmålene. Omfanget af interviewet er sat til 30 min. varighed og optages på to mobiltelefoner. Afslutningsvis vil interviewer og observatør spørge om tilladelse til at fotografere informanternes færdige produkter samt om der, er andet informanten har behov for at tale om. Efter interviewet viste informanterne medforskerne rundt i værkstedet, hvor de fremviste deres færdige produkter samt det, der var under udarbejdelse. Oplevelse af informanten En beskrivelse af observatørens oplevelse af informanten gennem interviewet og efterfølgende en fremvisning af informanters kreative produkter. Side 25 af 96

27 Informant nr. 1 Informant 1 blev udskrevet inden interviewet. Dette skyldes koordineringsproblemer, at udskrivelser af informanterne går stærkt og interviewets spørgsmål skal godkendes før anvendelse. Informant nr. 2 Køn: Mand Alder: 40 erne Hvor: Indlagt Husstand: alene Værksted: Metal Vikingearmbånd Informanten har været på fisketur om formiddagen og sidder med et ønske om, at fisketuren ikke skulle have været afbrudt af interviewet. Det første indtryk er, at informanten er glad, høflig og venlig, men at hans tanker går tilbage til fisketuren. Det tyder på, at informanten kan have svært ved at rumme interviewet, da han er meget optaget af sin fisketur. Informanten udviser stolthed når han fortæller, at han laver vikinge-flet. Informanten udviser stor interesse for vikingetræf og den historie, der gemmer sig bag vikingetiden. Informanten går på vikingemarkeder og laver forskellige smykker derhjemme. Informant nr. 3 Køn: Mand Alder: 40 erne Hvor: Indlagt Husstand: alene Værksted: Metal Informanten fortæller ivrigt og entusiastisk om hans tidligere værker inden for jern og metal. Side 26 af 96

28 Spørgsmål, der omhandler følelser, og spørgsmål, der stiller krav til informanten om, at beskrive følelser og stemninger, besvares kortfattet eller med et generelt svar. Derfor opleves det, at informanten er undvigende over for disse spørgsmål. Informanten udtaler, at han finder stor tilfredshed i de kreative aktiviteter, dog savner han musikterapi; et råd, han har givet videre til afdelingslederen. Informanten udviser god øjenkontakt med tendens til at flytte fokus over på noget andet, når et spørgsmål omhandler følelser. Generelt udviser informanten glæde, stolthed og entusiasme under fremvisningen. Informantens kropssprog er afslappet under interviewet. Informant nr. 4 Køn: Kvinde Alder: 20 erne Hvor: Indlagt Husstand: alene Værksted: Keramik og Maling Interviewet foregår hos informantens kæreste i den nærliggende have, da det ikke var muligt for informanten, at møde op på den givne dag. Informanten fremviser sine keramikværker, der står hjemme hos hendes kæreste. Hun vælger hvilken en af skulpturerne, vi må tage billeder af, da informanten ikke ønsker, at vi skal tage billeder af de skulpturer, hun ikke er fuldt ud tilfreds med. Der ses en stor forskel på informanten, når der tales om almindelige hverdagsting og kreative aktiviteter. Informanten lyser op, når hun omtaler de kreative aktiviteter, ellers virker informanten en anelse nedstemt og usikker. Gennem interviewet er der god øjenkontakt med interviewer. Informanten anvender fagter og mimik og er levende i sine fortællinger. Informanten beskriver følelser med mange ord og fniser/griner af sig selv. Side 27 af 96

29 Informant nr. 5 Køn: Kvinde Alder: 40 erne Hvor: Indlagt Husstand: Familie Værksted: Tegne og male Informanten taler og forstår meget dårligt dansk, men forsøger gennem sit kropssprog at udtrykke sig og gøre sig selv forståelig. Dette ses når informanten forklarer, hvordan de maler og tegner i værkstedet. Informanten opleves som værende nervøs og udviser en anelse rysten, men er i stand til at grine og smile. Grundet informantens medicin bliver hun ofte tør i munden og har svært ved at tale. Informanten fortæller med et levende kropssprog, når hun fremviser malerierne. Under fremvisningen af en tegning udviste informanten tegn på, at hun var utilfreds med denne, hvilket skyldes at informanten tidligere havde oplevet kritik på denne tegning. Fremvisningen af tegningen bar derfor præg af usikkerhed og forlegenhed. Etik Etiske problemer kan opstår på grund af de komplekse forhold, der er forbundet med at udforske menneskers private liv og lægge beskrivelser offentlig frem (Kvale & Brinkmann, 2009). Ifølge datatilsynet er der en række gældende retningslinjer, der skal overholdes, når der arbejdes under persondataloven (datatilsynet, 2012). I den forbindelse blev der udarbejdet et informationsbrev om projektets formål, som informanterne blev bedt om at læse igennem samt en samtykkeerklæring, inden udarbejdelsen af dataindsamlingen kunne påbegyndes. Det skriftlige materiale indeholder oplysninger om at al materiale anonymiseres, at det er frivilligt at deltage, samt at det er tilladt at forlade undersøgelsen. Ydermere henvises der til Metropols juridiske retningslinjer for studerendes indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter, danner grundlag for vores dataindsamling og bearbejdning (Brønnum, 2015). Side 28 af 96

30 Alt data fra bachelorprojekt videregives til forskningsprojektet Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv. Under udarbejdelsen af projektets dataindsamling tog de studerende som medforskere hensyn til den etiske udfordring, der ligger i at komme tæt på andre menneskers tanker, følelser og frygt. Dette kom til udtryk ved at udvise respekt, fortrolighed, ansvarsfuldhed, åbenhed og ærlighed over for alle, der var berørte af projektet (Simonsen, 2012). Transskription Ved transskribering skal der fremvises et billede af virkeligheden. Transskriptionen skal mest muligt ligne det oprindelige interview, så det kan give en fornemmelse af situationen. Ved at transskribere et interview, gøres det lettere at indsamle data i analysedelen. I transskriptionen er det, det talte sprog som skrives ned. Det talte sprog er med til at fange det, som informanten repræsenterer og har til hensigt, at fortælle os. For at validere transskriptioner har vi udarbejdet retningslinjer for, hvordan der skal transskriberes, se bilag 8 for retningslinjer. Ydermere har observatøren noteret sig det nonverbale kropssprog, da det ikke kommer med på optagelsen. Alle i gruppen har transskriberet samt lyttet interviews igennem, for at sikre alle detaljer er medtaget i transskriberingen (Malterud, 2011). Analysemetoden Der anvendes den fænomenologiske, datastyret og tekstkondensering metode som Malterud (2011) beskriver. Analysen har til formål, at der bliver dannet en bro mellem rådata og resultater. Herunder er det vigtigt at have problemformuleringen med, så data holdes op mod den. Malterud (2011) beskriver 4 trin i analyseprocessen. De 4 trin omhandler, hvordan man kommer fra rådata til resultat. Analysen beder om at lave dekontekstualisering om til rekontekstualisering som beskrives gennem 4 trin (Malterud, 2011). Trin 1:Helhedsindtryk I dette trin ses der med fugleperspektiv på data, og dermed skabe bekendtskab med alle data og finde frem til foreløbige temaer. De individuelle transskriptioner læses igennem for at danne et helhedsindtryk og undgå at fokusere på detaljer eller systematisere det. På den måde dannes der egne indtryk af de temaer, som fremkom gennem transskriptionerne (Malterud, 2011). Side 29 af 96

31 Trin 2:Meningsbærende enheder I trin 2 diskuteres der temaer, som kunne hjælpe at belyse problemstillingen og smide det irrelevante væk. Efterfølgende var der 4 temaer. Disse blev således de meningsbærende enheder (Malterud, 2011). Se bilag 9, stikord der skabte de meningsbærende enheder. De 4 temaer var: - Udveksling af strategier - Omgivelser - Hverdag - Udføre en aktivitet Trin 3: Kondensering I trin tre systematiseres de meningsbærende enheder for at, hvilket tema de tilhørte. Her arbejdes der med, at kode de meningsbærende enheder. Se nedenstående tabel 2 for temaer og subgrupper. Trin 1 Temaer Trin 2 Koder Trin 3 Subgrupper Udveksling af strategier Social samhørighed At dele viden på flere planer Omgivelser Anerkendelse Relationer med ansatte At få ros af ansatte og familie Hverdag Meningsfuldhed ADL (almindelig daglig livsførelse) Roller Socialt Udføre en aktivitet Betydningen af kreative aktiviteter Her og nu følelser Betydning for hverdagslivet Tabel 2 Efterfølgende understøttes subkategorier med kunstige citater, dvs. arbejdscitater som skulle omformuleres og sættes sammen (Malterud, 2011). Side 30 af 96