Masser af opmærksomhed på godt og ondt

Transkript

1 årsdagsavis maj 2011 IMAGE Masser af opmærksomhed på godt og ondt Året har budt på masser af omtale og masser af kritik. Lige nu har alle en mening om os, siger branchedirektør Anne Windfeldt Trolle. Offentligheden har set kritiske tvprogrammer, der har givet indtryk af en branche med bevidst snyd og manipulation. De hører om lastbiler, der kører uforsvarligt, politiet, der griber chauffører i stribevis af overtrædelser, ringe trafiksikkerhed, og de kan læse om udenlandske chauffører, der ikke bidrager til en fair konkurrence. Uanset hvad der er sandt og falsk i det samlede billede, har man det image, man fortjener. Spørgsmålet er, om vi kan gøre noget som helst for at sikre en mere realistisk opfattelse af vores branche? Eller skal vi acceptere at være udskældte i mange år frem. På ATL s årsdag torsdag den 5. maj er branchens image sat til debat under temaet Pisk eller gulerod? Vi må alle gøre det bedre Vi kan jo starte med at overholde de regler, der er. At gøre op med fordommene og vise, at mange virksomheder dagligt arbejder for at forbedre offentlighedens billede af os som branche, siger Anne Windfeldt Trolle. Og så skal vi værne om vores forening. Vi har ikke plads til medlemmer, der snyder eller bevidst manipulerer. Det ødelægger det for alle andre. Men det er nu ikke ATL s opgave alene. Myndigheder, virksomheder og chauffører har også et ansvar. Og vi har ikke noget imod mere kontrol. Man kunne jo også forestille sig en form for smileyordning eller lignende i branchen, så kunderne ved, at forholdene er i orden hos den transportvirksomhed, de vælger, siger branchedirektør Anne Windfeldt Trolle. Anne Windfeldt Trolle TACHOGRAFEN Justitsministeren tog godt imod branchens ideer ATL har i årets løb været med til at hejse et flag for at skabe opmærksomhed om de urimelige bøder, der rammer vognmænd og chaffører ved selv simple betjeningsfejl af tachografen. I september mødtes justitsminister Lars Barfoed med en række repræsentanter fra transport- og logistikbranchen for at drøfte forslag til ændring af sanktioner i kontrolapparatet for vognmænd og lastbilchauffører. De omfattende køre- og hviletidsregler udfordrer dagligt lastbilchauffører især, når det gælder betjening af det digitale kontrolapparat og reglerne herom. Derfor havde en række repræsentanter fra branchen, herunder ATL, udarbejdet et oplæg til justitsministeren med forslag til ændringer i sanktioner for fejlbetjening, når det gælder brug af kontrolapparatet. Fx: ved at skelne mellem mindre og store forseelser ved at skelne mellem fejl og forglemmelser kontra bevidst misbrug og udnyttelse af reglerne Ved at udstede påbud ved mindre forseelser og fastholde de nuværende sanktioner ved grov og bevidst overtrædelse af reglerne. Velvilje fra justitsministeren Justitsministeren tog positivt imod forslagene fra branchen og valgte at arbejde videre med de konkrete forslag. ATL håber, at justitsministeren vil være med til at gøre hverdagen lidt nemmere for de mange chauffører.

