Foreninger vil integrere Ali og Aisha

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreninger vil integrere Ali og Aisha"

Transkript

1 DUF Fokus juni 2010 Foreninger vil integrere Ali og Aisha Nydanske unge lærer dansk, demokrati og samfundsengagement, når de går til spejder eller er aktive i elevråd og ungdomspolitik. Men mange foreninger har svært ved at få Ali, Aisha og Ahmet med i fællesskabet. Magasinet DUF Fokus stiller skarpt på nydanskere i foreningslivet. TEMA Nydanskere i foreningslivet Af Arne Simonsen De blå spejdere har startet en etnisk gruppe på Nørrebro. En dansk-tyrkisk ungdomsforening har oprettet lektiecafeer, så hundredvis af nydanske børn får hjælp. Foreningsaktive lærer tusindvis af nydanske børn skak. Og DUF har stiftet et nydansk råd, hvor 14 unge rådgiver om integration. Det sidste års tid har foreningslivet sat gang i en række nye initiativer, så flere nydanskere bliver engagerede i foreningerne og i samfundslivet. Og foreningernes integrationsindsats er uhyre vigtig, mener et stort flertal i befolkningen. Bred opbakning 72 procent mener, at foreningerne kan bidrage til at løse samfundets integrationsproblemer, viser en meningsmåling, som Gallup har foretaget for DUF. Og synspunktet møder bred politisk opbakning. Det er jo en gevaldig god integration, man lærer i foreningerne. Det er meget vigtigt, at unge indvandrere og efterkommere bliver integreret, og foreningslivet er en fin indgang til det, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører Peter Skaarup. Han tilføjer, at foreningerne er en vigtig del af det folkelige demokrati. Derfor er det afgørende, at nydanskerne bliver foreningsaktive: I foreningerne lærer man at samarbejde, have respekt for andre og ikke være egoister. Det er ekstremt vigtigt, at unge indvandrere lærer de demokratiske, danske traditioner at kende og forstår værdien af dem. DUF Fokus fortæller om nydanskere i foreningslivet herunder DUFs støtte til 12 nydanske foreninger. Samtidig sætter magasinet fokus på udfordringer og løsninger i arbejdet med at inddrage nydanskere.

2 Indhold DUF er service- og interesseorganisation for 70 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer et fællesskab med unge. Vi arbejder for at forbedre rammerne for det frivillige foreningsliv og for at sætte børn og unges vilkår på dagsordenen både nationalt og internationalt. DUF FOKUS Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson, Redaktion: Arne Simonsen, og Charlotte Geckler, Fotos: Mikal Schlosser, Palle Peter Skov, Sune Juhl-Sørensen, Maher Khatib, Folketinget, Det Danske Spejderkorps, Helle Arensbak, Dansk Skoleskak, 4H, URK, Noman Malik, AYAD, Hans Ole Madsen og Michael Jensen. Layout: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk Tryk: Kailow Graphic A/S ISSN: Unge nydanskere kommer til orde 3 Rapper skal rådgive ministeren 6 Nydanskere skal med i fællesskabet 8 Lokalforeninger øger etnisk mangfoldighed 11 Tyrkisk lektiecafé med danske gloser 12 Meningsmålinger: Foreninger er gode til integration barrierer og løsninger i integrationsarbejdet 16 Nydanskere i demokratiets skole 18 Kvinde kend din ret 21 Ny bog: Foreningerne binder os sammen 23 Syv skarpe til DUFs formand 24 DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø Telefon Hvad synes du om DUF Fokus? Magasinet DUF Fokus, der udkommer 4-6 gange årligt, formidler viden og holdninger om unge, demokrati og foreningsliv herunder DUFs indsatsområder og mærkesager. Har du ris, ros eller kommentarer til magasinet DUF Fokus, så mail til eller ring til redaktionen på Se magasinet på nettet:

3 Unge nydanskere kommer til orde V Ahsan Bilal Ameen Cagdas Citirikkaya Haifaa Awad Halit Sert 3

4 Jeg glæder mig meget til at samarbejde med det nye råd. Jeg lover i alt fald, at jeg vil lytte til det Ny-Dansk Ungdomsråd siger og tage deres indspark seriøst. Karsten Lauritzen, integrationsordfører, Venstre Nyt råd af unge nydanskere skal rådgive politikere i forsøget på at rette op på den fejlslagne integration. Venstres integrationsordfører tager initiativet seriøst. Af Charlotte Geckler V Bandekrig, kriminalitet og fundamentalisme. Det er ikke just positive superlativer, der forbindes med unge nydanskere. Men det vil Ny-Dansk Ungdomsråd, der er drevet af DUF og støttet af Integrationsministeriet, sætte en stopper for. Regeringen glæder sig over initiativet. Vi har virkelig brug for at få unge nydanskere inkluderet i debatten. De skal vide, at det betaler sig at deltage i demokratiet, siger Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen. En af hensigterne med Ny-Dansk Ungdomsråd er, at det skal rådgive politikere, ministerier og andre myndigheder, så indsatsen for at inkludere flere nydanskere i samfundet bliver bedre og mere målrettet. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med det nye råd. Jeg lover i alt fald, at jeg vil lytte til det, Ny-Dansk Ungdomsråd siger og tage deres indspark seriøst. Sociale problemer 22-årige Samira Ahmad, der til dagligt læser økonomi ved Københavns Univesitet, er formand for rådet. Hun mener, at et stort problem i forhold til nydanskere er, at det er kulturen, der står for skud, når der tales om en mislykket integration. Kultur er blevet den nemmeste, åbenlyse forklaring på problemerne. Men det handler mere om sociale forhold, som uddannelse og ressourcer. Det spiller en stor rolle i forhold til, hvordan man klarer sig. Ganske ligesom det gør for danskerne generelt, siger formanden, der er født og opvokset i Danmark. Hendes forældre flygtede fra Afghanistan, da Taleban overtog landet. Foruden rådets rådgivende funktion er det også hensigten, at rådet skal sætte konkrete aktiviteter i søen og blande sig i den generelle debat. I forbindelse med den nye udlændingelov sendte rådet et høringssvar med flere positive, men også kritiske punkter. Og Samira Ahmad er nu fast klummeskribent for metro- Xpress, hvor hun på humoristisk vis kommer med bud på, hvordan nydanskere bliver mere inkluderet i det danske samfund. Vores vision er at ændre på tonen. For eksempel siger vi Nihad Hodzic Samira Ahmad Inaam Abou Khadra 4 Tarek Said Hussein Hüseyin Yücel

5 Tidligere råd har manglet de unge, og har ikke forstået de unges problematikker og udfordringer. Jeg mener, at de ikke har løftet opgaven godt nok. Samira Ahmad, fomand, Ny-Dansk Ungdomsråd ikke integration, fordi det ord er så slidt og betændt, men bruger i stedet ordet inklusion, siger Samira Ahmad. Hun forklarer, at det måske lyder banalt, men at det har helt afgørende betydning for unge, der skal finde deres identitet, at de kan identificere sig med positive ord og historier. Nudansk grundlovsdag Også grundlovsdag den 5. juni udnyttede rådet til at markere sig ved arrangementer i Mjølner-parken, Vollmose og Gjellerup-parken. Rådet omdøbte dagen til nudansk grundlovsdag med taler og smældende dannebrog. Flere hundrede unge var mødt frem. De blev samtidig opfordret til at tage del i foreningslivet via foreningernes boder, der bugnede af foldere og anden information. Flere af rådets medlemmer er selv aktive i danske foreninger. Desværre er der ikke så mange nydanskere, der er aktive i foreningslivet. Det er en eminent vej til at blive inkluderet og få indflydelse, så det er et af vores store fokusområder, siger Samira Ahmad. Det store spørgsmål er, om netop dette råd kan bidrage med noget nyt i forhold til andre tidligere integrationsråd, der ikke har gjort nogen iøjnefaldende forskel. Tidligere råd har manglet de unge, og har ikke forstået de unges problematikker og udfordringer. Jeg mener, at de ikke har løftet opgaven godt nok. Vi kan bidrage med noget nyt, netop fordi vi er unge, og så har vi et stort og mangfoldigt bagland blandt unge nydanskere, der støtter os, siger Samira Ahmad. Ahmet Günes ny-dansk ungdomsråd Over 80 unge med vidt forskellige kulturelle og religiøse baggrunde havde ansøgt om at komme med til Ny-Dansk Ungdomsråds stiftende møde i februar måned repræsentanter blev valgt til selve rådet. Formand, Samira Ahmad, 21 år, Roskilde, læser økonomi Næstformand, Ali Sufi, 28 år, København, læser samfundsvidenskab og rapper Ahmet Günes, 23 år, Århus, arbejder hos en autoforhandler Tarek Siad Hussein, 17 år, Vejle, går i 2.g Cagdas Citirikkaya, 21 år, Århus, læser statskundskab Hüseyin Yücel, 17 år, Hedensted, går i 2. g Senay Arikan, 27 år, København, arbejder i Kvinderådet Haifaa Awad, 24 år, Hillerød, læser medicin Nihad Hodzic, 19 år, Randers, arbejder som lærervikar Halit Sert, 21 år, Allerød, læser jura Özcan Arjulovski, 23 år, København, søger ind på Journalisthøjskolen Masoumeh Fazli, 24 år, Odense, læser klinisk diætik Ahsan Bilal Ameen, 17 år, København, går på Handelsgymnasium Inaam Abou Khadra, 19 år, Odense, går i 3.g Læs mere om Ny-Dansk Ungdomsråd: duf.dk/ndu Özcan Arjulovski Ali Sufi Senay Arikan Masoumeh Fazli 5

6 En opvækst i den iranske, militaristiske modstandsbevægelse PMOI har lært næstformanden i Ny-Dansk Ungdomsråd, Ali Sufi, at stå ved sine meningers mod. I dag kæmper han for de mange utilpassede drenge med anden etnisk baggrund, som han appellerer til via rap-musikkens univers. Rapper skal rådgive ministeren Af Charlotte Geckler 6 Kasketten er trukket godt ned i panden. Den store hættetrøje får den spinkle krop til at syne af endnu mindre. 28-årige Ali Sufi har sat sig helt ud på kanten af den sorte hjørnelædersofa, der, foruden den obligatoriske fladskærm, udgør møblementet i hans og hans sambos stue i Valby. Siden kl. 7 i morges har han været i sving for at gøre lejligheden ren. Toilettet funkler og stuen dufter frisk og indbydende. Ali Sufi skænker æblete i snegleformede glaskopper og tænder den første cigaret. Ved første indtryk kunne Ali godt forveksles med de berygtede utilpassede indvandrere. Men flere forhold taler imod, og som man lærer ham bedre at kende, bliver man klar over, at ingen etiketter nogensinde vil kunne rumme betegnelsen Ali Sufi. Han udstråler en ro og en sikkerhed, som de færreste. Det er til trods for en barndom, som enhver børnepsykolog ville stille sig skeptisk overfor. Militaristisk opvækst Født i Iran. 6 måneder gammel, blev han skilt fra sine forældre, for igen som 3-årig at blive forenet med dem. Det skete i den irakiske ørken, hvor Saddam Hussein husede iranske modstandskæmpere fra PMOI People s Mojahedin Organization. Samværet var dog forbeholdt weekenden, da Alis forældre i hverdagene kæmpede for et muslimsk, men sekulariseret Iran, uafhængigt af vestens olieinteresser. Da Ali var 9 år gammel, var situationen så kritisk for PMOI, at bevægelsen besluttede at massesmugle alle deres børn til Europa, uden voksne medpassagerer. Jeg husker det som et eventyr. Vi troede, vi skulle på ferie i Europa og vende hjem til et frit Iran, siger Ali Sufi. Efter flere måneders flakken rundt i Europa, endte han hos en iransk middelklassefamilie i et parcelhuskvarter i Århus, som sympatiserede med PMOI. Det var et kæmpe kulturchok for Ali. Her kom jeg fra en militaristisk bevægelse ude i ørkenen omgivet af børn. Min nye familie var superborgerlige og meget stille, men de var vanvittigt søde og behandlede mig næsten bedre end deres egen søn. Intellektuel rap-star Han så aldrig sin mor igen, der døde af et hjertestop. Til gengæld blev han senere familiesammenført med sin far i Århus. Jeg havde forståelse for mine forældres kamp, så jeg har aldrig været sur over, at de var nødt til at sende mig væk, siger Ali.

7 Historien om Alis kaotiske liv er vigtig at få med, for den fortæller noget om Ali og hans mission med livet. Alt imens han kæmper med at afslutte sit speciale på RUC i offentlig forvaltning, planlægger et kommende bryllup, er han også professionel rapper. På YouTube har han mere end visninger på sit store hit Okay okay fra 2008 og over visninger på flere af hans seneste videoer. Jeg rapper for at gøre opmærksom på de undertrykkende Det er en rigtig farlig udvikling, der er sket gennem de sidste årtier, hvor etniske minoriteter lægges for had og ses ned på. Ali Sufi, næstformand, Ny-Dansk Ungdomsråd samfundsmekanismer, der blandt andet gør, at unge etniske minoritetsdrenge ligger allernederst i det danske hierarki, siger Ali Sufi. Han lægger ikke skjul på, at netop de utilpassede drenge er på hans dagsorden, når de konkrete aktiviteter i Ny-Dansk Ungdomsråd skal formes. Ali Sufi blev opfordret til at stille op til rådet, hvilket resulterede i en plads som næstformand. Farlig udvikling Ali Sufi forklarer, at nogle unge nydanskere har det så skidt og føler sig så afmægtige over for det danske samfund, at de er lette ofre for alternative miljøer som indvandrerbander og fundamentalistiske organiseringer, hvor de kan få den opmærksomhed og accept, som danskerne nægter dem. De føler virkelig, at danskerne hader dem og allerhelst ville smide dem ud over Somalia i faldskærme. Hvad gør man så? Det er en rigtig farlig udvikling, der er sket gennem de sidste årtier, hvor etniske minoriteter lægges for had og ses ned på. Ali Sufi har belæg for sine udsagn. For ved siden af alle sine andre aktiviteter arbejder han også som rollemodel for Københavns Kommune, hvor han tager ud på folkeskoler og taler med de unge nydanskere om uddannelse og livet på godt og ondt. Læg dertil et vikariat i en modtageklasse i Rødovre, foredragsholder for Salaam Film og Dialog, hvor han gennem filmens verden forsøger at nedbryde kulturbarrierer mellem gamle og nye danskere. Og endelig underviser han i tekstskrivning og rap. Den viden og de erfaringer han får fra sit arbejde, kan han i høj grad bruge i Ny-Dansk Ungdomsråd, hvor han sammen med de andre rådsmedlemmer skal rådgive integrationsministeren og andre relevante politikere og embedsfolk i forbindelse med nye tiltag og ideer til at forbedre nydanskeres situation. Samtidig skal rådet også nå ud og skabe dialog med unge for at få de unges egne bud på en bedre fremtid. Fair chance Pigerne klarer sig jo rigtig godt, men mange drenge falder igennem. Det sker allerede i folkeskolen. De kan ikke sidde stille. De har hverken den sociale eller kulturelle ballast til at kunne klare sig, og så er de oppe imod disse strukturer i samfundet, siger han. Ifølge Ali Sufi går problemerne igen eksempelvis i USA, Frankrig, England og Holland. Han mener, det blandt andet kan tilskrives een samfundsdrejning, hvor straf og socialpolitik går hånd i hånd. Han anerkender dog, at der er mange i Danmark, som også har gjort meget i forsøget på at rette op på de mange skævheder. Første vers i Ali Sufis rap-sang: repræsenterer Kommer sidelæns og løber som en skæv tone Her i Vestegnen er der mange der har mistet troen Isoleret bag røg, taler ikke med nogen De giver ikke hånd, for de kender godt kloen Alle er potentielle stikkere, fordi de sniksnakker Hvad vil du gøre homie, uret det tik takker Perkerne struggler, for du ved vi har kæmpet længe Vi vil have del, og andel i en del af kagen læs mere om ali sufi YouTube.com/RapMovesTV Facebook.com/AliSufiFan 7

8 Vi har brug for nogle rollemodeller på Nørrebro, og det skaber vi her i spejdergruppen. Basem Barakat, spejderleder, Nørrebro 8

9 De nydanske foreninger er bedre til at motivere et nydansk publikum til at møde op til arrangementer og tage del i en debat. Liv Holm Andersen, aktiv, Radikal Ungdom Nydanskere skal med i fællesskabet En række børne- og ungdomsorganisationer inddrager nydanske børn og unge i foreningslivet. Foreningernes integrationsarbejde byder på mange udfordringer, men også flere synlige succeser. Af Arne Simonsen R åbåndsknob, lejrbål og ture i naturen. Det er opskriften på integration. På Nørrebro har Det Danske Spejderkorps oprettet en gruppe, der skal gøre flere unge nydanskere til aktive og ansvarsbevidste medborgere. 70 børn og unge er med i gruppen, og over 60 er nydanskere. Vi har brug for nogle rollemodeller på Nørrebro, og det skaber vi her i spejdergruppen, siger 33-årige Basem Barakat, der startede Nørrebro-gruppen i februar Nørrebro-spejderne kommer især fra Mellemøsten. De fleste er muslimer, så når spejderne laver mad over bål, er der ikke svinekød i gryderne. Men aktiviteterne er de samme som i etnisk danske spejdergrupper. Dog er der i højere grad brug for en tæt forældrekontakt, siger den dansk-irakiske spejderleder, der har boet i Danmark i 16 år. Forældrene har svært ved at forstå den identietssplittelse, som deres børn har, fordi de står mellem to kulturer. Derfor skal foreningen have nogle gode rollemodeller ledere, der behersker det danske sprog og kan svare fornuftigt på de spørgsmål, som indvandrerforældrene har i integrationsprocessen, siger Basem Barakat, der selv har været spejder, da han voksede op i Kuwait. Basem mener, at spejderarbejdet i høj grad handler om integration. Og i spejdergruppen taler alle nydanskere dansk, de er danske statsborgere, de går i danske skoler og arbejder i danske virksomheder, understreger Basem Barakat: Vi bygger ingen mure, tværtimod mødes vi ofte med danske kammerater på lejre og arrangementer. Sidste år deltog vi i Blå Sommer en spejderlejr med deltagere. Vi er alle spejdere, vi har den samme uniform og de samme principper. Og vi hilser det danske flag på lige fod med alle andre. Det er også vores flag. Fremmed foreningskultur På Nørrebro har de blå spejdere i løbet af kort tid gjort forholdsvis mange unge nydanskere foreningsaktive. Men generelt har landets foreninger svært ved at tiltrække nydanskere. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange nydanskere, der er foreningsaktive. Men det står klart, at nydanske børn og unge især går til fodbold og kampsport, mens de er sjældne gæster i andre foreninger. Og ekstremt få nydanske piger er foreningsaktive. De ikke-idrætslige børne- og ungdomsforeninger har kun 1-2 procent nydanske medlemmer, vurderer DUFs organisationskonsulent Noman Malik, der rådgiver børne- og ungdomsorganisationer om, hvordan de kan engagere nydanskere i foreningslivet: Hverken de unge eller deres forældre kender foreningernes tilbud, nytte og ideologi. Der er en helt anden tradition for foreningsliv i Mellemøsten, som mange nydanskere kommer fra. I Danmark vælger unge i høj grad efter individuelle interesser, mens unge i Mellemøsten holder sig mere til familien, naboer og venner, siger Noman Malik. Mens mange foreninger kæmper med at skaffe flere nydanske medlemmer, så har en række ungdomsorganisationer succes med at hjælpe nydanske børn og unge i projekter. V 9

10 Skoleskak giver nydanske børn og unge succesoplevelser, fordi de opdager, at de godt kan finde ud af det. Henrik Højstrøm, projektleder, Dansk Skoleskak 10 V Ungdommens Røde Kors og Red Barnet Ungdom har gode erfaringer med lektiecafeer i områder med mange nydanskere. I ferierne laver landbrugets børne- og ungdomsorganisation 4H etniske madskoler i flere byer, hvor børn og unge laver mad på tværs af kulturer.og på en række skoler underviser Dansk Skoleskak nydanske børn i skak. Projektet, der omfatter over børn, bidrager til integrationen på 36 skoler, siger projektleder Henrik Højstrøm: Skoleskak giver nydanske børn og unge succesoplevelser, fordi de opdager, at de godt kan finde ud af det. Samtidig får de styrket deres koncentration, matematiske tænkning og ikke mindst selvtillid. Derudover er skoleskak en positiv, social oplevelse, der fungerer som en vej ind i foreningslivet. Mange indvandrerforældre har endnu til gode at opleve, hvad dansk foreningsliv indebærer, men skak er kendt i hele verden og kan derfor åbne døren til foreningslivet, siger Henrik Højstrøm fra Dansk Skoleskak. Samarbejde på tværs Også flere politiske ungdomsorganisationer arbejder med at inddrage nydanskere. I 2009 indledte Radikal Ungdom, SF Ungdom og Venstres Ungdom et samarbejde med tre nydanske ungdomsforeninger. Op til kommunalvalget i november 2009 lavede de seks organisationer en kampagne, der skulle få flere unge nydanskere til valgurnerne. De nydanske foreninger giver integrationsprojekter en legitimitet, som danske foreninger ikke kan skabe alene, påpeger Liv Holm Andersen, der i Radikal Ungdom har beskæftiget sig med integration i flere år: De nydanske foreninger er bedre til at motivere et nydansk publikum til at møde op til arrangementer og tage del i en debat. Samarbejdet med de nydanske foreninger var også en stor inspirationskilde, da vi udviklede vores integrationspolitik, siger 23-årige Liv Holm Andersen, der også sidder i Det Radikale Venstres hovedbestyrelse. De tre nydanske ungdomsforeninger Dansk Arabisk Ung- dom, Turkish-Danish Network og den dansk-tyrkiske forening O.N.E. er også tilfredse med samarbejdet. Formanden for O.N.E., der arbejder for kulturel mangfoldighed i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, føler, at de politisk aktive unge lytter til nydanskernes behov. Vi vil meget gerne samarbejde med dem igen. For eksempel kan vi informere unge nydanskere om de muligheder, det giver at være aktiv i ungdomspolitiske foreninger, siger 30-årige Musa Kekec, der er formand for O.N.E, hvis 325 medlemmer har eller er i gang med en videregående uddannelse. Fra stakler til ressourcer Samarbejdet på tværs af danske og nydanske foreninger er en god måde at dele erfaringer og synspunkter på, siger DUFkonsulent Noman Malik. Han mener, at foreningerne er nødt til at tilpasse sig samfundets kulturelle mangfoldighed og en befolkningsudvikling, hvor indvandrerne og deres efterkommer forventes at vokse fra i dag 9,5 procent af befolkningen til 15 procent i Og samtidig er det vigtigt, at foreningerne ser nydanskere som ressourcer og ligeværdige medlemmer, der kan bidrage til foreningens liv, påpeger DUF-konsulent Noman Malik: Foreningerne bør gå væk fra et integrationsbegreb, hvor nydanskere betragtes som stakler, der skal hjælpes. Nydanskere vil deltage, hvis foreningerne kan tilbyde spændende aktiviteter ikke fordi det er et integrationsprojekt. Derfor er foreningerne nødt til at diskutere, om de kan tilpasse sig potentielle nydanske medlemmer, siger Noman Malik. læs mere noerrebrospejder.dk skoleskak.dk/bmis madskoler.dk

11 Lokalforeninger øger etnisk mangfoldighed DUF har afsat kroner til et nyt projekt, der skal tiltrække og fastholde nydanskere i børne- og ungdomsorganisationerne. Af Arne Simonsen er navnet på DUFs nye udviklingsprojekt, der skal øge den etniske mangfoldighed i Krydsfelt det lokale foreningsliv. I to udvalgte byer giver DUF tilskud til, at lokalforeninger samarbejder om aktiviteter, der skal engagere flere nydanske børn og unge i foreningernes aktiviteter. Og de lokale foreninger har i høj grad brug for rådgivning Det giver god mening at samle den viden og erfaring, som de forskellige foreninger allerede har, så vi kan lære af hinandens succeser og udfordringer. Jane Brokholm, lokalformand, Ungdommens Røde Kors og støtte til samarbejdsprojekter, mener Jane Brokholm, der er formand for Ungdommens Røde Kors i Århus: Det giver god mening at samle den viden og erfaring, som de forskellige foreninger allerede har, så vi kan lære af hinandens succeser og udfordringer. Det er vigtigt, at nydanske børn og unge kommer med i foreningslivet, for det er en god nøgle til det danske samfund og en god måde at møde andre børn og unge på. Krydsfelt skaber kontakt I teknikkens verden er et krydsfelt stedet, hvor kabler bliver forbundet og kommunikation gjort muligt. I DUFs verden handler projekt Krydsfelt om at forbinde mennesker på tværs af etnicitet og skabe nye forbindelser i det lokale foreningsliv. Projektet blev skudt i gang i Århus den 11.maj, hvor 11 lokalforeninger deltog i DUFs netværksmøde deriblandt Ungdommens Røde Kors. Foreningen håber, at projektet fører til, at flere unge nydanskere vil være frivillige. I Århus har Ungdommens Røde Kors 14 projekter fx lektiecafeer, pigeklubber og mentorordninger. I projekterne deltager 260 børn og unge, og knap halvdelen er nydanskere. Men blandt de 240 frivillige hjælpere er kun en håndfuld nydanskere, siger lokalformand Jane Brokholm: Det skyldes nok, at vi søger nye frivillige ad de samme kanaler, blandt andet på universitetet eller gennem eksisterende frivilliges netværk. Vi har brug for at tænke i nye baner. krydsfelt Der er afsat kroner til udviklingsprojektet Krydsfelt for perioden 2010 og I Århus deltager 11 lokale børne- og ungdomsforeninger, deriblandt Dansk Anatolien Ungdom. Desuden medvirker Det Boligsociale Fællessekretariat og Århus Ungdommens Fællesråd. Og to nydanske ungdomsforeninger O.N.E. og AYAD har bidraget med gode råd. I efteråret 2010 udpeger DUF den anden by i projektet, der finansieres af Integrationsministeriet. Læs mere: duf.dk/krydsfelt 11

12 Foreningen Dansk Anatolien Ungdom har oprettet lektiecafeer i fire byer. 200 dansk-tyrkiske børn får lektiehjælp og støtte til at finde et ståsted mellem to kulturer. 12

13 Tyrkisk lektiecafé med danske gloser Af Arne Simonsen I entreen er reolen med 16 par sneakers, perlebesatte ballerinaer og sportssko det første tegn på, at lektiecafeen og den tyrkiske forening er indgangen til en anden verden. Kun strømper og sutsko lukkes ind på de rød-sorte tyrkiske tæpper. Massive brune stofsofaer, grønne kakkelborde med sukkerfyldte tekopper og plakater med minareter og halvmåner møder én i opholdsstuen. Men fra et sidelokale brydes den eksotiske stemning af danske stemmer. 13-årige Merve Yildaz er et af de ti børn, der er mødt op i lektiecafeen i Roskilde denne tirsdag eftermiddag: Det er et rart sted at lave lektier. Og når vi er færdige med vores lektier, så får vi en kryds og tværs, vi kan lave. Nogle gange ser vi film og hygger os. Det er sjovt at være her, siger Merve, der kommer i lektiecafeen to gange om ugen. V Dansk-tyrkere Tyrkerne er den største indvandrergruppe i Danmark. Der er registreret tyrkiske indvandrere og efterkommere. Samlet udgør indvandrerne og deres efterkommere 9,5 procent af befolkningen svarende til personer. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 6,4 procent af den danske befolkning. Kilde: Danmarks Statistik,

14 Mange danske børn har højtuddannede forældre, som kan hjælpe. Men det samme gælder ikke for os. Derfor har vi brug for en lektiecafé. Cebrail Erdogan, 18 år, lektiehjælper V Lektiecafeer i flere byer Dansk Anatolien Ungdom har oprettet lektiecafeer i fire byer: Roskilde, Helsingør, Vejle og Århus. Hver uge får i alt 200 dansktyrkiske børn og unge hjælp til skolearbejdet. Lektiecafeerne er med til at integrere nydanskerne, mener foreningens formand Ahmet Incikli. Uddannelse er herre-vigtigt, men desværre får mange nydanske unge ikke en uddannelse. Vi har oprettet lektiecafeerne for at hjælpe vores nydanske unge, siger den 25-årige formand, der født og opvokset i Horsens. Udover lektier hjælper de frivillige i foreningen også børnene med at vælge uddannelse og tackle personlige problemer, som de kan have med skolen, venner og forældre: Der kan være nogle kulturelle clash, det kan være spørgsmål om tørklæder og ægteskab, som vi er med til at give svar på, siger Ahmet Incikli, hvis farfar flyttede til Danmark som gæstearbejder i 70 erne. Jeg ønsker at komme i gymnasiet og blive læge. Så jeg er nødt til at lave lektier. Merve Yildaz, 13 år Selvtillid og ambitioner Tilbage i lektiecafeen i Roskilde sidder ti børn og tre lektiehjælpere dybt koncentrerede langs et aflangt bord med pennalhuse, skolehæfter og læsebøger. En af lektiehjælperne er den 18-årige gymnasieelev Cebrail Erdogan, der var med til at oprette lektiecafeen for et halvt år siden. De unge har selv malet væggene beige og indrettet lokalet med stole, borde og tavler og et hyggehjørne med otte farvestrålende sækkestole. Vi var vildt begejstrede. Det er et meget rart miljø at lave lektier i. Det hjælper også til at få de unge ud af de kriminelle og farlige miljøer. I det mindste har vi styr på dem her. Mange danske børn har højtuddannede forældre, som kan hjælpe med fysik, matematik og alt muligt. Men det samme gælder ikke for os. Derfor har vi brug for en lektiecafé, siger Cebrail, der er formand for Roskilde-afdelingens 181 unge medlemmer. Lektiecafeen er også med til at give de nydanske børn selvtillid og lyst til at uddanne sig, påpeger Cebrail: Mange nydanskere tænker ikke så stort, når det kommer til uddannelse. De vil være tømrere eller murere, for de tror ikke, nydanskere kan have en høj uddannelse. Vi siger, at de kan blive professorer eller ingeniører, hvis de virkelig ønsker det. Og vi hjælper dem på vej. Selvom Merve Yildaz kun går i 6. klasse, har hun allerede en klar forestilling om, hvad tiden i lektiecafeen og skolen skal føre til: Jeg ønsker at komme i gymnasiet og blive læge. Det lyder spændende med operationer og sådan nogle ting. Så jeg er nødt til at lave lektier. Dansk anatolien ungdom Dansk Anatolien Ungdom har medlemmer og seks lokalforeninger, hvor de ældste blev stiftet for 25 år siden. Navnet Anatolien dækker over en region i Tyrkiet, der især består af en højslette. Foreningen har oprettet lektiecafeer i fire byer, og 200 børn får således lektiehjælp. I 2010 har Integrationsministeriet støttet lektiecafeerne med kroner. Udover lektiecafeerne tilbyder foreningen rollemodelaktiviteter. Foreningen har uddannet 26 unge rollemodeller, der hver hjælper tre-fire børn med uddannelsesvalg og støtter dem til at finde et ståsted imellem to kulturer. Med DUF-støtte har foreningen i foråret lavet en uddannelsesmesse i Valby, hvor dansk-tyrkiske unge fra hele landet mødte 40 nydanskere med vidt forskellige videregående uddannelser. Dansk Anatolien Ungdom blev i december 2009 optaget som medlem af DUF, der er service- og interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer. I 2007 kom Foreningen af Unge Nydanskere med i DUF som den første nydanske forening. Læs mere: genclik.dk 14

15 Meningsmålinger Foreninger er gode til integration Nydanskere lærer dansk, demokrati og samfundsengagement, når de går til spejder, fodbold eller ungdomspolitik. Foreningslivet spiller en afgørende rolle i integrationen, mener et stort flertal ifølge to meningsmålinger. Af Arne Simonsen Foreningerne og skolerne er vigtige eller meget vigtige for integrationen. Det mener ni ud af ti adspurgte i en måling, som Gallup har foretaget for DUF. Gallup har spurgt unge fra 16 til 30 år om deres syn på foreningernes betydning for integrationen. 89 procent af de unge er overbeviste om, at foreninger og andre fællesskaber er vigtige eller meget vigtige for integration. Ni procent svarer ved ikke eller neutral. Og kun to procent synes, at foreningslivet er uden betydning for integrationen, viser Gallup-undersøgelsen fra januar Integration i kommunerne Et flertal af danskerne mener samtidig, at foreningslivet skal hjælpe kommunerne med at integrere nydanskere, viser en Gallup-undersøgelse fra maj Gallup har spurgt personer om deres syn på foreninger og nærdemokrati. 56 procent mener, at samfundets forsøg på integration er slået fejl. 61 procent peger på, at kommunerne skal forbedre integrationsindsatsen. Og et stort flertal, 72 procent, er overbeviste om, at foreningerne med fordel kan hjælpe kommunerne med integrationsopgaven. 15

16 netværk 16 økonomi dialog integration Flere ungdomsforeninger har succes med inddrage nydanskere, mens andre endnu ikke har inklusion Nydanskere i foreningerne 10 barrierer og fået dem med i fællesskabet. På den baggrund har DUF opstillet 10 barrierer & 10 løsninger i foreningernes integrationsindsats. konserva danskproblemer Af Arne Simonsen 10 integrations-barrierer hos foreninger og nydanskere: 1. Manglende tid og interesse: Medlemmerne brænder for foreningens kerneaktivitet, men har ikke nødvendigvis tid og lyst til en ekstra indsats på integrationsområdet. 2. Konservatisme: Mange nydanskere har svært ved at ændre foreningernes traditioner og værdier fx aktivitetsformer, mødetider og samvær mellem piger og drenge. 3. Formidling: Aktiviteterne i samfundsengagerede og idébestemte foreninger er ofte kulturelt bestemte og derfor sværere at formidle til nydanskere. Nydanske forældre har svært ved at gennemskue foreningens ideologiske grundlag, og det kan skabe mistillid. 4. Medlemshvervning: Foreningerne hverver typisk nye medlemmer via de gamle medlemmers personlige netværk. Nydanskere er typisk ikke med i de netværk. 5. Manglende kendskab: Foreningerne har svært ved at tiltrække og fastholde nydanskere, fordi de mangler viden om målgruppen. 6. Fremmed frivillighedskultur: Mange nydanskere er fremmede over for den frivillige, demokratiske og ikke-kommercielle danske foreningskultur. I mange ikke-vestlige lande er foreninger forbeholdt eliten, og de drives på professionel og kommerciel basis. 7. Frygt for politisk engagement: Mange nydanske familier er flygtet eller flyttet fra diktaturer. De betragter derfor politiske og holdningsprægede foreninger som farlige. 8. Kulturelle barrierer: Nogle nydanskere, især piger og kvinder, med ikke-vestlig og muslimsk baggrund har begrænsede udfoldelsesmuligheder, når det gælder alkohol, mødetidspunkter og ikke-kønsopdelte aktiviteter. 9. Økonomi: En del nydanske familier har et begrænset økonomisk råderum, så der er færre penge til kontingenter, udstyr og udflugter. 10. Danskproblemer: De sproglige og sociale kompetencer spiller en stor rolle i de ikke-idrætslige foreninger. Det kan få nogle nydanskere til at fravælge foreningerne. formidling intere mål og midler

17 10 løsninger tid tisme sse frivillighedskultur kendskab barrierer 10 løsninger i foreningernes integrationsarbejde: 1. Klarlæg mål og midler: Foreningens integrationsmål skal drøftes indgående, så medlemmerne bakker op om de aktiviteter, der skal tiltrække nydanskere. Foreningen bør formulere en inklusionspolitik, lave en handlingsplan og afsætte en medarbejder, hvis det er økonomisk muligt. 2. Sæt integration på dagsordenen: Foreningen bør sætte inddragelse af nydanskere på dagsordenen i medlemsblade, lederuddannelser og på kurser. 3. Sæt realistiske mål: De frivillige bruger i forvejen mange timer i foreningen, så integrationsindsatsen skal være realistisk. 4. Gå i dialog med nydanskerne: Invitér nydanske lokalforeninger, integrationsråd og andre etniske minoriteter og drøft samarbejdsmuligheder. Lav en besøgsdag evt. sammen med nydanske foreninger hvor nydanske unge kan få gode foreningsoplevelser. Mundtlig information har ofte størst effekt. 5. Justér aktiviteter: Overvej om foreningens tilbud og kultur skal tilpasses, så foreningen bliver mere attraktiv for nydanskerne. Bevar kerneaktiviteterne, så eksisterende medlemmer ikke forsvinder. 6. Brug nydanskeres netværk: Brug medlemmer med anden etnisk baggrund til at hverve andre nydanskere. Nydanske foreninger, klubber og netværk kan også formidle information om foreningens aktiviteter. Foreninger kan desuden trække på fritids- og ungdomskonsulenter, integrationsråd og boligforeninger. 7. Viden skal forankres: Fokusér på, hvordan viden fra igangværende integrationsprojekter kan forankres, så erfaringerne ikke går tabt, når projekterne standser eller de projektansvarlige går andre veje. 8. Fokus på udviklingsmuligheder: Betragt ikke målgruppen som en belastning. Tag udgangspunkt i de mange muligheder, som nydanske børn og unge kan bringe ind i foreningen. 9. Pas på ordet integration: Nydanskere vil gerne deltage i spændende foreningsaktiviteter de ønsker ikke at være en del af integrationsprojekter. Kald projekterne noget andet og tænk kreativt for at motivere målgruppen. 10. Holdningsændring: Foreningens tilgang bør ikke være, at nydanskerne er en svag gruppe, som foreningen skal hjælpe. Vis åbenhed og bring nydanskernes kompetencer i spil, så de føler sig anerkendt. Duf rådgiver om integration DUFs organisationskonsulent Noman Malik rådgiver de ikke-idrætslige børne- og ungdomsorganisationer, der ønsker at blive bedre til at inddrage og engagere unge nydanskere i foreningslivet. Tlf.: politisk engagement holdningsændring 17

18 Det er vigtigt, at man afviser parallelsamfund. Det allerbedste indvandrere og efterkommere kan gøre er at mænge sig med danskere. Peter Skaarup, integrationsordfører, Dansk Folkeparti Nydanskere i demokr DUF samarbejder med 12 nydanske ungdomsorganisationer, der indføres i danske foreningstraditioner. Kritikere advarer mod et parallelt foreningsliv for nydanskere. DUF mener, at nydanskerne med tiden vil engagere sig i resten af samfundet. 18 Af Arne Simonsen I 2009 fik unge nydanske kvinder for første gang et landsdækkende netværk og et ansigt udadtil. Med hjælp fra DUF stiftede en gruppe kvinder nemlig FUNK Forening for Unge Nydanske Kvinder. Via DUFs Partnerskabsprojekt har de nydanske kvinder været på kurser, fået tilskud til projekter og rådgivning om foreningsarbejde. FUNK har 350 medlemmer og kontakt til flere hundrede nydanske kvinder. Og foreningen var ikke blevet en realitet uden DUFs støtte, siger foreningens formand, 25-årige Rosa Forozan Faizzad: Partnerskabsprojektet er en nødvendighed for nystartede nydanske foreninger. Da vi stiftede FUNK havde jeg aldrig selv været aktiv i en forening eller lavet frivilligt arbejde, så der har virkelig været meget, jeg skulle lære, siger Rosa, der kom fra Afghanistan til Danmark som treårig. De nydanske kvinder arbejder for et mere tolerant Danmark, hvor forskellighed er noget positivt. Foreningen vil engagere kvinderne i foreningslivet, fremme integrationen og mindske kulturkløften. De foreningsaktive kvinder blander sig i samfundsdebatten og holder foredrag, hvor de forsøger at lokke nydanske kvinder ud af busken: Vi siger til dem, at det kan godt være, at hverken du eller dine forældre er født i Danmark. Men du bor her, og derfor må du bidrage. Det er faktisk dig og dine børn, der får gavn af det. Vi har alle sammen ressourcer, og hvis vi alle bidrager lidt, kan vi ændre samfundet positivt, siger Rosa, der er uddannet lærer. En skole i demokrati Foreningen af Unge Nydanske Kvinder er en af de 12 nydanske børne- og ungdomsorganisationer, der er med i DUFs Partnerskabsprojekt. Projektet skal styrke foreningerne gennem kurser, netværksdannelse, erfaringsudveksling og økonomisk støtte. Vi træner de nydanske foreninger i den danske foreningsmodel med opbygning af lokalforeninger, vedtægter og foreningsdemokrati. De lærer at lave et projekt og sætte sig mål. Vores Partnerskabsprojekt er en skole i demokrati og foreningsliv på dansk manér, siger DUFs organisationskonsulent, Noman Malik. Frygten for parallelsamfund Partnerskabsprojektet finansieres af Integrationsministeriet, og i perioden er der afsat 3,5 millioner kroner til projektet. Målet er, at de nydanske foreninger bliver selvkørende, og at nydanskerne bliver aktive i resten af foreningslivet. Kritikere advarer dog imod, at der opbygges et parallelt foreningsliv for nydanskere. Det er vigtigt, at man afviser parallelsamfund. Dem kan vi ikke bruge til noget. Fokus må være på at få så få indvandrere til landet som muligt og blive bedre til at integrere dem, vi har taget imod, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører Peter Skaarup. Han mener, at det er langt bedre at støtte nydanskerne i at blive aktive i de velkendte ungdomsforeninger frem for at støtte dem i at opbygge deres egne foreninger. V

19 Det er vigtigt at beholde sin identitet. Mange stræber efter at blive fuldstændig danske, og undervejs mister de den oprindelige del af sig selv. Amela Drljevic, formand, Bosnisk Ungdoms Forbund atiets skole Da vi stiftede FUNK havde jeg aldrig selv været aktiv i en forening eller lavet frivilligt arbejde, så der har virkelig været meget, jeg skulle lære. Rosa Forozan Faizzad, formand, Forening for Unge Nydanske Kvinder 19

20 Inddragelse af nydanskere er en langsom proces. Vi kan ikke tvangsindmelde nydanskere i foreningslivet, og man kan ikke tvangsdemokratisere. Noman Malik, organisationskonsulent, DUF V Jeg forstår ikke ræsonnementet bag, at man skulle gå via egne foreninger først. Hvorfor ikke deltage i de danske foreninger? Det allerbedste indvandrere og efterkommere kan gøre er at mænge sig med danskere, siger integrationsordfører Peter Skaarup. Samarbejdet breder sig De nydanske foreninger har imidlertid gjort frygten for lukkede parallelsamfund til skamme, påpeger DUF-konsulent Noman Malik. Partnerskabsprojektet har ført til, at de nydanske foreninger samarbejder med de etnisk danske ungdomsforeninger. To nydanske foreninger - Dansk Anatolien Ungdom og Foreningen for Unge Nydanskere - er blevet medlem af DUF, hvor de møder hele foreningslivet. Og stadig flere nydanske unge fra de etniske foreninger er engagerede i samfundsdebatten. Inddragelse af nydanskere er en langsom proces. Vi kan ikke tvangsindmelde nydanskere i foreningslivet, og man kan ikke tvangsdemokratisere. Partnerskabsprojektet og styrkelsen af de nydanske foreninger er første skridt. De unge nydanskere opnår kompetencer, som de senere kan bruge til at engagere sig i for eksempel skolebestyrelser, boligforeninger, partipolitik og samfundsdebat, siger DUF-konsulent Noman Malik. Unge på balancegang Samarbejdet mellem de nydanske foreninger og resten af foreningslivet handler om, at nydanskerne skal lære at balancere mellem to kulturer, mener 23-årige Amela Drljevic, der er formand for Bosnisk Ungdoms Forbund med 250 medlemmer. Det er vigtigt at beholde sin identitet. Mange stræber efter at blive fuldstændig danske, og undervejs mister de den oprindelige del af sig selv. Partnerskabsprojektet muliggør, at man kan tage det bedste fra alle kulturer og bygge videre på den kultur, man er opdraget med. Amela Drljevic, der kom til Danmark som 5-årig, understreger, at DUFs kurser og dialogen med andre ungdomsforeninger giver nydanskerne kompetencer til at engagere sig i resten af samfundet: Dermed udnytter man også alle de forskellige kompetencer, der findes i vores samfund, siger Amela, der læser til tandlæge. Trygge rammer Formanden for Forening af Nydanske Unge Kvinder ser også de nydanske foreninger som første skridt i bestræbelserne på at gøre nydanskere mere engagerede i samfundet: I Partnerskabsprojektet møder vi foreninger med lignende problemstillinger, der ofte er kulturelt- eller religiøst betinget. Derfor har vi noget tilfælles, som vi kan hjælpe hinanden med. Partnerskabsprojektet og de nydanske foreninger er et trygt sted at lære spillets regler, men et større samfundsengagement kræver mange små skridt, siger Rosa Forozan Faizzad. DUFs partnerskabsprojekt DUFs Partnerskabsprojekt et samarbejde med 12 nydanske ungdomsorganisationer blev oprettet i 2008 med et budget på knap 3,5 mio. kr. over tre år. Foreningerne har i alt over medlemmer, men har kontakt til angt flere nydanske unge. Læs mere: duf.dk/partnerskab Foreninger i Partnerskabsprojeket: Antal medlemmer: FUNK - Forening for Unge Nydanske Kvinder 350 USI - United Somali International Brobyggeren - dansk-tamilsk ungdomsforening 35 FOKUS-A, Foreningen for Kurdiske Studerende og Akademikere 370 Palung - Palæstinensisk Ungdom 150 MID - Muslimer i Dialog 552 O.N.E. - Organisation-Netværk-Erfaringsudveksling 325 Semerkand Ungdom 127 Dansk Arabisk Ungdom 38 AYAD - Afghan Youth Association in Denmark 50 BUF Bosnisk Ungdoms Forbund 250 KURS dansk-tyrkisk forening

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Noman Malik, Minoritetskonsulent hos DUF 2. december 2008 Om mig selv Noman Malik, cand.merc.emf

Læs mere

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD 70 organisationer og 600.000 unge i fællesskab DUF kæmper for børn og unge i forening DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail duf@duf.dk www.duf.dk

DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail duf@duf.dk www.duf.dk årsberetning 2008 Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson Redaktion: Arne Simonsen, Henrik Bang Bjørgo og Jonas Norgaard Mortensen Fotos: Mikal Schlosser, Arne Simonsen, Jakob Carlsen, Palle Peter Skov og

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde.

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde. TALEPAPIR Dato: 8. november 2006 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: Sagsbeh.: MBK Fil-navn: biblioteksindsats-9- nov-talepunkter- Integrationsministerens tale ved fælles lancering/pressemøde for kulturministeren

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

EU-positive unge kræver indflydelse

EU-positive unge kræver indflydelse 2009 Juni DUF Fokus EU-positive unge kræver indflydelse Foto: Christina Guldbrandt 81 procent af de unge føler sig - helt eller delvist - som europæere, viser en ny Gallup-undersøgelse. Ifølge meningsmålingen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Tidsplan. Kl. 17:00 Velkomst. Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen

Tidsplan. Kl. 17:00 Velkomst. Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen Tidsplan Kl. 17:00 Velkomst Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen Kl. 17:30 Integration som hovedområdet i ÅUF v. Marie Trads Kl. 17:45 Samarbejdsprojekt mellem politiske

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Integrationsrådets beretning 2014

Integrationsrådets beretning 2014 Beretning 2014 Integrationsrådets beretning 2014 FORORD I slutningen af 2013 sagde vi farvel til gamle medlemmer, og i starten af 2014 sagde vi velkommen til nye. Mange medlemmer er fortsat, og andre har

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. Sådan skaber I et internationalt projekt.

Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. Sådan skaber I et internationalt projekt. Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. 1>2 >3>GO!og så Sådan skaber I et internationalt projekt Tre nemme trin, er I i gang. >trin 1: find en GOD IDÉ Siden

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? Hvad står jeg for? Hvem er jeg? Vil jeg giftes? Og med hvem? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Integrationsminister Rikke Hvilshøjs tale den 11. november 2005 på Børne- og kulturchefforeningens årsmøde på Munkebjerg Hotel

Integrationsminister Rikke Hvilshøjs tale den 11. november 2005 på Børne- og kulturchefforeningens årsmøde på Munkebjerg Hotel Integrationsminister Rikke Hvilshøjs tale den 11. november 2005 på Børne- og kulturchefforeningens årsmøde på Munkebjerg Hotel i Vejle. Tak. Jeg er glad for, at I også har sat integration på dagsordenen.

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE Boligsocial Årskonference 24.09.13 v/ Anne Vest Hansen projektleder & Anders Taylor Hansen projektmedarbejder AGENDA Oplæg om Lektier Online Workshop 1: Prøv Lektier-Online.dk

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Evaluering af DUF s integrations- og medborgerskabsstrategi

Evaluering af DUF s integrations- og medborgerskabsstrategi Oxford Research A/S, juli 2012 Evaluering af DUF s integrations- og medborgerskabsstrategi Krydsfelt, Partnerskabsprojektet og Ny-Dansk Ungdomsråd Forfatter: VAC Sidst gemt: 03-07-2012 11:49:00 Sidst udskrevet:

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Sejr. - eller...? for enhver pris. Sejr for enhver pris eller? 1

Sejr. - eller...? for enhver pris. Sejr for enhver pris eller? 1 Sejr for enhver pris - eller...? Sejr for enhver pris eller? 1 Sejr for enhver pris? Udgivet af Dansk Boldspil-Union Oplag:? Layout/Dtp: DBU Grafisk Redaktion: Rie Døllner og Mikkel Minor Petersen Foto:

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

DUFs kurser efteråret 2010. Kurser, seminarer og fyraftensmøder

DUFs kurser efteråret 2010. Kurser, seminarer og fyraftensmøder DUFs kurser efteråret 2010 Kurser, seminarer og fyraftensmøder Kataloget indeholder en oversigt over alle de kurser, seminarer og fyraftensmøder, som DUF udbyder i efteråret 2010. Alle arrangementer er

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015

WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015 WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Præsentation Indledning Budskab Formål Projektets indhold Projektets produkter Eksempel på udstilling i byrum Sociale og kulturelle aftryk

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Politiske retningslinjer

Politiske retningslinjer Politiske retningslinjer Retningslinjer for DFUNKs Politiske arbejde Vedtaget af DFUNKs landsbestyrelse 2015 Det politiske arbejde fylder efterhånden mere i DFUNK, og DFUNK har i 2015 fire regionale, politiske

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere