Ledelse i forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse i forandring"

Transkript

1 December 2009 Ledelse i forandring Evaluering af Odense Kommunes nye ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet Projektgruppen, University College Lillebælt Søren Kai Christensen, Anne Marie Dahler, Steffen Skovdal og Henriette Bondo Andersen

2 Indhold 1. Indledning... 5 Anvendte forkortelser Resume Handlingsplan A. Engagement, mening og god dialog B. Synliggørelse af institutionstillidsrepræsentant C. Selvejende institutioner D. Det lille fællesskab i det store fællesskab E. Forskellige ledelsesrum F. Pædagogfaglig ledelse og pædagogiske kerneydelser G. Ressourcestyring H. Rammer for samarbejde mellem børnehuse samt idéudveksling mellem institutioner I. Fra uddannelsesindsats til pædagogisk udvikling Kvalitet i organisationen Organisatorisk samarbejde A. Forvaltningens samarbejde med institutionsledere og fagforeninger B. Institutionsledere og ITR samarbejde og lønforhandlinger C. Lokaludvalget professionalisering af samarbejdet D. Afstand mellem tillidsrepræsentanter og medarbejdere E. Det organisatoriske samarbejde - opsummering Workshopbidrag Beslutningsveje, indflydelse og dialog A. Beslutningsveje og dialog i organisationen B. Indflydelse og dialog i forældreråd og institutionsbestyrelse C. Indflydelse og dialog i Kontaktudvalget D. Lokaludvalgenes rolle Workshopbidrag Selvejende institutioner A. Sparring B. Selvejendes særlige status C. Økonomi og ansættelser Workshopbidrag

3 4.4. Identitet og fællesskab i organisationen A. Integration eller inklusion B. Os og dem C. Mange vi er at forholde sig til Workshopbidrag Kvalitet i ledelse Teamledelse - ledelse af dagtilbud A. Forpligtende og opgaveorienteret teamledelse B. Professionalisering af ledelsen C. Sparring og videndeling D. Organisatoriske landvindinger E. Fjernledelse ledelse på tværs Workshopbidrag Daglig leders rolle og vilkår A. Krydspres leder og pædagog B. Souschef nedskæring af timer C. Den travle daglige leder D. Administration Workshopbidrag Menneskelige og økonomiske ressourcer A. Økonomi B. Tid og normering C. Personale og ansættelser Workshopbidrag Kvalitet i dagtilbud Samarbejde mellem børnehuse A. Det spirende samarbejde B. Samarbejdets former C. Samarbejde og kvalitet i det pædagogiske arbejde Workshopbidrag Pædagogisk udvikling, videndeling og efteruddannelse A. Fælles temadage B. Medarbejderes uddannelse C. Fælles uddannelses- og udviklingsforløb i institutionerne

4 D. Videndeling Workshopbidrag Professionalisering af opgaveløsningen A. Kontrakter som landvinding B. Landvindinger omkring faglighed og organisering C. Udfordring med øget mødeaktivitet Workshopbidrag Hvordan gribes og begribes den nye ledelsesstruktur? Teori U Downloading, seeing, sensing Presensing, chrystallizing, prototyping, performing Hvad kan vi bruge Scharmers teori til? Evalueringens mål og metode Evalueringens formål og sigte En formativ evaluering Praksisfortællinger som evalueringsmetode Indsamling af praksisfortællinger Analyse og fortolkning af praksisfortællinger Konference - validering og involvering Rapport Litteratur Bilag Idékatalog til udvikling af kvalitet i ledelse og pædagogisk arbejde Idékatalogets indhold A. Organisering B. Ledelse medarbejder C. Pædagogik og kultur

5 1. Indledning I august 2005 indgik Odense Kommune en aftale med BUPL, Fyn om at gennemføre et forsøg med ny ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet. De 147 daginstitutioner blev dengang inddelt i 29 børneinstitutioner, der hver skulle rumme 3-7 børnehuse med hver sin daglige pædagogiske leder og hver sit forældreråd. Børneinstitutionerne ledes af én institutionsleder og har hver sin institutionsbestyrelse. I hver institution valgtes én samlet tillidsrepræsentant (ITR) for de omfattede børnehuse fra hver af medarbejdergrupperne under PMF og BUPL. I dag er der 28 børneinstitutioner, der hver rummer 4-7 børnehuse. De institutioner, der tidligere var selvejende, indgår nu i børneinstitutionerne som selvejende børnehuse. Der er i alt 141 børnehuse og 4 udflytterafdelinger. 25 børnehuse er selvejende. Forsøget var blevet til på baggrund af at Børn- og ungeforvaltningen i Odense Kommune 1 i maj 2004 anbefalede en ny grundmodel for ledelse af daginstitutionerne i Odense. Der skulle ifølge rapporten 2 sættes fokus på ledelsen af daginstitutionsområdet set i lyset af krav om effektivisering af den offentlige sektor og konkrete besparelseskrav. Samtidig så man mange steder i landet at kommuner indgik aftaler med BUPL om forsøg med områdeledelse på daginstitutionsområdet. Effektivisering skulle ifølge Børn- og Ungeforvaltningens rapport forstås som kombinationen af at Øge kvaliteten og udnytte ressourcerne bedre 3 mens de konkrete besparelseskrav var en henvisning til, at der i forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgettet for 2004 var kalkuleret med en besparelse på 6 mio. kr. på pasningsområdet fra I aftalen med BUPL, Fyn 4, om ny ledelsesstruktur var forsøget rammesat til at vare fire år - fra 1. januar 2006 til 31. december og aftalen blev indgået i henhold til pædagogoverenskomstens 5, stk. 7 om lokale forsøg vedrørende ledelsesstruktur og normeringspligt. Til at følge udviklingen af den nye ledelsesstruktur blev der nedsat en styregruppe bestående af to repræsentanter for BUPL, Fyn, en repræsentant for PMF Fyn samt chefen og souschefen for institutionsafdelingen. Formålet med den nye ledelsesstruktur blev beskrevet på følgende måde I hvert område samles ledelsen i en institution. Det overordnede formål med en ændret ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet er at sikre en bedre anvendelse af ressourcerne lokalt i overensstemmelse med forældre og børns behov. Formålet med en ny ledelsesstruktur 1 En første rapport, der udkom i april 2004 med titlen Ledelsesstruktur på pasningsområdet fra Børn- og ungeforvaltningen i Odense Kommune var oplæg til Byrådets behandling af sagen. Rapporten udkom i august 2005 i en revideret udgave som bilag til forsøgsaftalen: Ny ledelsesstruktur på pasningsområdet, Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune 2 Ny ledelsesstruktur på pasningsområdet, Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune, august 2005, s Fra Kommunernes Landsforenings Børnepolitik fra 2004, citeret fra rapporten, s.4 4 Odense Kommune, Borgmesterforvaltningen, Forhandling og personalepolitik, J. nr A09 205/

6 er derudover via en bedre pædagogisk og strategisk ledelse at kunne fastholde og udvikle den pædagogiske kvalitet på daginstitutionsområdet 5 I forsøgsaftalen var det beskrevet som styregruppens opgave at udvikle et koncept for midtvejsevaluering og slutevaluering af forsøget. På denne baggrund blev der indgået en aftale med CVU Fyn 6 om at følge og undersøge forsøgets udvikling og foretage en midtvejsevaluering i perioden fra foråret 2006 til sommeren I rapporten Fokus på forandring 7 redegøres for midtvejsevalueringens indhold, resultater og konklusioner, mens rapporten Bidrag til fortsat forandring 8 sammenfatter undersøgelsens hovedresultater og præsenterer en række handlingsrettede scenarier. I januar 2009 indgik Odense Kommune og University College Lillebælt en aftale om at Projektgruppen fra UCL skulle foretage slutevalueringen af forsøget med ny ledelsesstruktur. Slutevalueringens grundlæggende præmis er, at forsøget pr. 1. januar 2010 overgår fra forsøg til varig ledelsesstruktur. Evalueringen, der her foreligger, er en fremadrettet, formativ 9 evaluering, der gennemføres med det formål at bidrage til at belyse muligheder for at forbedre den nye ledelsesstruktur i overensstemmelse med forsøgets oprindelige dobbeltrettede formål: at øge kvaliteten i ledelse og øge kvaliteten i dagtilbud. Heri ligger at formålet med ledelsesstrukturen er at kunne fastholde og udvikle den pædagogiske kvalitet på daginstitutionsområdet og skabe nye redskaber til at kvalitetsudvikle pædagogikken og understøtte den pædagogiske opgave og ledelsesopgaven 10 Tillige betones det i bilaget til forsøgsaftalen, at der fortsat skal være fokus på de nære og tætte relationer mellem børn, forældre og personale. Det er fortsat målet at fastholde nærhed, kontinuitet og tryghed i det daglige pædagogiske arbejde i det enkelte børnehus og skabe trivsel og udvikling for den enkelte medarbejder. Rapporten er baseret på projektgruppens analyse af systematisk indsamlede praksisfortællinger fra institutionsledere, daglige pædagogiske ledere, institutionstillidsrepræsentanter, medarbejdere, institutionsbestyrelser, forældreråd og fra styregruppens fagforenings- og forvaltningsrepræsentanter fra otte udvalgte børneinstitutioner. Herudover har analysen af de indkomne fortællinger, i hovedtræk, været præsenteret på en konference, hvor 150 repræsentanter fra alle 28 børne- 5 Uddrag fra bilaget til forsøgsaftalen, s. 4 6 CVU Fyn (Center for Videregående Uddannelser Fyn) indgik fra 1. januar 2007 i CVU Lillebælt, der fra 1. januar 2008 omdannedes til University College Lillebælt (UCL) 7 Christensen, Søren Kai; Hansen, Kit Bjerg; Madsen, Stine Sønberg og Skovdal, Steffen (2007): Fokus på forandring, Midtvejsevaluering af Odense Kommunes forsøg med ny ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet, Projektgruppen CVU Lillebælt 8 Christensen, Søren Kai; Hansen, Kit Bjerg; Madsen, Stine Sønberg og Skovdal, Steffen (2007): Bidrag til fortsat forandring, Midtvejsevaluering af Odense Kommunes forsøg med ny ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet, Projektgruppen CVU Lillebælt 9 Betydningen af ordet formativ er forklaret i afsnit 8: Metode 10 Bilag til forsøgsaftalen, side 5 6

7 institutioner i Odense har haft lejlighed til at give yderligere input til rapporten gennem workshoparbejde, der udmøntedes i skriftlige referater. Vi ønsker god fornøjelse med læsningen. Anvendte forkortelser BUPL: Forbundet for pædagoger og klubfolk DL: Daglig leder FR: Forældreråd FTR: Fællestillidsrepræsentanten IL: Institutionsleder IB: Institutionsbestyrelse ITR: Institutionstillidsrepræsentant KU: Kontaktudvalget LU: Lokaludvalg ME: Medarbejdergruppe PMF: Pædagogisk Medhjælper Forbund TR: Tillidsrepræsentant 7

8 2. Resume Indledning Evalueringen, der her foreligger, er en fremadrettet evaluering, der er gennemført med det formål at bidrage til at belyse muligheder for at forbedre den nye ledelsesstruktur i overensstemmelse med ledelsesforsøgets oprindelige dobbeltrettede formål: At øge kvaliteten i ledelse og øge kvaliteten i dagtilbud. Metode Undersøgelsen bygger på en formativ evalueringstilgang, hvor ledelsesforsøgets deltagere systematisk er blevet inddraget i formulering af, hvad der har haft betydning i ledelsesforsøget. Datamaterialet omfatter i alt 285 praksisfortællinger om ledelsesforsøgets landvindinger og udfordringer fra institutionsledere, daglige pædagogiske ledere, institutionstillidsrepræsentanter, medarbejdere, bestyrelser, forældreråd og styregruppemedlemmer. I analysen af datamaterialet er der identificeret en række overordnede temaer og problemstillinger, som er blevet præsenteret på en konference for ca. 150 medarbejdere fra institutionsområdet. Sigtet med konferencen var gennem workshops med aktørerne at kvalificere og validere de fremanalyserede landvindinger og udfordringer ved ledelsesforsøget, samt producere bidrag til fremadrettede handlingsforslag til videreudvikling af den nye ledelsesstruktur. De 10 overordnede temaer i analysen præsenteres nedenfor, efterfulgt af en diskussion af hvorledes den nye ledelsesstruktur i Odense Kommune gribes og begribes, med udgangspunkt i C. Otto Scharmers U-teori. Beslutningsveje, indflydelse og dialog Erfaringer, med hvorledes indflydelse og dialog udspiller sig i forældreråd og institutionsbestyrelser, er blandede. På den ene side opleves det som positivt, at formanden for forældrerådet er en gennemgående figur og medlem af institutionsbestyrelse/kontaktudvalg, og på den måde har direkte adgang til personer med beslutningskompetence, ligesom kontakt med andre forældre i bestyrelsesarbejdet opleves som positivt. På den anden side er det vanskeligt at finde ind til forældreråds og institutionsbestyrelsers nye rolle og respektive kompetencefordeling. Hertil kommer, at det opleves som et dilemma for forældrene, om man skal prioritere at engagere sig i forældrerådet, som er et lokalt organ, eller i institutionsbestyrelsen, som er et mere overordnet organ. Det kan være vanskeligt at få valgt en formand for institutionsbestyrelsen, fordi det kan være svært overhovedet at engagere forældrene til arbejde i råd og bestyrelser. Repræsentanter i lokaludvalgene oplever lokaludvalgene som effektive og velfungerende. Men lokaludvalgene beskrives fra medarbejderside/daglige ledere også som udvalg, der er med til at gøre beslutningsprocesser tunge. LU savner ejerskab fra medarbejderne, som synes de selv sidder langt væk fra, hvor beslutningerne tages. Dog opleves det som positivt, at arbejdet i lokaludvalgene er med til at afstemme de enkelte børnehuses vilkår og personalegoder. 8

9 Deltagelse i kontaktudvalget, hvor byrådspolitikere sidder med, opleves som en direkte vej til at blive hørt, og opfattes som et forum, hvor det er muligt at udøve direkte indflydelse på politiske beslutninger på institutionsområdet. Organisatorisk samarbejde Det er en landvinding ved den nye ledelsesstruktur, at institutionstillidsrepræsentanterne helt overvejende oplever, at de via et godt og konstruktivt samarbejde med institutionslederne, i højere grad end tidligere, bliver inddraget i dialog om rammerne for arbejdet i institutionerne. De fungerer her som bindeled mellem medarbejdere og institutionsleder. Ligeledes opleves det, at lønforhandlingerne er blevet mere professionelle i den nye struktur, og bygger på medarbejderkompetencer frem for på fx tur eller anciennitet. Hertil kommer, at de foregår i et konstruktivt miljø. Lokaludvalget opleves af TR som et effektivt og professionelt forum, som er med til at binde institutionen sammen. Men den enkelte TR oplever, at det er en stor udfordring at være TR for en masse medarbejdere, som han/hun ikke har daglig kontakt med, og oplever, at det er vanskeligt på den ene side at gøre sig synlig og skabe tryghed, og på den anden side at have overblik over medarbejderne og kendskab til de børnehuse han/hun ikke selv arbejder i. Det opleves, at medarbejdere vælger at gå direkte til fagforeningen og ikke benytter sig af det lokale tillidsmandssystem, fordi de ikke kender tillidsrepræsentanten. Selvejende institutioner De selvejende institutioner har haft en særstatus i ledelsesforsøget, idet de har bevaret deres bestyrelser, med den hidtidige økonomiske og ledelsesmæssige kompetence. Samtidig har de skullet indgå i de nye organisatoriske og pædagogiske enheder. Der har således været tale om et forpligtende samarbejde med særlige vilkår. Evalueringen giver et samlet billede af en problemstilling med et indbygget konfliktpotentiale. På den ene side opleves det af betydning, hvordan man konkret takler de selvejendes særlige status og kompetenceforhold i institutionen, og her bliver det tydeligt, at problemstillingen opleves forskelligt ud fra forskellige positioner. På den anden side opleves det, at der ligger et latent konfliktpotentiale i de formelle og strukturelle forhold. Identitet og fællesskab i organisationen Ledelsesforandringen har ikke alene været en strukturel forandring, men også en forandring af daginstitutionernes kultur. Af praksisfortællingerne fremgår det, at spørgsmål vedr. fællesskab har været og er på dagsorden på flere forskellige måder efter ledelsesforandringen. I nogle praksisfortællinger peges der på, at børnehusene før ledelsesforsøget var lukkede om sig selv, og at den nye struktur har brudt mure ned, og skabt nye muligheder. Nogle medarbejdere og tillidsrepræsentanter giver udtryk for, at man har været bekymret for, om man kunne få lov til at bevare kulturen i daginstitutionen eller om man blev integreret eller assimileret af den nye institution. Man har oplevet de andre børnehuse i institutionen som fremmede, og som udgangspunkt været 9

10 utrygge ved ledelsesforandringen. Men gennem fælles aktiviteter, møder, besøg, uddannelsesdage osv. har man lært de andre at kende, som nogen der er ligesom os, og det er præcis, når man gør noget sammen, at man oplever sig selv som en del af det store institutionsfællesskab. Andre fortællinger vidner om, at der vedvarende er udfordringer forbundet med at opleve sig selv eller sit børnehus, som en del af den større institution. Teamledelse, netværk og kvalitet i ledelse Et væsentligt element i den nye ledelsesstruktur er teamledelse og professionalisering af ledelsen. Praksisfortællingerne giver indtryk af, at dette fra et lederperspektiv er en af de store landvindinger ved ledelsesforandringen. Ledernes kompetencer bringes i spil til kvalificering af løsning af centrale opgaver for institutionen, og lederteamet opfattes som et forum, hvor lederne inspireres og kvalificeres til løsning af opgaverne i de enkelte børnehuse. Der har i Odense Kommune generelt og i flere lederteam været fokus på en systematisk udvikling og faglig kvalificering af lederrollen, og både daglige ledere og institutionsledere peger på, at den systemiske efteruddannelse har bidraget til professionalisering af ledelsen. Hvor den daglige leder tidligere sparrede med souschefen, er det nu ledelsesteamet, der synes at være blevet de daglige lederes faglige referencegruppe og sparringsrum. Der peges dog også på udfordringer ved den nye struktur. Fra institutionslederens perspektiv er det en udfordring at fastholde implementering af fælles initiativer gennem samarbejde med daglige ledere og institutionsbestyrelser, altså en slags fjernledelse. Daglig leders rolle og vilkår Daglig leder er ifølge praksisfortællingerne i sit arbejde underlagt et krydspres indlejret i den sammensatte rolle som leder og pædagog. Dette krydspres understøttes både af konkrete opgaver og oplevede belastninger, samt af de forventninger, som medarbejdere og TR giver udtryk for. Ud fra et medarbejder- og TR-perspektiv, opleves daglige ledere som travlt optaget af mange gøremål udenfor børnehusene. De savner en opprioritering af daglige lederes indsats i husene og føler, at de selv må tage over, når daglig leder ikke er i huset. Selvom medarbejderne anerkender kvalificeringen i de daglige lederes videreuddannelse, ser de ledernes fravær som en stor udfordring. Den daglige leder er del af et ledelsesteam og lægger en stor del af sit arbejde og sin faglige lederidentitet i dette. Samtidig skal daglig pædagogisk leder være synlig i udviklingen af den pædagogiske praksis i børnehusets hverdag, samt indgå som pædagog i det daglige arbejde. I mange institutioner har man arbejdet med at prioritere daglige lederes opgaver, men man finder det stadig vigtigt, at der som helhed i Odense Kommune arbejdes med at få afstemt forventningerne til f.eks. deltagelse i det konkrete pædagogiske arbejde på stuerne. De daglige ledere er således meget bevidste om der krydspres, de er udsat for, når de i praksis skal håndtere det sammensatte arbejde, med de vilkår det har. Menneskelige og økonomiske ressourcer En af intentionerne i den nye ledelsesstruktur har været at skabe stordriftsfordele i forhold til anvendelse af menneskelige og økonomiske ressourcer i institutionerne. Praksisfortællingerne peger på landvindinger i forhold til institutionernes generelle økonomiske råderum og i spørgsmålet om 10

11 personaleressourcer og ansættelser. Udveksling af personale mellem børnehusene er blevet en ny mulighed, fx i forbindelse med sygdom, som led i jobrotation, og som løsning, når der skal holdes temadage i de enkelte børnehuse. Med hensyn til tid og normering opleves til gengæld en række udfordringer. En række fortællinger beskriver således problemer med nednormering i børnehusene, ligesom der peges på, at der er mindre tid til nye opgaver, idet der i højere grad forventes dokumentation og skriftlighed, uden at der er fulgt ressourcer med. Samarbejde mellem børnehuse Praksisfortællingerne tegner et billede af et aktivt samarbejde mellem børnehusene i de fleste institutioner et samarbejde, der udfolder sig på mange måder, og overvejende er formuleret som landvindinger. Det samarbejde, der beskrives i praksisfortællingerne, antager forskellige former. Samarbejdet kan bestå i besøg i de andre børnehuse, arrangementer på institutionsniveau, løbende samarbejde, idé- og erfaringsudveksling, udveksling af medarbejdere ved afvikling af ferie og personale arrangementer, samt lån af hinandens ting/ressourcer. Samarbejdets bidrag til kvaliteten af det pædagogiske arbejde kan med udgangspunkt i de formuleringer, der anvendes i praksisfortællinger opsummeres i fire forhold: Glæde og nye venskaber for børnene, læring og videndeling blandt medarbejderne, motivation og trivsel på arbejdspladsen samt mere optimal udnyttelse af børnehusenes ressourcer. Omfanget af samarbejdet varierer selvfølgelig mellem institutionerne, og i enkelte praksisfortællinger beskrives samarbejde som en ekstra belastning i dagligdagen. Pædagogisk udvikling, videndeling og efteruddannelse I en række praksisfortællinger peges der på, at en betydningsfuld landvinding ved ledelsesforandringen er, at man har fået mulighed for at lave fælles temadage, uddannelse, udviklingsforløb samt videndeling på institutionsniveau. Man har fx fået mulighed for at invitere store navne fordi det kan finansieres af institutionens fælles midler. Medarbejderne oplever, at det er blevet lettere at deltage i kurser, der nu er en mulighed for alle i et område, hvor det før var forbeholdt få eller enkelte personer i de enkelte institutioner. Ligeledes berettes der i flere fortællinger om, hvordan man nu igennem fælles uddannelses- og udviklingsforløb i institutionerne har fået mulighed for at forholde sig til aktuelle pædagogiske strømninger. De mange fælles uddannelsestiltag giver en oplevelse af, at der i højere grad end tidligere udveksles viden på tværs. Mange fortællinger kredser om det vigtige i fælles uddannelsesaktiviteter, tværgående erfaringsudveksling og videndeling. Selvom nogle fortæller, at der endnu mangler direkte effekt hos børn og forældre, viser praksisfortællingerne, at udviklingsprocesser er i gang. Professionalisering af opgaveløsningen En del af praksisfortællingerne har fokuseret på professionalisering af opgaveløsningen gennem en systematisering af metoder og faglighed i kvalitetsudvikling af pædagogikken. Eksempelvis peges der i nogle fortællinger på, hvordan anvendelsen af konkrete metoder som SMTTE-modellen og kontraktformen bidrager til en professionalisering af arbejdet. Det fortælles, hvordan kontrakterne fra et ledelsesperspektiv kan give mening og sammenhæng, og fungere som den røde tråd i den 11

12 daglige pædagogiske praksis. Ligeledes fortælles der om, hvorledes man i en institution efter en noget skeptisk modtagelse af værktøjskassen har kunnet profitere af den i udviklingen af en professionel pædagogisk indsats, og som sidegevinst i fællesskab har kunnet afprøve og reflektere over forskellige metoders anvendelighed. Et dilemma i denne sammenhæng er dog, at professionaliseringen indebærer et øget samarbejde og et øget kommunikationsniveau i organisationen, og at professionaliseringen i form af faglig udvikling, arbejde med læreplaner, dokumentation, møder, udviklingsarbejde osv. også opleves som en tidsrøver i den nye struktur. Hvordan gribes og begribes den nye ledelsesstruktur i Odense Kommune? I det sidste afsnit anvendes Scharmers U teori, som er en normativ teori om forandring, til at perspektivere analysen. Scharmer taler om den organiske forandring, hvor aktørerne kommer igennem og ændrer deres forforståelser, således at de fokuserer på de vilkår og muligheder, som den fremtidige situation frembyder. Scharmer peger på, at den sproglige fremstilling og italesætning af forandringens udfordringer har betydning for den måde, aktørerne indgår i forandringen på. Analysen af praksisfortællingerne viser, at selvom beslutningen om ledelsesforandringen samt formulering af overordnede mål er sket centralt, har aktørerne på de forskellige niveauer generelt tilsluttet sig de overordnede mål og arbejdet for at realisere dem i deres daglige virke i institutioner og børnehuse. Samtidig har analysen peget på, at landvindinger og udfordringer ikke er blevet entydigt og samstemmende formuleret. Mange praksisfortællinger vidner om forskellig forståelse og tilgang til tilsyneladende samme forudsætninger og mulighedsbetingelser. Det kan afspejle forskelle i konkrete vilkår og betingelser, men det kan også afspejle forskellige samspil mellem institutionernes og børnehusenes historie og kultur, samt aktørernes måder at italesætte og forholde sig til forandringer på. Handlingsplan I følgende afsnit præsenteres den handlingsplan, som er blevet udarbejdet på baggrund af analysen af praksisfortællinger, samt arbejdet i konferencens workshops. 12

13 3. Handlingsplan I dette afsnit præsenteres en handlingsplan, som dels er baseret på analysen af praksisfortællinger og dels på workshoppenes bidrag til det fremtidige arbejde. I handlingsplanen udpeges en række udfordringer, samt forslag til handlinger, der kan medvirke til den fortsatte videreudvikling af kvaliteten i ledelsen og i det pædagogiske arbejde. Handlingsplanen peger både på handlinger, der kan igangsættes på centralt niveau, med henblik på at udvikle vilkår og fælles forståelser i Odense Kommune, og på handlinger, der kan igangsættes på decentralt niveau i den enkelte institution og i børnehusene. Som fælles inspiration er handleplanen suppleret med et bilag: Idékatalog til udvikling af kvalitet i ledelse og pædagogisk arbejde, med en række idéer fra konferencens workshops (se bilag 1). Det er aftalt, at institutionsafdelingen fortsætter samarbejdet med de faglige organisationer via styregruppen, og forestår implementeringen af handlingsplanen i samarbejde med relevante aktører på rette niveau. A. Engagement, mening og god dialog Der ligger en udfordring i at få afstanden i organisationen gjort kortere i det daglige. Det efterspørges, at institutionslederne er mere synlige i det daglige, både fra forældre og medarbejderside. Kommunikation er altid et anliggende for mere end en part, så løsninger vedrørende bedre dialog er ikke kun et spørgsmål om mere information oppefra og udefra, men handler også om at tage initiativer til at efterspørge den rette viden og om at få beslutningsveje gjort aktive. Heri ligger der bl.a. et arbejde med at få forældre engageret og motiveret for deltagelse i det fælles arbejde i Forældreråd og Institutionsbestyrelser. Og et arbejde med at skabe accept af og ejerskab til de lokaludvalg, der på mange måder opleves som velfungerende, men som skal styrkes bl.a. i forhold til turnus i medarbejder-repræsentation og nedsættelse af arbejdsgrupper, så de kommer til at fungere dynamisk. Den væsentligste udfordring bliver at skabe engagement i råd, udvalg og bestyrelser, så det opleves, at arbejdet giver mening og de involverede har indflydelse, og man hermed undgår at afstanden imellem top og bund opleves problematisk. Handleforslag Organisation Det gælder her om at sikre, at den velfungerende dialog mellem forvaltning og institutionsledelse forplanter sig til resten af organisationen. Det er en central opgave at sikre en klar og hensigtsmæssig opgaveafgrænsning mellem forældreråd og institutionsbestyrelser, så motivationen for deltagelse øges og de forhold, der diskuteres lokalt opleves relevant. Det er her vigtigt at diskutere spørgsmålet om, hvorvidt de nuværende rammer for arbejdet i Forældreråd og Institutionsbestyrelser er hensigtsmæssige. 13

14 Gennemgående anbefaler vi på linje med flere workshopbidrag - en anerkendende og nysgerrig grundindstilling til organisatoriske forandringer hos såvel ledere som medarbejdere. Institutionsbestyrelse God dialog med forældreråd skal her give mulighed for, at beslutningsveje ikke opleves som tunge og bureaukratiske, når forældrerådet videregiver sager til behandling i Institutionsbestyrelsen. Det er vigtigt at finde frem til, hvordan man bedre kan synliggøre arbejdet i institutionsbestyrelsen. Vi vil anbefale øget kontakt mellem institutionsleder og forældrerepræsentanter mellem møderne og større grad af konkret samarbejde mellem institutionsbestyrelser og forældreråd som indsatsområder. Forældreråd Der skal gennem inddragende, pædagogisk relevante aktiviteter skabes engagement til forældreråd, så arbejdet synliggøres og i højere grad opleves relevant. Særligt i områder med lille opbakning må indsatsen styrkes. Lokaludvalg Den største indsats skal her ligge i, at man i ledelsesteamet og blandt medarbejderne afklarer vigtige spørgsmål om repræsentation, dialog og ressourceanvendelse. Man skal have diskuteret om målet er, at alle skal inddrage i alt, eller om hvordan man bedst sikrer medindflydelse gennem repræsentation. Dialog, om hvordan man mest hensigtsmæssigt kommunikerer og informerer om udvalgets arbejde, er vigtig. God kommunikation er afgørende, men det er samtidig vigtigt at få diskuteret, hvem der prioriterer, og hvordan der prioriteres og sorteres i informationsstrømmen. Det anbefales at følge de eksempler på lokaludvalgsarbejde, hvor forskellige udvalg under lokaludvalget (kursusudvalg, skolestartsudvalg, arbejdsmiljøudvalg og lignende) har formået at bidrage til bedre fællesskabsfølelse i institutionen på tværs. B. Synliggørelse af institutionstillidsrepræsentant Ledelsesforsøget og den nye struktur på TR-området har bidraget til en større afstand mellem ITR og medarbejdere. Institutionstillidsrepræsentanterne oplever, at de ikke kender medarbejderne i de børnehuse, de ikke selv arbejder i, ligesom de ikke kender kultur og særlige forhold i de andre børnehuse. Medarbejdere oplever ITR som usynlig, og prioriterer i nogle tilfælde, at henvende sig direkte til fagforeningen, frem for til ITR. Enkelte steder fungerer ITR arbejdet imidlertid godt. Handleforslag Indsamling af viden om Good practice Da ITR arbejdet er velfungerende i enkelte institutioner, er det oplagt at beskrive rammer for og tilrettelæggelse af ITR arbejdet disse steder. 14

15 Forventningsafklaring Det anbefales, at der arbejdes med at afklare forventninger mellem ITR og medarbejdere med sigte på at synliggøre gensidige forventninger. Udvikling og implementering af nye modeller for ITR arbejdet På baggrund af indsamling af Good practice modeller for ITR arbejdet, samt forventningsafklaring i den enkelte institution etableres og implementeres nye modeller for ITR arbejdet i de institutioner, der har behov for det. Gennemførelse og ansvar BUPL og PMF tager initiativ til indsamling af Good practice beskrivelser i samarbejde med FTR, og bistår ITR i det lokale arbejde med forventningsafklaring i institutionen. Lokaludvalget udvikler på baggrund af Good practice beskrivelser og forventningsafklaring en model for ITR arbejdet, og sikrer implementering af modellen. C. Selvejende institutioner De selvejende institutioner 11 har haft en særstatus i ledelsesforsøget, idet de har bevaret deres bestyrelser, med den hidtidige økonomiske og ledelsesmæssige kompetence. Samtidig har de skullet indgå i de nye organisatoriske og pædagogiske enheder. Der har således været tale om et forpligtende samarbejde med særlige vilkår. Evalueringen giver et samlet billede af en problemstilling med et indbygget konfliktpotentiale. På den ene side opleves det af betydning, hvordan man konkret takler de selvejendes særlige status og kompetenceforhold i institutionen, og her bliver det tydeligt, at problemstillingen opleves forskelligt ud fra forskellige positioner. På den anden side opleves det, at der ligger et latent konfliktpotentiale i de formelle og strukturelle forhold. Handleforslag Der gennemføres i Odense Kommune et arbejde om betydningen af de selvejende børnehuses vilkår som en del af institutionerne. Det skal føre til en afklaring af aftalegrundlaget og belyse konsekvenserne af at leve op til et forpligtende samarbejde. Det anbefales, at man i arbejdet belyser grænsefladerne mellem på den ene side en fælles ledelse med et forpligtende samarbejde og på den anden side de selvejende børnehuses selvstændige råderum. Gennemførelse og ansvar Institutionsafdelingen tager initiativ til arbejdets gennemførelse. 11 I rapporten omtales selvejende institutioner også som selvejende børnehuse. 15

16 D. Det lille fællesskab i det store fællesskab Der peges i praksisfortællingerne på, at ledelsesforandringen har fostret nye fællesskaber, der opleves og skabes gennem konkrete aktiviteter, men også at der er medarbejdere, der har vanskeligt ved at se og føle sig selv som en del af de nye fællesskaber. For nogle opleves institutionerne som en slags trussel mod børnehusenes egne kulturer, og fælles aktiviteter som ens-skabende frem for som fælles-skabende. En væsentlig udfordring bliver derfor at diskutere hvad og hvor meget, der skal være fælles i institutionen, og også hvordan man håndterer at være medlem af mange små fællesskaber i det store fællesskab. En udfordring i tilknytning hertil er, hvorledes man inkluderer forældrene, som føler sig afkoblet fra institutionen, i det store fællesskab. Handleforslag Afklaring af det fælles På baggrund heraf foreslås det, at der i hver enkelt institution arbejdes med en afklaring af, hvad der skal være fælles i institutionen, og hvad der må være forskelligt mellem børnehusene. Der gennemføres evt. temadag med proceskonsulent herom. Vedvarende fokus på problemstillingen I tilknytning hertil foreslås vedvarende fokus på og diskussion af, på hvilken måde de forskellige små fællesskaber og det store fællesskab gensidigt indgår i og definerer sig i forhold til hinanden. Gennemførelse og ansvar Ledelsesteamet har ansvaret for gennemførelsen heraf og sikrer inddragelse af alle medarbejdere i processen. E. Forskellige ledelsesrum Som det fremgår af analysen anses teamledelsen som den store gevinst i den nye ledelsesstruktur, og samtidig ligger der en udfordring i at styrke sammenhængen mellem teamledelsen og de enkelte børnehuse, således at teamledelsen som ledelse fremstår tydelig i de enkelte børnehuse. Teamledelsen synes at være de daglige lederes faglige referencegruppe og udfordringen for de daglige ledere består i at være en del af den fælles ledelse og samtidig at fastholde solidariteten og identifikationen med eget børnehus. Teamets fælles udfordring er at tegne en fælles linje og give plads til det særegne samtidig. Der er i forlængelse heraf behov for at klargøre de forskellige ledelsesrum for institutionsledere og dagligledere. Handleforslag Afklaring af ledelsesrum Det anbefales, at der med aktiv inddragelse af aktører iværksættes et arbejde i Odense Kommune, 16

17 hvor man konkret belyser forståelsen af indholdet af de forskellige ledelsesfunktioner på de to ledelsesniveauer. Administrative opgaver Et særligt tema kunne være et serviceeftersyn på de administrative opgaver, der indebærer en kortlægning af de administrative opgavers placering og konkrete udførelse (forvaltning, institutionsleder, sekretær, daglig leder) og en analyse af hensigtsmæssigheden i denne, herunder evt. dobbelt administration. Pædagogisk ledelse og personaleledelse Et andet spørgsmål er, hvordan man forstår pædagogisk ledelse og personaleledelse på de to niveauer. Herunder en belysning af den konkrete arbejdsdeling. Se i øvrigt forslag under Pædagogfaglig ledelse og pædagogiske kerneydelser. Arbejdet skal resultere i en fælles rammebeskrivelse af de to ledelsesrum og de konkrete arbejdsopgaver. Den fælles rammebeskrivelse kan efterfølgende anvendes som udgangspunkt for en konkret forventningsafklaring og synliggørelse af institutionslederens rolle og daglige pædagogiske lederes i den enkelte institution. Gennemførelse og ansvar Institutionsafdelingen tager initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af institutionsledere og daglige ledere. F. Pædagogfaglig ledelse og pædagogiske kerneydelser Den daglige leder er ifølge praksisfortællingerne i sit arbejde underlagt et krydspres indlejret i den sammensatte rolle som leder og pædagog. Den daglige leder er en del af et ledelsesteam og lægger en stor del af sit arbejde og faglige lederidentitet i dette. Samtidig skal daglig pædagogisk leder være synlig i udviklingen af den pædagogiske praksis i børnehusets hverdag. Endelig indgår daglig leder som pædagog med børnetimer i det daglige pædagogiske arbejde. Antallet af børnetimer er forskelligt i forskellige institutioner, afhængig af størrelse, lokale forhold og aftaler i ledelsesteam. Det er karakteristisk, at selvom lederne af børnehusene i forarbejdet til den nye struktur er blevet benævnt som daglige pædagogiske ledere, benævnes de i fortællingerne som daglige ledere. Dette understreger fremadrettet behovet for et skarpere fokus på, hvad pædagogisk ledelse indebærer, og hvordan man forstår og italesætter den pædagogiske opgave. Udsagn fra workshops Kan og skal opgaver er dårlige begreber hvis vi vil ud over jammeren, skal vi hjælpe hinanden til at definere opgaven vi bliver hængende i, at vi bruger noget tid, vi hellere vil bru- 17

18 ge på noget andet vi skal hellere diskutere, om det kan gøres anderledes vi skal præcisere kerneydelsen Anvend andre begreber for skal opgaver, som f.eks. organisatoriske opgaver, det giver mindre modstand Handleforslag Børnetimer Der igangsættes et arbejde med kortlægning af daglige lederes børnetimer fordelt på børnehuses størrelse, hvordan antallet af timerne er besluttet, hvordan de forvaltes (ferie, åbne lukke, faste timer på stuerne). Arbejdet skal resultere i en konkret kortlægning samt formulering af centrale problemstillinger om begrundelser for daglige lederes børnetimer, bl.a. i relation til ressourcer, pædagogisk ledelse og kerneydelsen (se de næste forslag herunder). Arbejdet forestås af et udvalg bestående af repræsentanter fra daglige ledere og pædagoger samt ITR. Pædagogfaglig ledelse og de pædagogiske kerneydelser I forlængelse af arbejdet med afklaring af forskellige ledelsesrum og børnetimer foreslås, at der iværksættes et arbejde med at udforske og beskrive de særlige og centrale indholdsdimensioner i den pædagogiske ledelsesopgave den pædagogfaglige ledelse. Målet med arbejdet skulle være at udfordre og kvalificere gængse hverdagsforståelser af daglig leders rolle som fyrtårn ved at blive skarpere på det særlige ved at være daglig pædagogisk leder af et børnehus, og dermed have ansvaret for at lede organiseringen af et pædagogfagligt miljø, der kan skabe lærings - og udviklingsbetingelser for børn. Parallelt hermed foreslås igangsat et arbejde om at beskrive kerneydelser i den pædagogiske opgave. De seneste års fokus på professionalisering af den pædagogiske indsats og vægt på dokumentation af det pædagogiske arbejde som forudsætning for kvaliteten af kvaliteten i det pædagogiske arbejde har været en udfordring til den gængse opfattelse af den pædagogiske kerneydelse som tid sammen med børnene. Målet med arbejdet skulle være at udfordre og kvalificere den gængse opfattelse af kerneydelsen samtidig med at man fastholder, at kvaliteten i udøvelsen af den pædagogiske opgave, i sidste instans, er knyttet til børnenes hverdagsliv, udvikling og læring. Udgangspunktet for ovennævnte arbejde kunne være en fælles kommunal temadag om de to temaer fulgt op af 2 sideordnede arbejdsgrupper om henholdsvis pædagogfaglig ledelse og pædagogiske kerneydelser, som havde til opgave at udarbejde fælles rammebeskrivelser for Odense Kommune der kunne danne udgangspunkt for det videre arbejde med forventningsafklaring og fokusering på den pædagogfaglige ledelse og kerneydelserne i den enkelte institution og i børnehusene. Gennemførelse og ansvar Institutionsafdelingen tager initiativ til at igangsætte ovennævnte arbejde. 18

19 G. Ressourcestyring Mange positive fortællinger indikerer, at institutionerne nu har flere økonomiske kræfter, kan løfte i flok, kan prioritere og investere i fælles udvikling og viden. Også udvekslingen af menneskelige ressourcer går godt. Erfaringsudveksling, fælles vikarkorps og gensidig hjælp i særlige situationer, hvor der fx er sygdom eller afholdes temadage / uddannelsesarrangementer. Samtidig har mange fortællinger fokus på de besparelser, der var en del af den samlede ledelsesomlægning. Udfordringen er at tackle ressourceknaphed. Det gælder om at finde ind til, på hvilket niveau i organisationen der skal sættes ind, og hvordan man kan finde nye måder at strukturere eller organisere arbejdet på for at afhjælpe problemet. Hovedudfordringen er at få organiseret de administrative og strukturelle opgaver, så der skabes mere tid og rum til arbejdet med kerneydelsen og etableres et godt arbejdsmiljø til glæde for børn, voksne og forældre. Handleforslag Vi anbefaler, at børnehusene lader sig inspirere af hinanden, når de skal tackle udfordringerne, som vi i fortællingerne har fået eksempler på. Overordnet set skal ledelsesteamet facilitere gensidig hjælp børnehusene imellem, så det bliver muligt at medarbejdergrupper, der identificerer problemer, kan arbejde med løsninger på tværs. Et svar på tværgående videnformidling finder vi i lokaludvalgenes nedsættelse af arbejdsgrupper på tværs af børnehusene. I ledelsesteamet må der tages stilling til, hvordan man bedst kan hjælpe hinanden i børnehusene med at sikre god ressourcefordeling. Her er det vigtigt, at der skabes en økonomisk incitamentstruktur, så det enkelte børnehus selv får noget ud af at prioritere økonomisk, og det fx kan betale sig at spare op. Usikkerhed omkring rådigheden over midler skal minimeres. På institutionsplan må man overveje, hvordan man kan opbygge eller udbygge kompetencedelingssystemer. Ved at lave en kompetencebank synliggøres børnehusmedarbejdernes forskelligheder, og man kan bytte og udnytte kompetencer i alle huse - på tværs. På institutionsplan anbefales jobrotation, på frivillig basis, som et af de landvindingstiltag, der har vist sig at give ny energi, er sjovt og berigende samtidig med, at det både kan give udviklingsmuligheder for den enkelte medarbejder og fleksibilitet i den ledelsesmæssige planlægning. Det anbefales, at der på institutionsniveau opbygges fælles vikarkorps, der kan sikre større kontinuitet og stabilitet i vikarindsatsen. Samtidig forbedres vikarernes jobsituation. Mange steder dækker det pædagogiske personale hinanden ind. Medarbejdergruppe i et børnehus får hjælp fra kollegerne i et af institutionens andre børnehuse, når der er uddannelses- eller udviklingsdage for hele børnehuset. Det løser konkrete problemer på en pædagogisk hensigtsmæssig måde og har gode sideeffekter, i og med at det skaber øget samarbejde og kendskab til hinandens praksis. Det anbefales, at medarbejdergrupper i institutionerne taler sammen om, hvordan man ønsker at praktisere sådanne ordninger. 19

20 H. Rammer for samarbejde mellem børnehuse samt idéudveksling mellem institutioner Det fremgår af analysen, at det daglige samarbejde mellem børnehusene i mange institutioner spirer, og at samarbejdet antager mange forskellige former. Der hvor det daglige samarbejde er lagt i rammer og fungerer, opleves det som en landvinding ved ledelsesforsøget. Det fremgår ligeledes, at der er stor forskel på omfang og karakter af samarbejdet mellem de forskellige institutioner. Der peges bl.a. på, at det kan være vanskeligt at få tid til samarbejde, når der er mange andre ting, der skal nås i hverdagen, ligesom samarbejde af nogle opfattes som ekstra arbejde. Hertil kommer, at det kan være en logistisk udfordring at samarbejde, der hvor der er langt mellem børnehusene. Den overordnede udfordring i denne sammenhæng er at skabe ledelsesmæssige og logistiske rammer for samarbejde på tværs af institutionen samt at skabe rammer for idéudveksling mellem institutionerne vedrørende struktur og indhold i samarbejdet. Handleforslag Etablering af rammer for videndeling Det anbefales, at der etableres rammer for videndeling med beskrivelser af samarbejdsprojekter, arrangementer, udveksling af ekspertise, praktisk samarbejde med mere, på tværs af institutionerne, således at den enkelte institution kan hente inspiration og gode idéer til form og indhold i samarbejdet på tværs af børnehusene. Eventuelt afholdes markedsdage som afsæt for etablering af videndeling Etablering af tværinstitutionelle interessefora I samme åndedrag kunne man etablere interessefora, f.eks. en småbørnsgruppe, en udelivsgruppe, en skolebørnsgruppe, søvncoaching osv. på tværs af institutionerne hvor man kan hente inspiration, udveksle erfaringer, hente oplægsholdere og ekspertise på specifikke interesseområder, evt. organiseret ved hjælp af sociale medier. Afklaring på institutionsniveau Det anbefales, at man på institutionsniveau med inddragelse af alle medarbejdere diskuterer og afklarer, hvilket omfang og hvilken karakter samarbejdet på tværs af institutionen skal have. 20

Ledelse i forandring Skovdal, Steffen; Dahler, Anne Marie; Christensen, Søren Kai; Andersen, Henriette Bondo

Ledelse i forandring Skovdal, Steffen; Dahler, Anne Marie; Christensen, Søren Kai; Andersen, Henriette Bondo Danish University Colleges Ledelse i forandring Skovdal, Steffen; Dahler, Anne Marie; Christensen, Søren Kai; Andersen, Henriette Bondo Publication date: 2009 Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Afrapportering af resultatkontrakt 2009 Børneinstitution Rosengård

Afrapportering af resultatkontrakt 2009 Børneinstitution Rosengård Afrapportering af resultatkontrakt 2009 Børneinstitution Rosengård 1 Generelle bemærkninger Institutionsleder Jens Beck skriver i januar 2010 Resultatkontrakt 2009 har i lighed med tidligere års resultatkontrakter

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg Resultatkontrakt 2012-2013 for Børneinstitution Munkebjerg 1. Overordnet ramme og sammenhæng Kontraktstyring er et ledelsesværktøj og et element i Odense Kommunes mål- og resultatstyring. Kontrakten tager

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Høringssvar til Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distrikter.

Høringssvar til Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distrikter. Høringssvar til Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distrikter. På vegne af alle medarbejderne i Børnehuset ved Skoven, har MED-udvalget følgende kommentarer til forslaget om dagtilbuddene

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010

Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Børnehuset Elverhøj Ishøj Bygade 26 A 2636 Ishøj D. 05.03.2010 Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Allerførst vil vi tilkendegive, at tilsynsbesøget og tilsynsprocessen

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

FORTÆLLING. Forord. Indhold. 1. Forord Hvad er en metafortælling?...4

FORTÆLLING. Forord. Indhold. 1. Forord Hvad er en metafortælling?...4 META FORTÆLLING 1. Indhold 1. Forord.... 3 2. Hvad er en metafortælling?....4 3. Hvad kan en metafortælling?...5 4. Hvem er målgrupperne for metafortællinger?... 5 5. Hvordan vælger man tema?....6 6. Hvilke

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt Handleplanen Den aktuelle handleplan består af de 15 oprindelige aktiviteter plus yderligere 9 aktiviteter, der er føjet til

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Uddannelse og organisatorisk placering

Uddannelse og organisatorisk placering Uddannelse og organisatorisk placering (aftaleholder) Pædagogisk uddannet med ledelseserfaring og skal have relevant videreuddannelse i ledelse (vigtigt med ledelsesuddannelse da områdelederen skal lede

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner Samlet konklusion Version 01, den 15.09.2011 De 8 selvejende har fremsendt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Connie Sørensen E-mail: cons@aarhus.dk

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Daginstitutionen Søhøjlandet

Daginstitutionen Søhøjlandet Daginstitutionen Søhøjlandet Indhold Ledelsesværdigrundlag.... 3 Missionen... 4 Vision... 4 Værdiernes betydning i en organisation... 7 Kvalitet Dialog Dynamik Sammenhæng.... 9 Kvalitet Dialog Dynamik

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted. Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

GUIDELINES TIL UDVIKLING AF DAGTILBUD

GUIDELINES TIL UDVIKLING AF DAGTILBUD 8 GUIDELINES TIL UDVIKLING AF DAGTILBUD Baggrunden for Udviklingsforum Inddragelse af borgere er væsentlig for at sikre, at vi bedst muligt dækker de behov og ønsker som borgerne har. At bringe borgere

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Område Slangerup omfatter: Børnehuset Troldhøj Børnehuset Kroghøj Børnehuset Strandstræde Specialbørnehaven Stjernen Børnehuset Bakkebo Børnehaven Øparken Børnehuset

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere