Odontofobi er ikke bare tandlægeskræk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Odontofobi er ikke bare tandlægeskræk"

Transkript

1 Odontofobi er ikke bare tandlægeskræk ROD MOORE En undersøgelse af den danske voksne befolkning i starten af 1990 erne viste, at angst for tandbehandling (36,1 %) forekommer næsten lige så hyppigt som angst for døden (35,8 %), og at kun højdeskræk er hyppigere 1. Tandlægeskræk er således ikke noget nyt, men har konsekvenser for os som tandlæger. På trods af moderne teknikker, der giver mere kontrol over smerte og ubehag, oplever tandlæger stadig problemer med angst og smerte på tandklinikker 1. Følgende kapitel er mest relevant, når det drejer sig om patienter på 16 år eller ældre. Selve ordet tandlægeskræk er et generelt dæknavn for mange ting. Tandlægestolen kan være en meget truende oplevelse for mange patienter. Der er en del misinformation og myter omkring tandlægens virke, som påvirker den almindelige opfattelse af ham/hende. Til gengæld kan det også være tragiske ting, der er sket for patienten hos tandlægen, hvor patienten har lært en angstreaktion over for tandbehandling eller i mange tilfælde over for selve tandlægen. Nogle personer kan man slet ikke kalde patienter, fordi de pga. angst har undgået tandbehandling i så lang tid. Det er derfor vigtigt at nuancere tandlægeskræk og odontofobi, fordi de ikke bare er synonyme begreber. Definitioner og beskrivelser Der er tit forvirring angående brug af forskellige skrækord som frygt, angst og fobi. Følgende definitioner 2 prøver at afgrænse de Odontologi 2008 Munksgaard Danmark, København

2 forskellige grader af tandlægeskræk, og rækkefølgen markerer stigende intensitetsgrad, hvor odontofobi har den stærkeste intensitet. Jeg kommer tilbage til nuancerne i en række kasuistikker senere i kapitlet. Frygt (eng. fear) er en følelsesmæssig reaktion over for følelsen af en truende oplevelse en trussel her og nu med en her og nu -respons, hvor responsen sætter en række ufrivillige fysiologiske reaktioner i gang, fx muskelspændinger, øget hjerterytme, sved, hurtig vejrtrækning og ondt i maven. Med psykologiske termer kaldes dette en adaptiv respons, hvor der typisk er relativt reel fare til stede, og man forbereder sig på at flygte, hvilket er en normal adfærdsrespons, især i barndommen. Angst (eng. anxiety) er en følelsesmæssig reaktion over for forventningen om en truende oplevelse. Truslen er ude i fremtiden, hvor en bekymring (indeholdende både tankemæssige og følelsesmæssige komponenter) i forhold til tidligere erfaringer farver opfattelsen af de kommende oplevelser. De ufrivillige fysiologiske reaktioner som ondt i maven, sved osv. er også til stede, før personen kommer i den truende situation dvs. forhåndsangst. Det vil sige, at angstreaktionen ligner frygtreaktionen, men med en nuance om mulighed for flugt, idet faren registreres i forvejen, uanset om den er reel, overdreven eller slet ikke eksisterende. Der foregår en generalisering og en katastrofetænkning som kognitive (tankemæssige) kendetegn i forhold til frygt. Det kan være uklart, om det er frygt eller angst, man ser i en given klinisk situation, eftersom reaktionerne fysiologisk og følelsesmæssigt ligner hinanden. Den væsentligste forskel af klinisk betydning er, at angst tankemæssigt fører til flere alvorlige konsekvenser i det følelsesmæssige reaktionsmønster, inkl. en eventuel fobisk reaktion. En kort definition af fobi (eng. phobia) er, at det er en meget intens og irrationel angstreaktion rettet mod en truende oplevelse karakteriseret ved langvarig undgåelse af den eller lignende oplevelser. Langvarig undgåelse af tandbehandling, oftest på trods af eventuelle smerter og andre odontologiske sympto- 196

3 mer, kaldes odontofobi (eng. odontophobia). Det er den mest alvorlige form for tandlægeskræk. Fobi kan ligne panik, men er situationsspecifik. Fobi er erkendt af personer som en urimelig reaktion i forhold til den reelle fare. Fobi kan påvirke arbejdslivet eller sociale relationer. Der er forskel for unge under 18 år (skal vare mindst seks måneder). Angsten må ikke kunne forklares bedre af anden psykisk lidelse, fx depression, psykose eller personlighedsforstyrrelse. Angstintensitet og karakteristika Eftersom intensiteten er så afgørende for, hvor alvorligt en person oplever tandlægeskræk, og her er der tale om angst, giver det mening at prøve at måle, hvor angst en patient er. Der er flere udmærkede spørgeskemaer til dette formål, men i privat praksis er der brug for en kort, gyldig og pålidelig test. Corahs Dental Anxiety Scale eller DAS opfylder disse kriterier (Fig. 1). Den har været brugt siden , 5 og har både i udlandet og i Danmark 6 vist sig at være et praktisk og pålideligt mål for angst for tandbehandling. DAS indeholder fire spørgsmål om, hvordan man har det hos tandlæge, i venteværelse, med boremaskine og ved tandrensning som vist i Fig. 1 på næste side. Pointene lægges sammen, idet scorer 4 til 20 er muligt. Middelværdien for DAS er 8 til 9. Epidemiologien ifølge angstintensitet Siden starten af 1990 erne har vi på Forsknings- og Behandlings- Center for Tandlægeskræk (FoBCeT) på Århus Universitet lavet forskellige undersøgelser om tandlægeskrækproblemet her i landet. En undersøgelse 7 om udbredelse og karakteristika af tandlægeskræk baseret på en repræsentativ stikprøve blandt voksne fra Århus omegn viste, at 4,2 % havde en fobisk eller ekstrem angst med DAS på 15 eller højere. Andre 6 % havde meget svært 197

