Weekend- Junkier. Bacheloropgave 7. Januar 2014 University College Nordjylland Professionsbachelor Pædagog.- Skolevangen, Hjørring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Weekend- Junkier. Bacheloropgave 7. Januar 2014 University College Nordjylland Professionsbachelor Pædagog.- Skolevangen, Hjørring"

Transkript

1 Weekend- Junkier Bacheloropgave 7. Januar 2014 University College Nordjylland Professionsbachelor Pædagog.- Skolevangen, Hjørring VEJLEDER: HOLGER KJÆRSGAARD ANTAL ANSLAG: Opgaven er udført uden uretmæssig hjælp af: Josefine Voulund Bendixen - HS10005: Celina Kassow Knudsen HS10042: Sofie Dalgaard Hørsel HS10022:

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING (FÆLLES) PROBLEMFORMULERING (FÆLLES) METODEAFSNIT (FÆLLES) AFGRÆNSNING METODE MISBRUG (FÆLLES) MISBRUG IFØLGE WHO WEEKEND- JUNKIER (CELINA) LOVGIVNING (FÆLLES) CASE (FÆLLES) MENNESKESYN (FÆLLES) PÆDAGOGENS MENNESKESYN OMSORGSARBEJDE SYNTESE OVER UNGDOMSKULTUR OG DET MODERNE SAMFUND (FÆLLES) UNGDOMSKULTUR (CELINA) UNGDOMMENS OVERGANGSFASER (CELINA) ET SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV (JOSEFINE) GIDDENS (JOSEFINE) ZYGMUNT BAUMAN (JOSEFINE) SAMMENFATNING (FÆLLES) UNGDOM OG IDENTITET (SOFIE) ERIK ERIKSON (SOFIE) JAN TØNNESVANG (SOFIE) LIVSKVALITET (CELINA) DIDAKTISKE OVERVEJELSER OVER HANDLEMULIGHEDER (FÆLLES) SAMMENHÆNG (JOSEFINE) MÅL (SOFIE) TILTAG AXEL HONNETH (SOFIE) JAN TØNNESVANG - PSYKOLOGISK ILT (JOSEFINE) COORDINATED MANAGEMENT OF MEANING (CMM) (CELINA) DEFINITIONSMAGT (CELINA) TEGN (JOSEFINE)

3 EVALUERING (FÆLLES) 39 DISKUSSION (CELINA) PÆDAGOGISK MANIPULATION (CELINA) PÆDAGOGENS ROLLE (FÆLLES) KILDEANALYSE (FÆLLES) PERSPEKTIVERING (FÆLLES) LITTERATURLISTE BØGER HJEMMESIDER

4 Indledning (Fælles) Igennem vores uddannelse har vi koncentreret os om ungdomskultur, og de diskurser der hersker heri. Dette har givet os et kendskab samt redskaber til at kunne forstå og håndtere mange af de problemstillinger, der finder sted i ungdomskulturen. Det har samtidig gjort os opmærksomme på, hvordan vi bør agere i den pædagogiske praksis i forhold til de fænomener, vi har skrevet om førhen, såsom digital mobning, selviscenesættelse og reality samt cutting. Vi har derfor valgt at gå i dybden med en anden problemstilling indenfor ungdomskulturen, nemlig weekend- junkier. Dette har vi valgt på baggrund af, at flere unge i dag end tidligere benytter sig af euforiserende stoffer særligt i weekenderne. Dette anses som et stort problem, da mange unge ikke kan administrere at holde det til et weekendforbrug, men falder i en dyb afhængighed. Dermed øges risikoen for sociale problemer samt psykiske og fysiske skader som konsekvens af stofmisbrug. (https://www.facebook.com/events/ /) Vi vil redegøre for, hvordan vi forstår begrebet weekend- junkier, og hvordan ungdomsdiskursen har påvirket ungdomskulturen i forhold til denne problemstilling. Herudover ser vi nærmere på, hvorvidt der er en påvirkning fra samfundets side i processen om at kunne bryde de mønstre, man kan sidde fast i, når man tyer til stoffer. Her har vi vores fokus på stigmatisering samt de valgmuligheder, unge i dag står overfor. I denne opgave vil vi derfor komme med forslag til udviklingstiltag i den pædagogiske praksis for at kunne hjælpe unge med at bryde mønstre og på denne måde komme ud af deres misbrug. Vi skal i denne forbindelse være opmærksomme på de samfundssatte vilkår, vi som pædagoger agerer under, og som spiller en væsentlig rolle i forhold til hvilke muligheder og begrænsninger vi har i arbejdet med de unge. Dette leder os frem til følgende afgrænsede problemformulering: 4

5 Problemformulering (Fælles) Hvilke faktorer hersker i den pædagogiske praksis i arbejdet med unge weekend- junkier, og hvordan kan vi som pædagoger bidrage til, at de unge bliver i stand til at bryde mønstre og dermed undgå misbrug? Metodeafsnit (Fælles) Afgrænsning Vi har valgt at tage udgangspunkt i målgruppen unge i alderen år. Dette har vi valgt på baggrund af MULD undersøgelsen fra 2008 (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2009/cff/unge/muld2008.pdf), der viser, at omkring 50 % af de drenge og piger, der har prøvet hash, har prøvet stoffet, mens de var år. Grunden til at vi har valgt at slutte målgruppen ved 18 år er, at de unge på dette tidspunkt er blevet myndige, og vores pædagogiske indsats derfor vil være en anden end ved de unge, der ikke er myndige. Derudover er den gennemsnitlige debutalder for andre euforiserende stoffer lidt højere end de år, men stadig i teenageårene, hvorfor vi mener, at målgruppen er relevant og præcis. (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/11nov/narkositdk2012.) Begrebet weekend- junkie har vi taget fra artikler skrevet i blandt andet Kristelig Dagblad. (http://www.kristeligt- dagblad.dk/artikel/172295:liv- - - Sjael- - Weekend- junkie) Vi har søgt efter den korrekte betydning for begrebet junkie. Junkie er et amerikansk slang og synonymerne for ordet er addict, abuser.(http://www.thefreedictionary.com/junkie) Vi har oversat ordet ved hjælp af Gyldendals Røde Ordbog og betegnelsen er her misbruger. (http://ordbog.gyldendal.dk/sitecore/content/ordbog/home/opslag/resultat.aspx?q=addic t&lcode=enda&pos=sb.&lemdesc=&cq=addict&cpos=sb.&clemdesc=) Når vi bruger ordet weekend- junkie, mener vi weekend- misbruger. Det kan være misbruger af alle slags stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain og lignende. Vi mener ikke blot, at ordet junkie dækker over heroin- misbruger eller stiknarkoman, men derimod alle former for misbrug og afhængighed af euforiserende stoffer. Vi har valgt at anvende problemstillingen weekend- junkie, da det er her vores pædagogiske redskaber skal gå ind og 5

6 hjælpe den unge, inden han/hun ender ud i at blive hverdagsjunkie. I opgaven har vi derudover kun taget udgangspunkt i de stoffer, som ikke er lovlige i Danmark. Da weekend- junkier eksisterer i forskellige institutioner, såsom skoler, klubber, misbrugscentre, opholdssteder og lignende, har vi valgt at se problemstillingen ud fra en specifik case, som giver et generelt bud på, hvordan unge weekend- junkiers situation kan være. Vi vil derfor udvikle nogle handleforsalg ud fra indsamlet empiri og research, som kan repræsentere vores pædagogiske profession. Herudover kan disse tiltag også blive gunstige tiltag for andre relevante fagpersoner i arbejdet med unge weekend- junkier. Dette giver et billede af, hvordan vi som kommende pædagoger kan varetage denne opgave, samt videregive vores viden og faglighed i praksis. Metode Vi har valgt at redegøre for begrebet weekend- junkier samt den generelle betegnelse for misbrug, ved hjælp af WHO og Socialstyrelsen, og herunder de centrale begreber indenfor området misbrug. Dette vil vi belyse på baggrund af læst litteratur i form af bøger, spørgeskemaer, interviews, m.m. Ud fra vores indsamlede empiri vil vi synliggøre vores stillingtagen i forhold til begrebet weekend- junkier. Herudover finder vi det relevant også at fremhæve de vilkår, vi som pædagoger og de unge weekend- junkier bevæger sig under i samfundet. I denne forbindelse ser vi derfor nærmere på de gældende lovgivninger. På baggrund af dette beskriver vi vores menneskesyn ud fra vore videnskabsteoretiske overvejelser. I denne sammenhæng afspejles vores forståelse for de unge, samt hvilke teorier vi vælger at anvende i opgaven. Samtidig har menneskesynet stor betydning for vore refleksioner over hvilke tiltag, vi mener er brugbare i netop denne problemstilling. 6

7 Vi har valgt at lave en syntese, som vil indeholde ungdomskulturen og de diskurser, der heriblandt finder sted. Her vil vi anvende Thomas Ziehe til at klarlægge, hvad der ligger til grund for unges identitetsdannelse, de valg de træffer, og de situationer de ender i. Under syntesen vil vi også belyse problemstillingen ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Her anvender vi Anthony Giddens til at opnå en forståelse for, hvordan det moderne samfund har indflydelse på de valg unge mennesker træffer. Endvidere vil vi se nærmere på, om samfundet spiller en betydelig rolle i unges evner til at bryde mønstre med stigmatiseringsteorien. Dette belyser vi ud fra Zygmunt Baumans teori for at belyse samfundets opdeling. Som afslutning på syntesen, vil vi lave en sammenfatning over ungdomskulturen og det moderne samfunds påvirkning i forhold til, at nogle unge tyer til stoffer. For at belyse de unge weekend- junkiers problemstilling i forhold til identitetsdannelse anvender vi Erik Erikson, som vi bruger til at analysere, hvad de unge gennemgår, og hvilke konsekvenser udfaldet af fasernes konflikter har på unges identitet. Vi vil her benytte Erik Eriksons udviklingsteori om menneskets otte livsstadier, hvor vi tager udgangspunkt i det 5. stadie: Pubertet og unge år. Herudover belyser vi unges identitet og de problemstillinger unge oplever. Dette gør vi ved hjælp af Jan Tønnesvangs teori om de fire grundformer, som selvet gennemgår, for derved at anvende hans udtryk om et skævt udviklet selv til at opnå forståelse for unges forskellige situationer. I 7

8 forlængelse af dette vil vi sætte fokus på, hvad livskvalitet er, og hvordan det spiller ind i sammenhæng med det at benytte sig af euforiserende stoffer. Vi vil anvende SMTTE- modellen til at synliggøre de didaktiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med vores opgave som pædagoger i forhold til weekend- junkier. SMTTE- modellen fungerer som ramme for handleforslag i den pædagogiske praksis. Under tiltag vil vi gøre brug af Axel Honneths anerkendelsesteori for at bidrage til, at de unge kan blive et fuldendt individ. Vi vil også anvende Jan Tønnesvangs begreb om psykologisk ilt som metode til at give de unge mod på at arbejde med deres problemstilling og blive et veludviklet selv. Herudover anvender vi CMM (Coordinated Management Of Meaning) samt Berit Baes teori om definitionsmagt som et redskab i kommunikationen med de unge. For at stille pædagogens rolle op i et kritisk perspektiv lægger vi op til diskussion om pædagogisk manipulation i forhold til at bryde mønstre, hvor vi blandt andet inddrager de etiske overvejelser, som vi antager, man står overfor som pædagog, og de vilkår man er underlagt i sit arbejde, samt hvilke konsekvenser det har i den pædagogiske praksis. Afslutningsvis vil vi ende ud i pædagogens rolle, herunder muligheder og begrænsninger i forhold til hvor langt vores pædagogiske kompetencer rækker. Dette vil fungere som en konklusion af problemformulering, da det synliggør vores pædagogiske profession, samt hvilke faktorer der bør være til stede i den pædagogiske praksis, når vi har med fænomenet weekend- junkie at gøre. Misbrug (Fælles) For at fastlægge narkotikasituationen i Danmark har vi benyttet Sundhedsstyrelsens hjemmeside, som konstaterer, at det aktuelle antal af stofmisbrugere i Danmark er omkring , hvoraf de skønnes at være hashmisbrugere. Sammenlignet med tidligere år er der sket en stigning fra i 2006 til i Disse tal omfatter personer med et mere vedvarende forbrug end blot at eksperimentere, hvilket også betyder, at det er her vores begreb weekend- junkier hører under. (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/11nov/narkositdk2012.pdf) Misbrug ifølge WHO Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer misbrug som: 8

9 Et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dens omgivelser. (http://www.socialstyrelsen.dk/unges- misbrug/unge- og- rusmidler/viden/andre- forstaelser- af- misbrug) Derudover definerer de en misbruger, som en der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til: - Mærkbare psykiske forstyrrelser - Nedsat fysisk sundhed - Ødelagte menneskelige relationer - Manglende evne til at fungere socialt og økonomisk (http://www.soberspace.dk/who.htm) WHO s definition er meget bred, men fællesnævneren er, at den der misbruger rusmidlet, gør skade på sig selv og/eller andre. (http://www.socialstyrelsen.dk/unges- misbrug/unge- og- rusmidler/viden/andre- forstaelser- af- misbrug) Derudover definerer WHO afhængighed som en sygdom. En sygdom, som består af nogle forskellige syndromer, som tilsammen udgør sygdommen: Afhængighed. WHO har opstillet følgende kriterier: trang svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte forbruget abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse toleranceudvikling dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug vedblivende brug trods erkendt skadevirkning Hvis 3 eller flere af de ovenstående kriterier har været til stede indenfor et år, så er der ifølge ICD- 10 1, som er udarbejdet af WHO, tale om afhængighedssyndrom. (http://www.soberspace.dk/who.htm) 1 ICD- 10 er et system til klassifikation af sygdomme. ICD er en forkortelse af: International Classification of Diseases og 10 tallet står for den tiende udgave. 9

10 Vi har valgt at redegøre for begrebet weekend- junkie samt den generelle betegnelse for misbrug, ved hjælp af WHO og Socialstyrelsen og herunder de centrale begreber indenfor området misbrug. Weekend- junkier (Celina) I 2010 blev der for første gang gennemført en nattelivsundersøgelse i Danmark - Järvinen Undersøgelsen blev udarbejdet af forskere fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, og var baseret på både kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder. Gennemsnitalderen var 21 år, og resultaterne var følgende: 40 % af de unge klubgæster havde på et tidspunkt prøvet et andet illegalt stof end hash. 58 % af gæsterne havde på et tidspunkt prøvet hash. I de generelle undersøgelser, der er foretaget blandt de unge voksne i aldersgruppen år, er tallet 45 % der har prøvet hash, og 14 % der har prøvet andre illegale stoffer end hash. Ifølge Sundhedsstyrelsen er en væsentlig årsag til, at tallet er større blandt klubgæster, at disse unge er særligt orienterede mod en livsstil, der inkluderer hyppige fester samtidig med, at særligt højt indtag af alkohol indgår i deres festkultur. Derudover havde 10 % af klubgæsterne erfaringer med mindre udbredte illegale stoffer: ketamin, GHB (fantasy), svampe og/eller LSD, hvilket igen fastslår, at der er tale om en mere risikofyldt festkultur blandt de unge i byen. (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/11nov/narkositdk2012.pdf) I forbindelse med den før omtalte undersøgelse blev der også foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af 3000 danske unge i alderen år deltog. Disse spørgeskemaundersøgelser viste ligesom undersøgelsen i nattelivet en stærk sammenhæng mellem højt alkoholindtag og erfaringer med illegale stoffer. 63 % af de unge, der drikker mere end 5 genstande, pr. gang hver weekend, har også prøvet at ryge hash, og 27 % har prøvet et eller flere øvrige illegale stoffer. Derimod viste undersøgelsen, at 20 % af dem, der ikke har drukket mere end 5 genstande pr. gang, har røget hash, og 7 % har prøvet et andet illegalt stof end hash. (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/11nov/narkositdk2012.pdf) 10

11 Sammenfatningen lyder ifølge Sundhedsstyrelsen på, at de rusorienterede unge i høj grad har erfaringer med illegale stoffer. Derudover antager Sundhedsstyrelsen, at socioøkonomiske faktorer, såsom forældres uddannelsesniveau og alkoholvaner, samt de unges eget uddannelsesniveau, påvirker graden af de unges alkoholindtag og erfaringer med illegale stoffer. (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/11nov/narkositdk2012.pdf) Når der er tale om de rusorientede unge, er der tale om de unge, som tager stoffer sammen med alkohol, og altså ikke de unge som benytter stoffer i hverdagene. Blandt de stoferfarne unge, har flere forældre en lavere uddannelse, og omvendt er der blandt de rusorienterede unge flere forældre med højere uddannelse. (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/11nov/narkositdk2012.pdf) Lovgivning (Fælles) Når man ser på indsatsen for unge under 18 år med henblik på besiddelse af stoffer ifølge dansk retslovgivning, er følgende ulovligt for den enkelte unge: At indføre, udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde og besidde stoffer eller hash. At køre på cykel, knallert eller lignende i påvirket tilstand. At opbevare, holde eller ryge f.eks. hash. Ved overtrædelse af ovennævnte straffes den unge muligvis med alt lige fra bøde til ubetinget fængsel. - Hvis dette forekommer bliver den unge registreret i Kriminalregistret, og det betyder, at det kommer til at stå i den unges straffeattest. - En plettet straffeattest kan blive et problem for den unge i fremtiden i forhold til jobsøgning eller at få en læreplads. - Desuden har politiet også pligt til som følge af pågribelse af unge under 18 år, som er i besiddelse af hash eller stoffer, at kontakte og informere de pårørende. (http://www.ungeafdelingen.dk/topmenu/atil_unge/clovgivning_om_stoffer) 11

12 Kommunalbestyrelsen har også her et ansvar, hvor de skal følge Servicelovens 140, stk Her skal man udarbejde en handleplan for, hvilken behandling og nødvendig støtte der skal til for den unge under 18 år, som har et behandlingskrævende stofmisbrug. (http://www.socialstyrelsen.dk/unges- misbrug/love- og- regler/handleplaner) 140. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. 52 og 76. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan. Stk. 2. For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. Stk. 3. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Stk. 4. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 7, og 58, skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. Stk. 5. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Stk. 6. Der kan udarbejdes én samlet handleplan for flere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold. (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=141372#kap25) 12

13 Case (Fælles) Thomas kommer fra en lille provinsby på Sjælland. En lille flække omgivet af marker. Helt normal opvækst, med mor og far og hus. I hverdagene går han i aftenklub som mange af hans klassekammerater. Klubbens personale består af pædagoger og medhjælpere, som både igangsætter aktiviteter og er behjælpelige med lektielæsning. Klubben er et tilbud til unge fra 7. klasse op til 18 år. På trods af en aktiv hverdag følte Thomas sig lidt alene. Da Thomas var 16 år røg han hash for første gang. Han var i Jylland for at besøge nogle venner, han havde mødt på nettet. Der gik en joint rundt, og Thomas ville ikke være udenfor, og det var selvfølgelig også lidt spændende. Derefter begyndte hashen at fylde mere og mere i hans liv. Thomas færdiggjorde sin HTX og fik et arbejde. Han begyndte at ryge hver aften, indtil misbruget eskalerede til at bestå af speed og kokain hver weekend. I weekenderne fik den fuld gas, hvor hårde stoffer som ecstasy og kokain fik ham op at køre. Han begyndte selv at handle med stoffer for at finansiere sit forbrug. Thomas prøvede flere gange, at få stofferne ud af sit liv. Men hver gang faldt han tilbage igen. På et tidspunkt blev Thomas kortvarigt indlagt på psykiatrisk skadestue efter en overdosis. Han indså, at han måtte bryde med hele miljøet for at komme væk fra stofferne. Han besluttede sig for at gå i behandling på en døgninstitution. Her blev han endelig stoffri og kunne efter 5 mdr. vende tilbage til København. Vores opgave og overvejelser angående Thomas problemstillinger er bygget op omkring hele casen, men der hvor vi som pædagoger beskriver de tiltag, som vi ville foretage os, hvis vi havde været i berøring med Thomas, er bygget op omkring den del af casen, hvor Thomas befinder sig i aftenklubben. Dette på baggrund af, at det er her, vi mener, at vi som pædagoger har bedst mulighed for at kunne hjælpe Thomas og dermed få mest muligt ud af vores tiltag. Menneskesyn (Fælles) I dette afsnit finder vi frem til vores menneskesyn for at få klargjort, hvordan vi betragter os selv og andre. Herunder hvilke tanker, værdier og vurderinger vi tilskriver andre mennesker. Det er vigtigt for os som pædagoger at være bevidste omkring vores menneskesyn, da vi er aktive deltagere i andre menneskers udviklingsproces. Vi har derfor et ansvar for at indgå i denne proces med det bedst mulige fundament i form af et klarlagt menneskesyn. Der har 13

14 igennem de sidste 10 år været præsenteret forskellige forklaringsmodeller af de forskellige menneskesyn. (http://www.nordicwelfare.org/pagefiles/6962/a13_birthe_laustrup_web.pdf) Vi har her valgt at tage udgangspunkt i følgende forklaringsmodeller: - Positivisme/Behaviorisme, - Fænomenologi/Humanisme. - Kritisk Teori. Ved denne udvælgelse har vi naturligvis været nødsaget til at vælge andre mulige forklaringsmodeller fra. Grunden til at vi har valgt at tage udgangspunkt i ovenstående er, at de stadig er gældende i vor tids pædagogiske praksis, og vi finder dem derfor oplagte at anvende. Pædagogens menneskesyn Når vi skal beskrive vores menneskesyn med henblik på vores primære rolle som pædagoger, indeholder menneskesynet Fænomenologi/Humanisme langt de fleste af de egenskaber, som vi mener, at vi bør besidde som pædagoger i forhold til Thomas og weekend- junkier generelt. Vi mener dog også, at vi som pædagoger bør besidde en vis del af menneskesynet Kritisk Teori, idet vi vurdere, at disse to menneskesyn på bedst mulig vis kan belyse vores pædagogiske praksis. Dog hælder vi mest til det Fænomenologiske/Humanistiske menneskesyn, idet vi søger at forstå, hvad der sker inde i mennesket, samt vægter empati højt. Samtidig er det uundgåeligt at inddrage kritisk teori, da vi ser, hvordan samfundsmæssige faktorer også spiller en væsentlig rolle i forhold til denne problemstilling. Herved vil vi bruge vores menneskesyn som redskab til at analysere, hvilken indfaldsvinkel vi skal have overfor Thomas i casen. Vi har valgt at opstille følgende figur, som indeholder hovedtrækkene i de tre menneskesyn: 14

15 I Fænomenologi/Humanisme er samtalen som medie for undervisning og som terapeutisk værktøj i behandlingsarbejdet central. Gennem samtalen søges en synliggørelse af de indre konflikter. Konflikter erkendes på det individuelle (private) plan, mens man indenfor dette menneskesyn slet ikke søger efter konflikternes årsager på det samfundsmæssige plan. Derfor har vi desuden valgt menneskesynet kritisk teori, da man her igennem bliver i stand til at have de samfundsmæssige betingelser i fokus for bedre at kunne give Thomas og de resterende unge redskaber til at begå sig i samfundet. Dette er mere eller mindre essensen af, hvordan vi fælles i gruppen ser på vores pædagogiske rolle i forhold til Thomas, men også generelt på hele fænomenet. Vi mener, at det er igennem kommunikation og samtale, at vi bliver i stand til at nå f.eks. Thomas, ved at få ham overbevist om, at vi vil ham det bedste og gerne vil lytte til, hvad han har at sige, udelukkende fordi vi vil hjælpe ham. Igennem disse samtaler med Thomas vil vi på en forstående og anerkendende måde forsøge at få Thomas til at udtrykke sine følelser via kommunikation og samtale med os som tillidspersoner. På denne måde skaber vi et trygt og tillidsfuldt bånd til Thomas, som han muligvis tidligere har manglet. Vi kan igennem dette bånd hjælpe Thomas med nogle redskaber til at kunne sætte ord på sine følelser og lære at håndtere dem, således at det efterhånden ikke er nødvendigt at flygte fra følelserne igennem stofferne. Det er vigtigt, at vi som pædagoger gør klart, at vi mener at euforiserende stoffer er forkerte, om det sker hver dag eller blot i weekenderne er underordnet. Vi skal dog samtidig holde fokus på, at vi i vores samtaler ikke virker fordømmende eller uimodtagelige i kommunikationen med Thomas. Det er vigtigt, at vi i samarbejde med Thomas, finder frem til sagens kerne igennem samtalen, som gør Thomas i stand til at reflektere over de valg, han har truffet, og de konsekvenser de har haft på hans liv. (http://www.nordicwelfare.org/pagefiles/6962/a13_birthe_laustrup_web.pdf) Relationen mellem Thomas og pædagogen. Relationen mellem Thomas og os som pædagoger er asymmetrisk. Thomas er grundlæggende stærk, men kan have behov for, at vi i den pædagogiske praksis er vejledende til at hjælpe ham på rette vej igen, samt finde de ideelle psykiske strukturer og derved blive i stand til at løse problemerne. 15

16 Der er her tale om en dobbelthed, når vi arbejder med relationen til Thomas, da vi til hver en tid skal give ham mulighed for både at være afhængig af vores hjælp, men samtidig selv få mod på at tage styringen. Dette er, hvad vi som pædagoger skal arbejde hen imod i vores vejledning. Her ligger magten hos pædagogen, og det er vigtigt, at vi vedkender os vores magt i relationen, og forvalter den ydmygt. Omsorgsarbejde Det omsorgsarbejde, som vi kan udarbejde i relationen til Thomas, kan med udgangspunkt i Per Nygren inddeles i tre forskellige former for omsorg: Behovsomsorg: De basale former for omsorg f.eks. mad og søvn. Hvis ikke disse behov bliver dækket, bliver andre forsøg på at drage omsorg utroværdige. Udviklingsomsorg: Støtte Thomas til at udvikle sig emotionelt, socialt, fysisk/motorisk og kognitivt. Opdragelsesomsorg: Opdragelse i at begå sig i sociale fællesskaber, og hvordan man får tilfredsstillet egne sociale behov på en acceptabel måde. (http://www.lotte- staal.dk/index.php?metode) Vi har taget udgangspunkt i, at vi arbejder som pædagoger i den klub, hvor Thomas går. Vi er derfor igennem klubben og dennes rammer i stand til at opfylde Thomas første behov for omsorg. Vi kan give ham en form for struktur i hverdagen, sørge for, at han har et sted at søge hen, og hjælpe ham i forhold til søvn, mad og hygiejne. Når disse basale behov er opfyldt, er det herefter muligt for os at støtte Thomas i at udvikle sig emotionelt og socialt. Derefter kan vi støtte Thomas i at få udarbejdet nogle færdigheder til at begå sig i sociale relationer. 16

17 Syntese over ungdomskultur og det moderne samfund (Fælles) Ungdomskultur (Celina) Den generelle ungdomskultur drejer sig om de unges måde at leve og forholde sig på set i relation til voksen- og samfundskulturen. Derudover kan man inddele ungdomskulturen i subkulturer eller stilfællesskaber. Indenfor disse stilfællesskaber er en af de helt centrale elementer stil, som fungerer som en bestemt måde at markere sig på udadtil og indadtil. Indenfor disse stilfællesskaber hersker nogle diskurser og normer, som de unge lever under, og det er dem der ifølge Sundhedsstyrelsen er med til at bestemme det syn de unge hver især 17

18 har på f.eks. euforiserende stoffer. Den gruppe som den unge omgås, er igennem gruppens diskurs med til at sætte sandheden for, hvad der er rigtigt og forkert at gøre og sige. (http://www.flix.dk/modules.php?name=news&file=article&sid=4551) En af de diskurser som ikke bare hersker i de forskellige grupper af unge, men som er en diskurs, som berører størstedelen af hele ungdomskulturen, er den diskurs, der dikterer, at de unge bør være individualistiske. Denne diskurs har udviklet sig til en mig- kultur, hvor den unge er sin egen lykkes smed, og alt ansvaret for den unges liv lægges på den unges egne skuldre. (http://www.information.dk/154042) Når den unge fejler, er der derfor kun en at bebrejde, og det er den unge selv. Hvis man er stand til at være individualistisk og leve op til de krav, som gruppen stiller, så er man i godt i gang med skabe sin egen gør- det- selv- identitet. (Illeris, Knud m.fl s. 196) Gør- det- selv- identiteten er grundvilkåret for unge i det moderne samfund, og det indebærer, at den unge hele tiden skal orientere sig i et væld af identitetsmuligheder, som skal udforskes, afprøves og vælges imellem. På den ene side er denne udvikling indenfor identitetsmuligheder og identitetsdannelse gunstig for mange unge, da de selv kan vælge, og dermed selv har taget og kan tage ansvar for deres liv. Men på den anden side er det meget krævende at forvalte dette ansvar, da der med ansvar følger konsekvenser, og en af disse konsekvenser kan være at vælge forkert. Risikoen for at vælge forkert er for nogle større end for andre. Uligheden og polariseringen i vores samfund er ikke forsvundet men tværtimod stigende. De unges udgangspunkt for at vælge rigtigt eller forkert er derfor forskelligt, men deres forestilling omkring individualiseringen er den samme - det er dit liv, dit ansvar, din succes og din eventuelle fiasko. De unges udgangspunkt for at kunne komme ud på den anden side og have valgt rigtigt, er derfor ikke det samme. Derimod er ønsket og forventningerne omkring det at træffe sine egne valg og tage ansvaret for sit liv ens. (Illeris, Knud m.fl s. 234) Ifølge Thomas Ziehe efterlyser ungdomskulturen i stigende grad strukturer og symbolsk kontinuitet og orden, både i forhold til uddannelse, men også i forhold til den generelle identitetsudvikling. Han tegner derfor et billede af, at individualiseringen bevæger sig i modsat retning, da alle mulighederne for den unge, giver dem et større behov for strukturer. Dette ses i casen om Thomas ved, at han ikke er i stand til at leve i samfundet og tage en uddannelse uden at tage stoffer i weekenderne. Han har haft så mange valg og muligheder, men har i forhold til lovgivningen og normalitetsopfattelsen valgt forkert (Illeris, Knud m.fl s. 111). Derudover mener Ziehe, at individet er præget af et svagt overjeg, hvor lysterne 18

19 man har fra spæd, bliver ved med at påvirke os som unge og voksne. Han mener derudover, i forlængelse af det før nævnte om ungdomskulturen, at de unge, herunder Thomas, danner sig selv efter samfundets faktorer og navigerer i samfundet ud fra et jeg - perspektiv. De valg, som Thomas træffer i forhold til sit misbrug, er nogle valg, som han tager ud fra hans eget perspektiv og vinkel. Thomas svage overjeg kommer til udtryk ved, at hans narcissistiske personlighed er medvirkende til, at han tyer til stoffer. Han tænker ikke på de konsekvenser og risici der er i forhold til ham selv eller andre, men tager udelukkende udgangspunkt i, hvad der er bedst at gøre for ham selv lige her og nu. (http://udd.uvm.dk/gammel/uddelo.htm?menuid=4515) Ungdommens overgangsfaser (Celina) I casen omkring Thomas ses det, at det i høj grad er ved de forskellige skift og overgangsfaser i hans liv, at de største risikoproblematikker opstår, f.eks. da han færdiggjorde sin HTX. Det er i disse overgangsfaser, at individualiseringen for alvor bliver synlig. Det er i disse skift, hvor de faste rammer skiftes ud med krav om fleksibilitet og selvorganisering både i forhold til den nye uddannelse eller skolen. Herudover er det også i forhold til de sociale relationer og fællesskaber, som dannes i forbindelse med disse skift, hvilket kræver et stort relationsarbejde af den enkelte unge. (Illeris, Knud m.fl s. 234) Det ansvar den unge kommer i besiddelse af ved disse skift, medfører en masse usikkerhed og sårbarhed, hvilket medfører, at overgangsfaserne kan give en øget risiko for, at den unge, i dette tilfælde Thomas, bliver isoleret, ensom og føler sig utilstrækkelig. Disse følelser kan give den unge behov for at opsøge og deltage i ungdomslivets fællesskaber for at opnå et tilhørsforhold. Det er her, risikoen for at opsøge rusmiddelkulturer er størst, da den unge på trods af ikke umiddelbart at have lyst til at afprøve euforiserende stoffer, ser dem som en sikker adgangsbetingelse til at komme med ind i en gruppe. Ifølge misbrugsekspert, psykiater Henrik Rindom, er det særligt ved sociale skift, at der er risiko for, at de unge kaster sig ud i eksperimenter og misbrug (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2000/rus_bio/rusmidlr.pdf). Dette ses også i vores case om Thomas, hvor misbruget af hash starter omkring det tidspunkt, hvor han starter på sin HTX uddannelse, og at misbruget eskalerer yderligere, da han er færdig på HTX og nu begynder at arbejde. 19

20 Et samfundsmæssigt perspektiv (Josefine) For at belyse hvordan samfundsmæssige faktorer kan være medvirkende til, at Thomas og andre unge mennesker ender ud i et misbrug hver weekend, har vi valgt at anvende hhv. Anthony Giddens og Zygmunt Bauman, da vi i deres teorier oplever gunstige beskrivelser af, hvordan samfundet har udviklet sig gennem tiden, samt hvordan hvert enkelt menneske berøres af denne udvikling. Giddens (Josefine) Selvom Thomas kommer fra en lille flække af en landsby og en del af grunden til, at han har søgt noget udfordring og spænding via hash og stoffer, har været kedsomhed, har Giddens nogle helt klare teorier for, hvorfor Thomas også kan have valgt denne vej. Det kan ved hjælp af Giddens forklares med, at vi lever i et moderne samfund, som er præget af mange valgmuligheder og udfordringer, såsom uddannelse, arbejde, men også egen identitet. Der stilles store krav til den enkelte om selv at finde en mening med tilværelsen. Hver enkelt agent, som er betegnelsen for individet, konstruerer selv sin identitet via de valg, der træffes. Selvidentiteten er ifølge Giddens et refleksivt projekt, hvor man konstant skal forholde sig til en bred vifte af muligheder samt til bevidstheden om, at man kunne have valgt anderledes. Dette kan for mange, og nok især unge mennesker, forekomme enormt uoverskueligt. For at forstå, hvor meget Thomas, såvel som alle andre mennesker, skal være i stand til at overskue, kan ifølge Giddens forklares med samfundsudviklingen. Samfundet har løbende ændret sig enormt, og når man ser på det moderne samfund i dag, er der virkelig mange faktorer, der spiller ind og danner ramme for, hvad den enkelte skal være i stand til for at kunne fungere og bidrage til samfundet. I takt med denne samfundsudvikling er det blevet muligt at kommunikere på tværs af tid og rum. Tidsforskellen i forskellige lande er blevet ubetydelig, og man er ikke nødsaget til at være fysisk til stede for at kommunikere med en person, som befinder sig i den anden ende af verden. Endvidere er det med teknologien/ekspertsystemer og symbolske tegn muligt at skabe relationer udenfor tid og rum. Nogle ekspertsystemer giver så igen mulighed for genindlejring, hvor det bliver muligt at etablere face- to- face relationer. Det vil altså sige, at hvis man ikke er i stand til at anvende digitale muligheder, vil ens chancer for et normalt liv reduceres betydeligt. Det vil blive svært at få et job indenfor rigtig mange områder, og ens sociale liv vil også blive begrænset. Kravene til det enkelte individ er altså 20

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Ishøj og Vallensbæks rusmiddelpolitik 2009-2012. Rusmiddelpolitik. For Ishøj og Vallensbæk Kommune 2009-2012. Ishøj Kommune BRYD TABUET GENNEM DIALOG

Ishøj og Vallensbæks rusmiddelpolitik 2009-2012. Rusmiddelpolitik. For Ishøj og Vallensbæk Kommune 2009-2012. Ishøj Kommune BRYD TABUET GENNEM DIALOG Rusmiddelpolitik For Ishøj og Vallensbæk Kommune 2009-2012 Ishøj Kommune Rusmidler er et emne, som de fleste af os kan tale med om. Det kan være egne erfaringer fra festerne i ungdomsårene eller velbehaget

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere