Træer og litteratur. c/d. Ø?7MdR~~aj~W{ ak~~ I!cnd 7 if!

Transkript

1 ræer og litteratur Ø?7MdR~~aj~W{ c/d ak~~ I!cnd 7 if!

2 a. Fcigus silvaticcl. b. Quercus r6bur. a b D. Bylg Stilk-eg Bøk Eik N. Sv. Bok Sommarek 54

3 a. S6rbus inte1n1idia. b. S6rbus aucuparia. a b D. N. Sv. Selje-røn Almindelig røn Svensk asa l Rogn Oxel Ronn

4 Klitvegetation dyr, der gnaver i sig af rødderne om vinteren. abellen figur 218 viser sammen sætningen af et blandet tornkrat med fire stikkende arter. Påfaldende er Undertiden sker det, at buskene dør; ret store strækninger af havtornkrat kan pludselig dø, uden at man nøje kender årsagen. Måske er der tale om en klimatisk virkning, måske er det Art Frekvens 1110 m' 1/1000 m' Buske o. lign.: Havtorn, Hippophae rhamnoides 8 6 Klitrose, Rosa pimpinellifolia 10 7 Filtet rose, Rosa tomentosa 7 3 Enebær, Juniperus communis 1 O Bittersød natskygge, Solanum dulcamara 4 3 Urter: veskægget ærenpris, Veronica chamaedrys 6 2 Gul snerre, Galium verum 5 1 Rød svingel, Festuca rubra 5 2 Almindelig hvene, Agrostis tenuis 5 1 Hundegræs, Dactylis glomerata 5 4 Røllike, Achillea millefolium 4 3 Blodrød storkenæb, Geranium sanguineum 4 3 Glat dueurt, Epilobium montanum 2 1 Syre, Rumex acetosa 2 1 Sand-star, Carex arenaria 2 1 Nælde, Urtica dioeca 2 O Hjælme, Ammophila arenaria 2 1 Eng-brandbæger, Senecio jacobaea 1 1 Gul fladbælg, Lathyrus pratensis I 1 Eng-rapgræs, Poa pratensis 1 O Agermåne, Agrimonia eupatoria 1 O Almindelig kvik, Agropyron repens 1 1 Kruset skræppe, Rumex crispus 1 O Fløjlsgræs, Holcus lanatus 1 O Almindelig hønsetarm, CeraSllum caespitosum 1 O Skovarve, Arenaria trinervia 1 1 orskemund, Linaria vulgaris 1 O Mosser: Stjernernos, Mnium sp. 7 4 Pseudoscleropodium purum 2 1 Artsantal Artstæthed 9,3 4, Vegetationssammensætningen i et blandet tornkrat nær ved Svinkløv. 263

5 Kystlandets plante- og dyreliv allene l. v. i kolonnerne er frekvensen I pr. Iho m 2, l. h. pr, 'hoo<j m 2, Skallingen Bulbjerg værsted Korsbage Skallingen ph i jorden 6,6 6,2 7,2 5,7 6,5 Rød svingel, Fesruca rubra 10 6 IO l 7 3 Klit-kambunke, Koe/eria glauca 9 O idlig dværgbunke, Aira praecox l O IO 8 Sandskæg, Corynephorus callescells 5 O 7 l Eng-rapgræs, Poa prarensis var. irrigara O 2 O 10 l 8 4 Mark-frytle, LUlula campesiris IO 6 4 l 1 O Gul snerre, Gal/14m verum Hunde-viol, Viola canllla l 6 l Bidende stenurt, Sedum acre IO imian, hymus sern"um IO Bakke-nellike, Dianrhus deliaides Pimpinelle, Pimpinella saxifraga O Blodrød storkenæb, Geranium sangl4ineum Gyldenris, Solidago virga-aurea var. + 6 O Kællingetand, LOlus comicularus S O 4 l 3 O Engelskgræs, Armeia mairima l O 2 O IO Håret høgeurt, Hleracium pilasella coll, + 3 O 10 O Skærm-høgeurt, Hieacium 14mbelIarum 3 O 3 I 3 O l Klit-limurt, Silene oliles S O 8 2 Almindelig kongepen, Hypochoeis adieala 2 O 10 3 Hare k.1øver, rifolium Drvense S Gråris, Salix repens IO 10 Blåklokke, Campanula rolulldifolia 8 2 Læge-ærenpris, Veronica officinalis l O l O O Cypresmos, Hypnum cupessiforme 8 6 l l I O IO S 10 8 Klit-snotand, Orula Ualiformis 3 O I 2 O 8 2 c' Fin rensdyrlav, Cladania tenuis 6 7 Gaffel-rensdyrlav, Cladania fucata S Reolav (u. dansk navn), Cladania angiformis l O 8 2 Hundel.av, Peltigera sp l 8 3 jørnelav, Cornieularia aeuleata l O 6 l l O Artsantal (inklusive alle spredt stående arter) Artstæthed 13,7 6,9 8,7 2,9 14,7 4,7 16,8 7,0 17,8 7, abel over de tættest stående plantearter i grønsværklitten. arter. Herudover er der i de 5 eksempler 54 andre mere spredt stående arter. Det bliver i alt 85 arter. I de enkelte vegetationer svinger artsantallet kun mellem 32 og 41, men tætheden af arterne varierer meget mere. Det gennemsnitlige antal arter pr. llto m2 varierer mellem 8,7 og 17,8 og på de ganske små flader på ca. lit.000 m 2 mellem 2,9 og 7,6. Denne store variation hænger sammen med plantesamfundenes struktur. I Bulbjerg-eksemplet (nr. 2) er der tæt rød svingel under kraftig blodrød storkenæb. Her trives hverken en årige eller mos og lav; derfor så få arter pr. lilo m 2 Omvendt kan der i et lavt tæppe af timian (nr. 5) være myldrende fuldt af små enårige (dværg-bunke) og mos og lav. De valgte eksempler viser også for skellen med hensyn til hvilke arter, der står tættest. Hvis man benævnte samfundene efter disse dominanter, 268

6 Kystlandets plante- og dyreliv allene t. v. i kolonnerne er frekvensen pr. lita ro', t. h. pr. 1/1000 m2. ph i jordbunden I Korsbage Korsbage Egebjerg Boderne roldsting (Rørvig) (Rørvig) Lyng (Bornbolm) (Bulbjerg) 5,5 5,0 4,7 4,6 4,7 Saildskæg, Corynephorus canescens Sand-star, Carex arenaria Skærm-høgeurt, Hieracium umbellatum imian, hymus serpyllum Blåmunke, Jasiane montana Fåre-svingel. Fesfuca avinq Stivbladet svingel, Festuca polesiea IO I 7 O 6 O 3 O IO 2 IO O la 7 la 3 7 O 2 O 4 l 5 I 4 2 l O 7 l 5 l 6 O 6 O IO 4 la 3 6 O 5 O 3 I Grårnos, Rhacomitrium CQnescens IO IO Buskede r"'"o;"» ~;,;, Impexa rensdyrlaver» rangiferilla» uncialis» destr;cta ynd rensdyrlav C/adollia graciiis Gaffel-rensdyrlav,» furcata Bæger-rensdyrlav,» ehlorophaea Elg rensdyrlav,» alcicornis jørnelav, Cornieu/aria aeuleata Skorpelaver på småsten Artslal (blomsterplanter) Artstal (mosser og laver) Artstæthed IO IO 10 7 IO 8 4 l O 8 3 l O IO la l I O 6 O 9 l 4 l la la IO 7 la 3 la 4 l l Il 5 6 O IO ,9 3,9 8,3 2,8 10,7 4,0 8,1 2,8 10 IO 6 l O 2 O Il ,9 3, abel over de tættest stående plantearter i den grå klit. største delen af De britiske øer. For en englænder er denne art derfor»kontinental«eller»østlig«. For en russer derimod»vestjig«. Få arter af blomsterplanter. Den grå klit er artsfattig, men dette gælder især, hvis man kun regner med blomsterplanterne. Der er i tabellen figur 227 lavet en oversigt over de tættest stående arter i 5 eksempler. Vi kan derfor anstille en sammenligning med de 5 grønsværklitsamfund omtalt i tabellen figur 223. Det samlede arts antal svinger mellem 18 og 36 i den grå klit og mellem 32 og 41 i grønsværklitten, men forskellen bliver enorm, når kun blomsterplanterne sammenlignes. Så bliver der nemlig kun mellem 6 og 13 arter i den grå klit mod mellem 25 og 34 i grønsværklit-eksemplerne. Blandt de arter, der er udeladt i tabellen figur 227, fordi de i de valgte eksempler står spredt, er der grund til at nævne et par stykker, der andre øverst ganske unge klitter på den øverste del af stranden ved Blokhus. Fot. Viggo Hansen. Nederst: klitrose, Rosa pimpinellifolia, i aftensol. il venstre og bagtil i billedet blomsterknopper; også mange blomster, hvor kronbladene er blæst af. Klitrosen har en meget dybtgående rod. Der er målt roddybder på 4-5 m. Fot. yge W. Bocher. 272

7 Klitvegetation F. Fremgang. ilbagegang." ~ ';O ;" '" ~ 2e ~-" ~ ~ =~ ;: ~"O E", 1l 1: 1l ~.= o > c 'c"..., ~~ o~ 0..> ~ ""''''' "" l\l til Cl. ~... '"w." ~"O "O ~E ",o.. c" c", ~~ E _Cl. '" > ~~ ~~ c.., "'" E i:l '& ~~ o> o" <Cl. " :r: (/) ~l'! ~..: ~.", ~~ '" ~ ~ 3~ '"~ <>il ~~ ;: ~"O E", 1l r: o > 'c" 'c" 8 ~ 0_ e~ """" "'" "'" f;j e.> Cl.~ ~ '" ~~ al "O ~." o E "O c~ c", ~~ ~ _e. ",e. ~ '" > 3:x '" c ~ -"" E ';;' " o> ] <a. (/) " :r: ~l'! ~..: Hjælme. Ammophila arenaria Sandskæg, Corynephorus canescel1s Sand star. Carex arenaria Skærm-høgeurt, Hieracium umbellalum Blåmunke, Jasione mol1lana Hedelyng, Cal/ulla vu/garis Revling. Empetrum nigrum Rensdyrlav, Cladonia mi/is s. I.» Cladol1ia graciiis jørnelav, Cornicuiaria acu/eala Grenlav, Parme/ia physodes O O O O l 30 O O O l O O 80 F F - F F 240. Ændringer i klitvegetationen på Læsø undersøgt på et fast kvadrat. getationen på et permanent kvadrat, Resultaterne. 7X8 m 2, i en rensdyrlavflade på Læsø. Lægges dækningstallene sammen for En sammenligning af de to undersø de to hedebuske fås 183 i 1939 og 202 gelser (1939 og 1948) viser for det før i 1948, hvilket næppe er nok forskel ste den meget ringe fart, hvormed ve til, at man kan være sikker på. at hegetationsforandringerne foregår, for den er gået frem. Hvad sker der? det andet, at det samlede areal, som Hedelyngen vokser ud fra de steder, dækkes af lavtæppe og hede, er næ hvor den starter. Dens bueformede sten uforandret. Dette kan godtgøres grene kan allernederst slå rod, men ikke blot ved kortlægningen af hede de dør bagtil og overvokses her af buskene og lavet, men også talmæs grenlav. På den måde opstår de morsigt. somme lyngringe, som ses på figu abellen figur 240 viser, hvordan rerne. De ringe som lyngen danner, nogle af arterne forholder sig. I alt er splittes efterhånden. svækkes og dør, der 42 arter på de 7X8 m 2 For at hvorpå lavtæppet breder sig ind og undersøge disses opførsel har man de tager lyngens plads. Bagtil i centrerto undersøgelsesår noteret forekomst ne, hvor lyngplanterne startede, er der (eller mangel) på alle 56 små kvadra først grenlav og Cetraria glauca på de ter li 1 m 2 Dernæst er disse arters døde kviste, men nede på sandet inddækning skønsmæssigt anslået, og en finder der sig en særlig lavflora, ofte delig er forekomsten, konstansprocen den lille Ciadonia floerkeana med sine ten, af arterne på 10 små kvadrater lakrøde apothecier. Senere kan de stomed hede og 10 med lavtæppe blevet re buskede laver rykke ind også her, noteret. Hvad kan man nu læse af men i vort eksempel udfyldes det tallene? gamle centrum af revling.

8 hjelme & marehalm FAMILIE: Græs. LAIN: Ammonphila arenarla ( Hjelme) Elymus arenaria ( Marehalm) BIOOP:. På de åbne sandede klitter, hvor de er vigtige ved dæmpningen af sandflugten. Hjelme og marehalm er vigtige kulturplanter, fordi de begge har været medvirkende ved dæmpningen af den problematiske sandflugt specielt omkring den jydske vestkyst. Her var vandreklitter tidligere et stort problem for de landmænd, som havde deres marker inde i landet, men den omfattende tilplantning med de to græsser, har dæmpet flugten noget. Planterne udmærker sig ved at have et kraftigt rodnet, der binder sandet. Ved overdækning af flyvesand vokser friske skud frem fra de flerårige stængler, og der sker en yderligere binding af sandet. Hjelmen er den mest effektive sandbinder af de to. Den vokser længere inde på kysten - selv mellem hedeplanterne lyng og revling, og de overvin trende tuelignende skud står vinteren over og fungerer under efterårets og vinterens storme. Marehalm derimod findes udelukkende i de yderste klitter, fordi det er en saltelskende og næringskrævende plante. På badesteder og meget bru&te ~trande, hvor der sker nogen nærmgstl1førsel gennem forureningen, kan man dog se planten længere inde på land. Marehalms blade visner væk om vinteren og dens værdi som sandbinder bliver på den måde noget reduceret. De to planters biotop afspejles tydeligt i det fælles navn arenaria, som betyder "voksende i sand". Hjelmens artsnavn, ammophila, betyder "sand-elskende", mens marehalms, elymus, er et gammelt græsk navn på en kornart. På Island har man anvendt marehalm som fødeemne idet man har bagt brød af det; korn.

9 hybenrose FAMILIE: Rose. LAIN: Rosa rugosa (Rynket rose) Rosa pimpinellifolia (Klitrose) Rosa villosa (Blød Filtrose) Rosa carnia (Hunderose) BIOOP: N stral"lden,strandenge hegn,bakker og lyse skove. Flere af de vilde arter findes endvidere i haver. "Hybenrose" er en fælles folkelig betegnelse for en række planter i rosenfamilien, der er afledt af navnet på planternes frugter, hyben. Disse frugter er meget karakteristiske og iøjenfaldende. De er dannet af blomsterbunden, der er vokset op omkring delfrugterne som en krukke. "Krukkens" munding er udfyldt af de mange grifler, og ofte sidder bægerbladene og de visne støvdragere stadig på "krukkens" rand. Ved frugtmodningen bli ver hybenet kødfuldt og stærkt farvet. Det er en yndet spise for både dyr og menn.esker. De enkelte nødder i den velsmagende "krukke" er hårede (kløpulver:), og de sorteres ofte fra før sp}sningen. De tåler dog en tur igennem tarmsystemet uden at miste evnen til at spire. Det kaldes endozoisk spredning, når frø spredes på den måde. De vilde roser, der er stamfor merne til de mangfoldige dyrkede, har fem frie kronblade, mens de dyrkede arter udmærker sig ved at have fyldte blomster, dvs talrige kronblade. Det skyldes, at der i de dyrkede arter er sket en omdannelse af de fleste støvblade til kronblade. Ofte anvendes de vilde rosers rødder som podegrundlag for de forædlede arter. Af rosernes kronblade kan man fremstille den kosmetisk meget velanskrevne rosenolie. Det er dog en meget kostbar sag, idet der skal anvendes ca. 3 millioner blomster eller ca. 500 kg til fremstilling af et kg rosenolie. Hybenfrugterne er rige på c-vitamin og et virksomt lægemiddel imod stofskiftesygdomme og betændelsestilstande i nyrer, nyrebækken og blære. De har et stort syreindhold og er derfor virksomme imod sten og grusdannelser i organismen, men først og fremmest anbefales hyben som urindrivende middel. Et afkog af bladene kan bruges som badevand til vanskeligt helende sår og forbrændinger.

10 harekløver FAMILIE: Ærteblomst. LAIN rifolium arvense. BIOOP: På sandet og kalkfattig bund. I klitter og overdrev - og magre græsmarker. Harekløver har små blegrøde kronblade, men man skal undersøge planten meget nøje for at opdage dette, fordi de meget store, lodne bægerblade helt overvokser dem og giver hele planten et loddent udseende. Bægerbladene er meget virksomme '.ted frøspredningen enten ved at fungere som svæveapparat, eller ved at hele blomsterstanden brækker af og ruller som en bold langs jorden. Sl æg tsnavnet, trifol iu m, betyder "tre blade", og netop tre blade er et karakteristisk bygningstræk hos k løverblomsterne. "Kr istne øj ne" har i bladenes antal set et symbol på treeningheden, og Helligånden, druider så i dem et jord og hav. Faderen, Sønnen og de hedenske symbol pc. himmel, Ved solnedgang foretager bladene de sc.kaldte søvn bevægelser, idet de folder sig sammen. Pc. den måde bliver deres overflade og dermed varmetabet til omgivelserne mindre. Ogs c. forandringer I vejret kan selv midt på dagen fremkalde søvnbevægejserne. Planterne har tidligere været anvendt som lægeurter, idet de skulle være virksomme imod diarre, dysenteri, blodspytning og smerter ved vandladning.

11 gul snerre FAMILIE: Krap ell. Kransbladede. LAIN Galium verum. BIOOP: ørre og solrige områder. På vejkanter., overdrev og skrænter - samt mellem klitter og på strandenge. Gul snerre, der har en behagelig duft på grund af dens indhold af kumarin, har fra gammel tid været viet den nordiske kærlighedsgudinde, Freja, og. helt fra Jernalderen har det været almindelig skik, at man s mykkede barselssenge med disse planter. Denne hedenske skik overlevede længe efter landets "officielle" overgang til Kristendommen. Man søgte flere gange at forbyde den bl.a. ved et kirkeligt dekret i 753. Da det ikke hjalp, gjorde man i stedet den kovending at hellige Jomfru Maria planten. Samtidigt blev det "markedsført", at Jomfru Maria netop havde brugt planten gul snerre, da hun forede Jesu lr'ugge. Planten fik derfor det folkelige navn "Jomfru Marias sengehalm". Man havde tidligere forsøgt ~t kalde planten mælkeløbe dog uden at have den almindelige opbakning, som er nødvendig for, at et sådant navn skal kunne slå igennem. Mælkeløbe skulle den hedde på grund af dens evne til at få mælk til at løbe sammen. Netop denne egenskab hos planten har givet den sit latinske navn, idet "galium" er en latinsk afledning af det græske ord "gaia", som betyder mælk. Om denne påståede evne findes der nogen skepsis, derimod har man ofte anvendt planten som tilsætning på brændevin. Planterne har et tæt net af jordstængler, men imellem de blomsterbærende skud kan findes nogle, som udelukkende har grønne blade. Disse planter bidrager væsentligt til den samlede bestands fotosyntese. Gul snerre danner villigt bastarder med den nærtstående hvid snerre, og der fremkommer da planter med bleggule blomster.