Kunst, Kultur og Bæredygtighed

Transkript

1 Kunst, Kultur og Bæredygtighed Inspiration og tips til undervisningsforløb for 4-6 klasse Undervisningsmateriale CICLO 2015 Af Stine Kjær Wehner

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion til undervisningsmateriale... 2 Målgruppe... 2 Formål... 2 Metode... 2 Opbygning... 2 Den nye folkeskole... 3 Læringsmål... 3 Et tværfagligt forløb... 3 Større prioritetsområder inden for uddannelse... 4

3 Finansiering... 4 Overordnede anbefalinger... 7 Professionelle kunstnere i skolen... 7 Samarbejdet mellem lærere og kunstnere... 8 Lærernes undervisning i bæredygtighed og den internationale dimension Det internationale skolesamarbejde Case 1: Is & emballage...15 Sanselighed og kreative udtryk om bæredygtighed Projektet kort fortalt Elevernes oplevelser og læring Projektets struktur og forløb Faciliteter og materialer Virkemidler og anbefalinger Betydningsfulde øjeblikke Kunstnere Case 2: Improvisation at passe på hinanden...24 Bæredygtighed iscenesat gennem musik Projektet kort fortalt Elevernes oplevelser og læring Projektets struktur og forløb Faciliteter og materialer Virkemidler og anbefalinger Betydningsfulde øjeblikke Kunstnere Case 3: Tilbage til cirklen...34 Fortællinger om natur, fællesskab og bæredygtighed gennem dans og skuespil... 34

4 Projektet kort fortalt Elevernes oplevelser og læring Projektets struktur og forløb Faciliteter og materialer Virkemidler og anbefalinger Betydningsfulde øjeblikke Kunstnere Case 4: Mangfoldighed i bevægelser og lyde...42 Bæredygtighed som genbrug og reproduktion af bevægelser og lyde Projektet kort fortalt Elevernes oplevelser og læring Projektets struktur og forløb Faciliteter og materialer Virkemidler og anbefalinger Betydningsfulde øjeblikke Kunstnere Case 5: Stranden vores hood...50 Arkitektur, design og bæredygtighed i børnehøjde Projektet kort fortalt Elevernes oplevelser og læring Projektets struktur og forløb Faciliteter og materialer Virkemidler og anbefalinger Tværkulturel forståelse Betydningsfulde øjeblikke Instruktører... 59

5 CICLO kort fortalt CICLO er et dansk og internationalt projekt, der kobler kunst og kreative udtryk (Arts Education) med temaet bæredygtighed. I, Sydafrika, Rusland og Brasilien har elever i samarbejde med professionelle kunstnere, arbejdet kreativt med temaet bæredygtighed. Eleverne i de fire lande har også haft et samarbejde med hinanden på tværs af grænser gennem en blog på internettet. CICLO kørte som pilotprojekt i 2012 og som en større satsning i I 2014 deltog i fem kommuner med to skoler fra hver kommune. Fra hver skole deltog to klasser/årgange fra årgang. Kunstnerne arbejdede i par, og hvert kunstnerpar var tilknyttet en kommune, dvs. to skoler. Der er således tale om fem delprojekter. Forløbene varede godt 2 måneder. Hvert delprojekt lavede afslutningsvis en lokal performance, og alle 10 skoler deltog ved en afsluttende national event i DR-byen, hvor de fleste skoler viste en performance/udstilling. Til denne event deltog skolerne også i kreative workshops. CICLOs målsætninger CICLO tager udgangspunkt i følgende fire overordnede målsætninger for elevernes læring: - Styrkelse af elevernes kreative kompetencer - Styrkelse af elevernes performative kompetencer - Styrkelse af elevernes kommunikative kompetencer - Styrkelse af elevernes kompetencer i observation, analyse og kritisk refleksion CICLO har ydermere som målsætning: - At adressere globale kulturelle og sociale udfordringer med særlig fokus på bæredygtig udvikling 1

6 Introduktion til undervisningsmateriale På baggrund af CICLO 2014 er der udarbejdet dette undervisningsmateriale til brug og inspiration for lærere og kunstnere, der har interesse i kunst og kreative udtryk, temaet bæredygtighed, internationale skolesamarbejder eller kombinationen af de tre. På denne side kan du læse om undervisningsmaterialets målgruppe, formål, metode, opbygning, samt hvordan CICLO som koncept møder den nye folkeskole og skriver sig ind i større prioritetsområder indenfor uddannelse. Målgruppe Dette undervisningsmateriale er udviklet på baggrund af de danske delprojekter fra 2014, og materialet er målrettet den danske grundskole. Materialet henvender sig primært til lærere og kunstnere, der ønsker at indgå i et åben skole-samarbejde omkring kunst og kreative udtryk og/eller temaet bæredygtighed, sekundært til skoleledere og øvrige beslutningstagere indenfor området kunst-skolesamarbejde. Formål Formålet med undervisningsmaterialet er overordnet at inspirere skoler og kunstnere til at indgå et samarbejde, hvor kunstnere direkte er med til at undervise elever i et givent emne, eksempelvis bæredygtighed. Derudover kan materialet give mere konkret inspiration, eksempelvis til hvordan man kan arbejde kreativt, inspiration til samarbejdsøvelser eller eksempler på hvordan temaet bæredygtighed kan tænkes ind i undervisningen. Metode Materialet er udarbejdet på baggrund af en kvalitativ undersøgelse, hvor lærere og kunstnere fra hvert af de fem delprojekter fra 2014 har deltaget i et interview. Derudover indgår som baggrundsmateriale for undersøgelsen, en spørgeskema-undersøgelse blandt lærerne og kunstnerne, visuelt materiale, materiale fra bloggene samt projektbeskrivelser. Opbygning På baggrund af interviewene samt det øvrige materiale er der produceret beskrivelser af de fem delprojekter med fokus på projekternes aktiviteter, elevernes læring (se infoboks 2

7 side 6), anbefalinger og virkemidler samt ressourcer, herunder tid, faciliteter og materialer. Derudover er der sammenfattet en række overordnede anbefalinger og fokusområder, som viste sig gennemgående for alle fem delprojekter. Den nye folkeskole CICLO ligger i tråd med den nye folkeskoles målsætninger om: - Åben skole: Skolerne indgår samarbejder med kulturverden, idet professionelle kunstnere i samarbejde med lærere varetager kortere undervisningsforløb. Forløbene kan både foregå på skolen og uden for skolens fysiske rammer. - Understøttende undervisning: Ved at bruge kunst og kreative udtryk som undervisningsmetode, skaber man mulighed for, at eleverne kan lære på forskellige måder og arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. - Læring i bevægelse: I størstedelen af de beskrevne delprojekter arbejder eleverne på forskellig vis med bevægelse. Læringsmål Med den nye folkeskole følger også et endnu større fokus på målstyret undervisning, dvs. undervisning på baggrund af en række foruddefinerede vejledende læringsmål. Kunstnere arbejder ofte på en mere åben og procesorienteret måde, hvor produktet er delvist ukendt. De to forskellige tilgange kan skabe uklarheder imellem kunstnerne og lærerne om, hvordan arbejdsprocessen skal være og hvad målet med projektet er. Læringsmålene er meget åbne og tillader en stor grad af frihed i arbejdsprocessen. Det er således muligt at arbejde med en åben kreativ proces samtidig med, at man er blevet enige om en række åbne vejledende læringsmål. Læs mere om hvordan man kan forbinde en åben kreativ proces med læringsmål (se infoboks side 5). Et tværfagligt forløb CICLO indeholder muligheden for at integrere en række af folkeskolens fag samtidigt. Den overordnede målsætning om, at kombinere kunst og kreative udtryk med temaet bæredygtighed, tegner muligheden for at arbejde ud fra en bred vifte af læringsmål (se infoboks side 5) på tværs af fagene. Det er også muligt at løfte de kunstneriske forløb 3

8 videre i de andre fag og bygge tværfaglig undervisning ovenpå efter det kunstneriske forløb er afsluttet. Større prioritetsområder inden for uddannelse Med fokus på kunst og kreative udtryk, undervisning i bæredygtighed samt et globalt perspektiv, skriver CICLO sig ind i tre større prioritetsområder inden for uddannelse: - Styrkelsen af Arts Education - Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - Global Citizenship Education (GCE) Se mere på samt Finansiering Der findes forskellige muligheder for finansiering af åben skole-projekter, når først skolen har besluttet at indgå i projektet med tid og de ressourcer skolen har. Der er en række nationale puljer, som kan søges, eksempelvis Huskunstnerordningen under Kulturstyrelsen og en Åben-skolepulje under Undervisningsministeriet. Desuden findes der lokale kommunale puljer. Herudover findes der lokalt og nationalt en række organisationer, som, hvis de indgår som partnere i projektet, indirekte kan støtte projektet samt private fonde, der direkte kan støtte projektet. Endelig findes der også muligheder i EU. Materialet er produceret med tilskud af Undervisningsministeriets udlodningsmidler. 4

9 CICLO og læringsmål Læringsmålene, som er udarbejdet som en del af folkeskolereformen, er en række vejledende mål for, hvad elever skal lære i de forskellige fag. Målene beskriver færdigheder og viden, som eleverne skal lære indenfor en række overordnede kompetenceområder. Forskning har vist, at læringsmål, der er tydelige for eleverne, har en positiv betydning for elevernes læring. De vejledende læringsmål kan være en støtte for undervisningen, og de kan bruges til evaluering af undervisningsforløb. Åben kunstnerisk proces med vejledende læringsmål Mange af læringsmålene er formuleret åbent, eksempelvis Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper eller Eleven kan skabe fælles fortællinger sammen med andre. Det er således muligt på én gang at fastsætte sig på en række åbne læringsmål, gerne fra forskellige fag, og samtidig søsætte en åben kreativ og kunstnerisk proces med vide rammer. Eksempel I et projekt hvor eleverne bl.a. skal arbejde med kropslige udtryk, som det var tilfældet i flere af CICLO-delprojekterne fra 2014, kunne man eksempelvis fastsætte sig på følgende læringsmål (læringsmål for dansk efter 4. klassetrin): - Eleven kan forstå eget og andres kropssprog (kompetenceområde: kommunikation) - Eleven har viden om mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer (kompetenceområde: fortolkning) - Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende (kompetenceområde: fremstilling) Når projektet ydermere handler om bæredygtighed, kan følgende læringsmål også benyttes (læringsmål for natur/teknologi efter 4. klassetrin): - Eleven kan relatere viden fra natur/teknologi til andre regioner (kompetenceområde: perspektivering) - Eleven har viden om fagord og begreber (kompetenceområde: kommunikation) - Eleven kan konstruere enkle modeller (kompetenceområde: modellering) - Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter fra hverdagen (kompetenceområde: undersøgelse) Læringsmålene får høj prioritet på dagsordenen i folkeskolen fremadrettet. Det er derfor vigtigt, at kunstnerne og andre aktører, der indgår et samarbejde med folkeskolen, imødekommer denne dagsorden. For at åben skole-konceptet har værdi, er det imidlertid ligeså vigtigt, at kunstnerne holder fast i deres arbejdsmetoder. I forberedelserne af et åben-skolesamarbejde kan det således være en ide, at kunstnerne og/eller lærerne laver et oplæg til læringsmål, som begge parter bliver enige om inden selve forløbet afvikles. Se læringsmålene på 5

10 Elevernes læring I den kvalitative undersøgelse af CICLO 2014, er eleverne ikke blevet interviewet eller på anden vis formelt evalueret. Beskrivelserne af elevernes læring i projektet bygger på lærernes og kunstnernes gengivelser af, hvad eleverne har udtrykt verbalt og kropsligt samt på lærernes og kunstnernes generelle oplevelser af projektet. Alle delprojekterne foregik som kortere forløb. For at læringen og oplevelserne fra projektet for alvor bliver forankret hos eleverne, er der sandsynligvis brug for flere og længerevarende undervisningsforløb om kunst og kreative udtryk og/eller bæredygtighed. Projektet ligger imidlertid inden for et område, hvor det er svært at evaluere på projektets udbytte i forhold til målsætninger. Hvordan finder man eksempelvis ud af, om elevernes kreative kompetencer er styrket på længere sigt? Om eleverne har fået et tættere forhold til naturen? Om eleverne bevarer de åbne øjne for arkitektur? For at få belyst betydningen af projektet hos eleverne er der behov for, at eleverne på en eller anden måde evalueres umiddelbart efter projektet, men også for at forske i projektets betydning på længere sigt. Blandt de interviewede lærere var der enighed om, at eleverne fik meget ud af projektet, og at mange af oplevelserne på en eller anden måde havde bundfældet sig som læring. En læring som der gennem tiden bygges ovenpå og som man muligvis først kan se resultatet af om flere år. 6

11 Overordnede anbefalinger På baggrund af en kvalitativ undersøgelse af CICLO 2014 er der udarbejdet en række overordnede anbefalinger, der knytter sig til åben skole-projekter omkring kunst og kreative udtryk og/eller temaet bæredygtighed med en eventuel international dimension. Anbefalingerne er sammenfattet ud fra en evaluering af de fem delprojekter i den danske del af CICLO 2014 og anbefalingerne knytter sig til fire overordnede forhold, som gjorde sig gældende for alle fem delprojekter. Dette projekt har lært mig, at børnene faktisk godt kan få noget ud af noget, der er så abstrakt. - Lærer Det var fedt, at der var nogen der turde bryde de grænser for, hvad man normalt kan udnytte muligheden for at lave noget anderledes. - Lærer Professionelle kunstnere i skolen Kunstnernes tilstedeværelse Tilstedeværelsen af professionelle kunstnere har en stor betydning for elevernes oplevelse og deltagelse i et kunst-skoleprojekt. Kunstnerne har i kraft af deres profession, et anderledes sprog og kropssprog samt en anderledes måde at arbejde på. Hos eleverne skaber dette en særlig oplevelse af autenticitet i de kunstneriske discipliner, og det bevirker, at arbejdet med de kreative og performative kompetencer hos eleverne styrkes. 7

12 Kunstnerne skal være kunstnere For at de kunstneriske forløb af eleverne opleves som betydningsfulde og autentiske, må kunstnerne, selvom de er på udebane og skal forholde sig til læringsmål og folkeskolens øvrige strukturelle rammer, holde fast i kunsten som disciplin og arbejdsmetode. De skal vise sig som kunstnere, og de skal lade kunsten vise sig for eleverne. I CICLO skal eleverne gennem kunst og kreative udtryk, lære om bæredygtighed, men de skal også opleve kunstens egenværdi. Ekstra voksenressourcer I et åben skole-samarbejde er både de tilknyttede lærere og kunstnerne tilstede hos eleverne samtidigt. Der er således ekstra voksenressourcer i undervisningen, og dette skaber mulighed for at lave nogle andre aktiviteter med eleverne. Samarbejdet mellem lærere og kunstnere Et nyt læringsrum Meningen med sådan et projekt som dette er netop ikke at italesætte det samme som italesættes på tusinde andre platforme om skrald m.m., men i stedet at prøve at tage det seriøst som kunstprojekt. Hvis kunstnerne skal tage kunsten seriøst, skal de ikke didaktisere alting. - Kunstner I et åben skole-samarbejde, hvor kunstnere og lærere på lige fod arbejder sammen om et undervisningsforløb, opstår muligheden for at lave undervisning på en ny måde, og derved skabes et nyt læringsrum. Dette nye læringsrum opstår ikke nødvendigvis af sig selv, men kan aktivt hjælpes på vej når det gode samarbejde prioriteres højt, og begge parter indgår en åben og imødekommende dialog. Kunstnernes OG lærernes projekt I et kunst-skoleprojekt, hvor kunstnere inviteres som gæsteundervisere, vil projektet ofte bygge på kunstnernes oplæg. Det er imidlertid vigtigt, at lærerne også kommer til at føle ejerskab for projektet, for lærerne har en central rolle for, at projektet bliver vellykket og for at følge op med relevant supplerende undervisning. 8

13 Forberedende møder Det er vigtigt, at begge parter deltager i forberedende møder, bl.a. for at afstemme forventninger. Disse møder bør ikke foregå over telefon og alene, da møderne i høj grad handler om at få fornemmelse for hinandens verdener. Forventningsafstemning Til de forberedende møder mellem lærerne og kunstnerne, er det centralt at få afstemt forventninger om projektets overordnede målsætninger, og de konkrete aktiviteter knyttet hertil samt tidsforbrug, udstyr, roller og opgaver. Ved disse møder bør man også tale om, hvilke vejledende læringsmål der skal fastsættes for projektet. Læs mere om læringsmål (se infoboks side 5). Overordnede målsætninger CICLO har som overordnede målsætninger, at styrke elevernes kreative, performative, kommunikative og refleksive kompetencer. Til de forberedende møder er det centralt at lærerne og kunstnerne får talt om, hvordan man i fællesskab kommer omkring projektets overordnede målsætninger. I et CICLO projekt er det nærliggende, at kunstnerne har ansvaret for aktiviteterne, der styrker de kreative og performative kompetencer. Der kan samarbejdes om de aktiviteter der styrker de kommunikative kompetencer. I styrkelsen af de refleksive kompetencer, har lærerne en stor rolle i forbindelse med den supplerende undervisning. Roller, opgaver og ansvarsområder Disse overvejelser omkring hvem der har hvilke roller, bør også handle om, hvordan samarbejdet under forløbet i klassen fungerer bedst muligt. Eksempelvis, hvem der har det overordnede ansvar for at skabe ro i klassen, hvor meget styring kunstnerne ønsker at have, om lærerne skal deltage i aktiviteterne mm. Det er naturligt, at lærerne som pædagogiske fagpersoner og med godt kendskab til eleverne, står for den pædagogiske del, dvs. sørger for at få ro, at alle er med, håndterer konflikter mm. Men kunstnerne har også en pædagogisk rolle i og med den direkte kontakt med eleverne. Det kan også være at lærerne kan byde ind med noget i den kunstneriske del. 9

14 Lærerne kender eleverne Lærerne kender som regel eleverne godt. Denne viden er central i det pædagogiske arbejde, og det er vigtigt, at kunstnerne anerkender dette. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at lærerne informerer kunstnerne om særlige forhold omkring en eller flere elever. Kunstnerne behøver ikke kende eleverne Kunstnerne behøver imidlertid ikke have et stort kendskab til eleverne inden forløbet. Det kan faktisk være en fordel, at kunstnerne ikke kender eleverne. Kunstnerne møder eleverne med nye øjne, og giver derved eleverne nye muligheder for at træde ud af eksisterende roller, som eleverne har over for hinanden og over for lærerne. Åbenhed, struktur og planlægning på samme tid Kunstnerne og lærerne arbejder på to meget forskellige måder. Dette kan skabe dilemmaer i forløbet, hvis ikke de to parter har en åben og imødekommende dialog. Kunstnerne arbejder ofte med åbne processer, der tilpasses undervejs og formes af situationen og de kreative elementer der skabes. Lærerne planlægger og strukturerer deres undervisningsaktiviteter meget nøje af hensyn til elevernes læring. Det er vigtigt, at begge parter udviser en gensidig respekt for hinandens forskellige måder at arbejde på, og at man forsøger at møde hinanden. Det bør naturligvis hele tiden være elevernes behov og læring der er i fokus. Måske skal vi som kunstnere blive bedre til at sætte nogle flere ord på hvad vi vil. Det vil måske skabe en større tryghed hos lærerne. - Kunstner Sæt ord på de kunstneriske aktiviteter Lærernes forudsætninger for at deltage og eventuelt forberede noget til projektet forbedres, når de har et klart kendskab til projektets mål, indhold og rammer. De har således brug for at vide, om eleverne skal arbejde med dans, musik, billedkunst eller andet, og om forløbet skal forberedes i de enkelte fag. Løbende fælles evaluering Jeg kan li som vade ind med træsko på. En elev, der måske føler sig stemplet som uromageren, kan jeg møde med nye øjne. Jeg kan påvirke, at det (rollen) bliver brudt lidt ned i den kreative situation. - Kunstner Det er en god ide, at lærerne og kunstnerne løbende i forløbet i fællesskab evaluerer projektet og samarbejdet. Eksempelvis kan man efter hvert kunstnerbesøg drøfte, om noget skal gøres anderledes næste gang. 10

15 Det er med andre ord altafgørende, at prioritere en god dialog både i forberedelserne af projektet og under forløbet. Således kommer man omkring uklarheder og uudtalte selvfølgeligheder, og derved skaber man bedre forudsætninger for et vellykket samarbejde og et lærerigt projekt. Lærernes undervisning i bæredygtighed og den internationale dimension Supplerende almindelig undervisning I forbindelse med forløbene opfordres lærerne til at gennemføre supplerende undervisning i emner relateret til bæredygtighed og det internationale aspekt. Lærerne og kunstnerne kan i samarbejde drøfte, hvilket konkret indhold der er mest relevant for lærerne at tage op på baggrund af de kunstneriske forløb samt hvornår undervisningen bedst foregår i forhold til det kunstneriske forløb. Kort introduktion til emnet Før det kunstneriske forløb kan eleverne introduceres til emnet, sådan at de har en basal forståelse af emnet samt projektets internationale perspektiv. I mange former for kreativt arbejde er det imidlertid en fordel, hvis eleverne ikke ved for meget om emnet eller har nogle bestemte billeder i hovedet knyttet til begrebet bæredygtighed. Hvis eleverne eksempelvis får koblet billeder af plastikøer i havet sammen med begrebet bæredygtighed, vil de i en fri tegne- eller skriveøvelse være bundet af disse billeder. Sideløbende supplerende undervisning Placerer man derimod den supplerende undervisning sideløbende med, eller efter de kunstneriske forløb, giver man eleverne rig mulighed for at reflektere over de kreative øvelser, koble forskellige perspektiver sammen og forstå det abstrakte gennem konkrete eksempler. Et af delprojekterne i 2014 handlede om at illustrere bæredygtighed igennem genbrug og reproduktion af bevægelser og lyde. Emnet bæredygtighed blev i dette projekt meget abstrakt for eleverne, og der var derfor behov for at forklare begrebet bæredygtighed på meget konkret vis under selve det kunstneriske forløb. 11

16 Betydningsfuld efterrefleksion I de kunstneriske forløb skal eleverne fokusere på den kreative og performative del af projektet med kunstnerne, og egentlig læring om bæredygtighed og de internationale træder i baggrunden. Denne læring kan imidlertid med fordel komme gennem undervisning efter det kunstneriske forløb er afsluttet. I CICLO projektet KOMPOST fra 2014 var der ikke behov for at italesætte begrebet bæredygtighed før og under det kunstneriske forløb. I sådan et projekt giver det mening at perspektivere de kunstneriske øvelser videre i den almindelige undervisning der følger efter forløbet. For eksempel ved bl.a. at sætte ord på, hvad social bæredygtighed indebærer, hvordan det har betydning for miljømæssig bæredygtighed, give konkrete eksempler og hele tiden referere til det arbejde, som eleverne har lavet under det kunstneriske forløb. Løfte kunstforløbene videre i de andre fag Bæredygtighed er et tværfagligt emne, og det er derfor endvidere muligt at løfte emnet videre i mange af de andre fag efter det kunstneriske forløb. I beskrivelserne af delprojekterne er der nævnt, hvilke fag der relaterer sig til projekterne. Det internationale skolesamarbejde Bæredygtig udvikling som et globalt, fælles anliggende Grundtanken i CICLO er, at elever i ind- og udland gennem kunst og kreative udtryk skal lære om bæredygtig udvikling i et globalt perspektiv. CICLO indebærer derfor en større international dimension, der giver eleverne en interkulturel forståelse og en forståelse af bæredygtig udvikling som et globalt fælles anliggende. Den internationale dimension består af en kunstnerudveksling, et blogsamarbejde samt supplerende undervisning med internationalt perspektiv. Indledende præsentation skolerne imellem For at gøre det internationale vedkommende og personligt, etableres et internationalt samarbejde eleverne imellem i to lande gennem en blog. Det er en vigtig grundøvelse at præsentere sig for hinanden. Herved øves eleverne i at sætte sig i den anden kulturs 12

17 sted, når de overvejer, hvordan de skal præsentere sig selv, og hvad der er vigtigt og relevant for de andre at vide. På bloggene laver alle klasserne en præsentationsrunde, hvor de gennem billeder og beskrivelser af klassen, skolen og området, præsenterer sig for hinanden. Eleverne kan være med til at skrive korte tekster på engelsk og de kan tage billeder til præsentationen. Direkte kunstnerudveksling Det direkte kulturmøde er det bedste udgangspunkt for international og interkulturel læring. Ideelt besøger alle eleverne hinanden, men som alternativ kan udveksling af en kunstner og/eller en lærer fra hvert land give et stort udbytte for eleverne i begge lande. En god model for hvordan en direkte kunstnerudveksling ser ud, blev afprøvet mellem Amager og Cape Town under CICLO 2014: 1. En af de danske kunstnere fra åben skole-samarbejde besøger skolerne i samarbejdslandet og laver kreative forløb med eleverne her. 2. Den danske kunstner vender hjem og starter forløbene op på de danske skoler. Kunstnerne i begge lande holder kontakten mellem skolerne igennem bloggene og evt. Skype. Kunstnerne hjælper igennem billeder og fortællinger eleverne til at få indblik i hverdagen hos eleverne i samarbejdslandet. 3. De danske skoler får besøg af kunstnerne fra samarbejdslandet (som de danske kunstnere mødte på deres udlandsophold). De udenlandske kunstnere samarbejder med de danske kunstnere og eleverne om de kreative aktiviteter. Et velfungerende blogsamarbejde En blog på internettet er et nemt og hurtigt redskab til at etablere et skolesamarbejde på tværs af kloden. Et velfungerende blogsamarbejde kræver hyppig aktivitet fra de deltagende bloggere. Kommunikationen risikerer at dø hurtigt, hvis en af parterne udviser begrænset aktivitet. Blogsamarbejdet skal derfor sættes i gang i god tid før det kunstneriske forløb, sådan at den danske klasse/kunstner/lærer og den udenlandske klasse/kunstner/lærer har afstemt forventninger og løst eventuelle problemer i god tid inden eleverne skal kommunikere deres kreative projekter til hinanden. Hvis kunstnerne har været på udveksling, vil det være lettere for dem end for lærerne at tage ansvar for bloggen. Supplerende undervisning med internationalt perspektiv Til at styrke elevernes læring om internationale forhold, er det oplagt sideløbende med et kunstnerisk forløb, at arbejde med temaet bæredygtighed i et internationalt perspektiv i den almindelige undervisning. Bæredygtighed er et relevant tema at arbejde med i et internationalt perspektiv, og det kan gøres i forskellige fag. 13

18 Eksempelvis kan man i natur/teknologi eller geografi lave et undervisningsforløb om indlandsisen der smelter eller plastikøer i havene. I samfundsfag eller dansk kan man give eleverne en introduktion til emnet ulighed i fødevareforsyning. Man kan også i dansk, engelsk, historie, natur/teknik beskæftige sig med konkrete temaer fra de lande/samfund, der samarbejdes med. For eksempel naturens betydning for russiske digtere, kunstnere og miljøbevægelse, hvad The Spirit of Ubuntu betyder i Cape Town i dag, og hvad vi kan lære af favelaer i Rio de Janeiro og indianere i Brasiliens urskov, som er taget op i CICLOs engelske undervisningsmateriale. Andre digitale platforme Et internationalt webbaseret skolesamarbejde kan foregå på forskellige digitale platforme eksempelvis Facebook, Instagram eller etwinning. Der er fordele og ulemper ved de forskellige platforme. Det er vigtigt at tænke på at vælge en platform, som er nem at anvende for brugerne og som sikkerhedsmæssigt ligger indenfor de rammer, som skolerne i både ind- og udland har sat. Eksempelvis er det ikke lovligt at bruge en åben Facebookgruppe i skoleregi. 14

19 Case 1: Is & emballage Sanselighed og kreative udtryk om bæredygtighed I projektet Is & emballage, som instrueres af skuespillerne Christian Schrøder og Pernille Bach fra Teaterværkstedet Madam Bach, arbejder eleverne med sang og bevægelse, de producerer isskulpturer, og de skriver statements om bæredygtighed. I projektet er der fokus på sanselighed samt kommunikation af et budskab gennem kreative udtryk. Isskulpturerne var virkelig en fed måde at illustrere bæredygtighed på, at illustrere noget abstrakt. - Lærer Relaterede fag Musik, natur/teknologi, biologi, dansk, engelsk, samfundsfag, geografi, håndværk & design, innovation & design, it & medier. Indholdsfortegnelse for Case 1 Projektet kort fortalt..16 Elevernes oplevelser og læring..17 Projektets struktur og forløb 19 Faciliteter og materialer...20 Virkemidler og anbefalinger 21 Betydningsfulde øjeblikke 22 Kunstnere

20 Projektet kort fortalt Statements om bæredygtighed Skuespillerne Pernille og Christian giver klasserne nogle opgaver som forberedelse inden det egentlige projekt går i gang. På baggrund af et kort indblik i temaet bæredygtighed, skal eleverne skrive statements om bæredygtighed. Derudover skal de hver især samle et døgns emballage og medbringe det på skolen. Sang og bevægelse Med udgangspunkt i elevernes statements om bæredygtighed skriver Christian en sang. I løbet af projektet lærer eleverne sangen, og der laves en simpel koreografi til sangen. Sangen indgår i en afsluttende performance. Da forløbet blev afprøvet i 2014, skrev Christian sangen Jump with Us (se video her). Pas på det danske land. Tag ikke mere fra naturen end du kan give tilbage. Ansvar, ansvar, ansvar. Hjælp naturen! Brug genbrug! Smid ikke mad ud, det bliver spild. - Eksempler på elevernes statements Isskulpturer I projektforløbet arbejder eleverne med isskulpturer, hvori de indefryser et stykke emballage samt et digt/statement. Isskulpturerne indgår som installation i elevernes performance. Skulpturerne hænges op på et stativ, hvorfra smeltevandet langsomt drypper, og til sidst efterlader emballagen og digtet, et symbol på de globale tilstande, hvor isen smelter og forsvinder, og emballagen bliver tilbage. Lyden af emballage Eleverne bruger også den indsamlede emballage til at producere forskellige lyde, som de optager. Disse lyde indgår i installationen, idet de afspilles fra stativerne, der bærer isskulpturerne. Sanseøvelser med is, vand og affald Pernille og Christian inviterer eleverne til at lave en sanseøvelse, der bringer temaet bæredygtighed ind i kroppen hos eleverne. Med bind for øjnene fører eleverne hinanden til at føle på isskulpturerne 16

21 og mærke på emballage, der flyder rundt i vand. De skal også ligge på gulvet og lytte til lyden af vand, som drypper og optagelserne af emballagelyde. Performance Eleverne viser deres projekt gennem en performance og en installation. Da projektet blev afprøvet i 2014, lavede eleverne en performance, hvor de startede med at stå på scenen med ryggen til publikum, de vendte sig om to og to og sagde et ord om bæredygtighed. Da alle havde vendt sig om, sang de sangen Jump with Us, der endte med, at alle eleverne hoppede, mens de sang Jump with Us. Installation Elevernes isskulpturer vises som en installation, hvor publikum kan observere isen der smelter, læse digtet indeni skulpturen og se emballagen blive liggende tilbage. Stativerne, hvorpå isskulpturerne hænger, afspiller emballagelyde. Som en del af installationen indgår en væg af labels, hvorpå elevernes statements hænger. Elevernes oplevelser og læring Mødet med professionelle skuespillere Mange elever har ikke mødt en professional kunstner/skuespiller før, og mødet med Pernille og Christian kan derfor være en enorm oplevelse, der åbner elevernes øjne for en anderledes verden med voksne, der arbejder på en anderledes måde. Skuespillerne har bl.a. et andet kropssprog, som fanger eleverne på en særlig måde. Læring om bæredygtighed ad flere veje Jeg har fundet ud af, at der er mange forskellige slags bæredygtigheder. Eleverne i projektet bliver undervist i bæredygtighed ad forskellige veje. Før og under forløbet med skuespillerne kan lærerne undervise i emnet på mere traditionel vis, bl.a. vise eleverne inspirationsvideoer på - Elev YouTube. Eleverne kan også selv researche på emnet. Således kan der skabes et fundament af viden hos eleverne, som de kan bygge ovenpå i det kunstneriske arbejde med emnet. 17

22 Fornemmelse for det abstrakte Kunstens mål og budskaber kan være abstrakte for elever i klasse at forstå, men ifølge en lærer, der har været med i dette projekt, kan eleverne få meget ud af de kunstneriske abstraktioner. Sanseøvelsen, sangen Jump with Us, der handler om at stå sammen og handle, samt isskulpturerne som et konkret symbol på en større problematik, kan give eleverne en dybere fornemmelse for det brede bæredygtighedsbegreb bæredygtighed som et miljømæssigt, socialt og kulturelt fænomen. Dette projekt har lært mig, at børnene faktisk godt kan få noget ud af noget, der er så abstrakt. - Lærer Sanselighed og fordybelse I sanseøvelsen, hvor eleverne bl.a. mærker på emballage i vand og lytter til forskellige lyde, iscenesætter kunstnerne en ramme for sanselighed og fordybelse. Ifølge en lærer, der har medvirket i projektet, fanger og fordyber øvelsen, der ellers kan være grænseoverskridende, eleverne i en grad, så de glemmer generthed og grænser. Fordybelse i trygge rammer er nemmere. Det var sejt, at eleverne kunne fordybe sig og overskride grænser i uvante rammer. - Lærer Nye måder at udtrykke viden på Ideen om isskulpturer, en labelvæg med statements og en sang om bæredygtighed som kunstneriske delelementer, tilhører skuespillerne. Men det konkrete indhold i elementerne er i høj grad formet af eleverne. Eleverne kan via de forskellige elementer udtrykke, hvad de forstår ved ordet bæredygtighed hvad de tidligere har lært og nu videreformidler gennem kunsten. 18

23 Optræden i fællesskab Det er en stor oplevelse for eleverne at optræde med dette projekt, bl.a. fordi det at optræde sammen kan give en følelse af fællesskab. Derudover er det en performance og installation, der inviterer publikum til at deltage. Forældre, skolekammerater og øvrige bekendte får mulighed for at opleve elevernes projekt på egen krop, idet de inviteres med i sang og dans, kan se, røre og lytte til installationerne samt læse elevernes statements. Projektets struktur og forløb Forberedelser Inden forløbet kan lærerne give eleverne en introduktion til emnet bæredygtighed, og eleverne kan få mulighed for selv at researche på emnet. Derudover får eleverne til opgave at samle emballage fra et døgn, skrive statements om bæredygtighed samt lytte til den sang, Christian skriver på baggrund af elevernes statements. Klassen modtager sangen, umiddelbart inden forløbet går i gang. Kunstnerne på besøg på skolerne Skuespillerne kommer ud på skolerne og laver forløbene her. De medbringer særligt udstyr som eksempelvis stativerne til isskulpturerne og udstyr til at optage lyd med. Forløbet Projektet er afprøvet som et forløb, hvor kunstnerne besøgte skolerne fire gange à 4 timers varighed. Mødegangene var placeret med 1-2 ugers mellemrum. Projektet er også afprøvet som et intensivt tre-dages forløb. Projektforløbet kan således tilpasses i forhold til varigheden af hver kunstnerbesøg samt placeringen af besøgene, men det samlede antal projekttimer kan ikke kortes meget ned uden at få betydning for projektets udbytte. Imellem kunstnerbesøgene Imellem kunstnerbesøgene arbejder eleverne videre med temaet bæredygtighed. De øver også sangen og dansen, som de skal optræde med. 19

24 Performance og installation Projektet afsluttes med en performance og en installation. Dette er afprøvet både som et lokalt arrangement på eller i nærheden af skolen, samt som et større nationalt arrangement. Der er således mulighed for at tilpasse performance og installation til de tilgængelige rammer. Faciliteter og materialer Et lokale med plads til bevægelse Til sanseøvelsen og arbejdet med bevægelserne til sangen, er der behov for et stort lokale med plads til bevægelse, eksempelvis en gymnastiksal. Indsamling af emballage Forud for forløbet samler eleverne hver især emballage fra en dag. Dette materiale bruges til at fryse ind i isskulpturerne, til optagelser af emballagelyde og til sanseøvelsen, hvor eleverne mærker på emballage, der flyder i vand. Derudover vil den store bunke emballage illustrere den globale problematik med de massive mængder affald, der dagligt produceres. Særligt udstyr medbringes af kunstnerne Kunstnerne medbringer specielle stativer, som isskulpturerne kan hænge på med en bakke i bunden til smeltevandet. Derudover medbringer de udstyr til at optage lyd, samt et badebassin til sanseøvelsen. Fryserkapacitet Eleverne laver hver en isskulptur ved at fylde en frysepose med vand, et stykke emballage og et digt/statement og lægge posen i fryseren. Der er således behov for stor fryserkapacitet til de mange fyldte poser. Det tager ca. to dage for vandet i poserne at fryse til massiv is. 20

25 Virkemidler og anbefalinger Et levende kropssprog I projektet vil eleverne hos skuespillerne opleve et anderledes og levende kropssprog, samt en anden fortællemåde. Eksempelvis har en lærer, der har deltaget i projektet fortalt, at hun, imod sine forventninger, oplevede eleverne kaste sig ud i sanseøvelsen uden at sætte spørgsmålstegn ved metoden, og hun tilskriver dette Pernilles fængende og overbevisende introduktion til øvelsen. Skuespillernes indlevelse og motivation smitter af på eleverne. At stå ansigt til ansigt med nogen, der er så levende og anderledes det var en stor oplevelse for mange. - Lærer Forskellige kunstneriske aktiviteter Variationen i de kunstneriske aktiviteter giver eleverne indblik i det at arbejde med forskellige kunstneriske processer på en gang og sætte det sammen til en performance/installation. De forskellige sideløbende aktiviteter gør desuden forløbet interessant og afvekslende for eleverne, og derved kan det have betydning for elevernes motivation. At få børnene i dialog Projektet handler i høj grad om at formidle et budskab omkring bæredygtighed, som eleverne er medskabere af. Børnene skriver statements på labels, der bliver sat op som en stor væg, sangen skrives på baggrund af elevernes statements, og i isskulpturerne kan man også læse elevernes ord. Således får eleverne en stemme. Det kan blive så tænkt, når vi voksne kommer ind på det her med bæredygtighed og miljø. Børnene, derimod, de kommer med nogle vilde bud. Det blev så friskt! - Kunstner 21

26 Sanseøvelser der huskes Som kunstnere ønsker vi ikke at give dem paratviden, men vi ønsker at give dem oplevelser der huskes. Denne viden er måske stærkere. - Kunstner Hensigten med sanseøvelsen er at styrke elevernes sanselighed. Ifølge en lærer, der har medvirket i projektet, er netop denne øvelse noget eleverne vil huske, og dette hænger givetvis sammen med, at øvelsen for alvor når ind i elevernes kroppe. Gennem samarbejde, stilhed og fordybelse kan elevernes sanser åbne sig og indtrykkene kan bundfælde sig. Supplerende undervisning i bæredygtighed Lærerne kan vælge at give eleverne supplerende undervisning i emnet bæredygtighed. Således kan lærerne sikre sig, at eleverne får et fundament af viden, de kan bygge ovenpå i den kunstneriske proces, der har en mere åben karakter. Betydningsfulde øjeblikke At svømme i et hav af affald Jonas mærker på affaldet, der flyder rundt i vandet, plastikposen klistrer sig om hånden Den anden hånd rammer en coladåse, bare han nu ikke skærer sig på den skarpe åbning i dåsen Han flytter hånden og får fat i en plastikflaske.. det må være den juice, han drak i forgårs Tænk, hvis man svømmede rundt i et helt hav af skrald! Jonas kan mærke i kroppen, at det ikke er rart Jonas bevæger hånden videre, han mærker noget blødt og varmt det er en hånd, måske Saras hånd Det føles rart... Sara fniser Jump, jump, jump! Smog lyder det fra de to elever på scenen, der netop har vendt sig om. Ansvar to ny ansigter viser sig. Genbrug Samarbejde... Emballage Alle eleverne på scenen har nu vendt sig om og kigger ud på publikum. Christian begynder at spille på sin guitar, eleverne synger Om is der smelter, om plastik i havet, om at de (eleverne) er fremtiden og at de bekymrer sig om naturen Jump, jump, jump, jump with us synger eleverne i omkvædet, de begynder at hoppe Snart hopper alle mand på scenen Børn fra publikum begynder at hoppe Lidt efter er de voksne med Alle hopper og synger jump så meget energi og bevægelse! 22

27 Kunstnere Pernille Bach Pernille er uddannet skuespiller, billedkunstlærer og voksenunderviser. Hun arbejder som manuskriptforfatter, skuespiller og kunstnerisk leder af Teaterværkstedet Madam Bach. Christian Schrøder Christian er uddannet skuespiller og musiklærer. Han arbejder som skuespiller og kunstnerisk leder af Teaterværkstedet Madam Bach. Derudover er han bestyrelsesformand i Teater Refleksion og bestyrelsesmedlem i Assitej. Teaterværkstedet Madam Bach et børneteater, der turnerer i både ind- og udland. Teaterværkstedet producerer teaterforestillinger, kunstforløb og sanseoplevelser for børn. Se mere på 23

28 Case 2: Improvisation at passe på hinanden Bæredygtighed iscenesat gennem musik I projektet instruerer kunstnerne Casper Mikkelsen og Martin Rauff eleverne i at spille improvisationsmusik om et naturtema. Ideen er at ruste eleverne socialt og musikalsk, sådan at de som gruppe kan spille improvisationsmusik uden direktion. Med andre ord iscenesættelse af et socialt bæredygtigt og musikalsk arrangement. Relaterede fag Musik, natur/teknologi, biologi, samfundsfag, billedkunst, filmkundskab, drama, innovation & entreprenørskab, it & medier. Det at opleve stemninger og ligeværd og sådan nogle ting, det var rigtig vigtigt for dem. - Lærer Improvisation er at passe på hinanden, lytte til hinanden, skabe noget sammen og deltage i en dialog med hinanden. - Kunstner 24

29 Indholdsfortegnelse for Case 2 Projektet kort fortalt 26 Elevernes oplevelser og læring...27 Projektets struktur og forløb.29 Faciliteter og materialer 29 Virkemidler og anbefalinger.30 Betydningsfulde øjeblikke.32 Kunstnere

30 Projektet kort fortalt KOMPOST og FOTOSYNTESE Projektets titel er KOMPOST og det henviser til ideen om at samle en masse delkomponenter i ét vækstbed, hvorfra nyt liv kan spire. Projektets værk, gruppeimprovisationen, kaldes FOTOSYNTESE og henviser til den biologiske proces, der får planter til at gro og derved videregiver ilt og liv til omverden. Den symbolske værdi i disse to navne udgør den røde tråd i projektets idé, planlægning og afvikling. At dirigere Kunstnerne indleder forløbet med at give eleverne almindelig klasseundervisning uden for musiklokalet. Her igangsætter kunstnerne sangøvelser, klappeøvelser og øvelser i direktion. Eleverne lærer at følge en dirigent, og de prøver selv at dirigere en gruppe. Kort sagt, øvelser, der forbereder eleverne på dirigeret gruppeimprovisation. Instrumentstationer I musiklokalet arrangeres forskellige instrumentstationer i en rundkreds i lokalet. Kunstnerne udvælger instrumenterne, tonearten og definerer nogle klangmuligheder, som eleverne må spille indenfor. Eleverne bliver under improvisationen fordelt i grupper ved de forskellige stationer. Sang I improvisationerne indgår også korte forud indstuderede sangsekvenser. Eleverne synger korte sekvenser, der fungerer som tematisk rød tråd, som kan bruges i improvisationerne som en stemme ved siden af instrumentstemmerne. De korte sangsekvensers tekstunivers handler om natur og bæredygtighed. Naturelementer som tema Kunstnerne vælger et naturelement fra fotosyntesen som tema, eksempelvis vand, som improvisationen tager udgangspunkt i. Nogle af instrumentstationerne i musiklokalet repræsenterer lyde af naturelementet, eksempelvis vandfløjter og lyden af vand der løber. Imellem kunstnerbesøgene arbejder eleverne med dette tema. De optager film og billeder af elementet, som bruges til en kunstnerisk video af forløbet. 26

31 Gruppeimprovisation Når gruppeimprovisationerne er i gang, spiller eleverne frit inden for de angivne rammer. Hver station har mulighed for at være tændt/slukket samt at spille med forskellig lydstyrke. Dirigent og stationsledere Musikimprovisationerne bliver ledet af en elevdirigent, der står i midten af lokalet. Dirigenten styrer musikken ved at tænde/slukke for stationerne samt ændre på lydstyrken. Ved hver instrumentstation står en leder (elev), der holder øje med dirigenten og leder gruppen ved den pågældende instrumentstation. Igennem forløbet prøver alle elever at stå ved alle instrumenter. Ligeledes foregår der rotation i rollerne som dirigent og ledere. Gruppeimprovisation uden direktion Til sidst i forløbet prøver klassen at spille improvisationsmusik uden dirigent. Ved at orientere sig mod hinanden, kommunikere gennem kropssprog og lytte til musikken vil eleverne forme lydbilleder, der hele tiden forandrer sig. Video og performance Kunstnerne laver en live-lydoptagelse af gruppeimprovisationen. Denne lydoptagelse sættes sammen med de billeder og film om naturtemaet, som eleverne selv har optaget og bliver således en kunstvideo, der giver et indblik i elevernes projekt. Elevernes oplevelser og læring At gøre social bæredygtighed Processen frem mod gruppeimprovisationen uden direktion, illustrerer iscenesættelsen af et socialt bæredygtigt arrangement med musik i centrum. Eleverne er i slutningen af forløbet i stand til at indgå i en selvkørende bæredygtig musikalsk proces på baggrund af en enorm social læring om samarbejde og ansvar. Tanken med projektet var at iscenesætte bæredygtighed som en måde at være sammen på i musikken. - Kunstner 27

32 Samarbejde og fælles ansvar Gruppeimprovisationen fungerer, når eleverne lærer at forstå, at de skal samarbejde og tage fælles ansvar. De lærer at kommunikere gennem kropssprog, at give hinanden plads og spillerum, at lytte og tage ansvar, eksempelvis i Der var nogle børn som lige pludselig viste noget de kunne, som de andre ikke havde regnet med. Nogen med svag social status som faktisk kunne lave noget rigtig flot. - Lærer elever turde lade sig styre. Dyb koncentration rollerne som dirigent og stationsleder. Rotationen i rollerne bevirker, at eleverne lærer at sætte sig i hinandens sted. Grænser og roller I projektet i 2014 gav en lærer udtryk for, at hun havde oplevet mange elever overskride grænser. De turde sætte deres ry på spil, sådan at rollerne forandrede sig. Eksempelvis fik de stille elever igennem rollen som dirigent mulighed for at styre de mere højtråbende elever. Og de højtråbende Under gruppeimprovisationerne kræver samarbejdet og arbejdet med musikken alles fulde opmærksomhed. En lærer, der deltog i projektet i 2014, udtrykte, at man under improvisationen kunne opleve en udsædvanlig dyb koncentration fra elevernes side. At tage musikken seriøst Kunstnerne designer forløbet sådan, at der hele tiden bygges ovenpå, således at eleverne oplever fremskridt og følelsen af at blive dygtigere. Eksempelvis får lydene ved hjælp af teknisk udstyr for hver gang en mere produceret klang. Musiklokalet kan nemt blive et kaotisk sted, men kunstnerne gør meget ud at forklare eleverne de særlige og klare spilleregler, der gælder i netop dette lokale. I musiklokalet arbejdes der seriøst med musik. Det var fantastisk at opleve den der dybe koncentration, vi fik frem i musiklokalet. Normalt er der nogen, der ikke kan tillade sig selv at koncentrere sig så meget, fordi man skal være den, der sidder og råber. - Lærer 28

33 Improvisation At få en gruppe elever til at spille improvisationsmusik, der er musikalsk velklingende, kan være en stor opgave. Igennem forløbet arbejder kunstnerne meget med at lære eleverne om de konstruktive tilstande i musikken. Dette, kombineret med den sociale læring som nævnt ovenfor, gør, at eleverne som gruppe lærer kunsten at improvisere skiftende lydbilleder, der lyder godt. I projektet i 2014 lykkedes det eleverne at holde gang i gruppeimprovisationen uden direktion og afbrydelser i 10 minutter. Børnene vidste godt, at de havde lavet noget godt. - Lærer Projektets struktur og forløb Forløbet Kunstnerne tager ud på skolerne og laver forløbene her. De medbringer udstyr, som skolen ikke er i besiddelse af, eksempelvis vandfløjter, mikrofonudstyr og forstærkning. I projektet, som det blev afprøvet i 2014, besøgte kunstnerne hver skole fire gange à fire timers varighed. Besøgene var placeret med 1-2 ugers mellemrum. Imellem kunstnerbesøgene Imellem kunstnerbesøgene kan klasserne arbejde med temaet bæredygtighed. Derudover får de til opgave af kunstnerne, at tage billeder og film af naturtemaet og indsamle rekvisitter til instrumentstationerne. Lærerne sørger desuden for at samle op og evaluere efter hvert kunstnerbesøg. Faciliteter og materialer Musiklokale og almindeligt undervisningslokale Kunstnerne har brug for et musiklokale med et tilstødende almindeligt undervisningslokale. De aktiviteter, der ikke involverer instrumenter, foregår i det almindelige lokale. Denne opdeling er hensigtsmæssig i forhold til at skabe de rette arbejdsforhold for eleverne og for musikken. 29

34 Mikrofoner og forstærkning Live-bearbejdning og forstærkning af elevernes spillede og sungne stemmer er afgørende for, at udtrykket i lokalet under improvisationen bliver solidt nok til at give oplevelsen af sammenspil. Der skal være medhør og god optagelse af de mange lydkilder, sådan at eksempelvis lyden af vand der løber ikke drukner blandt de øvrige kraftigere klingende instrumenter. Kunstnerne medbringer derfor meget ekstraudstyr til at supplere musiklokalerne på skolen. Vand, træ, papir og blade I projektet arbejder eleverne med et naturtema og i improvisationerne indgår lyde omkring naturtemaet. I projektet i 2014 var temaerne for de to skoler hhv. vand og træ. Til at producere trælyde indsamlede eleverne på den ene skole visne blade, grene og papir. På den anden skole brugte de en balje med vand og to flasker til at lave lyden af rindende vand. Mobiltelefoner eller ipads Eleverne får til opgave at tage billeder og filme naturtemaet. Hertil bruger de mobiltelefoner og ipads. Kunstnerne redigerer til sidst dette billedmateriale sammen til en film, hvorpå de improviserede lydbilleder og korte sangsekvenser kører som lydspor. Virkemidler og anbefalinger Stilladset der langsomt fjernes At få en stor gruppe elever til at spille konstruktivt sammen i en improvisation kræver, at eleverne rustes til at administrere en stor grad af frihed, lærer at samarbejde samt føler sig trygge i opgaverne. Kunstnernes tanke er at bygge et stillads omkring eleverne og så langsomt fjerne det igen, sådan at eleverne til sidst på egen hånd kan løfte opgaven i gruppeimprovisation. Frihed inden for klare rammer I starten af forløbet ridser kunstnerne nogle klare rammer op for musikken. De har på forhånd udvalgt instrumenterne, valgt en toneart og defineret nogle klangmuligheder. 30