2 2 ATL MAj 2011 klædt på til at møde medierne TV-udsendelserne Bag facaden Livsfarlige lastbiler på DR1 rejste kritik af vores branche, og et ATLmedlem blev især hængt ud. Derfor besluttede ATL at tilbyde sine medlemmer et lille kursus i mediehåndtering. Kurset skulle lære deltagerne, hvordan de møder medierne med forståelige forklaringer og konkrete budskaber. Efter kurset i marts beskrev de 14 deltagere det som en lærerig, god og relevant dag med engagerede undervisere, der var gode til at agere aggressive journalister. En af deltagerne var vognmand Leo Lausten fra Fjellerad Transport fra Støvring Leo Lausten Leo Lausten: Nu er jeg parat, hvis de ringer På kurset lærte jeg, hvornår det er en god idé at udtale sig, siger vognmand Leo Lausten. Og at man skal holde sig til et par enkelte, letforståelige budskaber, hvis man bliver ringet op af medierne. Det er ikke så svært, når det er en avis, men på tv har jeg haft en tendens til at komme med alt for mange informationer og glemme, at det bliver klippet sammen til meget korte udtalelser. Så jeg er bedre forberedt nu. De to journalister på kurset var gode og meget realistiske i deres lidt barske måde at interviewe os på, siger Leo Lausten. etiske regler skal udleves i hverdagen ATL s bestyrelse har taget initiativ til at se på foreningens etiske regler, der er et tillæg til vedtægterne. Men etiske regler gør det ikke alene, der skal også være nogle sanktioner, hvis man ikke overholder reglerne. Bestyrelsen er derfor i gang med at afklare, hvordan de etiske regler skal udleves i hverdagen, så man sikrer, at de får reel effekt på branchens omdømme. Her følger et udpluk at reglerne: Alle medlemmer skal udføre transportarbejde inden for loven, på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god forretningsskik inden for transporterhvervet både i forhold til kunden, samfundet, nationalt som internationalt, og over for kolleger Medlemmerne sikrer dette ved > at anvende lovligt og miljøtilpasset materiel og ved at beskæftige veluddannet personale > at udvise diskretion ved transportopgaver og kunders forhold i almindelighed for at bevare og udbygge tillidsforholdet mellem transportør og transportkøber > at være opmærksom på at minimere ressourceanvendelsen ved udførelsen af transportarbejdet til gavn for samfundet og det omkringliggende miljø > at vise god og hensynsfuld optræden ved afvikling af transportarbejdet, i særdeleshed gennem sikker adfærd i trafikken regler kan ikke stå alene Inge-Merete Koch er direktør i ERA Transport i Odense, der har ansatte primært timelønnede chauffører og mekanikere, der bla. kører med containere. De etiske regler er jo udmærkede som en hensigtserklæring, og som vognmandsvirksomhed arbejder vi hver eneste dag på at efterleve reglerne, siger Inge-Merete Koch. Vi skal alle gøre en indsats, for at give hele vores branche et løft rent imagemæssigt, ikke mindst så vi kan sikre os god arbejdskraft i årene frem. Og det er fint nok at holde fanen højt med et regelsæt. Men de etiske regler kan ikke stå alene og må aldrig havne på en hylde. Den slags regler skal udleves, diskuteres og løbende udvikles i samarbejde mellem ATL, andre organisationer og virksomhederne på erfa-møder og gå-hjem-møder osv., også gerne i fora med transportkøberne. Så der ligger en stor opgave i at få de etiske regler til at være en del af hverdagen. Hvis vi i det daglige viser os som ansvarsfulde virksomheder med kompetente chauffører og disponenter, der opfører sig ordentligt og anstændigt, ja, så kan vores branche også få et tiltrængt løft og opnå den fornødne respekt fra det omgivende samfund. Og de etiske regler er et skridt i den retning. Inge-Merete Koch > udvise god kollegial adfærd > undlade gennem udtalelser eller optræden at skade erhvervets omdømme og respekten for andre kolleger.

