Transskription af interview med Rasmus:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transskription af interview med Rasmus:"

Transkript

1 Bilag 3 Transskription af interview med Rasmus: I1: Interviewer 1 I2: Interviewer 2 R: Rasmus I1: Sådan. I2: Så er den i gang? I2: Perfekt. I1: Det skulle den være. Yes. I2: Ja. Øhm, ja, og vi fortalte jo lige kort, hvad øhh, hvad interviewet skal handle om, altså at øhm det er seksualundervisningen, og hvordan, hvordan den ligesom er opbygget her, og hvad der er af muligheder. R: Ja. I2: Øhm, og ja, til at starte med vil vi lige høre, hvor lang tid har du øhh undervist i seksualundervisning? R: Øhh, 3,5 år ca. [I2: Ja.] Det er så lang tid, jeg har undervist, men jeg har haft seksualundervisning siden, ja. I2: Okay. Og hvilke klassetrin er det? R: Syvende, ottende og niende. 1

2 I2: Ja. Øhm, og hvordan kan det være, du kom til at undervise i øhh, i faget? R: Øhh, det, man ryger stort set automatisk ind i det, når man er biologilærer [I2: Nåh.], såå får man det bare, øhh selvom det faktisk er et emne for sig selv på seminaret, men hvis du er biologilærer, så overtager du stort set altid seksualundervisningen [I2: Ja, okay.], i hvert fald den fysiske del af det, ja. I2: Ja, okay. Ja, nu sagde du jo lige, at, at det ligger lidt i, i tråd med faget biologi, [R: Ja.] men har du uddannelse inden for faget? R: Ikke andet, jeg har ikke det store kursus, jeg har kun et mindre kursus fra seminaret. [I2: Okay.] Og så de kurser, som jeg har modtaget modtaget senere, men jeg har ikke det allerstørste der fra seminaret. Desværre. I2: Okay. Og det, du har modtaget senere [R: Mmh.], øhh hvad, hvad betyder..? R: Det er bare sådan nogle etdagskurser, sådan noget med inspiration til faget og sådan nogle ting, det er [I2: Okay.] sådan noget, som man kan melde sig til nede på kontoret og komme ud på. I2: Okay. R: Altså det I2: Men det er frivilligt? R: Det er helt frivilligt. I2: Ja. Okay. Øhm Og, og hvilke rammer har øhh, har skolen for seksualundervisningen? Er der øhh nogle konkrete..? R: Altså som i hvor vi underviser i det henne? [I2: Krav for..?] Eller hvad mener du? Mener du rent øhh fagbøger og sådan nogle ting? I2: Ja, altså hvad, hvad, hvad der er af krav til, hvor, hvor ofte der R: Øhm, vi plejer at sige, at, at de, de skal have seksualundervisning én gang om året i ungdomsskolerne. 2

3 I2: Én gang om året? R: Én gang om året helst. Øhh, og så er det sådan lidt op til læreren, og hvordan, man mener, klassen ser ud på det tidspunkt [I2: Ja.] øhh, de skal have det. Blandt andet som jeg siger, nu skal jeg have det med syvende klasse, den ene får nok en del mere end den anden [I2: Mmh.], og så går vi mere dybdegående ind i ottende klasse og begynder at snakke sygdomme og sådan nogle ting øhh selvfølgelig også men også snakke myter. I2: Ja. R: Fordi dem er der uhyggeligt mange af. I2: Mmh. R: Og så i øhh, i niende klasse der snakker vi også om det, og så hiver vi Sexekspressen ind i en seks timers dag med dem, hvor de har hele dagen med Sexekspressen. I2: Okay. R: Også ligesom fordi at det er lidt tabu for mange af eleverne, at der står en af deres vante lærere deroppe, det, nogle gange kommer de ud med lidt mere, hvis det er nogle fremmede, der er der. I2: Ja. Okay. Øhm, og hvordan synes du sådan rent indholdsmæssigt, seksualundervisningen skal være opbygget, hvad ville du karakterisere som god seksualundervisning? R: God seksualundervisning er jo, når øhh eleverne selv byder ind med deres mening [I2: Ja.] omkring sex i virkeligheden. Altså øhh, synes jeg i hvert fald selv. Øhh, det skal ikke være den der øhh stigmatisering med, med sexsygdomme, som jeg husker fra min egen folkeskoletid, hvor det bare handlede om at, at smide en masse gonoré og syfilis i hovedet på os og fortælle, hvad det gjorde ved, det, det skal de selvfølgelig også have at vide [I2: Mmh.], men det handler i virkeligheden om, at de skal have at vide det der med, at man, man skal være tryg ved sex, og hvad sex egentlig er for en størrelse. I2: Ja. R: Øhh, og noget modenhedsmæssigt og så videre [I2: Ja.]. Så det, det, det handler om, at eleverne skal føle sig trygge ved, der er noget sex i hvert fald, ikke? 3

4 I2: Ja. R: Ja. I2: Og Dårlig undervisning ville..? R: Jamen, dårlig undervisning er den der stigmatisering, den der skræmmekampagne, i virkeligheden. I2: Ja. R: Øhh, de skal selvfølgelig øhh vide, at man skal, at man skal tage sig i agt, og der er nogle fælder, også, også sådan rent, der er nogle personer, der bliver udnyttet og så videre. I2: Mmh. R: Men, men at skræmme børn fra sex øhh eller elever for sex, de her unge mennesker øhh når de er så interesserede i det, det ville være forkert [I2: Ja.] i hvert fald, ikke? Det, øhm. Så, så ender det bare med, at de ikke tør spørge om det [I2: Ja.], og så går det rigtig galt i virkeligheden. I2: Ja. Øhm, har du sådan nogle konkrete eksempler på, hvor øhm, hvor man kunne fornemme, at undervisningen måske ikke var helt, som den skulle være? R: Altså det, det synes jeg faktisk-... Og det er ikke, fordi jeg står og siger hey, jeg er en genial underviser, men, men, men det er, for det meste er eleverne voldsomt interesserede, når det handler om sex jo, altså så det vil sige, at, at undervisningen er tit meget flydende. Øhh. Jeg ved ikke øhh Det, det er sgu et svært spørgsmål, øhh. [I2: Ja.] Jeg synes i virkeligheden også, vi har nogle rigtig gode, vi har nogle rigtig gode klasser, jeg synes i virkeligheden tit, seksualundervisningen kører meget flydende. [I2: Ja.] De, de synes, det er interessant, og de er relativt oplyste [I2: Mmh.] de her unger, øhh... Nej, jeg synes egentlig ikke, at jeg har nogen vildt dårlige oplevelser med seksualundervisning [I2: Nej.], øhm Andet end øhm, jeg har overtaget en klasse, hvor at der sad nogle af de der elever, som havde nogle seksuelle erfaringer, som de syntes, de skulle bræge ud med [I2: Mmh.], hvor det var sådan lidt jaa, det er måske ikke lige det, som seksualundervisningen skal gå ud på, at man skal sidde med dem lige nu i hvert fald, [I2: Mmh.] den må I tage i fritiden, men [I2: Ja.] det er nok den eneste dårlige oplevelse, jeg har med det i virkeligheden. 4

