Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Transkript

1 Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord er langt fra sagt. Konstateres må det imidlertid: Hashen er kommet for at blive nøjagtig som alkohol! Der er mange myter og uafklarede spørgsmål omkring hash. Eksempelvis er der stadig diskussion om begreberne brug og misbrug, hvilket har medført termen problematisk forbrug. Med jævne mellemrum tages bringes temaet fri hash op til fornyet diskussion, politikere er begyndt at tale om afkriminalisering og regulering. Dette ikke mindst set i lyset af stridigheder mellem såkaldte bander. Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. MULD og ESPAD taler om brug: Sammenfattende har forbruget de seneste år været stagnerende eller faldende. I Holland og Portugal har man længe haft en liberal holdning til hash. Dette har ikke medført flere misbrugere eller psykiatriske patienter. Den hash, som sælges legalt i Holland, fremstilles stadig illegalt. Marokko er den suverænt største leverandør til det europæiske marked EU synes at være passiv mht. politisk pres. I modsætning til alkohol, som må betegnes som aggressionsfremmende, kan hash være aggressionshæmmende. Hashmisbrug opfattes som problemet, men de bagvedliggende problemer kommer ikke altid frem. Unge misbrugere er oftest stressede ikke nødvendigvis utilpassede. Indsatsen, både hvad angår hash og alkohol, bør sigte på at begrænse tilgængeligheden for og dermed tilgangen for unge under 20 år. Hash er vanedannende Hash frembringer et stort kriminelt marked Fordelene ved en reguleret legalisering kan muligvis betyde en mindskelse af en del af det illegale marked. Hash betragtes i stigende grad som et stigmatiserende stof taber-stof Der er normalt to faktorer, som gør, at nogle unge et mindretal - afprøver snifning af lightergas, hash eller hård narko som amfetamin, ecstasy eller kokain: Tilgængelighed og risikovillighed. Stoffer er i dag let tilgængelige overalt, mens risikovilligheden varierer hos unge hovedparten af alle unge afprøver aldrig stoffer de har taget stilling og foretaget et valg.

2 En del unges forbrug kan karakteriseres som afprøvende og eksperimenterende, hvorimod andres forbrug bedst kan beskrives som en form for selvmedicinering man kan prøve stoffer med fokus på rusen, at få en oplevelse eller man kan tage stoffer for undgå problemer, relationer eller virkeligheden; at få lidt sjov eller have det mindre skidt. Noget kan tyde på, at unges (mis-)brug af hash stort set er uændret, men fordelingen af misbruget ligger i mindre og mindre grad hos De lovlydige 1 En del unge forsvinder, når de bliver 18 år det vil sige, at de er registreret andre steder, eksempelvis i UUV-regi men kontakten med relevante voksne fra Ungdomsskole og klubber ophører og et forældrenetværk forsvinder. Formål med indsats Der er to formål med indsatsen mod narko: At afdække årsager til, at nogen unge kommer ud i et egentligt misbrug (ikke at forveksle med afhængighed) og få løst de problemer, som der reelt dækkes over. Nedsættelse af unges eksperimenterende for brug. Udgangspunktet for at handle hensigtsmæssigt er en fælles referenceramme. Den aktuelle problematik skal beskrives, med henblik på eventuel underretning, udredning og foranstaltninger. Der fokuseres her udelukkende på hashmisbruget, det er det almindeligst forekommende illegale rusmiddel og udvikling af nye varianter/forædling finder hele tiden sted. Hvis der er tale om misbrug af hårde stoffer som amfetamin, kokain eller ecstasy er der yderligere information i Rusmiddelguiden eller på hjemmesiden Netstof. 1 Lovlydig ungdom

3 Hashsamtalen Dialogen er omdrejningspunktet kontrol er et dårligt udgangspunkt Når man skal have en samtale med unge, som ryger hash, er det vigtigt at benytte en anerkendende tilgang, det er sjældent at den unge opfatter sin hashrygning som problematisk. De unge har en grund til at ryge hash Der er flere historier i den unges liv Den unge er ekspert i sit eget liv Den unge afgør, hvad der er et problem og hvad der virker. Møde den unge på vejen ikke hvor den unge er/har været. Brug kvittering og opsummering, undgå brugen af men brug og For mange unge er der forskel på hash og stoffer Deltagere i SSP-samarbejdet får undertiden kendskab til en eller flere unge, som eksperimenterer med hash. Det behøver i sig selv ikke at være problematisk for den unge, når man tager i betragtning, at omkring 38 % af den danske befolkning i et eller andet omfang har prøvet at ryge hash. Strategi til handling (Fra Hash-samtalen, om unge og hash ) Den motiverende samtale Den motiverende samtale er en anerkendt strategi i forhold til mennesker, som enten ikke vil i dialog om eget misbrug eller som er usikre på, om de vil stoppe eller reducere deres misbrug. Elementerne fra den motiverende samtale kan indgå, når man diskuterer hashrygning med en ung. Det overordnede formål med den motiverende samtale er gennem dialog: At undersøge, om forandring er nødvendig. At afdække ressourcer for en eventuel forandring. At styrke den unges tro på, at forandring er mulig. At give den unge oplevelsen af, at nøglen (kompetencen) til forandring ligger hos ham selv. At give den unge fornemmelsen af, at ophør åbner nye muligheder. Måden Man møder den unge ligeværdigt og respektfuldt dvs. anerkendende: Uden fordomme. Uden bedreviden. Uden trusler om sanktioner. Rammerne Man laver en tydelig aftale (kontrakt) med den unge:

4 Hvad skal vi tale om? Hvad er vigtigt for dig at tale om? (Formålet for dig) Hvad er vigtigt for mig at tale om? (Formålet for mig) Hvordan skal vi tale sammen? Hvor længe ad gangen og hvor ofte? Modstand og ambivalens Forandring kan være truende. Ophør med hashrygning er en forandring, der vil påvirke den unge både psykisk og socialt og dermed identitetsmæssigt. Det helt overordnede spørgsmål, den unge stiller sig selv, er: Hvem er jeg, når jeg ikke længere ryger hash? Hvad sker der med mine venskaber, når jeg ikke mere kan være med til at ryge hash? Hvordan vil jeg reagere, når jeg ikke længere har hashrygning som mulighed? Kan jeg leve op til de krav, man vil stille til mig, når jeg ikke længere er en hashryger? Det er vigtigt at respektere den unges modsatrettede følelser i forhold til at skulle ophøre med hashrygning. Hos nogle unge er tvivlen og angsten pakket godt væk under et massivt forsvar. Men meget få unge om nogen overhovedet føler inderst inde, at daglig hashrygning er den eneste rigtige måde at være i verden på. De fleste drømmer om et andet liv, men mange tør ikke formulere drømmen for sig selv, og især ikke for andre. Men som den professionelle part er vigtigt at huske på, at der inderst inde findes et lille frø, der hvis det behandles nænsomt og troværdigt kan spire og udvikle sig til et ægte ønske om forandring. Fordel-/ulempe-skemaet kan bruges i denne del af samtalen. Forsat rygning Fordele Ulemper Ophør med rygning

5 Definitioner Misbrug Sundheds-psykologisk udgangspunkt: Fysisk og psykisk skade, herunder dømmekraft og adfærd Skaden er klart påviselig Længere varighed Socialt udgangspunkt: Funktionsnedsættelse mht. indfrielse af forpligtelser på arbejde, i skole, hjemme Fysisk farligt mht. færden i trafikken Juridiske problemer, dvs. rusmiddel relateret kriminalitet (straffeattest) Interpersonelle problemer eller konflikter forårsaget af brug af rusmidler Juridisk udgangspunkt: Med udgangspunkt i lov om euforiserende stoffer er al besiddelse og brug strafbart Hverdagsforståelse som udgangspunkt et tilbagevendende forbrug der afstedkommer fysiske, psykiske og/eller sociale problemer Rygning af eksempelvis hash 8 gange pr måned Problematisk forbrug (PF)eller Direkte interventionskrævende misbrug (DIM)? Det er vigtigt at skelne mellem det, som vi kan kalde et problematisk misbrug og et direkte intimiderende misbrug. Center for Rusmiddelforskning har opstillet en operationel definition/opgørelse af problematikken. Som udgangspunkt er et regelmæssigt misbrug, omkring 8 gange pr måned. Dernæst kan man opgøre antallet af afledte konsekvenser. Der er opstillet forskellige konsekvenser, eksempelvis: Fravær på skole eller arbejde Påvirket på arbejde Glemmer vigtige begivenheder Økonomiske problemer Omgivelsernes afstandtagen Tid anvendt på at skaffe stoffet Udvikling af tolerance Manglende koncentration på arbejde eller i skole Konflikter med familie/venner eller andre personer Familie/venner/andre: Nedsæt dit forbrug Håndgemæng Påvirket kørsel Forsøgt at sætte grænser, men kan ikke holde dem Oplevet fysiske og/eller psykiske problemer ved forsøg på at stoppe, fx rystende hænder, problemer med at sove, sveder, ikke sidde stille Hvis den unge oplever 3 af ovenstående konsekvenser, kan der være tale om et problematisk forbrug, ved 6 af ovenstående konsekvenser, er der oftest tale om et direkte interventionskrævende misbrug.

6 Afhængighed Det har været diskuteret om, hvorvidt hash overhovedet er vanedannende i dag er det almindelig anerkendt, at hash er vanedannende. Alle rusmidler kan skabe afhængighed, fysisk, psykisk og socialt. Netop denne egenskab definerer stoffet som et rusmiddel. Spørgsmålet er dernæst, hvornår man så er afhængig. Sundhedsstyrelsen skriver i Hash-samtalen om unge og hashrygning, at man er afhængig, når mindst tre af følgende kriterier er opfyldt inden for tre måneder: Trang Svækket evne til at styre indtagelse, standse eller nedsætte brugen Abstinenssymptomer eller indtagelse af stoffet for at ophæve eller undgå disse Udvikling af tolerance Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug Vedblivende brug trods erkendte skadevirkninger