AFTAGERPANELMØDE SCHOOL OF ICT

Transkript

1 AFTAGERPANELMØDE SCHOOL OF ICT 13. DECEMBER 2013 UFFE KJÆRULFF

2 Dagsorden 9.00 Velkomst og orientering 9.30 Afrapportering fra aftagergruppemøder Institutionsakkreditering Strategi for School of ICT Ændringer af studieordningen for bacheloruddannelsen i Medialogi Frokost It-sikkerhedsuddannelse Evt Afrunding

3 Orientering

4 Siden sidst Optag mm. Økonomiske udfordringer Strategiarbejde mere herom senere Nye uddannelser Rekruttering til elektronikuddannelser Epinion-undersøgelse Solution Camp Sommerskole Internationalisering balanceproblematik Institutionsakkreditering mere herom senere

5 Optag: Udvikling relativt Optaget på bachelor- og kandidatuddannelser på AAU er steget med 120 % siden % 100% 80% 60% 40% 20% KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU 0% Kilde: Danske Universiteter

6 Optag: Udvikling absolut Tre konkurrerende par: KU/AU, SDU/AAU, DTU/RUC KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU Kilde: Danske Universiteter

7 Bestand: Fordeling mellem fakulteter og campusser Bestand 2008: studerende Bestand 2013: studerende Campus København: Fra 830 til studerende (stigning på 300 %) Kilde: Økonomiafdelingen på Aalborg Universitet

8 Frafald Trods voldsom stigning i optaget har frafaldet været faldende på AAU Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser 30% 15% 14% 25% 13% 20% 15% 10% 12% HUM 11% SAMF 10% SUND 9% TEKNAT Total 8% 7% HUM SAMF SUND TEKNAT Total 6% 5% % Kilde: Økonomiafdelingen på Aalborg Universitet

9 Studieeffektivitet Trods voldsom stigning i optaget har studieeffektiviteten været stigende på AAU (defineret som studenterårsværk divideret med bestand pr. 1/10) 80% 75% 70% 65% 60% HUM SAMF SUND TEKNAT Total 55% 50% Kilde: Økonomiafdelingen på Aalborg Universitet

10 År Studietid Faldende gennemsnitlig studietid for et typisk universitetsforløb (bachelor plus kandidat) 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU 5, Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

11 Studietid: Reduktionsmål Ministeriet stiller krav til alle andre end AAU om markante reduktioner i studietiden i 2020 Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (orienteringsmøde om studietidsmodellen 21. august 2013)

12 Økonomiske udfordringer Har fyldt og fylder meget 2012: -33 mio. kr. blev til -165 mio. kr. 2013: -32 mio. kr. forventes at blive til -65 mio. kr. 2014: Der budgetteres med overskud på 20 mio. kr.

13 1.000 kr. Basisforskningsmidler AAU har den laveste indtjening i basisforskningsmidler pr. videnskabelig medarbejder KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU Kilde: Danske Universiteter

14 1.000 kr. Eksterne forskningsmidler AAU halter efter med hjemtagning af eksterne forskningsmidler målt pr. VIP-årsværk i 2012-priser KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU Kilde: Danske Universiteter

15 AAU er meget afhængig af uddannelsesindtægter 35 % af AAU s indtægter kommer som taxametertilskud Til sammenligning udgør denne kun 11 % af DTU s indtægt 60% 50% 40% 30% 20% 10% KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU 0% Kilde: Danske Universiteter

16 1.000 kr. Samlet indtægt pr. VIP-årsværk AAU har den laveste samlede indtægt pr. videnskabelig medarbejder er kun 72 % af den tilsvarende for Københavns Universitet... men har den dyreste undervisningsmodel... PBL-modellen er udfordret KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU Kilde: Danske Universiteter

17 Nye uddannelser (godkendte, ikke godkendte, forslag) Akkrediterede (starter i september 2014) Interaktionsdesign (BSc + cand.scient. (2017)) Robotteknologi (BSc-Eng (engelsk)) Lyd- og musikteknologi (cand.polyt.) + Lysdesign (cand.scient.) Søgt men ikke fået Produkt- og designpsykologi (BSc-Eng + cand.polyt.) Cognitive Science (cand.scient.) Forslag It-sikkerhed (cand.scient. + master) mere herom senere Audiologi (BSc-Eng?)

18 Nye uddannelser: AAU holder sig ikke tilbage nye universitetsuddannelser akkrediteret positivt i perioden Aalborg Universitet har en andel på 30 % KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU Kilde: akkrediteringsraadet.dk

19 Rekruttering til bacheloruddannelser i elektronik (1) Hovedkonklusioner fra undersøgelsen Kendskabet til uddannelserne er lavt blandt potentielle studerende. Uddannelserne fremstår nørdede, men dette er ikke nødvendigvis et problem for de potentielle studerendes interesse i uddannelserne. Generelt har hverken studerende på EIT, ITC eller de potentielle studerende et specielt klart billede af, hvad man specifikt kan forvente at beskæftige sig med efterfølgende. Markedsføringsmaterialet fremstår overvejende misvisende i forhold til indholdet af uddannelserne, desuden bedømmes det som uprofessionelt og useriøst. Elektronik og IT-industrien anses ikke som en solnedgangsindustri, hverken blandt nuværende eller potentielle studerende. Samlet peger analysen således ikke på, at uddannelserne har et imageproblem, men snarere at kendskabet skal højnes, og at det eksisterende markedsføringsmateriale ikke formår at appellere til målgruppen. Der synes desuden umiddelbart at være et stort potentiale i at satse på at øge optaget i det lettest tilgængelige kernesegment, frem for eksempelvis at satse på en bredere målgruppe.

20 Rekruttering til bacheloruddannelser i elektronik (2) Solution Camp (10. juni 2013) Formål: Ideer til en klarere profil af EIT & ITC Ca. 40 deltagere: Industrien, gymnasieelever, studerende, AAU-ansatte Mål: Konkrete løsningsmodeller eller koncept-/produktidéer Indsats overfor potentielle studerende/målgruppen og gymnasiekontakter Uddannelsens struktur og indhold Eksterne relationer Markedsføring Instituttet

21 Rekruttering til bacheloruddannelser i elektronik (3) Status på arbejde Gymnasiekontakt Arbejdsgruppe nedsat Optagelseskrav / adgangsbegrænsning Evt. sammenhæng mellem frafald og karaktergennemsnit fra gymnasiet skal undersøges Motivation og refleksion blandt 1. årsstuderende Individuel refleksion over uddannelsesvalg Uddannelsens struktur og indhold Tanker: Revitalisering af projektarbejde, erfaring med internationalt samarbejde, gruppesammensætning, mega-projekter,... Sammenlægning af EIT og ITC?

22 Sommerskole deltagere fordelt på 4 spor Multimedia Information and Signal Processing 9 studerende Mobile Phone Programming 32 studerende Future Smart Grid 17 studerende Structural Health Monitoring 6 studerende Ca. en håndfuld indtil nu Sprede budskab om AAU Fremtid: Samarbejde med virksomheder?

23 Internationalisering balanceproblematik Staten vil / må ikke betale for ubalance mellem studerende på udvekslingsophold (gæstestuderende) AAU og særligt TEKNAT har tjent godt på ubalance (flere udenlandske studerende på AAU end omvendt) I 2012 måtte fakultetet tilbagebetale 14 mio. kr. Særlig indsats for at sende studerende på udlandsophold Skal være på aftale og meritgivende for at tælle i balancen Mange studerende på ophold udenom officiel aftale og uden merit Fast tracks (aftale og merit) Skisma Kompetencemæssigt spiller det ingen rolle om de studerende rejser ud via aftale og merit, men det tæller kun i balanceopgørelsen, hvis de gør

24 Kommende reformer Institutionsakkreditering mere herom senere SU-reform Studiefremdriftsreform Kvalitet og relevans i uddannelserne

25 Afrapportering fra aftagergruppemøder

26 Institutionsakkreditering

27 Ny akkrediteringslov Ny akkrediteringslov gældende fra 1. juli 2013 Hovedvægt på akkreditering af institutioner Institutionerne skal selv fastlægge system, der sikrer kvalitet og relevans AAU forventes akkrediteret i 2015 Nye uddannelser skal prækvalificeres: Vurdering af relevans Så længe positiv institutionsakkreditering ikke er opnået: Efterfølgende institutions- eller uddannelsesakkreditering inden for fastsat frist (i udgangspunktet 1 år) Bekendtgørelser foreligger endnu ikke

28 Prækvalificering Kriterium 1: Behov og relevans Samfundsmæssigt behov skal dokumenteres Dokumenteret inddragelse af aftagere i vurderingen af behov og relevans Kriterium 2: Sammenhæng i uddannelsessystemet Redegørelse for at den nye uddannelse bidrager til sammenhæng i uddannelsessystemet

29 Institutionsakkreditering kvalitetssikring Aalborg Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser består af Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelserne Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Evalueringsguide Procedure for semesterbeskrivelser Skabelon for semesterbeskrivelser Udarbejdet af kvalitetssikringsgruppe bestående af 3 studieledere, 2 institutledere, 3 kvalitetssikringsmedarbejdere fra fakulteterne, 1 fra Studiekontoret, 1 fra Statistikkontoret, 1 fra VBN og 2 centrale kvalitetssikringsmedarbejdere Kvalitetssikringsstyregruppe bestående af prorektor, prodekanerne, 2 studerende og en central kvalitetssikringsmedarbejder

30 Kvalitetssikringspolitikken AAU s kvalitetssikringspolitik (som er under udarbejdelse) består af en række delområder: Pædagogik Monitorering og styring af eksisterende uddannelser Nye uddannelser Vejledning af studerende og læringsmiljø Dialog med dimittender, aftagere og øvrige eksterne samarbejdspartnere

31 Selvevaluering Erstatter den nuværende turnusakkreditering af uddannelser Gennemføres hvert 3. år på baggrund af de studerendes evalueringer nøgletal dimittenders vurdering aftageres holdninger censorers holdninger osv. Der inddrages eksterne faglige eksperter Selvevaluering Strategimøde Selvevaluering og ny strategi- og handlingsplan Strategi- og handlingsplan Opfølgning på strategi- og handlingsplan Opfølgning og afslutning på strategi- og handlingsplan År 1 År År 4

32 New Public Management død? Nej!

33 Strategi for SICT

34 Strategi for School of ICT Workshops i maj og oktober med deltagelse af studienævnsmedlemmer og øvrige institutrepræsentanter/-ledelser Tre hovedfokuspunkter: Fastholdelse og udskillelse Internationalisering Øge optag på elektronikuddannelser 23 KPI er (reduceres måske lidt) og ca. 65 forslag til korrigerende handlinger Konkret handlingsplan forventes i begyndelsen af 2014

35 KPI er for fastholdelse og udskillelse 1. Refleksion over uddannelsesvalg og karriereplan evt. som portfolio, der opdateres gennem studieforløbet 2. Uddannelses- og semesterbeskrivelser for alle uddannelser 3. Høj andel af studerende, som giver udtryk for, at deres forventninger til uddannelsen matcher deres oplevelse af den 4. Gæsteforedrag fra erhvervslivet (øget bevidsthed om, hvilke professioner uddannelsen kan føre til) + højere andel af studerende, der laver projekt med virksomhed 5. Udelukkende VIP er med solid PBL-erfaring på første studieår 6. Ældre studerende som mentorer for førsteårsstuderende 7. Særligt Aalborg: Førsteårsstuderende deltager i faglige og sociale arrangementer på campus i Sdr. Tranders 8. Høj grad af variation i didaktiske virkemidler (fx peer-learning, fælles øvelser i forelæsningslokalet, miniprojekter, seminarer, ) 9. Aktiv deltagelse i øvelser / opgaveregning 10. Anvendelse af projektstyringsmetoder i projektarbejde 11. Deltagelse i mega-projekter (satellitter, robotter, racerbil, etc.), både som semester- og fritidsprojekter 12. Variation i projektarbejdsformer gennem studiet 13. Høj tilgængelighed af godt informationsmateriale om den decentrale studievejlednings tilbud 14. Aktivt opsøgende decentrale studievejledere på 1. studieår 15. Få anmærkninger i SMV om dårligt psykisk og/eller socialt studiemiljø 16. Høj overgangsfrekvens fra BSc i medialogi til en IT-kandidatuddannelse på AAU

36 Eksempel på forslag til realisering 4. Gæsteforedrag fra erhvervslivet (øget bevidsthed om, hvilke professioner uddannelsen kan føre til) + højere andel af studerende, der laver projekt med virksomhed Brug AAU Alumni (tidl.: KandidatNet) aktivt opbyg kernegruppe af tidligere studerende alumnenetværk, der kan trækkes på i forbindelse med gæsteundervisere, blanding af faglige og sociale arrangementer, censorer, projektforslag, osv. Skriv ind i semesterstyringsdokument, at koordinator og vejledere opfordres til at udbyde projekter i samarbejde med virksomheder

37 Andel af studenterprojekter med virksomheder Andelen af studenterprojekter i samarbejde med offentlige og private virksomheder er relativt lavt på SICT s uddannelser 80% Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning 70% Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser Skolen for Informations- og Kommunikationsteknologi 60% Skolen for Ingeniør- og Naturvidenskab 50% Skolen for Jura 40% Skolen for Kommunikation, Æstetik og Oplevelsesteknologi 30% Skolen for Kultur og Globale Studier Skolen for Medicin og Sundhed 20% Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde 10% Skolen for Statskundskab 0% Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier Kilde: Statistisk Kontor, Aalborg Universitet

38 Eksempel på forslag til realisering (2) 10.Anvendelse af projektstyringsmetoder i projektarbejde Lys over, hvad der læres desangående i PV-kurset Læringsmål om projektstyring i læringsmålene for (udvalgte) projektmoduler Alle vejledere bør have godt kendskab til projektstyringsmetoder Måske fri studieaktivitet senere på uddannelsesforløbet (gerne med ekstern underviser fra erhvervslivet) 12.Variation i projektarbejdsformer gennem studiet Individuelle afleveringer i stedet for gruppeprojekt. To projekter på et semester, hvor den ene er individuel (test i at arbejde selvstændig) gerne med samme tema (af hensyn til vejledningsindsatsen). Projekter på tværs af projektgrupper. Forskellige eller inden for samme faglighed. Pitch talks / pecha kucha etc.

39 KPI er for internationalisering 17. Høj andel af kandidatstuderende på udlandsophold (helst ikke på udlandsstipendieordning) Tag udgangspunkt i nuværende aftaler og person-til-person-netværk. Opsaml erfaringer fra studerende, der har været på ophold fx i form af skriftlig afrapportering. Informationsmøder om udlandsophold Omvendte fast-tracks Undersøg hvorfor de studerende ikke tager af sted. Flere aftaler (Erasmus eller ej) Internationale decentrale studievejledere fx hyre en studerende sammen med en ansvarlig ansat 18. Passende andel af udenlandske degree-studerende på engelsksprogede uddannelser Bedre til at screene ansøgere fagligt og sprogkundskaber. Krav til ansøgninger (formen skal justeres) fx personlig ansøgning, mere information. Industristipendier Studenterjobs til degree-studerende Markedsføring via mega-projekter og lignende Sats på AAU-Cph som internationalt kandidatuniversitet Bed IK om at give mulighed for at søge elektronisk Sommerskoler

40 KPI er for øget optag på elektronikuddannelser 19.Optag på bacheloruddannelserne svarende mindst til kapaciteten 20.Stor trafik på uddannelsesspecifikke web sites 21.Stort antal gymnasiekontakter (foredrag, støtte til SRP, mm.) 22.Stort antal elever i studiepraktik 23.Høj andel af udenlandske degree-studerende

41 Ændringer af studieordningen for bacheloruddannelsen i Medialogi

42 It-sikkerhedsuddannelse(r)

43 It-sikkerhedsuddannelse / cyber-kriminalitet Hvorfor? Hvorfor først nu!? Spredte uddannelsestilbud: DTU: 8 eksisterende kurser omkring it-sikkerhed indgår i en pakke på en kandidatuddannelse med specialisering i it-sikkerhed ud fra et teknisk perspektiv IT-Vest: 3 kurser om it-sikkerhed udbudt af AU AU: Kurser i kryptologi samt enkelte kurser i it-sikkerhed SDU: Enkelte kurser i it-sikkerhed + opslået lektorat i it-sikkerhed KU: Enkelte kurser i it-sikkerhed ITU: Alle kandidatlinjer har deres egen version af et it-sikkerhedskursus (sikkerhed sammen ) CBS: Enkeltkurser i it-governance, it-sikkerhed, it-compliance og itrevision AAU: Enkelte kurser i it-sikkerhed

44 Flerfagligt perspektiv Brugeradfærd og -etik It-sikkerhedsteori og -modeller, SW-udvikling med fokus på sikkerhed, penetration testing Applikationssikkerhed Netværkssikkerhed (trafikanalyse, maskinlæring) Jura (persondataret, strafferet, jurisdiktion, erstatningsret) Kriminologi It-governance

45 To uddannelser: Kandidat og master Kandidatuddannelse (cand.scient. eller cand.polyt.) 120 ECTS-point Målgruppe: It-tekniske bachelorer (datalogi, software, elektronik) Masteruddannelser 60 ECTS-point Målgruppe: Folk ansat i stilling med fokus på it-sikkerhed (politiet, retsvæsenet, militæret, økonomer/revisorer, softwarevirksomheder med fokus på sikkerhed, it-sikkerhedsfirmaer, osv.) Begge tænkes udbudt i København

46 Opbygning af kandidatuddannelsen (første skud) Semester Projekttema Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3 1 Brugeradfærd, etik, Network security kriminologi 2 Application security Hacker space Software security Application security Jura Criminal behaviour 3 Network security Traffic analysis Machine learning IT Governance 4 Kandidatspeciale

47 Feedback fra Gitte Klitgaard Hansen og Søren Bech Gitte: Jeg synes, at det er en god ide med en uddannelse i it-sikkerhed, da det vil være noget, der vil blive mere og mere brug for. Mht. masteruddannelsen er min umiddelbare bekymring, at hovedmålgruppen er så differentieret som den er. Vil man kunne lave en masteruddannelse, hvor alle kan følge med i alle fag uden at det bliver for trivielt for nogle af dem. Søren: Jeg synes det ser interessant ud specielt at inddrage andre end de tekniske aspekter, men jeg tror, at det måske kunne blive svært at tiltrække studerende til kandidatuddannelsen, da det let kunne se ud som om man sætter sig mellem to stole? Det vil kræve en krystalklar kommunikation mht. indhold til potentielle studerende på de forskellige retninger, der kunne tænkes at levere studerende.

48 Afrunding af mødet

49 Afrunding Evaluering Næste møde Medlemsperioder status Formand/kontaktperson Bedre udnyttelse af hinanden...