5 I2: Okay. Øhm Ja, hvad, hvad tror du, eleverne foretrækker? Øhh, igen indholdsmæssigt. R: [Trækker vejret dybt] Jamen altså de vil jo for det meste rigtig gerne høre om akten [griner lidt], kan man sige [I2: Ja.], øhh det, synes de jo, er vildt spændende, men de vil også rigtig gerne høre, hvad det modsatte køn tænker. [I2: Mmh.] Rigtig tit, øhm Som sagt der er rigtig mange fordomme, og der er rigtig mange rygter og rigtig mange... Altså, jeg, jeg plejer at starte med, at de allesammen bare skriver nogle anonyme sedler med spørgsmål [I2: Ja.], hvor de bare får lov at spørge løs, og så samler vi op på alle tingene, og så fyrer jeg dem bare op alle de der spørgsmål, og så svarer jeg på dem foran klassen. Og det tager tit rigtig mange af spørgsmålene, fordi rigtig mange af dem er jo nervøse, altså de, de mener jo, deres kroppe er fuldkommen vanskabte hele bundtet i forhold til [I2: Mmh.], altså den eneste sex, de kender, er jo stort set fra pornofilm, kan man sige, mange af dem. [I2: Ja.] Så de mener jo, at de, at de ser helt anderledes ud, end de skal. [I2: Ja.] Så, så vi starter med at, at trævle op i det her. Det, det plejer at være rigtig godt for dem, det plejer at åbne op for dem. I2: Ja. Okay. Øhm, er der noget, som øhh, som du tænker, de måske ikke er så interesserede i at høre om? R: Øhm Det, det er sådan lidt skiftende. Drengene er sgu lidt ligeglade med det om kærlighed, vil jeg sige. Øhh sådan det, altså det der med at elske, og sådan nogle ting. Det, det er ikke så meget det, de går op i lige her, når det handler om seksualundervisning. Og så øhh er de ikke så voldsomt interesserede i hvad, i seksuelle overførte sygdomme [I2: Nej.], det synes de sgu ikke er det mest spændende [I2: Mmh.], det står der bare lidt i trinmålene, at de skal kunne noget om, kan man sige [I2: Ja.], så det, det bliver de nødt til, så tvinger man dem igennem det. I2: Ja. Ja. Øhm I1: Må jeg spørge om noget hurtigt? I2: Ja, selvfølgelig. I1: De der trinmål, er det noget, du sådan forholder dig meget til i forhold til undervisningen? R: Nej. Det er bare noget, man skal. [] Altså der findes jo nogle inden for, hvis jeg går ind og kigger på, det gamle, nu er der ikke et faghæfte mere for, for seksualundervisning, hvis jeg gik ind og kiggede på det gamle faghæfte under seksualundervisning [I1: Mmh.], der stod 5

6 der, at de skulle kunne, vide noget om prævention for eksempel [I1: Mmh.] og vide noget om seksuelle overførte sygdomme og vide noget omkring det modsatte køn og sådan, der stod sådan helt øhh basale ting, som, som man skulle følge [I1: Mmh.], altså det har jeg jo altid gjort [I1: Mmh.], så, så det, så det har man jo selvfølgelig også opbygget sin undervisning igennem, det er jo også fint nok [I1: Mmh.], altså at, at der findes nogle helt overordnede mål, man skal køre. I2: Ja. I1: Mmh. Men det, nu tager du det sådan mere R: Jeg tager det altid, jeg har altid taget det laissez-faire, jeg har det sådan lidt [], man kommer jo igennem de ting alligevel [I1: Mmh.], altså, uanset hvad, altså når man for eksempel laver sådan en anonym runde øhh, hvor eleverne også lidt har medbestemmelse over, hvad der skal køres, så kommer der også altid nogle spørgsmål [I1: Mmh.], som [] Hvor at sygdom også er indblandet og sådan nogle ting, og der, altså [Griner lidt] Jeg er jo, så ser de mig jo pludselig som læge, fordi man er biologilærer [I1: Mmh.], jeg har godt nok læst nogle lidt ubehagelige spørgsmål [I1 griner lidt], kløe i skridtet, nåh ja, så søg læge, unger, det kan jeg ikke klare for jer det der [R og I1 griner lidt], så I2: Okay. Øhm Hvad, hvad tror du, eleverne øhm selv ville sige var vigtigst at, at lære i seksualundervisningen? R: Årh, det er et fremragende spørgsmål. Øhm Det er et ufatteligt godt spørgsmål. Jeg tror, der handler det meget om, om deres egne kroppe i virkeligheden. [I2: Ja.] Altså det, det er utroligt, når man ser de spørgsmål øhh, som der er, at drengene faktisk spørger mest ind til, nu, nu har jeg jo ligesom læst spørgsmålene, når de kommer op, og hvor det egentlig er det, at drengene tit spørger noget om deres egne kroppe, og pigerne tit spørger noget om deres egne kroppe, altså de er faktisk ikke voldsomt interesserede i det modsatte køn, det, det er den der øhh, det er, jeg synes tit, de virker nervøse for sig selv og ikke så, hvor det andet det, det skal de nok lære agtigt [I1 og I2: Mmh.] altså, så, det er, det synes jeg er meget, meget mærkværdigt, men sådan er det, altså det [I1: Mmh.], det handler om dem selv. I2: Ja. R: Det er overraskende. 6

7 I2: Okay. Øhm Ja, vi var lidt inde på øhh, på det med, hvilke materialer øhh [R: Ja.] der bliver anvendt øhh, men øhm har du øhh, har du nogen sådan, som, som du skal..? R: Nogen jeg skal igennem? Nej. Det har jeg ikke, altså jeg kan øhh, e, vi har, vi har nogle gange valgt at kontakte Condomeriet i byen for eksempel [I2: Ja.], som desværre, så jeg kan, vælger lukket nu, kan man sige, for undervisning i hvert fald, eller de er i hvert fald blevet dyrere, og Sexekspressen, det har sådan været dem, som man også har kontaktet. [I2: Mmh.] Og det er ud over undervisningen på skolen, som jeg sagde det der med, at der skal være nogle fremmede også inde over, så de ikke skal sidde og føle at... Altså lærere bliver tit sådan en slags forældre for dem [I2: Ja.], og det er måske ikke altid det fedeste at sidde og snakke sådan nogle ting med forældre, hvor en fremmed tit kan komme ind, det ved I som psykologstuderende, at en fremmed tit kan åbne op for nogle ting, som, som er, som de føler sig mere trygge ved lige på sådan nogle punkter. [I2: Ja.] Men, men altså, det er tit sådan nogle materialer, vi bruger, men vi bruger selvfølgelig også øhh vores egne, vi har nogle undervisningsmaterialer, nogle bøger, nogle spil, som skal gøre det lidt sjovt, altså vi har [I2: Ja.], jeg plejer at køre noget med seksuelt overførte sygdomme, som minder om uno, fordi, hvor man bare beder dem om at læse tingene, fordi så bliver det noget sjovt, og så læser de om symptomerne på det, fordi det skal de kunne, men jeg synes, det er for latterligt at sidde og læse alle sygdommene igennem med symptomer [I2: Ja.], så det, det virker igen skræmmekampagne-agtigt, så hellere gøre det noget, hvor det er sjovt, og hvor de kan sidde og råbe ad og sådan nogle ting [I2: Mmh.], det er, ja, vi har en, vi har en del materialer til sådan nogle ting, vi har også sådan et brætspil [I2: Ja.] og sådan nogle mærkelige ting, det er, for at det ligesom skal være noget sjovt. [I2: Ja.] Det, det er også vigtigt [I1: Mmh. I2: Ja.] at sige til dem, I må godt grine i det her emne, det er fint [I2: Ja.], bare I ikke griner, mens jeg står og snakker, så er det [I2 griner lidt]. I2: Øhm, ja, hvad synes du så særligt har været godt og dårligt af det, I har [Kan ikke høres] R: Altså øhm, igen, jeg synes, jeg synes, undervisningsmaterialet i, i, sex, altså nu har vi også Sex & Samfund, de sender jo også noget ud hvert år. [I2: Mmh.] Og det kan jo også være noget med noget etik og noget moral og sådan nogle ting omkring sex, og det kan være noget med, nu er det lige oppe i tiden med Hvad hedder det? Når man sælger sig selv for tøj og sådan nogle ting [I1: Mmh. Ja.], altså det der, det er jo meget oppe i tiden [I1: Ja, sugardating.], ja præcis, sugardating og sådan nogle ting, øhm. Men altså så, så fokuserer de på noget, som er interessant lige nu for samfundet, og det er jo skide fedt, for så får man bare gratis materiale ud [], og deet, det synes jeg er rigtig, rigtig fint, øhm [I2: Mmh.]. Jeg synes, jeg synes, vi 7

8 har rigtig mange gode tilbud lige for tiden, hvor at, at de faktisk fokuserer på noget, som er oppe i tiden øhh [I2: Ja.], og at, at, altså så kan vi jo for eksempel få Sexekspressen ud gratis [I2: Mmh.], som jeg synes også, en hel dag, det er også fantastisk. Jeg synes ikke øhh, jeg synes ikke, der er nogen decideret dårlige tilbud, fordi så fravælger man dem, i virkeligheden [I1: Mmh. I2: Ja.], hvis det er, man synes, det er, det er noget juks det der. [I2: Mmh.] Men, men det er rart, jeg synes, det er rart, at der er så meget, fordi at [I2: Ja.], fordi som lærer når man står med de unge, som jeg også lige sagde, det, det, det kan godt være nogle grænser også for mig at skulle bryde, når man står med nogle unger, som i virkeligheden [I2: Mmh.], altså, er ens elever på den måde. [I2: Ja.] Altså jeg kan godt lide at undervise lidt efter øhh det, man selv har oplevet, og det er ligesom et emne, hvor man ikke liige kan komme ind på sådan noget, vel? [I1 og I2: Mm-mm.] Altså det, det skal man holde sig fra, kan man sige [I2: Ja.], så derfor der øhh, det, det er en svær op-, det, det er det dårlige ved seksualundervisning, det, det er sgu svært nogle gange at, at stå inde for den undervisning, man giver, fordi man, man virkelig skal være sådan helt tilbagelænet [I2: Ja.], det skal vi ikke snakke om, det skal vi ikke snakke om hele tiden og så videre [I2: Mmh. Ja.]. Deet, det er det skidte ved det. [I2: Ja. I1: Mmh.] Men jeg synes ikke, der er nogen skidte undervisnings-øhh-materialer, decideret [I2: Nej.], det synes jeg ikke, der er. I2: Men du synes heller ikke, at øhh, at der er nogen mangler? R: Øhh Altså, man kan sige, at der øhh, der kunne godt være nogle flere spil, altså sådan nogle ting, som man netop, altså det der, det der med at spille og få eleverne og børnene sådan aktiveret i det, øhh, det kunne være rigtig fedt [I2: Ja.], specielt hvis det så, nu har jeg ikke på fornemmelsen, at der er seksualundervisning i de mindre klasser, som jeg ikke selv har, at den, den er særligt stor, men, men de er jo, sjette og femte klasserne er jo også meget nysgerrige inden for det her emne, ikke [I2: Ja.], og det kunne jo være fedt, hvis der var nogle spil til dem også, altså fordi heroppe [I2: Mmh.], det, det bliver lidt mere fagligt, når vi kommer herop, ikke, altså [I2: Ja.], selvfølgelig er der også fjol, men det bliver lidt mere om at snakke faglighed, og det, der mangler man måske nogle spil til de mindre klasser, så de også får noget information. I2: Ja. Ja, øhm Ja I1: Må jeg spørge om noget? I2: Ja. Selvfølgelig, jeg tror, vi er kommet godt omkring 8

9 I1: Hvordan Synes du selv, det er sådan grænseoverskridende, at undervise i? R: Ja. Jamen øhh, det synes jeg bestemt. R: Altså, øhh, jeg, jeg synes, deet, altså det kan godt være, det er også den der åndssvage danske mentalitet, men det der med at stå og snakke om sex, ikke [I1: Mmh.], det er sådan noget, det er sådan, det er sådan noget, man kan fjolle med sammen med sine kammerater, og når man lige pludselig står med en hel klasse, man har ansvar for, så [I2: Mmh.] skal man godt nok lige vare sin tunge med, hvad man får sagt og sådan nogle ting. Øhm, det er blevet lettere, altså sådan nogle ting bliver lettere at gøre, man har også fået noget erfaring med, hvordan man skal undervise dem, og hvordan man skal sørge for, at de byder ind med så meget, som de kan og sådan nogle ting. [I1: Mmh.] Men det er altid lidt, lidt grænseoverskridende, man får altid noget at vide om sine elever, som man ikke riigtig har lyst til at få at vide altså, jeg er sgu lidt ligeglad, om en af eleverne har knopper på pikken [R og I1 griner lidt], så er det sådan, hvor man siger, så må du sgu gå til lægen, altså det er, det kan ikke, det har man ikke lige lyst til at vide om, [I1: Mm.] om de forskellige personer, vel [I1: Mm-mm], men det er så der, hvor de går og er fuldkommen trygge og bare kommer op og siger... [I1: Mmh.] Ja. så de er, de er faktisk meget åbne? R: De er åbne efter, efter de første par timer, altså når de har haft de der anonyme spørgerunder, har jeg tit oplevet, at de kommer op og siger, det var mig, der havde skrevet det der, så siger jeg nåh, [I1: Mmh.] jamen okay, og så spørger de ind til forskellige ting og sådan. Der, der er sgu nogle ting, man ikke rigtig har lyst til at vide [I1: Mmh.] om ens elever i virkeligheden, ikke? [I1: Mmh.] Altså i virkeligheden. Sådan hvor man tænker, arh, det er vist ikke mit ansvarsområde det her [I1: Mmh.], det er noget, man skulle snakke med en bror eller far om, men det tør de så bare ikke, altså [I1 og I2: Nej.] Så, ja, det, det er sådan lidt det ubehagelige ved seksualundervisning og de grænser [I1: Mmh. I2: Ja.], så det synes jeg. I2: Ja. Tror du øhm kønnene har stor betydning? Altså R: Kønnene har ekstremt stor betydning [I2: Dels Ja. Ja.] altså i seksualundervisning. Pigerne er jo, som vi også selv ved, piger er mere udviklede end drenge [I2: Mmh.], og det er også oftest piger, vi ser, der har de første altså seksuelle erfaringer, øhh eller er mere udtalte omkring 9

10 det [I2: Ja.], om, om seksualitet, ikke? Hvor at drengene specielt i syvende og ottende tit er umodne, og det skal være lidt mere fjol og sådan nogle ting, ikke? [I2: Ja.] De kommer efter det i niende, i virkeligheden. Hvilket også er derfor, vi tager Sexekspressen ud i niende, fordi at så er begge parter lige med. Men, men, men, men pigerne er bestemt øhh mere aktive [I1: Mmh.] på den front i hvert fald. I2: Mmh. I1: Deler du, deler du klassen op nogle gange, mere sådan i piger og drenge? R: Øhh, det gør de, det gør de i Sexekspressen i niende. [] Så derfor der øhh, jeg har ligesom ikke ressourcer til det [I1: Nej.], når jeg sidder med, jeg, jeg gør det, når det er, at vi laver det der med at lave an-, at jeg først tager dem individuelt, og så sætter jeg dem i pigegrupper og drengegrupper. [I1: Okay.] Men det er sådan det, jeg kan gøre I1: Hvordan individuelt? Altså R: Hvor de selv får lov at skrive spørgsmål [], og så får de lov til at brainstorme sammen, og så skrive fordi det er jo tit, man får mere ud af det, men så lige skrive nogle personlige ting, uden andre skal kigge dem over skulderen [I1 og I2: Mmh.]. Og så sætter jeg dem sammen drenge og drenge og piger og piger bagefter, så det, i virkeligheden Øhm, men, men, men ligefrem at kunne, at kunne undervise dem det har jeg desværre ikke ressourcer til. Det, vi sidder her, altså i biologi, som I kan se. [I1: Mmh.] Og der er jeg jo alene [], jeg har jo ikke to lærere ude på noget tidspunkt [I1 og I2: Mm-mm.], desværre. I1: Er der noget sådan, hvis du nu kunne det, hvad ville du så lægge mest vægt på sådan ved de forskellige køn, tror du? R: Altså, jeg tænker, at hvis jeg kunne det, nu har vi lige fået en anden kvindelig biologilærer [I1: Mmh.], og jeg har overvejet lidt, at det kunne være fedt, hvis hun for eksempel kunne tage sig af pigerne. [I1: Mmh.] Altså der er sgu nogle ting, for eksempel menstruation og sådan nogle ting, det, det virker bare ikke så godt, at jeg står heroppe og fyrer noget af om det, vel, fordi [I1: Mm.] hvor meget reel erfaring har jeg lige med det, ikke? [I1: Mmh.] Øhh, og drengene er også lidt mere, meget mere åbne, hvis det kun er mig, der står her. [Okay.] Så jeg tænker, muligheder kunne sagtens være, at man inddeler de her to klasser, og så får drengene og pigerne spørgetid simpelthen, altså hvor man laver en dialog, og hvor man snakker, det kan 10

11 jeg også huske fra min egen folkeskoletid, det er noget af det, jeg stadig husker, at vi sad og snakkede med vores mandlige lærer. [I1 og I2: Mmh.] Og det virker, det virker rigtig godt, i virkeligheden. [I1: Mmh. I2: Ja.] Så deet, det kunne være, det kunne være fedt at få lov til. [I1: Mmh. I2: Ja.] Hvis der kunne blive sat ressourcer af til det. I1: Mmh. I2: Ja. Øhm, jeg tænkte lidt på, synes du, at øhh, at det materiale, som I nu benytter jer af øhm er med til at skabe nogle, nogle bestemte normer i forhold til seksualitet? R: Øhm Jeg synes, som sagt synes jeg, at tingene bliver meget åbne. Altså øhm, jeg ved ikke rigtigt, om jeg synes ligefrem, det skaber normer, for dem? Altså øhm, selvfølgelig, selvfølgelig, øhh det står direkte i, og har også stået i trinmålene, at vi skal påvirke dem til at øhh bruge prævention. [I1: Mmh. I2: Ja.] At det skal vi. Øhm, lidt ligesom, at vi i andre fag skal påvirke dem grønt, altså det står der, at vi skal, det er nogle af de der få ting, hvor vi faktisk gerne må påvirke dem. Øhm, så ja, vi prøver jo, man prøver jo at skabe en norm med, at, at, for det første at, at sex skal være trygt, altså det gør man jo [I2: Ja.] helst, ikke? Det skal ikke bare være, og at man skal bruge, man skal bruge [skoleklokke begynder at ringe] prævention. Øhm, men direkte sådan noget med [Klokke fortsætter med at ringe, alle tre griner lidt] Selvfølgelig. Det der, men jeg synes ikke, der bliver lavet andre normer end det, andet end, end sunde, altså sunde normer [I2: Ja.], i virkeligheden, ikke? Sådan øhh, det som vi andre ville kalde logiske normer. [I1: Mmh. I2: Ja.] Altså jeg tror faktisk, vi har det der lille kontor, hvis I hellere vil derned og sidde? Eller vi kan blive siddende. I1: Det gør ikke noget for mig. I2: Nej, jeg R: Super, så bliver vi bare siddende her. I1 griner lidt. I1: Hvad med sådan i forhold til sådan noget med homoseksualitet, sådan noget, er det noget, du sådan har lagt vægt på? R: Det kommer altid op [], de der spørgsmål om homoseksualitet. Øhm, og så snakker vi om det, og vi snakker, altså de vil jo altid gerne høre, der er jo, altså jeg tror ikke, der ikke 11

12 er den dreng i verden, som ikke er bange for, at han er bøsse på et eller andet tidspunkt i sit liv [I1: Okay.], øhh i virkeligheden, specielt fordi de allesammen har hørt den der 10 % af alle mænd blive bøsser -agtigt. [I1: Mmh.] Og så snakker vi om statistikker, og vi snakker, hvad homoseksualitet egentlig er og så videre og så videre. Øhh, og de har masser af spørgsmål, i virkeligheden tit, tit med sådan noget som seksualundervisning, der, man behøves ikke den store forkromede, gennemarbejdede plan, fordi de skal nok selv komme efter det med alle de spørgsmål, de har, og så føler de egentlig også selv, at de er med til at påvirke undervisningen, hvilket bare gør det mere flydende, altså Øhh, men vi kommer altid forbi homoseksualitet. [I1: Mmh. I2: Ja.] Og det er sjovt, de synes faktisk, at bøsser er sjovere end lesbiske. [I1: Mmh.] Det er, det, det sys-, det vil de hellere snakke om. [I1 og I2: Mmh.] Jeg ved ikke, om det er fordi, det er drengene, der tænker mest over sådan nogle ting, deet, det har jeg ikke nogen anelse om, men det er tit det, der bliver snakket mest om. Og så snakker vi sådan også lidt det med, med det miljø og sådan nogle ting. [I2: Mmh.] Altså de fordomme, de har over for det, og [I1: Mmh. I2: Ja.] Og så kommer man typisk over på HIV-smitte også derfra [I1: Mmh. I2: Okay.] Sjovt nok. Der er jo de fordomme der [I1: Mmh.] Så. Ja. I1: Hvad med, hvad med sådan andre seksuelle underkategorier..? R: Andre seksuelle præferencer, altså øhh, jeg vil sige, at øhh det er sjældent, at vi, vi ligefrem får bevæget os ud i, i SM-miljøet [I1: Mmh.] og sådan nogle ting øhm. Der står, det er typisk sådan noget med, så står-, når de sidder og læser i Bios, så står der nogle eksempler på andre øhh seksualiteter og sådan nogle ting, og så får vi snakket om det. Men det er også øhh, det er også sådan en del af emnet, der typisk giver anledning til fjol, ikke? Fordi [I1 og I2: Mmh.] så kommer der noget med sodomi, og så, altså så, uhh så er de jo helt oppe at køre. [I1: Mmh.] Så altså deet, de interesserer sig for det, men det er mere, fordi de synes, det er sjovt [I1: Okay.], i virkeligheden, på det her tidspunkt. Oftest i hvert fald. [ Ja.] Fordi de kan slet ikke sætte sig ind i det, altså. I2: Okay. R: Fordi de har lige opdaget, pigen eller drengen. Det er det, der sådan lidt kører i deres hoveder, ik? I1: Er det så noget, du prøver at undgå lidt, eller sådan? 12

13 R: Nej, egentlig ikke Øhh, som sagt jeg prøver at forklare det, øhh, men altså for det meste der holder jeg det til homoseksualitet, øhm, og biseksualitet for den sags skyld. Øhm, sådan noget med andre feticher og sådan nogle ting det kan man lige komme ind på, altså det ved de jo godt, hvad er - øhh, og så har de nogle fordomme omkring det, og så kan de sidde og grine lidt af det, og så behøver man ikke at forklare meget mere end det. Altså så skal man bare huske, hvad end man synes, så skal man bare huske, at man skal synes, at det er rart, i virkeligheden, ik? Altså det er lidt den, der hele tiden skal komme. Hva Jeg ved ikke, har du noget? I2: Nej, ikke rigtigt. I1: Okay. Der var jo på et tidspunkt sådan en debat om sådan noget med en lærer, der havde vist porno R: Ja. I1: For en klasse. Hvad tænker du om det? R: Øhh, det synes jeg ikke, altså alle eleverne ser jo porno på en eller anden måde, alligevel, øhh, og man kan sagtens referere til porno uden at vise det for klassen, det Jeg synes ikke, det er nødvendigt at vise porno for klassen, og jeg synes heller ikke, at de der gamle tegneserier, man så med forskellige altså, de er blevet for uskyldige i virkeligheden. I1: Mm. R: Altså alle de her elever har set alt på nettet fra two girls and one cup til alt muligt, meget hardcore. Altså det er jo også et problem, man skal huske at snakke med dem om - øhm, specielt drengene. R: Fordi de har et eller andet fuldkomment sindssygt billede på sex. Øhm, det skal helst være analsex, det skal helst være det hele. [I1: Okay.] Hvor man bare tænker, det er jo pornofilm, du snakker om lige nu, men at vise det, det behøver man ikke. De har alle sammen set porno. I1: Mm, men er det sådan, at du oplever, at de ved meget fra porno i forvejen? Eller 13

14 R: Jaa, eller ved de tror de ved meget fra porno, ja bestemt! Det gør de fra syvende klasse af. Vi kan også bare se hvor mange af deres computere, der bryder ned øhh fra syvende klasse af. Vi gennemgår jo computere, og det er simpelthen, fordi de går ind på de forkerte sider. I1: Okay. R: Altså det, vi kan også se de IP-adresser, de går ind og besøger og sådan nogle ting, og det er jo sådan noget, og det ved vi jo. Det gør de alle sammen, og synes de er vildt interessant, men det skaber nogle meget forkerte billeder i hovedet på dem, af hvad sex egentlig er. I1: Mm. R: Altså de tror jo, at der er analsex på første date stort set, altså det er cirka deres tankegang omkring det, hvor jeg sådan tænker, de er jo helt, helt blæste, altså. R: Det rykker, det rykker ved nogle normer, må man sige I2: Ja. R: Og det er vigtigt at snakke med dem om. I2: Er det så, hvilke klassetrin er det? R: Jamen altså drenge, drenge ser jo porno, så snart de får en computer - stort set. Men vi har dem som sagt, de får computerne her fra syvende klasse, og det er der, hvor jeg har dem, så det er der, hvor at, det skal jeg allerede snakke med dem om i år. Det plejer vi at tage i vinteren. Nu skal vi så lige hive fat i den ene syvende klasse, og det bliver mest med prævention. I1: Mm. R: Og generelt med sex øhh med dem, for det er det, der er i højsædet nu. Altså at vi har nogen, hvor vi ved, at forældrene ikke har, det ved jeg ikke, intellektet det er så groft sagt eller i hvert fald til at skulle støtte deres børn, så ved vi, at så må vi gøre det som skole. 14

15 R: Inden der sker noget, altså så fedt er det heller ikke at sende et barn til lægen efter fortrydelsespiller. I1: Nej. R: Så I1: Synes du, det er vigtigt, det der med, at skolen ligesom tager et ansvar for det? R: Det er sindssygt vigtigt, altså øh, det er tit at forældre slet ikke tør at snakke om det her med deres børn, og lige nu er vi så en skole i... Et rimeligt godt område kan man sige, men vi har stadig nogen det kan vi også... Det med seksuel debut og sådan, det er typisk dem ovre fra [anonymiseret områdenavn], som er vores, ikke ghetto, det ville være hårdt sagt, men lavere sociale klasse, hvor altså de har brug for mere vejledning, end de andre børn har, i virkeligheden. De andre børn er lidt mere afdæmpet på det punkt, kan man sige. [I1: Mmh.] Så det er meget vigtigt, at skolen går ind og snakker om det her med dem. [I1: Mmh.] Der tager forældrene ikke meget ansvar. I1: Nej. Hvordan fornemmer du ligesom det her med altså, det virker meget som om, at I ligesom har en fornemmelse af, hvor langt de er, hvor meget de har prøvet og sådan noget. R: Man hører dem jo snakke. R: Altså det gør man jo, og man kan også høre på, hvad de andre i klassen snakker om, og så kan man jo se det. Altså et par i syvende klasse, der hænger oppe af hinanden fuldkommen, hele tiden. [] Og som man jo ved, måske ikke er de kvikkeste på andre punkter, så der ved man, at de har brug for vejledning, simpelthen ik? [I1: Mmh.] Også når man jo så kender familiens historie og så videre, så tænker man Så ved man, at de har brug for vejledning, og det er jo det, vi har kontaktlærere til. Jeg er for eksempel biologilærer for den klasse, og jeg er jo bare blevet kontaktet af kontaktlærerne for de her elever, og sagt jamen nu skal vi lave et, nu bliver vi nødt til at lave et eller andet, bare lidt hurtigt, hvor vi går ud over planen, fordi det bliver vi nødt til. I1: Mm. R: Så laver man en hvor man lige redder op på det her i virkeligheden ikke. 15

16 I1: Mm. R: Og det er rigtig hurtigt tit. Eleverne tror, de har mange flere hemmeligheder end de egentlig, i virkeligheden har det er rimelig tydeligt. I2: Ja. Synes du sådan generelt set, at oplysningen er tilstrækkelig, eller synes du, der skulle være mere? R: Jeg synes jo, at vi får rigtig rigtig meget fra forskellige, for eksempel fra Sex & Samfund og Sexekspressen og så videre. Øhm nogle gange men det handler jo også om økonomi jo Nogle gange kunne man godt ønske sig nu har vi den der biologibog derovre, der er ét afsnit med sex ik, men ligefrem arbejds Altså et helt emnehæfte omkring sex kunne være rigtig rart, og det har vi desværre bare ikke. Jeg ved ikke, om det er, der er jo sikkert nogle derude og vi kan også nogle fra Sexekspressen eller fra Sex & Samfund, men igen så handler det jo om noget, de har oppe i tiden lige nu, og så skal man køre sin undervisning ind efter det. [I1: Mmh.] Og jeg har lidt svært ved det der med bare at overtage et helt undervisningssæt og så sige, nu skal vi undervise i det her, fordi det er det, der er oppe i tiden i år. Så låner jeg noget af det, jeg synes er interessant, og så må resten køre, men vi mangler faktisk lidt hæfter, øh Undervisningsmaterialer, der kun omhandler seksualundervisningen. I1: Mm. R: Det er der ikke noget af, det skal man selv stå og sammensætte og fiske fra diverse steder. I1: Mm. R: Det findes helt sikkert, men altså det er det der med, om skolen lige har penge til at give til det. I1: Mm. R: Ja, det er jo så seks klassesæt, i virkeligheden, altså hvis jeg skal eller ni klassesæt. R: Det kunne man helt sikkert godt bruge. I1: I forhold til Sexekspressen er det så nogen, du selv kontakter? 16

17 R: Ja, det er det. Øh, det kan man enten gøre ved bare at kontakte dem over hjemmesiden min søster er selv læge ( ), så har snakket med hende om, hvad de gør, og om de gør de samme ting, som jeg gør. Det der med, de gør også det der med at gå ud og snakke med dem. Øh, hvor først der tager to fyre drengene og to piger pigerne og så bytter de om. I1: Mm. R: Så der ligesom kommer spørgsmål til alting, og samtidig er det de her nye personer, som de bare kan spørge om alting. I1: Mm. R: Og der plejer vi at gøre det, at vi har to eller tre klasser, der bliver undervist samtidig, hvor det vi gør. Der er rimelig godt, og så er læren ikke til stede imens. Vi får kun at vide bagefter, hvis der har været noget, altså som har været Bekymrende, det har vi aldrig oplevet så I1: Men det er så igennem din søster, du ligesom har hørt om dem? R: Ja, det var ligesom hende, som, hvor jeg blev overbevist om, at det var det, det skulle være, fordi så meget reklame var der slet ikke for det. Så på det tidspunkt nu har vi fundet ud af, hvordan vi kan få det gratis, men på det tidspunkt der kostede det næsten 1000 kr. per klasse, og det er alligevel meget af et biologibudget, når man har til biologi, i virkeligheden, ik så, men jeg synes, det er det værd, lige meget om det så kostede penge. R: Det er en god ting og igen, de er underholdt i de seks timer der. I2: Ja. Har du overvejet andre tilbud? R: Nu har jeg været på Condomeriet jo, kan man sige. Øh, hvor de kom, hvor vi kunne komme ud til dem. Det gjorde vi i ottende klasse i to timer per klasse, og de fik lov til at gå ud og se på alle kondomerne, og de fik lov til at snakke om alting. Det er et undervisningstilbud jeg ved ikke, om det er, fordi det er begyndt at koste penge, men det er i hvert fald droppet fra skolen af. Øhm problemet med de fleste undervisningstilbud er, at de koster penge. I1: Mm. 17

18 R: Og det der er ikke mange penge i folkeskolen lige for tiden, så det er virkelig Mange af tingene bliver sparret væk. R: Også fordi, vi har fået at vide, at vi selv skal klare den. Derfor er man også begyndt selvfølgelig undersøger man lige, om der er nogle tilbud, for det meste koster det noget, og så er der det der, hvor vi bare bliver nødt til Så tager vi Sexekspressen - I niende klasse og så må vi klare undervisningen selv. Og det er i virkeligheden en skam, fordi selvom jeg selvfølgelig vil jeg gerne stå med seksualundervisningen så giver det altså mere det andet der, føler jeg. Det giver rigtig meget, at de kommer ud af huset, og at de får oplevet noget og får noget positivt ved det, på den måde. At det ikke bare er en normal undervisningssession. Øhm, så, det er det eneste tilbud, vi overhovedet har kigget på. I1: Okay. Har tror du, grunden til, du synes, det er bedre, er det så, fordi at det netop ikke er dig, som kender dem, der gør det? R: Jamen, det er fordi, jeg synes, at det åbner mere op for eleverne tit, har jeg en helt stor overbevisning om. Nu må jeg jo ikke sidde derinde imens, men når jeg kan høre eleverne bagefter de er kommet ud, at de har fået snakket om en masse ting, så har jeg altid følt, at der har været nogle rigtig fornuftige ting. Ofte har de også råd til nogle materialer, som vi ikke har råd til derude og sådan nogle ting, ik? Øhm og det gælder jo om altså vi har jo ikke engang de der penisattrapper, hvor man kan sætte kondom på det er jo ikke, det er noget, som de så vil lære der i stedet for. Altså og så vil de synes, det var vildt pinligt at sidde og sætte kondom på sådan en foran mig for eksempel. Det synes de måske ikke foran sådan en lærer der. Det, synes jeg, er rigtig fedt, det får de rigtig meget ud af, så skal jeg nok sørge for en masse af de faglige ting og sådan nogle ting herhjemme, det fint, det er meget lettere at sørge for. Men alle de der ting, hvor de skal bryde nogle grænser, det har de lettere ved derude. Hvad med, du sagde det der med, at du også prøvede sådan lidt at adskille det fra dig selv, eller sådan? R: Det er fordi, rigtig tit når man har undervisning, altså man har, man vil gerne være den der autentiske lærer hvor man snakker meget om egne erfaringer, og man snakker meget om, hvad man selv ved om tingene og sådan nogle ting Det kan man jo ikke i sådan, altså, der har jeg sådan to emner, for eksempel det her og så selvfølgelig alkohol og stoffer, som, det er 18

19 sådan en ting, der skal man adskille det fuldkommen, der skal man bare stå og være den der anonyme lærer, hvor du kan ikke bruge egne erfaringer, du skal bare bruge den faglighed, du har, i virkeligheden. Og så forsvinder noget af autenticiteten jo i undervisning, og hvem du egentlig er, fordi du ikke kan bruge det her. Øhm, det er sådan en mærkelig ting altså, når man, men det er jo det der med, når man går på som lærer, er man tit på, og man giver jo af sig selv, i virkeligheden, og her der skal man bare stoppe sig selv, fordi der er mange ting, man ikke må sige, i virkeligheden der er mange ting, man ikke skal sige. Øhh, så det bliver man den der lidt sterile lærer i stedet for, og det er ikke en særlig sjov lærertype at være, i virkeligheden, det er ikke sådan, så er det ikke sjovt at undervise, når man skal stå og være steril. I1: Nej, men altså hvad er det for nogle ting, man ikke må sige? R: Jamen igen, du må ikke fortælle om egne erfaringer, altså det må du ikke. Jeg må godt fortælle historier om andres erfaringer, øhh og jeg har heller ikke lyst til at fortælle om egne erfaringer, det skal de jo absolut ikke vide noget om, de her elever, vel? Øhm, men det gør jo, at man synes, der forsvinder noget af ens undervisning, når det er, at man føler, man bliver nødt til at lave om på sig selv for at undervise, altså det har jeg ikke lyst til. Jeg har bare lyst til at gå på og bare være mig, i virkeligheden. Det er jo det, jeg synes, er sjovt ved at undervise, i virkeligheden. I1: Men er det sådan, er det nogle regler der er, eller er det noget, du ligesom selv har..? R: Det er noget, jeg ligesom selv, altså de skal jo absolut ikke vide noget om mit sexliv, kan man sige eller hvis det var med stoffer. Det skal de jo ikke vide noget om, det er også for personligt. Så det er jo både nogle regler, men det er også min egen, altså personlige grænse der ville blive overtrådt, hvis jeg skulle stå og udlevere det. Det skal de ikke have noget at vide om, overhovedet. I2: Hvad med holdninger synes du det kan være svært, altså ikke at gøre det subjektivt? R: Altså om man kommer til at farve det? I2: Ja. R: Det er jo svært at sige, altså så skulle man jo have en observatør ind og kigge på én, mens man underviser. Øhm 100 procent at man kommer til at få nogle holdninger ind over, det kan man næsten ikke lade være med. Øhm Ej, jeg tror tit, at det, jeg gør, er, at vi snakker deres 19

20 holdninger, og så er jeg meget tydelig, hvis det er, at, så har jeg sagt, det var min holdning til det her, ik? Øhm og bare det jeg for eksempel har sagt, at sex der skal man være tryg ved folk, og at man jeg ser jo helst, at det er personer, man har kendt, at det ikke bare bliver tilfældig sex. Det er jo en holdning, en subjektiv holdning, så kan man sige, at man så selv føler, det er en sund holdning det må man jo så bare sige til dem nu ( ) jeg synes, det her er en sund holdning, at man har til sex. Så jo bestemt det sker jo, jeg tror ikke, du kan undgå at undervise i sådan et fag, uden der kommer subjektive holdninger, men jeg tror, det er meget vigtigt, at du fortæller eleverne, at det er dine egne holdninger. Hvad du ser som fornuftigt, for ellers ser de også igennem dig, og så snart de ser igennem dig på det punkt, øhh, så stoler de Så fornemmer de uærlighed i de ord, du siger, i virkeligheden, rigtigt tit i hvert fald. Men det er også det der med at være autentisk, så altid, vis eleverne Hvornår er det her fuldkommen det og det fact, og hvornår er det en holdning. Det, tror jeg, er ret vigtigt. I1: Øhm, hvad var det, jeg tænkte på? Jo altså, følte du dig godt nok forberedt til det, fra seminaret og sådan noget, eller? R: Ej, første gang jeg stod, var jeg godt nok nervøs. R: Øhh, der, jeg tror sjældent, jeg har forberedt mig så godt til en time. [I1 og I2: Mmh.] Øhh, også fordi det var en niende klasse, jeg ikke havde haft før. [I1: Mmh.] Det vaar, det var rimeligt grænseoverskridende også for mig, at lige pludselig skulle snakke sex med en flok pubertære unger, altså [I1: Mmh.]. Øhh, der, der følte jeg mig ikke, men det tror jeg ikke, der er nogen, der gør, altså. Det er ligemeget, om du så har haft et treugers kursus på seminaret, det er jo det der, det er jo bare et tre ugers kursus, kan man sige, ikke? [I2: Okay. I1: Mmh.] Altså hvor at du møder op to gange om ugen [I1: Mmh.] og får det her, øhm I1: Havde du haft det? R: Nej, det var det, jeg ikke havde [I1: Nej.], jeg havde kun haft nogle mindre kurser. I2: Mmh. I1: Okay. 20

21 R: Øhm Men jeg tror, jeg tror, uanset hvad så er det lidt grænseoverskridende sådan første gang, man kommer, især når man ikke kender ungerne så godt. Nu har jeg det her lille fag, ikke? [I1: Mmh.] Altså og jeg skal stå der og undervise dem i noget dybt, dybt, dybt personligt for dem også, øhh, når man så ikke kender dem, så er det altid lidt grænseoverskridende, det er altid lige der, man har altid lige lidt adrenalin i kroppen [I1: Mmh.], når man møder sådan en klasse der. [I1 og I2: Mmh.] Når man ikke kender dem. Det er lidt lettere med klasser, man kender, og man har fast [], hvis man har dem i andre fag også, og man kender eleverne godt, så synes jeg faktisk tit, det er lettere. I1: Mmh. De der mindre kurser, hvad var det, var det også valgfrit, eller..? R: Det handler, det handler for eksempel om undervisningsmaterialer [], og hvordan man kan undervise, hvordan at man kan snakke med eleverne [I1: Okay.] om, altså så de, så de også har lyst til at byde ind. [] Det der med at afstigmatisere [] seksualundervisningen, det er sådan nogle ting, det tit handler om, altså. Var det noget, du selv havde valgt? R: Ja. R: Deet, det var, det var lige så meget for ligesom at have, få noget inspiration til det. [I1 og I2: Mmh.] Øhm, og det var ikke, fordi det ændrede det store i mit undervisningsmateriale, jeg skulle bare lige høre, om der var nogen, der havde nogle bedre idéer til, hvordan man gjorde [I1: Mmh.] altså det med. Øhm, men jeg tror i virkeligheden, det er rigtig tit, at så har man haft nogle professionelle ude, og så kopierer man lidt [], det som de også gør [I2: Ja.], hvis det er, man så ikke lige har råd til at hive dem ud igen, kan man se [I1 og I2: Ja.], og det gør man jo tit. I1: Mmh. Så de kurser, det var ikke på seminaret, det var..? R: Nej, det var bare [I1: Derefter], det har bare været ud på, hvad hedder det, øhh, ej, jeg kan ikke huske, hvad det sted, de har sådan noget vide-, efteruddannelses videnscenter [I1: Okay.], der ligger ude ved, ude ved [anonymisteret stednavn] derudeaf [I1: Mmh.] ude ved, den vej der ligger derude. 21

22 R: Ja. I2: Mmh. I2: Jeg ved ikke, jeg tror, vi er kommet godt omkring, så Det synes jeg også. Har du noget sådan..? R: Nej, egentlig ikke. I1: Som du vil sige? R: Næh, men ellers er I jo meget velkomne til at skrive [] igen, hvis det er, I lige skal have noget opklaring på det, jeg har sagt og så videre [], så skriver I bare. I2: Ja. Tak. Øhm, ja. Og du må også bare sige, hvis der nu er et eller andet, du R: Selvfølgelig, jeg skal nok sige, hvis der er et eller andet. I1: Lige kommer til at tænke på. R: Ja, det skal jeg nok, altså nu er det jo lidt øhh, det kan godt være lidt, nu har jeg jo siddet og snakket nu i 45 minutter, hvad det egentlig er, altså hvor mange af de ting, man har sagt og sådan nogle ting [], det kan jeg jo ikke huske. I1: Næh. Næh. R: [Griner lidt] Jeg sidder bare og snakker for min syge moster her, deet... Alle tre griner. I1 og I2: Det er fint. R: Men det, men altså I må endelig, I må endelig sige til [], hvis der er noget, I skal bruge. I2: Tak. 22

23 I1: Tak for det. I2: Ja, mange tak for din tid. R: Jamen altid. 23

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Interview med frivillig fra URK.

Interview med frivillig fra URK. Interview med frivillig fra URK. Demografi: I: Dit køn er? R: Hvad siger du? I: Dit køn? R: Mand. I: Ja, og hvor gammel er du? R: 28 år. I: Hvad er din beskæftigelse? R: Teknisk kørselsassistent disponens

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Køn Klasse Skole Emne Svar

Køn Klasse Skole Emne Svar Køn Klasse Skole Emne Svar Piger 4. klasse Klostermarksskolen Arrangementer skolebib og bib 9: I Skagen, der har jeg, der er der sådan et stort kulturcenter der har åbent hvor jeg henne og se på sådan

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Interview med pædagog

Interview med pædagog Interview med pædagog Interviewer: J = Julie og M = Michelle Interview person: S = Søren 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Okay og du hedder Søren. S: Ja, jeg

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste SEX-panel Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste Avaruna Mathæussen (17 år) 2. KLM2 Straight, single Kristian

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud

Læs mere

1. INT. I STUEN HOS LINE

1. INT. I STUEN HOS LINE Den farlige leg. Personer: LINE (14) (meget fornuftig pige) NANNA (14) (Lines bedste veninde, som går meget op i sit udseende) MARK (14) (fjollerik) FREDERIK (13) (nørd) OLIVER (15) (lækker sportsfyr)

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Afsluttende Kom/It projekt

Afsluttende Kom/It projekt Afsluttende Kom/It projekt Dokumenter indeholder: - Indledning - Formål - Problemformulering - Krav specifikation - Test specifikation - Spørgeskema undersøgelse Produkt: - Undervisningsmaterialet Tillæg:

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

1. I: Nåh, men tak fordi I ville komme! Jeg vil lige forklare helt kort, at vores projekt.. Nu snakkede I jo nok også lidt med Dea om, at vores

1. I: Nåh, men tak fordi I ville komme! Jeg vil lige forklare helt kort, at vores projekt.. Nu snakkede I jo nok også lidt med Dea om, at vores 1. I: Nåh, men tak fordi I ville komme! Jeg vil lige forklare helt kort, at vores projekt.. Nu snakkede I jo nok også lidt med Dea om, at vores projekt jo egentlig handler om det her med, hvordan man taler

Læs mere

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole Manus navn... Et manuskript af 8CDE Antvorskov Skole 3. Gennemskrivning, marts 2016 SCENE 1 INT DAG KLASSELOKALE: Klassen er i gang med gruppearbejde. De sidder spredt og man kan høre en summen af småsnak.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan . I: Vi kan næsten ikke høre noget der (de hører musik på en mobiltelefon). Er det for højt? 2. F: Nej (de er i gang med reklameassistenten. Læser højt): Hvordan får I jeres budskab til at fremgå af reklamen?

Læs mere

Bilag 3. Interview med Søren

Bilag 3. Interview med Søren Bilag 3 Interview med Søren Intro I: Vi er en gruppe piger. 5 piger, for at være helt præcis, som studerer Kommunikation. Vi skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat Ufrivillig far. S:

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg, efterår 2011

Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg, efterår 2011 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg,

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Tak Tik (Endeligt udkast) 8.A Sunds Skole

Tak Tik (Endeligt udkast) 8.A Sunds Skole Tak Tik (Endeligt udkast) Af 8.A Sunds Skole 1. INT. UDE I S GARAGE DAG (14), (14) og (14) kommer ind. De står derovre. Hun peger på nogle sodavand, som står på en reol. Lorte prøve. Ja! Hvem fanden ved

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Elevevaluering på Agroskolen 1. Hovedforløb Maj 2015

Elevevaluering på Agroskolen 1. Hovedforløb Maj 2015 1 2 Indhold 1 Jeg er tilfreds med den måde, mine lærere underviser på... 3 2 Undervisningen er på et niveau, der passer fagligt til mig... 3 3 Jeg deltager aktivt i timerne og er altid forberedt... 5 4

Læs mere

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille

Læs mere

Transskribering af fokusgruppe 3 - Århus

Transskribering af fokusgruppe 3 - Århus 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Transskribering af fokusgruppe 3 - Århus Jeg tænker vi kan lige starte

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 6. - 7. klasse 16 AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens

Læs mere

Vox pop undersøgelse i Portalen

Vox pop undersøgelse i Portalen Vox pop undersøgelse i Portalen En undersøgelse af et udvalg af koncertgængere til L.O.C. s Rødt Lys åbningskoncert d.16. Oktober 2014 Interviewer : Kasper Raaby Abrahamsen () Før koncerten Anna (15) og

Læs mere

MALTE: Er det ikke på tide, at du snart får dame på? FREDERIK: Øhhh.. Det har jeg da allerede... MALTE:

MALTE: Er det ikke på tide, at du snart får dame på? FREDERIK: Øhhh.. Det har jeg da allerede... MALTE: Væddemålet Romantisk komedie/drama Af Kunstlinjen - Sønderskovskolen 2016 SC 1. - MIDT I FESTEN. Der er mørkt med farvestrålende diskolys. Frederik, Malte og nogle andre drenge står med en øl i hånden,

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?

Læs mere

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016 Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 16 5 Interviewperson (Mikkel): M Interviewer (Sofie): I Korte pauser: Fysiske handlinger: () Relevante fysiske træk: [] I: Hvad vægter du højt for, at

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Bilag nr. 3: Interview med LARS

Bilag nr. 3: Interview med LARS Bilag nr. 3: Interview med LARS 5 I: Du har jo fået en lille smule at vide om, hvad vi arbejder med. Vi kigger på, hvordan hverdagen fungerer i en specialklasse, og noget med relationerne mellem både eleverne,

Læs mere

GOD DÅRLIG VENINDE VENINDE

GOD DÅRLIG VENINDE VENINDE GOD VENINDE DÅRLIG VENINDE Ringer og tjekker op på hvor du er. Slår dig. Tjekker dine sms er. Overrasker dig ved at møde op når du har fri fra skole. Kalder dig ved øgenavne. Fortæller dig hvilket tøj

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser)

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser) Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser) Start: Vi synger: Må din vej gå dig i møde Historien om tvillingerne: Der var en gang to tvillinger. De lå i

Læs mere

F1: Okay, men hvis du bare vil starte med at fortælle lidt om, hvor lang tid du har kendt til Outsideren?

F1: Okay, men hvis du bare vil starte med at fortælle lidt om, hvor lang tid du har kendt til Outsideren? Bilag 1: Interview med informant 1 F1: Forsker 1 F2: Forsker 2 I: Informant F1: Okay, men hvis du bare vil starte med at fortælle lidt om, hvor lang tid du har kendt til Outsideren? I: Det var cirka marts,

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier

Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier Slægtskabelser - relationer mellem børn i pleje, forældre, og plejeforældre Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier idahammen@hotmail.com Program for formiddagen Lidt om undersøgelsen

Læs mere

Interview med Nanna: Simone: Så er den klar Øhm Jamen først så kunne vi egentlig godt tænke os at vide lidt om din uddannelsesmæssige baggrund?

Interview med Nanna: Simone: Så er den klar Øhm Jamen først så kunne vi egentlig godt tænke os at vide lidt om din uddannelsesmæssige baggrund? Interview med Nanna: Simone: Så er den klar Øhm Jamen først så kunne vi egentlig godt tænke os at vide lidt om din uddannelsesmæssige baggrund? Nanna: Ja, jeg har jo gået på RUC ét semester. Simone: Mhm

Læs mere

TRISTAN Okay. Så sagde vi, at du mødte min mand. RUNE Hvor er jeg?

TRISTAN Okay. Så sagde vi, at du mødte min mand. RUNE Hvor er jeg? Gamemaster Manuskript 1. INT. Stue Aften To drenge (13) og (13) sidder i en stue i et parcelhuskvarter. Stuen er dunkel, og er indrettet i halvfjerdserstil. Der er et spisebord med stole til, et skrivebord

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Med Jesus i båden -3

Med Jesus i båden -3 Med Jesus i båden -3 Jesus udfordrer Mål: Forklar børnene, at Jesus udfordrer dem, der vil leve med ham, så de kan lære at stole på ham. På denne måde kan Jesus gøre det umulige igennem os. Tekst: Matt.

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Bilag 5: Transskriptioner

Bilag 5: Transskriptioner Bilag 5: Transskriptioner Læsevejledning til transskriptioner (): Et tomt par parenteser er et stykke som transskriptøren ikke kan høre tilstrækkeligt af. ((...)): Ord i dobbeltparentes skal nærmere forstås

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Kvinden Med Barnet 1

Kvinden Med Barnet 1 Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere