Blikstille Nordsø i december!

Transkript

1 NR SAFETY & SUPPORT AT SEA Blikstille Nordsø i december! Nordsøen i december kan være en barsk fornøjelse men den kan også byde på forbløffende smult vande. Et eksempel på det oplevede Esvagt Cobra ved Songa Delta ud for Florø i norsk sektor. Her er Esvagt Cobra chartret ind for Odfjell Well Management, og samarbejder i den forbindelse med Eldborg fra det færøske rederi Supply Service P/F om flyvninger til og fra Færøerne og Norge i forbindelse med skift af besætning. Endnu et år med sikker sejlads 27 ESVAGT-skibe manøvrerede gennem 2009 uden en eneste arbejdsulykke om bord. En vigtig forudsætning for at kunne hjælpe andre er at sørge for, at man ikke selv kommer til skade. ESVAGT har derfor altid haft fokus på at være en sikker arbejdsplads, og ved årsskiftet blev det igen bevist, da 27 ESVAGT-skibe kunne sige farvel til 2009 uden at have haft arbejdsulykker ombord i år. Det konstante arbejde med at gøre ESVAGT til en sikker arbejdsplads for medarbejderne har heldigvis betydet, at et år uden ulykker ikke er nogen sensation. Men da det er vigtigt at fastholde fokus på området og markere den bedrift, et år uden arbejdsulykker rent faktisk er, har ESVAGT også ønsket at markere de milepæle, nogle af rederiets skibe nåede på sikkerhedssiden i år. Så da Esvagt Preventer den 17. juni kunne notere sig 15 år uden arbejdsulykker om bord, blev den hjemmeværende besætning med ægtefæller fejret på Hotel Britannia i efteråret. Med var også besætningerne fra Esvagt Delta, Esvagt Sigma og Esvagt Corona, der alle havde opnået fem år uden ulykker. Ved fejringen deltog også repræsentanter fra chartere, ejerkreds samt bestyrelsen. Besætningen på de fire skibe er nu langt fra alene om at kunne fremvise flotte resultater, når det gælder sikkerhed om bord. Seks ESVAGT-skibe har været uden en eneste arbejdsulykke i mere end 10 år. Fakta: Ingen arbejdsulykker i mere end 10 år Esvagt Preserver 18 år Esvagt Echo 17 år Esvagt Charlie 17 år Esvagt Preventer 15 år Esvagt Protector 14 år Esvagt Bravo 12 år

2 Leder Andet halvår af 2009 bød på mange store udfordringer, og vi undgik ikke oplægning af skibe. Dermed fulgte også en tilpasning af arbejdsstyrken, og i landorganisationen blev vi nødt til at tage afsked med tre dygtige medarbejdere. For de sejlende blev man enig om en arbejdsfordeling, således at stort set alle bevarede deres job. Der er også hentet besparelser hos vores underleverandører, og dette er nødvendigt for at bevare vores konkurrenceevne. Vores vurdering er, at 2010 også bliver et vanskeligt år, da boreaktiviteten forventes at forblive lav. Derfor skal der fortsat være fokus på omkostningerne, og skal vi bevare konkurrenceevnen, skal vi opnå yderligere besparelser. ESVAGT har stadig fire skibe under bygning, hvor de tre vil leveres til længerevarende faste kontrakter. Fra ASL i Singapore mangler vi levering af de sidste to skibe ud af en serie på 10 søsterskibe, og værftet har til fulde levet op til vores forventninger med hensyn til kvalitet og leveringsterminer. I Spanien har det været mere vanskeligt, og en strejke på 3 måneder i sensommeren forværrede situationen yderligere, og værftet kæmper med færdiggørelsen af det første af to søsterskibe. Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår sendes hermed en stor tak til vores kunder for godt samarbejde og vores medarbejdere for indsatsen i I har udvist motivationen og korpsånd selv om tiderne har været vanskelige. Ovin H. Carlsson Kundetilfredshed i fremgang Undersøgelse hos kunderne viser, at ESVAGT gør et godt arbejde. Tilfredsheden er forbedret i forhold til sidste år. ESVAGT analyserer hvert år kundernes tilfredshed med det produkt, ESVAGT leverer. Resultatet af den årlige kundetilfredshedsanalyse var fin læsning, siger Chief Operations Officer, Ole Ditlev Nielsen: - På en skala fra 1 6 var det gennemsnitlige resultat 5,02, svarende til Meget tilfredstillende/enig. Vi havde sat os det mål at hæve resultatet fra sidste års 4,82 til min. 5,0 og det nåede vi lige, siger Ole Ditlev Nielsen. Generelt scorede ESVAGT højt på punkter som generel tilfredshed, innovative løsninger/firma og godt håndværk. Det er alle kategorier, som man er godt tilfreds med at være højt placeret i men der var også forslag til forbedringer, som der nu vil blive arbejdet i retning af at nå: - Vi blev foreslået at forbedre os inden for punkterne mere miljømæssig bevågenhed, lytte til kunden samt opretholde effektiv kommunikation. Så der er stadig noget at arbejde videre med, siger Ole Ditlev Nielsen. ESVAGT vil nu gennemgå det mulige forbedringspotentiale relateret til hver enkelt kunde. 2

3 NR SAFETY & SUPPORT AT SEA Safetycoachen er rollemodel Det er gået stærkt de senere år i ESVAGT men sjælen og ESVAGTånden skal hele tiden være til stede. Det skal safetycoaches sikre. Steffen Rudbech er som HSEQ Manager ansvarlig for, at ESVAGTs ansatte arbejder ud fra de forskrifter og standarder, ESVAGT har. Han skal sørge for, at medarbejderne ud over deres faglighed og uddannelse også har ESVAGTs virksomhedskultur med sig, når de går på arbejde. Det kan ind i mellem være vanskeligt at holde øje med og justere på, når medarbejderne befinder sig på et skib en dagsrejse væk. Og med den kraftige ekspansion, ESVAGT har været igennem de senere år, fornemmede Steffen Rudbech, at virksomhedskulturen var ved at være spredt ud i et lidt tyndt lag: - Det er gået rigtig stærkt i ESVAGT de senere år. I 2007 og 2008 fik vi mange nye skibe og mange nye medarbejdere. Skibene kom hurtigt hjem og direkte i charter og det efterlod et behov for oplæring, træning og øvelse i alt det, vi er gode til, siger Steffen Rudbech. Skal bruges i hverdagen Det skulle man rette op på. Men da skibene er i charter og mandskabet således ikke kan undværes i længere kursusforløb måtte man finde en anden model: - Vi overvejede at køre kurser på land, men det droppede vi ret hurtigt. Vi har stor respekt for besætningernes fritid, så vi måtte finde en anden måde. Og det blev så til safetycoaches, siger Steffen Rudbech. Safetycoaches er rejsende i virksomhedskultur. Jens Aage Fjordside, Henrik Madsen og Henning Mærsk Jensen, som ESVAGT har udnævnt til safetycoaches, har som opgave at sikre, at ESVAGTs medarbejdere også arbejder på ESVAGT-maner: - De kommer ud på skibene og uddanner personalet der. Det er der mange gode effekter af. Dels bruger vi ikke medarbejderenss fritid på et kursus. Og dels bliver uddannelsen meget mere praktisk anvendelig, når den ikke foregår i et kursuslokale, men på netop det skib hvor medarbejderen har sin hverdag. Det gør forløbet langt mere praktisk og nemmere at forholde sig til, når det, man lærer, også kan bruges i hverdagen efterfølgende, siger Steffen Rudbech. Skal være sømænd! ESVAGT har også været meget bevidst om at finde de safetycoaches, som ud over et godt og indgående kendskab til ESVAGTs værdier også havde nogle lidt andre kompetencer: - Det var vigtigt, at safetycoachene var en af vor egne. At de var søfolk og ikke kontorfolk. Og det har vi fundet i Jens Aage Fjordside og Henrik Madsen, som er skibsførere, og Henning Mærsk Jensen, der er skibsassistent, siger Steffen Rudbech: - Både Fjordside, Madsen og Mærsk har været i ESVAGT i rigtig mange år. De kan enkelt sagt det hele om bord, og de supplerer hinanden rigtig godt. De står på hver deres måde for en kultur, vi gerne vil have indarbejdet i hele organisationen. Vi har været meget bevidste om at vælge personer med forskellige kompetencer og forskellige måder at gøre tingene på for de er samtidig meget gode eksempler på de værdier og den kultur, vi søger, siger Steffen Rudbech. Ifølge Steffen Rudbech får det arbejde, de tre safetycoaches udfører på skibene, mange rosende evalueringer med på vejen fra besætningerne. Se også artiklen side 4. 3

4 Rejsende i sikkerhed og sømandskab Henning Mærsk Jensen er som safetycoach ansat til at føre ESVAGTs kultur og procedurer ud i alle dele af organisationen. Ind i mellem for lydstyrke 12. Den danske fodboldspiller Søren Lerby blev i sin tid portrætteret i en biografi med titlen Fodbold er ikke for de stumme. Lerby var bestemt ikke mundlam. Og han gav gerne sine medspillere "gode råd" - for fuld volumen. Henning Mærsk Jensen er safetycoach i ESVAGT, og han kunne passende portrætteres under en titel i samme boldgade. For man kan ikke være safetycoach uden at råbe op og Henning Mærsk Jensen kan da slet ikke. - Jeg har nok altid været den, der sagde fra i tide. Er der noget, der ikke spiller, så skal det stoppes og laves om. Sådan har jeg det og sådan skal det bare være, siger Henning Mærsk Jensen. Han har været i ESVAGT i 11½ år, og man har aldrig været ret meget i tvivl om, hvad Henning mente om tingene. Fakta: Ud over Henning Mærsk Jensen er Jens Aage Fjordside og Henrik Madsen ansat som safetycoach i ESVAGT. Og det er blandt andet den egenskab, der var grunden til, at Henning Mærsk blev udvalgt til at være safetycoach: - Vi har en måde at gøre tingene på i ESVAGT, og den måde har jeg lært gennem en lang periode i rederiet. Det er den faste måde at gøre tingene på, som sikrer, at vi altid har styr på sikkerheden og fokus på det vigtige. Den måde kan jeg, og det er den, jeg er ansat til at lære fra mig, siger Henning Mærsk Jensen, og understreger: - Man må gerne finde på nye, smartere og bedre måder at gøre det på. Helt sikkert! Men når man får de ideer, så skal man gå til skipper, Mit ESVAGT og dit! ESVAGT er en arbejdsplads, hvor mange mennesker med forskellig baggrund og uddannelse har deres dagligdag. Men ved vi alle sammen, hvad vi hver især egentligt arbejder med? ESVAGT Nyt vil gerne give nogle muligheder for at hilse lidt grundigere på hinanden. Med serien Mit ESVAGT vil vi portrættere dine kolleger og måske også dig! som så sender dem ind til ESVAGT, hvor vi kigger på det. Og så indfører vi det, hvis det er noget, vi tror virker. Men det er vigtigt, at det ikke er noget, man går og laver om på selv på de enkelte både. Så får vi problemer, siger han. De store bogstaver Henning Mærsk er nærmest ansat som rejsende i virksomhedskultur. Hans opgave er at sørge for, at alle ombord på skibet ved, hvordan man agerer og opererer om bord. Det er ind i mellem noget pedanteri, hvor Henning Mærsk må påtage sig rollen som ham, der skælder ud eller er krævende men det er ikke til debat: - Når jeg er på arbejde, er jeg på arbejde. Her handler det om at sejle båd, redde liv. Om det er påske, pinse, lørdag, eller søndag; det betyder ikke noget. Det er ud på vandet, til du kan. Det nytter jo ikke noget, at vi sælger os på at kunne en hel masse, og så kan vi ikke alligevel. Så må man tale med store bogstaver, siger Henning Mærsk, som faktisk er blevet målt til 125 db det var en dag, han fik jackpot på kroen på Fanø. Arbejdet som safetycoach består i at råde og vejlede at tilføre ESVAGT-metoden til de enkelte skibe. His nogen har machostilen, som i nogen grad præger faget, bør den tones lidt ned. For sikkerhed og far-kan-det-hele er to uforenelige størrelser: - Jeg har da stoppet nogle Tarzan er gennem tiden, og det skal jeg jo også. Ind i mellem må jeg råbe mig til det, men jeg vil da helst være pædagogisk og forklare folk, hvorfor vi skal passe på hinanden og holde grejet i orden. Jeg er jo ikke verdensmester i noget som helst, men jeg er god til mit job og det vil jeg gerne lære fra mig, siger Henning Mærsk. 4

5 NR SAFETY & SUPPORT AT SEA Hjemmeside gør afstanden til familien lidt kortere Esvagt Carina har som et af de eneste skibe i ESVAGT sin egen hjemmeside. Den gør det nemmere for familien at følge med i vores hverdag, siger initiativtager Mads Olsen. Esvagt Carina sørger for sikkerheden ved Statoils platform Draupner i norsk sektor. Men når man er hjemmefra i fire uger ad gangen, som besætningen på Esvagt Carina er, så er det meget godt, at familie og venner derhjemme også kan følge lidt med i, at sikkerheden og trivslen også er i orden om bord på Esvagt Carina. For fire uger kan være lang tid. Små børn kan lære nye ord eller få flere tænder og teenageren kan nå at skifte både kæreste og mobiltelefon flere gange i den periode. På Esvagt Carina har man imødegået lidt af fraværet i hverdagen med en hjemmeside. På dk/esvagtcarina kan dem derhjemme følge med i livet ombord og mere end besøg på siden er et meget godt bevis på, at det er noget, folk benytter sig af. - Vi ved, at det er noget, mange derhjemme bruger, siger Mads Olsen, skipper på Esvagt Carina og initiativtager til siden: - Vi havde snakket om det i et stykke tid, fordi der var mange, der interesserede sig for, hvordan det gik her til søs og med vores dagligdag. Både for vore familier og kolleger er Esvagt Carina s hjemmeside det rart at kunne følge lidt med. Og når vi arbejder i to hold er det også rart at kunne følge med i skibets dagbog for dem, der er i land i den periode, siger Mads Olsen. Reklame for firmaet Men der er også andre end familie og venner, der bruger den. Og af samme grund er der også regler for, hvad der må komme på siden: - Vi ved, at der er en del nyansatte, der har brugt den inden for at se, hvordan tilværelsen er på et ESVAGT-skib, siger Mads Olsen. - Og der skal vi jo helst gøre ordentlig reklame for firmaet. Så man er blevet enig med rederiet om retningslinier for, hvad der må være på sådan en hjemmeside og hvad ikke. Vi skriver bl.a. om vores øvelser og vores dagligdag. Man kan jo godt vise frem, hvordan vi har det og at vi har gode ting som internet og motionsrum om bord. Vi må også godt lave lidt sjov med hinanden, og det gør vi, siger Mads Olsen. Mads Olsens svoger sejler i Grønland med et skib, som også har en hjemmeside. Esvagt Carina s hjemmeside blev skåret over samme læst så det var ret enkelt at gå til: - En dagbog med billeder er nemt at have med at gøre. Hos os er det begge hold, der arbejder på hjemmesiden og der skrives i dagbogen nogenlunde regelmæssigt, et par gange om ugen eller deromkring, siger Mads Olsen: - Det er meget enkelt så det er bare at kaste sig ud i det, hvis man også på andre ESVAGT-skibe vil i gang med det, siger han. 5

6 Esvagt Dee er ESVAGT i Afrika Esvagt Dee løser mange af de samme opgaver som resten af ESVAGT-flåden. Men det sker bare i bedre vejr ud fra den afrikanske vestkyst. Esvagt Dee har mange af de samme opgaver som resten af ESVAGT-flåden. Her er det ROV-operationer. Når efteråret og vinteren er mørk og sur i Danmark er vi mange, der drømmer os sydpå til en skyfri himmel og tropevarme. Hvad med eksempelvis en arbejdsplads med sol og vand i nærheden af Ækvator? For mandskabet på Esvagt Dee er det hverdagen. Skibet har de seneste fem år gjort tjeneste for ESVAGT UK ud for Ækvatorialguinea, der - som navnet antyder - har et noget andet klima end vores. Fakta: Esvagt Dee er en af de fire skibe i L702- klassen, som er bygget på Lindø. Esvagt Dee og søsterskibet Esvagt Don blev bygget for Mærsk, mens de øvrige Esvagt Observer og Esvagt Connector blev bygget for ESVAGT. Alle fire er i dag en del af ESVAGT-flåden. Mandskabet om bord på Esvagt Dee består af britiske, russiske og filippinske søfolk. Der er 14 faste i besætningen samt tre subsea ROV-teknikere. Ved spidsbelastninger løft eller dykkeroperationer - er der 27 mand om bord. Ækvatorialguinea ligger ved den afrikanske vestkyst lige syd for Nigeria - seks timers flyvning fra Frankfurt eller Paris. Landet er blandt de mindste i Afrika, men stadig en af de største eksportører af olie og det er den, der har trukket ESVAGT dertil: - Da ESVAGT-MAERSK UK (nu ESVAGT UK, red.) blev dannet skete det i samarbejde med Mærsk og ESVAGT, og begge selskaber bidrog med to skibe Esvagt Don og Esvagt Dee fra Mærsk og Esvagt Capella og Esvagt Observer fra ESVAGT. På det tidspunkt var Esvagt Dee chartret til Ækvatorialguinea, og der har den været lige siden, siger Paul Taylor, General Manager i ESVAGT UK. Bedre vejr men pirater Esvagt Dee har de seneste fem år været fast tilknyttet Hess, som borer efter olie ud for den ækvatorialguineanske ø Bioko. Andy Hislop er den ene af to kaptajner på skibet, og han vil ikke bytte sin udstationering med ret meget: - Kunne jeg vælge frit mellem alle andre steder at arbejde, ville Ækvatorialguinea stadig være tæt på toppen af den liste. Man hører mange dårlige historier om at arbejde i Afrika, men helt ærligt er her rigtig fint at være. Og vejret er i hvert fald skønt og slet ikke som Nordsøen i december, siger Andy Hislop. Søfart omkring Afrika er uløseligt forbundet med pirathistorier, og Andy Hislop har da også så meget kendskab til den del af dagligdagen, at han nævner bekæmpelse af pirater som en af de ting, man bruger FiFi-udstyret til. Men Esvag Dee har aldrig selv været ude for noget: - Ækvatorialguinea har ingen pirater, men der kommer ind i mellem nogen fra nabolandene Cameroun og Nigeria, hvor pirateri er i vækst igen. Det betyder et øget sikkerhedsniveau og en mere besværlig hverdag, hvor vi må fortrække til vestsiden af øen, siger Andy Hislop. Populær leverandør Esvagt Dee s arbejdsopgaver minder meget om dem, resten af ESVAGT-flåden løser. Der udføres tanker assist, som er den primære opgave, samt ROV-operationer på pipe line, subsea intervention samt rig moves af jackups. Desuden udføres der standby-funktioner. Om ESVAGT kan blive i området er næsten op til ESVAGT selv. Esvagt Dee er i hvert fald en populær leverandør, siger Andy Hislop: - Hess har været godt tilfreds med de opgaver, vi har løst i begge teams. De vil gerne forlænge samarbejdet men vil have en garanti for, at det sker med de samme besætninger, siger Andy Hislop. Ganske som mange andre ESVAGT-fartøjer har også Esvagt Dee fået besøg af dyr om bord. Her er det en frugtflagermus, som tager sig en lur med hovedet nedad. 6

7 NR SAFETY & SUPPORT AT SEA Man kan jo ikke lige ringe til autohjælp! Kim Wium er rejsende i C-klassens tekniske specifikationer. Han skal inspirere mandskabet til at håndtere de dieselelektriske maskiner og vise maskinisterne, at de fint selv kan skrue på tingene. Når en IKEA-reol bestående af seks brædder og nogle beslag kræver en fire siders instruktionsmanual ja, så siger det næsten sig selv, at instruktionsmanualen til et nybygget skib er temmelig omfattende. Det er den og den hedder Kim. Kim Wium er Fleet Manager i ESVAGT. Det er ham, der rejser rundt til alle C-klasse skibene og sikrer, at besætningen kender alle aspekter af maskinen og ved hvordan den fungerer: - C-klassen har dieselelektriske maskiner. Der er så meget på den type skibe, der er nyt og anderledes for mange. Når vi gennemgår og fejlsøger skibet i fællesskab, bliver mandskabet også mere trygge ved selv at forsøge at reparere på eventuelle fejl, siger Kim Wium. Selvkørende er velkørende Netop den del hvordan man opdager og retter fejl er en af årsagerne til, at ESVAGT bruger ressourcer på at lade Kim Wium overlevere hvert enkelt skib i C-klassen til de folk, der skal have skibet som arbejdsplads: - En stor del af C-flåden har hjemme i norsk sektor, hvor der er langt hjem, siger Kim Wium: - Man kan jo ikke lige ringe til autohjælp eller slå et smut omkring havnen i Esbjerg og lade Lindpro sende fem mand om bord. Det koster hurtigt mange penge at være væk. Desuden vil kunden helst have, vi bliver liggende og er driftsikre, når vi nu er hyret ind til netop at være det, siger Kim Wium: - Og skal vi have en ekspert om bord til at løse problemet, så er det ofte noget med to fly og en helikopter og mange tusinde kroner, før vi overhovedet har trykket på knappen. Det vil vi gerne undgå, siger han. En stor del af Kim Wiums job er derfor at få vist folkene om bord, at de faktisk kan løse en del af problemerne selv. For vist er maskineriet avanceret, men man kan komme langt med en fornuftig vejledning og troen på, at man kan klare ærterne selv: - Når vi har gennemgået skibet i fællesskab, og vi sammen har løst nogle af de problemer, der er, så er mandskabet også mere trygge ved selv at tage fat næste gang, siger Kim Wium. Erfaringer deles Når Kim Wium har gennemgået et skib med den besætning, der skal sejle det, rejser han videre til det næste skib eller til Danmark. Men han er aldrig længere væk end et opkald eller en - Besætningerne skal have ros for, at de efterfølgende har været meget aktive i fejlsøgninger og udbedringer. Det samarbejde har jeg sat meget pris på. Min fornemmelse er, at maskinisterne med den fælles gennemgang bliver mere trygge ved at sige til mig, hvis der er noget galt, og hvad de selv har gjort for at løse det. Der er ikke noget med at sige, at man ikke har gjort noget for der er ingen forkerte måder at prøve at holde driften i gang, pointerer Kim Wium. Og når han er i Danmark, sørger han for at kommunikere de seneste opdagelser af fejl, løsningsmuligheder og problemstillinger videre til de andre C-skibe: - De er i samme klasse, ja, men man skal huske på, at hvert skib er unikt. Der er mange fællesstræk, men skibene er store og komplicerede, og der er mange forskellige parter ind over undervejs. Derfor er der ikke to skibe, der er ens. Så det, der er løsningen på ét problem på ét skib, er ikke nødvendigvis løsningen på det næste skib, siger Kim Wium. Alle henvendelser samles i en erfaringsbank, så det næste hold også er klædt godt på til at betjene skibet: - Vi er blevet gode til at udveksle erfaringer, så vi kan rette fejl fra et skib, før de samme fejl sker på det næste. Vi bruger også erfaringerne til at indkøbe et lager af reservedele, så vi har de stumper, der er erfaring for, at vi får brug for, siger Kim Wium. I erfaringsbanken er der også fotos af, hvordan man konkret løser et problem, skifter et filter, ordner en pakning eller korter et kabel op. 7

8 Audits gør os bedre ESVAGT er hele tiden til eksamen hos kunderne. Heldigvis! Hvis man som medarbejder i ESVAGT har en fornemmelse af, at der kører audits hele tiden, så er det ikke helt forkert. Men det er ikke bare internt i ESVAGT, at audits er hyppige. ESVAGT er skam også selv genstand for rigtig mange audits fra virksomhedens kunder: - Vi bliver jævnligt kigget efter i sømmen. Alene de seneste to år har vi været gennem 15 Medarbejderne i ESVAGT er generelt rigtig godt tilfredse med at arbejde i rederiet. Den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse den såkaldte engagement survey viser, at tre ud af fire ESVAGT-medarbejdere er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde, deres nærmeste chef og efterlevelsen af ESVAGTs værdier. Det kan rederiet godt være bekendt, siger HR Manager Nick V. Ørskov: - Det er en super fin analyse. Det er den mest positive rapport, vi har set og det kan vi som udgangspunkt kun være tilfredse med, siger Nick V. Ørskov. Det lille forbehold på begejstringen skyldes, at undersøgelsen er gennemført før finanskrisen satte ind. Den har formentlig også påvirket arbejdsglæden: - Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen blev gennemført over efteråret, inden finanskrisen satte ind for alvor. Der har været arbejdsdeling siden, og det har måske påvirket glæden. Det skal man have med, siger Nick V. Ørskov: audits fra kunder og klassifikationsselskaber, siger Steffen Rudbech, HSEQ Manager i ESVAGT. Kunderne auditerer ESVAGTs arbejde og organisation, ganske som ESVAGT selv auditerer sine egne enheder. Og det er Steffen Rudbech rigtig godt tilfreds med: - En audit er en stikprøvekontrol på, hvordan det går i virksomheden. Vi ved ikke, hvad der bliver spurgt om eller hvor, de vil sætte ind. Derfor skal vi være sikre på, at vi til enhver tid har styr på det over hele linjen. Hvis vi frygter en audit, så frygter vi i virkeligheden for, at vi ikke kan vores arbejde, og det som vi er certificeret i, siger Steffen Rudbech. - Men vi kan sagtens være den her rapport bekendt. Ud fra de meldinger, medarbejderne har givet, ser det ud til, at folk er godt tilfredse. Og selv når vi justerer for finanskrisen, ser det fornuftigt ud. Vores personaleomsætninger, som gennem hele året ligger på et gennemsnit på 4-5 procent af selvvalgte opsigelser, siger også noget om, at vi er en god arbejdsplads, siger Nick V. Ørskov. Samtaler og mål Der er ikke meget ide i at undersøge tilfredsheden uden at forholde sig til svarene. Så den proces skal nu i gang: - Næste skridt bliver at komme længere ned i detaljen. Nu har vi et overordnet indtryk af, hvordan tilfredsheden er det næste bliver at arbejde videre med de svar, vi har fået, siger Nick V. Ørskov. Samtlige ledere med mere end fem medarbejdere har fået en rapport individuelt, hvor det detaljeret beskrives, hvordan medarbejderne i den pågældende leders afdeling trives. Det skal nu danne grundlaget for det videre arbejde: I hans optik er kundernes audits en rigtig god anledning til at få tjekket efter, om man nu også gør det godt nok i organisationen ESVAGT. Derfor er det altid velkomment, når kunderne vil auditere: - Vi ser det som en mulighed for at lære noget nyt og blive bedre - altså løbende forbedring. Kunderne auditerer os jo ikke for at slå os over fingrene men for at sikre sig, at vi er gode nok, og efterlever det, som vi siger. En audit kan være et rigtigt godt samarbejde, hvor vi tilpasser os og forbedrer os. En god auditør efterlader sit aftryk her hos os, så vi bliver en bedre virksomhed af det. Det har både vi og kunderne en fælles interesse i, siger Steffen Rudbech. De 15 audits, der har været på ESVAGT de seneste to år, har vist meget få afvigelser. Og det er Steffen Rudbech glad for: - I al ydmyghed går det godt. Men det er så også noget, vi alle hele tiden har fokus på og arbejder med, siger han. Ansatte i ESVAGT går glade på arbejde Tilfredsheden blandt medarbejderne i rederiet er på et højt niveau og tilmed et nøk bedre end sidste år. - Henover de næste tre måneder går vi i gang med medarbejdersamtaler for alle ansatte på kontoret, og over de næste fire måneder holder vi samtaler med skibsførerne. Hver leder skal formulere sine egne målsætninger og finde ud af, hvad de kan gøre bedre og arbejde med i det kommende år, siger Nick V. Ørskov. Engagement Survey 2009 fik en svarprocent på 97 og fra HR skal der lyde en stor tak til alle for den høje svardeltagelse. Rapporten kort: 71 procent er enten meget tilfredse eller tilfredse med ansættelse i rederiet (2008: 65 procent) 74 procent synes, at de har et godt eller meget godt forhold til deres nærmeste leder/skibsfører (2008: 73 procent) 78 procent synes, at ESVAGT efterlever værdierne som eksempelvis åben tovejs kommunikation og respekt for hinanden (2008: 75 procent). 8

9 NR SAFETY & SUPPORT AT SEA Afgangselever så på virksomhedskultur og sikkerhed Elever fra Søværnets Officersskole besøgte Esvagt Beta og så på FRB ere. ESVAGT havde i november besøg af 26 nyudnævnte officerer - tidligere elever fra Søværnets Officersskole. Som afslutning på deres uddannelse får eleverne stillet en uge til rådighed, hvor de selv skal arrangere et fagligt indhold af relevans for deres lederuddannelse og fremtidige virke som officerer. Og eleverne havde henvendt sig hos ESVAGT for at høre, om det var muligt at få et indblik i ESVAGT som virksomhed og hverdagen i firmaet: - De spurgte ind til vores opgaver og ville gerne høre nærmere om vores måde at arbejde på, siger Thomas Fauerby, Marine Superintendent i ESVAGT og i øvrigt selv tidligere reserveofficer i søværnet: - Vi har mange arbejdsopgaver, som minder meget om de opgaver, søværnet løser. Eksempelvis at sejle rescueboats, udsætning af både og oliespildsberedskabet. Så den del ville de gerne høre mere om, ligesom de var meget interesserede i vores HSEQ-program og hele sikkerhedskulturen i ESVAGT, siger Thomas Fauerby. Det var ham og HSEQ-Manager, Steffen Rudbech, som tog sig af de 26 elever på dagen, som foregik på Esvagt Beta : - Vi ville gerne have dem i miljøet, så de også kunne se med fingrene. Efterfølgende så de på ESVAGTs FRB erne, og min fornemmelse er da, at de havde en god dag hos os, siger Thomas Fauerby. - Og samtidig kan vi lære af dem. Vi hører om deres måde at gøre tingene på og får faglige input, vi kan bruge i vores proces med selv at blive bedre. Det er altid godt at se, hvordan andre løser opgaverne, og jeg har af samme grund en aftale om at besøge deres inspektionsskib for at se, om jeg kunne få nogle gode ideer med hjem, siger Thomas Fauerby. Gæsterne fra Søværnets Officersskole var særligt interesseret i at høre om ESVAGTs måde at håndtere sikkerhed på - dels i form af sikkerhed til søs, men også i form af den interne sikkerhedskultur. De nyudnævnte officerer viste også stor interesse for ESVAGTs FRB ere. Fra near miss til learning event Fejl sker også i ESVAGT. Men lærer man ikke af fejlene, er det en fejl i sig selv. I 2008 havde ESVAGT fire arbejdsulykker af en sådan karakter, at en mand måtte forlade skibet, lægebehandles og efterfølgende sygemeldes. I 2009 har der været to sådanne sager. Man kunne derfor være fristet til at konkludere, at ESVAGT er blevet et dobbelt så sikkert sted at arbejde. Men så vil man få et forkert billede af virkeligheden, påpeger Steffen Rudbech, HSEQ Manager i ESVAGT: - Hvis vi vil noget med sikkerheden, så skal vi ikke udelukkende fokusere på antallet af arbejdsulykker. Vi skal også rette blikket mod de hændelser, hvor der ikke skete noget, men potentialet til skade var til stede, siger Steffen Rudbech. Forskellen mellem arbejdsulykker og near misses er, om nogen kom noget til. Men det siger ikke noget om, hvor meget man kom til og kunne være kommet til skade. Det er det, der er problematikken ved udelukkende at vurdere på skaderne. - Arbejdsulykker kan i hvert fald ikke stå alene ved en realistisk vurdering. Vi vil meget gerne måles på potentialet også. Vi skal have de near misses, som indeholder potentiale med i denne vurdering, for at vi får det komplette billede, siger Steffen Rudbech: - Hvis en mand skærer sig i fingeren, så han skal på land og sys, så er det en arbejdsulykke. Hvis en wire til en kran knækker, og et rør derved falder ned ved siden af en mand på dækket, så er det en near miss. Men havde han haft hovedet 15 centimeter til venstre, så havde vi måske haft en dødsulykke, og det sætter det hele i perspektiv, pointerer Steffen Rudbech. Kunsten er at lære af hændelserne For at understrege, at near miss-rapporteringen er vigtig, vurderer ESVAGT nu, om rederiet skal ændre betegnelsen - altså ændre fokus på hændelsen. En near miss kan også kaldes en learning event. Det mulige skifte skal ses som andet og mere end ren sprogteknik: - Der er indhold i det. Vi har haft stor glæde af vores near miss-rapporter, som er nyttige redskaber i at sikre, at episoderne ikke opstår igen med ulykker til følge. Og vi skal altså lære af det. Når noget er ved at gå galt, eller når noget går galt, så er det sket. Hvis vi forsømmer at blive klogere af det, så er det en lige så stor fejl. Regningen er jo betalt, og hændelsen sket. Så skal vi også sørge for at implementere den lærdom, der er, siger Steffen Rudbech. Hos HSEQ vil man ikke nøjes med at lære af egne fejl. Man må også gerne lære af de fejl, andre virksomheder har: - Vi holder øje med, hvad der sker hos de andre i samme branche. For dels kan vi have de samme problemer eller situationer, men det kunne jo også være, de havde nogle gode løsninger, vi kunne bruge. Vi vil helst forbedre os på baggrund af andres fejl, men er også selv meget åbne over for andre, siger Steffen Rudbech. 9