Odontofobi er ikke bare tandlægeskræk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Odontofobi er ikke bare tandlægeskræk"

Transkript

1 Odontofobi er ikke bare tandlægeskræk ROD MOORE En undersøgelse af den danske voksne befolkning i starten af 1990 erne viste, at angst for tandbehandling (36,1 %) forekommer næsten lige så hyppigt som angst for døden (35,8 %), og at kun højdeskræk er hyppigere 1. Tandlægeskræk er således ikke noget nyt, men har konsekvenser for os som tandlæger. På trods af moderne teknikker, der giver mere kontrol over smerte og ubehag, oplever tandlæger stadig problemer med angst og smerte på tandklinikker 1. Følgende kapitel er mest relevant, når det drejer sig om patienter på 16 år eller ældre. Selve ordet tandlægeskræk er et generelt dæknavn for mange ting. Tandlægestolen kan være en meget truende oplevelse for mange patienter. Der er en del misinformation og myter omkring tandlægens virke, som påvirker den almindelige opfattelse af ham/hende. Til gengæld kan det også være tragiske ting, der er sket for patienten hos tandlægen, hvor patienten har lært en angstreaktion over for tandbehandling eller i mange tilfælde over for selve tandlægen. Nogle personer kan man slet ikke kalde patienter, fordi de pga. angst har undgået tandbehandling i så lang tid. Det er derfor vigtigt at nuancere tandlægeskræk og odontofobi, fordi de ikke bare er synonyme begreber. Definitioner og beskrivelser Der er tit forvirring angående brug af forskellige skrækord som frygt, angst og fobi. Følgende definitioner 2 prøver at afgrænse de Odontologi 2008 Munksgaard Danmark, København

2 forskellige grader af tandlægeskræk, og rækkefølgen markerer stigende intensitetsgrad, hvor odontofobi har den stærkeste intensitet. Jeg kommer tilbage til nuancerne i en række kasuistikker senere i kapitlet. Frygt (eng. fear) er en følelsesmæssig reaktion over for følelsen af en truende oplevelse en trussel her og nu med en her og nu -respons, hvor responsen sætter en række ufrivillige fysiologiske reaktioner i gang, fx muskelspændinger, øget hjerterytme, sved, hurtig vejrtrækning og ondt i maven. Med psykologiske termer kaldes dette en adaptiv respons, hvor der typisk er relativt reel fare til stede, og man forbereder sig på at flygte, hvilket er en normal adfærdsrespons, især i barndommen. Angst (eng. anxiety) er en følelsesmæssig reaktion over for forventningen om en truende oplevelse. Truslen er ude i fremtiden, hvor en bekymring (indeholdende både tankemæssige og følelsesmæssige komponenter) i forhold til tidligere erfaringer farver opfattelsen af de kommende oplevelser. De ufrivillige fysiologiske reaktioner som ondt i maven, sved osv. er også til stede, før personen kommer i den truende situation dvs. forhåndsangst. Det vil sige, at angstreaktionen ligner frygtreaktionen, men med en nuance om mulighed for flugt, idet faren registreres i forvejen, uanset om den er reel, overdreven eller slet ikke eksisterende. Der foregår en generalisering og en katastrofetænkning som kognitive (tankemæssige) kendetegn i forhold til frygt. Det kan være uklart, om det er frygt eller angst, man ser i en given klinisk situation, eftersom reaktionerne fysiologisk og følelsesmæssigt ligner hinanden. Den væsentligste forskel af klinisk betydning er, at angst tankemæssigt fører til flere alvorlige konsekvenser i det følelsesmæssige reaktionsmønster, inkl. en eventuel fobisk reaktion. En kort definition af fobi (eng. phobia) er, at det er en meget intens og irrationel angstreaktion rettet mod en truende oplevelse karakteriseret ved langvarig undgåelse af den eller lignende oplevelser. Langvarig undgåelse af tandbehandling, oftest på trods af eventuelle smerter og andre odontologiske sympto- 196

3 mer, kaldes odontofobi (eng. odontophobia). Det er den mest alvorlige form for tandlægeskræk. Fobi kan ligne panik, men er situationsspecifik. Fobi er erkendt af personer som en urimelig reaktion i forhold til den reelle fare. Fobi kan påvirke arbejdslivet eller sociale relationer. Der er forskel for unge under 18 år (skal vare mindst seks måneder). Angsten må ikke kunne forklares bedre af anden psykisk lidelse, fx depression, psykose eller personlighedsforstyrrelse. Angstintensitet og karakteristika Eftersom intensiteten er så afgørende for, hvor alvorligt en person oplever tandlægeskræk, og her er der tale om angst, giver det mening at prøve at måle, hvor angst en patient er. Der er flere udmærkede spørgeskemaer til dette formål, men i privat praksis er der brug for en kort, gyldig og pålidelig test. Corahs Dental Anxiety Scale eller DAS opfylder disse kriterier (Fig. 1). Den har været brugt siden , 5 og har både i udlandet og i Danmark 6 vist sig at være et praktisk og pålideligt mål for angst for tandbehandling. DAS indeholder fire spørgsmål om, hvordan man har det hos tandlæge, i venteværelse, med boremaskine og ved tandrensning som vist i Fig. 1 på næste side. Pointene lægges sammen, idet scorer 4 til 20 er muligt. Middelværdien for DAS er 8 til 9. Epidemiologien ifølge angstintensitet Siden starten af 1990 erne har vi på Forsknings- og Behandlings- Center for Tandlægeskræk (FoBCeT) på Århus Universitet lavet forskellige undersøgelser om tandlægeskrækproblemet her i landet. En undersøgelse 7 om udbredelse og karakteristika af tandlægeskræk baseret på en repræsentativ stikprøve blandt voksne fra Århus omegn viste, at 4,2 % havde en fobisk eller ekstrem angst med DAS på 15 eller højere. Andre 6 % havde meget svært 197

4 DAS Dental Anxiety Scale Navn: Dato: Du bedes udfylde dette skema ved at sætte kryds i den svarrubrik, der passer bedst. Sæt kun et kryds for hvert spørgsmål. 1. Hvad ville du føle, hvis du skulle til tandlæge i morgen? a) Jeg ville se frem til det som en forholdsvis behagelig oplevelse. b) Jeg ville være ligeglad. c) Jeg ville være lidt betænkelig ved det. d) Jeg ville være bange for, at det vil blive ubehageligt og smertefuldt. e) Jeg ville være meget bange for, hvad tandlægen vil foretage sig. 2. Hvordan har du det, når du i tandlægens venteværelse venter på, at det skal blive din tur? a) Afslappet. b) En lille smule uafslappet. c) Spændt. d) Angst og bange. e) Så angst og bange, at jeg sommetider sveder og næsten føler mig dårlig. 3. Hvordan har du det, når du sidder i tandlægestolen og venter på, at tandlægen klargør boret til dine tænder? a) Afslappet. b) En lille smule uafslappet. c) Spændt. d) Angst og bange. e) Så angst og bange, at jeg sommetider sveder og næsten føler mig dårlig. 4. Du er hos tandlægen for at få renset tænder. Hvordan har du det, mens tandlægen får de instrumenter, der skal bruges til at rense dine tænder med? a) Afslappet. b) En lille smule uafslappet. c) Spændt. d) Angst og bange. e) Så angst og bange, at jeg sommetider sveder og næsten føler mig dårlig. 198

5 Figur 1. Med Dental Anxiety Scale (4, 6) kan man hurtigt vurdere en patients angstniveau. Hvert spørgsmål gives point fra 1 (= a) til 5 (= e). Pointene lægges sammen, og summen vurderes således: 4-7 ingen eller næsten ingen angst, 8-11 nogen til lidt angst, moderat til intens angst, ekstrem og/eller fobisk i nogle tilfælde, og 17-20: fobisk angst i næsten alle tilfælde. ved at komme til tandlæge, og her var DAS mellem 12 og 14, men de fleste kunne klare tandbehandling, om end uregelmæssigt, dvs. det, vi kalder moderat angst, og 29,5 % havde lidt til nogen angst med DAS 8 til 11. Det vil sige, at der i den danske voksne befolkning er ca. 40 %, der har en eller anden form for tandlægeskræk. Danskere har vist sig i store træk at ligne andre vesterlændinge De moderat angste personer og måske også en del fra kategorien nogen angst går sporadisk eller uregelmæssigt til tandlæge pga. angst, og i denne gruppe er der især mange unge mennesker, som er faldet ud af systemet efter skoletandplejen. Når de dukker op i private klinikker, vil de typisk have DAS-scorer på ca. 10 til 15. Scheutz & Heidemanns undersøgelse 11 fra 2001 viser 4,5-5 gange forøget sandsynlighed for moderat angst eller mere blandt de 20- til 34-årige danskere, der kommer uregelmæssigt til tandlæge. Ifølge epidemiologiske undersøgelser udført ved FoBCeT 7,12 har personer med fobiske og ekstreme angstniveauer helt andre profiler end personer med moderat/nogen angst. Karakteristika for disse to grupper sammenlignet med gruppen, der har nogen, lidt eller ingen angst, viser noget interessant. De fobiske havde mere end ni gange så hyppigt beskrevet, at en tandlæge havde opført sig negativt enten ved at tandlægen havde været vred, at patienten havde følt sig nedgjort eller havde fået en hård behandling. Man kan se, at der også var fire gange større sandsynlighed for, at de fobisk angste var kvinder til forskel fra de moderat angste, hvor der var lige mange af hvert køn. Patienter med ekstrem angst havde mere end tre gange så ofte symptomer fra andre angsttilstande og var også langt mere tilbøjelige til at af- 199

6 lyse eller udeblive end de moderat angste. Det er ikke blot de epidemiologiske data, der viser disse forskellige karakteristika. Kliniske undersøgelser viser også, at der er forskelle, som svarer godt til de forskellige ovennævnte intensitetsgrader af tandlægeskræk. Kliniske karakteristika ved forskellige angstniveauer En klinisk beskrivelse af disse patienttyper vil belyse fænomenet tandlægeskræk bedre. Såkaldte odontofobikere er personer med DAS-angst over 15, der totalt undgår tandlægebesøg. Det er kun % af dem, som har hovedklagen angst for smerte ved tandbehandling 13, 14. De kliniske tal viser også, at odontofobikere oftere er bange for selve tandlægens adfærd eller har andre psykosociale faktorer, der påvirker deres undgåelse af tandbehandling 1, De er meget flove over deres tilstand, hvilket komplicerer kontakten med dem betydeligt mere end med dem med mindre angst 1, 16. Typisk er de meget fokuseret på deres sociale handicap, også i daglige funktioner. De har ofte komplekser om, at alle kigger på mine dårlige tænder, drevet af dårlig samvittighed og selvbebrejdelse over forsømmelsen. De fleste skjuler deres tænder og mund i den daglige omgang med andre mennesker, og når der bliver talt om tandlæge og tandbehandling blandt arbejdskolleger og venner, indgår de ikke i samtalen, eftersom de oplever det som et tabuemne, der kunne afsløre det, de opfatter som deres personlighedsbrister 1, 16. De kan heller ikke tåle vittigheder om tandbehandlingssituationer og kan ikke kigge på udsendelser om tandlæger i fjernsynet. De har ofte diarré og søvnløse nætter før tandlægebesøg og kan i visse tilfælde få voldsomme kropsreaktioner som fx opkastninger i flere dage ved blot at skulle ringe og bestille tid til en nødbehandling. Selvom de laver en aftale, ender det ofte med en udeblivelse, da de er for flove til at ringe afbud. Behovet for behandling er stort, og nogle har endda mistet kæ- 200

7 rester og ægtefæller pga. tændernes forsømte tilstand. Privatpraktiserende ser sjældent disse mennesker, eftersom selve smerten fra nedbrudte tænder ofte ikke er nok til at drive dem ind på klinikken. Det vil sige, at tandlægeskræk, når den er værst, danner sin egen onde cirkel (Fig. 2), hvori personen pga. angst undgår tandlægebesøg, hvilket medfører nedbrydning af tandsættet eller overdreven opfattelse af nedbrydning. Det fører så til skam og flovhed over undgåelsen og tændernes tilstand, hvilket igen forstærker angst og undgåelse. Det har vist sig, at denne onde cirkel træder i kraft så tidligt som efter fire til fem års undgåelse af tandbehandling 16. En moderat angstpatient, som vi kun ser af og til på FoBCeT, kan være flov over situationen, men er oftest fokuseret på og angst for, om det vil gøre ondt ved behandling. De kommer oftest sporadisk til tandlæge, og som de selv beskriver det, når der er Fear, anxiety Feelings of guilt, shame and inferiority Avoidance of dental care Deterioration of dentition Figur 2. Den onde cirkel af odontofobi efter Berggren

8 behov, dvs. ved tabte fyldninger, behov for smertebehandling o.l. Denne type angste har en DAS-score på 12 til og ses almindeligvis i privat praksis. Nogle kommer regelmæssigt i kraft af et godt forhold til deres tandlæge, men begivenheden bemærkes på klinikken som... den dag, hvor patient X kommer. Og måske melder patient X afbud hver anden gang med en undskyldning som influenza, hvor det egentligt er tandlægeinfluenza, det drejer sig om. Og så er der gruppen af patienter i enhver praksis, som har nogen eller lidt tandlægeskræk, hvilket inkluderer alt fra nervøsitet og lidt ubehag til frygt for, at det vil komme til at gøre ondt, men som ikke tænker over det, før de sidder i tandlægestolen. Dem ved vi faktisk mindst om med hensyn til karakteristika 17. Men åbenbart har de en fornemmelse af, at det godt kan gå alligevel, dvs. at det fungerer for dem at vedligeholde deres tænder. Mange går regelmæssigt til tandlæge og stoler på, at deres tandlæge kan gøre det lettere for dem. De ser meget op til tandlægen og er meget loyale. Vi går også ud fra, men ved det ikke rigtig, om der er forskel i grad og kvalitet ved dette angstniveau mellem dem, der går til tandlæge regelmæssigt, og dem, der går uregelmæssigt 17. Kasuistikker For at gøre disse beskrivelser af tandlægeskræk mere konkrete vil jeg nu præsentere tre kasuistikker. Odontofobikeren Anne Mette er en 46-årig veluddannet erhvervskvinde, der sidst var til tandlæge for 16 år siden til trods for smerter i hendes tænder af og til. Hun klager over, at hun er nødt til at spise alt for mange smertestillende piller. Hun siger, at hun altid har været bange og beskriver en følelse af flovhed og magtesløshed ved tanken om tandlægebesøg. Anne Mette opfatter sin mund som i meget dårlig stand og skjuler den med sine hænder og magter 202

9 Figur 3. Kasuistik odontofobi: Anne Mette, 46 år, oral status efter 16 års undgåelse af behandling. heller ikke at smile stort. Hun mener, at dette ikke stemmer overens med hendes selvopfattelse i øvrigt. Odontologisk anamnese: Anne Mette beskriver en af sine første tandlæger som en hård mand, der holdt hende nede i stolen, mens han borede. I teenageårene skiftede hun ofte tandlæge, fordi familien flyttede mange gange, og hun opnåede aldrig at få tillid til nogen af dem. Psykosocial anamnese: Anne Mette beskriver sin far som dødsensangst for tandlæger, hvilket påvirkede hende negativt under hele hendes opvækst. Hun kan huske en gang, hvor han pralede med at have undgået tandbehandling i ti år. Hendes mor var også angst for sygehuse og havde haft besvimelsesanfald. Anne Mette er ellers en meget aktiv erhvervskvinde og beskriver sig selv som ansvarsfuld og med styr på ting en stærk pige, siger arbejdskollegerne. DAS for Anne Mette var 18. I Fig. 3 er et billede af skaderne efter 16 års undgåelse. Den moderat angste Denne angstintensitet er illustreret ved Tonni, der er en 23-årig metalarbejder, som havde ringet afbud flere gange, inden han henvendte sig igen for at tale med sin tandlæge om angstproblemet. Tonni havde en fornemmelse af, at han var meget svær at bedøve, og at det gjorde vanvittigt ondt på ham ved behandling. Ved aktuelle henvendelse til tandlægen efter tre år havde Tonni et ønske om at få behandlet sine tænder færdigt under narkose. Odontologisk anamnese: Tonni kunne mærke, at han havde et par huller samt et provisorium, der var vasket ud af en overkæbemolar, hvor han manglede at få færdiggjort en rodbehandling. 203

10 Som 11-årig oplevede Tonni efter mange år uden huller, at børnetandlægen fandt syv huller. Tandlægen var flink nok, men han behandlede Tonnis huller i løbet af to timer under lattergas en bedøvelse, der ikke virkede særlig godt for Tonni. Psykosocial anamnese: Tonnis familie og venner ved, at han er angst for tandbehandling, men han er ikke flov over sin mund eller tændernes tilstand. Hans forældre har ikke haft angst for tandbehandling, og han er ikke bange for andet i samme grad, som han er for smerte ved tandbehandling. Tonnis DAS-score var 13. Den noget eller lidt angste Pia er en 36-årig servitrice, der klager til sine venner over, hvor ubehageligt det er at komme til tandlæge. Men hun holder fast i sin tandlæge, som hun har gået hos i 13 år ikke to gange om året, men nogenlunde regelmæssigt. Pia fortæller sine veninder om, hvor nervøs hun kan blive ved tandlægebesøg, men også om, hvor sød hendes tandlæge er. Det er simpelthen, fordi han ved præcist, hvad han skal gøre og sige, for at hun kan falde til ro. Han har også både musik og videobriller samt god bedøvelsesteknik. DAS for Pia var på 10. Om behandling af odontofobi Som kasuistikkerne viser, er odontofobi mere sejlivet end moderat eller lidt/nogen angst. Så når der er tale om behandling, kræver det også mere ekspertise. I de fleste tilfælde af moderat eller lidt/nogen angst er patienten mere fokuseret på smerte, end personer med odontofobi er. Det er dokumenteret, at de fleste, der lider af odontofobi, har været ofre for et tandplejepersonale, der ikke har respekteret deres personlige grænser og dermed har sat gang i den onde cirkel af angst, undgåelse af behandling, skam og flovhed, som er beskrevet ovenfor (Fig. 2). Derfor er det et afgørende led i et succesfuldt terapiforløb i forbindelse med odon- 204

11 tofobi at etablere fornyet tiltro til medmenneskelig behandling. Men det løser ikke alle problemer for de fleste personer, der lider af odontofobi. Tiltag i terapeutisk sammenhæng, der har vist positive resultater i bekæmpelse af angsten ifølge litteraturen, beskrives nedenfor. Håndtering af odontofobi og desensibilisering Den behandlingsform, som mange odontofobikere og tandlæger oftest tænker på som det første, er helbedøvelse, der kan virke som en hurtig løsning. Men det har vist sig at være en meget dyr og i sidste ende ineffektiv løsning på angst og undgåelse af behandling 18. Svenske 19, 20, norske 21 og hollandske 22 longitudinelle undersøgelser har således vist, at patienter, behandlet med psykologiske metoder, gik signifikant mere regelmæssigt til tandbehandling end patienter behandlet med helbedøvelse eller præmedicinering ved followup i op til ti år efter 1! I Holland er det nærmest anset for uetisk at bruge generel anæstesi eller præmedicinering uden først at have prøvet et terapiforløb med psykologiske metoder 17. Det er derfor, de færreste fobiske patienter på FoBCeT i Danmark bliver behandlet med præmedicinering, og at psykologiske teknikker foretrækkes, så patienterne kan opleve, at de kan komme over angsten ved egne kræfter 1. Det er også hovedprincippet i tilbuddene ved flere odontofobispecialistklinikker i Norden 17. Man kan dog tilbyde patienter præmedicinering eller narkosebehandling i visse tilfælde ved akut smerte, eller hvor der er massivt brug for tandbehandling, som vil hindre optimal psykologisk indsats 1, 17. Det kan også blive nødvendigt at skrive recept på beroligende medicin til patienter, der har svært ved at sove natten før en terapeutisk seance. Det er vigtigt, at de møder op så friske som muligt, så de kan koncentrere sig optimalt omkring tænkning og adfærd under seancerne. Derfor er valg af medicin vigtigt. Den 205

12 Tabel 1. Om håndtering af angst i privat praksis. 1. Det er vigtigt, at man nyder sin praksis og reducerer stress på klinikken. Det giver automatisk færre kommunikationsfejl med angste patienter og øger behandlingskvalitet og tandlægens tilfredshed med sit fag. Alternativet er at overlade angstbehandlingen til terapeuter eller andre kolleger, der har rutine med håndtering af angste patienter. 2. Præsenter og forklar procedurer på en venlig og informativ måde med en grad af detaljer, som man aftaler på forhånd med patienten for bedst at kunne hjælpe ham/hende af med angsten. Aftal og forklar meget præcist, inden du går i gang med en træningsøvelse eller behandling, og få patienten til at gentage, hvad aftalen er efter hans/hendes opfattelse. 3. Giv patienten konkrete muligheder for indflydelse i tandlægestolen, fx håndsignalerede pauser eller forud aftalte pauser efter tid. Indstil stolepositionen efter patientens behov og giv mulighed for, at patienten kan bruge et spejl at følge med i. 4. Afspænding hjælp patienten bedst muligt til at slappe af med specifik instruks og gør det, inden en nødsituation opstår. 5. Smertefri behandling er mulig, men det kræver 1) en afslappet patient og 2) en god teknik ifølge de seneste anbefalede forskrifter. 6. Hvis der skal bruges angstdæmpende medicin i privat praksis, skal det helst være med henblik på at støtte patienten i at kunne sove aftenen før aftalt tid. Ellers skal præmedicinering/helbedøvelse kun bruges for at undgå tilbagefald af angst i forbindelse med uoverskuelige mængder tandlægeligt arbejde. Mange af disse samt andre forslag til praktiserende tandlæger ligger også på Københavns Tandlægeskoles webside bearbejdet af lektor Erik Friis-Hasché. væsentligste ulempe med et benzodiazepinpræparat som diazepam (Stesolid eller Valium) er den lange halveringstid (2-3 døgn), hvilket medfører en hang-over-effekt 23. Derfor anbefales det at bruge oxazepam (fx Oxapax op til to 15 mg tabletter to timer før sengetid) eller lorazepam (fx Lorabenz op til to 1 mg tabletter to timer før sengetid) pga. deres halveringstid på 8-15 timer 23. Ellers er dosis til sedation i tandlægepraksis til en voksen patient mg oxazepam eller 2,5-5 mg lorezapam p.o. to timer før behandling pga. langsom absorption 23. Systematisk desensibilisering (SD): På de fleste specialistklinik- 206

13 ker, der beskæftiger sig med odontofobi eller ekstrem angst, bliver der anvendt en form for systematisk desensibilisering, som er den behandlingsform, der har vist flest positive langsigtede resultater. SD er en trinvis tilvænning til procedurer koblet med en eller anden form for afspændingstræning, så patienten gradvist kan tackle angsten. Ergo er det ligesom en slags modgift til de procedurer eller situationer, man har lært at reagere på med angst og undgåelse en afspændingsrespons. Målet er, at man som patient lærer at dele opmærksomheden mellem det, der foregår i munden, og det at bevare afspændingen i kroppen. Dette kræver oftest træning, inden selve tilvænningsbehandlingen starter. Rolig vejrtrækning dybt ned i maven er en nem tilgængelig metode til dette formål ved tandlægebesøg, dvs. at patienterne skal lære at være opmærksomme på, at de holder vejret pga. angst. Men man kan også gøre mere ud af afspænding ved såkaldt progressiv muskelafspænding 24. Her tager man en minutters tur igennem kroppen, oftest ved hjælp af musik og terapeutinstruktion og mærker efter forskellen på spænding og afspænding i muskelgrupperne, fx hænder/underarme, skuldre, brystkasse/mave og ben/fødder. Det vigtigste med afspændingstræning er, at patienten kan lære at koncentrere sig om at slappe af, inden man går i gang med den provokerende tilvænningstræning eller enkelte behandlinger i stolen. De former for individuel SD, der er beskrevet hyppigst, er: 1. Video SD-træning: Patienterne bliver udsat for 8-10 successive 30 sekunders videoklip af gradvist mere truende tandbehandlingssituationer med mulighed for at afbryde med håndsignaler, når de har brug for pause eller instruktion. Ofte bliver såkaldte biofeedbackregistreringer af muskelspænding/afspænding taget i brug som hjælp ved proceduretilvænning, for at patienten kan blive bedre til selv at registrere sine spændinger. 2. Rehearsal SD-træning: Patienterne bliver udsat for simulerede behandlingssituationer eller tandlægeinstrumenter 207

14 gennem trinvis tilvænning kombineret med bevidstgørelse om spændingstilstand, pauser ved håndsignaler og åndedrætskontrol, fx indsprøjtninger med plastichætte på og boremaskine uden bor, med muligheder for pauser eller instruktion. Tempoet for gennemførelse af disse in vivo skinbehandlinger såvel som videoseancerne i ovennævnte beskrivelse er afhængigt af patientens tiltro til processen, og det er derfor vigtigt, at patienten og terapeuten/tandlægen aftaler hen ad vejen. Andre terapiformer Gruppeterapi (GT) Det kan ofte af hensyn til klientens økonomi være fordelagtigt at bruge gruppeterapi i forbindelse med odontofobi. Grupper på seks personer kan anbefales, gerne tre mænd og tre kvinder, der kan deltage i fem til syv totimers seancer ledet af en terapeut/ tandlæge og en klinikassistent eller tandplejer samt en tidligere behandlet odontofobisk patient 25. Patienterne kan her diskutere tidligere oplevelser og nye forventninger, få instruktion om fobiske reaktioner og social selvtillidstræning samt træne afspænding i fællesskab. Patienterne gennemgår video SD i gruppen (samme videoklip som ovenfor) med håndsignalerede pauser. I den sidste seance kan man demonstrere procedurer som indsprøjtning (med hætten på) og boremaskine (uden bor) på den enkelte patient på klinikken som en del af tilvænningen ved hjælp af de nylærte afspændingsfærdigheder. I visse tilfælde kan det være en fordel, at terapeuten arbejder parallelt med enkeltindivider fra gruppen hver for sig i ekstraseancer, når samtaleterapi er påkrævet, for at personen kan maksimere indsatsen og samarbejdet med resten af gruppen

15 Kognitiv terapi Ofte har patienter med odontofobi tanker og følelser, der forhindrer dem i at kunne modtage en tilvænningsterapi og SD eller flooding. Derfor er der behov for samtaler, hvor patienten kan fortælle og bearbejde de negative tanker, han har. Dette hedder kognitiv omstrukturering en samtaleterapi, der går ud på at gennemgå kriterier for katastrofetænkning med patienten og herefter arbejde med patienten om erkendelse af personlige eksempler på sådan tænkning, når det sker 26, 27. Det hjælper patienten til at kunne udpege sin fejltænkning og begrænsning af mulighederne. Den teoretiske baggrund for denne terapi ligger i såkaldt self-efficacy eller selvbekræftende tanker 28, 29. Man præsenterer patienten for Det vil gå dig, som du tror. Tror man, at man kan klare en opgave, vil man være bedre i stand til at klare det og vice versa. Her arbejdes der med selvopfyldende profetier, fx Det skal gøre ondt! : Patienten spænder pga. negative forventninger, og smertetærsklen bliver mindre; ergo mere sandsynlighed for at opleve smerte 1. I samtaleterapien drejer det sig om at lede patientens forventninger gennem følgende trin 30 : 1. Jeg tror ikke, at jeg kan klare det. 2. Jeg tror, at jeg måske kunne, hvis Jeg tror, at jeg kan, hvis Jeg tror, at jeg kan. 5. Jeg kunne klare det! (selvbekræftelse). Gradvis gennemførelse af disse fem trin er en vigtig proces, der kan føre terapien til succes. Samtaleterapien skal derfor have som hovedformål at hjælpe patienten igennem disse trin. Såkaldt Stress Innoculation Training 17, 31 er en kombination af sådanne samtaleterapiteknikker koblet med systematisk desensibilisering og afspænding i et sammenhængende trinvist eksponeringsprogram skræddersyet til patientens behov. 209

16 Hypnoterapi (HT) Mekanismen i hypnose kendes ikke fuldt ud, men handler bl.a. om omkodning af forventninger og afspændingsprocesser. At lave negative tanker om fx lyden af boremaskinen om til et signal til fordybelse i trance og at tegne et mentalt billede af tandlægeangst som en mur, man skal forbi, hjælper terapeuten patienten over forhindringer. I specielt stressede situationer kan der også være tale om spaltninger til patientens foretrukne sted (fx på stranden) 32. I tilfælde, hvor der har været traume, kan der anvendes regression (tilbageføring i alder) og omkodning gennem suggestioner. Succes med hypnose for odontofobi er afhængig af, om patienten har andre psykiske problemer end fobien, og i visse tilfælde, om vedkommende kan komme i trancetilstand 1, 32. Fordelen for ca. den tredjedel af befolkningen, der kan komme i dyb trance, er, at de hurtigere kan opnå resultater. Ulempen i forhold til traditionel SD-terapi er, at den kan gøre patienten afhængig af trancen og den særlige terapeut/tandlæge, der udfører trancen. Patienten kan opleve succesen som ikke så meget sin egen succes, men snarere som terapeutens 1, 32. Det var en af forklaringerne på højere dropout blandt hypnosebehandlede patienter i eksperimentelle forsøg, der skulle fortsætte hos næste tandlæge, end blandt patienter behandlet med individuel SD og gruppeterapi 32, 33. Eksponering in vivo flooding Ved flooding udsætter patienten sig for de frygtede situationer af egen fri vilje efter en kort indledende beskrivelse af proces og formål, hvor man som terapeut eller tandlæge arbejder for, at patienten maksimerer sine selvbekræftende tanker (self-efficacy) 34, 35. Man indgår en aftale med patienten om specifikke behandlinger i et hierarki ligesom ved SD, hvor han/hun kan bruge egne eksisterende psykiske ressourcer til at komme over angsten inden for kort tid uden særlig afspændingstræning. Denne terapi- 210

17 form er ikke egnet til psykotiske eller personlighedsforstyrrede klienter eller til dem, der ellers har stor risiko for retraumatisering. Patienten må vise en enorm motivation og tillid for at blive i den frygtede situation. Flooding kan anvendes ved behandling af fobi i visse tilfælde, men er bedre egnet til noget til moderat angste patienter. Personalet skal være meget støttende, forklarende og opmærksom på patientens behov og skal rose indsatsen. Hvis ikke strategien lykkes, kan konsekvenserne for patienten være forstærket angst og fortsat undgåelse af tandbehandling. Differentiering af angste patienter og behandlingsfokus Via den terapeutiske behandling af fobier har angstforskere kunnet beskrive en yderligere differentiering af angsttyper 1, 36. Man har fremsat den hypotese, at kognitive (mere generelle angstproblemer) eller ægte panikangst primært kræver kognitiv samtaleterapi, mens mere betingede eller indlærte problemer primært kræver afspænding og SD-tilvænningstræning 37, 38 samt forholdsvis større fokus på bedøvelse og smertefrihed 1. Det er ikke, fordi man ikke anvender begge dele til begge typer, men snarere at man foretrækker den ene eller den anden som primær strategi hos den enkelte patient. Især hos fobisk angste patienter, der samtidig har mere generelle angst- eller andre psykiske problemer, er den primære terapiform kognitiv terapi, og her skal man som praktiserende tandlæge have et samarbejde med en angstspecialist eller en psykoterapeut. Patienterne skal stadig gennemgå afspænding/desensibilisering, men der skal være en kognitiv og følelsesmæssig håndtering af patientens lidelse, inden der kan blive tale om langvarig bedring i angstniveauet og regelmæssighed omkring tandlægebesøg 1, 14, 16. Ligeledes vil den primære strategi ved moderat angst for tandbehandling (DAS under 15) højst sandsynligt være afspænding, tilvænning og en god 211

18 smertebehandling. For odontofobikere derimod skal der ofte mere til. Herudover er det meget vigtigt at benytte en vellykket lokalbedøvelsesteknik, uafhængigt af om der er tale om specifik fobisk angst for tandsmerter, eller om det er moderat angst med begrænset grad af undgåelse af tandlægebesøg. Ofte har disse patienter aldrig oplevet en fuldkommen bedøvelse pga. praktiserendes manglende erfaring med anatomiske varianter samt fortykkelse af alveoleknoglen hos visse patienter. På FoBCeT har man af og til mødt tilfælde, hvor det har været svært for praktiserende at bedøve overkæbemolarer udelukkende ved hjælp af infiltrationer, eller hvor man har ikke lagt tilstrækkelig bedøvelse ved infiltration på et tuberområde, der er tykkere end normalt. I sådanne tilfælde skal man primært vælge n. alveolaris superioris posterioris (tuber)-blokade. I det hele taget skal man være opmærksom på, at det er nemmere at opnå fuldendt anæstesi i maxilla end i mandibel ved første forsøg. Kliniske undersøgelser viser, at blokade på n. alveolaris inferioris kun virker i ca. 20 % af tilfældene ved første forsøg. Her er det vigtigt at tænke på underkæben som indeholdende et nerveplexus bestående af ekstra gren fra n. lingualis, n. buccinatorius og især n. mylohyoideus, samt at der kan være midtlinje-cross-overs fra n. inferioris eller n. mentalis fra den modsatte side 39. Det vil sige, at man ofte skal supplere blokaden med infiltrationer eller injektioner i parodontalligamentet. Undersøgelsesresultater af angstbehandling over tre år Selvfølgelig er det af interesse for både klinikere og forskere, at man ved et terapiforløb kan vise varige resultater. Motiveret af meget lidt litteratur om langtidseffekter af behandling for tandlægeangst blev effekten af behandlingen af FoBCeT-angstpatienter i en tre års undersøgelse 40 sammenlignet med resultater fra 212

19 en privat praksiskontrolgruppe. Det skete primært for at undersøge effekten på odontofobi af en speciel psykologisk indsats. De primære målemetoder var, 1) om undersøgelsespersonerne gik regelmæssigt til tandlæge, 2) hvor meget deres angst havde ændret sig, og 3) hvor meget deres tiltro til tandlæger og behandling havde ændret sig. Behandlingsgrupperne (n = 106) var aldersog kønsmæssigt sammenlignelige med kontrolkohorten på 65 angstpatienter i privat praksis i Århus omegn (DAS 15 eller større), der blev fulgt over gennemsnitligt seks år. Efter tre år havde 55 % af HT-patienter, 70 % af GT-patienter og 66 % af SDpatienter genoptaget regelmæssig tandbehandling (dvs. ikke sporadiske besøg). Dette var signifikant bedre end de 46 % af hele kontrolgruppen og 39 % af en kontrolsubgruppe med præcist tre års observation. Generelt var kvinder bedre til regelmæssige tandlægebesøg end mænd efter tre år. FoBCeT-behandlede regelmæssige patienter havde efter tre år signifikant mindre angst og havde mere tiltro til tandlæger end de regelmæssige patienter fra kontrolgrupperne i privat praksis. Tiltroen er oftest påvirket af gradvise succeser, der fører til øget self-efficacy og mindre negative forventninger. Imidlertid var der ikke signifikant forskelle i adfærd, angst eller opfattelser af tandlæger mellem de FoBCeT-behandlede HT-, GT- og SD-grupper efter tre år. Undersøgelsen viste, at FoBCeT-patienter klarede sig signifikant bedre med hensyn til både vedligeholdelse af regelmæssig tandplejeadfærd og reduktion af angst end odontofobikere behandlet af almenpraktiserende tandlæger. Det kunne konkluderes, at mange odontofobiske patienter ved egne kræfter og med succes kunne starte op igen og vedligeholde regelmæssig tandpleje på trods af mange års undgåelse. Men disse patienter havde mindre succes over tid med angstreduktion og tiltro til almindelige tandlæger end de specialistbehandlede patienter. Det er derfor fordelagtigt at behandle odontofobi med dokumenterede psykologiske principper og uddannet personale 1, 40. Kliniske udfald ved mindre intens angst er ikke blevet tilstrækkeligt dokumenteret 1,

20 Reduktion af smerte og lidelse de menneskelige faktorer i behandlingssucces Selvom ovennævnte undersøgelse viste bedre resultater blandt FoBCeT-patienter i forhold til patienter i privat praksis, var der ingen signifikante forskelle mellem de forskellige specialisttiltag. De var alle lige effektive. Én fortolkning heraf kunne være, at der er terapeutiske faktorer, som har optimeret behandlingen, uafhængigt af, hvilken strategi der blev anvendt. Fra et eksperimentelt videnskabeligt perspektiv kan disse faktorer betragtes som støj i resultaterne, men i praksis er de nødvendige for terapeutisk succes. I litteraturen er beskrevet skjulte behandlingsfaktorer som berøring, empati, aktiv lytning og adskillige andre nonverbale metoder hos det personale, der behandler odontofobi på angstspecialistklinikker, som det, der ændrer patienternes tiltro til tandlæger og tandbehandling. En medmenneskelig holdning over for patienter hjælper, fx at man er villig til at arbejde med patientens psykiske udholdenhed over for lidelser, at man kan skabe håb, og at man udviser trøstende adfærd, fx ved berøring at hjælpe patienten til at falde til ro. Tavshed på det rigtige tidspunkt i en samtale signalerer til patienten, at man er villig til at lytte. Med empati (indfølingsevne) viser behandleren patienten, at han forstår. Ved aktiv lytning tjekkes forståelsen af kommunikationen ved at gentage, hvad man tror, at patienten har sagt, oftest i form af enkelte spørgsmål med patientens egne ord. I det hele taget er man mere spørgende end talende og får derved afklaret patientens behov og forventninger som det primære 1, 17. Man skal også som en god terapeut eller tandlæge kunne gøre brug af humor i visse situationer. Under samme hovedrubrik er tandlæger ikke altid opmærksomme på, at der kan være en sammenhæng mellem patientens lidelser og deres eget stressniveau og (u)tilfredshed med faget. Stress kan smitte, dvs. at tandlægernes stress kan påvirke håndtering af angst og bidrage til, at patienten oplever oftere eller stærkere smertereaktioner 1. Der er 214

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Fænomenet Odontofobi - Kursusnoter

Fænomenet Odontofobi - Kursusnoter Fænomenet Odontofobi - Kursusnoter af Rod Moore tandlæge, ph.d., dr. odont. Odontologisk Institut FRYGT ANGST FOBI en følelsesmæssig reaktion en følelsesmæssig reaktion en intens og irrationel reaktion

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Stress og stresshåndtering Teamets form Stressorer i tandlægefaget Forebyggelse og håndtering af stress 28. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Oplevede stressorer: Intensitet% Frekvens% Rang Rang Blive

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

ved ERIK FRIIS HASCHÈ OG ROD MOORE

ved ERIK FRIIS HASCHÈ OG ROD MOORE Fyens Stiftendende Sektionsforside 30.11.2007 12:00 SEKTION: BAGGRUND - TANDLÆGESKRÆK ved ERIK FRIIS HASCHÈ OG ROD MOORE Flere og flere tandlæger forsøger at berolige skræmte patienter med musik, dufte,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Hypnose. Ud af 44 børn i alderen 5-17 år slap de 41 af dem af med deres angst efter få behandlinger. Af Lene Outzen Foghsgaard, journalist

Hypnose. Ud af 44 børn i alderen 5-17 år slap de 41 af dem af med deres angst efter få behandlinger. Af Lene Outzen Foghsgaard, journalist Hypnose Af Lene Outzen Foghsgaard, journalist Ud af 44 børn i alderen 5-17 år slap de 41 af dem af med deres angst efter få behandlinger. Tandlæge, men også hypnotisør sådan kureres patienter med odontofobi

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Hvordan forebygger vi tandlægeangst blandt børn?

Hvordan forebygger vi tandlægeangst blandt børn? Hvordan forebygger vi tandlægeangst t? Pia Wogelius Aalborg Kommunes Tandpleje Hvor mange børn har tandlægeangst? Land Alder Respondent % Sverige 4-11 Forældre 6,7 Holland oad 4-11 Forældre oæde 6,0 Norge

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

HVORDAN DU VINDER OVER

HVORDAN DU VINDER OVER HVORDAN DU VINDER OVER ANGSTEN GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU VINDER OVER ANGSTEN Der er tidspunkter, hvor vi alle føler os bekymrede, angste, nervøse eller stressede. Der er tit en grund til det.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Kort samtale En transteoretisk model

Kort samtale En transteoretisk model Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Marts 2015. Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune. Børge Hede

Marts 2015. Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune. Børge Hede Marts 2015 Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Børge Hede Baggrund Socialt udsatte borgere har generelt en ringere almen sundhedstilstand end den øvrige

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi

Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi Hypnose foredrag Folkeuniversitetet Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi v/ Lone Kærvang, Cand. Psych. Privat praktiserende psykolog Specialist & Supervisor i Psykoterapi Europæisk Certificeret

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere