Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis"

Transkript

1 Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis

2 Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis Udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2002 Forfattere: Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge ph.d., Bodil Schroll, cand. comm. og Mette Byrgesen Jensen, journalist Grafisk tilrettelæggelse: Pernille Meyer Peters Tryk: Kailow Graphic 1. udgave, 1. oplag Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis

3 Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis Indhold 1. De 10 bud til rygestop i almen praksis 2. Spørg alle patienter: Ryger du? Tal rygning med patienterne 3. Sygdomme og rygning Rygerelaterede sygdomme Anledninger i øvrigt til at tale tobaksrygning 4. Om at holde op med at ryge 5. Hvad kan du gøre som læge 1. Registrer alle patienternes rygevaner 2. Spørg hver gang - ryger du stadig? 3. Rådgiv alle til at holde op med at ryge. 4. Spørg om patienten ønsker at holde op - nu eller senere 5. Hjælp til afvænning og vejledning om hjælpemidler 6. Afklar afhængighedens karakter 7. Tilbud om behandling i almen praksis 8. Støtte 9. Opfølgning 10. Vedligeholdelse 6. Samtaleteknikker Stil åbne spørgsmål

4 7. Litteratur 8. Plancher Rygestopprocessen Kostråd Lungefunktionskurve Hvordan vil du være som eks-ryger? CD (Indhold) Word-fil i sort/hvid af følgende: Rygestopprocessen Kostråd Lungefunktionskurve Hvordan vil du være som eks-ryger? PDF-fil af hele bogen

5 Forord "Ryger du? Rygning er årligt årsag til dødsfald i Danmark og medvirkende årsag til en lang række alvorlige sygdomme, dårligt helbred og mindre sygdomme, der i kortere eller længere tid forringer livskvaliteten for rygeren. I en undersøgelse, Kræftens Bekæmpelse foretog i sommeren 2000, gav 74% af de adspurgte praktiserende læger i Danmark udtryk for, at de ser det som deres pligt at informere deres patienter om rygestop. 98% mente, at det er en vigtig opgave. I dette materiale illustrerer vi, hvordan spørgsmålet: Ryger du? kan inddrages og relateres i konsultationen. Vi har listet en række sygdomme og symptomer, hvor rygning kan forværre eller være medvirkende årsag, vi nævner faldgruber og metoder ved rygestop. Materialet er ment som inspiration til at tale rygestop i almen praksis. Vi ved, at patienter vil reagere meget forskelligt på den praktiserende læges anbefalinger om rygestop, det er bestemt ikke nogen let opgave. Undersøgelser viser dog, at "interesse" fra lægen giver folk mod på at forsøge med rygestop.

6 Det afgørende er, at alle rygerpatienter forlader almen praksis med en viden om, at rygning har betydning for deres sundhed, og at de kan hente hjælp hos lægen, hvis de skulle få brug for det. Plancherne bagerst i materialet - lungefunktionskurve, kostråd, rygestopprocessen, samt hvordan vil du være som eks-ryger? - findes på den vedlagte CD. Lige til at printe ud og give til patienten, der ønsker at stoppe med at ryge. Hvis du har ideer eller forslag til forbedringer af materialet, håber vi, du vil kontakte os. September 2002 Inge Haunstrup Clemmensen Kræftens Bekæmpelse Tlf.:

7 1

8 1 De 10 bud til rygestop i almen praksis 1 Registrer alle patienters rygevaner 2 Spørg hver gang - følg op! 3 Rådgiv alle til at holde op med at ryge 4 Spørg om patienten ønsker at holde op - nu eller senere 5 Henvisning - hjælp patienten til at holde op 6 Afklar afhængighedens karakter - både fysisk og psykisk 7 Behandling - hjælp patienten til at holde op 8 Støtte - hjælp patienten til at holde op 9 Følg op - aftal ny konsultation 10 Vedligeholdelse - bliv ved med at spørge, hvordan det går

9 2

10 2 Spørg alle patienter: RYGER DU? Spørg alle patienter, om de ryger, og følg op, hver gang patienten kommer i konsultation. Uanset hvorfor patienten har henvendt sig. Spørg: "Ryger du stadig?" Bliv ved med at spørge. Din autoritet som læge er begrundelse nok. Du spørger, fordi det handler om sygdom. De færreste rygere kender de specifikke sammenhænge mellem rygning, sygdomme og risikofaktorer. Din lægefaglige og sundhedsvidenskabelige viden bør formidles til patienten, og din omsorg for patientens helbred kan være en stærkt motiverende faktor til rygestop.

11 Hvordan vil du opfatte det, hvis din læge i forbindelse med en almindelig konsultation spørger til dine rygevaner - uden du selv har bragt det på bane? Jeg ville finde det helt naturligt Ja, hvis symptomerne har relation til rygning Det skulle han ikke blande sig i Jeg ville være Ved ikke ligeglad Total 70 % 6 % 5 % 15 % 4 % Småryger <10 cig. 75 % 6 % 4 % 13 % 3% Storryger >15 cig. 65 % 8 % 10 % 14 % 3% Eksryger 73 % 6 % 6 % 11 % 4 % Aldrigryger 69 % 5 % 4 % 18 % 4 % Vil gerne holde op 71 % 7 % 5 % 14 % 3 % Ønsker ikke at holde op 67 % 8 % 8 % 14 % 3 % Danskernes rygevaner 2001, PLS undersøgelse for Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen danskere blev spurgt.

12 3

13 3Sygdomme og rygning Enhver konsultation er en god og legitim anledning til at spørge patienten, om han/hun ryger. Rygning er så vigtig en brik i patientens sundhedsprofil, at det er relevant for den praktiserende læge ved enhver konsultation at spørge, om patienten ryger. Anledningerne til at spørge og begrundelserne for spørgsmålet kan deles op i to grupper: 1. Der, hvor der er en direkte sammenhæng mellem den sygdom, patienten er i konsultation for, og rygning - enten fordi sygdommen er udløst af rygning, eller fordi rygning kan forværre sygdommen og dens videre udvikling. 2. Patientens ærinde har ingen relation til rygning, men der er alligevel en god anledning til at spørge. For nogle af de listede sygdomme er dokumentationen gammel og velkendt, mens det for andre er ny viden kun belyst i en enkelt eller få undersøgelser. Ved enkelte sygdomme er der fundet sammenhæng i nogle undersøgelser, men ikke i andre. Fælles for alle er, at der er påvist en relation mellem sygdom og rygevaner.

14 1. Rygerelaterede sygdomme Rygerelaterede sygdomme Det er relevant at fortælle patienter, der kommer med symptomer eller diagnose på følgende sygdomme, at der er en sammenhæng mellem sygdommen og deres rygning. Enten fordi sygdommen kan opstå på grund af rygning, eller fordi fortsat rygning kan forværre prognosen. Børn og passiv røg Det er relevant at spørge forældrene til mindre børn, om deres børn udsættes for røg. Spørg ved vaccinationerne, fordi det er en forebyggende konsultation, og forældrene bør informeres om de mange sygdomme, som børn har øget risiko for at få ved udsættelse for passiv røg. Ved henvendelser i forbindelse med infektioner er det ligeledes relevant at informere om den øgede risiko for hospitalsindlæggelser, som børn, der udsættes for røg, har. Danske børnelæger skønner, at indlæggelser om året på landets børneafdelinger skyldes passiv røg. Ved følgende sygdomme hos børn, er der påvist en relation med passiv røg: pludselig spædbarnsdød meningitis mellemørebetændelse luftvejsinfektioner astma bronkitis allergi hovedpine Chrons sygdom

15 lungebetændelse tuberkulose hæmmet udvikling Komplikationer ved graviditet Spørg alle, både mænd og kvinder, der overvejer at blive forældre, om de ryger, fordi rygning nedsætter fertiliteten. Spørg alle gravide, om de ryger. Spørg også, om faren ryger, for hans rygning kan også påvirke barnet, og hans støtte ved den gravides rygestop er væsentlig. Risikoen for følgende komplikationer øges ved rygning: nedsat fertilitet hos både mænd og kvinder abort graviditet uden for livmoderen øget risiko for, at barnet bliver dødfødt for tidlig fødsel forliggende moderkage lav fødselsvægt placentaløsning dårligere hjernefunktion hos barnet hjertedefekt læbe-ganespalte Hjertekarsygdomme Ved alle symptomer på hjerte-kar sygdomme forventer patienten, at rygevaner indgår i sygdomsudredningen, og rygningen er et af de områder, hvor patienten selv kan gøre meget for at ændre prognosen. Risikoen øges ved fortsat rygning, og prognosen bedres ved rygestop for følgende sygdomme: hjertestop blodpropper

16 åreforkalkning kredsløbsbesvær slagtilfælde/apopleksi forhøjet blodtryk mindsket blodtilførsel til benene Kræft Ved alle symptomer eller angst for kræft er det relevant at spørge til rygevaner - for at afklare, om der er forøget risiko, men også for at fortælle, at behandlingsresultater forbedres og komplikationsrisiko nedsættes ved rygestop. Det er et dilemma, om det er det rigtige tidspunkt at holde op, fordi patienten kan have brug for den støtte, der ligger i at ryge. Men for mange vil det være positivt selv at kunne gøre noget for at bedre prognosen - eller hvis det ikke er kræft - noget for at undgå at få det senere. Følgende kræftsygdomme har relation til rygning: mundhule lunge strube cervix spiserør mave blære nyre bugspytkirtel næse akut leukæmi tarm

17 Hudlidelser Ved rygning nedsættes ilttilførslen til huden - de fleste kan genkende en rygerpatient på ansigtshuden. Det er værd at nævne, at den hyppigste kompliment til folk, der er holdt op med at ryge, er: "Hvor ser du godt ud", pga. den bedrede ansigtskulør. Andre hudlidelser med relation til rygning er: psoriasis rynker spredning af melanom dårlig sårheling Fremskyndet aldringsproces Mange spiser vitaminer, kosttilskud og helsepræparater for at sinke aldersskavanker, men de færreste er klar over, hvor meget de kan opnå ved at holde op med at ryge, når det drejer sig om: rynker antiøstrogen effekt for tidlig overgangsalder/menopause impotens knogleskørhed demens grå stær dårlig hørelse

18 Smerter Det er relevant at fortælle nogle typer af smertepatienter, at et rygestop er væsentligt, i god tid før en evt. operation. Nogle typer af smerter kan også forværres på grund af den nedsatte ilttilførsel, som rygning giver. Husk at spørge til rygevaner ved: hovedpine rygsmerter sportsskader Hormoner Rygning påvirker omsætningen af hormoner og øger risikoen for diabetes skader. Der er relation mellem rygning og: nedsat virkning af P-piller thyreoidealidelser diabetes Infektioner, sårheling, immunsystem mm Immunsystemet og ilttilførsel påvirkes af rygning, og rygestop er en mulighed for at bedre kroppens muligheder for at bekæmpe sygdomme. Rygning er relateret til: nedsat immunfunktion allergi mundbetændelse forsinket sårheling øget risiko for komplikationer ved operation

19 2. Anledninger i øvrigt til at tale tobaksrygning En ting er rygerelaterede sygdomme og sygdomme, hvor rygning kan påvirke prognosen, men der findes også andre muligheder, hvor det kan være relevant at tage rygning op. Vaccinationer Ved børnevaccinationer, spørg forældre, om børnene udsættes for passiv røg. Ved 12-års vaccinationer, tag en snak med barnet om, hvor vigtigt det er ikke at begynde at ryge. Ved alle andre vaccinationer, så husk at det er patienter, som kommer, fordi de ønsker at forebygge sygdom, de er allerede indstillet på selv at gøre noget for at undgå sygdom. Svangerskabsundersøgelser Bliv ved med at spørge og spørg også, om manden ryger. Lægeerklæringer (F.eks. i forbindelse med forsikringer og kørekort) Selvom man er rask, bliver man ved en lægeerklæring mindet om, at man kan blive syg - men man kan selv gøre noget for at nedsætte risikoen ved at holde op med at ryge. Helbredstjek og forebyggelsessamtaler Den største enkeltfaktor i forebyggelsesøjemed er rygning.

20 Skolelægeinformation Lægen er for børn og unge den største helbredsautoritet, og det er vigtigt at sende et klart signal om, hvor farligt det er at ryge, men også at man kan have brug for hjælp til at holde op, selvom man kun har røget få år. Receptudskrivning og præventionsvejledning Rygning forstyrrer omsætning af østrogener (nedsat effekt af p-piller og øget risiko for blodpropper), men også omsætningen af koffein øges, så det er tænkeligt, at der er interaktion mellem flere lægemidler, end vi kender til. Ved mange former for medicin er det også relevant at se på, om et rygestop var en bedre, billigere og mere effektiv måde at behandle sygdommen på, eller om et rygestop kan understøtte medicinen (antibiotika og infektioner). Cervix-screening Kvinder, der følger screeningsprogrammer, er motiverede for at gøre noget for at undgå sygdom, og rygning er risikofaktor for celleforandringer og cervixcancer. Vendepunkter i ens liv som f.eks. runde fødselsdage Mange mennesker tager deres liv og dagligdag op til revision ved runde fødselsdage, og mange har mod på en forandring - rygestop kan blive den bedste forandring.

21 4

22 4 Om at holde op med at ryge Rygeren bevæger sig igennem flere faser både før og under rygestoppet. "Stages of change" modellen beskriver de forskellige faser, rygeren gennemgår af længere eller kortere varighed forud for et vellykket rygestop. Før-overvejelse: Rygeren har ikke taget stilling til, om han/hun ønsker at holde op med at ryge. Overvejelse: Rygeren er betænkelig ved at ryge og begynder at overveje et rygestop. Men han/hun er måske ikke umiddelbart parat til at ændre sin livsstil. Beslutning/forberedelse: Rygeren tager mere aktive skridt i retning af rygestop og overvejer forskellige muligheder.

23 Handling: Her finder det faktiske rygestop sted, og fasen dækker også over de første måneder efter selve rygestoppet. Vedligeholdelse: Her kæmper rygeren mindre aktivt med rygetrangen, men bruger sine bestræbelser på at finde sig til rette med en røgfri tilværelse. Tilbagefald: Det er meget almindeligt, at rygeren falder tilbage som ryger efter et rygestop. Mellem 70 og 90% af rygerne vil typisk være begyndt at ryge igen inden for det første år. 80% af disse vil imidlertid gøre et nyt forsøg inden for de nærmeste år.

24 5

25 5vifte af muligheder for at hjælpe en patient til at stoppe med at ryge. Hvad kan du gøre som læge? Alt afhængig af tid og lyst er der en 1. Registrer alle patienters rygevaner Spørg alle patienter, om de ryger. Indskriv patienternes rygevaner i journalen. Det minder dig om at følge op på rygevaner, næste gang I mødes. 2. Spørg hver gang - ryger du stadig? 3. Rådgiv alle til at holde op med at ryge. Sig til alle rygerpatienter: "Jeg synes, du bør holde op med at ryge". Med din lægefaglige og sundhedsvidenskabelige viden vil dit råd virke beskyttende. Ofte kan det at undlade at fortælle en rygerpatient, at det er skadeligt at ryge, komme til at virke som endnu en undskyldning for at ryge videre: "Min læge sagde ikke noget". Blev du af din læge rådet til at holde op med at ryge? (rygere, der sidst, de var hos lægen, blev spurgt om deres rygevaner) ½ Ja Total 57 % Småryger (færre end 15 cigaretter) 46 % Storryger (15 cigaretter eller flere) 62 % Danskernes rygevaner 2001, PLS undersøgelse for Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. 227 rygere blev spurgt.

26 Rygerpatienter er forskellige og reagerer forskelligt på en anbefaling om at holde op med at ryge. Målret din anbefaling om at holde op til den enkelte patient, så anbefalingen føles så relevant og personlig som muligt. Understreg, at det er patientens eget valg, hvordan hun vil bruge den information, du kommer med. Han var bestemt ikke interesseret i at høre mine gode råd og mente, at rygning var hans egen sag. Det syns- punkt måtte jeg respektere, men jeg gjorde ham alligevel opmærksom på, at hvis han på et tidspunkt ændrede holdning, ville jeg gerne hjælpe ham med at stoppe". Når du spørger om rygevaner og anbefaler rygestop, så er det for at sikre, at dine patienter får den nødvendige viden om mulige årsager og sammenhænge i forbindelse med rygning, sygdom og helbred. Men selvfølgelig også, fordi de skal vide, at de kan komme til dig, hvis der er noget de gerne vil vide mere om. 4. Spørg om patienten ønsker at holde op - nu eller senere 5. Hjælp til afvænning og vejledning om hjælpemidler Som indledende øvelser til et rygestop kan du foreslå patienten at ændre vaner. F.eks. ved at: springe morgencigaretten over skifte cigaretmærke ikke at foretage sig noget, mens der ryges (dvs. ikke drikke kaffe eller spiritus, tale i telefon e.a.)

27 ryge andre steder end der, hvor der normalt ryges (dvs. ude i stedet for inde, på toilettet i stedet for i stuen) holde cigaretten på en anden måde, med den anden hånd eller mellem nogle andre fingre Spørg rygerpatienten: "Har du tænkt på, hvordan du vil holde op?" På egen hånd Rygestopforløb hos den praktiserende læge Rygestop i gruppe Nettet Andet Mange praktiserende læger har ikke den nødvendige tid eller de ressourcer, det kræver at hjælpe en patient forsvarligt igennem et rygestop. En lige så god hjælp og støtte til patienter, der er motiverede for at holde med at ryge, kan være at henvise rygerpatienten til et af de mange forskellige tilbud, der findes i form af: Telefonrådgivning Netrådgivning Rygestopklinikker Apoteker Selvhjælpsmateriale

28 Telefonrådgivning Stopliniens telefon: Rygeafvænning via nettet under hjælp til rygestop kan du finde Kræftens Bekæmpelses on-line rygestop-program Lokale rygeafvænningstilbud under hjælp til rygestop kan du se hvilke muligheder, der er for rygeafvænning i dit lokalområde Rygestop-selvhjælps-materialer, september 2002 Bestilling hos Schultz Information på tlf.: Til dig, der har tænkt på at holde op Rygestop-guide (til voksne) "Hold vægten efter dit rygestop" Rygestop og vægt - Fakta og fordomme Klar-Parat-Stop! - Rygestopguide til de unge voksne, år Pak dit grej til rygestop/klæd dig på til rygestop - rygestopguide for unge i alderen år Ved spørgeskemaundersøgelsen "Danskernes rygevaner" svarede 82% af eksrygerne, at de var stoppet med at ryge uden brug af hjælpemidler, mens der var 18%, der valgte en eller anden form for produkt, psykisk støtte eller alternativ behandling.12% benyttede nikotinprodukter.

29 13. Da du holdt op med at ryge, benyttede du da særlige hjælpemidler, metoder eller lignende (besvares af ikke-rygere, der tidligere har røget) Egen læge Zyban Rådgivning Pjecer eller Rygestop Telefon-½½ Hypnose Nikotin- Andet Ingen af Total apotek o.a. brochurer kurser rådgivning akupunktur produkter delene Antal Ca. i % <1% < 1% 1% < 1% < 1% - 2% 12% 4% 82% Danskernes rygevaner 2001, PLS undersøgelse for Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.

30 6. Afklar afhængighedens karakter Når en ryger skal holde op med at ryge, kan det være en stor hjælp at vide, hvorfor han/hun ryger. Her er en række spørgsmål, som kan hjælpe rygeren med at blive klar over karakteren af afhængigheden og nogle forklarende kommentarer hertil. (Frit efter STOP s rygestop-instruktør-mappe) Hvor længe kan du gå uden at ryge? Hvis du ikke kan gå længere end nogle få timer, er du fysisk afhængig. Så vil du muligvis opleve fysiske abstinenssymptomer, når du holder op. Har du det fysisk ubehageligt, hvis du ikke ryger på tidspunkter, hvor du plejer at ryge? Hvis ja, så peger dette også på, at du er fysisk afhængig. Symptomerne opstår, fordi dit nervesystem har vænnet sig til at fungere under indflydelse af nikotin. Når du holder op, opstår der ubalance i kroppens selvregulering, og det tager tid, før kroppen igen har vænnet sig til at fungere uden nikotin. Ryger du nogen gange en cigaret uden at lægge mærke til, at du tændte den? Hvis ja, så har du røget så længe, at det er blevet en automatisk vane, der ligger i kroppen. For at bryde vanen skal man først lære at opdage, hvor den er og derefter træne sig i at lade være.

31 Ryger du tit i forbindelse med, at du foretager dig andre ting (drikker kaffe eller øl, taler i telefon o.lign.)? Hvis ja, så har du gennem vanen knyttet din rygning til bestemte aktiviteter. Du har ubevidst lært, at når du gør dit eller dat, så hører rygning sammen med det. Det tager tid at bryde sådan en indlæring og lære at gøre tingene uden at ryge samtidigt. Et godt og overskueligt mål til at bryde vanen er KUN at ryge og ikke gøre noget andet samtidigt dvs. drikke kaffe, tale i telefon e.a. Ryger du mere, når du er stresset, vred eller ked af det? Og under hvilke følelser eller stemninger ryger du mere? Hvis ja, så er det måske et eksempel på, at rygningen har en beroligende funktion for dig. Nikotin har rent faktisk en beroligende og dæmpende effekt på følelser. Når denne mulighed ikke er der, vil du opleve, at du ikke helt ved, hvordan du skal regulere dine følelser. Du vil måske oven i købet opleve frustration over at mangle din "normale" måde at regulere dig selv på. Der er noget nyt, du skal lære - du skal både lære dine egne følelser at kende på en ny måde, og du skal lære at finde andre metoder til at berolige dig selv på. Er rygningen blandt de glæder, du sætter størst pris på her i livet, og hvad nyder du ved rygningen? Hvis ja, så har rygning en betydning som et nydelsesmiddel. Du har måske nydt fornemmelsen i kroppen, smagen, synet af røgen, lugten af røgen, bevægelserne eller den hyggelige situation. Ved rygestop vil der opstå et savn og en tristhed over at skulle opgive noget rart og nydelsesfuldt. Giv dig selv lov til at sørge over det tabte, det kan nemlig ikke erstattes. Efterhånden vil du

32 dog opdage, at du godt kan leve uden og i stedet bruge tid på andre nydelsesfulde områder af livet, som har helt andre kvaliteter. Ryger du, når du skal kvikkes op eller koncentrere dig? Hvis ja, så bruger du cigaretterne til at regulere dine mentale præstationer. Nikotin føles i nogle doser opkvikkende og koncentrationsforøgende. Vanemæssigt har du lært, at når du skal koncentrere dig, så er nikotin hjælpsomt. Du skal altså til at lære andre måder at få energi på og lære at blive koncentreret uden at ryge. Ryger du i samværet med andre - og hvornår og hvordan? Hvis ja, så har rygningen måske en social funktion. Det kan være, at det er rygningen, der markerer, at nu er det tid til pause, hygge, fest eller lignende. Det er måske den aktivitet, du er fælles med andre om - det lejrbål I samles om. Det er måske en måde at skabe kontakt til andre: "Har du ild"? Når rygningen ikke er til rådighed, kan det være svært at være sammen med andre på samme måde som før. Du bliver på en måde en anden person. Du skal med andre ord finde ud af, hvordan du takler de sociale situationer på en ny måde. Kan du blive dårlig til mode ved tanken om aldrig at ryge igen? Hvis ja, så har du stadig et arbejde at gøre med at overveje og forberede dig. Du skal finde ud af, hvad det egentlig er, du skal sige farvel til, hvad du får ud af at lade være, og hvad du vil gøre for at klare den første tid

33 uden rygningen? Når du efterhånden får klarhed over disse spørgsmål vil beslutningen, energien og viljen til forandring også opstå. Mange rygere vil svare ja til de fleste af spørgsmålene, og langt de fleste rygere er ikke kun afhængige på en måde. Rygeren vil også have sine egne konkrete svar, som gør rygningen betydningsfuld på en særlig måde. Rygeren skal derfor finde sin egen konkrete måde at takle sin specielle brug af cigaretterne, og i denne proces er det muligt, også med hjælp fra lægen, at lade sig inspirere af andre rygere og deres måde at lave rygestop på. 7. Tilbud om behandling i almen praksis Find ud af, om patienten er motiveret for at holde op. Det er nemlig afgørende for de videre ting, du kan og bør foretage dig. Undersøg patientens egen motivation De fleste rygere vil være parate til at gå ind i en samtale om deres rygning. Kun 5% af danskerne synes ikke, at rygevaner er noget, deres læge skal blande sig i. Alligevel er rygere meget forskellige, og det er en lang proces at holde op med at ryge. At være motiveret til at holde op er ikke noget, man bare er eller ikke er, men vil ofte være en svingende tilstand. Ved at stille nogle simple og åbne spørgsmål kan lægen hjælpe rygerpatienten med at afdække dennes ambivalens. Hvad taler for et rygestop, og hvad taler imod? Hvor motiveret er patienten for at holde op

34 med at ryge? Hvilke barrierer er der for at holde op? Den motiverende samtale er et godt udgangspunkt for at afdække patientens ambivalens til rygningen. Det bedste, den praktiserende læge kan gøre over for en ryger på dette stadie, er sagligt, neutralt og med relevans for den enkelte ryger at forklare, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser rygningen har i forhold til patientens helbredsmæssige tilstand eller situation her og nu. Fordele og ulemper ved rygningen Afklar rygerpatientens ambivalens ved at spørge: "Hvad synes du, er det bedste ved at ryge, og hvad er det værste?" Vend derefter spørgsmålet og spørg til fordele og ulemper ved at holde op med at ryge. Spørg: Hvilke fordele tror du, der vil være ved at holde op med at ryge, og hvad frygter du mest ved at holde op?". Rygerpatientens svar vil højst sandsynligt afspejle den ambivalens, som rygeren oplever, hvor både glæde ved at ryge, angst for at holde op, frustration over at ryge og lyst til at holde op vil være blandet godt sammen og være med til at beslutningslamme patienten. Spørg om patienten tidligere har prøvet at holde op med at ryge. Det er helt normalt, at en ryger har 3-4 stopforsøg bag sig, før det lykkes at holde op. Spørg til

35 patientens tidligere stopforsøg: "Har du prøvet at holde op med at ryge? Hvad gik galt sidste gang? Hvorfor begyndte du igen?" Spørgsmålene kan give svar på, om patienten er en "glad og ubekymret" ryger, der aldrig har overvejet at holde op, eller om patienten i perioder har forsøgt at blive røgfri. Samtidig bevidstgøres patienten om, hvilke mulige faldgruber hun kan havne i, som bør forebygges ved et nyt rygestopforsøg. Vægt For mange rygere kan angsten for at tage på efter et rygestop være en stor barriere for at holde op med at ryge. Skjul ikke problemet, men spørg: "Hvor meget vil du acceptere at tage på ved et rygestop, før du begynder at ryge igen?". "Hvad kan vi i fællesskab gøre for, at det ikke sker?" Hjælp rygeren til at forebygge for store vægtudsving efter et rygestop.videnskabelige undersøgelser har vist, at det er meget forskelligt, hvor meget folk tager på ved et rygestop (og der er faktisk også nogle, der taber sig). Det kan godt lade sig gøre at holde op med at ryge uden at tage på, men det kræver, at man er bevidst om, hvad man spiser i stedet for at ryge. (Se planche med kostråd) Vigtigste barrierer for et rygestop nu Hvis rygerpatienten ikke er motiveret for at holde op nu, så spørg: "Hvad er de vigtigste årsager til ikke at holde op nu?" Følg op ved næste konsultation og spørg, om barriererne for at holde op stadig er til stede.

36 Fysisk form Dårlig fysisk form som følge af rygning kan være en af de stærkeste motiverende årsager til at ønske at holde op med at ryge. Men selvom patienten har en strålende fysik på nuværende tidspunkt, er det vigtigt at fortælle, hvordan det kan se ud om nogle år, hvis patienten fortsætter med at ryge. at holde op med at ryge, inden han fyldte 35 år, stort set "Mads var i meget fin form, men det vil han måske ikke blive ved med at være. Jeg viste ham en lungefunktionskurve og forklarede ham, at hvis han blev ved med at ryge, ville kurven begynde at knække, hvorimod han ved kunne følge ikkerygernes kurve. Mads var imidlertid ikke motiveret for at holde op med at ryge nu, men næste gang han kommer, spørger jeg igen". Understreg, at det at være i god fysisk form ikke sundhedsfagligt set er argumentation for at fortsætte med at ryge. Tværtimod: Formen kan ikke holdes, hvis man fortsætter med at ryge. Relevante fysiske mål i forbindelse med rygning og rygestop er: Vægt : Angst for vægtændringer, hold øje med udviklingen og giv kostråd i forbindelse med rygestop. Blodtryk : Et mål de fleste patienter kan lide at sammenligne med andre - og der er positiv effekt ved rygestop.

37 Puls : Hører sammen med blodtryk og er noget, patienten selv kan måle - foreslå rygeren at måle egen puls før, under og efter rygning. Lungefunktion FEV1/FEC : Relevant at vise kurver over rygere, eksrygeres og aldrig-rygeres livsforløb og tab af lungefunktionen. (Se lungefunktionsplanche) Spørg også: "Hvordan opfatter du din krops almene tilstand?" Spørg til hoste og slimdannelse, smags- og lugtesans, fordøjelse, søvn, humør, koncentration og vurdering af fysisk form. Der vil ofte være mindst en af disse parametre (som alle er tobaksafhængige), som rygeren ønsker at ændre. Noter de fysiske mål i patientens journal, så der er mulighed for at følge op på dem på et senere tidspunkt. Når patienten er motiveret for at holde op med at ryge, så hjælp patienten til at finde den rette behandling. 8. Støtte Støtte fra omgivelserne er en meget vigtig ingrediens i et rygestop. Mange rygere oplever manglende opbakning fra omgivelserne som den vigtigste årsag til, at de falder tilbage som rygere. Spørg rygerpatienten: "Hvem kan du hente støtte hos, hvis du vil gennemføre et rygestop? Og Hvem vil det være sværest IKKE at ryge sammen med?" (f.eks. partner, børn/familie, venner, kolleger, naboer, ingen - ryger/ikkeryger?)

38 Spørg: "Hvor ryger du normalt henne, og hvem ryger du normalt sammen med? Hvad kan du gøre i stedet for at ryge, når du er i de sammenhænge, hvor du normalt plejer at ryge?" Undersøg, hvilke overvejelser patienten har gjort sig om sin nye rolle som ikkeryger: "Hvordan vil du gerne være som eksryger?" Hvordan vil du være som eks-ryger? (vælg dig selv...) Være rigtig irriterende Være som jeg plejer Være sundere Som eks-ryger vil jeg Lade være med at drikke alkohol og kaffe Sidde på mine hænder hele tiden Få respekt Hvordan vil du fortælle at du er eks-ryger? Sige det højt og tydeligt til alle Andet Ikke sige det til nogen Kun sige det til nogle få som jeg ved vil støtte mig.

39 9. Opfølgning Den praktiserende læge kan være med til at holde eksrygeren fast i sit nye røgfri liv ved at skabe et rum, hvor man stadigvæk taler om, hvordan det går på et tidspunkt, hvor andre måske er holdt med at spørge til det eller tænke over det længere. Det kan være en langsommelig proces at blive røgfri. De fleste rygere prøver flere gange med længere eller kortere tilbagefald. Det er derfor helt afgørende, at patienten, der ønsker at holde op med at ryge, møder så meget støtte og opbakning som muligt fra den praktiserende læge. Det er en god ide at lægge flere konsultationer tæt på hinanden i de første uger af rygestopforløbet, mens trangen og abstinenserne er størst. Aftal en ny konsultation hver gang, hvor I kan tale sammen om, hvordan det går. Spørg: "Hvordan er det gået? Er det gået godt? Har det været svært?" Og følg op på fysiske mål og kroppens almene tilstand. Det er også vigtigt at vende tilbage til, hvordan det går patienten som røgfri efter 3, 6 og 12 måneder. Enten igennem aftalte konsultationer eller i forbindelse med, at patienten alligevel er i konsultation.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer

p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer 4. UGE: Fastholdelse af rygestoppet 6. UGE: Hjælp til fremtiden

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 88 2,8 191 6,1 456 14,6 567 18,1 534 17,1

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

ø1: Registrering af fremmøde Forløb:

ø1: Registrering af fremmøde Forløb: ø1: Registrering af fremmøde Forløb: DELTAGER 1. MØDEGANG 2. MØDEGANG 3. MØDEGANG 4. MØDEGANG 5. MØDEGANG ø2: Notatskema STARTDATO: FORLØB: DELTAGERNAVN: SMS: 1. 2. 3. 4. 5. DELTAGER NIKOTINERSTATNINGENS

Læs mere

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende Rygestop Denne brochure er ikke bare en række velmenende råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest kan holde op med at ryge. Og den indeholder viden, som kan hjælpe mere, end du tror. Du har

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Røgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop

Røgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop Røgfri graviditet Rygestop er en gave til jeres barn TEST: Parat til rygestop Rygestop er den bedste gave En røgfri graviditet er noget af det vigtigste, I kan give jeres barn lige nu... Rygestop er altid

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk).

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk). Korte Råd om Søvn Søvn er sundt Søvn er så sundt, at mennesket har brug for cirka 27 års søvn i løbet af et liv. Pattedyr, fugle og fisk, blåhvaler og bananfluer må sove godt, for at fungere godt. Søvn

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

HVORDAN TALER MAN OM VÆGTBEKYMRING VED RYGESTOP? en guide til rygestopinstruktører

HVORDAN TALER MAN OM VÆGTBEKYMRING VED RYGESTOP? en guide til rygestopinstruktører HVORDAN TALER MAN OM VÆGTBEKYMRING VED RYGESTOP? en guide til rygestopinstruktører Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop en guide til rygestopinstruktører Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning v/ Livsstilsterapeut Sanne Anthony CV for Susanne Anthony Tankefelt Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Lægemiddel Konsulent

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

risikosituationer og fristelser

risikosituationer og fristelser p l a n f o r s a m ta l e o m 9.1 risikosituationer og fristelser HOVEDOPGAVER: Beskrivelse af situationen og rygningens funktioner Beskrivelse af indre og ydre tegn på at en situation er ved at opstå

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Sådan stopper jeg med at ryge

Sådan stopper jeg med at ryge EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan stopper jeg med at ryge 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Håber du er kommet godt i gang med din 10 dages succes, og også gerne har tænkt lidt videre

Håber du er kommet godt i gang med din 10 dages succes, og også gerne har tænkt lidt videre Kære du Håber du er kommet godt i gang med din 10 dages succes, og også gerne har tænkt lidt videre Husk vigtigheden af at overholde aftaler med dig selv det giver selvtillid og energi og endnu flere små

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere