Foreninger vil integrere Ali og Aisha

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreninger vil integrere Ali og Aisha"

Transkript

1 DUF Fokus juni 2010 Foreninger vil integrere Ali og Aisha Nydanske unge lærer dansk, demokrati og samfundsengagement, når de går til spejder eller er aktive i elevråd og ungdomspolitik. Men mange foreninger har svært ved at få Ali, Aisha og Ahmet med i fællesskabet. Magasinet DUF Fokus stiller skarpt på nydanskere i foreningslivet. TEMA Nydanskere i foreningslivet Af Arne Simonsen De blå spejdere har startet en etnisk gruppe på Nørrebro. En dansk-tyrkisk ungdomsforening har oprettet lektiecafeer, så hundredvis af nydanske børn får hjælp. Foreningsaktive lærer tusindvis af nydanske børn skak. Og DUF har stiftet et nydansk råd, hvor 14 unge rådgiver om integration. Det sidste års tid har foreningslivet sat gang i en række nye initiativer, så flere nydanskere bliver engagerede i foreningerne og i samfundslivet. Og foreningernes integrationsindsats er uhyre vigtig, mener et stort flertal i befolkningen. Bred opbakning 72 procent mener, at foreningerne kan bidrage til at løse samfundets integrationsproblemer, viser en meningsmåling, som Gallup har foretaget for DUF. Og synspunktet møder bred politisk opbakning. Det er jo en gevaldig god integration, man lærer i foreningerne. Det er meget vigtigt, at unge indvandrere og efterkommere bliver integreret, og foreningslivet er en fin indgang til det, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører Peter Skaarup. Han tilføjer, at foreningerne er en vigtig del af det folkelige demokrati. Derfor er det afgørende, at nydanskerne bliver foreningsaktive: I foreningerne lærer man at samarbejde, have respekt for andre og ikke være egoister. Det er ekstremt vigtigt, at unge indvandrere lærer de demokratiske, danske traditioner at kende og forstår værdien af dem. DUF Fokus fortæller om nydanskere i foreningslivet herunder DUFs støtte til 12 nydanske foreninger. Samtidig sætter magasinet fokus på udfordringer og løsninger i arbejdet med at inddrage nydanskere.

2 Indhold DUF er service- og interesseorganisation for 70 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer et fællesskab med unge. Vi arbejder for at forbedre rammerne for det frivillige foreningsliv og for at sætte børn og unges vilkår på dagsordenen både nationalt og internationalt. DUF FOKUS Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson, Redaktion: Arne Simonsen, og Charlotte Geckler, Fotos: Mikal Schlosser, Palle Peter Skov, Sune Juhl-Sørensen, Maher Khatib, Folketinget, Det Danske Spejderkorps, Helle Arensbak, Dansk Skoleskak, 4H, URK, Noman Malik, AYAD, Hans Ole Madsen og Michael Jensen. Layout: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk Tryk: Kailow Graphic A/S ISSN: Unge nydanskere kommer til orde 3 Rapper skal rådgive ministeren 6 Nydanskere skal med i fællesskabet 8 Lokalforeninger øger etnisk mangfoldighed 11 Tyrkisk lektiecafé med danske gloser 12 Meningsmålinger: Foreninger er gode til integration barrierer og løsninger i integrationsarbejdet 16 Nydanskere i demokratiets skole 18 Kvinde kend din ret 21 Ny bog: Foreningerne binder os sammen 23 Syv skarpe til DUFs formand 24 DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø Telefon Hvad synes du om DUF Fokus? Magasinet DUF Fokus, der udkommer 4-6 gange årligt, formidler viden og holdninger om unge, demokrati og foreningsliv herunder DUFs indsatsområder og mærkesager. Har du ris, ros eller kommentarer til magasinet DUF Fokus, så mail til eller ring til redaktionen på Se magasinet på nettet:

3 Unge nydanskere kommer til orde V Ahsan Bilal Ameen Cagdas Citirikkaya Haifaa Awad Halit Sert 3

4 Jeg glæder mig meget til at samarbejde med det nye råd. Jeg lover i alt fald, at jeg vil lytte til det Ny-Dansk Ungdomsråd siger og tage deres indspark seriøst. Karsten Lauritzen, integrationsordfører, Venstre Nyt råd af unge nydanskere skal rådgive politikere i forsøget på at rette op på den fejlslagne integration. Venstres integrationsordfører tager initiativet seriøst. Af Charlotte Geckler V Bandekrig, kriminalitet og fundamentalisme. Det er ikke just positive superlativer, der forbindes med unge nydanskere. Men det vil Ny-Dansk Ungdomsråd, der er drevet af DUF og støttet af Integrationsministeriet, sætte en stopper for. Regeringen glæder sig over initiativet. Vi har virkelig brug for at få unge nydanskere inkluderet i debatten. De skal vide, at det betaler sig at deltage i demokratiet, siger Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen. En af hensigterne med Ny-Dansk Ungdomsråd er, at det skal rådgive politikere, ministerier og andre myndigheder, så indsatsen for at inkludere flere nydanskere i samfundet bliver bedre og mere målrettet. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med det nye råd. Jeg lover i alt fald, at jeg vil lytte til det, Ny-Dansk Ungdomsråd siger og tage deres indspark seriøst. Sociale problemer 22-årige Samira Ahmad, der til dagligt læser økonomi ved Københavns Univesitet, er formand for rådet. Hun mener, at et stort problem i forhold til nydanskere er, at det er kulturen, der står for skud, når der tales om en mislykket integration. Kultur er blevet den nemmeste, åbenlyse forklaring på problemerne. Men det handler mere om sociale forhold, som uddannelse og ressourcer. Det spiller en stor rolle i forhold til, hvordan man klarer sig. Ganske ligesom det gør for danskerne generelt, siger formanden, der er født og opvokset i Danmark. Hendes forældre flygtede fra Afghanistan, da Taleban overtog landet. Foruden rådets rådgivende funktion er det også hensigten, at rådet skal sætte konkrete aktiviteter i søen og blande sig i den generelle debat. I forbindelse med den nye udlændingelov sendte rådet et høringssvar med flere positive, men også kritiske punkter. Og Samira Ahmad er nu fast klummeskribent for metro- Xpress, hvor hun på humoristisk vis kommer med bud på, hvordan nydanskere bliver mere inkluderet i det danske samfund. Vores vision er at ændre på tonen. For eksempel siger vi Nihad Hodzic Samira Ahmad Inaam Abou Khadra 4 Tarek Said Hussein Hüseyin Yücel

5 Tidligere råd har manglet de unge, og har ikke forstået de unges problematikker og udfordringer. Jeg mener, at de ikke har løftet opgaven godt nok. Samira Ahmad, fomand, Ny-Dansk Ungdomsråd ikke integration, fordi det ord er så slidt og betændt, men bruger i stedet ordet inklusion, siger Samira Ahmad. Hun forklarer, at det måske lyder banalt, men at det har helt afgørende betydning for unge, der skal finde deres identitet, at de kan identificere sig med positive ord og historier. Nudansk grundlovsdag Også grundlovsdag den 5. juni udnyttede rådet til at markere sig ved arrangementer i Mjølner-parken, Vollmose og Gjellerup-parken. Rådet omdøbte dagen til nudansk grundlovsdag med taler og smældende dannebrog. Flere hundrede unge var mødt frem. De blev samtidig opfordret til at tage del i foreningslivet via foreningernes boder, der bugnede af foldere og anden information. Flere af rådets medlemmer er selv aktive i danske foreninger. Desværre er der ikke så mange nydanskere, der er aktive i foreningslivet. Det er en eminent vej til at blive inkluderet og få indflydelse, så det er et af vores store fokusområder, siger Samira Ahmad. Det store spørgsmål er, om netop dette råd kan bidrage med noget nyt i forhold til andre tidligere integrationsråd, der ikke har gjort nogen iøjnefaldende forskel. Tidligere råd har manglet de unge, og har ikke forstået de unges problematikker og udfordringer. Jeg mener, at de ikke har løftet opgaven godt nok. Vi kan bidrage med noget nyt, netop fordi vi er unge, og så har vi et stort og mangfoldigt bagland blandt unge nydanskere, der støtter os, siger Samira Ahmad. Ahmet Günes ny-dansk ungdomsråd Over 80 unge med vidt forskellige kulturelle og religiøse baggrunde havde ansøgt om at komme med til Ny-Dansk Ungdomsråds stiftende møde i februar måned repræsentanter blev valgt til selve rådet. Formand, Samira Ahmad, 21 år, Roskilde, læser økonomi Næstformand, Ali Sufi, 28 år, København, læser samfundsvidenskab og rapper Ahmet Günes, 23 år, Århus, arbejder hos en autoforhandler Tarek Siad Hussein, 17 år, Vejle, går i 2.g Cagdas Citirikkaya, 21 år, Århus, læser statskundskab Hüseyin Yücel, 17 år, Hedensted, går i 2. g Senay Arikan, 27 år, København, arbejder i Kvinderådet Haifaa Awad, 24 år, Hillerød, læser medicin Nihad Hodzic, 19 år, Randers, arbejder som lærervikar Halit Sert, 21 år, Allerød, læser jura Özcan Arjulovski, 23 år, København, søger ind på Journalisthøjskolen Masoumeh Fazli, 24 år, Odense, læser klinisk diætik Ahsan Bilal Ameen, 17 år, København, går på Handelsgymnasium Inaam Abou Khadra, 19 år, Odense, går i 3.g Læs mere om Ny-Dansk Ungdomsråd: duf.dk/ndu Özcan Arjulovski Ali Sufi Senay Arikan Masoumeh Fazli 5

6 En opvækst i den iranske, militaristiske modstandsbevægelse PMOI har lært næstformanden i Ny-Dansk Ungdomsråd, Ali Sufi, at stå ved sine meningers mod. I dag kæmper han for de mange utilpassede drenge med anden etnisk baggrund, som han appellerer til via rap-musikkens univers. Rapper skal rådgive ministeren Af Charlotte Geckler 6 Kasketten er trukket godt ned i panden. Den store hættetrøje får den spinkle krop til at syne af endnu mindre. 28-årige Ali Sufi har sat sig helt ud på kanten af den sorte hjørnelædersofa, der, foruden den obligatoriske fladskærm, udgør møblementet i hans og hans sambos stue i Valby. Siden kl. 7 i morges har han været i sving for at gøre lejligheden ren. Toilettet funkler og stuen dufter frisk og indbydende. Ali Sufi skænker æblete i snegleformede glaskopper og tænder den første cigaret. Ved første indtryk kunne Ali godt forveksles med de berygtede utilpassede indvandrere. Men flere forhold taler imod, og som man lærer ham bedre at kende, bliver man klar over, at ingen etiketter nogensinde vil kunne rumme betegnelsen Ali Sufi. Han udstråler en ro og en sikkerhed, som de færreste. Det er til trods for en barndom, som enhver børnepsykolog ville stille sig skeptisk overfor. Militaristisk opvækst Født i Iran. 6 måneder gammel, blev han skilt fra sine forældre, for igen som 3-årig at blive forenet med dem. Det skete i den irakiske ørken, hvor Saddam Hussein husede iranske modstandskæmpere fra PMOI People s Mojahedin Organization. Samværet var dog forbeholdt weekenden, da Alis forældre i hverdagene kæmpede for et muslimsk, men sekulariseret Iran, uafhængigt af vestens olieinteresser. Da Ali var 9 år gammel, var situationen så kritisk for PMOI, at bevægelsen besluttede at massesmugle alle deres børn til Europa, uden voksne medpassagerer. Jeg husker det som et eventyr. Vi troede, vi skulle på ferie i Europa og vende hjem til et frit Iran, siger Ali Sufi. Efter flere måneders flakken rundt i Europa, endte han hos en iransk middelklassefamilie i et parcelhuskvarter i Århus, som sympatiserede med PMOI. Det var et kæmpe kulturchok for Ali. Her kom jeg fra en militaristisk bevægelse ude i ørkenen omgivet af børn. Min nye familie var superborgerlige og meget stille, men de var vanvittigt søde og behandlede mig næsten bedre end deres egen søn. Intellektuel rap-star Han så aldrig sin mor igen, der døde af et hjertestop. Til gengæld blev han senere familiesammenført med sin far i Århus. Jeg havde forståelse for mine forældres kamp, så jeg har aldrig været sur over, at de var nødt til at sende mig væk, siger Ali.

7 Historien om Alis kaotiske liv er vigtig at få med, for den fortæller noget om Ali og hans mission med livet. Alt imens han kæmper med at afslutte sit speciale på RUC i offentlig forvaltning, planlægger et kommende bryllup, er han også professionel rapper. På YouTube har han mere end visninger på sit store hit Okay okay fra 2008 og over visninger på flere af hans seneste videoer. Jeg rapper for at gøre opmærksom på de undertrykkende Det er en rigtig farlig udvikling, der er sket gennem de sidste årtier, hvor etniske minoriteter lægges for had og ses ned på. Ali Sufi, næstformand, Ny-Dansk Ungdomsråd samfundsmekanismer, der blandt andet gør, at unge etniske minoritetsdrenge ligger allernederst i det danske hierarki, siger Ali Sufi. Han lægger ikke skjul på, at netop de utilpassede drenge er på hans dagsorden, når de konkrete aktiviteter i Ny-Dansk Ungdomsråd skal formes. Ali Sufi blev opfordret til at stille op til rådet, hvilket resulterede i en plads som næstformand. Farlig udvikling Ali Sufi forklarer, at nogle unge nydanskere har det så skidt og føler sig så afmægtige over for det danske samfund, at de er lette ofre for alternative miljøer som indvandrerbander og fundamentalistiske organiseringer, hvor de kan få den opmærksomhed og accept, som danskerne nægter dem. De føler virkelig, at danskerne hader dem og allerhelst ville smide dem ud over Somalia i faldskærme. Hvad gør man så? Det er en rigtig farlig udvikling, der er sket gennem de sidste årtier, hvor etniske minoriteter lægges for had og ses ned på. Ali Sufi har belæg for sine udsagn. For ved siden af alle sine andre aktiviteter arbejder han også som rollemodel for Københavns Kommune, hvor han tager ud på folkeskoler og taler med de unge nydanskere om uddannelse og livet på godt og ondt. Læg dertil et vikariat i en modtageklasse i Rødovre, foredragsholder for Salaam Film og Dialog, hvor han gennem filmens verden forsøger at nedbryde kulturbarrierer mellem gamle og nye danskere. Og endelig underviser han i tekstskrivning og rap. Den viden og de erfaringer han får fra sit arbejde, kan han i høj grad bruge i Ny-Dansk Ungdomsråd, hvor han sammen med de andre rådsmedlemmer skal rådgive integrationsministeren og andre relevante politikere og embedsfolk i forbindelse med nye tiltag og ideer til at forbedre nydanskeres situation. Samtidig skal rådet også nå ud og skabe dialog med unge for at få de unges egne bud på en bedre fremtid. Fair chance Pigerne klarer sig jo rigtig godt, men mange drenge falder igennem. Det sker allerede i folkeskolen. De kan ikke sidde stille. De har hverken den sociale eller kulturelle ballast til at kunne klare sig, og så er de oppe imod disse strukturer i samfundet, siger han. Ifølge Ali Sufi går problemerne igen eksempelvis i USA, Frankrig, England og Holland. Han mener, det blandt andet kan tilskrives een samfundsdrejning, hvor straf og socialpolitik går hånd i hånd. Han anerkender dog, at der er mange i Danmark, som også har gjort meget i forsøget på at rette op på de mange skævheder. Første vers i Ali Sufis rap-sang: repræsenterer Kommer sidelæns og løber som en skæv tone Her i Vestegnen er der mange der har mistet troen Isoleret bag røg, taler ikke med nogen De giver ikke hånd, for de kender godt kloen Alle er potentielle stikkere, fordi de sniksnakker Hvad vil du gøre homie, uret det tik takker Perkerne struggler, for du ved vi har kæmpet længe Vi vil have del, og andel i en del af kagen læs mere om ali sufi YouTube.com/RapMovesTV Facebook.com/AliSufiFan 7

8 Vi har brug for nogle rollemodeller på Nørrebro, og det skaber vi her i spejdergruppen. Basem Barakat, spejderleder, Nørrebro 8

9 De nydanske foreninger er bedre til at motivere et nydansk publikum til at møde op til arrangementer og tage del i en debat. Liv Holm Andersen, aktiv, Radikal Ungdom Nydanskere skal med i fællesskabet En række børne- og ungdomsorganisationer inddrager nydanske børn og unge i foreningslivet. Foreningernes integrationsarbejde byder på mange udfordringer, men også flere synlige succeser. Af Arne Simonsen R åbåndsknob, lejrbål og ture i naturen. Det er opskriften på integration. På Nørrebro har Det Danske Spejderkorps oprettet en gruppe, der skal gøre flere unge nydanskere til aktive og ansvarsbevidste medborgere. 70 børn og unge er med i gruppen, og over 60 er nydanskere. Vi har brug for nogle rollemodeller på Nørrebro, og det skaber vi her i spejdergruppen, siger 33-årige Basem Barakat, der startede Nørrebro-gruppen i februar Nørrebro-spejderne kommer især fra Mellemøsten. De fleste er muslimer, så når spejderne laver mad over bål, er der ikke svinekød i gryderne. Men aktiviteterne er de samme som i etnisk danske spejdergrupper. Dog er der i højere grad brug for en tæt forældrekontakt, siger den dansk-irakiske spejderleder, der har boet i Danmark i 16 år. Forældrene har svært ved at forstå den identietssplittelse, som deres børn har, fordi de står mellem to kulturer. Derfor skal foreningen have nogle gode rollemodeller ledere, der behersker det danske sprog og kan svare fornuftigt på de spørgsmål, som indvandrerforældrene har i integrationsprocessen, siger Basem Barakat, der selv har været spejder, da han voksede op i Kuwait. Basem mener, at spejderarbejdet i høj grad handler om integration. Og i spejdergruppen taler alle nydanskere dansk, de er danske statsborgere, de går i danske skoler og arbejder i danske virksomheder, understreger Basem Barakat: Vi bygger ingen mure, tværtimod mødes vi ofte med danske kammerater på lejre og arrangementer. Sidste år deltog vi i Blå Sommer en spejderlejr med deltagere. Vi er alle spejdere, vi har den samme uniform og de samme principper. Og vi hilser det danske flag på lige fod med alle andre. Det er også vores flag. Fremmed foreningskultur På Nørrebro har de blå spejdere i løbet af kort tid gjort forholdsvis mange unge nydanskere foreningsaktive. Men generelt har landets foreninger svært ved at tiltrække nydanskere. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange nydanskere, der er foreningsaktive. Men det står klart, at nydanske børn og unge især går til fodbold og kampsport, mens de er sjældne gæster i andre foreninger. Og ekstremt få nydanske piger er foreningsaktive. De ikke-idrætslige børne- og ungdomsforeninger har kun 1-2 procent nydanske medlemmer, vurderer DUFs organisationskonsulent Noman Malik, der rådgiver børne- og ungdomsorganisationer om, hvordan de kan engagere nydanskere i foreningslivet: Hverken de unge eller deres forældre kender foreningernes tilbud, nytte og ideologi. Der er en helt anden tradition for foreningsliv i Mellemøsten, som mange nydanskere kommer fra. I Danmark vælger unge i høj grad efter individuelle interesser, mens unge i Mellemøsten holder sig mere til familien, naboer og venner, siger Noman Malik. Mens mange foreninger kæmper med at skaffe flere nydanske medlemmer, så har en række ungdomsorganisationer succes med at hjælpe nydanske børn og unge i projekter. V 9

10 Skoleskak giver nydanske børn og unge succesoplevelser, fordi de opdager, at de godt kan finde ud af det. Henrik Højstrøm, projektleder, Dansk Skoleskak 10 V Ungdommens Røde Kors og Red Barnet Ungdom har gode erfaringer med lektiecafeer i områder med mange nydanskere. I ferierne laver landbrugets børne- og ungdomsorganisation 4H etniske madskoler i flere byer, hvor børn og unge laver mad på tværs af kulturer.og på en række skoler underviser Dansk Skoleskak nydanske børn i skak. Projektet, der omfatter over børn, bidrager til integrationen på 36 skoler, siger projektleder Henrik Højstrøm: Skoleskak giver nydanske børn og unge succesoplevelser, fordi de opdager, at de godt kan finde ud af det. Samtidig får de styrket deres koncentration, matematiske tænkning og ikke mindst selvtillid. Derudover er skoleskak en positiv, social oplevelse, der fungerer som en vej ind i foreningslivet. Mange indvandrerforældre har endnu til gode at opleve, hvad dansk foreningsliv indebærer, men skak er kendt i hele verden og kan derfor åbne døren til foreningslivet, siger Henrik Højstrøm fra Dansk Skoleskak. Samarbejde på tværs Også flere politiske ungdomsorganisationer arbejder med at inddrage nydanskere. I 2009 indledte Radikal Ungdom, SF Ungdom og Venstres Ungdom et samarbejde med tre nydanske ungdomsforeninger. Op til kommunalvalget i november 2009 lavede de seks organisationer en kampagne, der skulle få flere unge nydanskere til valgurnerne. De nydanske foreninger giver integrationsprojekter en legitimitet, som danske foreninger ikke kan skabe alene, påpeger Liv Holm Andersen, der i Radikal Ungdom har beskæftiget sig med integration i flere år: De nydanske foreninger er bedre til at motivere et nydansk publikum til at møde op til arrangementer og tage del i en debat. Samarbejdet med de nydanske foreninger var også en stor inspirationskilde, da vi udviklede vores integrationspolitik, siger 23-årige Liv Holm Andersen, der også sidder i Det Radikale Venstres hovedbestyrelse. De tre nydanske ungdomsforeninger Dansk Arabisk Ung- dom, Turkish-Danish Network og den dansk-tyrkiske forening O.N.E. er også tilfredse med samarbejdet. Formanden for O.N.E., der arbejder for kulturel mangfoldighed i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, føler, at de politisk aktive unge lytter til nydanskernes behov. Vi vil meget gerne samarbejde med dem igen. For eksempel kan vi informere unge nydanskere om de muligheder, det giver at være aktiv i ungdomspolitiske foreninger, siger 30-årige Musa Kekec, der er formand for O.N.E, hvis 325 medlemmer har eller er i gang med en videregående uddannelse. Fra stakler til ressourcer Samarbejdet på tværs af danske og nydanske foreninger er en god måde at dele erfaringer og synspunkter på, siger DUFkonsulent Noman Malik. Han mener, at foreningerne er nødt til at tilpasse sig samfundets kulturelle mangfoldighed og en befolkningsudvikling, hvor indvandrerne og deres efterkommer forventes at vokse fra i dag 9,5 procent af befolkningen til 15 procent i Og samtidig er det vigtigt, at foreningerne ser nydanskere som ressourcer og ligeværdige medlemmer, der kan bidrage til foreningens liv, påpeger DUF-konsulent Noman Malik: Foreningerne bør gå væk fra et integrationsbegreb, hvor nydanskere betragtes som stakler, der skal hjælpes. Nydanskere vil deltage, hvis foreningerne kan tilbyde spændende aktiviteter ikke fordi det er et integrationsprojekt. Derfor er foreningerne nødt til at diskutere, om de kan tilpasse sig potentielle nydanske medlemmer, siger Noman Malik. læs mere noerrebrospejder.dk skoleskak.dk/bmis madskoler.dk

11 Lokalforeninger øger etnisk mangfoldighed DUF har afsat kroner til et nyt projekt, der skal tiltrække og fastholde nydanskere i børne- og ungdomsorganisationerne. Af Arne Simonsen er navnet på DUFs nye udviklingsprojekt, der skal øge den etniske mangfoldighed i Krydsfelt det lokale foreningsliv. I to udvalgte byer giver DUF tilskud til, at lokalforeninger samarbejder om aktiviteter, der skal engagere flere nydanske børn og unge i foreningernes aktiviteter. Og de lokale foreninger har i høj grad brug for rådgivning Det giver god mening at samle den viden og erfaring, som de forskellige foreninger allerede har, så vi kan lære af hinandens succeser og udfordringer. Jane Brokholm, lokalformand, Ungdommens Røde Kors og støtte til samarbejdsprojekter, mener Jane Brokholm, der er formand for Ungdommens Røde Kors i Århus: Det giver god mening at samle den viden og erfaring, som de forskellige foreninger allerede har, så vi kan lære af hinandens succeser og udfordringer. Det er vigtigt, at nydanske børn og unge kommer med i foreningslivet, for det er en god nøgle til det danske samfund og en god måde at møde andre børn og unge på. Krydsfelt skaber kontakt I teknikkens verden er et krydsfelt stedet, hvor kabler bliver forbundet og kommunikation gjort muligt. I DUFs verden handler projekt Krydsfelt om at forbinde mennesker på tværs af etnicitet og skabe nye forbindelser i det lokale foreningsliv. Projektet blev skudt i gang i Århus den 11.maj, hvor 11 lokalforeninger deltog i DUFs netværksmøde deriblandt Ungdommens Røde Kors. Foreningen håber, at projektet fører til, at flere unge nydanskere vil være frivillige. I Århus har Ungdommens Røde Kors 14 projekter fx lektiecafeer, pigeklubber og mentorordninger. I projekterne deltager 260 børn og unge, og knap halvdelen er nydanskere. Men blandt de 240 frivillige hjælpere er kun en håndfuld nydanskere, siger lokalformand Jane Brokholm: Det skyldes nok, at vi søger nye frivillige ad de samme kanaler, blandt andet på universitetet eller gennem eksisterende frivilliges netværk. Vi har brug for at tænke i nye baner. krydsfelt Der er afsat kroner til udviklingsprojektet Krydsfelt for perioden 2010 og I Århus deltager 11 lokale børne- og ungdomsforeninger, deriblandt Dansk Anatolien Ungdom. Desuden medvirker Det Boligsociale Fællessekretariat og Århus Ungdommens Fællesråd. Og to nydanske ungdomsforeninger O.N.E. og AYAD har bidraget med gode råd. I efteråret 2010 udpeger DUF den anden by i projektet, der finansieres af Integrationsministeriet. Læs mere: duf.dk/krydsfelt 11

12 Foreningen Dansk Anatolien Ungdom har oprettet lektiecafeer i fire byer. 200 dansk-tyrkiske børn får lektiehjælp og støtte til at finde et ståsted mellem to kulturer. 12

13 Tyrkisk lektiecafé med danske gloser Af Arne Simonsen I entreen er reolen med 16 par sneakers, perlebesatte ballerinaer og sportssko det første tegn på, at lektiecafeen og den tyrkiske forening er indgangen til en anden verden. Kun strømper og sutsko lukkes ind på de rød-sorte tyrkiske tæpper. Massive brune stofsofaer, grønne kakkelborde med sukkerfyldte tekopper og plakater med minareter og halvmåner møder én i opholdsstuen. Men fra et sidelokale brydes den eksotiske stemning af danske stemmer. 13-årige Merve Yildaz er et af de ti børn, der er mødt op i lektiecafeen i Roskilde denne tirsdag eftermiddag: Det er et rart sted at lave lektier. Og når vi er færdige med vores lektier, så får vi en kryds og tværs, vi kan lave. Nogle gange ser vi film og hygger os. Det er sjovt at være her, siger Merve, der kommer i lektiecafeen to gange om ugen. V Dansk-tyrkere Tyrkerne er den største indvandrergruppe i Danmark. Der er registreret tyrkiske indvandrere og efterkommere. Samlet udgør indvandrerne og deres efterkommere 9,5 procent af befolkningen svarende til personer. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 6,4 procent af den danske befolkning. Kilde: Danmarks Statistik,

14 Mange danske børn har højtuddannede forældre, som kan hjælpe. Men det samme gælder ikke for os. Derfor har vi brug for en lektiecafé. Cebrail Erdogan, 18 år, lektiehjælper V Lektiecafeer i flere byer Dansk Anatolien Ungdom har oprettet lektiecafeer i fire byer: Roskilde, Helsingør, Vejle og Århus. Hver uge får i alt 200 dansktyrkiske børn og unge hjælp til skolearbejdet. Lektiecafeerne er med til at integrere nydanskerne, mener foreningens formand Ahmet Incikli. Uddannelse er herre-vigtigt, men desværre får mange nydanske unge ikke en uddannelse. Vi har oprettet lektiecafeerne for at hjælpe vores nydanske unge, siger den 25-årige formand, der født og opvokset i Horsens. Udover lektier hjælper de frivillige i foreningen også børnene med at vælge uddannelse og tackle personlige problemer, som de kan have med skolen, venner og forældre: Der kan være nogle kulturelle clash, det kan være spørgsmål om tørklæder og ægteskab, som vi er med til at give svar på, siger Ahmet Incikli, hvis farfar flyttede til Danmark som gæstearbejder i 70 erne. Jeg ønsker at komme i gymnasiet og blive læge. Så jeg er nødt til at lave lektier. Merve Yildaz, 13 år Selvtillid og ambitioner Tilbage i lektiecafeen i Roskilde sidder ti børn og tre lektiehjælpere dybt koncentrerede langs et aflangt bord med pennalhuse, skolehæfter og læsebøger. En af lektiehjælperne er den 18-årige gymnasieelev Cebrail Erdogan, der var med til at oprette lektiecafeen for et halvt år siden. De unge har selv malet væggene beige og indrettet lokalet med stole, borde og tavler og et hyggehjørne med otte farvestrålende sækkestole. Vi var vildt begejstrede. Det er et meget rart miljø at lave lektier i. Det hjælper også til at få de unge ud af de kriminelle og farlige miljøer. I det mindste har vi styr på dem her. Mange danske børn har højtuddannede forældre, som kan hjælpe med fysik, matematik og alt muligt. Men det samme gælder ikke for os. Derfor har vi brug for en lektiecafé, siger Cebrail, der er formand for Roskilde-afdelingens 181 unge medlemmer. Lektiecafeen er også med til at give de nydanske børn selvtillid og lyst til at uddanne sig, påpeger Cebrail: Mange nydanskere tænker ikke så stort, når det kommer til uddannelse. De vil være tømrere eller murere, for de tror ikke, nydanskere kan have en høj uddannelse. Vi siger, at de kan blive professorer eller ingeniører, hvis de virkelig ønsker det. Og vi hjælper dem på vej. Selvom Merve Yildaz kun går i 6. klasse, har hun allerede en klar forestilling om, hvad tiden i lektiecafeen og skolen skal føre til: Jeg ønsker at komme i gymnasiet og blive læge. Det lyder spændende med operationer og sådan nogle ting. Så jeg er nødt til at lave lektier. Dansk anatolien ungdom Dansk Anatolien Ungdom har medlemmer og seks lokalforeninger, hvor de ældste blev stiftet for 25 år siden. Navnet Anatolien dækker over en region i Tyrkiet, der især består af en højslette. Foreningen har oprettet lektiecafeer i fire byer, og 200 børn får således lektiehjælp. I 2010 har Integrationsministeriet støttet lektiecafeerne med kroner. Udover lektiecafeerne tilbyder foreningen rollemodelaktiviteter. Foreningen har uddannet 26 unge rollemodeller, der hver hjælper tre-fire børn med uddannelsesvalg og støtter dem til at finde et ståsted imellem to kulturer. Med DUF-støtte har foreningen i foråret lavet en uddannelsesmesse i Valby, hvor dansk-tyrkiske unge fra hele landet mødte 40 nydanskere med vidt forskellige videregående uddannelser. Dansk Anatolien Ungdom blev i december 2009 optaget som medlem af DUF, der er service- og interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer. I 2007 kom Foreningen af Unge Nydanskere med i DUF som den første nydanske forening. Læs mere: genclik.dk 14

15 Meningsmålinger Foreninger er gode til integration Nydanskere lærer dansk, demokrati og samfundsengagement, når de går til spejder, fodbold eller ungdomspolitik. Foreningslivet spiller en afgørende rolle i integrationen, mener et stort flertal ifølge to meningsmålinger. Af Arne Simonsen Foreningerne og skolerne er vigtige eller meget vigtige for integrationen. Det mener ni ud af ti adspurgte i en måling, som Gallup har foretaget for DUF. Gallup har spurgt unge fra 16 til 30 år om deres syn på foreningernes betydning for integrationen. 89 procent af de unge er overbeviste om, at foreninger og andre fællesskaber er vigtige eller meget vigtige for integration. Ni procent svarer ved ikke eller neutral. Og kun to procent synes, at foreningslivet er uden betydning for integrationen, viser Gallup-undersøgelsen fra januar Integration i kommunerne Et flertal af danskerne mener samtidig, at foreningslivet skal hjælpe kommunerne med at integrere nydanskere, viser en Gallup-undersøgelse fra maj Gallup har spurgt personer om deres syn på foreninger og nærdemokrati. 56 procent mener, at samfundets forsøg på integration er slået fejl. 61 procent peger på, at kommunerne skal forbedre integrationsindsatsen. Og et stort flertal, 72 procent, er overbeviste om, at foreningerne med fordel kan hjælpe kommunerne med integrationsopgaven. 15

16 netværk 16 økonomi dialog integration Flere ungdomsforeninger har succes med inddrage nydanskere, mens andre endnu ikke har inklusion Nydanskere i foreningerne 10 barrierer og fået dem med i fællesskabet. På den baggrund har DUF opstillet 10 barrierer & 10 løsninger i foreningernes integrationsindsats. konserva danskproblemer Af Arne Simonsen 10 integrations-barrierer hos foreninger og nydanskere: 1. Manglende tid og interesse: Medlemmerne brænder for foreningens kerneaktivitet, men har ikke nødvendigvis tid og lyst til en ekstra indsats på integrationsområdet. 2. Konservatisme: Mange nydanskere har svært ved at ændre foreningernes traditioner og værdier fx aktivitetsformer, mødetider og samvær mellem piger og drenge. 3. Formidling: Aktiviteterne i samfundsengagerede og idébestemte foreninger er ofte kulturelt bestemte og derfor sværere at formidle til nydanskere. Nydanske forældre har svært ved at gennemskue foreningens ideologiske grundlag, og det kan skabe mistillid. 4. Medlemshvervning: Foreningerne hverver typisk nye medlemmer via de gamle medlemmers personlige netværk. Nydanskere er typisk ikke med i de netværk. 5. Manglende kendskab: Foreningerne har svært ved at tiltrække og fastholde nydanskere, fordi de mangler viden om målgruppen. 6. Fremmed frivillighedskultur: Mange nydanskere er fremmede over for den frivillige, demokratiske og ikke-kommercielle danske foreningskultur. I mange ikke-vestlige lande er foreninger forbeholdt eliten, og de drives på professionel og kommerciel basis. 7. Frygt for politisk engagement: Mange nydanske familier er flygtet eller flyttet fra diktaturer. De betragter derfor politiske og holdningsprægede foreninger som farlige. 8. Kulturelle barrierer: Nogle nydanskere, især piger og kvinder, med ikke-vestlig og muslimsk baggrund har begrænsede udfoldelsesmuligheder, når det gælder alkohol, mødetidspunkter og ikke-kønsopdelte aktiviteter. 9. Økonomi: En del nydanske familier har et begrænset økonomisk råderum, så der er færre penge til kontingenter, udstyr og udflugter. 10. Danskproblemer: De sproglige og sociale kompetencer spiller en stor rolle i de ikke-idrætslige foreninger. Det kan få nogle nydanskere til at fravælge foreningerne. formidling intere mål og midler

17 10 løsninger tid tisme sse frivillighedskultur kendskab barrierer 10 løsninger i foreningernes integrationsarbejde: 1. Klarlæg mål og midler: Foreningens integrationsmål skal drøftes indgående, så medlemmerne bakker op om de aktiviteter, der skal tiltrække nydanskere. Foreningen bør formulere en inklusionspolitik, lave en handlingsplan og afsætte en medarbejder, hvis det er økonomisk muligt. 2. Sæt integration på dagsordenen: Foreningen bør sætte inddragelse af nydanskere på dagsordenen i medlemsblade, lederuddannelser og på kurser. 3. Sæt realistiske mål: De frivillige bruger i forvejen mange timer i foreningen, så integrationsindsatsen skal være realistisk. 4. Gå i dialog med nydanskerne: Invitér nydanske lokalforeninger, integrationsråd og andre etniske minoriteter og drøft samarbejdsmuligheder. Lav en besøgsdag evt. sammen med nydanske foreninger hvor nydanske unge kan få gode foreningsoplevelser. Mundtlig information har ofte størst effekt. 5. Justér aktiviteter: Overvej om foreningens tilbud og kultur skal tilpasses, så foreningen bliver mere attraktiv for nydanskerne. Bevar kerneaktiviteterne, så eksisterende medlemmer ikke forsvinder. 6. Brug nydanskeres netværk: Brug medlemmer med anden etnisk baggrund til at hverve andre nydanskere. Nydanske foreninger, klubber og netværk kan også formidle information om foreningens aktiviteter. Foreninger kan desuden trække på fritids- og ungdomskonsulenter, integrationsråd og boligforeninger. 7. Viden skal forankres: Fokusér på, hvordan viden fra igangværende integrationsprojekter kan forankres, så erfaringerne ikke går tabt, når projekterne standser eller de projektansvarlige går andre veje. 8. Fokus på udviklingsmuligheder: Betragt ikke målgruppen som en belastning. Tag udgangspunkt i de mange muligheder, som nydanske børn og unge kan bringe ind i foreningen. 9. Pas på ordet integration: Nydanskere vil gerne deltage i spændende foreningsaktiviteter de ønsker ikke at være en del af integrationsprojekter. Kald projekterne noget andet og tænk kreativt for at motivere målgruppen. 10. Holdningsændring: Foreningens tilgang bør ikke være, at nydanskerne er en svag gruppe, som foreningen skal hjælpe. Vis åbenhed og bring nydanskernes kompetencer i spil, så de føler sig anerkendt. Duf rådgiver om integration DUFs organisationskonsulent Noman Malik rådgiver de ikke-idrætslige børne- og ungdomsorganisationer, der ønsker at blive bedre til at inddrage og engagere unge nydanskere i foreningslivet. Tlf.: politisk engagement holdningsændring 17

18 Det er vigtigt, at man afviser parallelsamfund. Det allerbedste indvandrere og efterkommere kan gøre er at mænge sig med danskere. Peter Skaarup, integrationsordfører, Dansk Folkeparti Nydanskere i demokr DUF samarbejder med 12 nydanske ungdomsorganisationer, der indføres i danske foreningstraditioner. Kritikere advarer mod et parallelt foreningsliv for nydanskere. DUF mener, at nydanskerne med tiden vil engagere sig i resten af samfundet. 18 Af Arne Simonsen I 2009 fik unge nydanske kvinder for første gang et landsdækkende netværk og et ansigt udadtil. Med hjælp fra DUF stiftede en gruppe kvinder nemlig FUNK Forening for Unge Nydanske Kvinder. Via DUFs Partnerskabsprojekt har de nydanske kvinder været på kurser, fået tilskud til projekter og rådgivning om foreningsarbejde. FUNK har 350 medlemmer og kontakt til flere hundrede nydanske kvinder. Og foreningen var ikke blevet en realitet uden DUFs støtte, siger foreningens formand, 25-årige Rosa Forozan Faizzad: Partnerskabsprojektet er en nødvendighed for nystartede nydanske foreninger. Da vi stiftede FUNK havde jeg aldrig selv været aktiv i en forening eller lavet frivilligt arbejde, så der har virkelig været meget, jeg skulle lære, siger Rosa, der kom fra Afghanistan til Danmark som treårig. De nydanske kvinder arbejder for et mere tolerant Danmark, hvor forskellighed er noget positivt. Foreningen vil engagere kvinderne i foreningslivet, fremme integrationen og mindske kulturkløften. De foreningsaktive kvinder blander sig i samfundsdebatten og holder foredrag, hvor de forsøger at lokke nydanske kvinder ud af busken: Vi siger til dem, at det kan godt være, at hverken du eller dine forældre er født i Danmark. Men du bor her, og derfor må du bidrage. Det er faktisk dig og dine børn, der får gavn af det. Vi har alle sammen ressourcer, og hvis vi alle bidrager lidt, kan vi ændre samfundet positivt, siger Rosa, der er uddannet lærer. En skole i demokrati Foreningen af Unge Nydanske Kvinder er en af de 12 nydanske børne- og ungdomsorganisationer, der er med i DUFs Partnerskabsprojekt. Projektet skal styrke foreningerne gennem kurser, netværksdannelse, erfaringsudveksling og økonomisk støtte. Vi træner de nydanske foreninger i den danske foreningsmodel med opbygning af lokalforeninger, vedtægter og foreningsdemokrati. De lærer at lave et projekt og sætte sig mål. Vores Partnerskabsprojekt er en skole i demokrati og foreningsliv på dansk manér, siger DUFs organisationskonsulent, Noman Malik. Frygten for parallelsamfund Partnerskabsprojektet finansieres af Integrationsministeriet, og i perioden er der afsat 3,5 millioner kroner til projektet. Målet er, at de nydanske foreninger bliver selvkørende, og at nydanskerne bliver aktive i resten af foreningslivet. Kritikere advarer dog imod, at der opbygges et parallelt foreningsliv for nydanskere. Det er vigtigt, at man afviser parallelsamfund. Dem kan vi ikke bruge til noget. Fokus må være på at få så få indvandrere til landet som muligt og blive bedre til at integrere dem, vi har taget imod, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører Peter Skaarup. Han mener, at det er langt bedre at støtte nydanskerne i at blive aktive i de velkendte ungdomsforeninger frem for at støtte dem i at opbygge deres egne foreninger. V

19 Det er vigtigt at beholde sin identitet. Mange stræber efter at blive fuldstændig danske, og undervejs mister de den oprindelige del af sig selv. Amela Drljevic, formand, Bosnisk Ungdoms Forbund atiets skole Da vi stiftede FUNK havde jeg aldrig selv været aktiv i en forening eller lavet frivilligt arbejde, så der har virkelig været meget, jeg skulle lære. Rosa Forozan Faizzad, formand, Forening for Unge Nydanske Kvinder 19

20 Inddragelse af nydanskere er en langsom proces. Vi kan ikke tvangsindmelde nydanskere i foreningslivet, og man kan ikke tvangsdemokratisere. Noman Malik, organisationskonsulent, DUF V Jeg forstår ikke ræsonnementet bag, at man skulle gå via egne foreninger først. Hvorfor ikke deltage i de danske foreninger? Det allerbedste indvandrere og efterkommere kan gøre er at mænge sig med danskere, siger integrationsordfører Peter Skaarup. Samarbejdet breder sig De nydanske foreninger har imidlertid gjort frygten for lukkede parallelsamfund til skamme, påpeger DUF-konsulent Noman Malik. Partnerskabsprojektet har ført til, at de nydanske foreninger samarbejder med de etnisk danske ungdomsforeninger. To nydanske foreninger - Dansk Anatolien Ungdom og Foreningen for Unge Nydanskere - er blevet medlem af DUF, hvor de møder hele foreningslivet. Og stadig flere nydanske unge fra de etniske foreninger er engagerede i samfundsdebatten. Inddragelse af nydanskere er en langsom proces. Vi kan ikke tvangsindmelde nydanskere i foreningslivet, og man kan ikke tvangsdemokratisere. Partnerskabsprojektet og styrkelsen af de nydanske foreninger er første skridt. De unge nydanskere opnår kompetencer, som de senere kan bruge til at engagere sig i for eksempel skolebestyrelser, boligforeninger, partipolitik og samfundsdebat, siger DUF-konsulent Noman Malik. Unge på balancegang Samarbejdet mellem de nydanske foreninger og resten af foreningslivet handler om, at nydanskerne skal lære at balancere mellem to kulturer, mener 23-årige Amela Drljevic, der er formand for Bosnisk Ungdoms Forbund med 250 medlemmer. Det er vigtigt at beholde sin identitet. Mange stræber efter at blive fuldstændig danske, og undervejs mister de den oprindelige del af sig selv. Partnerskabsprojektet muliggør, at man kan tage det bedste fra alle kulturer og bygge videre på den kultur, man er opdraget med. Amela Drljevic, der kom til Danmark som 5-årig, understreger, at DUFs kurser og dialogen med andre ungdomsforeninger giver nydanskerne kompetencer til at engagere sig i resten af samfundet: Dermed udnytter man også alle de forskellige kompetencer, der findes i vores samfund, siger Amela, der læser til tandlæge. Trygge rammer Formanden for Forening af Nydanske Unge Kvinder ser også de nydanske foreninger som første skridt i bestræbelserne på at gøre nydanskere mere engagerede i samfundet: I Partnerskabsprojektet møder vi foreninger med lignende problemstillinger, der ofte er kulturelt- eller religiøst betinget. Derfor har vi noget tilfælles, som vi kan hjælpe hinanden med. Partnerskabsprojektet og de nydanske foreninger er et trygt sted at lære spillets regler, men et større samfundsengagement kræver mange små skridt, siger Rosa Forozan Faizzad. DUFs partnerskabsprojekt DUFs Partnerskabsprojekt et samarbejde med 12 nydanske ungdomsorganisationer blev oprettet i 2008 med et budget på knap 3,5 mio. kr. over tre år. Foreningerne har i alt over medlemmer, men har kontakt til angt flere nydanske unge. Læs mere: duf.dk/partnerskab Foreninger i Partnerskabsprojeket: Antal medlemmer: FUNK - Forening for Unge Nydanske Kvinder 350 USI - United Somali International Brobyggeren - dansk-tamilsk ungdomsforening 35 FOKUS-A, Foreningen for Kurdiske Studerende og Akademikere 370 Palung - Palæstinensisk Ungdom 150 MID - Muslimer i Dialog 552 O.N.E. - Organisation-Netværk-Erfaringsudveksling 325 Semerkand Ungdom 127 Dansk Arabisk Ungdom 38 AYAD - Afghan Youth Association in Denmark 50 BUF Bosnisk Ungdoms Forbund 250 KURS dansk-tyrkisk forening

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. Sådan skaber I et internationalt projekt.

Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. Sådan skaber I et internationalt projekt. Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. 1>2 >3>GO!og så Sådan skaber I et internationalt projekt Tre nemme trin, er I i gang. >trin 1: find en GOD IDÉ Siden

Læs mere

Tidsplan. Kl. 17:00 Velkomst. Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen

Tidsplan. Kl. 17:00 Velkomst. Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen Tidsplan Kl. 17:00 Velkomst Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen Kl. 17:30 Integration som hovedområdet i ÅUF v. Marie Trads Kl. 17:45 Samarbejdsprojekt mellem politiske

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE Boligsocial Årskonference 24.09.13 v/ Anne Vest Hansen projektleder & Anders Taylor Hansen projektmedarbejder AGENDA Oplæg om Lektier Online Workshop 1: Prøv Lektier-Online.dk

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 6 Medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd Gå på opdagelse i DUFs medlemmers logoer.

Indholdsfortegnelse. 6 Medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd Gå på opdagelse i DUFs medlemmers logoer. årsberetning 2014 Indholdsfortegnelse foto: Sanne Vils axelsen 4 3 Demokratiet og foreningslivet på dagsordenen DUFs næstformand leverede på årsmødet et klokkeklart budskab til politikere og embedsmænd:

Læs mere

Refleks2011. kompetencer der rykker

Refleks2011. kompetencer der rykker Refleks2011 kompetencer der rykker Et kvalitetstilbud til dig der ønsker kompetencer der rykker! Refleks2011 lørdag den 10. september til søndag den 11. september 2011 Refleks2011 Refleks2011 velkommen

Læs mere

Refleks2010 SKAB FORANDRING I DIN ORGANISATION

Refleks2010 SKAB FORANDRING I DIN ORGANISATION Refleks2010 SKAB FORANDRING I DIN ORGANISATION ET KVALITETSTILBUD TIL DIG DER ØNSKER AT SKABE FORANDRING! REFLEKS2010 LØRDAG DEN 25. TIL SØNDAG DEN 26. SEPTEMBER 2010 Refleks2010 Refleks2010 VELKOMMEN

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Assembly Voting valget er dit et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Valget er dit Et demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og til ungdomsuddannelser,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Mohamad Barad: Lashta Gulabzoi: Orhan Eraslan: Semra Kotan: Gökhan Eraslan:

Mohamad Barad: Lashta Gulabzoi: Orhan Eraslan: Semra Kotan: Gökhan Eraslan: Mohamad Barad: Er 19 år og går i 3.g på Køge Gymnasium, er født i Yemen og har syrisk baggrund. Mohamad fortæller: Efter gymnasiet vil jeg gerne på DTU og studere til civilingeniør. Mit mål med livet er

Læs mere

Dialog mellem øst og vest

Dialog mellem øst og vest 2009 August DUF Fokus Dialog mellem øst og vest Foto: Jonas Norgaard Mortensen Børne- og ungdomsorganisationer arbejder aktivt for at fremme dialogen mellem unge i Mellemøsten og Danmark. DUF støtter ungdomsinitiativer

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet via en frivillig mentorordning. Projektets formål er at skaffe nydanskere i arbejde

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Dansk Ungdoms Fællesråd, december 2002 Tekst: Arbejdsgruppe: Connie Yilmaz Jantzen Line Thaudahl

Læs mere

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 Vinderne af priserne Årets nydanske forælder, Årets Kommune, Årets frivillige forening, Årets arbejdsplads og

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

LEG, LÆRING OG LEKTIER

LEG, LÆRING OG LEKTIER LEG, LÆRING OG LEKTIER INDHOLD Forord 3 En lektiecafé er mere end 2+2 4 Til fodbold i Herning 6 Foreningsliv på nydansk Københavns Internationale Forening 10 På biblioteket i Vollsmose 14 IT som motivation

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Referat Integrationsrådet"Uformelt brainstormingmøde" Onsdag d. 14. april 2010 Ballerup Rådhus, Udvalgsværelse 7, kl. 17.00 20.00

Referat IntegrationsrådetUformelt brainstormingmøde Onsdag d. 14. april 2010 Ballerup Rådhus, Udvalgsværelse 7, kl. 17.00 20.00 Referat Integrationsrådet"Uformelt brainstormingmøde" Onsdag d. 14. april 2010 Ballerup Rådhus, Udvalgsværelse 7, kl. 17.00 20.00 Tilstedeværende Medlemmer: Bilal Titrek (indtil kl. 18.30), Faizan Akbar,

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i 2011. August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i 2011. August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat Nyhedsbrev Velkommen tilbage fra en velfortjent sommerferie. Vi håber I alle har haft en begivenhedsrig ferie med vellykkede sommerlejre for store og

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

Skoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt!

Skoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Skoleskak.dk/start Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Børn og unge er udfordret på koncentration og læring. Skoleskak er en af løsningerne! Er du interesseret i skoleskak

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE D. 30.01.2014 Læs dansk på bibliotekerne. v/eva Mikkelsen emi@statsbiblioteket.dk PROJEKTETS FORMÅL Udvikling og etablering af online lektiehjælpsordning. Bidrage positivt

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre,

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Seminar Als Research

Seminar Als Research Seminar Als Research 2012 1 Als Research Gør dig selv og dine medarbejdere klogere Als Research har siden 2004 arbejdet med opkvalificering af medarbejdere og med evalueringsrådgivnings- og kortlægningsopgaver

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport

Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport Ungdoms vejledning om Uddannelse og arbejde til Flygtninge og indvandrer 15. November 2008 01.juni 2009 RAPPORT

Læs mere

INVITATION. Dansk Forening for Rosport

INVITATION. Dansk Forening for Rosport INVITATION Dansk Forening for Rosport 1 Så slår Dansk Forening for Rosport endnu en gang dørene op for et veltilrettelagt inspirationsseminar på Dalum Landbrugsskole i Odense. Vi glæder os til at se en

Læs mere

OPDATERET UDGAVE PR. 15. NOV. 2013 Forslag til budget 2014 (pkt. 14)

OPDATERET UDGAVE PR. 15. NOV. 2013 Forslag til budget 2014 (pkt. 14) OPDATERET UDGAVE PR. 15. NOV. 2013 Forslag til budget 2014 (pkt. 14) Styrelsen foreslår følgende budget for 2014. Kommentarer til forslag til budget 2014: Omsætning og tipstilskud Det samlede tipstilskud

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Jeppe Bro Pedersen KORT OM MIG ERFARING

Jeppe Bro Pedersen KORT OM MIG ERFARING Jeppe Bro Pedersen Bullerfniss@msn.com 22736773 Bronzealdertoften 2.1,1, Århus, 8210 KORT OM MIG Jeg er 21 år gammel og bor i Aarhus Vest. Jeg kommer fra Fjerritslev, som ligger i den nordjyske Jammerbugt

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Udtalelser Delegeretmødet 2010

Udtalelser Delegeretmødet 2010 Udtalelser Delegeretmødet 2010 Indhold Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv 2 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! 3 DUF: Nødvendigt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse.

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. Læsevejledning I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. På skoleskak.dk > kontakt finder du telefonnumre og e-mails på en række kontaktpersoner over

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever

Læs mere