DOM. Under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, nedlagt påstand om:

Transkript

1 DOM Afsagt den 14. juni 2011 i sag nr. BS 1270/2010: A, B, C, D, E, F, G, H, I, J og K mod TAKS Under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, nedlagt påstand om: 1) Sagsøgte, Taks, skal dømmes til at anerkende, at sagsøgernes salg af aktier i Holdingselskab 1 til Holdingselskab 1 (registreringsnr. ) den 18. juli 2003, pålydende kr for købesummen kr , ikke er skatte- eller afgiftspligtig for sagsøgerne, at sagsøgernes salg af aktier i Holdingselskab 1 pålydende værdi kr til Holdingselskab 2 under stiftelse for købesummen pålydende kr , jævnfør købeaftale af 27. oktober 2005, ikke er skatte- eller afgiftspligtig for sagsøgerne, at skattekrav/afgiftskrav, som sagsøgte har anmeldt overfor sagsøgerne ved brev af 13. marts 2009, som for indkomståret 2003 er pålydende i alt kr og som for indkomståret 2005/2006 er pålydende i alt kr , er ugyldigt, og at Skatte- og afgiftsankenævnets afgørelse af 17. maj 2010, meddelt sagsøgerne ved brev af 26. maj 2010, er ugyldig. 2) Sagsøgte skal dømmes at betale sagsøgerne kr med rente 0,7% om måneden fra 1. juni Sagsøgte har påstået frifindelse. Dommen er affattet i medfør af retsplejelovens 366 a, stk. 2. Sagens omstændigheder: Sagsøgerne er aktionærer i Holdingselskab 1, som er et aktieselskab, som i en årrække (gennem datterselskaber) har drevet virksomhed indenfor fiskerierhvervet. Det fremgår af brev af fra TAKS til en af sagsøgerne (A) videre om sagens forløb: "Broytingarskriv til A

2 - 2 - Vísandi til ætlanarskriv dagf hevur TAKS avgjørt, at fráboðaða hækkingin av kapitalvinningssjálvuppgávu tygara verður framd. Gongdin í málinum hevur verið henda: Umboð fyri TAKS vóru á vitjan hjá felagnum Holdingselskab 1 fyri at grannskoða broytingar í partapeninginum/eginpeningninum frá 2001 til Á vitjanini varð staðfest, at Holdingselskab 1 tann 18. juli 2003 hevur keypt egin partabrøv áljóðandi kr fyri tilsamans kr Sølan ávirkar ikki ognarbýtið millum verandi partabrævaeigarar.. Keyp og søla av partabrøvum í 2003 Av tí at eigararnir/eigaralutfallið er tað sama áðrenn og aftaná søluna av partabrøvunum til felagið tann 18. juli 2003, metir TAKS at partabrævaeigararnir her ikki hava latið frá sær nakran ognarlut og er peningurin frá Holdingselskab 1 uppá kr tí at meta sum útlutan smb. KVS [kapitalvinningsskattalógin (kapitalvindingsskatteloven)] 1, stk. 2. Fyri vinningsbýtið verður roknað alt, ið felag útlutar partabrævaeigara, lutahavara o.ø. TAKS ætlar tí at viðgera søluna av partabrøvunum 18. juli 2003 til Holdingselskab 1 sum fjalda útlutan, tá sølan ikki ávirkar ognarbýtið millum verandi eigarar. Sambært omanfyri nevnda yvirliti er tygara partur av samlaðu upphæddini 15,38% av tilsamans kr TAKS broytir kapitalvinningssjálvuppgávu tygara fyri 2003 soleiðis: Vinningsbýti frá Holdingselskab 1 kr Hetta hevur við sær, at tygum skulu rinda TAKS kapitalvinningsskatt fyri % av kr Ognarviðurskiftini í 2005/2006 Partaeigarnir í Holdingselskab 1 stovnaði tann felagið Holdingselskab 2. Holdingselskab 2 verður stovnað við kr í partapeningi til kurs 100. Partapeningurin verður inndgoldin við apportinnskoti. Apportinnskotið eru partabrøvini í Holdingselskab 1. P/F Grannskoðarafelagið Rasmussen og Weihe hevur gjørt metingina til apportinnskotið. Partabrøvini í Holdingselskab 1 verða mett til kr. 250 mill. Herav eru

3 - 3 - kr. 97,5 mill. partapeningur, og verður restin kr bókað sum skuld til stovnarnar. Formelt eigur Holdingselskab 2 hereftir 100% av Holdingselskab 1. Eigaralutfallið er júst tað sama sum eigaralutfallið í Holdingselskab 1 tann um sæð verður burtur frá egnum partabrøvum. Pr verða Holdingselskab 2, sum tá bert hevur verið til í góðar 2 mánaðir, og Holdingselskab 1 fusionerað (skattskyldug fusión), har Holdingselskab 1 verður tað framhaldandi felagið Tað vil siga, at tað aftur eru somu eigarar, ið eiga partapeningin í Holdingselskab 1 í sama lutfalli, sum áðrenn felagið gjørdist dóttirfelag hjá Holdingselskab 2. Hóast talan í hesum føri formelt er um sølu av partabrøvum frá omanfyri nevnda partaeigara til Holdingselskab 2, við eftirfylgjandi fusión av feløgunum, metir TAKS ikki, at veruliga innihaldið í handlunum kann javnmetast við sølu ella aðra avhending. Avhending/søla innniber nevniliga eina fullkomna og endaliga flyting av lutbundnum rættindum til ein ognarlut frá einum skattasubjekti til annað. Avhendingin av partabrøvunum saman við tí eftirfylgjandi umvendu lodrøttu fusiónini av feløgunum inniber nevniliga, at partabrævaeigarnir framvegis eiga júst sama ognarlut í Holdingselskab 1. TAKS heldur tí, at her er talan um skattasølu, tvs. um tilgjørda avhending, hvørs tilverurættur ella treytir júst eru ætlaðar til, av órøttum, at skapa ein skattafyrimun. TAKS metir tí søluna av partabrøvunum í Holdingselskab 1 til Holdingselskab 2 við eftirfylgjandi fusión sum fjalda útlutan. Fjald útlutan er upphædd, ið verður veitt frá partafelagið til partaeigara, og sum skattarættarliga er vinningsbýti (KVS 1, stk. 2), men sum partarnir nevna annarleiðis fyri at náa eina skattliga sæð samanumtikið betri støðu. Tað hevur onga ávirkan um peningurin stendur á millumrokning við felagið sum áogn partaeigaranna, ella um felagið hevur útgoldið sølupeningin til partaeigararnar. Sum áður nevnt eiga tygum 15,2 % av felagnum. Hetta hevur við sær, at manglandi kapitalvinningsskattur er: kr * 15,2% av felagnum. Hetta hevur við sær, at manglandi kapitalvinningsskattur er: Kr * 15,2% = kr (tygara partur av felagnum). Av tygara parti skulu 35% gjaldast í kapitalvinningsskatti:

4 - 4 - Kr * 35% = kr Tá hugt verður eftir 2003 og 2005/2006 broytir TAKS kapitalvinningsuppgerð tygara soleiðis: Hækking fyri broytingina í 2003 kr Hækking fyri broytingina í 2005/2006 kr Hækking í alt kr Kapitalvinningsskattur av hesum * 35% kr " Der er af TAKS truffet lignende afgørelser vedrørende de øvrige sagsøgere, hvilke afgørelser er stadfæstet af Skatte- og Afgiftskærenævnet. Det fremgår af Skatte- og Afgiftskærenævnets afgørelse af 17. maj 2010 (vedrørende I): " Avgerð hjá Skatta- og avgjaldskærunevndini Sølan av partabrøvum í 2003 Spurningurin er, um talan er um sølu av partabrøvum, sum ikki er skattskyldug sambært skiftisreglunum í løgtingslóg nr. 164 frá 21. desember 2001 um skatting af kapitalvinningi, ella um talan er um fjalda útlutan av vinningsbýti, sum er skattskyldug sambært 1 og 9 í somu lóg. Viðvíkjandi skiftisreglunum skal viðmerkjast, at skiftisreglurnar í í lógini um skatting av kapitalvinningi, sum var galdandi í 2003, vóru øðrvísi enn tær skiftisreglur, sum eru í lógini í dag. Sambært 28 stk. 2 verður vinningur ella tap í sambandi við sølu av virðisbrøvum, sum er staðfest meira enn trý ár eftir, at virðisbrøvini eru útvegað, ikki at rokna upp í uppgerðina av skattskyldugu inntøkuni. Støðan er, at allir partaeigarar um somu tíð selja lutfalsliga líka nógv partabrøv til felagið. Talan er um partabrøv, sum partaeigararnir hava átt í trý ár ella meira. Ognarlutfallið áðrenn og aftaná søluna er sostatt tað sama, tvs. at partaeigararnir eiga líka stóran part av felagnum aftaná søluna. Tá partaeigararnir ikki hava latið ognarlut í felagnum frá sær í samband við søluna av partabrøvunum, kann sølan ikki skattliga góðkennast sum søla. Talan er um fjalda útlutan av vinningbýti. Tá talan skattliga er um fjalda útlutan av vinningsbýti og ikki um sølu av partabrøvum, kunnu skiftisreglurnar um sølu ikki brúkast. Ongar skiftisreglur eru um skatting av

5 - 5 - vinningsbýti, og vinningsbýtið skal tí skattast sambært teimum vanligu reglunum í lógini um skatting av kapitalvinningi. Skatta- og avgjaldskærunevndin hevur tí avgjørt at staðfesta avgerðina hjá TAKS um, at sølan av partabrøvum í 2003 er fjald útlutan av vinningsbýti, sum er skattskyldug sambært 1 og 9 í løgtingslóg nr. 164 frá 21. desember 2001 um skatting av kapitalvinningi. Sølan av partabrøvum til Holdingselskab 2 Spurningurin er, um talan er um sølu av partabrøvum til Holdingselskab 2, sum er fevnd av áðurnevndu skiftisreglum í løgtingslóg nr. 164 frá 21. desember 2001 um skatting av kapitalvinningi, ella um talan er um fjalda útlutan av vinningsbýti. Holdingselskab 2 verður stovnað, og partaeigarar í Holdingselskab 1 skjóta øll partabrøvini í tað nýggja felagið. Talan er um partabrøv, sum partaeigararnir hava átt í meira enn 3 ár. Tað nýggja felagið verður móðurfelag hjá Holdingselskab 1. Tríggjar mánaðar seinni, tann 1. jannuar 2006, verða Holdingselskab 2 og Holdingselskab 1 fusionerað, og Holdingselskab 1 er tað framhaldandi felagið. Á fundinum tann 27. apríl 2010 varð ført fram, at tann veruliga orsøkin til, at Holdingselskab 2 varð stovnað, var at geva partaeigarunum pengar úr felagnum. Órógv var millum partaeigararnar, tí teir vildu hava pening frá felagnum. Tveir høvdu longu selt síni partbrøv, og keypstilboð var frá einum øðrum felagi. Við tí endamáli at skapa frið í mun til partaeigararnar varð Holdingselskab 2 stovnað, og partaeigararnir seldu partabrøvini til felagið, og fingu soleiðis pening til sín sjálvs. Endamálið við at stovna holdingfelagið var sostatt at fáa pening úr felagnum til partabrævaeigararnar. Hetta merkir tó ikki, at sølan til holdingfelagið longu av hesi orsøk er skattskyldug sum útlutan. Tá partabrøv á hendan hátt verða seld til eitt holdingfelag, skifta partabrøvini eigara, og ein søla er veruliga farin fram. Í hesum føri verða Holdingselskab 1 og Holdingselskab 2 tó fusionerað aftur, og partaeigararnir fáa í hesum sambandi síni partabrøv í Holdingselskab 1 aftur. Fusiónin hevur við sær, at spurnartekin kann setast við, hvat realiteturin er í søluni av partabrøvum til Holdingselskab 2, og neyðugt er at gera eina heildarmeting av støðuni. Formliga er talan um eina sølu av partabrøvum við eini eftirfylgjandi fusión. Fusiónin hevur við sær, at partaeigararnir, sum hava selt síni partabrøv í Holdingselskab 1 til tað nýggja holdingfelagið, eftir fusiónina aftur eiga partabrøvini í Holdingselskab 1 í sama lutfalli sum áðrenn. Formliga sæð er sostatt eingin broyting frá útgangsstøðuni í mun til endastøðuna. Tann økonomiski realiteturin er hinvegin, at partaeigararnir fáa pening úr felagnum til sín sjálvs. Her má metast at vera eitt týðandi ósamsvar millum tann formliga og tann økonomiska realitetin í málinum, og hetta talar fyri, at sølan av partabrøvunum til Holdingselskab 2 er fjald útlutan. Haraftrat kann ikki vísast á nakað handilsligt/vinnuligt endamál í hesum sambandi. Endamálið hevur einans verið at fáa pening úr felagnum til partaeigararnar í felagnum. Tað talar eisini fyri, at omanfyri nevnda søla av partabrøvum er fjald útlutan, at partaeigararnir í Holdingselskab 1 hava fullan ræðisrætt í mun til viðurskiftini hjá

6 - 6 - felagnum, og eingin mótstríðandi áhugamál eru. Innan fyri hesar karmar hava partaeigararnir avgjørt at gjøgnumføra einna røð av transaktiónum við tí endamáli at útgjalda vinnningsbýti uttan at rinda skatt av hesum. Viðvíkjandi tí støðu, at fusiónin fer fram stutta tíð eftir søluna av partabrøvum kann viðmerkjast, at hetta ikki hevur avgerandi týdning í mun til metingina av støðuni, men hetta undirbyggir tó, at ein heildarmeting má gerast av støðuni, og at talan í veruleikanum er um fjalda útlutan. Grundað á omanfyri standandi hevur Skatta- og avgjaldskærunevndin avjørt at stafðesta avgerðina hjá TAKS um, at sølan av partabrøvum til Holdingselskab 2 ikki skattliga kann góðkennast sum søla. Talan er um fjalda útlutan av vinningsbýti, sum er skattskyldug sambært 1 og 9 í løgtingslóg nr. 164 frá 21. desember 2001 um skatting av kapitalvinninngi." Vedrørende nærmere det retlige grundlag: Efter 25 i lagtingslov nr. 86 af 1. september 1983 om landsskat og kommuneskat (skatteloven), der for så vidt angår beskatning af udbytte i hovedsagen var en videreførelse af reglerne efter den tidligere gældende skattelov, skal udbytte ikke betragtes som skattepligtig indkomst, men der skal efter lovens 30 i stedet betales en nærmere fastsat afgift. Efter lovens 30, stk. 3, var det fastsat (i dansk oversættelse): "Stk. 3. Som udbytte fra aktier og andelsbeviser anses alt, hvad der udbetales aktionærer eller andelshavere som en del af selskabets overskud i det sidste eller tidligere regnskabsår, hvad enten dette overskud er fremkommet som indtjent driftsoverskud, ved realisation eller opskrivning af selskabs aktiver eller på anden måde, og hvad enten udbetaling finder sted som udbytte, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende." Ved lagtingslov nr. 40 af 17. april 1986 om skat af fortjeneste i forbindelse med salg af værdipapirer blev det fastsat, at privatpersoners fortjeneste ved salg af aktier skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når aktierne var erhvervet mindre end 3 år inden salget. Fortjeneste ved salg af aktier, konstateret senere 3 år efter erhvervelsen, skulle ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Loven blev ved lagtingslov nr. 104 af 21. maj 1993 ændret, således at fortjeneste ved salg af aktier efter de nævnte 3 år i et selskab, hvor aktionæren inden for de sidste 5 år havde ejet mindst 25% af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50% af stemme-værdien, skulle undergives en særlig beskatning på en nærmere angiven procentsats. Det fremgik dog samtidigt af loven, at afhændelse af sådanne aktier efter det 10. år efter erhvervelsen ikke var undergivet en sådan beskatning. Ved lagtingslov nr. 172 af 30. december 1997 blev skattelovens 30, stk. 1, ændret således, at selskaber, som ejer mindst 25% af aktiekapitalen i det udloddende selskab, ikke skal betale afgift af udbytte. Det er anført i bemærkningerne til lovforslaget:

7 - 7 - "Kort kan det siges, at ændringer i stk. 1 har til formål kun at fastsætte udbytteafgift, når udbytte går til de endelige ejere. For ikke før end da, går pengene fra det erhvervsmæssige område til det private område." Ved lagtingslov nr. 104 af 29. december 1998 blev skattelovens 30, stk. 1 igen ændret, således at "[a]f udbytte, som et datterselskab har betalt moderselskabet afgiftsfrit på fremsættelsesdagen for dette lovforslag i lagtinget eller senere, og som af moderselskabet er brugt til at betale gæld, som direkte eller indirekte stammer fra køb fra fysiske personer af værdipapirer i datterselskabet, skal betales en afgift på 35% ". Det blev samtidigt fastsat, at "[s]elskaber, som har gæld, som stammer fra køb af værdipapirer i et datterselskab, kan ikke anvende loven om skattefri fusion o.a., så længe denne gæld ikke er betalt". Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget: "Almindelige bemærkninger: Den 1. januar 1998 trådte der forskellige skatteregler i kraft vedrørende aktieselskaber. Der var tale om skattefri sammenlægning af aktieselskaber, sambeskatning af moder og datterselskaber og betaling af udbytte uden afgift fra et selskab til et andet selskab, som ejer mindst 25% af aktiekapitalen i det udloddende selskab. Formålet med disse ændringer var, at det skattemæssigt skulle være mere smidigt at omorganisere og sammenlægge erhvervsmæssig virksomhed mellem selskaber, og for at undtage aktieselskaber for dobbeltbeskatning af udbytte. På den anden side var det ikke meningen, at det skulle gøres lettere at overføre penge fra det erhvervsmæssige pengekredsløb til det private pengekredsløb uden at betale den fastsatte skat eller afgift. Det har dog vist sig, at der er gjort forsøg på at omgå formålet med lovgivningen, f.eks. ved at sælge aktier (som er erhvervet for mere end 10 år siden) til et nystiftet selskab for en salgspris, som svarer til den oparbejdede egenkapital i det gamle selskab. En sådan salgsfortjeneste er skattefri. " Ved den nugældende lagtingslov nr. 164 af 21. december 2001 om skat af kapitalfortjenester, med senere ændringer, er der sket en samlet regulering, blandt andet af beskatningen af aktiebytte og fortjeneste ved aktiesalg. Det var efter den oprindelige lov blandt andet fastsat: "Kapitel 1 Lovens område og definitioner 1. Bestemmelserne i denne lov omfatter: 1) Salg og anden afhændelse af aktier, investeringsbeviser og lignende værdipapirer 5) Udbytte. Stk. 2. Som udbytte fra aktier, andelsbeviser o.a. anses alt, som aktionærer, andelshavere o.a. får udbetalt som andel i selskabets overskud i det sidste regnskabsår

8 - 8 - eller tidligere år, uden hensyn til om dette overskud er fremkommet som indvundet driftsoverskud, af salg eller opskrivning af selskabets aktiver eller på anden måde, og uden hensyn til, om det er udbetalt som udbytte, som udlodning ved selskabets ophør eller lignende. Kapitel 3 Ikke-erhvervsmæssig virksomhed Aktier, m.v. 4. Fortjeneste eller tab efter 1, nr. 1, skal medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter 14, når fortjenesten eller tabet er konstateret (realisationsprincippet). 5. Bliver de i 1, nr. 1 nævnte værdipapirer afhændet til det selskab, som har udgivet værdipapiret, skal salgssummen anses som udbytte. Udbytte 9. Udbytte skal medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter 14. Selskaber og fonde m.v., som er fuldt skattepligtige på Færøerne og ejer 25% eller mere af aktiekapitalen/indskudskapitalen i det udloddende selskab, skal ikke betale skat af udbyttet.. Stk. 2. Af udbytte, som et datterselskab har betalt til moderselskabet skattefrit 8. december 1998 eller senere, og som af moderselskabet er anvendt til at betale gæld, som direkte eller indirekte stammer fra køb af aktier i datterselskabet fra fysiske personer, skal betales en skat på 20% Denne bestemmelse er kun gældende, hvis salget af aktier til moderselskabet er skattefri. Kapitel 6 Ikrafttræden 26. Denne lov træder i kraft dagen efter, at den er kundgjort, og har virkning for fortjeneste og tab, som er konstateret, for renteindtægter, som er tilskrevne, og for udbytte, som er udloddet 16. november 2001 eller senere. Stk. 2. Samtidigt, som denne lov træder i kraft, ophæves lagtingslov nr. 40 af 17. april 1986 om skat av fortjeneste i forbindelse med salg af værdipapirer og lagtingslov nr. 87 af 5. juni 1992 om renteskat. Kapitel 7 Overgangsregler 27. Bestemmelserne efter 28, 29 og 30 omfatter salg og anden afhændelse af de i 1, nr. 1 anførte værdipapirer, som er erhvervet, inden ikrafttrædelsen af denne lov.

9 Fortjeneste eller tab i forbindelse med salg af værdipapirer skal medtages i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter 14, når den skattepligtige har erhvervet værdipapirerne mindre end tre år inden, at salget har fundet sted. Stk. 2. Fortjeneste eller tab i forbindelse med salg af værdipapirer, som er konstateret mere end 3 år efter, at værdipapirerne er erhvervet, skal ikke medtages i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Af bemærkningerne i lovens forarbejder fremgår: " Bemærkninger til 1, stk. 2 I henhold hertil er hovedreglen, at som udbytte anses alt det, som fra selskabet bliver udloddet til aktionærer, andelshavere o.a. Det er ikke afgørende, hvordan udbetalingen sker, eller hvorfra overskuddet stammer. Bemærkninger til 9. Hvis der er tale om selskaber, som er fuldt skattepligtige til Færøerne, og som ejer mindst 25% af aktiekapitalen/indskudskapitalen i det selskab, som udlodder udbyttet, skal der ikke betales nogen skat. I henhold til gældende regler er et sådan udbytte skattefrit, Bemærkninger til 9, stk. 2 Med virkning fra 8. december 1998 var reglerne om udbytte ændrede i forbindelse med, at et moderselskab køber aktier fra en fysisk hovedaktionær i et selskab for penge, som direkte eller indirekte kan føres tilbage til skattefrit udbytte fra det sidstnævnte selskab. Da nogle af de selskaber, som da var stiftede med ovenfor nævnte formål, stadig eksisterer, er denne bestemmelse ligeledes medtaget i dette forslag. Denne bestemmelse skal dog kun være gældende for de tilfælde, hvor salget fra den fysiske person til selskabet, som bliver moderselskab, er skattefrit. Efter denne lov er der ikke tale om, at et salg kan være skattefrit, hvis ikke salget skal behandles efter overgangsreglerne. Bemærkninger til 27 Overgangsreglerne er udarbejdede for ikke at beskatte med tilbagevirkende kraft og fordi at de, der har erhvervet værdipapirer inden ikrafttrædelsen af denne lov, har disponeret efter gældende regler, og således har en begrundet forventning om, at salg ved salg af værdipapirer, som de har ejet i tre år eller mere og for hovedaktionærer efter det 10. år, ikke skal beskattes." Ved lagtingslov nr. 109 af 20. december 2002 blev ordlyden af lovens 1, stk. 2, 1. punktum ændret til:

10 "Stk. 2. Som udbytte anses alt, som et selskab udlodder til en aktionær, andelshaver, o.a. " Det anføres i ændringslovens forarbejder til bestemmelsen: "Det indstilles at foretage disse ændringer i særligt 1 i kapitalgevinstlovens: 1. Præcisering af, hvad der skal forstås ved udlodning fra selskabet. Det foreslås, at alt, som udloddes til en aktionær eller andelshaver, skattemæssigt skal behandles som udbytte. Dvs. at uden hensyn til det skattemæssige resultat, skal alle gratis goder, som selskabet udlodder til aktionærerne, behandles som udbytte" Ved lagtingslov nr. 46 af 16. maj 2006 blev ordlyden af lovens 9, stk. 1, 2. punktum ændret til: "Selskaber og fonde o.a., som ikke er fuldt skattepligtige på Færøerne, og som ejer aktiekapital eller indskudskapital i det udloddende selskab, skal ikke betale skat af udbyttet.", ligesom lovens 9, stk. 2, blev ophævet. Overgangsreglerne blev ligeledes ændret således, at fremtidige værdistigninger på aktier, der efter de hidtidige overgangsregler var undtaget fra beskatning, nu skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af lovens forarbejder vedrørende ophævelsen af 9, stk. 2: "Det foreslås, at ophæve denne bestemmelse, som var medtaget i loven for at forhindre misbrug af reglerne om skat af udbytte. Det vurderes, at når reglerne om skattefritagelse af salg af værdipapirer bliver ophævet den 1. januar 2007, har denne bestemmelse ingen betydning." Forklaringer: Der er under sagen afgivet forklaringer af Jónfinn Thomsen, Claus Rasmussen, Hans Láksá og O. Parternes argumentation: Sagsøgerne har gjort gældende, at TAKS blandt andet ved indgivelse af sagsøgernes selvangivelser løbende er blevet gjort bekendt med forløbet, ligesom TAKS fik udleveret alle oplysninger i forbindelse med tilsynsbesøget. Til trods herfor er TAKS først fremkommet med en afgørelse et år efter afsendelsen af agterskrivelsen. Ændringen er således ikke sket inden "rimelig tid", jf. 25 b, stk. 3, i lagtingsloven om told- og skatteforvaltning, hvorfor der ikke er grundlag for at fravige de almindelige frister skattemyndighedernes ændring af en skatteligning efter lovens 25 a. Holdingselskab 1s køb af egne aktier i 2003 er ikke omfattet af kapitalgevinstloven, jf. dennes overgangsbestemmelser for aktier, erhvervet inden lovens ikrafttræden. Der er tale om et salg,

11 som - da der var tale om aktier erhvervet mere efter 3 år inden, og da ingen af sagsøgerne har ejet 25% af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50% af stemme-værdien i selskabet - efter de dagældende regler kunne ske skattefrit. Der er ikke tale om omgåelse af reglerne om beskatning af udbytte. Det må antages at være en fejl at ophæve kapitalgevinstlovens 9, stk. 2, som ikke kan rettes under henvisning til "realitetsgrundsætningen". I henhold til kærenævnets afgørelse medfører salget i 2005 af aktierne i Holdingselskab 1 til det samtidigt oprettede holdingselskab ikke nogen skat, hvilket også er i overensstemmelse med det anførte i bemærkningerne til forslaget til ændringen af skatteloven ved lagtingslov nr. 104 af 29. december Den omstændighed, at selskaberne senere fusionerede, hvilket isoleret set ikke medfører nogen skattemæssig fordel, kan ikke begrunde en pligt for sagsøgerne til at betale udbytteskat. De nævnte dispositioner har haft realøkonomiske konsekvenser for sagsøgerne, der ved salget af aktierne har fraskrevet sig muligheden for senere skattefrit at sælge aktierne til en gunstigere pris. Fusioneringen, der efter ophævelsen af kapitalgevinstlovens 9, stk. 2, ikke i samme grad havde noget formål, skete af hensyn til at opnå en enklere koncernstruktur. Der er tale om fuldt gyldige dispositioner efter selskabslovgivningen, som der ikke er grundlag for at tilsidesætte som proforma. Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at efter kapitalgevinstlovens 1 er enhver udlodning fra et aktieselskab anset som udbytte. Holdingselskab 1s køb af egne aktier i 2003 må derfor anses som udbytte, som udløser beskatning efter kapitalgevinstloven. Salget havde heller ingen indflydelse på ejerforholdene til selskabet. Situationen kan ikke sammenlignes med et salg til tredjemand, der havde forrykket ejerforholdene til selskabet. Salget af aktier i 2005 til det samtidigt oprettede holdingselskab, der fulgtes op af den efterfølgende fusion, har ikke indebåret nogen selskabsretlig ændring, bortset fra, at der er tilgået sagsøgerne kapital. Transaktionerne, der ikke ses at have haft noget andet formål end at undgå at betale skat, må derfor i realiteten betragtes som en skjult udlodning af udbytte. Dette er også i overensstemmelse med den i retspraksis udviklede "realitetsgrundsætning", hvorefter der skal lægges vægt på de underliggende økonomiske realiteter. Der er tale om gyldige selskabsretlige dispositioner, men de er indgået mellem parter, der har sammenfaldende interesser og ikke båret af sædvanlige forretningsmæssige hensyn. De må derfor tilsidesættes i skattemæssig henseende. Dispositionerne har ikke indebåret nogen risiko for holdingselskabet, der efter de indgåede aftaler kan betale den resterende købesum, når det råder over tilstrækkelige midler. Der er i hvert fald vedrørende købet af egne aktier i 2003 indtrådt forældelse efter 25 a, i lagtingsloven om told- og skatteforvaltning, men der er grundlag for at fravige de almindelige frister efter lovens 25 b, da sagsøgerne med vilje eller grov uagtsomhed har været grund til, at skattemyndighederne har foretaget en skatteligning på et forkert grundlag. TAKS blev først opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder ved tilsynsbesøget, og sagens kompleksitet har nødvendiggjort den efterfølgende tidskrævende sagsbehandling. Ændringsskrivelsen er sendt den 13. marts 2009, og må således i forhold til ændringen vedrørende indkomståret 2005 anses for rettidig efter lovens 25 a. Det er alene efter loven en betingelse, at ændringen er foretaget indenfor fristen, og ikke at den skattepligtige har modtaget afgørelsen. I øvrigt må betingelserne i overensstemmelse med det ovenfor anførte for suspension af fristen ligeledes være til stede i forhold til denne del af afgørelsen.

12 Rettens begrundelse og resultat: Det lægges til grund, at ingen af sagsøgerne har haft en aktiepost på mindst 25%, eller mere end 50 % af "stemmeværdien" i Holdingselskab 1. Det lægges endvidere til grund, at aktierne, der alle er erhvervet inden ikrafttrædelsen af kapitalgevinstloven, er solgt senere end 3 år efter erhvervelsen. Umiddelbart er sagsøgernes salg af aktierne både i 2003 og 2005 således omfattet af 27 i kapitalgevinstloven, hvorefter det efter henvisningen til lovens på det tidspunkt gældende 28 var fastsat, at fortjeneste ved salget ikke skulle medtages i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved vurderingen af, om salgene i skattemæssigt henseende skal anses som udlodning af udbytte må der i overensstemmelse med det anførte i forarbejderne til overgangsbestemmelserne tages udgangspunkt i de regler, der var gældende inden lovens ikrafttræden. Det må vedrørende salget til Holdingselskab 1 i 2003 tillægges særlig vægt, at der efter den forinden gældende lagtingslov om skat af fortjeneste ved salg af værdipapirer, der vedrørende aktiesalg må anses for en senere speciallov i forhold til udbyttebeskatningsregler efter skatteloven, ikke var gjort forskel på, om der var tale om salg til tredjemand, eller et aktieselskabs køb af egne aktier. På denne baggrund, og da hverken ligheden med udlodning af udbytte eller den omstændighed, at ejerforholdene i Holdingselskab 1 inden og efter salget var de samme, kan føre til et andet resultat, findes der ikke at være grundlag for at anse salget som en skjult udlodning af udbytte, der skal medtages ved opgørelsen af sagsøgernes skattepligtige indkomst. Vedrørende salget af aktier til et samtidigt oprettet holdingselskab i 2005 lægges det til grund, at salget ikke i sig selv har udløst noget krav om beskatning af sagsøgerne. Den efterfølgende fusion af selskaberne ville heller ikke isoleret betragtet have udløst et sådant krav. Der findes derfor heller ikke i denne sammenhæng at være påvist grundlag for et krav om beskatning af sagsøgerne efter et synspunkt om skjult udbytte. Den omstændighed, at der ikke ved de nævnte transaktioner, der ubestridt er gyldige efter selskabslovgivningen, skete nogen ændringer i ejerforholdene, findes heller i denne sammenhæng at kunne føre til et andet resultat. Det bemærkes endvidere, at salget af aktierne til holdingselskabet efter kapitalgevinstloven havde den selvstændige virkning, at en senere værdiforøgelse ikke længere var omfattet af de skattemæssigt lempeligere overgangsregler efter lovens kapitel 7. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om kravet fra TAKS er fremsat rettidigt efter lagtingsloven om told- og skatteforvaltning. Stævningskravet tages derfor, med bemærkning om, at krav 1) må betragtes som anbringender til støtte for krav 2), til følge, for rentepåstanden, som der ikke er påvist nogen hjemmel for, dog kun for så vidt angår almindelig procesrente fra sagens anlæg.

13 Der er ved tilkendelsen af sagsomkostninger, der vedrørende advokatomkostninger har taget udgangspunkt i de vejledende salærtakster i proceduresager, taget hensyn til, at sagsøgerne har betalt retsafgift på kr. Thi kendes for ret: Sagsøgte, TAKS, skal inden 14 dage til sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, betale kr. med procesrente fra den 16. august Sagsøgte skal indenfor samme frist betale sagsomkostninger til sagsøgerne på 2 mio. kr.