Etniske og religiøse minoriteters opfattelser af sygdom og døden. Vejle,

Transkript

1 Etniske og religiøse minoriteters opfattelser af sygdom og døden Vejle,

2 Religion kultur er ikke altid religion, men religion er altid kultur Michael Rothstein Regionale og lokale varianter i opfattelse og praksis Forskellige retninger og skoler Retninger: - ortodokse/konservativ/fundamentalist: holder fast i traditioner og i en ordret fortolkning af de hellige skrifter og/eller de lærdes fortolkninger -liberale: forsøger at tilpasse den religiøse praksis til den moderne verden De lærdes fortolkning og den folkelige fortolkning Dynamisk størrelse måhele tiden forholde sig til nye realiteter og behov - og tage stilling til bioetiske dilemmaer

3 ISLAM Sygdom besøge og trøste de syge personale fra samme køn; Halal mad Dødsprocessen recitere trosbekendelsen afslutte verdslige sager rituel vaskning foretages af familien bede en bøn begrave kroppen helst inden for 24 timer mod Mekka sørgeperioden på 3 dage forbud mod selvmord og eutanasi organdonation tilladt

4 HINDUISME at være sammen med den døende patienten kan afslå medicin, der slører bevidstheden afbrændingen helst inden for 24 timer/tamiler 2 former dårlig karma ved selvmord og eutanasi organdonation tilladt

5 Kultur Kultur referer til normer, værdier, overbevisninger, skikke og institutioner, der udspringer af et bestemt verdensbillede, som skaber bestemte meningsmønstre. Der sættes ofte lighedstegn mellem kultur og bestemte etniske grupper, som bliver defineret som befolkningsgrupper, der identificerer sig med hinanden, for det meste på grundlag af fælles forfædre Smith AD 1987: The Ethnic Origin of Nations

6 alderdom sygdom (fysisk vs psykisk) biologisk fænomen universelt fænomen dødsprocessen kulturelt fænomen døden statisk vs dynamisk proces

7 alderdom sygdom (fysisk vs psykisk) sygdomsforklaringer døden by vs. landet uddannelse social baggrund kulturel baggrund køn alder livssituation livsforløb Migrationskontekst kulturel påvirkning institutionel påvirkning tilhørsforhold identitet religiøsitetsgrad integrationsgrad segregation integration assimilation

8 Muslimsk begravelse Regionale og nationale varianter Begravelsesskikker Sorg ekspressiv sorg vs. reserveret holdning Forskellige varianter i forskellige migrationskontekster Begraves med eller uden kiste Professionalisering begravelsesselskaber, professionelle vaskere Tidsskemalagte begravelser Kamera/video

9 Medicinske modeller Biomedicinske dualitet krop-psyke Holistiske modeller - lægger vægt påat genskabe balance i et system bestående af krop, psyke og sjæl - Ayurvedisk medicin - Kinesisk medicin - Islamisk/gammel medicin Andre behandlingsformer: spirituel healing, bøn, trylleformularer, magi, amuletter

10 Behandling etableret medicin kombineres ofte med alternativ medicin man kan ogsåsøge spirituel vejledning

11 Lægmandsteorier - Lægmandsteorier forsøger at finde en årsagsforklaring til den opståede sygdom, som er baseret påvidenskabelige fejlagtige præmisser, men som har en form for indre logik. De lokaliserer årsagen til sygdom i fire forskellige sfærer: det enkelte individ - fx usund livsstil naturen - fx klimatiske eller uheldige astrologiske forhold, bakterier, virus, miljøforureninger m.m. den sociale sfære - trolddom, sort magi, det onde øje, stress den overnaturlige verden ånder (fx djinn er), gud(er) eller aspekter ved et tidligere liv (Helman Cecil 2000: Culture, Health and Illness, 91-95)

12 Sygdomsforståelse De fleste mennesker kan operere med flere forklaringsmodeller En skadet organ/kropsdel (biomedicinsk perspektiv) En ubalance i kropsvæskerne eller misforhold mellem kulde og varme (holistisk medicinsystem ) Sygdom som prøvelse eller straf (religiøs perspektiv) Det onde øje, besat af en ond ånd, osv (lægmands perspektiv, overnaturlig verden) man kan beskytte sig med amuletter, magiske formularer, m.m. Ubalance i den sociale sfære (lægmands perspektiv, den sociale sfære) Selvforskyldt (lægmands perspektiv, det enkelte individ) Ydre faktorer (lægmands perspektiv, naturen)

13 Spåmand og healing medium -astrologi Jeg kan læse din fremtid. Har du problemer med psykiske, fysiske sundhed, lykke, impotens, frigiditet, overvægt, partner, usikkerhed, eller forfulgt af uheld og onde ånder? Du kan få kærligheden tilbage! Jeg hører til den 17. generation af Marabou, og er kendt verden over, jeg kan løse dine problemer med garanteret resultat. Jeg har studeret 1000 sorter planter, der anvendes i åndelig og helbredelse terapi. Referencer er til rådighed. For at løse alle problemer kan du kontakte Professor X

14 Religiøse og kulturelle påbud (etnisk minoritet) Lægmands perspektiv syn på sygdom og døden Religiøse og kulturelle påbud (dominant samfund) Medicinsk perspektiv ekspertsystem Minoritets familie Samfund dobbelt akkulturation ny viden traditionsopretholdende Minoritets patient Institution traditionsfusionerende traditionsformindskende Markører Forhandling makroniveau mikroniveau Kulturmødets dynamik i forhold til terminal sygdom påvirker

15 Kultur og cancer Autonomi og informeret samtykke, mens andre samfund tillid til ekspertsystemet og familieråd Åben bevidsthedskontekst vs. lukket eller gensidigt foregivende bevidsthedskontekst Ophør af behandlingen medicinsk syn: nej til udsigtsløs behandling; familiens syn: vi gjorde alt hvad vi kunne; patientens syn: kamp eller resignere

16 Forskellige opfattelser af sygdom og døden kan medføre bl.a. kommunikationsvanskeligheder grundet forskellige opfattelser af sygdom og forløbet anden opfattelse af sygdom kan påvirke medicinering forbinder den biomedicinske model med medicin og indsprøjtninger kan have et lavt kendskab til biologiske funktioner pårørende, der ønsker at alvorlige beskeder bliver holdt tilbage anderledes udtryk for smerter end danske patienter (etniske smerter) misforståelser omkring personalets rolle og opgaver

17 forventninger til familien, til personalet og til plejen, som ikke bliver indfriet mange besøgende ønsket om personale af samme køn behov for ro for at meditere afslåmedicin for at være ved fuld bevidsthed anvendelse af ikke-vestlig medicin svært at skelne mellem offentlig og privat person

18 Personalet kan også have forventninger patienten skal være aktiv og forholde sig selvstændig til sin sygdom (og ikke passiv) de pårørende skal støtte patienten (og ikke tage over eller fylde for meget)

19 Vanskelige forløb Hvor meget fylder det? hvor stor procentdel af forløbene er vanskelige? følelsesmæssigt flest vanskelige patienter eller omvendt? Overskygger de gode oplevelser de dårlige eller omvendt?

20 Kulturelle sensitive spørgsmål - redskab a-holdninger til en åben og ærlig kommunikation b-religiøse og spirituelle overbevisninger c-hvilke(t) sprog patienten bruger og dennes integrationsgrad d-om beslutninger er individ-eller familiecentrerede e-hvilke ressourcer er til rådighed for at forståpatientens kulturelle arv og tro (personale af samme etnisk baggrund, familiemedlemmer, netværk eller religiøse ledere med gode sprogkundskaber) Kagawa-Singer, M. & Blackhall, L. 2001: Negotiating cross-cultural issues at the end of life: You got to go where he lives. Journal of the American Medical Association, 286 (23),

21 Kulturelle sensitive spørgsmål- redskab studér kommunikationsformen mellem familiemedlemmerne, og om der bruges direkte eller indirekte sprog find ud af om virkelighed forstås som deterministisk eller ej se påom virkelighed erfares og udtrykkes kognitivt eller emotionelt se påom sygdomsårsagerne forklares vha. videnskabelige eller spirituelle forklaringer Laungani, Pittu 1992: Cultural variations in the understanding and treatment of psychiatric disorders: India and England. Counseling-Psychology-Quarterly, 5 (3),

22 Kulturel sensitivt tilgang kræver kun bevidsthed om et individs værdier, holdninger, livsstil, vaner og skikke Kulturel lydhør tilgang indarbejder individets værdier, holdninger, livsstil, vaner og skikke i en behandlingsplan, der kan godkendes af begge parter Campinha-Bacote 2002 The process of cultural competence in the delivery of healthcare services: A model of care. Journal of Transcultural Nursing, 13,

23 Fokus påligheder og ikke på os og dem -mød patienter med anden etnisk baggrund som mennesker og ikke som etniske grupper -og spørg til det du er i tvivl om ligesom med andre patienter Lige så mange forskelle blandt danskere vend blikket indad

24 Janet Ferrari Wanseele mobil: