Børn, unge og fysisk aktivitet. Karsten Froberg Center for Forskning i Børns Sundhed (RICH) Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

Transkript

1 Børn, unge og fysisk aktivitet Karsten Froberg Center for Forskning i Børns Sundhed (RICH) Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

2 RICH Center for Forskning i Børn og Unges Sundhed ved Syddansk Universitet, Odense Centre for Research in Childhood Health (RICH), Centerleder: Karsten Froberg Forskningsledere: Lars Bo Andersen, Bjarne Ibsen og Berit Heitmann

3 RICH Formidle Forske i/om Børn og unge Danne Netværk Rådgive Uddanne

4 32 Fedme/fysisk aktivitet: Gener eller livsstil?

5 Diabetes diagnose: Resultater fra børne klinikker i USA: Af 1000 børn/unge (yngre end 18 år) med diabetes: 1980: 1% havde type 2 diabetes 2002: 30% havde type 2 diabetes

6 Sammenhæng mellem aktivitet og sundhed over tid. Aktivitetsniveau som barn Sundhedstilstand som barn Aktivitetsniveau som voksen Sundhedstilstand som voksen

7 The European Youth Heart Study Et internationalt studie hvis hovedformål er at måle faktorer, derharbetydningfor udviklingafkardiovasculære risikofaktorer (fedme, højt blodtryk/kolesterol m.m.) hos børn og unge. Det er indtil nu gennemført i Danmark, Norge, Portugal, Estland og Island. Spanien er lige startet, og indenfor de næste år planlægges de gennemført i Budapest og dele af det i Tirana, Albanien. Der undersøges ca børn i hvert center hver gang; ca. 500 på 9-år og ca. 500 på 15 år.

8 Ballerup -Tårnby Projektet The Copenhagen School Child Intervention Study (CoSCIS) 1024 børn fra 46 børnehaveklasser, henholdsvis 10 skoler i Ballerup og 8 skoler i Tårnby Kommune, fik tilbud om deltagelse i studiet, hvoraf 704 børn (69% af den totale population) sagde ja (forældrene). Interventionen i Ballerup Kommune bestod af: - Forøgelse af idrætstimetallet fra børnehaveklassen til 3. kl. fra 2 til 4 lektioner/uge samt lektioner i sundhedsundervisning. - Efteruddannelse af kommunens idrætslærere. - Fornyelse af idrætsfaciliteter på interventionsskolerne, så de opfyldte de formulerede krav i kommunen.

9 Børnehavebørn. Formål og metoder Pilotundersøgelsen havde to primære formål: At beskrive mængden af fysisk aktivitet i den tid de 3-6-årige børn tilbringer i børnehave. At undersøge hvilke demografiske faktorer der har betydning for mængden af fysisk aktivitet i børnehaven, herunder køn, børnenes alder, typen af børnehave, område for børnehavens beliggenhed og forældrenes socio-økonomiske data.

10 Island Study locations EYHS Odense Oslo Umeå Dublin Cambridge Bristol Amsterdam Kaunas Tartu Madrid Budapest Lisbon Rome Tirana Madeira

11 Skematisk præsentation af risikofaktorer for hjerte-karsygdomme og deres indbyrdes sammenhænge Omgivelsernes indflydelse Familie/venner Socio-økonomisk status Fritidsmuligheder m.m. Personlige Alder Køn Fødselsvægt m.m Selvværd Livsstil Stress Fysisk (in)aktivitet Barrierer m.m. Kost, rygning og alkohol Fysiologiske risikofaktorer Fysisk form Blodtryk Insulin/glykose Kolesterol og fedt i blodet Fedme og overvægt m.m. Rygproblemer Knoglestyrke

12 Gennemførelse af EYHS i Danmark 8-10 yr. Invited: 771 Participated: yr. Invited: 658 Participated: yr. Invited: 709 Participated: yr. Invited: 771 Participated: / /04 Follow up

13 Fysisk aktivitet

14 Potentielle determinanter for børns aktivitets adfærd Hvem du er Alder Køn (Personlig status) Overvægt Etnicitet Hvor du bor Omgivelserne (nabolaget) Hjemme omgivelser Objektive Selvopfattede Objektive Selvopfattede Faciliteter Transport netværk By tæthed Grønne områder Kriminalitetsrate Hvordan du føler dig (Orientation) Selv-opfattelse Kompetence Adgang til alt Æstetik Sikkerhed (gade/personer) Nabo støtte Motivation Autonomy/Kontrol Social status Familie struktur Forældres arbejde Forældre Kontrol Rum i hjemmet (værelser) Hvor går du i skole/institution (Institutions forhold/omgivelser) Objektive Selvopfattede Institutionens Sociale status Aktiv institutions politik Legemuligheder Sports faciliteter/muligheder Fysisk aktivitets adfærd (karakteristik) Familie støtte kammeraters støtte Plads til sig selv Forældre adfærd Lærer-pædagog/skole-institutions støtte Aktivt venne netværk Adgang til faciliteter Er det sjovt/kan lide det Attitude Hvem er du aktiv sammen med? Hvor er du aktiv? Hvor lang tid varer det? Hvor anstrengende er det? (netværk) (Sted) (Varighed) (Intensitet) Hvilken slags aktivitet vælger du (mode) Transport Struktureret sport Struktureret aktivitet Fri leg

15 Aktivitets målere baseret på accelerometry Princip: Når en person bevæger sig accelereres kroppen som følge af en muskulær kraft. Accelerationen kan måles i én (vertikalt), to (vertikalt + medio-lateralt) eller tre (vertikalt + medio-lateral+anterior lateral+anterior-posterior) retninger.

16 Fysisk aktivitet målt ved hjælp af CSA/MTI aktivitets målere Activity (counts / min) Activity (counts / min) :00 08:00 11:00 14:00 17:00 20:00 23:00 05:00 08:00 11:00 14:00 17:00 20:00 23:00 Time (h) Time (h) Aktivitets counts hos en person på en dag Aktivitets counts hos en person på en dag, med høj grad af inaktivitet der inkluderer 80 min jogging

17 En ugedags aktivitets mønster BOYS GIRLS :00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00

18 Counts/min Gennemsnitlig fysisk aktivitet i børnehaven 3-6-årige Drenge Køn Piger Gennemsnitlig fysisk aktivitet (counts- /min) i børnehaven, fordelt på køn af børnehavebørn. Søjler er gennemsnit ± 95 % CI (I). Drenge er signifikant mere aktive end piger i tiden i børnehaven uanset alder, BMI og hvilken børnehave børnene går i.

19 Counts/min Gennemsnitlig fysisk aktivitet efter aldersgrupper 3-4-årige 4-5-årige 5-6-årige Aldersgruppe Gennemsnitlig fysisk aktivitet (counts/-min) hos børnehavebørn i aldersgruppen 3-4- årige, 4-5-årige og 5-6-årige. De 5-6-årige er signifikant mere fysisk aktive end de 3-4-årige børnehavebørn.

20 Fysisk aktivitet hos overvægtige i forhold til ikke overvægtige drenge BMI <25 BMI > :00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00

21 Rødkildeprojektet ved Erik Mygind Skovdages gennemsnitlige højere aktivitetsniveau sammenlignet med normale skoledage de c-00 maj % AN MO DA MT MI AM LI JB RI TR MA MJ VI CH CA MR ID JS BE CH Aktivitetsmønster hos elever fra 3Y på Rødkilde skole, hvor normale skoledage (uden idræt) sammenlignes med skovdage. Manglende søjler skyldes elevfravær på enten skov- eller skoledage. Skoledage er defineret med en individuel referenceværdi sat til 100%

22 Skoleidræt Dobbelt lektion [Counts/min]

23 Skoleidræt enkelt lektion [Counts/min]

24 Aktivitetsniveau i frikvarterer (3. klasse) [Count/min] * 1299* min 10 min 15 min 20 min 25 min 30 min Længde af frikvarter

25 Den næste generation af aktivitets målere Actigraphen (15g waterproof ). Den kombiner fordelene ved accelerometermålinger og HR målinger i forbindelse med bestemmelsen af EE. Den kan forklare op til 75% af al daglig fysisk aktivitet (EE). HR og bevægelsesmålere alene kun omkring 50% Brage S.. et al. Branched equation modeling of simultaneous accelerometry and heart rate monitoring improves estimate of directly measured physical activity energy expenditure. J Appl Physiol Jan;96(1):

26 Hvad er Global Positioning System (GPS)? Et netværk af 24 satelliter og 4 jord stationer der transmitterer lav power radio signaler Bruger triangulation til at bestemme den eksakte position på jorden Knyttet til 3 satelliter kan en GPS monitor betemme positionen til en nøjagtige af cirka 12m Monitoren kan bestemme hastighed og distance.

27 :30 16:00 16:30 17:00 17:30 18:00 18:30 19:00 19:30 20:00 20:30

28 Hvor aktive/inaktive skal børn og unge være?

29 Børn og unge skal være aktive mindst en time om dagen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge i skolealderen er aktive mindst en time om dagen. Aktiviteten kan godt stykkes sammen af flere korte perioder. Børn og unge som i øjeblikket er fysisk inaktive, bør starte aktivitet af mindst moderat intensitet i en halv time om dagen. Mindstto gangeomugenbøraktiviteternefremmeog vedligeholde muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed.

30 Hvorfor skal børn bevæge sig? Fysisk aktivitet kan styrke/forbedre: Motorikken Udholdenheden/konditionen Muskelstyrken Knogler og bindevæv Balance og reaktionsevne Selvtillid Samvær med andre/social udvikling Stofskiftet Modvirke overvægt og følgesygdomme forbundet hermed

31 Sygdomsårsagskæde Lav kondition Inaktivitet Kost Insulin følsomhed Overvægt Høje risikofaktorer Metabolsk syndrom

32 Fysisk inaktivitet og deraf manglende insulin følsomhed bevirker Øget fedtdeponering Forhøjet blodtryk Forøget LDL (dårlig) kolesterol Forøget triglycerid (fedt i blodet) Dårlig appetitregulering Dårlig kondition

33 Samlet metabolisk risiko score (sundhedsprofil) gennemsnit af SD-score (Z-score) Systolisk blod tryk Triglycerider (fedt i blodet) Total cholesterol/hdl ratio Insulin følsomhed (HOMA score) Sum af fire hudfolder (overvægt) Kondition

34 Børn og unges deltagelse i mindst moderat fysisk aktivitet fordelt på lande Minutes / day Boys 9 yr. Girls 9 yr. Boys 15 yr. Girls 15 yr. Denmark Portugal Estonia Norway Riddoch C et.al.. Physical activity levels and patterns of 9 and 15 year old European children. Medicine & Science in Sports & Exercise, vol. 36: 1, 86-92, 2004.

35 Gennemsnitlige fysisk aktivitets data (Mean+SD) 9 år 15 år drenge piger drenge piger Gennemsnitlig daglig fysisk aktivitet (moderat til hård) (min./dag) Børn som opnår det anbefalede niveau (%) * * * * Signifikant forskel mellem aldersgrupper (p<0.05) + Signifikant forskel mellem køn (p<0.05) Riddoch C et.al.. Physical activity levels and patterns of 9 and 15 year old European children. Medicine & Science in Sports & Exercise, vol. 36: 1, 86-92, 2004.

36 Holstein et. al,. Ugeskrift for læger. 1. januar 2007

37 Holstein et. al,. Ugeskrift for læger. 1. januar 2007

38 Inaktivitet (timer/dag) Inaktivitets adfærd * Laveste kvartil af inaktivitets Øverste kvartil af inaktivitet * p<0.05 for forskel i metabolisk syndrom Z-score

39 Intensitet >3000cpm (min/dag) 90 * Aktivitet over 3000 cpm Laveste kvartil af inaktivitet. Intensitet >3000 cpm Øverste kvartil af inaktivitet >3000 cpm * p<0.05 for forskel i metabolisk syndrom Z-score

40 Metabolic Syndrome (Z-score) <448 cpm cpm cpm >758 cpm Metabolisk risiko sum score (mean 95% CI) sat I forhold til kvartiler af fysisk aktivitet (n = 1485). Data are justeret for TV, køn, sted, alders gruppe, biologisk modenhed, rygning fødsels vægt,og forældres socio-økonomiske status (P < ). Ekelund et. al. PLoS Med 3(12): e

41 Andersen LB, et.al. Physical activity and clustering of CVD risk factors--secondary publication. Ugeskr Laeger Nov 20;168(47):

42 Kondition

43 Risiko for at have høje niveauer i 3 eller flere CVD risiko faktorer - i forhold til kondition (15%) Odds ratio 25%high. 25% o.m. 25% u.m. 25% low. 9 and 15 yrs Risikoen for at have en dårlig sundheds profil (f.eks. høje værdier af blodtryk, kolesterol,fedt m.m.), er 11 gange større, hvis man ligger i den dårligste fjerdedel m.h.t kondition, i forhold til dem der er i den bedste fjerdedel. Niels Wedderkopp,et.al. Cardiovascular risk factors cluster in children and adolescents with low physical fitness: the European Youth Heart Study (EYHS). Pediatric Exercise Science, 2003, 15,

44 Ophobning af risikofaktorer i forhold til kondital - børnehaveklasse Odds ratio 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Kvartiler af kondital

45 Kondition og kønsforskelle hos 6-årige Hansen et al., Br J. Sports. Med 2005;39:

46 Sekulære trends (udvikling over tid indenfor sammenlignelige grupper) fortid nutid Fremtid? Tid

47 Tracking Stærk tracking Moderat tracking Ingen tracking Svag tracking R=1.00 R=0.60 R=0.40 R=0.00

48 Ændringer i konditionstal hos piger fra 1986 til Konditionstallet er først beregnet for de 10% med dårligst kondition, dernæst for de næste 10% osv. for at afdække ændringer i dele af populationen (Wedderkopp et al 2004).

49 Ændringer i konditionstal hos drenge fra 1986 til Konditionstallet er først beregnet for de 10% med dårligst kondition, dernæst for de næste 10% osv. for at afdække ændringer i dele af populationen (Wedderkopp et al 2004).

50 Konditionsniveau på tværs af socioøkonomisk status hos 3.klasses drenge og piger i 1997/98 og 2003/04 3,5 * * 3,3 3,37 Watt/kg 3,1 2,9 3,2 3,14 3, / /04 2,7 2,5 Drenge, lav socioøkonomisk status Drenge, høj socioøkonomisk status * p=0.026 **polarisering: p=0.104

51 Odds Ratio'er for specifikke risikoevents (Lav vs. Høj SES) Odds Ratio 2 1,5 1 0,5 0 1,77 1,94 1,36 Being low fit at follow-up Developing low fitness Maintaining low fitness P=0,034 P=0,511 P=0,069

52 Overvægt og fedme som en specifik Risiko Faktor Har nu nået epidemiske størrelser i vesten Har stærk sammenhæng med øget risiko for en for tidlig død Er en uafhængig risiko faktor for hjerte-kar sygdomme Speciel abdominal fedme har sammenhæng med det Metaboliske Syndrom Adapted from The World Health Report 2002 and International Cardiovascular Disease Statistics 2003; AHA.

53

54 Monster Thick Burger 1420 kcal 107 gram fedt

55

56 Due, Heitmann og Sørensen

57 Overvægtige og fede børn fra 6 til 9 årsalderen i Ballerup og Tårnby Køn Børnehaveklasse 3. klasse % N n OF % OF N n OF % OF OF Samlet population Drenge , ,3 44,3 Piger , ,9 9,9 Grænseværdier for overvægt og fedme er taget fra Cole et al (OF = overvægt inkl. fede)

58 BMI på tværs af socioøkonomisk status hos 3.klasses drenge i 1997/98 og 2003/04 19 * 18,5 *** 18 17,5 18,2 ** BMI 17 17,3 17,4 1997/ /04 16,5 16, ,5 Drenge, lav socioøkonomisk status Drenge, høj socioøkonomisk status * p=0.049 ** p=0.069 *** polarisering: p=0.008

59 Odds/risiko for overvægt på tværs af socioøkonomisk status hos 3.klasses drenge og piger i 1997/98 og 2003/04 Odds ratio for at være overvægtig 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2, ,61 1,15 Piger, lav socioøkonomisk status * Piger, høj socioøkonomisk status Drenge, lav socioøkonomisk status ** 0, Drenge, høj socioøkonomisk status * p=0.04 **polarisering:p=0.055

60 Odds ratio'er for specifike risikoevents (Lav vs. Høj SES) Odds Ratio 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1,95 2,35 P=0,030 P=0,045 2,09 P=0,024 Being overweight at follow-up Developing overweight Maintaining overweight

61 Nye resultater fra EYHS i Danmark Ni-årige piger havde lavere kondition i end 9- årige piger havde i (ca. 3%). Der er en tendens til en stigning i overvægt generelt for pigernes vedkommende (fra 14 til 17 %), men specielt for piger, der har forældre med lavere uddannelse, er der sket en markant øgning i overvægt (fra 14 til 23%) Hos de ni-årige drenge, der har forældre med højere uddannelse, er konditionen steget ca. 4 % og BMI er faldet ca. 3% - men - BMI er steget ca. 5% hos drenge, der har forældre med lavere uddannelse. N.C. Christensen et. al. Artikel accepteret i Scan J Sci Sports

62 Hos drenge og piger er trackingen af såvel kondition som BMI moderat til stærk fra 9 til 15 års-alderen, og den er ens i forskellige SE grupper (børnene følger et spor). Der er også en moderat tracking af fysisk aktivitet, når der justeres for uge og weekend dage, såvel som for tid på året (måneder). Men i gruppen af 15-årige unge, der kommer fra forældre med lavere uddannelse, er risikoen for at udvikle dårlig kondition og overvægt mere end dobbelt så stor, sammenlignet med dem, der kommer fra forældre med højere uddannelse. P.L. Kristensen et.al. accepteret i Scan J Med Sci Sports

63 33 Hvad har ændret sig de sidste årtier?

64 Sekulær udvikling i centrale risikoparametre hos børn

65 Børn og Computerspil (17% bruger mere end 1 time pr. dag) Niels Wedderkopp, et.al. Fedme blandt børn med særlig vægt på danske forhold. Ugeskr Laeger May 21;163(21):

66 Metabolic syndrome (Z-score) <0.5 hrs/d hrs/d hrs/d >2.51 hrs/d Metabolisk risiko sum score (mean 95% CI) stratificeret for kvartiler af fysisk aktivitet (n = 1485). Data are justeret for fysisk aktivitet, køn, sted, alders gruppe, biologisk modenhed, rygning, fødselsvægt og forældres socioøkonomiske status (P = 0.068). Ekelund et. al. PLoS Med 3(12): e

67 Forhold, der har sammenhæng med sundhedsmæssige (risiko)faktorer

68 Tid brugt på moderat fysisk aktivitet hos 9-10 årige børn i forhold til hudfoldstykkelse. Børn med mest hudfold (de tykkeste) var mindre aktive end børn med mindst hudfold. Data fra 1292 børn fra Danmark, Estland, Norge og Madeira. Ekelund U, et al. Associations between objectively assessed physical activity and indicators of body fatness in 9-9 to 10-y-old European children: a population-based study from 4 distinct regions in Europe. Am J Clin Nutr Sep;80(3):

69 80000 CAR Accelerometer counts per hour * * * * * * CYCLE WALK pm 4-5 pm 5-6 pm 6-7 pm 7-8 pm 8-9 pm Time of Day Fysisk aktivitet på en ugedag for drenge med forskellig transport til skole. *p<0.05 for aktiv transport (gå( og cykle) ) i forhold til transport med bil. Cooper, Andersen, Wedderkopp, Page, Froberg. Physical activity level of children who walk, cycle or are driven to school. Accepted 2004, Am J Prev Med

70 CAR CYCLE Accelerometer counts per hour * WALK pm 4-5 pm 5-6 pm 6-7 pm 7-8 pm 8-9 pm Time of Day Fysisk aktivitet på en ugedag for piger med forskellig transport til skole. *p<0.05 for aktiv transport (gå( og cykle) ) i forhold til transport med bil. Cooper, Andersen, Wedderkopp, Page, Froberg. Physical activity level of children who walk, cycle or are driven to school. Accepted 2004, Am J Prev Med

71 Børn, der cykler meget, har en 5 gange så stor chance for at være i den bedst fjerdedel mht kondition, sammenlignet med de der ikke cykler. Børn, der har cyklet til skole både i 3. og i 9. klasse, har en meget bedre kondition end børn, der ikke cykler. Forskellen er på 7-9%. Det indikerer en reel træningseffekt selvom intensiteten ved transport på cykel normalt ikke opfattes som specielt høj.

72 Fysisk aktivitet og indtag af morgenmad 9-årige piger. * viser signifikant forskel: p< CSA counts /minute * * * * * * * * * * * most days 2/week or < Page et al. in press. No energy to burn. Accepted AJPM

73 Fysisk aktivitet og indtag af morgenmad 9-årige drenge. * viser signifikant forskel: p< CSA counts /minute Page et al. in press. No energy to burn. AJPM most days 1/2 wk or <

74 Morgenmad og metabolsk risk every day 3-4/ week 1-2/week or less girls boys Page et al. in review.

75 Indtaget af sukker blandt børn og unge ligger væsentligt højere end det anbefalede max niveau på 10 % af energiindtaget, hvilket især tilskrives det høje og jævnlige indtag af sukkersødet sodavand, søde drikke og slik. Næsten 30 % af børnenes energiindtag stammer fra mellemmåltiderne, og disse måltider er de mest sukkerholdige. Det gennemsnitlige fedtindtag er ca. 34 E % og mange børn indtager mere end anbefalingerne. Andelen af drenge og piger, som spiser frugt og grønt hver dag er faldende med alderen, og faldet er størst blandt drengene.

76 For de større børn og unge lever kun 10 % op til anbefalingerne for indtaget af frugt og grønt. De yngre børn spiser regelmæssige måltider og får % af deres daglige energiindtag dækkes i løbet af en institutionsdag. Jo længere skoleuddannelse forældrene har, des mere frugt og grønt spiser deres børn og des mere vand og mindre sodavand drikker deres børn. Børn af overvægtige forældre drikker mindre vand og mere sodavand end børn af normalvægtige.

77 Ballerup - Tårnby

78

79 De ti bud 1. Øget timetal i idræt 2. Efteruddannelse af idrætslærerne 3. Et helt nyt samarbejde elev, lærer, forældre 4. En skoleidrætsklub 5. Kropsuddannelse med sammenhængende teori og praksis 6. Kropseksperimentarium til tests, træning, videns øgning og tværgående projekter 7. Etablering af kropsligt spændende og udfordrende indendørs redskabsmiljøer 8. Skolegårdsmiljøer og multitræningsbaner på skoleområdet til leg, kropsudfordring og idrætsundervisning der er indtil nu etableret 6 legepladser. 9. Kantiner med sund mad på alle skoler 10. Et nyt samarbejde med sportsklubberne angående et aktivt liv for børn og unge i deres fritid

80 Nogle Resultater Allerede hos 6-7 børn har drenge et konditionsniveau,der er ca. 8 % højere end pigernes. Der er en tendens til at børn med dårlig kondition også har dårlig motorik. BMI er steget hos 6-7 årige danske børn siden 1986/87.

81 Der var ingen forskel på interventions- og kontrolkommunen i forhold til kondition i bh. kl., i 3. kl. eller i udviklingen henover de tre år. Interventionen har ikke været tilstrækkelig til at ændre mere ved konditionsniveauet hos Ballerup-børnene end ved konditionsniveauet hos Tårnby-børnene. Det samme gælder for niveauet i overvægt og fedme. En bedre udvikling fandtes dog hos Ballerup børnene i faste glukose (insulin følsomhed) og diastolisk blodtryk.

82 Der fandtes ikke forskelle mellem kommunerne i udviklingen af risikofaktorerne i de specielt udsatte grupper (overvægtige dårlig kondition). Men disse børn udviklede sig markant dårligere end den resterende population - uden forskel mellem kommunerne.

83 Der er al mulig grund til at sætte ind med en målrettet indsats i forhold til disse børn. Og der skal ske kraftige tiltag for at ændre den negative udvikling børn, der allerede i 6-7 års alderen har en usund livsstil, er overvægtige og har en dårlig kondition.

84 Børnehavebørn. Formål og metoder Pilotundersøgelsen havde to primære formål: At beskrive mængden af fysisk aktivitet i den tid de 3-6-årige børn tilbringer i børnehave. At undersøge hvilke demografiske faktorer der har betydning for mængden af fysisk aktivitet i børnehaven, herunder køn, børnenes alder, typen af børnehave, område for børnehavens beliggenhed og forældrenes sociodemografiske data.

85 Børnehavebørn. Counts/min Gennemsnitlig fysisk aktivitet i 7 børnehaver i Ringe- og Odense Kommune De Fire Årstider Gennemsnitlig fysisk aktivitet (counts/-min) i tideni børnehaveni 7 børnehaver i Odense og Ringe Kommune. Den enkelte børnehave forklarede klart den største del af variationen i børnenes fysiske aktivitet (15 procent) af alle undersøgte faktorer. Søjler er gen-nemsnit ± 95 % CI (I). Børnehave

86 Børnehavebørn. Counts/min Gennemsnitlig fysisk aktivitet i traditionelle- og idrætsbørnehaver og i børnehaven De fire årstider Traditionelle børnehaver Idrætsbørnehaver type dd De fire Årstider Gennemsnitlig fysisk aktivitet (counts/min) i tiden i børnehaven hos børn der går i henholdsvis en traditionel børnehave, idrætsbørnehave og i De Fire Årsider. Søjler er gennemsnit ± 95 % CI (I). Ingen signifikant forskel mellem traditionelleog idrætsbørnehaver. Børnene i børnehaven De Fire Årstider var signifikant mere fysisk aktive end børn der går både i traditionelle- og i Idrætsbørnehaver uafhængigt af alle andre demo-grafiske faktorer.

87 Registrering af fysisk aktivitetsadfærd hos børn i 7 børnehaver i Odense og Ringe Kommune (antal minutter og timer pr. dag) N Registreret tid i børnehaven Stillesiddende Aktiviteter Let moderat Intensitet Moderat hård intensitet Manglende tid i moderat hård int. Total Drenge Piger 3-4-årige 4-5-årige 5-6-årige timer 33 min 6 timer 33 min 6 timer 33 min 6 timer 20 min 6 timer 42 min 6 timer 39 min 4 timer 21 min 4 timer 9 min 4 timer 33 min 4 timer 21 min 4 timer 23 min 4 timer 20 min 1 time 23 min 1 time 28 min 1 time 18 min 1 time 20 min 1 time 28 min 1 time 23 min 49 min 56 min 42 min 39 min 51 min 56 min 41 min 34 min 48 min 51 min 39 min 34 min De Fire Årstider Total Drenge Piger timer 45 min 6 timer 53 min 6 timer 30 min 3 timer 59 min 3 timer 48 min 4 timer 20 min 1 time 44 min 1 time 54 min 1 time 24 min 1 time 2 min 1 time 11 min 46 min 28 min 19 min 44 min Data er gennemsnit i tiden tilbragt i børnehaven. Sidste kolonne beskriver manglende tid i minimum moderat intensitet for at opnå 90 minutters fysisk aktivitet ved denne intensitet.

88 Konklusioner Resultaterne indikerer at børns fysiske aktivitetsniveau varierer betydeligt mellem børnehaver, og at den enkelte børnehave har en langt større indflydelse på børnenes aktivitetsniveau end andre faktorer som type af børnehave, køn, alder, BMI og forældrenes BMI, eget aktivitetsniveau og indkomstforhold.

89 Børnehave projekt om determinanter: Mængden af tid brugt udendørs Legemuligheder på legeplads og størrelse heraf Antallet af ture uden for børnehaven Børnehavens indretning og størrelse Børnehavens politik for fysisk aktivitet De ansattes holdning i børnehaven til fysisk aktivitet Kønsfordeling og alder af ansatte i børnehaven Antal ansatte i børnehaven pr. barn De ansattes uddannelsesbaggrund i børnehaven De ansattes eget fysiske aktivitetsniveau i børnehaven Familiemæssige forhold med meget mere.

90 Fakta. Tre ekstra idrætstimer i skolen kan medføre en bedre kondition og et lavere blodtryk hos børn før puberteten. (Hansen, Froberg, Hyldebrandt,Rokkedal, British Medical Journal 1991; 303:682-5)

91 Nye anbefalinger Baseret på de nyeste offentliggjorte resultater, bør anbefalingerne ændres til at: Børn og unge bør være aktive i mindst 1.5 timer om dagen med mindst moderat fysisk aktivitet gerne mere. Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed.

92 Så Forøg den fysisk aktivitet/idrætten i børnehaver, folkeskolen og i skolefritidsordningerne. Dér møder vi alle børn. Stimulér og gør kvaliteten af den fysiske aktivitet/ idrætsundervisningen bedre gennem uddannelse og flere kurser. Idræt i skolen er et kundskabsfag. Kropslig læring; læring om fysisk aktivitets betydning; læring om hvordan man kan træne Sørg for at institutionen får et sundhedsprogram, som inddrager fysisk aktivitet og kost i skolen i samarbejde med eleverne, men også med skolefritidsordningen, Dansk Skoleidræt og/eller lokale klubber.

93 Det er ikke kun i idrætstimerne, at børnene skal være aktive. Det er vigtigt at både byens og institutionernes miljø lægger op til, at børnene kan være aktive Arbejd for sikre fortove og cykel stier, så det bliver naturligt at gå eller cykle til skole og til fritidsaktiviteter Vær sikker på at sundhedspolitikken opfylder børnenes ønsker og behov. Børn er ikke minivoksne

94 Lav gode aktivitetsmiljøer i samarbejde med børnene og de unge. Giv mulighed for aktiviteter hele familien kan deltage i eller som involvere familien. Forældre støtte er utrolig vigtig ligesom også pædagogernes og kammeraternes støtte er det. Snak sammen også om brugen af computeren

95 Dutch Obesity Intervention in Teenagers

96 Hvad skal der politisk gøres her og nu? Oprettes en central instans med det overordnede ansvar for forebyggelse af overvægt. Oprettes monitorerings- og screeningssystemer blandt andet til identificering af børn med særlig risiko for udvikling af overvægt samt bestemmelse af determinanter for aktivitet. Oprettes kost- og motionspolitikker i alle landets institutioner og skoler med fokus på: At reducere børnenes indtag af sukker herunder sodavand og slik. At øge børns indtag af frugt, grønt og fuldkornsprodukter. At fremme fysisk aktivitet herunder gang og cykling i hverdagen, bl.a. som transport. Forbyde reklamer, der sigter mod at fremme usunde kostvaner, specifikt rettet mod børn. Opstartes landsdækkende kampagner med henblik på at reducere forbruget af

97 Forebyggelse af fedme og andre risikofaktorer hos børn!! (simpelt view ) Få en god nats søvn Spis morgenmad Gå/cykle til skole Få en langt aktiv middagspause Blev ved med at være aktiv.. også efter skoletid Bevæg jer også i weekenden Lad være med at gå hjem!!!! (Vælg de rigtige forældre)

98