Weekend- Junkier. Bacheloropgave 7. Januar 2014 University College Nordjylland Professionsbachelor Pædagog.- Skolevangen, Hjørring

Transkript

1 Weekend- Junkier Bacheloropgave 7. Januar 2014 University College Nordjylland Professionsbachelor Pædagog.- Skolevangen, Hjørring VEJLEDER: HOLGER KJÆRSGAARD ANTAL ANSLAG: Opgaven er udført uden uretmæssig hjælp af: Josefine Voulund Bendixen - HS10005: Celina Kassow Knudsen HS10042: Sofie Dalgaard Hørsel HS10022:

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING (FÆLLES) PROBLEMFORMULERING (FÆLLES) METODEAFSNIT (FÆLLES) AFGRÆNSNING METODE MISBRUG (FÆLLES) MISBRUG IFØLGE WHO WEEKEND- JUNKIER (CELINA) LOVGIVNING (FÆLLES) CASE (FÆLLES) MENNESKESYN (FÆLLES) PÆDAGOGENS MENNESKESYN OMSORGSARBEJDE SYNTESE OVER UNGDOMSKULTUR OG DET MODERNE SAMFUND (FÆLLES) UNGDOMSKULTUR (CELINA) UNGDOMMENS OVERGANGSFASER (CELINA) ET SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV (JOSEFINE) GIDDENS (JOSEFINE) ZYGMUNT BAUMAN (JOSEFINE) SAMMENFATNING (FÆLLES) UNGDOM OG IDENTITET (SOFIE) ERIK ERIKSON (SOFIE) JAN TØNNESVANG (SOFIE) LIVSKVALITET (CELINA) DIDAKTISKE OVERVEJELSER OVER HANDLEMULIGHEDER (FÆLLES) SAMMENHÆNG (JOSEFINE) MÅL (SOFIE) TILTAG AXEL HONNETH (SOFIE) JAN TØNNESVANG - PSYKOLOGISK ILT (JOSEFINE) COORDINATED MANAGEMENT OF MEANING (CMM) (CELINA) DEFINITIONSMAGT (CELINA) TEGN (JOSEFINE)

3 EVALUERING (FÆLLES) 39 DISKUSSION (CELINA) PÆDAGOGISK MANIPULATION (CELINA) PÆDAGOGENS ROLLE (FÆLLES) KILDEANALYSE (FÆLLES) PERSPEKTIVERING (FÆLLES) LITTERATURLISTE BØGER HJEMMESIDER

4 Indledning (Fælles) Igennem vores uddannelse har vi koncentreret os om ungdomskultur, og de diskurser der hersker heri. Dette har givet os et kendskab samt redskaber til at kunne forstå og håndtere mange af de problemstillinger, der finder sted i ungdomskulturen. Det har samtidig gjort os opmærksomme på, hvordan vi bør agere i den pædagogiske praksis i forhold til de fænomener, vi har skrevet om førhen, såsom digital mobning, selviscenesættelse og reality samt cutting. Vi har derfor valgt at gå i dybden med en anden problemstilling indenfor ungdomskulturen, nemlig weekend- junkier. Dette har vi valgt på baggrund af, at flere unge i dag end tidligere benytter sig af euforiserende stoffer særligt i weekenderne. Dette anses som et stort problem, da mange unge ikke kan administrere at holde det til et weekendforbrug, men falder i en dyb afhængighed. Dermed øges risikoen for sociale problemer samt psykiske og fysiske skader som konsekvens af stofmisbrug. ( Vi vil redegøre for, hvordan vi forstår begrebet weekend- junkier, og hvordan ungdomsdiskursen har påvirket ungdomskulturen i forhold til denne problemstilling. Herudover ser vi nærmere på, hvorvidt der er en påvirkning fra samfundets side i processen om at kunne bryde de mønstre, man kan sidde fast i, når man tyer til stoffer. Her har vi vores fokus på stigmatisering samt de valgmuligheder, unge i dag står overfor. I denne opgave vil vi derfor komme med forslag til udviklingstiltag i den pædagogiske praksis for at kunne hjælpe unge med at bryde mønstre og på denne måde komme ud af deres misbrug. Vi skal i denne forbindelse være opmærksomme på de samfundssatte vilkår, vi som pædagoger agerer under, og som spiller en væsentlig rolle i forhold til hvilke muligheder og begrænsninger vi har i arbejdet med de unge. Dette leder os frem til følgende afgrænsede problemformulering: 4

5 Problemformulering (Fælles) Hvilke faktorer hersker i den pædagogiske praksis i arbejdet med unge weekend- junkier, og hvordan kan vi som pædagoger bidrage til, at de unge bliver i stand til at bryde mønstre og dermed undgå misbrug? Metodeafsnit (Fælles) Afgrænsning Vi har valgt at tage udgangspunkt i målgruppen unge i alderen år. Dette har vi valgt på baggrund af MULD undersøgelsen fra 2008 ( der viser, at omkring 50 % af de drenge og piger, der har prøvet hash, har prøvet stoffet, mens de var år. Grunden til at vi har valgt at slutte målgruppen ved 18 år er, at de unge på dette tidspunkt er blevet myndige, og vores pædagogiske indsats derfor vil være en anden end ved de unge, der ikke er myndige. Derudover er den gennemsnitlige debutalder for andre euforiserende stoffer lidt højere end de år, men stadig i teenageårene, hvorfor vi mener, at målgruppen er relevant og præcis. ( Begrebet weekend- junkie har vi taget fra artikler skrevet i blandt andet Kristelig Dagblad. ( dagblad.dk/artikel/172295:liv- - - Sjael- - Weekend- junkie) Vi har søgt efter den korrekte betydning for begrebet junkie. Junkie er et amerikansk slang og synonymerne for ordet er addict, abuser.( Vi har oversat ordet ved hjælp af Gyldendals Røde Ordbog og betegnelsen er her misbruger. ( t&lcode=enda&pos=sb.&lemdesc=&cq=addict&cpos=sb.&clemdesc=) Når vi bruger ordet weekend- junkie, mener vi weekend- misbruger. Det kan være misbruger af alle slags stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain og lignende. Vi mener ikke blot, at ordet junkie dækker over heroin- misbruger eller stiknarkoman, men derimod alle former for misbrug og afhængighed af euforiserende stoffer. Vi har valgt at anvende problemstillingen weekend- junkie, da det er her vores pædagogiske redskaber skal gå ind og 5

6 hjælpe den unge, inden han/hun ender ud i at blive hverdagsjunkie. I opgaven har vi derudover kun taget udgangspunkt i de stoffer, som ikke er lovlige i Danmark. Da weekend- junkier eksisterer i forskellige institutioner, såsom skoler, klubber, misbrugscentre, opholdssteder og lignende, har vi valgt at se problemstillingen ud fra en specifik case, som giver et generelt bud på, hvordan unge weekend- junkiers situation kan være. Vi vil derfor udvikle nogle handleforsalg ud fra indsamlet empiri og research, som kan repræsentere vores pædagogiske profession. Herudover kan disse tiltag også blive gunstige tiltag for andre relevante fagpersoner i arbejdet med unge weekend- junkier. Dette giver et billede af, hvordan vi som kommende pædagoger kan varetage denne opgave, samt videregive vores viden og faglighed i praksis. Metode Vi har valgt at redegøre for begrebet weekend- junkier samt den generelle betegnelse for misbrug, ved hjælp af WHO og Socialstyrelsen, og herunder de centrale begreber indenfor området misbrug. Dette vil vi belyse på baggrund af læst litteratur i form af bøger, spørgeskemaer, interviews, m.m. Ud fra vores indsamlede empiri vil vi synliggøre vores stillingtagen i forhold til begrebet weekend- junkier. Herudover finder vi det relevant også at fremhæve de vilkår, vi som pædagoger og de unge weekend- junkier bevæger sig under i samfundet. I denne forbindelse ser vi derfor nærmere på de gældende lovgivninger. På baggrund af dette beskriver vi vores menneskesyn ud fra vore videnskabsteoretiske overvejelser. I denne sammenhæng afspejles vores forståelse for de unge, samt hvilke teorier vi vælger at anvende i opgaven. Samtidig har menneskesynet stor betydning for vore refleksioner over hvilke tiltag, vi mener er brugbare i netop denne problemstilling. 6

7 Vi har valgt at lave en syntese, som vil indeholde ungdomskulturen og de diskurser, der heriblandt finder sted. Her vil vi anvende Thomas Ziehe til at klarlægge, hvad der ligger til grund for unges identitetsdannelse, de valg de træffer, og de situationer de ender i. Under syntesen vil vi også belyse problemstillingen ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Her anvender vi Anthony Giddens til at opnå en forståelse for, hvordan det moderne samfund har indflydelse på de valg unge mennesker træffer. Endvidere vil vi se nærmere på, om samfundet spiller en betydelig rolle i unges evner til at bryde mønstre med stigmatiseringsteorien. Dette belyser vi ud fra Zygmunt Baumans teori for at belyse samfundets opdeling. Som afslutning på syntesen, vil vi lave en sammenfatning over ungdomskulturen og det moderne samfunds påvirkning i forhold til, at nogle unge tyer til stoffer. For at belyse de unge weekend- junkiers problemstilling i forhold til identitetsdannelse anvender vi Erik Erikson, som vi bruger til at analysere, hvad de unge gennemgår, og hvilke konsekvenser udfaldet af fasernes konflikter har på unges identitet. Vi vil her benytte Erik Eriksons udviklingsteori om menneskets otte livsstadier, hvor vi tager udgangspunkt i det 5. stadie: Pubertet og unge år. Herudover belyser vi unges identitet og de problemstillinger unge oplever. Dette gør vi ved hjælp af Jan Tønnesvangs teori om de fire grundformer, som selvet gennemgår, for derved at anvende hans udtryk om et skævt udviklet selv til at opnå forståelse for unges forskellige situationer. I 7

8 forlængelse af dette vil vi sætte fokus på, hvad livskvalitet er, og hvordan det spiller ind i sammenhæng med det at benytte sig af euforiserende stoffer. Vi vil anvende SMTTE- modellen til at synliggøre de didaktiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med vores opgave som pædagoger i forhold til weekend- junkier. SMTTE- modellen fungerer som ramme for handleforslag i den pædagogiske praksis. Under tiltag vil vi gøre brug af Axel Honneths anerkendelsesteori for at bidrage til, at de unge kan blive et fuldendt individ. Vi vil også anvende Jan Tønnesvangs begreb om psykologisk ilt som metode til at give de unge mod på at arbejde med deres problemstilling og blive et veludviklet selv. Herudover anvender vi CMM (Coordinated Management Of Meaning) samt Berit Baes teori om definitionsmagt som et redskab i kommunikationen med de unge. For at stille pædagogens rolle op i et kritisk perspektiv lægger vi op til diskussion om pædagogisk manipulation i forhold til at bryde mønstre, hvor vi blandt andet inddrager de etiske overvejelser, som vi antager, man står overfor som pædagog, og de vilkår man er underlagt i sit arbejde, samt hvilke konsekvenser det har i den pædagogiske praksis. Afslutningsvis vil vi ende ud i pædagogens rolle, herunder muligheder og begrænsninger i forhold til hvor langt vores pædagogiske kompetencer rækker. Dette vil fungere som en konklusion af problemformulering, da det synliggør vores pædagogiske profession, samt hvilke faktorer der bør være til stede i den pædagogiske praksis, når vi har med fænomenet weekend- junkie at gøre. Misbrug (Fælles) For at fastlægge narkotikasituationen i Danmark har vi benyttet Sundhedsstyrelsens hjemmeside, som konstaterer, at det aktuelle antal af stofmisbrugere i Danmark er omkring , hvoraf de skønnes at være hashmisbrugere. Sammenlignet med tidligere år er der sket en stigning fra i 2006 til i Disse tal omfatter personer med et mere vedvarende forbrug end blot at eksperimentere, hvilket også betyder, at det er her vores begreb weekend- junkier hører under. ( Misbrug ifølge WHO Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer misbrug som: 8

9 Et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dens omgivelser. ( misbrug/unge- og- rusmidler/viden/andre- forstaelser- af- misbrug) Derudover definerer de en misbruger, som en der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til: - Mærkbare psykiske forstyrrelser - Nedsat fysisk sundhed - Ødelagte menneskelige relationer - Manglende evne til at fungere socialt og økonomisk ( WHO s definition er meget bred, men fællesnævneren er, at den der misbruger rusmidlet, gør skade på sig selv og/eller andre. ( misbrug/unge- og- rusmidler/viden/andre- forstaelser- af- misbrug) Derudover definerer WHO afhængighed som en sygdom. En sygdom, som består af nogle forskellige syndromer, som tilsammen udgør sygdommen: Afhængighed. WHO har opstillet følgende kriterier: trang svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte forbruget abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse toleranceudvikling dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug vedblivende brug trods erkendt skadevirkning Hvis 3 eller flere af de ovenstående kriterier har været til stede indenfor et år, så er der ifølge ICD- 10 1, som er udarbejdet af WHO, tale om afhængighedssyndrom. ( 1 ICD- 10 er et system til klassifikation af sygdomme. ICD er en forkortelse af: International Classification of Diseases og 10 tallet står for den tiende udgave. 9

10 Vi har valgt at redegøre for begrebet weekend- junkie samt den generelle betegnelse for misbrug, ved hjælp af WHO og Socialstyrelsen og herunder de centrale begreber indenfor området misbrug. Weekend- junkier (Celina) I 2010 blev der for første gang gennemført en nattelivsundersøgelse i Danmark - Järvinen Undersøgelsen blev udarbejdet af forskere fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, og var baseret på både kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder. Gennemsnitalderen var 21 år, og resultaterne var følgende: 40 % af de unge klubgæster havde på et tidspunkt prøvet et andet illegalt stof end hash. 58 % af gæsterne havde på et tidspunkt prøvet hash. I de generelle undersøgelser, der er foretaget blandt de unge voksne i aldersgruppen år, er tallet 45 % der har prøvet hash, og 14 % der har prøvet andre illegale stoffer end hash. Ifølge Sundhedsstyrelsen er en væsentlig årsag til, at tallet er større blandt klubgæster, at disse unge er særligt orienterede mod en livsstil, der inkluderer hyppige fester samtidig med, at særligt højt indtag af alkohol indgår i deres festkultur. Derudover havde 10 % af klubgæsterne erfaringer med mindre udbredte illegale stoffer: ketamin, GHB (fantasy), svampe og/eller LSD, hvilket igen fastslår, at der er tale om en mere risikofyldt festkultur blandt de unge i byen. ( I forbindelse med den før omtalte undersøgelse blev der også foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af 3000 danske unge i alderen år deltog. Disse spørgeskemaundersøgelser viste ligesom undersøgelsen i nattelivet en stærk sammenhæng mellem højt alkoholindtag og erfaringer med illegale stoffer. 63 % af de unge, der drikker mere end 5 genstande, pr. gang hver weekend, har også prøvet at ryge hash, og 27 % har prøvet et eller flere øvrige illegale stoffer. Derimod viste undersøgelsen, at 20 % af dem, der ikke har drukket mere end 5 genstande pr. gang, har røget hash, og 7 % har prøvet et andet illegalt stof end hash. ( 10

11 Sammenfatningen lyder ifølge Sundhedsstyrelsen på, at de rusorienterede unge i høj grad har erfaringer med illegale stoffer. Derudover antager Sundhedsstyrelsen, at socioøkonomiske faktorer, såsom forældres uddannelsesniveau og alkoholvaner, samt de unges eget uddannelsesniveau, påvirker graden af de unges alkoholindtag og erfaringer med illegale stoffer. ( Når der er tale om de rusorientede unge, er der tale om de unge, som tager stoffer sammen med alkohol, og altså ikke de unge som benytter stoffer i hverdagene. Blandt de stoferfarne unge, har flere forældre en lavere uddannelse, og omvendt er der blandt de rusorienterede unge flere forældre med højere uddannelse. ( Lovgivning (Fælles) Når man ser på indsatsen for unge under 18 år med henblik på besiddelse af stoffer ifølge dansk retslovgivning, er følgende ulovligt for den enkelte unge: At indføre, udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde og besidde stoffer eller hash. At køre på cykel, knallert eller lignende i påvirket tilstand. At opbevare, holde eller ryge f.eks. hash. Ved overtrædelse af ovennævnte straffes den unge muligvis med alt lige fra bøde til ubetinget fængsel. - Hvis dette forekommer bliver den unge registreret i Kriminalregistret, og det betyder, at det kommer til at stå i den unges straffeattest. - En plettet straffeattest kan blive et problem for den unge i fremtiden i forhold til jobsøgning eller at få en læreplads. - Desuden har politiet også pligt til som følge af pågribelse af unge under 18 år, som er i besiddelse af hash eller stoffer, at kontakte og informere de pårørende. ( 11

12 Kommunalbestyrelsen har også her et ansvar, hvor de skal følge Servicelovens 140, stk Her skal man udarbejde en handleplan for, hvilken behandling og nødvendig støtte der skal til for den unge under 18 år, som har et behandlingskrævende stofmisbrug. ( misbrug/love- og- regler/handleplaner) 140. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. 52 og 76. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan. Stk. 2. For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. Stk. 3. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Stk. 4. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 7, og 58, skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. Stk. 5. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Stk. 6. Der kan udarbejdes én samlet handleplan for flere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold. ( 12

13 Case (Fælles) Thomas kommer fra en lille provinsby på Sjælland. En lille flække omgivet af marker. Helt normal opvækst, med mor og far og hus. I hverdagene går han i aftenklub som mange af hans klassekammerater. Klubbens personale består af pædagoger og medhjælpere, som både igangsætter aktiviteter og er behjælpelige med lektielæsning. Klubben er et tilbud til unge fra 7. klasse op til 18 år. På trods af en aktiv hverdag følte Thomas sig lidt alene. Da Thomas var 16 år røg han hash for første gang. Han var i Jylland for at besøge nogle venner, han havde mødt på nettet. Der gik en joint rundt, og Thomas ville ikke være udenfor, og det var selvfølgelig også lidt spændende. Derefter begyndte hashen at fylde mere og mere i hans liv. Thomas færdiggjorde sin HTX og fik et arbejde. Han begyndte at ryge hver aften, indtil misbruget eskalerede til at bestå af speed og kokain hver weekend. I weekenderne fik den fuld gas, hvor hårde stoffer som ecstasy og kokain fik ham op at køre. Han begyndte selv at handle med stoffer for at finansiere sit forbrug. Thomas prøvede flere gange, at få stofferne ud af sit liv. Men hver gang faldt han tilbage igen. På et tidspunkt blev Thomas kortvarigt indlagt på psykiatrisk skadestue efter en overdosis. Han indså, at han måtte bryde med hele miljøet for at komme væk fra stofferne. Han besluttede sig for at gå i behandling på en døgninstitution. Her blev han endelig stoffri og kunne efter 5 mdr. vende tilbage til København. Vores opgave og overvejelser angående Thomas problemstillinger er bygget op omkring hele casen, men der hvor vi som pædagoger beskriver de tiltag, som vi ville foretage os, hvis vi havde været i berøring med Thomas, er bygget op omkring den del af casen, hvor Thomas befinder sig i aftenklubben. Dette på baggrund af, at det er her, vi mener, at vi som pædagoger har bedst mulighed for at kunne hjælpe Thomas og dermed få mest muligt ud af vores tiltag. Menneskesyn (Fælles) I dette afsnit finder vi frem til vores menneskesyn for at få klargjort, hvordan vi betragter os selv og andre. Herunder hvilke tanker, værdier og vurderinger vi tilskriver andre mennesker. Det er vigtigt for os som pædagoger at være bevidste omkring vores menneskesyn, da vi er aktive deltagere i andre menneskers udviklingsproces. Vi har derfor et ansvar for at indgå i denne proces med det bedst mulige fundament i form af et klarlagt menneskesyn. Der har 13

14 igennem de sidste 10 år været præsenteret forskellige forklaringsmodeller af de forskellige menneskesyn. ( Vi har her valgt at tage udgangspunkt i følgende forklaringsmodeller: - Positivisme/Behaviorisme, - Fænomenologi/Humanisme. - Kritisk Teori. Ved denne udvælgelse har vi naturligvis været nødsaget til at vælge andre mulige forklaringsmodeller fra. Grunden til at vi har valgt at tage udgangspunkt i ovenstående er, at de stadig er gældende i vor tids pædagogiske praksis, og vi finder dem derfor oplagte at anvende. Pædagogens menneskesyn Når vi skal beskrive vores menneskesyn med henblik på vores primære rolle som pædagoger, indeholder menneskesynet Fænomenologi/Humanisme langt de fleste af de egenskaber, som vi mener, at vi bør besidde som pædagoger i forhold til Thomas og weekend- junkier generelt. Vi mener dog også, at vi som pædagoger bør besidde en vis del af menneskesynet Kritisk Teori, idet vi vurdere, at disse to menneskesyn på bedst mulig vis kan belyse vores pædagogiske praksis. Dog hælder vi mest til det Fænomenologiske/Humanistiske menneskesyn, idet vi søger at forstå, hvad der sker inde i mennesket, samt vægter empati højt. Samtidig er det uundgåeligt at inddrage kritisk teori, da vi ser, hvordan samfundsmæssige faktorer også spiller en væsentlig rolle i forhold til denne problemstilling. Herved vil vi bruge vores menneskesyn som redskab til at analysere, hvilken indfaldsvinkel vi skal have overfor Thomas i casen. Vi har valgt at opstille følgende figur, som indeholder hovedtrækkene i de tre menneskesyn: 14

15 I Fænomenologi/Humanisme er samtalen som medie for undervisning og som terapeutisk værktøj i behandlingsarbejdet central. Gennem samtalen søges en synliggørelse af de indre konflikter. Konflikter erkendes på det individuelle (private) plan, mens man indenfor dette menneskesyn slet ikke søger efter konflikternes årsager på det samfundsmæssige plan. Derfor har vi desuden valgt menneskesynet kritisk teori, da man her igennem bliver i stand til at have de samfundsmæssige betingelser i fokus for bedre at kunne give Thomas og de resterende unge redskaber til at begå sig i samfundet. Dette er mere eller mindre essensen af, hvordan vi fælles i gruppen ser på vores pædagogiske rolle i forhold til Thomas, men også generelt på hele fænomenet. Vi mener, at det er igennem kommunikation og samtale, at vi bliver i stand til at nå f.eks. Thomas, ved at få ham overbevist om, at vi vil ham det bedste og gerne vil lytte til, hvad han har at sige, udelukkende fordi vi vil hjælpe ham. Igennem disse samtaler med Thomas vil vi på en forstående og anerkendende måde forsøge at få Thomas til at udtrykke sine følelser via kommunikation og samtale med os som tillidspersoner. På denne måde skaber vi et trygt og tillidsfuldt bånd til Thomas, som han muligvis tidligere har manglet. Vi kan igennem dette bånd hjælpe Thomas med nogle redskaber til at kunne sætte ord på sine følelser og lære at håndtere dem, således at det efterhånden ikke er nødvendigt at flygte fra følelserne igennem stofferne. Det er vigtigt, at vi som pædagoger gør klart, at vi mener at euforiserende stoffer er forkerte, om det sker hver dag eller blot i weekenderne er underordnet. Vi skal dog samtidig holde fokus på, at vi i vores samtaler ikke virker fordømmende eller uimodtagelige i kommunikationen med Thomas. Det er vigtigt, at vi i samarbejde med Thomas, finder frem til sagens kerne igennem samtalen, som gør Thomas i stand til at reflektere over de valg, han har truffet, og de konsekvenser de har haft på hans liv. ( Relationen mellem Thomas og pædagogen. Relationen mellem Thomas og os som pædagoger er asymmetrisk. Thomas er grundlæggende stærk, men kan have behov for, at vi i den pædagogiske praksis er vejledende til at hjælpe ham på rette vej igen, samt finde de ideelle psykiske strukturer og derved blive i stand til at løse problemerne. 15

16 Der er her tale om en dobbelthed, når vi arbejder med relationen til Thomas, da vi til hver en tid skal give ham mulighed for både at være afhængig af vores hjælp, men samtidig selv få mod på at tage styringen. Dette er, hvad vi som pædagoger skal arbejde hen imod i vores vejledning. Her ligger magten hos pædagogen, og det er vigtigt, at vi vedkender os vores magt i relationen, og forvalter den ydmygt. Omsorgsarbejde Det omsorgsarbejde, som vi kan udarbejde i relationen til Thomas, kan med udgangspunkt i Per Nygren inddeles i tre forskellige former for omsorg: Behovsomsorg: De basale former for omsorg f.eks. mad og søvn. Hvis ikke disse behov bliver dækket, bliver andre forsøg på at drage omsorg utroværdige. Udviklingsomsorg: Støtte Thomas til at udvikle sig emotionelt, socialt, fysisk/motorisk og kognitivt. Opdragelsesomsorg: Opdragelse i at begå sig i sociale fællesskaber, og hvordan man får tilfredsstillet egne sociale behov på en acceptabel måde. ( staal.dk/index.php?metode) Vi har taget udgangspunkt i, at vi arbejder som pædagoger i den klub, hvor Thomas går. Vi er derfor igennem klubben og dennes rammer i stand til at opfylde Thomas første behov for omsorg. Vi kan give ham en form for struktur i hverdagen, sørge for, at han har et sted at søge hen, og hjælpe ham i forhold til søvn, mad og hygiejne. Når disse basale behov er opfyldt, er det herefter muligt for os at støtte Thomas i at udvikle sig emotionelt og socialt. Derefter kan vi støtte Thomas i at få udarbejdet nogle færdigheder til at begå sig i sociale relationer. 16

17 Syntese over ungdomskultur og det moderne samfund (Fælles) Ungdomskultur (Celina) Den generelle ungdomskultur drejer sig om de unges måde at leve og forholde sig på set i relation til voksen- og samfundskulturen. Derudover kan man inddele ungdomskulturen i subkulturer eller stilfællesskaber. Indenfor disse stilfællesskaber er en af de helt centrale elementer stil, som fungerer som en bestemt måde at markere sig på udadtil og indadtil. Indenfor disse stilfællesskaber hersker nogle diskurser og normer, som de unge lever under, og det er dem der ifølge Sundhedsstyrelsen er med til at bestemme det syn de unge hver især 17

18 har på f.eks. euforiserende stoffer. Den gruppe som den unge omgås, er igennem gruppens diskurs med til at sætte sandheden for, hvad der er rigtigt og forkert at gøre og sige. ( En af de diskurser som ikke bare hersker i de forskellige grupper af unge, men som er en diskurs, som berører størstedelen af hele ungdomskulturen, er den diskurs, der dikterer, at de unge bør være individualistiske. Denne diskurs har udviklet sig til en mig- kultur, hvor den unge er sin egen lykkes smed, og alt ansvaret for den unges liv lægges på den unges egne skuldre. ( Når den unge fejler, er der derfor kun en at bebrejde, og det er den unge selv. Hvis man er stand til at være individualistisk og leve op til de krav, som gruppen stiller, så er man i godt i gang med skabe sin egen gør- det- selv- identitet. (Illeris, Knud m.fl s. 196) Gør- det- selv- identiteten er grundvilkåret for unge i det moderne samfund, og det indebærer, at den unge hele tiden skal orientere sig i et væld af identitetsmuligheder, som skal udforskes, afprøves og vælges imellem. På den ene side er denne udvikling indenfor identitetsmuligheder og identitetsdannelse gunstig for mange unge, da de selv kan vælge, og dermed selv har taget og kan tage ansvar for deres liv. Men på den anden side er det meget krævende at forvalte dette ansvar, da der med ansvar følger konsekvenser, og en af disse konsekvenser kan være at vælge forkert. Risikoen for at vælge forkert er for nogle større end for andre. Uligheden og polariseringen i vores samfund er ikke forsvundet men tværtimod stigende. De unges udgangspunkt for at vælge rigtigt eller forkert er derfor forskelligt, men deres forestilling omkring individualiseringen er den samme - det er dit liv, dit ansvar, din succes og din eventuelle fiasko. De unges udgangspunkt for at kunne komme ud på den anden side og have valgt rigtigt, er derfor ikke det samme. Derimod er ønsket og forventningerne omkring det at træffe sine egne valg og tage ansvaret for sit liv ens. (Illeris, Knud m.fl s. 234) Ifølge Thomas Ziehe efterlyser ungdomskulturen i stigende grad strukturer og symbolsk kontinuitet og orden, både i forhold til uddannelse, men også i forhold til den generelle identitetsudvikling. Han tegner derfor et billede af, at individualiseringen bevæger sig i modsat retning, da alle mulighederne for den unge, giver dem et større behov for strukturer. Dette ses i casen om Thomas ved, at han ikke er i stand til at leve i samfundet og tage en uddannelse uden at tage stoffer i weekenderne. Han har haft så mange valg og muligheder, men har i forhold til lovgivningen og normalitetsopfattelsen valgt forkert (Illeris, Knud m.fl s. 111). Derudover mener Ziehe, at individet er præget af et svagt overjeg, hvor lysterne 18

19 man har fra spæd, bliver ved med at påvirke os som unge og voksne. Han mener derudover, i forlængelse af det før nævnte om ungdomskulturen, at de unge, herunder Thomas, danner sig selv efter samfundets faktorer og navigerer i samfundet ud fra et jeg - perspektiv. De valg, som Thomas træffer i forhold til sit misbrug, er nogle valg, som han tager ud fra hans eget perspektiv og vinkel. Thomas svage overjeg kommer til udtryk ved, at hans narcissistiske personlighed er medvirkende til, at han tyer til stoffer. Han tænker ikke på de konsekvenser og risici der er i forhold til ham selv eller andre, men tager udelukkende udgangspunkt i, hvad der er bedst at gøre for ham selv lige her og nu. ( Ungdommens overgangsfaser (Celina) I casen omkring Thomas ses det, at det i høj grad er ved de forskellige skift og overgangsfaser i hans liv, at de største risikoproblematikker opstår, f.eks. da han færdiggjorde sin HTX. Det er i disse overgangsfaser, at individualiseringen for alvor bliver synlig. Det er i disse skift, hvor de faste rammer skiftes ud med krav om fleksibilitet og selvorganisering både i forhold til den nye uddannelse eller skolen. Herudover er det også i forhold til de sociale relationer og fællesskaber, som dannes i forbindelse med disse skift, hvilket kræver et stort relationsarbejde af den enkelte unge. (Illeris, Knud m.fl s. 234) Det ansvar den unge kommer i besiddelse af ved disse skift, medfører en masse usikkerhed og sårbarhed, hvilket medfører, at overgangsfaserne kan give en øget risiko for, at den unge, i dette tilfælde Thomas, bliver isoleret, ensom og føler sig utilstrækkelig. Disse følelser kan give den unge behov for at opsøge og deltage i ungdomslivets fællesskaber for at opnå et tilhørsforhold. Det er her, risikoen for at opsøge rusmiddelkulturer er størst, da den unge på trods af ikke umiddelbart at have lyst til at afprøve euforiserende stoffer, ser dem som en sikker adgangsbetingelse til at komme med ind i en gruppe. Ifølge misbrugsekspert, psykiater Henrik Rindom, er det særligt ved sociale skift, at der er risiko for, at de unge kaster sig ud i eksperimenter og misbrug ( Dette ses også i vores case om Thomas, hvor misbruget af hash starter omkring det tidspunkt, hvor han starter på sin HTX uddannelse, og at misbruget eskalerer yderligere, da han er færdig på HTX og nu begynder at arbejde. 19

20 Et samfundsmæssigt perspektiv (Josefine) For at belyse hvordan samfundsmæssige faktorer kan være medvirkende til, at Thomas og andre unge mennesker ender ud i et misbrug hver weekend, har vi valgt at anvende hhv. Anthony Giddens og Zygmunt Bauman, da vi i deres teorier oplever gunstige beskrivelser af, hvordan samfundet har udviklet sig gennem tiden, samt hvordan hvert enkelt menneske berøres af denne udvikling. Giddens (Josefine) Selvom Thomas kommer fra en lille flække af en landsby og en del af grunden til, at han har søgt noget udfordring og spænding via hash og stoffer, har været kedsomhed, har Giddens nogle helt klare teorier for, hvorfor Thomas også kan have valgt denne vej. Det kan ved hjælp af Giddens forklares med, at vi lever i et moderne samfund, som er præget af mange valgmuligheder og udfordringer, såsom uddannelse, arbejde, men også egen identitet. Der stilles store krav til den enkelte om selv at finde en mening med tilværelsen. Hver enkelt agent, som er betegnelsen for individet, konstruerer selv sin identitet via de valg, der træffes. Selvidentiteten er ifølge Giddens et refleksivt projekt, hvor man konstant skal forholde sig til en bred vifte af muligheder samt til bevidstheden om, at man kunne have valgt anderledes. Dette kan for mange, og nok især unge mennesker, forekomme enormt uoverskueligt. For at forstå, hvor meget Thomas, såvel som alle andre mennesker, skal være i stand til at overskue, kan ifølge Giddens forklares med samfundsudviklingen. Samfundet har løbende ændret sig enormt, og når man ser på det moderne samfund i dag, er der virkelig mange faktorer, der spiller ind og danner ramme for, hvad den enkelte skal være i stand til for at kunne fungere og bidrage til samfundet. I takt med denne samfundsudvikling er det blevet muligt at kommunikere på tværs af tid og rum. Tidsforskellen i forskellige lande er blevet ubetydelig, og man er ikke nødsaget til at være fysisk til stede for at kommunikere med en person, som befinder sig i den anden ende af verden. Endvidere er det med teknologien/ekspertsystemer og symbolske tegn muligt at skabe relationer udenfor tid og rum. Nogle ekspertsystemer giver så igen mulighed for genindlejring, hvor det bliver muligt at etablere face- to- face relationer. Det vil altså sige, at hvis man ikke er i stand til at anvende digitale muligheder, vil ens chancer for et normalt liv reduceres betydeligt. Det vil blive svært at få et job indenfor rigtig mange områder, og ens sociale liv vil også blive begrænset. Kravene til det enkelte individ er altså 20