3 Maj 2011 ATL 3 Interview med ATL s formand Bevidst snyd og manipulation så kan man ikke være medlem hos ATL Anders Fransgaard, du er jo en af de mindre vognmænd i branchen, hvordan hænger det sammen med, at du er formand for ATL, der har en del store medlemsvirksomheder? Det hænger fint sammen. I bestyrelsen er vi netop sammensat, så vi repræsenterer branchen både på størrelse, geografi og arbejdsområde. Det er sundt, at vi dækker bredt, så vi kan diskutere ud fra forskellige perspektiver. Der kan naturligvis være forskel på vores behov, men i virkeligheden har vi jo mange af de samme udfordringer store som små. Krisen har ramt mange af medlemmerne hårdt. Hvordan ser du udviklingsperspektiverne for branchen? Vores branche mærker meget hurtigt aktivitetsniveauet i samfundet. På godt og ondt. Hvis der ikke bliver bygget, produceret eller iværksat nyt, så skal der heller ikke transporteres noget. Og omvendt, når der er rygende travlt, så er der stor efterspørgsel efter chauffører og transport. For tiden kæmper mange medlemmer for at genvinde det tabte efter nogle hårde år. I min egen virksomhed har vi typisk lavsæson lige nu, men vi tror da på, at der kommer en vis international vækst, der også vil påvirke os herhjemme. Men det er op ad bakke. Den danske konkurrencekraft er forringet pga. de høje lønomkostninger og generelle omkostninger, herunder etableringsomkostninger og driftsomkostninger. Når vi sammenligner os med Tyskland og Sverige, så har vi det hårdere. Nogle af kunderne dvs. produktionsvirksomhederne vælger af samme årsag at flytte deres produktion til udlandet. Og selvom nogle transportvirksomheder har været dygtige til at flytte med og på den måde få indrettet deres arbejdsområde efter kunden, så er det et fåtal. Men vi kan alle sammen lære noget af at tænke i nye baner. Branchen har fået en del kritik i løbet af det sidste års tid? Har det været berettiget kritik? Både og. Når man på tv kan se virksomheder og vognmænd, der ikke opfører sig ordentligt, så påvirker det naturligvis både mig, men også den offentlige mening om vores branche. ATL kan kun tage afstand fra snyd og bevidst omgåelse af regler og systemer. Og der har også været eksempler på adfærd, som ikke har været i orden. Bevidst snyd og manipulation kan efter min mening ikke forenes med et medlemskab af ATL. Omvendt tror jeg ikke på, at det er et sandt og fuldt billede af branchen. Jeg oplever, at mange vognmænd gør sit for at køre en redelig og ordentlig forretning. Hvad er det bedste ved branchen? At der er så mange muligheder. Jeg oplever ikke, at der er langt fra idé til handling. Du kan etablere dig som du vil. Måske kører du for en enkelt kunde, måske vil du have meget aktivitet i udlandet. Og der er altid kontant afregning, hvis noget ikke fungerer. Vi har en dynamisk branche. Og det værste? At nogle få kan ødelægge så meget for alle de andre. Det ærgrer mig, når nogen snyder på vægten. Det går ud over vores fælles forretning og image. Hvad ser du som de vigtigste opgaver for ATL fremadrettet? Vi skal skabe nogle vilkår i overenskomsten ikke bare i de kommende par år, men over flere overenskomstperioder, der styrker medlemmernes konkurrenceevne. Og vi skal arbejde på at tiltrække den rigtige og dygtige arbejdskraft. Også gerne de unge, som vi skal tilbyde god løn, uddannelse og en spændende fremtid. Vognmanden fra Viborg Den 43-årige Anders Fransgaard er 2. generation/ejer i virksomheden, der blev stiftet i Virksomheden har en moderne tidssvarende vognpark med alt nødvendigt udstyr til at løse lokale opgaver hurtigt og effektivt. 18 lastbiler, 18 ansatte og 5 store kraner og 7 mindre kraner gør Fransgaard en solid og miljøbevidst vognmandsforretning, der transporterer stort set alt for erhvervskunder og private. Lige fra sand, grus og affald til flygeler, gulvtæpper og gravemaskiner op til 35 tons. Udover formandsposten i ATL s bestyrelsen er Anders Fransgaard medlem af hovedbestyrelsen i DI og bestyrelsen i DI s regionalforening i Skive/Viborg.

4 4 ATL Maj 2011 KONJUNKTURER En anelse mere gang i hjulene DI offentliggjorde i april sit seneste virksomhedspanel. Her svarer mere end 500 virksomheder på en række vækstrelaterede spørgsmål heriblandt har knap 100 virksomheder, der arbejder med transport og logistik alle givet et bud på, hvordan de ser fremtiden. Afspejler den generelle udvikling i Danmark Den seneste undersøgelse i DI s Virksomhedspanel viser, at der indenfor godstransporten er en forventning om et lidt bedre andet kvartal sammenlignet med andet kvartal sidste år. Der forventes en lidt bedre omsætning og indtjening, mens beskæftigelsen ikke forventes øget. Dette afspejler meget godt den generelle økonomiske udvikling i Danmark, hvor der er en svag fremgang at spore overalt. RAMMEVILKÅR Dyrt at drive vognmandsforretning i Danmark Livremmen skal spændes ind, hvis det skal lykkes at skabe fornyet fremgang og vækst i Danmark og dermed skabe en reel og varig forbedring i virksomhedernes konkurrenceposition. Løn stigningerne i Danmark bør i en årrække ligge lavere end i udlandet. Godstransportvirksomhederne forventer, som i alle andre brancher, at fremtiden vil stille øgede krav til medarbejdernes kompetencer, uanset uddannelsesniveau, samt et øget behov for efteruddannelse af den eksisterende arbejdsstyrke. Derimod forventer de ikke, at medarbejdersammensætningen på sigt bliver ændret ret meget. Arbejdsomkostninger i transport 2008 Euro pr. arbejdstime Norge Belgien Danmark Finland Sverige Estland Italien Holland Østrig Tyskland Grækenland Storbritannien Spanien EU 27 Slovenien Portugal Tjekkiet Polen Ungarn Slovakiet Estland Litauen Letland Rumænien Bulgarien Kilde: Eurostat - NB. Arbejdsomkostninger indeholder foruden løn og pension også sociale omkostninger Euro pr. time Enhedslønomkostninger i landtransport Indeks 1999 = Danmark Sverige Tyskland Kilde: OECD Den økonomiske krise har forringet afsætningsmulighederne for mange virksomheder. Det skal også ses i lyset af, at Danmark har haft en årrække med høje lønstigninger både for timelønnede og funktionærer så de danske arbejdsomkostninge ligger i dag blandt de allerhøjeste i verden. Kun overgået af Norge og Belgien. Høje lønstigninger gør det vanskeligt at konkurrere OECD foretager en opgørelse på brancheniveau for forskellige lande, som kan give et samlet billede. I Danmark er det hvert eneste år siden 2000 blevet dyrere at udføre transportarbejde, da lønudviklingen har ligget ud over produktivitetsstigningerne. Hvorimod det i Tyskland i perioden 2003 til 2006 er blevet billigere, da produktiviteten steg mere end lønnen. Tilsvarende blev det i perioden 2004 til 2006 billigere at udføre transportarbejde i Sverige. En del af forklaringen på den danske lønudvikling i de senere år skal nok søges i, at det lykkedes at nedbringe ledigheden til et særdeles lavt niveau, som kulminerede med en markant mangel på arbejdskraft i I løbet af et par år har tiderne ændret sig, og nu er der atter brug for at vise løntilbageholdenhed. Ikke kun i transportvirksomhederne, men hos samtlige medlemsvirksomheder i DI. Virksomhederne bærer med deres lønpolitik et stort ansvar for at forbedre konkurrenceevnen.

5 Maj 2011 ATL 5 HVORNÅR TRÆKKER DU PÅ ATL? Ole Jensen Jysk Svinetransport: Når jeg har brug for at få det overordnede billede Ole Jensen, Jysk Svinetransport Jysk Svinetransport kører med slagtedyr for flere store slagterier i Danmark. De 20 lastvogne transporterer årligt 3 millioner grise. For en virksomhed med 50 ansatte opstår der løbende spørgsmål til overenskomsten, ansættelse og fleksibilitet. Vi er flere i virksomheden, der trækker på ATL s rådgivning, siger administrerende direktør Ole Jensen. For jo flere ansatte du har, des flere spørgsmål kan der opstå. Senest har vi haft brug for at danne os et overblik over, hvordan hele