Weekend- Junkier. Bacheloropgave 7. Januar 2014 University College Nordjylland Professionsbachelor Pædagog.- Skolevangen, Hjørring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Weekend- Junkier. Bacheloropgave 7. Januar 2014 University College Nordjylland Professionsbachelor Pædagog.- Skolevangen, Hjørring"

Transkript

1 Weekend- Junkier Bacheloropgave 7. Januar 2014 University College Nordjylland Professionsbachelor Pædagog.- Skolevangen, Hjørring VEJLEDER: HOLGER KJÆRSGAARD ANTAL ANSLAG: Opgaven er udført uden uretmæssig hjælp af: Josefine Voulund Bendixen - HS10005: Celina Kassow Knudsen HS10042: Sofie Dalgaard Hørsel HS10022:

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING (FÆLLES) PROBLEMFORMULERING (FÆLLES) METODEAFSNIT (FÆLLES) AFGRÆNSNING METODE MISBRUG (FÆLLES) MISBRUG IFØLGE WHO WEEKEND- JUNKIER (CELINA) LOVGIVNING (FÆLLES) CASE (FÆLLES) MENNESKESYN (FÆLLES) PÆDAGOGENS MENNESKESYN OMSORGSARBEJDE SYNTESE OVER UNGDOMSKULTUR OG DET MODERNE SAMFUND (FÆLLES) UNGDOMSKULTUR (CELINA) UNGDOMMENS OVERGANGSFASER (CELINA) ET SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV (JOSEFINE) GIDDENS (JOSEFINE) ZYGMUNT BAUMAN (JOSEFINE) SAMMENFATNING (FÆLLES) UNGDOM OG IDENTITET (SOFIE) ERIK ERIKSON (SOFIE) JAN TØNNESVANG (SOFIE) LIVSKVALITET (CELINA) DIDAKTISKE OVERVEJELSER OVER HANDLEMULIGHEDER (FÆLLES) SAMMENHÆNG (JOSEFINE) MÅL (SOFIE) TILTAG AXEL HONNETH (SOFIE) JAN TØNNESVANG - PSYKOLOGISK ILT (JOSEFINE) COORDINATED MANAGEMENT OF MEANING (CMM) (CELINA) DEFINITIONSMAGT (CELINA) TEGN (JOSEFINE)

3 EVALUERING (FÆLLES) 39 DISKUSSION (CELINA) PÆDAGOGISK MANIPULATION (CELINA) PÆDAGOGENS ROLLE (FÆLLES) KILDEANALYSE (FÆLLES) PERSPEKTIVERING (FÆLLES) LITTERATURLISTE BØGER HJEMMESIDER

4 Indledning (Fælles) Igennem vores uddannelse har vi koncentreret os om ungdomskultur, og de diskurser der hersker heri. Dette har givet os et kendskab samt redskaber til at kunne forstå og håndtere mange af de problemstillinger, der finder sted i ungdomskulturen. Det har samtidig gjort os opmærksomme på, hvordan vi bør agere i den pædagogiske praksis i forhold til de fænomener, vi har skrevet om førhen, såsom digital mobning, selviscenesættelse og reality samt cutting. Vi har derfor valgt at gå i dybden med en anden problemstilling indenfor ungdomskulturen, nemlig weekend- junkier. Dette har vi valgt på baggrund af, at flere unge i dag end tidligere benytter sig af euforiserende stoffer særligt i weekenderne. Dette anses som et stort problem, da mange unge ikke kan administrere at holde det til et weekendforbrug, men falder i en dyb afhængighed. Dermed øges risikoen for sociale problemer samt psykiske og fysiske skader som konsekvens af stofmisbrug. (https://www.facebook.com/events/ /) Vi vil redegøre for, hvordan vi forstår begrebet weekend- junkier, og hvordan ungdomsdiskursen har påvirket ungdomskulturen i forhold til denne problemstilling. Herudover ser vi nærmere på, hvorvidt der er en påvirkning fra samfundets side i processen om at kunne bryde de mønstre, man kan sidde fast i, når man tyer til stoffer. Her har vi vores fokus på stigmatisering samt de valgmuligheder, unge i dag står overfor. I denne opgave vil vi derfor komme med forslag til udviklingstiltag i den pædagogiske praksis for at kunne hjælpe unge med at bryde mønstre og på denne måde komme ud af deres misbrug. Vi skal i denne forbindelse være opmærksomme på de samfundssatte vilkår, vi som pædagoger agerer under, og som spiller en væsentlig rolle i forhold til hvilke muligheder og begrænsninger vi har i arbejdet med de unge. Dette leder os frem til følgende afgrænsede problemformulering: 4

5 Problemformulering (Fælles) Hvilke faktorer hersker i den pædagogiske praksis i arbejdet med unge weekend- junkier, og hvordan kan vi som pædagoger bidrage til, at de unge bliver i stand til at bryde mønstre og dermed undgå misbrug? Metodeafsnit (Fælles) Afgrænsning Vi har valgt at tage udgangspunkt i målgruppen unge i alderen år. Dette har vi valgt på baggrund af MULD undersøgelsen fra 2008 (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2009/cff/unge/muld2008.pdf), der viser, at omkring 50 % af de drenge og piger, der har prøvet hash, har prøvet stoffet, mens de var år. Grunden til at vi har valgt at slutte målgruppen ved 18 år er, at de unge på dette tidspunkt er blevet myndige, og vores pædagogiske indsats derfor vil være en anden end ved de unge, der ikke er myndige. Derudover er den gennemsnitlige debutalder for andre euforiserende stoffer lidt højere end de år, men stadig i teenageårene, hvorfor vi mener, at målgruppen er relevant og præcis. (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/11nov/narkositdk2012.) Begrebet weekend- junkie har vi taget fra artikler skrevet i blandt andet Kristelig Dagblad. (http://www.kristeligt- dagblad.dk/artikel/172295:liv- - - Sjael- - Weekend- junkie) Vi har søgt efter den korrekte betydning for begrebet junkie. Junkie er et amerikansk slang og synonymerne for ordet er addict, abuser.(http://www.thefreedictionary.com/junkie) Vi har oversat ordet ved hjælp af Gyldendals Røde Ordbog og betegnelsen er her misbruger. (http://ordbog.gyldendal.dk/sitecore/content/ordbog/home/opslag/resultat.aspx?q=addic t&lcode=enda&pos=sb.&lemdesc=&cq=addict&cpos=sb.&clemdesc=) Når vi bruger ordet weekend- junkie, mener vi weekend- misbruger. Det kan være misbruger af alle slags stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain og lignende. Vi mener ikke blot, at ordet junkie dækker over heroin- misbruger eller stiknarkoman, men derimod alle former for misbrug og afhængighed af euforiserende stoffer. Vi har valgt at anvende problemstillingen weekend- junkie, da det er her vores pædagogiske redskaber skal gå ind og 5

6 hjælpe den unge, inden han/hun ender ud i at blive hverdagsjunkie. I opgaven har vi derudover kun taget udgangspunkt i de stoffer, som ikke er lovlige i Danmark. Da weekend- junkier eksisterer i forskellige institutioner, såsom skoler, klubber, misbrugscentre, opholdssteder og lignende, har vi valgt at se problemstillingen ud fra en specifik case, som giver et generelt bud på, hvordan unge weekend- junkiers situation kan være. Vi vil derfor udvikle nogle handleforsalg ud fra indsamlet empiri og research, som kan repræsentere vores pædagogiske profession. Herudover kan disse tiltag også blive gunstige tiltag for andre relevante fagpersoner i arbejdet med unge weekend- junkier. Dette giver et billede af, hvordan vi som kommende pædagoger kan varetage denne opgave, samt videregive vores viden og faglighed i praksis. Metode Vi har valgt at redegøre for begrebet weekend- junkier samt den generelle betegnelse for misbrug, ved hjælp af WHO og Socialstyrelsen, og herunder de centrale begreber indenfor området misbrug. Dette vil vi belyse på baggrund af læst litteratur i form af bøger, spørgeskemaer, interviews, m.m. Ud fra vores indsamlede empiri vil vi synliggøre vores stillingtagen i forhold til begrebet weekend- junkier. Herudover finder vi det relevant også at fremhæve de vilkår, vi som pædagoger og de unge weekend- junkier bevæger sig under i samfundet. I denne forbindelse ser vi derfor nærmere på de gældende lovgivninger. På baggrund af dette beskriver vi vores menneskesyn ud fra vore videnskabsteoretiske overvejelser. I denne sammenhæng afspejles vores forståelse for de unge, samt hvilke teorier vi vælger at anvende i opgaven. Samtidig har menneskesynet stor betydning for vore refleksioner over hvilke tiltag, vi mener er brugbare i netop denne problemstilling. 6

7 Vi har valgt at lave en syntese, som vil indeholde ungdomskulturen og de diskurser, der heriblandt finder sted. Her vil vi anvende Thomas Ziehe til at klarlægge, hvad der ligger til grund for unges identitetsdannelse, de valg de træffer, og de situationer de ender i. Under syntesen vil vi også belyse problemstillingen ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Her anvender vi Anthony Giddens til at opnå en forståelse for, hvordan det moderne samfund har indflydelse på de valg unge mennesker træffer. Endvidere vil vi se nærmere på, om samfundet spiller en betydelig rolle i unges evner til at bryde mønstre med stigmatiseringsteorien. Dette belyser vi ud fra Zygmunt Baumans teori for at belyse samfundets opdeling. Som afslutning på syntesen, vil vi lave en sammenfatning over ungdomskulturen og det moderne samfunds påvirkning i forhold til, at nogle unge tyer til stoffer. For at belyse de unge weekend- junkiers problemstilling i forhold til identitetsdannelse anvender vi Erik Erikson, som vi bruger til at analysere, hvad de unge gennemgår, og hvilke konsekvenser udfaldet af fasernes konflikter har på unges identitet. Vi vil her benytte Erik Eriksons udviklingsteori om menneskets otte livsstadier, hvor vi tager udgangspunkt i det 5. stadie: Pubertet og unge år. Herudover belyser vi unges identitet og de problemstillinger unge oplever. Dette gør vi ved hjælp af Jan Tønnesvangs teori om de fire grundformer, som selvet gennemgår, for derved at anvende hans udtryk om et skævt udviklet selv til at opnå forståelse for unges forskellige situationer. I 7

8 forlængelse af dette vil vi sætte fokus på, hvad livskvalitet er, og hvordan det spiller ind i sammenhæng med det at benytte sig af euforiserende stoffer. Vi vil anvende SMTTE- modellen til at synliggøre de didaktiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med vores opgave som pædagoger i forhold til weekend- junkier. SMTTE- modellen fungerer som ramme for handleforslag i den pædagogiske praksis. Under tiltag vil vi gøre brug af Axel Honneths anerkendelsesteori for at bidrage til, at de unge kan blive et fuldendt individ. Vi vil også anvende Jan Tønnesvangs begreb om psykologisk ilt som metode til at give de unge mod på at arbejde med deres problemstilling og blive et veludviklet selv. Herudover anvender vi CMM (Coordinated Management Of Meaning) samt Berit Baes teori om definitionsmagt som et redskab i kommunikationen med de unge. For at stille pædagogens rolle op i et kritisk perspektiv lægger vi op til diskussion om pædagogisk manipulation i forhold til at bryde mønstre, hvor vi blandt andet inddrager de etiske overvejelser, som vi antager, man står overfor som pædagog, og de vilkår man er underlagt i sit arbejde, samt hvilke konsekvenser det har i den pædagogiske praksis. Afslutningsvis vil vi ende ud i pædagogens rolle, herunder muligheder og begrænsninger i forhold til hvor langt vores pædagogiske kompetencer rækker. Dette vil fungere som en konklusion af problemformulering, da det synliggør vores pædagogiske profession, samt hvilke faktorer der bør være til stede i den pædagogiske praksis, når vi har med fænomenet weekend- junkie at gøre. Misbrug (Fælles) For at fastlægge narkotikasituationen i Danmark har vi benyttet Sundhedsstyrelsens hjemmeside, som konstaterer, at det aktuelle antal af stofmisbrugere i Danmark er omkring , hvoraf de skønnes at være hashmisbrugere. Sammenlignet med tidligere år er der sket en stigning fra i 2006 til i Disse tal omfatter personer med et mere vedvarende forbrug end blot at eksperimentere, hvilket også betyder, at det er her vores begreb weekend- junkier hører under. (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/11nov/narkositdk2012.pdf) Misbrug ifølge WHO Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer misbrug som: 8

9 Et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dens omgivelser. (http://www.socialstyrelsen.dk/unges- misbrug/unge- og- rusmidler/viden/andre- forstaelser- af- misbrug) Derudover definerer de en misbruger, som en der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til: - Mærkbare psykiske forstyrrelser - Nedsat fysisk sundhed - Ødelagte menneskelige relationer - Manglende evne til at fungere socialt og økonomisk (http://www.soberspace.dk/who.htm) WHO s definition er meget bred, men fællesnævneren er, at den der misbruger rusmidlet, gør skade på sig selv og/eller andre. (http://www.socialstyrelsen.dk/unges- misbrug/unge- og- rusmidler/viden/andre- forstaelser- af- misbrug) Derudover definerer WHO afhængighed som en sygdom. En sygdom, som består af nogle forskellige syndromer, som tilsammen udgør sygdommen: Afhængighed. WHO har opstillet følgende kriterier: trang svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte forbruget abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse toleranceudvikling dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug vedblivende brug trods erkendt skadevirkning Hvis 3 eller flere af de ovenstående kriterier har været til stede indenfor et år, så er der ifølge ICD- 10 1, som er udarbejdet af WHO, tale om afhængighedssyndrom. (http://www.soberspace.dk/who.htm) 1 ICD- 10 er et system til klassifikation af sygdomme. ICD er en forkortelse af: International Classification of Diseases og 10 tallet står for den tiende udgave. 9

10 Vi har valgt at redegøre for begrebet weekend- junkie samt den generelle betegnelse for misbrug, ved hjælp af WHO og Socialstyrelsen og herunder de centrale begreber indenfor området misbrug. Weekend- junkier (Celina) I 2010 blev der for første gang gennemført en nattelivsundersøgelse i Danmark - Järvinen Undersøgelsen blev udarbejdet af forskere fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, og var baseret på både kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder. Gennemsnitalderen var 21 år, og resultaterne var følgende: 40 % af de unge klubgæster havde på et tidspunkt prøvet et andet illegalt stof end hash. 58 % af gæsterne havde på et tidspunkt prøvet hash. I de generelle undersøgelser, der er foretaget blandt de unge voksne i aldersgruppen år, er tallet 45 % der har prøvet hash, og 14 % der har prøvet andre illegale stoffer end hash. Ifølge Sundhedsstyrelsen er en væsentlig årsag til, at tallet er større blandt klubgæster, at disse unge er særligt orienterede mod en livsstil, der inkluderer hyppige fester samtidig med, at særligt højt indtag af alkohol indgår i deres festkultur. Derudover havde 10 % af klubgæsterne erfaringer med mindre udbredte illegale stoffer: ketamin, GHB (fantasy), svampe og/eller LSD, hvilket igen fastslår, at der er tale om en mere risikofyldt festkultur blandt de unge i byen. (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/11nov/narkositdk2012.pdf) I forbindelse med den før omtalte undersøgelse blev der også foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af 3000 danske unge i alderen år deltog. Disse spørgeskemaundersøgelser viste ligesom undersøgelsen i nattelivet en stærk sammenhæng mellem højt alkoholindtag og erfaringer med illegale stoffer. 63 % af de unge, der drikker mere end 5 genstande, pr. gang hver weekend, har også prøvet at ryge hash, og 27 % har prøvet et eller flere øvrige illegale stoffer. Derimod viste undersøgelsen, at 20 % af dem, der ikke har drukket mere end 5 genstande pr. gang, har røget hash, og 7 % har prøvet et andet illegalt stof end hash. (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/11nov/narkositdk2012.pdf) 10

11 Sammenfatningen lyder ifølge Sundhedsstyrelsen på, at de rusorienterede unge i høj grad har erfaringer med illegale stoffer. Derudover antager Sundhedsstyrelsen, at socioøkonomiske faktorer, såsom forældres uddannelsesniveau og alkoholvaner, samt de unges eget uddannelsesniveau, påvirker graden af de unges alkoholindtag og erfaringer med illegale stoffer. (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/11nov/narkositdk2012.pdf) Når der er tale om de rusorientede unge, er der tale om de unge, som tager stoffer sammen med alkohol, og altså ikke de unge som benytter stoffer i hverdagene. Blandt de stoferfarne unge, har flere forældre en lavere uddannelse, og omvendt er der blandt de rusorienterede unge flere forældre med højere uddannelse. (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/11nov/narkositdk2012.pdf) Lovgivning (Fælles) Når man ser på indsatsen for unge under 18 år med henblik på besiddelse af stoffer ifølge dansk retslovgivning, er følgende ulovligt for den enkelte unge: At indføre, udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde og besidde stoffer eller hash. At køre på cykel, knallert eller lignende i påvirket tilstand. At opbevare, holde eller ryge f.eks. hash. Ved overtrædelse af ovennævnte straffes den unge muligvis med alt lige fra bøde til ubetinget fængsel. - Hvis dette forekommer bliver den unge registreret i Kriminalregistret, og det betyder, at det kommer til at stå i den unges straffeattest. - En plettet straffeattest kan blive et problem for den unge i fremtiden i forhold til jobsøgning eller at få en læreplads. - Desuden har politiet også pligt til som følge af pågribelse af unge under 18 år, som er i besiddelse af hash eller stoffer, at kontakte og informere de pårørende. (http://www.ungeafdelingen.dk/topmenu/atil_unge/clovgivning_om_stoffer) 11

12 Kommunalbestyrelsen har også her et ansvar, hvor de skal følge Servicelovens 140, stk Her skal man udarbejde en handleplan for, hvilken behandling og nødvendig støtte der skal til for den unge under 18 år, som har et behandlingskrævende stofmisbrug. (http://www.socialstyrelsen.dk/unges- misbrug/love- og- regler/handleplaner) 140. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. 52 og 76. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan. Stk. 2. For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. Stk. 3. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Stk. 4. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 7, og 58, skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. Stk. 5. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Stk. 6. Der kan udarbejdes én samlet handleplan for flere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold. (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=141372#kap25) 12

13 Case (Fælles) Thomas kommer fra en lille provinsby på Sjælland. En lille flække omgivet af marker. Helt normal opvækst, med mor og far og hus. I hverdagene går han i aftenklub som mange af hans klassekammerater. Klubbens personale består af pædagoger og medhjælpere, som både igangsætter aktiviteter og er behjælpelige med lektielæsning. Klubben er et tilbud til unge fra 7. klasse op til 18 år. På trods af en aktiv hverdag følte Thomas sig lidt alene. Da Thomas var 16 år røg han hash for første gang. Han var i Jylland for at besøge nogle venner, han havde mødt på nettet. Der gik en joint rundt, og Thomas ville ikke være udenfor, og det var selvfølgelig også lidt spændende. Derefter begyndte hashen at fylde mere og mere i hans liv. Thomas færdiggjorde sin HTX og fik et arbejde. Han begyndte at ryge hver aften, indtil misbruget eskalerede til at bestå af speed og kokain hver weekend. I weekenderne fik den fuld gas, hvor hårde stoffer som ecstasy og kokain fik ham op at køre. Han begyndte selv at handle med stoffer for at finansiere sit forbrug. Thomas prøvede flere gange, at få stofferne ud af sit liv. Men hver gang faldt han tilbage igen. På et tidspunkt blev Thomas kortvarigt indlagt på psykiatrisk skadestue efter en overdosis. Han indså, at han måtte bryde med hele miljøet for at komme væk fra stofferne. Han besluttede sig for at gå i behandling på en døgninstitution. Her blev han endelig stoffri og kunne efter 5 mdr. vende tilbage til København. Vores opgave og overvejelser angående Thomas problemstillinger er bygget op omkring hele casen, men der hvor vi som pædagoger beskriver de tiltag, som vi ville foretage os, hvis vi havde været i berøring med Thomas, er bygget op omkring den del af casen, hvor Thomas befinder sig i aftenklubben. Dette på baggrund af, at det er her, vi mener, at vi som pædagoger har bedst mulighed for at kunne hjælpe Thomas og dermed få mest muligt ud af vores tiltag. Menneskesyn (Fælles) I dette afsnit finder vi frem til vores menneskesyn for at få klargjort, hvordan vi betragter os selv og andre. Herunder hvilke tanker, værdier og vurderinger vi tilskriver andre mennesker. Det er vigtigt for os som pædagoger at være bevidste omkring vores menneskesyn, da vi er aktive deltagere i andre menneskers udviklingsproces. Vi har derfor et ansvar for at indgå i denne proces med det bedst mulige fundament i form af et klarlagt menneskesyn. Der har 13

14 igennem de sidste 10 år været præsenteret forskellige forklaringsmodeller af de forskellige menneskesyn. (http://www.nordicwelfare.org/pagefiles/6962/a13_birthe_laustrup_web.pdf) Vi har her valgt at tage udgangspunkt i følgende forklaringsmodeller: - Positivisme/Behaviorisme, - Fænomenologi/Humanisme. - Kritisk Teori. Ved denne udvælgelse har vi naturligvis været nødsaget til at vælge andre mulige forklaringsmodeller fra. Grunden til at vi har valgt at tage udgangspunkt i ovenstående er, at de stadig er gældende i vor tids pædagogiske praksis, og vi finder dem derfor oplagte at anvende. Pædagogens menneskesyn Når vi skal beskrive vores menneskesyn med henblik på vores primære rolle som pædagoger, indeholder menneskesynet Fænomenologi/Humanisme langt de fleste af de egenskaber, som vi mener, at vi bør besidde som pædagoger i forhold til Thomas og weekend- junkier generelt. Vi mener dog også, at vi som pædagoger bør besidde en vis del af menneskesynet Kritisk Teori, idet vi vurdere, at disse to menneskesyn på bedst mulig vis kan belyse vores pædagogiske praksis. Dog hælder vi mest til det Fænomenologiske/Humanistiske menneskesyn, idet vi søger at forstå, hvad der sker inde i mennesket, samt vægter empati højt. Samtidig er det uundgåeligt at inddrage kritisk teori, da vi ser, hvordan samfundsmæssige faktorer også spiller en væsentlig rolle i forhold til denne problemstilling. Herved vil vi bruge vores menneskesyn som redskab til at analysere, hvilken indfaldsvinkel vi skal have overfor Thomas i casen. Vi har valgt at opstille følgende figur, som indeholder hovedtrækkene i de tre menneskesyn: 14

15 I Fænomenologi/Humanisme er samtalen som medie for undervisning og som terapeutisk værktøj i behandlingsarbejdet central. Gennem samtalen søges en synliggørelse af de indre konflikter. Konflikter erkendes på det individuelle (private) plan, mens man indenfor dette menneskesyn slet ikke søger efter konflikternes årsager på det samfundsmæssige plan. Derfor har vi desuden valgt menneskesynet kritisk teori, da man her igennem bliver i stand til at have de samfundsmæssige betingelser i fokus for bedre at kunne give Thomas og de resterende unge redskaber til at begå sig i samfundet. Dette er mere eller mindre essensen af, hvordan vi fælles i gruppen ser på vores pædagogiske rolle i forhold til Thomas, men også generelt på hele fænomenet. Vi mener, at det er igennem kommunikation og samtale, at vi bliver i stand til at nå f.eks. Thomas, ved at få ham overbevist om, at vi vil ham det bedste og gerne vil lytte til, hvad han har at sige, udelukkende fordi vi vil hjælpe ham. Igennem disse samtaler med Thomas vil vi på en forstående og anerkendende måde forsøge at få Thomas til at udtrykke sine følelser via kommunikation og samtale med os som tillidspersoner. På denne måde skaber vi et trygt og tillidsfuldt bånd til Thomas, som han muligvis tidligere har manglet. Vi kan igennem dette bånd hjælpe Thomas med nogle redskaber til at kunne sætte ord på sine følelser og lære at håndtere dem, således at det efterhånden ikke er nødvendigt at flygte fra følelserne igennem stofferne. Det er vigtigt, at vi som pædagoger gør klart, at vi mener at euforiserende stoffer er forkerte, om det sker hver dag eller blot i weekenderne er underordnet. Vi skal dog samtidig holde fokus på, at vi i vores samtaler ikke virker fordømmende eller uimodtagelige i kommunikationen med Thomas. Det er vigtigt, at vi i samarbejde med Thomas, finder frem til sagens kerne igennem samtalen, som gør Thomas i stand til at reflektere over de valg, han har truffet, og de konsekvenser de har haft på hans liv. (http://www.nordicwelfare.org/pagefiles/6962/a13_birthe_laustrup_web.pdf) Relationen mellem Thomas og pædagogen. Relationen mellem Thomas og os som pædagoger er asymmetrisk. Thomas er grundlæggende stærk, men kan have behov for, at vi i den pædagogiske praksis er vejledende til at hjælpe ham på rette vej igen, samt finde de ideelle psykiske strukturer og derved blive i stand til at løse problemerne. 15

16 Der er her tale om en dobbelthed, når vi arbejder med relationen til Thomas, da vi til hver en tid skal give ham mulighed for både at være afhængig af vores hjælp, men samtidig selv få mod på at tage styringen. Dette er, hvad vi som pædagoger skal arbejde hen imod i vores vejledning. Her ligger magten hos pædagogen, og det er vigtigt, at vi vedkender os vores magt i relationen, og forvalter den ydmygt. Omsorgsarbejde Det omsorgsarbejde, som vi kan udarbejde i relationen til Thomas, kan med udgangspunkt i Per Nygren inddeles i tre forskellige former for omsorg: Behovsomsorg: De basale former for omsorg f.eks. mad og søvn. Hvis ikke disse behov bliver dækket, bliver andre forsøg på at drage omsorg utroværdige. Udviklingsomsorg: Støtte Thomas til at udvikle sig emotionelt, socialt, fysisk/motorisk og kognitivt. Opdragelsesomsorg: Opdragelse i at begå sig i sociale fællesskaber, og hvordan man får tilfredsstillet egne sociale behov på en acceptabel måde. (http://www.lotte- staal.dk/index.php?metode) Vi har taget udgangspunkt i, at vi arbejder som pædagoger i den klub, hvor Thomas går. Vi er derfor igennem klubben og dennes rammer i stand til at opfylde Thomas første behov for omsorg. Vi kan give ham en form for struktur i hverdagen, sørge for, at han har et sted at søge hen, og hjælpe ham i forhold til søvn, mad og hygiejne. Når disse basale behov er opfyldt, er det herefter muligt for os at støtte Thomas i at udvikle sig emotionelt og socialt. Derefter kan vi støtte Thomas i at få udarbejdet nogle færdigheder til at begå sig i sociale relationer. 16

17 Syntese over ungdomskultur og det moderne samfund (Fælles) Ungdomskultur (Celina) Den generelle ungdomskultur drejer sig om de unges måde at leve og forholde sig på set i relation til voksen- og samfundskulturen. Derudover kan man inddele ungdomskulturen i subkulturer eller stilfællesskaber. Indenfor disse stilfællesskaber er en af de helt centrale elementer stil, som fungerer som en bestemt måde at markere sig på udadtil og indadtil. Indenfor disse stilfællesskaber hersker nogle diskurser og normer, som de unge lever under, og det er dem der ifølge Sundhedsstyrelsen er med til at bestemme det syn de unge hver især 17

18 har på f.eks. euforiserende stoffer. Den gruppe som den unge omgås, er igennem gruppens diskurs med til at sætte sandheden for, hvad der er rigtigt og forkert at gøre og sige. (http://www.flix.dk/modules.php?name=news&file=article&sid=4551) En af de diskurser som ikke bare hersker i de forskellige grupper af unge, men som er en diskurs, som berører størstedelen af hele ungdomskulturen, er den diskurs, der dikterer, at de unge bør være individualistiske. Denne diskurs har udviklet sig til en mig- kultur, hvor den unge er sin egen lykkes smed, og alt ansvaret for den unges liv lægges på den unges egne skuldre. (http://www.information.dk/154042) Når den unge fejler, er der derfor kun en at bebrejde, og det er den unge selv. Hvis man er stand til at være individualistisk og leve op til de krav, som gruppen stiller, så er man i godt i gang med skabe sin egen gør- det- selv- identitet. (Illeris, Knud m.fl s. 196) Gør- det- selv- identiteten er grundvilkåret for unge i det moderne samfund, og det indebærer, at den unge hele tiden skal orientere sig i et væld af identitetsmuligheder, som skal udforskes, afprøves og vælges imellem. På den ene side er denne udvikling indenfor identitetsmuligheder og identitetsdannelse gunstig for mange unge, da de selv kan vælge, og dermed selv har taget og kan tage ansvar for deres liv. Men på den anden side er det meget krævende at forvalte dette ansvar, da der med ansvar følger konsekvenser, og en af disse konsekvenser kan være at vælge forkert. Risikoen for at vælge forkert er for nogle større end for andre. Uligheden og polariseringen i vores samfund er ikke forsvundet men tværtimod stigende. De unges udgangspunkt for at vælge rigtigt eller forkert er derfor forskelligt, men deres forestilling omkring individualiseringen er den samme - det er dit liv, dit ansvar, din succes og din eventuelle fiasko. De unges udgangspunkt for at kunne komme ud på den anden side og have valgt rigtigt, er derfor ikke det samme. Derimod er ønsket og forventningerne omkring det at træffe sine egne valg og tage ansvaret for sit liv ens. (Illeris, Knud m.fl s. 234) Ifølge Thomas Ziehe efterlyser ungdomskulturen i stigende grad strukturer og symbolsk kontinuitet og orden, både i forhold til uddannelse, men også i forhold til den generelle identitetsudvikling. Han tegner derfor et billede af, at individualiseringen bevæger sig i modsat retning, da alle mulighederne for den unge, giver dem et større behov for strukturer. Dette ses i casen om Thomas ved, at han ikke er i stand til at leve i samfundet og tage en uddannelse uden at tage stoffer i weekenderne. Han har haft så mange valg og muligheder, men har i forhold til lovgivningen og normalitetsopfattelsen valgt forkert (Illeris, Knud m.fl s. 111). Derudover mener Ziehe, at individet er præget af et svagt overjeg, hvor lysterne 18

19 man har fra spæd, bliver ved med at påvirke os som unge og voksne. Han mener derudover, i forlængelse af det før nævnte om ungdomskulturen, at de unge, herunder Thomas, danner sig selv efter samfundets faktorer og navigerer i samfundet ud fra et jeg - perspektiv. De valg, som Thomas træffer i forhold til sit misbrug, er nogle valg, som han tager ud fra hans eget perspektiv og vinkel. Thomas svage overjeg kommer til udtryk ved, at hans narcissistiske personlighed er medvirkende til, at han tyer til stoffer. Han tænker ikke på de konsekvenser og risici der er i forhold til ham selv eller andre, men tager udelukkende udgangspunkt i, hvad der er bedst at gøre for ham selv lige her og nu. (http://udd.uvm.dk/gammel/uddelo.htm?menuid=4515) Ungdommens overgangsfaser (Celina) I casen omkring Thomas ses det, at det i høj grad er ved de forskellige skift og overgangsfaser i hans liv, at de største risikoproblematikker opstår, f.eks. da han færdiggjorde sin HTX. Det er i disse overgangsfaser, at individualiseringen for alvor bliver synlig. Det er i disse skift, hvor de faste rammer skiftes ud med krav om fleksibilitet og selvorganisering både i forhold til den nye uddannelse eller skolen. Herudover er det også i forhold til de sociale relationer og fællesskaber, som dannes i forbindelse med disse skift, hvilket kræver et stort relationsarbejde af den enkelte unge. (Illeris, Knud m.fl s. 234) Det ansvar den unge kommer i besiddelse af ved disse skift, medfører en masse usikkerhed og sårbarhed, hvilket medfører, at overgangsfaserne kan give en øget risiko for, at den unge, i dette tilfælde Thomas, bliver isoleret, ensom og føler sig utilstrækkelig. Disse følelser kan give den unge behov for at opsøge og deltage i ungdomslivets fællesskaber for at opnå et tilhørsforhold. Det er her, risikoen for at opsøge rusmiddelkulturer er størst, da den unge på trods af ikke umiddelbart at have lyst til at afprøve euforiserende stoffer, ser dem som en sikker adgangsbetingelse til at komme med ind i en gruppe. Ifølge misbrugsekspert, psykiater Henrik Rindom, er det særligt ved sociale skift, at der er risiko for, at de unge kaster sig ud i eksperimenter og misbrug (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2000/rus_bio/rusmidlr.pdf). Dette ses også i vores case om Thomas, hvor misbruget af hash starter omkring det tidspunkt, hvor han starter på sin HTX uddannelse, og at misbruget eskalerer yderligere, da han er færdig på HTX og nu begynder at arbejde. 19

20 Et samfundsmæssigt perspektiv (Josefine) For at belyse hvordan samfundsmæssige faktorer kan være medvirkende til, at Thomas og andre unge mennesker ender ud i et misbrug hver weekend, har vi valgt at anvende hhv. Anthony Giddens og Zygmunt Bauman, da vi i deres teorier oplever gunstige beskrivelser af, hvordan samfundet har udviklet sig gennem tiden, samt hvordan hvert enkelt menneske berøres af denne udvikling. Giddens (Josefine) Selvom Thomas kommer fra en lille flække af en landsby og en del af grunden til, at han har søgt noget udfordring og spænding via hash og stoffer, har været kedsomhed, har Giddens nogle helt klare teorier for, hvorfor Thomas også kan have valgt denne vej. Det kan ved hjælp af Giddens forklares med, at vi lever i et moderne samfund, som er præget af mange valgmuligheder og udfordringer, såsom uddannelse, arbejde, men også egen identitet. Der stilles store krav til den enkelte om selv at finde en mening med tilværelsen. Hver enkelt agent, som er betegnelsen for individet, konstruerer selv sin identitet via de valg, der træffes. Selvidentiteten er ifølge Giddens et refleksivt projekt, hvor man konstant skal forholde sig til en bred vifte af muligheder samt til bevidstheden om, at man kunne have valgt anderledes. Dette kan for mange, og nok især unge mennesker, forekomme enormt uoverskueligt. For at forstå, hvor meget Thomas, såvel som alle andre mennesker, skal være i stand til at overskue, kan ifølge Giddens forklares med samfundsudviklingen. Samfundet har løbende ændret sig enormt, og når man ser på det moderne samfund i dag, er der virkelig mange faktorer, der spiller ind og danner ramme for, hvad den enkelte skal være i stand til for at kunne fungere og bidrage til samfundet. I takt med denne samfundsudvikling er det blevet muligt at kommunikere på tværs af tid og rum. Tidsforskellen i forskellige lande er blevet ubetydelig, og man er ikke nødsaget til at være fysisk til stede for at kommunikere med en person, som befinder sig i den anden ende af verden. Endvidere er det med teknologien/ekspertsystemer og symbolske tegn muligt at skabe relationer udenfor tid og rum. Nogle ekspertsystemer giver så igen mulighed for genindlejring, hvor det bliver muligt at etablere face- to- face relationer. Det vil altså sige, at hvis man ikke er i stand til at anvende digitale muligheder, vil ens chancer for et normalt liv reduceres betydeligt. Det vil blive svært at få et job indenfor rigtig mange områder, og ens sociale liv vil også blive begrænset. Kravene til det enkelte individ er altså 20

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

RUSMIDLER OG MISBRUG

RUSMIDLER OG MISBRUG RUSMIDLER OG MISBRUG Fælles ramme for en personalepolitik om støtte, handling og åbenhed på arbejdspladsen Indledning I Hjørring Kommune har vi den holdning, at arbejde og rusmidler ikke hører sammen,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

KABS Misbrugskonference. Et oplæg om ungebehandling i eget hjem/uden institution

KABS Misbrugskonference. Et oplæg om ungebehandling i eget hjem/uden institution KABS Misbrugskonference Et oplæg om ungebehandling i eget hjem/uden institution Hvad skal det handle om? Historien bag arbejdsformen Det teoretiske afsæt for at arbejde miljøbaseret Nogle erfaringer fra

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -

! #$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( - "#$%& ) #$%&,. / " # $ "$0 1 1 $" 2 3/ "$ 4 / 5 / 6 / 1 2 3 X X $ %", 6 b) Sætte sig ind i den enkeltes beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

En sammenhængende Børneog Ungepolitik

En sammenhængende Børneog Ungepolitik En sammenhængende Børneog Ungepolitik -Med inspiration fra selvpsykologisk tænkning 1 Teoretisk grundlag Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er skabt med inspiration fra Dannelsestænkning Systemisk

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Unge, rusmidler og psykiske problemer Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi

Læs mere