NOTAT. Behandling af indkomne idéer og forslag

Transkript

1 NOTAT Behandling af indkomne idéer og forslag Frederiksbergstrategien Den 26. marts 2012 Sagsbeh: bhw Sagsnr.: 2012/ Dok.nr.: 2012/ By- og miljøområdet Bygge- Plan- og Miljøafdelingen 1) Københavns Universitet 2) Dansk Folkepartis bestyrelse 3) Cyklistforbundet 4) Danmarks Naturfredningsforening 5) Københavns Museum 6) OmstillingsCaféen 7) Omstilling Frederiksberg/Danmark 8) Rådet for Bæredygtig Trafik 9) Morten Buschmann 10) Birthe Sværke Andersen 11) Lone Jørgensen 12) Peder Ellegaard Larsen 13) Henrik Murmann 14) Bjørn Bakdal 15) Helga Petersen 16) B. Frilling 17) Handicaprådet Flertallet af de indkomne idéer og forslag roser Frederiksbergstrategien for at indeholde positive og konstruktive tanker om udviklingen af Frederiksberg. De indkomne idéer og forslag indeholder både overordnede strategiske emner og meget konkrete tiltag for udmøntning af Frederiksbergstrategien. Temaerne i strategien Klimabyen for Fremtiden, Vidensbyen, Destination i Hovedstaden og Livskvalitet i Hverdagen er meget tværfaglige. De indkomne forslag og idéer er derfor i flere tilfælde relevante for mere end et tema. På den baggrund har vi valgt at inddele behandlingen i følgende kategorier: Trafik Samarbejde Bynatur Energi Regnvand Byudvikling og boliger Kommunal indsats Affald 1

2 Sociale tiltag Kulturmiljøer Påvirke lovgivningen Tilgængelighed Økonomi Inden for hver kategori behandler vi de overordnede, strategiske emner. en fokuserer på, hvorvidt emnerne er i tråd med Frederiksbergstrategien eller om strategien i givet fald skal suppleres. De konkrete tiltag samles i et idékatalog knyttet til hver kateegori. et inddeles efter, om det konkrete tiltag skal indgå i arbejdet med, Klimatilpasningsplanen eller i andre planer og strategier. Det kunne for eksempel være affaldsplan, trafik- og mobilitetsplan, energiplan med videre. Trafik Antal: 8 (3, 4, 6, 8, 12, 13, 14 og 16) Trafik optager generelt folk meget, og det gør sig også gældende i forhold til Frederiksbergstrategien. Mange ønsker forbedrede forhold for cyklister i form af flere og bredere cykelstier, som også gerne knyttes til stisystemer på tværs af kommuner såsom Cykelsuperstier. Flere giver udtryk for, at biltrafikken, som er plads- og energikrævende, prioriteres for højt på bekostning af cyklister, gående og kollektiv trafik samt sammenhængen mellem disse. Det er vigtigt, ifølge flere af de indkomne idéer og forslag, at give størst mulig incitament til at bruge benene, cyklen og den kollektive trafik. Idéerne og forslagene ligger meget i tråd med Frederiksbergstrategien og temaet Klimabyen for Fremtiden. Heraf fremgår det, at vi vil søge at erstatte bilisme på blandt andet kortere ture med alternative transportformer. Dette indebærer blandt andet, at cykelstinettet skal udbygges og knyttes op på cykelsuperstinettet. Vi vil arbejde på at fremme et bæredygtigt trafiksystem og fremme miljørigtig bilisme ved at udvikle miljøzonen. Vi er i gang med at udvikle en ny trafik- og mobilitetsplan, som optimerer bæredygtig mobilitet. I denne adresserer vi blandet andet prioriteringen af bilisme. På den baggrund vurderer vi, at Frederiksbergstrategien imødekommer de indkomne idéer og forslag. Tillad maks. 1 bilparkeringsplads per 250 etagemeter og stil kun krav om bilparkeringplads til handicappede og besøgs-, service- og varetrafik Cykelsti på begge sider af Frederiksberg Allé på den brostensbelagte parkeringsareal, som forbindes med de kommende Cykelsupersti 2

3 Tilbagerulle favorable bilparkeringsmuligheder til fordel for grønne områder, cykelparkering og haver Også gående på Den Grønne Sti Udbyg det kollektive trafikudbud med letbaner Mål for antal km cykelsti Mål for antal cyklende børn 30 km/t zoner omkring skolerne Bilfri zoner ved skolerne Ingen gratis parkering Få overblik over antallet af parkeringspladser hos private og ved offentlige institutioner Beboerparkeringsordningen bør udbredes til hele kommunen, men opdelt i flere zoner Opsætte målestationer for luftkvaliteten Brug Intelligente Trafik Systemer (teknologisk overvågning og styring af trafikken) til at fremme et bæredygtigt trafiksystem Styrkelse af miljøzonen til for eksempel også at gælde dieseldrevne person- og varevogne Fastsæt markant målsætning om begrænsning af trafikkens energiforbrug og CO 2 -udslip Samarbejde Antal: 6 (1, 4, 5, 6, 7 og 12) Mange indbyder eller opfordrer til inddragelse af og samarbejde med/mellem interessenter som organisationer, institutioner, frivillige og borgere generelt for at indfri Frederiksbergstrategiens mål. Det er helt Frederiksbergstrategiens ånd at etablere samarbejde mellem interessenter for at udvikle Frederiksberg. At gi dialog og indgå partnerskaber er en af de måder, vi gerne vil arbejde på. Derfor er det også med stor glæde, at vi konstaterer, at institutioner, organisationer og borgere også er klar til at gå i dialog med os og hinanden. Dette vil vi følge op på i den nærmeste fremtid, blandt andet i forbindelse med den kommende revision af kommuneplanen. Københavns Universitet stiller sig til rådighed for et mere forpligtende samarbejde med kommune og øvrige forsknings- og uddannelsesinstitutioner om at forbedre rammerne for infrastruktur og boligforhold for studerende og gæsteforskere Dansk Naturfredningsforening og andre grønne foreninger i samarbejde med kommunen årligt monitorerer tilstanden af bynatur 3

4 Københavns Museum vil gerne indgå i dialog om, hvordan kulturmiljøers rolle kan videreudvikles i kommunens strategiske planlægningsarbejde OmstillingsCaféen bidrager gerne med forslag til temaer for borgerrettet undervisning i lokal fødevareproduktion Inddragelse af borgerne for at skabe en robust, lokal forankring og realisering af bæredygtighedstanken Pleje af nogle offentlige arealer uddelegeres til haveinteresserede borgere, som til gengæld selv kan høste frugten af deres arbejde Samarbejde mellem skole- og folkebiblioteker, så man kan hente bestilt materiale på skolebibliotekerne Bynatur Antal: 5 (4, 6, 7, 10 og 16) Temaet bynatur rummer såvel øget beplantning som produktion af lokale fødevarer. Flere påpeger, at der fortsat er mangel på grønne åndehuller på Frederiksberg især i den sydlige og vestlige del af byen. Endvidere anfører flere, at der kan dyrkes mere frugt og grønt i byen. Det er selvfølgelig en udfordring med den frederiksbergske tæthed, men ved prioritering og kreativ tænkning kan det lade sig gøre ifølge de indkomne idéer og forslag. Det vil gøre byen mere grøn, og samtidig vil de lokalt dyrkede fødevarer betyde, at de ikke skal transporteres, hvilket reducerer CO 2 -udledningen. Vi vil styrke og videreudvikle Frederiksbergs unikke, grønne identitet. Det gør vi blandt andet ved at plante flere træer, binde byen sammen med flere grønne forbindelser, lave flere grønne åndehuller, grønne tage og grønne taghaver. Bynatur er således et meget vigtigt element i Frederiksbergstrategiens tema Destination i Hovedstaden. Egentlig dyrkning af fødevarer i byen er et interessant perspektiv i forhold til flere af temaerne, hvilket sagtens kan rummes i strategien. Der er ikke nogle aktuelle områder til egentlig dyrkelse af fødevarer, men alt afhængig af kirkegårdenes fremtid kunne de på længere sigt være en mulighed. Kompensere for naturtab og nedsivningsevne, når der etableres kunstgræsbaner Lokal produktion af fødevare som tema i kommuneplanlægningen, herunder identificering af lokaliteter, der kan bruges til urban gardening Omdan parkeringspladsen bag rådhuset til rekreativt område Flere forbindelser, for eksempel langs metroen fra Nordre Fasanvej og til Flintholm og fra Frederiksberg Have gennem Porcelænshaven og videre nordpå Klimatilpasningsplanen Sikre plads ved plantning af træer, så de kan vokse sig store Årlig konkurrence om forslag til etablering af små grønne oaser i samarbejde med vidensinstitutionerne for grønne uddannelser 4

5 Primært bruge danske planter og træer Bruge tage til dyrkning af fødevarer Anlæg skolehaver, så børn lærer at dyrke fødevarer Havedelingsprojekter kommunen kortlægger mulige arealer og stiller offentlige arealer til rådighed Kommunen bør understøtte behovet for undervisning i bæredygtighed på alle niveauer borgere, institutioner og virksomheder Plant primært frugtbærende planter, som frit kan plukkes af borgerne Flere nytteplanter i byens rum Energi Antal: 4 (3, 4, 6 og 13) Kommunen skal være mere ambitiøs i sine mål om reducering af CO 2 og ikke mindst sætte handling bag ordene. Vi skal skabe tiltag til adfærdsændring hos virksomheder, institutioner og borgere, da det kun er ved fælles indsats, at målene kan nås. Nogle skriver om samarbejder med andre kommuner og regioner i Tyskland, hvor man arbejder meget med vedvarende energi. I Frederiksbergstrategien arbejder vi målet om, at Frederiksberg skal være et bæredygtigt storbyområde, der er rustet til fremtidens klima, og det opnår vi kun ved at være ambitiøse i ord og vigtigst i handling. Det er således korrekt, at adfærden hos alle aktører spiller en rolle i bestræbelserne på at nå målet. Der er afsat en årlig pulje til rådgivning, hvilket foreslås indarbejdet i Klimabyen for Fremtiden. Samarbejde er et nøgleordene i Frederiksbergstrategien, herunder også med andre kommuner blandt andet for at fremme vedvarende energi. Vi arbejder i øjeblikket på en strategisk energiplan, som er færdig inden for et år. I denne forholder vi os blandt andet til ambitionsniveau, og hvorvidt vi skal kigge mod eksempelvis tyske delstater for inspiration på vedvarende energi, og om der eventuelt skal etableres egentlige samarbejder. Strategien skal også forholdes til Region Hovedstadens Klimastrategi. Fremme solceller Fremme lokalt produceret energi Udarbejde lokalplaner, der fremmer bæredygtig udvikling Opfordre folk til at for eksempel at vaske om natten og derved undgå spidsbelastninger Afsætte ressourcer til at leve op til målene, som bør være mere ambitiøse Mål om 20 procent besparelse på energiforbruget 5

6 Information om solceller Kampagner: Energibesparelse, solceller Oprettelse af Agendacenter/Miljøpunkt Kortlægge offentlige og private bygninger, der egner sig til opsættelse af solceller Støtteordning til opsættelse af solceller Være med i vindmøllelav uden for kommunen Være foregangsby ved at udregne kommunens samlede klimabelastning, herunder importerede varer og tjenester samt flyrejser Konkretiser de 35 procents reduktion af CO 2 fra hvad til hvad? I 2030 skal Frederiksberg energiforbrug være 100 procent baseret på vedvarende energi Regnvand Antal: 4 (4, 7, 10 og 15) Flere bemærker de fremtidige (og allerede eksisterende) udfordringer ved håndtering af større mængder nedbør. Nogle mener, at vi bør blotlægge åforløb og på den måde såvel fremme det blå element i byen som øge den lokale afledning af regnvand (LAR). Endvidere bør vi sikre flere ubefæstede arealer, så regnvandet kan sive ned. Grønne tage til forsinkelse af regnvand er også element, flere berører. Nogle mener, at regnvand skal ses som en ressource og opsamles til vanding. Der er fokus på klimatilpasning i Frederiksbergstrategien, herunder hvordan vi håndterer de hyppigere forekommende skybrud. Vi er i gang med at udarbejde en klimatilpasningsplan, hvor LAR spiller en central rolle. Vi vurderer, at synspunktet om at se regnvand som en ressource er yderst relevant for målet om, at Frederiksberg skal være rustet til fremtidens klima. Prognoserne indikerer, at somrene bliver tørre og med hyppigere ekstremregn. Derfor er det relevant at se vandet som en ressource til eksempelvis vanding. Dette foreslås indarbejdet i Frederiksbergstrategiens tema Klimabyen for Fremtiden. Vi arbejder allerede nu med at sikre ubefæstede arealer i vores lokalplaner, og det fortsætter vi med. Kommunen bør gå foran i forhold til vælge belægninger med mulighed for nedsivning og opsamling af regnvand og opfordre private til at følge eksemplet Blotlægge Ladegårdsåen Fremme det blå element i Grøndalsparken Klimatilpasningsplanen Udarbejde oversigt over offentlige og private bygninger, som er egnet til grønne tage 6

7 Pilotprojekt for genanvendelse af regnvand i forbindelse med renovering eller nybyggeri Kommunen betaler for anlæg af faskiner hos private og giver nedslag i vandafledningsafgiften, hvis borgeren ikke leder regnvand i kloakken Byudvikling og boliger Antal: 4 (4, 10, 11 og 16) Frederiksberg er allerede i dag er meget tæt bebygget, og nogle udtrykker en bekymring for yderligere fortætning og befolkningstilvækst. Nogle opfordrer til, at bruge eksisterende byggeri til ungdomsboliger i stedet for at bygge nyt. Andre finder, at der er skal være større mangfoldighed i boligudvalget. I Kommuneplan 2010 udpegede vi en urban struktur med henblik på at styrke Frederiksbergs storbyprofil. Det er for eksempel Bymidten, Bispeengbuen, Nordens Plads med videre. Det er primært i disse områder, der kan bygges tæt. Desuden er udvikling af Diakonissestiftelsen og Rahbeks Allé eksempelvis også nævnt i Kommuneplan Frederiksbergstrategien tager således udgangspunkt i dette og fører det videre. Frederiksbergs vækst er en af de tendenser, som ligger til grund for Frederiksbergstrategien. Med strategien forholder vi os strategisk og kreativt til de udfordringer, som følger af denne tendens. Vi skriver, vi vil have mere ud af vores investeringer, og det betyder blandt andet, at faciliteter skal kunne bruges til mere end én ting. Det er en diskussion, som kvalificeres i budgetforhandlinger 2013 og følges op og uddybes i den kommende kommuneplan. Frederiksbergstrategien forhindrer ikke, at eksisterende byggeri omdannes til ungdomsboliger. Vi lægger vægt på, at vi skal have mest ud af investeringer, og hvis det giver mere at benytte eksisterende byggeri til ungdomsboliger, vil vi arbejde i den retning. Det beror på en konkret vurdering. Ønsket om mangfoldighed i boligudvalget arbejder vi også med i temaet Livskvalitet i Hverdagen. Vi vil udvikle boligkvaliteten og som et led i det, skal vi afdække efterspørgslen på forskellige boligformer for at skabe større variation i boligmassen og tilgodese særlige gruppers behov. Ikke yderligere fortætning på Nordens Plads, ved Bispeengbuen, ved Diakonissestiftelsen og ved Rahbeks Allé Ikke bebygge ved Plantanvej Station lav grønt byrum Kilen mod Søndre Fasanvej ved Solbjerg Kirkegård ændres til rekreative formål Flere tidssvarende handicapboliger, som er placeret, hvor almindelige borgere også bor Registrering af bevaringsværdige bygninger udvides frem til 1960 Hvis bygninger ved Storm Petersens Vej sælges, bør de reserveres til kollegier 7

8 Anlæg kollegier omkring vandtårnet ved CBS Undersøge om der er byggeri, der egner sig til bofællesskaber Handicapboliger uden beton Handicapboliger med haver eller store altaner Handicapboliger, hvor husdyr er tilladt Kommunal indsats Antal: 4 (7, 9, 10 og 12) Frederiksberg Kommune kan ved egne handlinger og indsatser bidrage til opnå visionen om at være det sunde, pulserende og grønne hjerte i hovedstaden. Kommunens egen indsats er et overordnet og helt centralt element i Frederiksbergstrategien. Strategien handler primært om, hvad vi som kommune skal og vil. Vi opfordrer også borgere, institutioner, virksomheder og andre til tage ansvar i fællesskab, men det er det helt fundamentalt, at vi løfter vores del. Indkøb primært økologiske, regionalt producerede fødevarer Så vidt muligt entrere med lokale virksomheder En kommunalt ansat turisthjælper, som opdager, søger og finder turister og hjælper dem på vej til det, de leder efter, giver dem idéer til bydele at besøge, forretninger at shoppe i, sights at se med videre Med udgangspunkt i Bogatas gode erfaringer med at forbedre bilisters opførsel ved hjælp af mimikere i gaderne, skal Frederiksberg Kommune lave kampagner med mimikere for at forbedre cyklisters trafikadfærd. Samme idé kunne anvendes for at træne folk i ikke at smide affald på gaden Bruge kontanthjælpsmodtagere til at holde orden i parker Skabe rammer for billig morgensvømmekultur Affald Antal: 3 (6, 7 og 10) Der skal være større fokus på genanvendelse af affald. Frederiksberg Kommune er ambitiøse på dette område, men der er udfordringer, idet genbrugsstationerne ligger langt væk, hvorfor der ikke sker tilstrækkelig affaldssortering. Affaldsområdet indgår i Frederiksbergstrategiens mål om at være bæredygtigt storbyområde i temaet Klimabyen for Fremtiden, selv om det ikke trækkes frem som en konkret handling som følge af strategien. Frederiksberg Kommunes affaldsplan skal snart revideres, således der kommer en ny i 2013, hvor vi blandt andet skal forholde os til genanvendelse og sortering. 8

9 Bispeengbuen Genbrugsstation åbner i løbet af sommeren I forhold til flere genbrugsstationer er det på Frederiksberg en meget stor udfordring af finde egnede lokaliteter, og vi vurderer ikke, det er realistisk at åbne flere genbrugsstationen end den nye ved Bispeengbuen. Opret bemandede, multifunktionelle genbrugsstationer (ud over den planlagte ved Bispeengbuen) Opret mindst fem bemandede nærgenbrugsstationer til lokalt behov Genindfør miljøbilen og offentliggør køreplan i lokalavisen Giv boligblokke tilbud om overdækket rum til storskrald/lokal byttecentral og kompostanlæg Veje og pladser får flerinddelte skraldespande for øget sortering Det gode affaldsguidesystem udvides til, at borgerne kan involvere sig lokalt og uddannelse af affaldsambassadører Kommunal kampagne for at animere virksomheder til højere grad af genanvendelse Køkkenaffald bør indsamles af kommunen eller forære borgerne kompostanlæg Indarbejd Cradel to cradel-princippet, hvor de anvendte ressourcer i et produkt kan genanvendes i andre produkter, i affaldsstrategien Genbruge organisk affald Afstemning om hvilke forretninger, der har det reneste fortov for at give incitament til renhold Sociale tiltag Antal: 3 (2, 7 og 11) Nogle peger på forbedringspotentiale på det sociale område og understreger vigtigheden af, at personer, der i kontakt med forvaltningen, er hele mennesker og ikke blot et sagsnummer. Andre har idéer til projekter, som kan gavne miljøet og samtidig bibringe sociale løft. Bæredygtighed handler ikke kun om klima. Vi arbejder med det brede bæredygtighedsbegreb, som også indbefatter økonomisk og social bæredygtighed. Derfor er tiltag, der kan øge den sociale bæredygtighed i høj grad i Frederiksbergstrategiens ånd. Beredsskabsplan for børn, herunder særligt sagsbehandleres håndtering af vold og seksuelle overgreb via Socialstyrelsen. Problematikker om vold sexmisbrug inden for familien indarbejdes i skolernes seksualundervisning. 9

10 Gør det muligt igen at bestille tid hos en sagsbehandler Se det enkelte menneske i sagsbehandlingen og slå ikke alle over en kam Ældre, som har haver, men ikke kan dyrke dem, sættes i forbindelse med yngre haveinteresserede Kulturmiljøer Antal: 2 (4 og 5) Flere peger på de kulturhistoriske værdier, som Frederiksberg rummer, og at disse skal fremhæves og bevares for understøtte den frederiksbergske identitet. Frederiksberg har mange kulturhistoriske værdier, som også er et vigtigt element i den gældende Kommuneplan Frederiksbergstrategien er rettet mod, hvordan vi udvikler Frederiksberg. Men samtidig er bevaring vigtig også for udviklingen da er med at til give byen identitet, som blandt gør Frederiksberg til en attraktiv destination i Hovedstaden. Vi skal finde den rette balance mellem udvikling og bevaring, og de er som sagt ikke nødvendigvis hinandens modsætninger. Det gør vi eksempelvis at udarbejde en ny arkitekturpolitik, der blandt andet har udgangspunkt i Frederiksbergs egenart og kulturværdier. Derfor er kulturmiljøer- og værdier i høj grad en del af Frederiksbergstrategien. Bevare villaer på Rahbeks Allé Kulturprommenade fra Frederiksberg Runddel til Rådhuspladsen Udarbejde en politik for kulturmiljøer Påvirke lovgivning Antal: 3 (6, 7 og 10) Enkelte finder, at Frederiksberg Kommune skal søge at påvirke arbejdet på Christiansborg med henblik på at påvirke lovgivningen og rammerne for kommunernes arbejde. Frederiksbergstrategien har fokus på, hvad vi som kommune selv ofte i samarbejde med institutioner, virksomheder og borgere kan gøre for at udvikle Frederiksberg. Som medlem af KL søger vi at fremme vores interesser gennem en løbende påvirkning. Vi vurderer ikke, at det skal en del af Frederiksbergstrategien, at vi skal arbejde på at ændre lovgivningen. Andre planer, strategier eller handleplaner Ændring af planlov, så kommunen i højere grad kan tage hånd om bæredygtighed med lokal robusthed og borgernes aktive deltagelse 10

11 Ændring af afregningspriser for vedvarende energi, så borgerne har incitament til ændringer Mulighed for at andre end politiet kan give bøder til cyklister, ligesom togrevisorer kan give bøder Tilgængelighed Antal: 2 (11 og 17) Flere påpeger vigtigheden af tilgængelighed i byrum, således at alle grupper og deres pårørende kan færdes i byen også under særlige begivenheder som for eksempel Post Danmark Rundt. Tilgængelighed er generelt et vigtigt parameter hver gang, kommunen anlægger og myndighedsbehandler. Der er ligeledes fokus på emnet i temaet Livskvalitet i Hverdagen, hvor vi har fokus på tryghed og tilgængelighed, når vi indretter byrum. Det er også vigtigt, der så vidt muligt er tilgængelighed, når byrum midlertidigt omdannes til særlige events og lignende. Som Handicaprådet bemærker er tilgængelighed et aktiv for flere af Frederiksbergstrategiens temaer. Udbedre ramperne ved fortove, da mange er stejle eller mangelfuldt udført Forbedre handicapadgangen til Frederiksbergcentret Gøre Frederiksberg Svømmehal handicapvenlig også udearealerne Økonomi Antal: 1 (13) En peger på, at der ikke er økonomi knyttet til visioner og mål i strategien og spørger til, hvad koster det at opnå visionerne og målene? Indsiger skriver i øvrigt, at oplægget er vedtaget i oktober 2010 og udsendt ultimo 2011 med frist for kommentarer ultimo februar Strategien skal være en del Kommuneplan 2013, og at det virker som om, borgernes indsigt og synspunkter er ligegyldige. Bæredygtighed handler ikke kun om klima. Vi arbejder med det brede bæredygtighedsbegreb, som også indbefatter social og økonomisk bæredygtighed. Derfor skal der også være sammenhæng i økonomien. Strategien er sig selv ikke et økonomisk oplæg, og derfor er der ikke sat kroner og ører på indsatserne. Men i den måde vi arbejder på, skal vi have så meget ud af investeringerne som muligt. Det betyder for eksempel, at vi skal søge at koble forskellige behov og aktiviteter sammen, så faciliteter er multifunktionelle. Strategien udstikker en kurs, som vi i sidste ende vurderer, kan medvirke til at genere vækst i kommunen og hovedstadsregionen. 11

12 Borgernes indsigt og idéer betyder generelt meget for Frederiksberg Kommune også i forhold til Frederiksbergstrategien. Forslag til Frederiksbergstrategien blev godkendt i kommunalbestyrelsen den 28. november 2011, hvorefter strategien har været i høring fra 13. december 2011 til 29 februar I den periode afholdt kommunen også et borgermøde, hvor det var muligt at komme med kommentarer til strategien. De indkomne idéer og forslag indgår i arbejdet med vedtagelse af strategien. Det er korrekt, at den vedtagede Frederiksbergstrategi skal danne grundlag for revision af kommuneplanen og dermed også grundlag for, som i øvrigt også kommer i høring. En vision for Frederiksberg Kommunes økonomi i 2020, som viser o skat på 20 procent o vision for beskatningsmasse o kommuneproduktionen gennem aflønningsvolume, for eksempel i antal årsværk o grundstigningsskylden fald til 16 0/00 o afvikling af kommunens ejerskaber Foreslåede ændringer på baggrund af de indkomne idéer og forslag I temaet Klimabyen for Fremtiden på side 7 reviderer vi teksten under overskriften Arbejde målrettet med klimatilpasning til følgende: Vi vil tilpasse Frederiksberg til fremtidens klima og forebygge de massive problemer med bl.a. ekstremregn. Vi vil arbejde for at beskytte følsomme områder og bygninger mod skader ved ekstremregn, samt forbedre beredskab og kommunikation. Gennem en langsigtet planlægning vil vi gøre byen mindre sårbar overfor klimaændringerne. Vi vil desuden se regnvand som en ressource, der fremmer grønne og blå elementer i byen. Ligeledes i temaet Klimabyen for Fremtiden under Satse på energieffektivisering og vedvarende energi på side 7 slår vi punkt 1 og 2 sammen til: Stille ambitiøse miljøkrav til nybyggeri, samt fremme energirenovering og integration af vedvarende energi i den eksisterende bygningsmasse, herunder gennemføre demonstrationsprojekter om energirenovering af bevaringsværdige bygninger Vi indsætter et nyt fjerde punkt under Satse på energieffektivisering og vedvarende energi på side 7: Styrke rådgivningsindsatsen overfor borgere og erhverv om energi- og klimavenlig adfærd 12

13 I anden spalte side 12 udvides sætningen i linje 4, der begynder med Vi skal derfor udvikle så der står: Vi skal derfor udvikle og modernisere byens tilbud til borgerne i alle livsfaser og med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer. Det gælder både i forhold til faglighed og bredde og i forhold til de fysiske faciliteter. Det tredje punkt under Skabe mere rum for aktivitet og bevægelse side 13 udvides, så der står: Have fokus på tryghed og tilgængelighed i forbindelse med indretning af byrummene, så vidt muligt også ved midlertidige anvendelser af byrum. Brian Hansen Westerheim byplanlægger 13