Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis"

Transkript

1 Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis

2 Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis Udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2002 Forfattere: Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge ph.d., Bodil Schroll, cand. comm. og Mette Byrgesen Jensen, journalist Grafisk tilrettelæggelse: Pernille Meyer Peters Tryk: Kailow Graphic 1. udgave, 1. oplag Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis

3 Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis Indhold 1. De 10 bud til rygestop i almen praksis 2. Spørg alle patienter: Ryger du? Tal rygning med patienterne 3. Sygdomme og rygning Rygerelaterede sygdomme Anledninger i øvrigt til at tale tobaksrygning 4. Om at holde op med at ryge 5. Hvad kan du gøre som læge 1. Registrer alle patienternes rygevaner 2. Spørg hver gang - ryger du stadig? 3. Rådgiv alle til at holde op med at ryge. 4. Spørg om patienten ønsker at holde op - nu eller senere 5. Hjælp til afvænning og vejledning om hjælpemidler 6. Afklar afhængighedens karakter 7. Tilbud om behandling i almen praksis 8. Støtte 9. Opfølgning 10. Vedligeholdelse 6. Samtaleteknikker Stil åbne spørgsmål

4 7. Litteratur 8. Plancher Rygestopprocessen Kostråd Lungefunktionskurve Hvordan vil du være som eks-ryger? CD (Indhold) Word-fil i sort/hvid af følgende: Rygestopprocessen Kostråd Lungefunktionskurve Hvordan vil du være som eks-ryger? PDF-fil af hele bogen

5 Forord "Ryger du? Rygning er årligt årsag til dødsfald i Danmark og medvirkende årsag til en lang række alvorlige sygdomme, dårligt helbred og mindre sygdomme, der i kortere eller længere tid forringer livskvaliteten for rygeren. I en undersøgelse, Kræftens Bekæmpelse foretog i sommeren 2000, gav 74% af de adspurgte praktiserende læger i Danmark udtryk for, at de ser det som deres pligt at informere deres patienter om rygestop. 98% mente, at det er en vigtig opgave. I dette materiale illustrerer vi, hvordan spørgsmålet: Ryger du? kan inddrages og relateres i konsultationen. Vi har listet en række sygdomme og symptomer, hvor rygning kan forværre eller være medvirkende årsag, vi nævner faldgruber og metoder ved rygestop. Materialet er ment som inspiration til at tale rygestop i almen praksis. Vi ved, at patienter vil reagere meget forskelligt på den praktiserende læges anbefalinger om rygestop, det er bestemt ikke nogen let opgave. Undersøgelser viser dog, at "interesse" fra lægen giver folk mod på at forsøge med rygestop.

6 Det afgørende er, at alle rygerpatienter forlader almen praksis med en viden om, at rygning har betydning for deres sundhed, og at de kan hente hjælp hos lægen, hvis de skulle få brug for det. Plancherne bagerst i materialet - lungefunktionskurve, kostråd, rygestopprocessen, samt hvordan vil du være som eks-ryger? - findes på den vedlagte CD. Lige til at printe ud og give til patienten, der ønsker at stoppe med at ryge. Hvis du har ideer eller forslag til forbedringer af materialet, håber vi, du vil kontakte os. September 2002 Inge Haunstrup Clemmensen Kræftens Bekæmpelse Tlf.:

7 1

8 1 De 10 bud til rygestop i almen praksis 1 Registrer alle patienters rygevaner 2 Spørg hver gang - følg op! 3 Rådgiv alle til at holde op med at ryge 4 Spørg om patienten ønsker at holde op - nu eller senere 5 Henvisning - hjælp patienten til at holde op 6 Afklar afhængighedens karakter - både fysisk og psykisk 7 Behandling - hjælp patienten til at holde op 8 Støtte - hjælp patienten til at holde op 9 Følg op - aftal ny konsultation 10 Vedligeholdelse - bliv ved med at spørge, hvordan det går

9 2

10 2 Spørg alle patienter: RYGER DU? Spørg alle patienter, om de ryger, og følg op, hver gang patienten kommer i konsultation. Uanset hvorfor patienten har henvendt sig. Spørg: "Ryger du stadig?" Bliv ved med at spørge. Din autoritet som læge er begrundelse nok. Du spørger, fordi det handler om sygdom. De færreste rygere kender de specifikke sammenhænge mellem rygning, sygdomme og risikofaktorer. Din lægefaglige og sundhedsvidenskabelige viden bør formidles til patienten, og din omsorg for patientens helbred kan være en stærkt motiverende faktor til rygestop.

11 Hvordan vil du opfatte det, hvis din læge i forbindelse med en almindelig konsultation spørger til dine rygevaner - uden du selv har bragt det på bane? Jeg ville finde det helt naturligt Ja, hvis symptomerne har relation til rygning Det skulle han ikke blande sig i Jeg ville være Ved ikke ligeglad Total 70 % 6 % 5 % 15 % 4 % Småryger <10 cig. 75 % 6 % 4 % 13 % 3% Storryger >15 cig. 65 % 8 % 10 % 14 % 3% Eksryger 73 % 6 % 6 % 11 % 4 % Aldrigryger 69 % 5 % 4 % 18 % 4 % Vil gerne holde op 71 % 7 % 5 % 14 % 3 % Ønsker ikke at holde op 67 % 8 % 8 % 14 % 3 % Danskernes rygevaner 2001, PLS undersøgelse for Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen danskere blev spurgt.

12 3

13 3Sygdomme og rygning Enhver konsultation er en god og legitim anledning til at spørge patienten, om han/hun ryger. Rygning er så vigtig en brik i patientens sundhedsprofil, at det er relevant for den praktiserende læge ved enhver konsultation at spørge, om patienten ryger. Anledningerne til at spørge og begrundelserne for spørgsmålet kan deles op i to grupper: 1. Der, hvor der er en direkte sammenhæng mellem den sygdom, patienten er i konsultation for, og rygning - enten fordi sygdommen er udløst af rygning, eller fordi rygning kan forværre sygdommen og dens videre udvikling. 2. Patientens ærinde har ingen relation til rygning, men der er alligevel en god anledning til at spørge. For nogle af de listede sygdomme er dokumentationen gammel og velkendt, mens det for andre er ny viden kun belyst i en enkelt eller få undersøgelser. Ved enkelte sygdomme er der fundet sammenhæng i nogle undersøgelser, men ikke i andre. Fælles for alle er, at der er påvist en relation mellem sygdom og rygevaner.

14 1. Rygerelaterede sygdomme Rygerelaterede sygdomme Det er relevant at fortælle patienter, der kommer med symptomer eller diagnose på følgende sygdomme, at der er en sammenhæng mellem sygdommen og deres rygning. Enten fordi sygdommen kan opstå på grund af rygning, eller fordi fortsat rygning kan forværre prognosen. Børn og passiv røg Det er relevant at spørge forældrene til mindre børn, om deres børn udsættes for røg. Spørg ved vaccinationerne, fordi det er en forebyggende konsultation, og forældrene bør informeres om de mange sygdomme, som børn har øget risiko for at få ved udsættelse for passiv røg. Ved henvendelser i forbindelse med infektioner er det ligeledes relevant at informere om den øgede risiko for hospitalsindlæggelser, som børn, der udsættes for røg, har. Danske børnelæger skønner, at indlæggelser om året på landets børneafdelinger skyldes passiv røg. Ved følgende sygdomme hos børn, er der påvist en relation med passiv røg: pludselig spædbarnsdød meningitis mellemørebetændelse luftvejsinfektioner astma bronkitis allergi hovedpine Chrons sygdom

15 lungebetændelse tuberkulose hæmmet udvikling Komplikationer ved graviditet Spørg alle, både mænd og kvinder, der overvejer at blive forældre, om de ryger, fordi rygning nedsætter fertiliteten. Spørg alle gravide, om de ryger. Spørg også, om faren ryger, for hans rygning kan også påvirke barnet, og hans støtte ved den gravides rygestop er væsentlig. Risikoen for følgende komplikationer øges ved rygning: nedsat fertilitet hos både mænd og kvinder abort graviditet uden for livmoderen øget risiko for, at barnet bliver dødfødt for tidlig fødsel forliggende moderkage lav fødselsvægt placentaløsning dårligere hjernefunktion hos barnet hjertedefekt læbe-ganespalte Hjertekarsygdomme Ved alle symptomer på hjerte-kar sygdomme forventer patienten, at rygevaner indgår i sygdomsudredningen, og rygningen er et af de områder, hvor patienten selv kan gøre meget for at ændre prognosen. Risikoen øges ved fortsat rygning, og prognosen bedres ved rygestop for følgende sygdomme: hjertestop blodpropper

16 åreforkalkning kredsløbsbesvær slagtilfælde/apopleksi forhøjet blodtryk mindsket blodtilførsel til benene Kræft Ved alle symptomer eller angst for kræft er det relevant at spørge til rygevaner - for at afklare, om der er forøget risiko, men også for at fortælle, at behandlingsresultater forbedres og komplikationsrisiko nedsættes ved rygestop. Det er et dilemma, om det er det rigtige tidspunkt at holde op, fordi patienten kan have brug for den støtte, der ligger i at ryge. Men for mange vil det være positivt selv at kunne gøre noget for at bedre prognosen - eller hvis det ikke er kræft - noget for at undgå at få det senere. Følgende kræftsygdomme har relation til rygning: mundhule lunge strube cervix spiserør mave blære nyre bugspytkirtel næse akut leukæmi tarm

17 Hudlidelser Ved rygning nedsættes ilttilførslen til huden - de fleste kan genkende en rygerpatient på ansigtshuden. Det er værd at nævne, at den hyppigste kompliment til folk, der er holdt op med at ryge, er: "Hvor ser du godt ud", pga. den bedrede ansigtskulør. Andre hudlidelser med relation til rygning er: psoriasis rynker spredning af melanom dårlig sårheling Fremskyndet aldringsproces Mange spiser vitaminer, kosttilskud og helsepræparater for at sinke aldersskavanker, men de færreste er klar over, hvor meget de kan opnå ved at holde op med at ryge, når det drejer sig om: rynker antiøstrogen effekt for tidlig overgangsalder/menopause impotens knogleskørhed demens grå stær dårlig hørelse

18 Smerter Det er relevant at fortælle nogle typer af smertepatienter, at et rygestop er væsentligt, i god tid før en evt. operation. Nogle typer af smerter kan også forværres på grund af den nedsatte ilttilførsel, som rygning giver. Husk at spørge til rygevaner ved: hovedpine rygsmerter sportsskader Hormoner Rygning påvirker omsætningen af hormoner og øger risikoen for diabetes skader. Der er relation mellem rygning og: nedsat virkning af P-piller thyreoidealidelser diabetes Infektioner, sårheling, immunsystem mm Immunsystemet og ilttilførsel påvirkes af rygning, og rygestop er en mulighed for at bedre kroppens muligheder for at bekæmpe sygdomme. Rygning er relateret til: nedsat immunfunktion allergi mundbetændelse forsinket sårheling øget risiko for komplikationer ved operation

19 2. Anledninger i øvrigt til at tale tobaksrygning En ting er rygerelaterede sygdomme og sygdomme, hvor rygning kan påvirke prognosen, men der findes også andre muligheder, hvor det kan være relevant at tage rygning op. Vaccinationer Ved børnevaccinationer, spørg forældre, om børnene udsættes for passiv røg. Ved 12-års vaccinationer, tag en snak med barnet om, hvor vigtigt det er ikke at begynde at ryge. Ved alle andre vaccinationer, så husk at det er patienter, som kommer, fordi de ønsker at forebygge sygdom, de er allerede indstillet på selv at gøre noget for at undgå sygdom. Svangerskabsundersøgelser Bliv ved med at spørge og spørg også, om manden ryger. Lægeerklæringer (F.eks. i forbindelse med forsikringer og kørekort) Selvom man er rask, bliver man ved en lægeerklæring mindet om, at man kan blive syg - men man kan selv gøre noget for at nedsætte risikoen ved at holde op med at ryge. Helbredstjek og forebyggelsessamtaler Den største enkeltfaktor i forebyggelsesøjemed er rygning.

20 Skolelægeinformation Lægen er for børn og unge den største helbredsautoritet, og det er vigtigt at sende et klart signal om, hvor farligt det er at ryge, men også at man kan have brug for hjælp til at holde op, selvom man kun har røget få år. Receptudskrivning og præventionsvejledning Rygning forstyrrer omsætning af østrogener (nedsat effekt af p-piller og øget risiko for blodpropper), men også omsætningen af koffein øges, så det er tænkeligt, at der er interaktion mellem flere lægemidler, end vi kender til. Ved mange former for medicin er det også relevant at se på, om et rygestop var en bedre, billigere og mere effektiv måde at behandle sygdommen på, eller om et rygestop kan understøtte medicinen (antibiotika og infektioner). Cervix-screening Kvinder, der følger screeningsprogrammer, er motiverede for at gøre noget for at undgå sygdom, og rygning er risikofaktor for celleforandringer og cervixcancer. Vendepunkter i ens liv som f.eks. runde fødselsdage Mange mennesker tager deres liv og dagligdag op til revision ved runde fødselsdage, og mange har mod på en forandring - rygestop kan blive den bedste forandring.

21 4

22 4 Om at holde op med at ryge Rygeren bevæger sig igennem flere faser både før og under rygestoppet. "Stages of change" modellen beskriver de forskellige faser, rygeren gennemgår af længere eller kortere varighed forud for et vellykket rygestop. Før-overvejelse: Rygeren har ikke taget stilling til, om han/hun ønsker at holde op med at ryge. Overvejelse: Rygeren er betænkelig ved at ryge og begynder at overveje et rygestop. Men han/hun er måske ikke umiddelbart parat til at ændre sin livsstil. Beslutning/forberedelse: Rygeren tager mere aktive skridt i retning af rygestop og overvejer forskellige muligheder.

23 Handling: Her finder det faktiske rygestop sted, og fasen dækker også over de første måneder efter selve rygestoppet. Vedligeholdelse: Her kæmper rygeren mindre aktivt med rygetrangen, men bruger sine bestræbelser på at finde sig til rette med en røgfri tilværelse. Tilbagefald: Det er meget almindeligt, at rygeren falder tilbage som ryger efter et rygestop. Mellem 70 og 90% af rygerne vil typisk være begyndt at ryge igen inden for det første år. 80% af disse vil imidlertid gøre et nyt forsøg inden for de nærmeste år.

24 5

25 5vifte af muligheder for at hjælpe en patient til at stoppe med at ryge. Hvad kan du gøre som læge? Alt afhængig af tid og lyst er der en 1. Registrer alle patienters rygevaner Spørg alle patienter, om de ryger. Indskriv patienternes rygevaner i journalen. Det minder dig om at følge op på rygevaner, næste gang I mødes. 2. Spørg hver gang - ryger du stadig? 3. Rådgiv alle til at holde op med at ryge. Sig til alle rygerpatienter: "Jeg synes, du bør holde op med at ryge". Med din lægefaglige og sundhedsvidenskabelige viden vil dit råd virke beskyttende. Ofte kan det at undlade at fortælle en rygerpatient, at det er skadeligt at ryge, komme til at virke som endnu en undskyldning for at ryge videre: "Min læge sagde ikke noget". Blev du af din læge rådet til at holde op med at ryge? (rygere, der sidst, de var hos lægen, blev spurgt om deres rygevaner) ½ Ja Total 57 % Småryger (færre end 15 cigaretter) 46 % Storryger (15 cigaretter eller flere) 62 % Danskernes rygevaner 2001, PLS undersøgelse for Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. 227 rygere blev spurgt.

26 Rygerpatienter er forskellige og reagerer forskelligt på en anbefaling om at holde op med at ryge. Målret din anbefaling om at holde op til den enkelte patient, så anbefalingen føles så relevant og personlig som muligt. Understreg, at det er patientens eget valg, hvordan hun vil bruge den information, du kommer med. Han var bestemt ikke interesseret i at høre mine gode råd og mente, at rygning var hans egen sag. Det syns- punkt måtte jeg respektere, men jeg gjorde ham alligevel opmærksom på, at hvis han på et tidspunkt ændrede holdning, ville jeg gerne hjælpe ham med at stoppe". Når du spørger om rygevaner og anbefaler rygestop, så er det for at sikre, at dine patienter får den nødvendige viden om mulige årsager og sammenhænge i forbindelse med rygning, sygdom og helbred. Men selvfølgelig også, fordi de skal vide, at de kan komme til dig, hvis der er noget de gerne vil vide mere om. 4. Spørg om patienten ønsker at holde op - nu eller senere 5. Hjælp til afvænning og vejledning om hjælpemidler Som indledende øvelser til et rygestop kan du foreslå patienten at ændre vaner. F.eks. ved at: springe morgencigaretten over skifte cigaretmærke ikke at foretage sig noget, mens der ryges (dvs. ikke drikke kaffe eller spiritus, tale i telefon e.a.)

27 ryge andre steder end der, hvor der normalt ryges (dvs. ude i stedet for inde, på toilettet i stedet for i stuen) holde cigaretten på en anden måde, med den anden hånd eller mellem nogle andre fingre Spørg rygerpatienten: "Har du tænkt på, hvordan du vil holde op?" På egen hånd Rygestopforløb hos den praktiserende læge Rygestop i gruppe Nettet Andet Mange praktiserende læger har ikke den nødvendige tid eller de ressourcer, det kræver at hjælpe en patient forsvarligt igennem et rygestop. En lige så god hjælp og støtte til patienter, der er motiverede for at holde med at ryge, kan være at henvise rygerpatienten til et af de mange forskellige tilbud, der findes i form af: Telefonrådgivning Netrådgivning Rygestopklinikker Apoteker Selvhjælpsmateriale

28 Telefonrådgivning Stopliniens telefon: Rygeafvænning via nettet under hjælp til rygestop kan du finde Kræftens Bekæmpelses on-line rygestop-program Lokale rygeafvænningstilbud under hjælp til rygestop kan du se hvilke muligheder, der er for rygeafvænning i dit lokalområde Rygestop-selvhjælps-materialer, september 2002 Bestilling hos Schultz Information på tlf.: Til dig, der har tænkt på at holde op Rygestop-guide (til voksne) "Hold vægten efter dit rygestop" Rygestop og vægt - Fakta og fordomme Klar-Parat-Stop! - Rygestopguide til de unge voksne, år Pak dit grej til rygestop/klæd dig på til rygestop - rygestopguide for unge i alderen år Ved spørgeskemaundersøgelsen "Danskernes rygevaner" svarede 82% af eksrygerne, at de var stoppet med at ryge uden brug af hjælpemidler, mens der var 18%, der valgte en eller anden form for produkt, psykisk støtte eller alternativ behandling.12% benyttede nikotinprodukter.

29 13. Da du holdt op med at ryge, benyttede du da særlige hjælpemidler, metoder eller lignende (besvares af ikke-rygere, der tidligere har røget) Egen læge Zyban Rådgivning Pjecer eller Rygestop Telefon-½½ Hypnose Nikotin- Andet Ingen af Total apotek o.a. brochurer kurser rådgivning akupunktur produkter delene Antal Ca. i % <1% < 1% 1% < 1% < 1% - 2% 12% 4% 82% Danskernes rygevaner 2001, PLS undersøgelse for Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.

30 6. Afklar afhængighedens karakter Når en ryger skal holde op med at ryge, kan det være en stor hjælp at vide, hvorfor han/hun ryger. Her er en række spørgsmål, som kan hjælpe rygeren med at blive klar over karakteren af afhængigheden og nogle forklarende kommentarer hertil. (Frit efter STOP s rygestop-instruktør-mappe) Hvor længe kan du gå uden at ryge? Hvis du ikke kan gå længere end nogle få timer, er du fysisk afhængig. Så vil du muligvis opleve fysiske abstinenssymptomer, når du holder op. Har du det fysisk ubehageligt, hvis du ikke ryger på tidspunkter, hvor du plejer at ryge? Hvis ja, så peger dette også på, at du er fysisk afhængig. Symptomerne opstår, fordi dit nervesystem har vænnet sig til at fungere under indflydelse af nikotin. Når du holder op, opstår der ubalance i kroppens selvregulering, og det tager tid, før kroppen igen har vænnet sig til at fungere uden nikotin. Ryger du nogen gange en cigaret uden at lægge mærke til, at du tændte den? Hvis ja, så har du røget så længe, at det er blevet en automatisk vane, der ligger i kroppen. For at bryde vanen skal man først lære at opdage, hvor den er og derefter træne sig i at lade være.

31 Ryger du tit i forbindelse med, at du foretager dig andre ting (drikker kaffe eller øl, taler i telefon o.lign.)? Hvis ja, så har du gennem vanen knyttet din rygning til bestemte aktiviteter. Du har ubevidst lært, at når du gør dit eller dat, så hører rygning sammen med det. Det tager tid at bryde sådan en indlæring og lære at gøre tingene uden at ryge samtidigt. Et godt og overskueligt mål til at bryde vanen er KUN at ryge og ikke gøre noget andet samtidigt dvs. drikke kaffe, tale i telefon e.a. Ryger du mere, når du er stresset, vred eller ked af det? Og under hvilke følelser eller stemninger ryger du mere? Hvis ja, så er det måske et eksempel på, at rygningen har en beroligende funktion for dig. Nikotin har rent faktisk en beroligende og dæmpende effekt på følelser. Når denne mulighed ikke er der, vil du opleve, at du ikke helt ved, hvordan du skal regulere dine følelser. Du vil måske oven i købet opleve frustration over at mangle din "normale" måde at regulere dig selv på. Der er noget nyt, du skal lære - du skal både lære dine egne følelser at kende på en ny måde, og du skal lære at finde andre metoder til at berolige dig selv på. Er rygningen blandt de glæder, du sætter størst pris på her i livet, og hvad nyder du ved rygningen? Hvis ja, så har rygning en betydning som et nydelsesmiddel. Du har måske nydt fornemmelsen i kroppen, smagen, synet af røgen, lugten af røgen, bevægelserne eller den hyggelige situation. Ved rygestop vil der opstå et savn og en tristhed over at skulle opgive noget rart og nydelsesfuldt. Giv dig selv lov til at sørge over det tabte, det kan nemlig ikke erstattes. Efterhånden vil du

32 dog opdage, at du godt kan leve uden og i stedet bruge tid på andre nydelsesfulde områder af livet, som har helt andre kvaliteter. Ryger du, når du skal kvikkes op eller koncentrere dig? Hvis ja, så bruger du cigaretterne til at regulere dine mentale præstationer. Nikotin føles i nogle doser opkvikkende og koncentrationsforøgende. Vanemæssigt har du lært, at når du skal koncentrere dig, så er nikotin hjælpsomt. Du skal altså til at lære andre måder at få energi på og lære at blive koncentreret uden at ryge. Ryger du i samværet med andre - og hvornår og hvordan? Hvis ja, så har rygningen måske en social funktion. Det kan være, at det er rygningen, der markerer, at nu er det tid til pause, hygge, fest eller lignende. Det er måske den aktivitet, du er fælles med andre om - det lejrbål I samles om. Det er måske en måde at skabe kontakt til andre: "Har du ild"? Når rygningen ikke er til rådighed, kan det være svært at være sammen med andre på samme måde som før. Du bliver på en måde en anden person. Du skal med andre ord finde ud af, hvordan du takler de sociale situationer på en ny måde. Kan du blive dårlig til mode ved tanken om aldrig at ryge igen? Hvis ja, så har du stadig et arbejde at gøre med at overveje og forberede dig. Du skal finde ud af, hvad det egentlig er, du skal sige farvel til, hvad du får ud af at lade være, og hvad du vil gøre for at klare den første tid

33 uden rygningen? Når du efterhånden får klarhed over disse spørgsmål vil beslutningen, energien og viljen til forandring også opstå. Mange rygere vil svare ja til de fleste af spørgsmålene, og langt de fleste rygere er ikke kun afhængige på en måde. Rygeren vil også have sine egne konkrete svar, som gør rygningen betydningsfuld på en særlig måde. Rygeren skal derfor finde sin egen konkrete måde at takle sin specielle brug af cigaretterne, og i denne proces er det muligt, også med hjælp fra lægen, at lade sig inspirere af andre rygere og deres måde at lave rygestop på. 7. Tilbud om behandling i almen praksis Find ud af, om patienten er motiveret for at holde op. Det er nemlig afgørende for de videre ting, du kan og bør foretage dig. Undersøg patientens egen motivation De fleste rygere vil være parate til at gå ind i en samtale om deres rygning. Kun 5% af danskerne synes ikke, at rygevaner er noget, deres læge skal blande sig i. Alligevel er rygere meget forskellige, og det er en lang proces at holde op med at ryge. At være motiveret til at holde op er ikke noget, man bare er eller ikke er, men vil ofte være en svingende tilstand. Ved at stille nogle simple og åbne spørgsmål kan lægen hjælpe rygerpatienten med at afdække dennes ambivalens. Hvad taler for et rygestop, og hvad taler imod? Hvor motiveret er patienten for at holde op

34 med at ryge? Hvilke barrierer er der for at holde op? Den motiverende samtale er et godt udgangspunkt for at afdække patientens ambivalens til rygningen. Det bedste, den praktiserende læge kan gøre over for en ryger på dette stadie, er sagligt, neutralt og med relevans for den enkelte ryger at forklare, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser rygningen har i forhold til patientens helbredsmæssige tilstand eller situation her og nu. Fordele og ulemper ved rygningen Afklar rygerpatientens ambivalens ved at spørge: "Hvad synes du, er det bedste ved at ryge, og hvad er det værste?" Vend derefter spørgsmålet og spørg til fordele og ulemper ved at holde op med at ryge. Spørg: Hvilke fordele tror du, der vil være ved at holde op med at ryge, og hvad frygter du mest ved at holde op?". Rygerpatientens svar vil højst sandsynligt afspejle den ambivalens, som rygeren oplever, hvor både glæde ved at ryge, angst for at holde op, frustration over at ryge og lyst til at holde op vil være blandet godt sammen og være med til at beslutningslamme patienten. Spørg om patienten tidligere har prøvet at holde op med at ryge. Det er helt normalt, at en ryger har 3-4 stopforsøg bag sig, før det lykkes at holde op. Spørg til

35 patientens tidligere stopforsøg: "Har du prøvet at holde op med at ryge? Hvad gik galt sidste gang? Hvorfor begyndte du igen?" Spørgsmålene kan give svar på, om patienten er en "glad og ubekymret" ryger, der aldrig har overvejet at holde op, eller om patienten i perioder har forsøgt at blive røgfri. Samtidig bevidstgøres patienten om, hvilke mulige faldgruber hun kan havne i, som bør forebygges ved et nyt rygestopforsøg. Vægt For mange rygere kan angsten for at tage på efter et rygestop være en stor barriere for at holde op med at ryge. Skjul ikke problemet, men spørg: "Hvor meget vil du acceptere at tage på ved et rygestop, før du begynder at ryge igen?". "Hvad kan vi i fællesskab gøre for, at det ikke sker?" Hjælp rygeren til at forebygge for store vægtudsving efter et rygestop.videnskabelige undersøgelser har vist, at det er meget forskelligt, hvor meget folk tager på ved et rygestop (og der er faktisk også nogle, der taber sig). Det kan godt lade sig gøre at holde op med at ryge uden at tage på, men det kræver, at man er bevidst om, hvad man spiser i stedet for at ryge. (Se planche med kostråd) Vigtigste barrierer for et rygestop nu Hvis rygerpatienten ikke er motiveret for at holde op nu, så spørg: "Hvad er de vigtigste årsager til ikke at holde op nu?" Følg op ved næste konsultation og spørg, om barriererne for at holde op stadig er til stede.

36 Fysisk form Dårlig fysisk form som følge af rygning kan være en af de stærkeste motiverende årsager til at ønske at holde op med at ryge. Men selvom patienten har en strålende fysik på nuværende tidspunkt, er det vigtigt at fortælle, hvordan det kan se ud om nogle år, hvis patienten fortsætter med at ryge. at holde op med at ryge, inden han fyldte 35 år, stort set "Mads var i meget fin form, men det vil han måske ikke blive ved med at være. Jeg viste ham en lungefunktionskurve og forklarede ham, at hvis han blev ved med at ryge, ville kurven begynde at knække, hvorimod han ved kunne følge ikkerygernes kurve. Mads var imidlertid ikke motiveret for at holde op med at ryge nu, men næste gang han kommer, spørger jeg igen". Understreg, at det at være i god fysisk form ikke sundhedsfagligt set er argumentation for at fortsætte med at ryge. Tværtimod: Formen kan ikke holdes, hvis man fortsætter med at ryge. Relevante fysiske mål i forbindelse med rygning og rygestop er: Vægt : Angst for vægtændringer, hold øje med udviklingen og giv kostråd i forbindelse med rygestop. Blodtryk : Et mål de fleste patienter kan lide at sammenligne med andre - og der er positiv effekt ved rygestop.

37 Puls : Hører sammen med blodtryk og er noget, patienten selv kan måle - foreslå rygeren at måle egen puls før, under og efter rygning. Lungefunktion FEV1/FEC : Relevant at vise kurver over rygere, eksrygeres og aldrig-rygeres livsforløb og tab af lungefunktionen. (Se lungefunktionsplanche) Spørg også: "Hvordan opfatter du din krops almene tilstand?" Spørg til hoste og slimdannelse, smags- og lugtesans, fordøjelse, søvn, humør, koncentration og vurdering af fysisk form. Der vil ofte være mindst en af disse parametre (som alle er tobaksafhængige), som rygeren ønsker at ændre. Noter de fysiske mål i patientens journal, så der er mulighed for at følge op på dem på et senere tidspunkt. Når patienten er motiveret for at holde op med at ryge, så hjælp patienten til at finde den rette behandling. 8. Støtte Støtte fra omgivelserne er en meget vigtig ingrediens i et rygestop. Mange rygere oplever manglende opbakning fra omgivelserne som den vigtigste årsag til, at de falder tilbage som rygere. Spørg rygerpatienten: "Hvem kan du hente støtte hos, hvis du vil gennemføre et rygestop? Og Hvem vil det være sværest IKKE at ryge sammen med?" (f.eks. partner, børn/familie, venner, kolleger, naboer, ingen - ryger/ikkeryger?)

38 Spørg: "Hvor ryger du normalt henne, og hvem ryger du normalt sammen med? Hvad kan du gøre i stedet for at ryge, når du er i de sammenhænge, hvor du normalt plejer at ryge?" Undersøg, hvilke overvejelser patienten har gjort sig om sin nye rolle som ikkeryger: "Hvordan vil du gerne være som eksryger?" Hvordan vil du være som eks-ryger? (vælg dig selv...) Være rigtig irriterende Være som jeg plejer Være sundere Som eks-ryger vil jeg Lade være med at drikke alkohol og kaffe Sidde på mine hænder hele tiden Få respekt Hvordan vil du fortælle at du er eks-ryger? Sige det højt og tydeligt til alle Andet Ikke sige det til nogen Kun sige det til nogle få som jeg ved vil støtte mig.

39 9. Opfølgning Den praktiserende læge kan være med til at holde eksrygeren fast i sit nye røgfri liv ved at skabe et rum, hvor man stadigvæk taler om, hvordan det går på et tidspunkt, hvor andre måske er holdt med at spørge til det eller tænke over det længere. Det kan være en langsommelig proces at blive røgfri. De fleste rygere prøver flere gange med længere eller kortere tilbagefald. Det er derfor helt afgørende, at patienten, der ønsker at holde op med at ryge, møder så meget støtte og opbakning som muligt fra den praktiserende læge. Det er en god ide at lægge flere konsultationer tæt på hinanden i de første uger af rygestopforløbet, mens trangen og abstinenserne er størst. Aftal en ny konsultation hver gang, hvor I kan tale sammen om, hvordan det går. Spørg: "Hvordan er det gået? Er det gået godt? Har det været svært?" Og følg op på fysiske mål og kroppens almene tilstand. Det er også vigtigt at vende tilbage til, hvordan det går patienten som røgfri efter 3, 6 og 12 måneder. Enten igennem aftalte konsultationer eller i forbindelse med, at patienten alligevel er i konsultation.

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Sådan stopper jeg med at ryge

Sådan stopper jeg med at ryge EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan stopper jeg med at ryge 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag

Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag Sund på jobbet Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag. Udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

HOLD VÆGTEN EFTER DIT RYGESTOP

HOLD VÆGTEN EFTER DIT RYGESTOP Adresser & telefonnumre STOP-linien Tlf. 80 31 31 31 *Telefonisk rådgivning *Materialer om rygestop www.drstop.dk *Hjælp til rygestop via nettet HOLD VÆGTEN EFTER DIT RYGESTOP Forord Tillykke med din beslutning

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

INDHOLD. Forberedelse 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 RYGESTOP-GUIDE

INDHOLD. Forberedelse 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 RYGESTOP-GUIDE RYGESTOP-GUIDE 2014 INDHOLD Forberedelse 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 RYGESTOP-GUIDE Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 2014 Du kan

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan gør du: Bliv røgfri i 2014 Sådan bliver du røgfri med medicin Sådan bliver du røgfri med rådgivning Sådan bliver du røgfri

Læs mere

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl..

Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl.. Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til mig senest 3 dage før, vi skal mødes. Udfyld spørgeskemaet så godt du kan

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Graviditet & Rygning. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300 København S. Telefon 7222 7400 Telefax 7222 7411 sst@sst.

Graviditet & Rygning. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300 København S. Telefon 7222 7400 Telefax 7222 7411 sst@sst. Er det rigtigt, at rygere føder mindre børn? Hvad sker der med fostret? Er det for sent at holde op i 3. måned? Og hvad nu, hvis man bare ikke kan lade være... Mange gravide rygere vil gerne vide, hvad

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop FØRSTE MØDE _ Byde hjertelig VELKOMMEN _ Alle skal skrive NAVNESKILTE _ Vise og forklare GRUNDREGLER i rygestophold. Vigtigt at komme hver gang!!! _ Lave en PRÆSENTATIONSRUNDE Dig: navn, alder, uddannelse,

Læs mere