lønpakken ser ud for vores chauffører. Der er nogle ret uigennemsigtige regler for overtimer og opsparing af tid, så der har jeg trukket på ATL for at få det overordnede billede. Peter Andersen, Frede Andersen & Søn: For at holde os ajour Får svar samme dag Peter Andersen er adm. direktør i vognmandsvirksomheden Frede Andersen & Søn i Næstved. Den blev stiftet af hans oldefar i 1903 og hele fire generationer har arbejdet og arbejder stadigvæk i firmaet, som har 50 ansatte og 30 lastbiler. Virksomheden er specialiseret i entreprenørkørsel, maskin-, kran-, og containertransport. Firmaet drives idag af 4. generation, Kim, Lars, Berit og Peter Andersen. Jeg trækker løbende på ATL s services. Det er f.eks. ved at holde mig orienteret i nyhedsbreve eller melde mig til relevante kurser. Vi benytter ofte ATL kurserne til at holde os ajour med f.eks. køre-hviletidsreglerne. Vi og vores medarbejdere arbejder selv meget bevidst med virksomhedens image og tilstræber at have et godt forhold til kunder, kolleger og samarbejdspartnere, så det er vigtigt at være helt inde i stoffet, og at kunne det på rygmarven, siger Peter Andersen. Jeg synes, at den største gråzone i vores arbejde er lønreglerne, overenskomsten og arbejdstidsdirektivet og køre-og-hviletid. Nogle gange hænger det slet ikke sammen. Så der må jeg bede om hjælp for at være sikker på, om vi nu gør det helt rigtige. Heldigvis får jeg næsten altid svar samme dag. F.eks. havde vi en konkurrent, der kørte sne bort med tipbiler i vinterperioden. De overholdt ikke køre-og-hviletidsreglerne, da de mente, at de var undtaget, når de kørte sne. Vi kørte selv sne og overholdte køre-hviletiden. Vores kunde undrede sig selvfølgelig over, at vi skulle holde pause, og den anden vognmand ikke skulle. Derfor undersøgte vi sagen, og ATL gav os hurtig respons (selvsamme aften), og vi var omfattet af køre-og-hviletidsreglerne, når vi bortkørte sne med entreprenørbiler. Den hurtige respons får man ikke andre steder. Vi har også haft en sag, hvor vi måtte have ATLs advokat ned og hjælpe/forhandle med fagforeningen. Hun var velforberedt og kompetent, så hun sparede vores virksomhed for mange hundrede tusinde. Medlemsundersøgelse april 2011 ATL s nuværende aktiviteter Hvor ofte har du deltaget i ATL s aktiviteter % Flere end 3 gange 30% 2-3 gange 20% Én gang 34% Aldrig 3% Ved ikke ATL s medlemmer benytter sig i høj grad af de mange kurser og uddannelsestilbud mange har endda deltaget i 2-3 kurser i løbet af det seneste år og fandt indholdet godt og relevant. ATL s nyhedsbrev Hvor ofte læser du ATL s Nyhedsbrev? % 30% 4% 0% 1% Hver Indimelledent Sjæl- Aldrig Ved gang ikke De fleste modtager og læser de ugentlige nyhedsbreve hver gang og finder indholdet relevant. Enkelte efterlyser mere stof om arbejdsmiljø, det internationale og opdatering på aktuelle politiske sager, der er løst. ATL s indsatsområder ATL har en række indsatsområder. Hvilket område er vigtigst for dig? Overenskomst Uddannelse Arbejdsmiljø Køre Hviletid Farligt gods Politisk arbejde Deltagerne prioriterer især, at ATL arbejder med overenskomst, køre-hviletid og at synliggøre branchens vilkår. ATL i det forgangne år Hvor tilfreds er du samlet set med medlemskabet af ATL? % 18% 4% 0% 9% Meget Tilfreds Utilfreds Meget Ved tilfreds util- freds ikke Medlemmerne er tilfredse med medlemskabet af ATL og oplever at få god service, når den henvender sig til sekretariatet. Forslag til nye aktiviteter: Enkelte af medlemmerne kommer med forslag til nye aktiviteter: > jeg ville gerne se, hvordan andre virksomheder har omlagt arbejdstid til fx natarbejde > Hvad med et kursus om en lønproces fra start til slut? > jeg synes godt, at I kunne overveje at lægge flere kurser og seminarer i vintermånederne, da det er i foråret og sommeren, at mange af os tjener pengene.

6 6 ATL Maj 2011 OVERENSKOMST OG PERSONALEJURA Tre principielle afgørelser ATL vandt sag om den lovpligtige efteruddannelse En chaufførs uddannelsesbevis skal fornyes hvert 5. år, som en del af et lovpligtigt efteruddannelsesforløb. Efteruddannelsen foregår i AMU-regi og varer 5 dage. Udgifterne pr. chauffør er ca kr. Men lovarbejdet har ikke taget stilling til, om det er arbejdsgiverne eller chaufførerne, der skal afholde omkostningerne til efteruddannelsen. ATL valgte derfor at stå fast på, at det uden en klar forpligtelse i enten lov eller overenskomst ikke kunne være virksomhedernes forpligtelse at betale, og dette synspunkt fik vi medhold i i Arbejdsretten, som i august 2010 fastslog, at det er chaufføren selv, der skal stå for betalingen. Afgørelsen vakte en del røre i branchen. Efterfølgende har transportministeren på en forespørgsel i Folketingets Trafikudvalg ud- ATL fik medhold i sag om ubekvem arbejdstid Desuden fik ATL i en Faglig Voldgiftskendelse medhold i et principielt spørgsmål om anvendelse af reglerne for at arbejde med forskudt tid også kaldet ubekvem tid for lager/terminalarbejdere. En virksomhed havde uden lokalaftale forskudt arbejdstiden, så man arbejdede uden for de gængse rammer for forskudt tid. 3F mente, at det i så fald ikke var muligt at anvende reglerne for forskudt tid, og at arbejdet derfor fuldt ud skulle afregnes efter overarbejdssatserne. Voldgiftskendelsen gav ATL medhold i, at den manglende lokalaftale kun betød, at den del af arbejdet, som var placeret uden for den normale ramme for forskudt tid, skulle afregnes efter overarbejdssatserne. talt, at der var tale om et typisk arbejdsmarkedsspørgsmål, som burde løses af arbejdsmarkedets parter selv, som der er tradition for med den danske model. ATL ser frem til at drøfte emnet nærmere ved de næste overenskomstforhandlinger. Opsigelse af gravid chauffør var i orden ATL har, på vegne af en medlemsvirksomhed, vundet en sag i byretten. Sagen handlede om opsigelse af en gravid chauffør, der havde sygemeldt sig på grund af graviditeten. Spørgsmålet var, om opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven. Som hovedregel kan man aldrig afskedige en gravid medarbejder, men virksomheden kunne dokumentere, at de havde truffet beslutning om afskedigelse, inden medarbejderen sygemeldte sig pga. graviditeten. Derfor vandt ATL og transportvirksomheden sagen. ARBEJDSMILJØ Nyt navn, nye regler, men samme opgaver Arbejdsmiljøet spiller en vigtig rolle i det daglige hos virksomhederne. I det forløbne år er der kommet nye regler om organisering af arbejdet, og sikkerhedsrepræsentanten har fået nyt navn. Fremover hedder sikkerhedsrepræsentanten en arbejdsmiljørepræsentant. Og selve sikkerhedsorganisationen bliver til en arbejdsmiljøorganisation. De nye navne ændrer dog ikke ved opgaverne. Til gengæld er reglerne blevet mere fleksible. Som noget nyt skal arbejdsgiver drøfte det kommende års arbejdsmiljøarbejde med de ansatte og fastlægge antallet af møder i løbet af året. Arbejdsgiver og medarbejdere vurderer selv, hvor mange arbejdsmiljørepræsentanter der skal være. Desuden får medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen tilbudt 1½ dags uddannelse. Og det styrker både samarbejde og uddannelse. Få gratis vejledning ATL understøtter virksomhedernes arbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø. Vi deltager i arbejdet i Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros (BAR), og vi holder gratis kurser om arbejdsmiljø for medlemmerne. Som medlem af ATL kan du gratis få tilsendt brancherettede vejledninger om arbejdsmiljø. Du finder dem på under fanebladet godstransport på vej. Du kan også downloade vejledninger fra hjemmesiden. På kan du finde materialer om løfteteknikker. Har I fået et påbud? Vil I klage? ATL og DI har i årets løb hjulpet en del virksomheder med at vurdere påbud fra Arbejdstilsynet og om nødvendigt - klaget på deres vegne. I en konkret sag modtog en medlemsvirksomhed, der arbejder med indsamling af storskrald, et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende løft af glas og aviser på afhentningssted og ved placering af poser og bundter på bilen. Til begge påbud var der også givet rådgivnings-påbud, som betød, at virksomheden skulle indgå aftale med en autoriseret rådgiver for at få løst løfteopgaven sikkerhedsog sundhedsmæssigt forsvarligt. ATL/DI klagede, og Arbejdsmiljøklagenævnet fastslog, at Arbejdstilsynet ikke havde beskrevet løftene tilstrækkeligt detaljeret. De havde f.eks. ikke beskrevet, at der var pauser fra løftearbejdet, både når de ansatte sad i bilerne, og når de gik mellem husstandene uden at løfte og bære. Påbud blev ophævet Virksomheden slap derfor for udgiften til at få en autoriseret rådgiver til at løse opgaven.

7 UddANNELsE Flere ændringer kræver nye løsninger MAj 2011 ATL 7 Chauffører skal selv betale uddannelse, men kan få tilskud I 2010 afgjorde Arbejdsretten, at det er chaufførernes eget ansvar at betale den lovpligtige efteruddannelse. Heldigvis er der hjælp at hente. HTS Kompetenceudviklingsfonden yder tilskud til den lovpligtige efteruddannelse. Det forudsætter, at virksomheden udbetaler maks. 85 pct. af den sædvanlige løn. Virksomheden får derfor tilskud fra fonden samt den veu-godtgørelse medarbejderne er berettiget til. Der kan også gives tilskud til deltagerbetalingen. Der har været kritik af kvaliteten af kurserne, specielt har nogle chauffører oplevet at blive misinformeret om køre-og-hviletidsbestemmelserne. ATL har rejst dette problem i TUR, som efterfølgende har taget emnet op med skolerne, der vil rette op på kvaliteten. Alvorlige konsekvenser for transportuddannelserne Transportbranchen har i mange år været storforbruger af AMU. Mange virksomheder har Veluddannede medarbejdere nu og i fremtiden været afhængige af at kunne få de lovpligtige certifikater og beviser leveret i AMU. Regeringens genopretningspakke har desværre ramt AMU hårdt: Dels er løntabsgodtgørelsen blevet nedsat med 20 pct., dels skal medarbejdere med videregående uddannelse nu betale fuld takst for kurser. Den mest alvorlige konsekvens er dog, at de ledige ikke længere har adgang til at tage de dyre transportkurser (chaufførkurser, gaffeltruck, kran, efteruddannelse), med mindre de har garanti for ansættelse og kan overtale kommunens jobcenter til at sende dem af sted. På sigt kan det ramme en af de væsentligste kanaler til rekruttering, som transportbranchen i mange år har haft stor gavn af. ATL opfordrer derfor sine medlemsvirksomheder til at søge nye veje. ATL har sammen med 3F udgivet en pjece om mulighederne i lærlingeuddannelserne, herunder især for den korte uddannelse som lastbilchauffør. Den kan bruges ved fremtidig rekruttering. Bestil pjecen hos ATL på Messedeltagere fik undervisning på stedet ATL stillede også denne gang op på årets transportmesse i Herning, hvor sekretariatets medarbejdere som et nyt initiativ tilbød de mange forbipasserende vognmænd og medarbejdere undervisning på stedet. Simulatorcenter må lukke De nye vilkår for AMU har bevirket et drastisk fald i søgningen til simulatorcenteret i Vejle. Rigtig mange virksomheder og chauffører har haft glæde af et kursus med lastbilsimulator. Bestyrelsen for Transportsektorens Uddannelsesfond (TSU) er derfor gået i gang med at søge nye veje for, hvordan simulatorer fortsat kan bidrage til at løfte niveauet i chaufføruddannelserne men i et andet regi. I første omgang henvender de sig til relevante myndigheder, men vil også undersøge muligheder for et samarbejde med transportskoler rundt om i landet. Bestyrelsen forventer, at have mere konkret viden om simulatorcentrets fremtid inden sommerferien, men har samtidig besluttet at lukke TSU Simulatorcenter A/S med udgangen af juni dette år. Både ansættelse og afskedigelse, godskørsel, køre- og hviletid var på dagsordenen de tre dage i april. Transportmessen var desværre ikke så velbesøgt, som mange havde håbet, men det var en god anledning til at få mødt flere af vores medlemmer og få vendt aktuelle problemer og sager, siger branchedirektør Anne Windfeldt Trolle. Fakta hvem gør hvad? DI Transport er et branchefællesskab for virksomheder, der udbyder og køber persontransport og godstransport på veje, jernbaner, i den kollektive trafik og inden for luftfarten. De varetager hele transportbranchens erhvervspolitiske arbejde. ATL er en arbejdsgiverforening og et brancheservicecenter for transportører af gods på vejene. Vi yder målrettet rådgivning og service i spørgsmål om overenskomster og ansættelsesret, køre-og-hviletid, farligt gods, arbejdsmiljø, uddannelse mm. ATL har et tæt samarbejde med DI Transport på området for godspolitik Som medlem af ATL er du automatisk medlem af DI og DI Transport. <

8 8 ATL Maj 2011 Aktiviteter i årets løb Bliv klogere i netværkene Vores mange netværk er medlemmernes mulighed for at udveksle erfaringer med kolleger i branchen og følge med i lovgivning og andre regler. Netværk for tanktransport Året har budt på to møder i netværket for tanktransporter. Et, hvor politiassistent Torkil Hansen fortalte om politiets kontrol og håndtering af reglerne om vejtransport af farligt gods. Og et møde, hvor tankopbyggere fra VM Tarm A/S fortalte om udviklingen inden for området. Desuden har Svend Erik Pedersen fra TUR fortalt om uddannelser og ADR Netværk for ledere De tre møder i Ledernetværket har handlet om situationsbestemt ledelse, dannelse af professionelle bestyrelser, og den vanskelige samtale. Netværket henvender sig til ejerledere, direktører og andre med ledelsesansvar i transportvirksomheder. Netværk for særtransport I Netværket for Særtransport har to møder budt på det nye Maskindirektiv, uddannelse af følgebilschauffører, og den kommende omstrukturering af politiets udstedelse af transporttilladelser. Netværk om renovation Vi starter desuden et nyt netværk op om renovation inden sommerferien. Målet er at samle interesserne på det specielle område, og samtidig udnytte de store kompetencer, der er i DI inden for dette felt. Er du interesseret i at deltage i et netværk, så kontakt Henrik Christensen på tlf eller Bent Bejstrup på tlf Mere end 350 deltagere på ATLs kurser Der har været masser af kursusaktivitet og mange deltagere på ATL kurser både i Jylland og på Sjælland. Særligt var vores overenskomstkurser meget populære med over 100 deltagere. De gentages naturligvis i efteråret. Forårets kursus i sygefravær blev afholdt i Vejle med over 30 deltagere. I efteråret vil ATL atter udbyde kurset både i Jylland og på Sjælland. Kurser i ansættelse og afskedigelse trækker også altid interesserede deltagere. Senest er kurset blevet splittet op i en funktionærdel og en timelønsdel, så der afholdes to separate kurser på samme dag. Næste kursus er den 16. maj ATL har også arrangeret kurser i virksomhedsoverdragelse, som atter vil blive udbudt i efteråret. Endelig har der været velbesøgte og populære kurser i de nødvendige køre-og hviletidsregler, farligt gods og affald. Flere kurser i støbeskeen... ATL har planer om at udbyde et kursus i eksportreglerne og har også andre kurser og arrangementer i støbeskeen. Vi lodder stemningen hos medlemmerne, inden vi går i gang med nye tiltag. Ideer er altid velkomne skriv blot til atl@di.dk Redaktion Anne Windfeldt Trolle, Eva Beckmann, Dorte Enoksen > Redaktionen er sluttet maj 2011 > Tryk Kailow Graphic > ISBN > Oplag 1500 ekspl. > Yderligere eksemplarer kan bestilles hos ATL Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, 1787 København V, Tlf , Fax , atl@di.dk, atl.di.dk > Det er tilladt at gengive artiklerne eller dele heraf med kildeangivelse. Se mere på atl.di.dk Anne Windfeldt Trolle Branchedirektør Tel Mobil: awt@di.dk Bent Bejstrup Chefkonsulent Tel Mobil: bebe@di.dk Henrik Christensen Chefkonsulent Tel Mobil: hech@di.dk Susanne Linhart Chefkonsulent, arbejdsmiljø Tel Mobil: sli@di.dk Niels Henning Holm Jørgensen Chefkonsulent, uddannelse Tel Mobil: nhhj@di.dk Dorte Enoksen Juridisk konsulent Tel Mobil: den@di.dk Pernille Grenaae Konsulent, advokat Tel Mobil: pgr@di.dk Hans Madsen Sørensen Konsulent Tel Mobil: hams@di.dk Tina Lambert Andersen Chefkonsulent Tel Mobil: tla@di.dk Bo Uhrenfeldt Konsulent Tel Mobil: bou@di.dk Laila Ankjær Sekretær Tel laan@di.dk Sanne Trasborg Sekretær Tel satr@di.dk