4 DAS Dental Anxiety Scale Navn: Dato: Du bedes udfylde dette skema ved at sætte kryds i den svarrubrik, der passer bedst. Sæt kun et kryds for hvert spørgsmål. 1. Hvad ville du føle, hvis du skulle til tandlæge i morgen? a) Jeg ville se frem til det som en forholdsvis behagelig oplevelse. b) Jeg ville være ligeglad. c) Jeg ville være lidt betænkelig ved det. d) Jeg ville være bange for, at det vil blive ubehageligt og smertefuldt. e) Jeg ville være meget bange for, hvad tandlægen vil foretage sig. 2. Hvordan har du det, når du i tandlægens venteværelse venter på, at det skal blive din tur? a) Afslappet. b) En lille smule uafslappet. c) Spændt. d) Angst og bange. e) Så angst og bange, at jeg sommetider sveder og næsten føler mig dårlig. 3. Hvordan har du det, når du sidder i tandlægestolen og venter på, at tandlægen klargør boret til dine tænder? a) Afslappet. b) En lille smule uafslappet. c) Spændt. d) Angst og bange. e) Så angst og bange, at jeg sommetider sveder og næsten føler mig dårlig. 4. Du er hos tandlægen for at få renset tænder. Hvordan har du det, mens tandlægen får de instrumenter, der skal bruges til at rense dine tænder med? a) Afslappet. b) En lille smule uafslappet. c) Spændt. d) Angst og bange. e) Så angst og bange, at jeg sommetider sveder og næsten føler mig dårlig. 198

5 Figur 1. Med Dental Anxiety Scale (4, 6) kan man hurtigt vurdere en patients angstniveau. Hvert spørgsmål gives point fra 1 (= a) til 5 (= e). Pointene lægges sammen, og summen vurderes således: 4-7 ingen eller næsten ingen angst, 8-11 nogen til lidt angst, moderat til intens angst, ekstrem og/eller fobisk i nogle tilfælde, og 17-20: fobisk angst i næsten alle tilfælde. ved at komme til tandlæge, og her var DAS mellem 12 og 14, men de fleste kunne klare tandbehandling, om end uregelmæssigt, dvs. det, vi kalder moderat angst, og 29,5 % havde lidt til nogen angst med DAS 8 til 11. Det vil sige, at der i den danske voksne befolkning er ca. 40 %, der har en eller anden form for tandlægeskræk. Danskere har vist sig i store træk at ligne andre vesterlændinge De moderat angste personer og måske også en del fra kategorien nogen angst går sporadisk eller uregelmæssigt til tandlæge pga. angst, og i denne gruppe er der især mange unge mennesker, som er faldet ud af systemet efter skoletandplejen. Når de dukker op i private klinikker, vil de typisk have DAS-scorer på ca. 10 til 15. Scheutz & Heidemanns undersøgelse 11 fra 2001 viser 4,5-5 gange forøget sandsynlighed for moderat angst eller mere blandt de 20- til 34-årige danskere, der kommer uregelmæssigt til tandlæge. Ifølge epidemiologiske undersøgelser udført ved FoBCeT 7,12 har personer med fobiske og ekstreme angstniveauer helt andre profiler end personer med moderat/nogen angst. Karakteristika for disse to grupper sammenlignet med gruppen, der har nogen, lidt eller ingen angst, viser noget interessant. De fobiske havde mere end ni gange så hyppigt beskrevet, at en tandlæge havde opført sig negativt enten ved at tandlægen havde været vred, at patienten havde følt sig nedgjort eller havde fået en hård behandling. Man kan se, at der også var fire gange større sandsynlighed for, at de fobisk angste var kvinder til forskel fra de moderat angste, hvor der var lige mange af hvert køn. Patienter med ekstrem angst havde mere end tre gange så ofte symptomer fra andre angsttilstande og var også langt mere tilbøjelige til at af- 199

6 lyse eller udeblive end de moderat angste. Det er ikke blot de epidemiologiske data, der viser disse forskellige karakteristika. Kliniske undersøgelser viser også, at der er forskelle, som svarer godt til de forskellige ovennævnte intensitetsgrader af tandlægeskræk. Kliniske karakteristika ved forskellige angstniveauer En klinisk beskrivelse af disse patienttyper vil belyse fænomenet tandlægeskræk bedre. Såkaldte odontofobikere er personer med DAS-angst over 15, der totalt undgår tandlægebesøg. Det er kun % af dem, som har hovedklagen angst for smerte ved tandbehandling 13, 14. De kliniske tal viser også, at odontofobikere oftere er bange for selve tandlægens adfærd eller har andre psykosociale faktorer, der påvirker deres undgåelse af tandbehandling 1, De er meget flove over deres tilstand, hvilket komplicerer kontakten med dem betydeligt mere end med dem med mindre angst 1, 16. Typisk er de meget fokuseret på deres sociale handicap, også i daglige funktioner. De har ofte komplekser om, at alle kigger på mine dårlige tænder, drevet af dårlig samvittighed og selvbebrejdelse over forsømmelsen. De fleste skjuler deres tænder og mund i den daglige omgang med andre mennesker, og når der bliver talt om tandlæge og tandbehandling blandt arbejdskolleger og venner, indgår de ikke i samtalen, eftersom de oplever det som et tabuemne, der kunne afsløre det, de opfatter som deres personlighedsbrister 1, 16. De kan heller ikke tåle vittigheder om tandbehandlingssituationer og kan ikke kigge på udsendelser om tandlæger i fjernsynet. De har ofte diarré og søvnløse nætter før tandlægebesøg og kan i visse tilfælde få voldsomme kropsreaktioner som fx opkastninger i flere dage ved blot at skulle ringe og bestille tid til en nødbehandling. Selvom de laver en aftale, ender det ofte med en udeblivelse, da de er for flove til at ringe afbud. Behovet for behandling er stort, og nogle har endda mistet kæ- 200

7 rester og ægtefæller pga. tændernes forsømte tilstand. Privatpraktiserende ser sjældent disse mennesker, eftersom selve smerten fra nedbrudte tænder ofte ikke er nok til at drive dem ind på klinikken. Det vil sige, at tandlægeskræk, når den er værst, danner sin egen onde cirkel (Fig. 2), hvori personen pga. angst undgår tandlægebesøg, hvilket medfører nedbrydning af tandsættet eller overdreven opfattelse af nedbrydning. Det fører så til skam og flovhed over undgåelsen og tændernes tilstand, hvilket igen forstærker angst og undgåelse. Det har vist sig, at denne onde cirkel træder i kraft så tidligt som efter fire til fem års undgåelse af tandbehandling 16. En moderat angstpatient, som vi kun ser af og til på FoBCeT, kan være flov over situationen, men er oftest fokuseret på og angst for, om det vil gøre ondt ved behandling. De kommer oftest sporadisk til tandlæge, og som de selv beskriver det, når der er Fear, anxiety Feelings of guilt, shame and inferiority Avoidance of dental care Deterioration of dentition Figur 2. Den onde cirkel af odontofobi efter Berggren

8 behov, dvs. ved tabte fyldninger, behov for smertebehandling o.l. Denne type angste har en DAS-score på 12 til og ses almindeligvis i privat praksis. Nogle kommer regelmæssigt i kraft af et godt forhold til deres tandlæge, men begivenheden bemærkes på klinikken som... den dag, hvor patient X kommer. Og måske melder patient X afbud hver anden gang med en undskyldning som influenza, hvor det egentligt er tandlægeinfluenza, det drejer sig om. Og så er der gruppen af patienter i enhver praksis, som har nogen eller lidt tandlægeskræk, hvilket inkluderer alt fra nervøsitet og lidt ubehag til frygt for, at det vil komme til at gøre ondt, men som ikke tænker over det, før de sidder i tandlægestolen. Dem ved vi faktisk mindst om med hensyn til karakteristika 17. Men åbenbart har de en fornemmelse af, at det godt kan gå alligevel, dvs. at det fungerer for dem at vedligeholde deres tænder. Mange går regelmæssigt til tandlæge og stoler på, at deres tandlæge kan gøre det lettere for dem. De ser meget op til tandlægen og er meget loyale. Vi går også ud fra, men ved det ikke rigtig, om der er forskel i grad og kvalitet ved dette angstniveau mellem dem, der går til tandlæge regelmæssigt, og dem, der går uregelmæssigt 17. Kasuistikker For at gøre disse beskrivelser af tandlægeskræk mere konkrete vil jeg nu præsentere tre kasuistikker. Odontofobikeren Anne Mette er en 46-årig veluddannet erhvervskvinde, der sidst var til tandlæge for 16 år siden til trods for smerter i hendes tænder af og til. Hun klager over, at hun er nødt til at spise alt for mange smertestillende piller. Hun siger, at hun altid har været bange og beskriver en følelse af flovhed og magtesløshed ved tanken om tandlægebesøg. Anne Mette opfatter sin mund som i meget dårlig stand og skjuler den med sine hænder og magter 202

9 Figur 3. Kasuistik odontofobi: Anne Mette, 46 år, oral status efter 16 års undgåelse af behandling. heller ikke at smile stort. Hun mener, at dette ikke stemmer overens med hendes selvopfattelse i øvrigt. Odontologisk anamnese: Anne Mette beskriver en af sine første tandlæger som en hård mand, der holdt hende nede i stolen, mens han borede. I teenageårene skiftede hun ofte tandlæge, fordi familien flyttede mange gange, og hun opnåede aldrig at få tillid til nogen af dem. Psykosocial anamnese: Anne Mette beskriver sin far som dødsensangst for tandlæger, hvilket påvirkede hende negativt under hele hendes opvækst. Hun kan huske en gang, hvor han pralede med at have undgået tandbehandling i ti år. Hendes mor var også angst for sygehuse og havde haft besvimelsesanfald. Anne Mette er ellers en meget aktiv erhvervskvinde og beskriver sig selv som ansvarsfuld og med styr på ting en stærk pige, siger arbejdskollegerne. DAS for Anne Mette var 18. I Fig. 3 er et billede af skaderne efter 16 års undgåelse. Den moderat angste Denne angstintensitet er illustreret ved Tonni, der er en 23-årig metalarbejder, som havde ringet afbud flere gange, inden han henvendte sig igen for at tale med sin tandlæge om angstproblemet. Tonni havde en fornemmelse af, at han var meget svær at bedøve, og at det gjorde vanvittigt ondt på ham ved behandling. Ved aktuelle henvendelse til tandlægen efter tre år havde Tonni et ønske om at få behandlet sine tænder færdigt under narkose. Odontologisk anamnese: Tonni kunne mærke, at han havde et par huller samt et provisorium, der var vasket ud af en overkæbemolar, hvor han manglede at få færdiggjort en rodbehandling. 203

10 Som 11-årig oplevede Tonni efter mange år uden huller, at børnetandlægen fandt syv huller. Tandlægen var flink nok, men han behandlede Tonnis huller i løbet af to timer under lattergas en bedøvelse, der ikke virkede særlig godt for Tonni. Psykosocial anamnese: Tonnis familie og venner ved, at han er angst for tandbehandling, men han er ikke flov over sin mund eller tændernes tilstand. Hans forældre har ikke haft angst for tandbehandling, og han er ikke bange for andet i samme grad, som han er for smerte ved tandbehandling. Tonnis DAS-score var 13. Den noget eller lidt angste Pia er en 36-årig servitrice, der klager til sine venner over, hvor ubehageligt det er at komme til tandlæge. Men hun holder fast i sin tandlæge, som hun har gået hos i 13 år ikke to gange om året, men nogenlunde regelmæssigt. Pia fortæller sine veninder om, hvor nervøs hun kan blive ved tandlægebesøg, men også om, hvor sød hendes tandlæge er. Det er simpelthen, fordi han ved præcist, hvad han skal gøre og sige, for at hun kan falde til ro. Han har også både musik og videobriller samt god bedøvelsesteknik. DAS for Pia var på 10. Om behandling af odontofobi Som kasuistikkerne viser, er odontofobi mere sejlivet end moderat eller lidt/nogen angst. Så når der er tale om behandling, kræver det også mere ekspertise. I de fleste tilfælde af moderat eller lidt/nogen angst er patienten mere fokuseret på smerte, end personer med odontofobi er. Det er dokumenteret, at de fleste, der lider af odontofobi, har været ofre for et tandplejepersonale, der ikke har respekteret deres personlige grænser og dermed har sat gang i den onde cirkel af angst, undgåelse af behandling, skam og flovhed, som er beskrevet ovenfor (Fig. 2). Derfor er det et afgørende led i et succesfuldt terapiforløb i forbindelse med odon- 204

11 tofobi at etablere fornyet tiltro til medmenneskelig behandling. Men det løser ikke alle problemer for de fleste personer, der lider af odontofobi. Tiltag i terapeutisk sammenhæng, der har vist positive resultater i bekæmpelse af angsten ifølge litteraturen, beskrives nedenfor. Håndtering af odontofobi og desensibilisering Den behandlingsform, som mange odontofobikere og tandlæger oftest tænker på som det første, er helbedøvelse, der kan virke som en hurtig løsning. Men det har vist sig at være en meget dyr og i sidste ende ineffektiv løsning på angst og undgåelse af behandling 18. Svenske 19, 20, norske 21 og hollandske 22 longitudinelle undersøgelser har således vist, at patienter, behandlet med psykologiske metoder, gik signifikant mere regelmæssigt til tandbehandling end patienter behandlet med helbedøvelse eller præmedicinering ved followup i op til ti år efter 1! I Holland er det nærmest anset for uetisk at bruge generel anæstesi eller præmedicinering uden først at have prøvet et terapiforløb med psykologiske metoder 17. Det er derfor, de færreste fobiske patienter på FoBCeT i Danmark bliver behandlet med præmedicinering, og at psykologiske teknikker foretrækkes, så patienterne kan opleve, at de kan komme over angsten ved egne kræfter 1. Det er også hovedprincippet i tilbuddene ved flere odontofobispecialistklinikker i Norden 17. Man kan dog tilbyde patienter præmedicinering eller narkosebehandling i visse tilfælde ved akut smerte, eller hvor der er massivt brug for tandbehandling, som vil hindre optimal psykologisk indsats 1, 17. Det kan også blive nødvendigt at skrive recept på beroligende medicin til patienter, der har svært ved at sove natten før en terapeutisk seance. Det er vigtigt, at de møder op så friske som muligt, så de kan koncentrere sig optimalt omkring tænkning og adfærd under seancerne. Derfor er valg af medicin vigtigt. Den 205

12 Tabel 1. Om håndtering af angst i privat praksis. 1. Det er vigtigt, at man nyder sin praksis og reducerer stress på klinikken. Det giver automatisk færre kommunikationsfejl med angste patienter og øger behandlingskvalitet og tandlægens tilfredshed med sit fag. Alternativet er at overlade angstbehandlingen til terapeuter eller andre kolleger, der har rutine med håndtering af angste patienter. 2. Præsenter og forklar procedurer på en venlig og informativ måde med en grad af detaljer, som man aftaler på forhånd med patienten for bedst at kunne hjælpe ham/hende af med angsten. Aftal og forklar meget præcist, inden du går i gang med en træningsøvelse eller behandling, og få patienten til at gentage, hvad aftalen er efter hans/hendes opfattelse. 3. Giv patienten konkrete muligheder for indflydelse i tandlægestolen, fx håndsignalerede pauser eller forud aftalte pauser efter tid. Indstil stolepositionen efter patientens behov og giv mulighed for, at patienten kan bruge et spejl at følge med i. 4. Afspænding hjælp patienten bedst muligt til at slappe af med specifik instruks og gør det, inden en nødsituation opstår. 5. Smertefri behandling er mulig, men det kræver 1) en afslappet patient og 2) en god teknik ifølge de seneste anbefalede forskrifter. 6. Hvis der skal bruges angstdæmpende medicin i privat praksis, skal det helst være med henblik på at støtte patienten i at kunne sove aftenen før aftalt tid. Ellers skal præmedicinering/helbedøvelse kun bruges for at undgå tilbagefald af angst i forbindelse med uoverskuelige mængder tandlægeligt arbejde. Mange af disse samt andre forslag til praktiserende tandlæger ligger også på Københavns Tandlægeskoles webside bearbejdet af lektor Erik Friis-Hasché. væsentligste ulempe med et benzodiazepinpræparat som diazepam (Stesolid eller Valium) er den lange halveringstid (2-3 døgn), hvilket medfører en hang-over-effekt 23. Derfor anbefales det at bruge oxazepam (fx Oxapax op til to 15 mg tabletter to timer før sengetid) eller lorazepam (fx Lorabenz op til to 1 mg tabletter to timer før sengetid) pga. deres halveringstid på 8-15 timer 23. Ellers er dosis til sedation i tandlægepraksis til en voksen patient mg oxazepam eller 2,5-5 mg lorezapam p.o. to timer før behandling pga. langsom absorption 23. Systematisk desensibilisering (SD): På de fleste specialistklinik- 206

13 ker, der beskæftiger sig med odontofobi eller ekstrem angst, bliver der anvendt en form for systematisk desensibilisering, som er den behandlingsform, der har vist flest positive langsigtede resultater. SD er en trinvis tilvænning til procedurer koblet med en eller anden form for afspændingstræning, så patienten gradvist kan tackle angsten. Ergo er det ligesom en slags modgift til de procedurer eller situationer, man har lært at reagere på med angst og undgåelse en afspændingsrespons. Målet er, at man som patient lærer at dele opmærksomheden mellem det, der foregår i munden, og det at bevare afspændingen i kroppen. Dette kræver oftest træning, inden selve tilvænningsbehandlingen starter. Rolig vejrtrækning dybt ned i maven er en nem tilgængelig metode til dette formål ved tandlægebesøg, dvs. at patienterne skal lære at være opmærksomme på, at de holder vejret pga. angst. Men man kan også gøre mere ud af afspænding ved såkaldt progressiv muskelafspænding 24. Her tager man en minutters tur igennem kroppen, oftest ved hjælp af musik og terapeutinstruktion og mærker efter forskellen på spænding og afspænding i muskelgrupperne, fx hænder/underarme, skuldre, brystkasse/mave og ben/fødder. Det vigtigste med afspændingstræning er, at patienten kan lære at koncentrere sig om at slappe af, inden man går i gang med den provokerende tilvænningstræning eller enkelte behandlinger i stolen. De former for individuel SD, der er beskrevet hyppigst, er: 1. Video SD-træning: Patienterne bliver udsat for 8-10 successive 30 sekunders videoklip af gradvist mere truende tandbehandlingssituationer med mulighed for at afbryde med håndsignaler, når de har brug for pause eller instruktion. Ofte bliver såkaldte biofeedbackregistreringer af muskelspænding/afspænding taget i brug som hjælp ved proceduretilvænning, for at patienten kan blive bedre til selv at registrere sine spændinger. 2. Rehearsal SD-træning: Patienterne bliver udsat for simulerede behandlingssituationer eller tandlægeinstrumenter 207

14 gennem trinvis tilvænning kombineret med bevidstgørelse om spændingstilstand, pauser ved håndsignaler og åndedrætskontrol, fx indsprøjtninger med plastichætte på og boremaskine uden bor, med muligheder for pauser eller instruktion. Tempoet for gennemførelse af disse in vivo skinbehandlinger såvel som videoseancerne i ovennævnte beskrivelse er afhængigt af patientens tiltro til processen, og det er derfor vigtigt, at patienten og terapeuten/tandlægen aftaler hen ad vejen. Andre terapiformer Gruppeterapi (GT) Det kan ofte af hensyn til klientens økonomi være fordelagtigt at bruge gruppeterapi i forbindelse med odontofobi. Grupper på seks personer kan anbefales, gerne tre mænd og tre kvinder, der kan deltage i fem til syv totimers seancer ledet af en terapeut/ tandlæge og en klinikassistent eller tandplejer samt en tidligere behandlet odontofobisk patient 25. Patienterne kan her diskutere tidligere oplevelser og nye forventninger, få instruktion om fobiske reaktioner og social selvtillidstræning samt træne afspænding i fællesskab. Patienterne gennemgår video SD i gruppen (samme videoklip som ovenfor) med håndsignalerede pauser. I den sidste seance kan man demonstrere procedurer som indsprøjtning (med hætten på) og boremaskine (uden bor) på den enkelte patient på klinikken som en del af tilvænningen ved hjælp af de nylærte afspændingsfærdigheder. I visse tilfælde kan det være en fordel, at terapeuten arbejder parallelt med enkeltindivider fra gruppen hver for sig i ekstraseancer, når samtaleterapi er påkrævet, for at personen kan maksimere indsatsen og samarbejdet med resten af gruppen

15 Kognitiv terapi Ofte har patienter med odontofobi tanker og følelser, der forhindrer dem i at kunne modtage en tilvænningsterapi og SD eller flooding. Derfor er der behov for samtaler, hvor patienten kan fortælle og bearbejde de negative tanker, han har. Dette hedder kognitiv omstrukturering en samtaleterapi, der går ud på at gennemgå kriterier for katastrofetænkning med patienten og herefter arbejde med patienten om erkendelse af personlige eksempler på sådan tænkning, når det sker 26, 27. Det hjælper patienten til at kunne udpege sin fejltænkning og begrænsning af mulighederne. Den teoretiske baggrund for denne terapi ligger i såkaldt self-efficacy eller selvbekræftende tanker 28, 29. Man præsenterer patienten for Det vil gå dig, som du tror. Tror man, at man kan klare en opgave, vil man være bedre i stand til at klare det og vice versa. Her arbejdes der med selvopfyldende profetier, fx Det skal gøre ondt! : Patienten spænder pga. negative forventninger, og smertetærsklen bliver mindre; ergo mere sandsynlighed for at opleve smerte 1. I samtaleterapien drejer det sig om at lede patientens forventninger gennem følgende trin 30 : 1. Jeg tror ikke, at jeg kan klare det. 2. Jeg tror, at jeg måske kunne, hvis Jeg tror, at jeg kan, hvis Jeg tror, at jeg kan. 5. Jeg kunne klare det! (selvbekræftelse). Gradvis gennemførelse af disse fem trin er en vigtig proces, der kan føre terapien til succes. Samtaleterapien skal derfor have som hovedformål at hjælpe patienten igennem disse trin. Såkaldt Stress Innoculation Training 17, 31 er en kombination af sådanne samtaleterapiteknikker koblet med systematisk desensibilisering og afspænding i et sammenhængende trinvist eksponeringsprogram skræddersyet til patientens behov. 209

16 Hypnoterapi (HT) Mekanismen i hypnose kendes ikke fuldt ud, men handler bl.a. om omkodning af forventninger og afspændingsprocesser. At lave negative tanker om fx lyden af boremaskinen om til et signal til fordybelse i trance og at tegne et mentalt billede af tandlægeangst som en mur, man skal forbi, hjælper terapeuten patienten over forhindringer. I specielt stressede situationer kan der også være tale om spaltninger til patientens foretrukne sted (fx på stranden) 32. I tilfælde, hvor der har været traume, kan der anvendes regression (tilbageføring i alder) og omkodning gennem suggestioner. Succes med hypnose for odontofobi er afhængig af, om patienten har andre psykiske problemer end fobien, og i visse tilfælde, om vedkommende kan komme i trancetilstand 1, 32. Fordelen for ca. den tredjedel af befolkningen, der kan komme i dyb trance, er, at de hurtigere kan opnå resultater. Ulempen i forhold til traditionel SD-terapi er, at den kan gøre patienten afhængig af trancen og den særlige terapeut/tandlæge, der udfører trancen. Patienten kan opleve succesen som ikke så meget sin egen succes, men snarere som terapeutens 1, 32. Det var en af forklaringerne på højere dropout blandt hypnosebehandlede patienter i eksperimentelle forsøg, der skulle fortsætte hos næste tandlæge, end blandt patienter behandlet med individuel SD og gruppeterapi 32, 33. Eksponering in vivo flooding Ved flooding udsætter patienten sig for de frygtede situationer af egen fri vilje efter en kort indledende beskrivelse af proces og formål, hvor man som terapeut eller tandlæge arbejder for, at patienten maksimerer sine selvbekræftende tanker (self-efficacy) 34, 35. Man indgår en aftale med patienten om specifikke behandlinger i et hierarki ligesom ved SD, hvor han/hun kan bruge egne eksisterende psykiske ressourcer til at komme over angsten inden for kort tid uden særlig afspændingstræning. Denne terapi- 210

17 form er ikke egnet til psykotiske eller personlighedsforstyrrede klienter eller til dem, der ellers har stor risiko for retraumatisering. Patienten må vise en enorm motivation og tillid for at blive i den frygtede situation. Flooding kan anvendes ved behandling af fobi i visse tilfælde, men er bedre egnet til noget til moderat angste patienter. Personalet skal være meget støttende, forklarende og opmærksom på patientens behov og skal rose indsatsen. Hvis ikke strategien lykkes, kan konsekvenserne for patienten være forstærket angst og fortsat undgåelse af tandbehandling. Differentiering af angste patienter og behandlingsfokus Via den terapeutiske behandling af fobier har angstforskere kunnet beskrive en yderligere differentiering af angsttyper 1, 36. Man har fremsat den hypotese, at kognitive (mere generelle angstproblemer) eller ægte panikangst primært kræver kognitiv samtaleterapi, mens mere betingede eller indlærte problemer primært kræver afspænding og SD-tilvænningstræning 37, 38 samt forholdsvis større fokus på bedøvelse og smertefrihed 1. Det er ikke, fordi man ikke anvender begge dele til begge typer, men snarere at man foretrækker den ene eller den anden som primær strategi hos den enkelte patient. Især hos fobisk angste patienter, der samtidig har mere generelle angst- eller andre psykiske problemer, er den primære terapiform kognitiv terapi, og her skal man som praktiserende tandlæge have et samarbejde med en angstspecialist eller en psykoterapeut. Patienterne skal stadig gennemgå afspænding/desensibilisering, men der skal være en kognitiv og følelsesmæssig håndtering af patientens lidelse, inden der kan blive tale om langvarig bedring i angstniveauet og regelmæssighed omkring tandlægebesøg 1, 14, 16. Ligeledes vil den primære strategi ved moderat angst for tandbehandling (DAS under 15) højst sandsynligt være afspænding, tilvænning og en god 211

18 smertebehandling. For odontofobikere derimod skal der ofte mere til. Herudover er det meget vigtigt at benytte en vellykket lokalbedøvelsesteknik, uafhængigt af om der er tale om specifik fobisk angst for tandsmerter, eller om det er moderat angst med begrænset grad af undgåelse af tandlægebesøg. Ofte har disse patienter aldrig oplevet en fuldkommen bedøvelse pga. praktiserendes manglende erfaring med anatomiske varianter samt fortykkelse af alveoleknoglen hos visse patienter. På FoBCeT har man af og til mødt tilfælde, hvor det har været svært for praktiserende at bedøve overkæbemolarer udelukkende ved hjælp af infiltrationer, eller hvor man har ikke lagt tilstrækkelig bedøvelse ved infiltration på et tuberområde, der er tykkere end normalt. I sådanne tilfælde skal man primært vælge n. alveolaris superioris posterioris (tuber)-blokade. I det hele taget skal man være opmærksom på, at det er nemmere at opnå fuldendt anæstesi i maxilla end i mandibel ved første forsøg. Kliniske undersøgelser viser, at blokade på n. alveolaris inferioris kun virker i ca. 20 % af tilfældene ved første forsøg. Her er det vigtigt at tænke på underkæben som indeholdende et nerveplexus bestående af ekstra gren fra n. lingualis, n. buccinatorius og især n. mylohyoideus, samt at der kan være midtlinje-cross-overs fra n. inferioris eller n. mentalis fra den modsatte side 39. Det vil sige, at man ofte skal supplere blokaden med infiltrationer eller injektioner i parodontalligamentet. Undersøgelsesresultater af angstbehandling over tre år Selvfølgelig er det af interesse for både klinikere og forskere, at man ved et terapiforløb kan vise varige resultater. Motiveret af meget lidt litteratur om langtidseffekter af behandling for tandlægeangst blev effekten af behandlingen af FoBCeT-angstpatienter i en tre års undersøgelse 40 sammenlignet med resultater fra 212

19 en privat praksiskontrolgruppe. Det skete primært for at undersøge effekten på odontofobi af en speciel psykologisk indsats. De primære målemetoder var, 1) om undersøgelsespersonerne gik regelmæssigt til tandlæge, 2) hvor meget deres angst havde ændret sig, og 3) hvor meget deres tiltro til tandlæger og behandling havde ændret sig. Behandlingsgrupperne (n = 106) var aldersog kønsmæssigt sammenlignelige med kontrolkohorten på 65 angstpatienter i privat praksis i Århus omegn (DAS 15 eller større), der blev fulgt over gennemsnitligt seks år. Efter tre år havde 55 % af HT-patienter, 70 % af GT-patienter og 66 % af SDpatienter genoptaget regelmæssig tandbehandling (dvs. ikke sporadiske besøg). Dette var signifikant bedre end de 46 % af hele kontrolgruppen og 39 % af en kontrolsubgruppe med præcist tre års observation. Generelt var kvinder bedre til regelmæssige tandlægebesøg end mænd efter tre år. FoBCeT-behandlede regelmæssige patienter havde efter tre år signifikant mindre angst og havde mere tiltro til tandlæger end de regelmæssige patienter fra kontrolgrupperne i privat praksis. Tiltroen er oftest påvirket af gradvise succeser, der fører til øget self-efficacy og mindre negative forventninger. Imidlertid var der ikke signifikant forskelle i adfærd, angst eller opfattelser af tandlæger mellem de FoBCeT-behandlede HT-, GT- og SD-grupper efter tre år. Undersøgelsen viste, at FoBCeT-patienter klarede sig signifikant bedre med hensyn til både vedligeholdelse af regelmæssig tandplejeadfærd og reduktion af angst end odontofobikere behandlet af almenpraktiserende tandlæger. Det kunne konkluderes, at mange odontofobiske patienter ved egne kræfter og med succes kunne starte op igen og vedligeholde regelmæssig tandpleje på trods af mange års undgåelse. Men disse patienter havde mindre succes over tid med angstreduktion og tiltro til almindelige tandlæger end de specialistbehandlede patienter. Det er derfor fordelagtigt at behandle odontofobi med dokumenterede psykologiske principper og uddannet personale 1, 40. Kliniske udfald ved mindre intens angst er ikke blevet tilstrækkeligt dokumenteret 1,

20 Reduktion af smerte og lidelse de menneskelige faktorer i behandlingssucces Selvom ovennævnte undersøgelse viste bedre resultater blandt FoBCeT-patienter i forhold til patienter i privat praksis, var der ingen signifikante forskelle mellem de forskellige specialisttiltag. De var alle lige effektive. Én fortolkning heraf kunne være, at der er terapeutiske faktorer, som har optimeret behandlingen, uafhængigt af, hvilken strategi der blev anvendt. Fra et eksperimentelt videnskabeligt perspektiv kan disse faktorer betragtes som støj i resultaterne, men i praksis er de nødvendige for terapeutisk succes. I litteraturen er beskrevet skjulte behandlingsfaktorer som berøring, empati, aktiv lytning og adskillige andre nonverbale metoder hos det personale, der behandler odontofobi på angstspecialistklinikker, som det, der ændrer patienternes tiltro til tandlæger og tandbehandling. En medmenneskelig holdning over for patienter hjælper, fx at man er villig til at arbejde med patientens psykiske udholdenhed over for lidelser, at man kan skabe håb, og at man udviser trøstende adfærd, fx ved berøring at hjælpe patienten til at falde til ro. Tavshed på det rigtige tidspunkt i en samtale signalerer til patienten, at man er villig til at lytte. Med empati (indfølingsevne) viser behandleren patienten, at han forstår. Ved aktiv lytning tjekkes forståelsen af kommunikationen ved at gentage, hvad man tror, at patienten har sagt, oftest i form af enkelte spørgsmål med patientens egne ord. I det hele taget er man mere spørgende end talende og får derved afklaret patientens behov og forventninger som det primære 1, 17. Man skal også som en god terapeut eller tandlæge kunne gøre brug af humor i visse situationer. Under samme hovedrubrik er tandlæger ikke altid opmærksomme på, at der kan være en sammenhæng mellem patientens lidelser og deres eget stressniveau og (u)tilfredshed med faget. Stress kan smitte, dvs. at tandlægernes stress kan påvirke håndtering af angst og bidrage til, at patienten oplever oftere eller stærkere smertereaktioner 1. Der er 214

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Fænomenet Odontofobi - Kursusnoter

Fænomenet Odontofobi - Kursusnoter Fænomenet Odontofobi - Kursusnoter af Rod Moore tandlæge, ph.d., dr. odont. Odontologisk Institut FRYGT ANGST FOBI en følelsesmæssig reaktion en følelsesmæssig reaktion en intens og irrationel reaktion

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Hypnose. Ud af 44 børn i alderen 5-17 år slap de 41 af dem af med deres angst efter få behandlinger. Af Lene Outzen Foghsgaard, journalist

Hypnose. Ud af 44 børn i alderen 5-17 år slap de 41 af dem af med deres angst efter få behandlinger. Af Lene Outzen Foghsgaard, journalist Hypnose Af Lene Outzen Foghsgaard, journalist Ud af 44 børn i alderen 5-17 år slap de 41 af dem af med deres angst efter få behandlinger. Tandlæge, men også hypnotisør sådan kureres patienter med odontofobi

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur 1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur Kognitiv terapi følger denne recept 1. Etablering af alliance 2. Grundigt assessment basisvurdering af problemet 3. Mål for behandlingen hvad er det, der skal

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

tandlægeskræk? 5) hvad skal der til for at optimere befredsstillende. og karakteristika I Tabel 1, er forekomsten over hvad den

tandlægeskræk? 5) hvad skal der til for at optimere befredsstillende. og karakteristika I Tabel 1, er forekomsten over hvad den Er du bange for tandlægeskræk? Denne artikel handler om hvordan angste patienter, vi som tandlæger og samfundets image af os, smelter sammen ved interaktioner i tandlægestolen. Disse tre perspektiver gør

Læs mere

Alle børn kan behandles

Alle børn kan behandles Alle børn kan behandles EA NIELSEN, redaktør, SIF MEINCKE, fotograf NR.6: JUni:2010 Tandlægernes nye tidsskrift 4 Langt de fleste børn bliver hurtigt trygge ved at komme til tandlægen. For en gruppe af

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Reaktioner fra omgivelserne

Reaktioner fra omgivelserne Stammeworkshop, Vingsted september 2015 Hvem er jeg? Videoklip Stammen og skolebørn Nyt fra Nordisk stammekonference, Uppsala maj 14 Løsningsfokuseret systematisk samtale (- terapi) Stammen og sårbarhed

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Kognitiv behandling af angsttilstande

Kognitiv behandling af angsttilstande KOGNITIV TERAPI 1471 Kognitiv behandling af angsttilstande Lennart Holm & Pia Callesen Angst- og depressionsbehandling er et kerneområde i kognitiv terapi. Vi bringer her en forbilledlig kort og klar kognitiv

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Publiceret i : Sport & Psyke, nr., nr. 18-19 (1998), 8-11 Psykologiske strategier til angstbekæmpelse af Reinhard Stelter Psykologiske processer udvikles i dialog mellem person og omverden og i forhold

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere