Diabetes i Almen Praksis
|
|
- Torben Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diabetes i Almen Praksis Stefanie Eising PhD, Speciallæge i Almen Medicin Lægerne Ringgade 168, Sønderborg
2 CV Embedseksamen 1999 Münster,Tyskland "KBU" Braunschweig,Tyskland (Pædiatri) 2000 tysk dr. med. "Impact of lipohypertrophy on blood sugar levels in type 1 diabetes" Reservelæge/ Klinisk Assistent Steno Diabetes Center København Videnskabelig Assistent SDC + Phd studerende Københavns Universitet 2008 Phd "T1D prediction at birth - is it possible?" Intro pædiatri Sønderborg Sgh Intro Almen Medicin 2014 Speciallæge Almen Medicin
3
4
5 Omkostninger for diabetes i Danmark estimat for 2012 Region Syd: diabetikere estimat for 2008 hele Danmark: 31,5 mrd. kr for diabetesrelaterede udgifter
6 CASES
7 Case 1 - Christian 62 år HbA1c 47, BMI 30,2, abd.omf 106 bt 150/90 p 58 (kons. bt) alb/crea ratio 4,crea 63, Na 144, K 4,0 chol 5,5 HDL 1,0 LDL 3,9 Tidl. lungeemboli, uklar genese ukendt familieanamnese ingen tegn til iskæmisk hjertesygdom hjertevenlig kost dgl gåture (hund) eks-ryger (15 pakkeår)
8 Case 1 - kont Medicin: Enalapril / HCl tiazid 20/12,5 mg Hjerdyl 75 mg 1x1 Lansoprazol 15 mg 1x1 Flere oplysninger? / værdier? Hvad vil I gøre?
9 Case 2 - Flemming 61 år BMI 35 (stabil), T2D kons.bt 160/90 puls 70 HbA1c 64 chol.: 4,1; HDL 1,1; LDL1,1; TG 4,3, CK 439 crea 118, egfr 54, alb/crea 227 neurologisk: ingen neuropati gener, normal fodstatus motion x 3 ugtl spinning ked af at vægten ikke vil falde pta. indsats
10 Case 2 - medicin Metformin 1 g x 2 dgl Zanidip 10mg 1x1 Simvastatin 40mg Ancozan comp x1 Januvia 100mg x1 dgl Allopurinol 100g 1x1 Flere oplysninger? Hvad vil I gøre?
11 Case 3 - Kamran 56 år gammel mand fra Pakistan, type 2 diabetes, gift, 2 børn, arbejder som taxa chauffør fam. disposition til diabetes (type?) og til CVD (bror, 62 år, har for nyligt haft en AMI) medicin: Metformin 500 mg x 3 dgl Gliclazid 80 mg x 2 dgl Simvastatin 40 mg Ramipril 1,25 mg værdier: BT 147/84, t-chol 4,9, LDL chol 2,7, HbA1c 70 mmol/mol flere??? Plan?
12 Case 4 - John 54 år, BMI 31, Abd.omfang 110 cm T2D 2011, hypertension, psoriasis, recidv. depressioner Na 132, K 3,6, Crea 59, alb/crea ratio 5 HbA1c 88 chol 5,0, HDL 1,5, LDL 2,8, TG 4,35 bt 153/90, p 113 rygning: aldrig motion? en del (portør) øjenstatus ia fodstatus: nedsat vibrationssans, brændende UE + fødder, ej sår, puls+/+
13 Case 4 - kont Medicin: Omeprazol 20 mg x 1 dgl Metformin 1 tbl x 2dgl (GIT gener) Sinvastatin 20 mg x 1dgl Felodipin 5 mg, 1x1 Cozaar Comp mg 1x1 Allopurinol 100 mg 1x1 Dirpoderm kutanopl. 0,05% Flere oplysninger ønsket? flere målinger? Hvad vil I gøre?
14 Grp. 5 Hvad er sekundær prævention? Udfordringer ifm. diagnosticering / behandling af T2DM / sek.prævention
15 Udfordringer diagnosticering af T2D forebyggelse, især ved IGT BEHANDLING - med hvad og hvornår? monitorering - hvad og hvor tit? (hvem gør hvad?) revurdering - fang tidspunktet når behandlingen skal ændres fang røde flag der evt kræver henvisning til specialist fodsår og andre sendiabetiske komplikationer
16 Sekundær Prævention Screening, diagnosticering, prædiabetes Behandling ved manifest (type 2) diabetes: livsstil hypertension cholesterol blodsukker screen for følgesygdomme DAK-E Kørekort
17
18 Hvem screener vi? alle med symptomer (inkl uspecifikke symptomer som svimmelhed/ utilpashed) Høj-risiko patienter: hjertekar-sygdom, hypertension, dyslipidæmi, fam. disp., tidl. gestationel diabetes, PCOS, etnisk disp., farmaka som øger risikoen for type 2 diabetes HbA1c >=48 (2 målinger):dm HbA1c 42-48: screening årligt, bt <130/80, livsstilsændringer, evt statin (LDL <2,5), rygestop HbA1c <42: screening hvert 3.år
19 I hvilke situationer kan HbA1c ikke kan anvendes?
20
21 HbA1>= 48 plus symptomer (polyuri, slørret syn, utilpashed, svampeinfektioner) = diabetes eller målt i 2 forskellige målinger (kan godt være på samme dag) =diabetes HbA1c 42-48: = IGT advare om diabetes symptomer motiver til livsstilændringer mål HbA1c 1 x årligt reguler bt, cholesterol (samme grænser som ved T2D), brug "guardian drugs"
22
23
24
25
26 HUSK RYGESTOP!!! Antal dødsfald pga. rygning sammenlignet med andre dødsårsager
27 ...men hvordan??
28
29
30 Behandling ved manifest diabetes hvad skal vi undersøge? hvad/hvornår skal vi behandle? behandlingsmål? hvad er vigtigst? hjælper det på morbiditet/mortalitet??
31
32
33 Med henblik på at mindske den samlede risiko for at udvikle eller forværre komplikationer, bør den farmakologiske behandling sigte efter at optimere niveauet af: lipider blodtryk blodglukose koagulation. Risikofaktorernes betydning i forebyggelse af komplikationer har ovennævnte rangorden.
34
35
36
37 Hvad er det optimale behandlingsmål ved hypertension hos patienter med type 2-diabetes? Det optimale blodtryk ved konsultation og hjemmemålinger for patienter med type 2-diabetes er et blodtryk < 130/80 mmhg. Ved iskæmisk hjertesygdom uden hjerteinsufficiens er målet 130/80 mmhg.
38 Livsstilsændringer, der har gunstig effekt på blodtrykket: moderat vægttab ved overvægt varieret, fedtfattig kost med en høj andel af frugt og grøntsager reduktion i saltindtagelsen (< 6 gram pr. dag).
39 Behandlingsalgoritme ved behandling af hypertension ved type 2-diabetes 1. trin: ACE-hæmmer (fx Enalapril 20 mg, Ramipril 5-10 mg) 2. og 3. trin: Er behandlingsmålet ikke opfyldt, vælges efterfølgende en calciumantagonist (amlodipin eller felodipin) og/eller et diuretikum (tiazid eller indapamid ved nefropati vælges/skiftes til loop-diuretikum). 4. og 5. trin: Vælg imellem en betablokker (specielt indiceret eft er myokardieinfarkt og ved atrieflimren), en alfa-betablokker, en aldosteronantagonist (fx spironolakton) eller endnu en hæmmer af renin-angiotensinsystemet. Det vil sige dual-blokade med ACE-I, AT2 receptorantagonist (ARB) og/eller reninhæmmer. Ved de sidstnævnte følges nyrefunktion og kalium omhyggeligt.
40 1. Ved bivirkninger (specielt generende hoste) fra ACEhæmmer kan skiftes tilskudsberettiget ARB. 2. Ved et systolisk blodtryk > 150 mmhg ved behandlingsstart ACE / ARB i kombination med tiazid. 3. Alle patienter med forhøjet urin U-albumin/kreatinin ratio (mikro- og makroalbuminuri) målt ved gentagne undersøgelser (og hvor anden årsag kan udelukkes, fx urinvejsinfektion) behandles med ACE-I eller ARB uanset blodtrykket. 4. Behandling med mere end 3-4 lægemidler vil oftest være en endo- eller kardiologisk speciallægeopgave. 5. Ved angina pectoris anbefales betablokker og/eller calciumantagonist.
41
42 ACE hæmmer
43 AT II Antagonister
44 DSAM vejledning: Patienter med: type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom type 2-diabetes og nyrepåvirkning (mikro- eller makroalbuminuri) bør tilbydes behandling med ACEhæmmer/ARB, også selv om blodtrykket er normalt ("guardian drugs").
45 Hyperlipidæmi
46 Hyperlipidæmi - hvad ved vi? For meget og forkert sammensætning af fedtindholdet i blodet øger risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom og død. Reduktion af blodets lipider nedsætter risikoen for udvikling af hjerte-karsygdom og død, uanset hvilket niveau af kolesterol patienten har. Livsstilsændringer med gunstig effekt på diabetisk dyslipidæmi: Erstatning af mættet fedt med kulhydrat eller monoumættet fedt. Moderat vægttab og øget fysisk aktivitet.
47
48
49 fortsat DSAM vejledning Alle patienter med type 2-diabetes (/IGT) har - uafhængigt af lipidniveauet - effekt af behandling med et statin. Den" absolutte effekt er større, jo højere LDL-kolesterol patienten har. Alle skal have statiner!!! ("Guardian Drugs")
50 Danske anbefalinger: Hvornår skal der iværksættes behandling for dyslipidæmi? Total kolesterol > 4,5 mmol/l LDL-kolesterol > 2,5 mmol/l HDL-kolesterol < 1 mmol/l for mænd og < 1,2 mmol/l for kvinder Triglycerid > 1,7 mmol/l Faste er oftest unødvendigt for at kunne måle lipider. Kun ved stærkt forhøjede niveauer af triglycerid anbefales at supplere med fastende målinger
51 Hvilke statiner skal vi vælge? Danmark: indtil videre Simvastatin 40 mg nyopstart: Atorvastatin 20 mg uanset cholesterolværdier!!! (færre bivirkniger) se også: Sundhedsstyrelsens Fokusrapport okt.2012 "Viden om forbrug og bivirkninger ved behandling med statiner"
52 Forsigtigheder ved brug af statiner Rhabdomyolyse Leverpåvirkning (ALAT) vigtige Interaktioner: - cyklosporiner - fluconazol - warfarin - verapamil - erythromycin, clarythromycin... dosisreduktion!
53 Behandling af Hyperglykæmi i Type 2 Diabetes
54
55
56
57 Behandling, ALTID: livsstil (rygning, kost, motion, saltindtagelse) tiltag: rygestopskurser, kommunale kurser ( sundhedscenter), implementering af motion i hverdagen, diabetesforeningen, husk: diabeteskurser (type 2) på sygehuset udnyt at motivationen er størst på diagnosetidspunktet!!!
58 Hovedkriterier for valg af behandling 1. Nyrefunktion? egfr <50, <30, <20 2. Motivation ift livsstilsændringer 3. Patientens erfaringer (fra familie, venner, nåleskræk,osv.) 4. Graden af dysregulation (HbA1c) og overvægt (bariatrisk kirurgi?) 5. Barrierer ift compliance (sprog, kultur, psykisk sygdom, mental status fx demens) eller valg af præparat (ØKONOMI!!) 6. Andre komplicerende faktorer (fx fodsår), autonom neuropati, unawareness)
59 Individuelle Behandlingsmål HbA1c < 48 mmol/mol (6,5 %) Tilstræbes specielt i de første år efter diagnosen især hos personer med relativt lave udgangsniveauer af HbA1c (HbA1c < 70 mmol/mol (8,5 %). kun en mindre gruppe af patienter kan dog livslangt opretholde dette behandlingsmål. HbA1c < 53 mmol/mol (7,0 %) individuelle realistisk opnåelige mål for behandlingen under hensyntagen til især risikoen for hypoglykæmi, hjertesygdom. En gruppe af patienter kan livslangt opretholde dette behandlingsmål. HbA1c < 58 mmol/mol (7,5 %) Hos patienter med svingende glukose, tendens til hypoglykæmi, makrovaskulære komplikationer (herunder iskæmisk hjertesygdom), og lang varighed af diabetes frarådes aggressiv medikamentel behandling af hyperglykæmien med flere lægemidler. HbA1c mmol/mol (7,5-9,0 %) Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på mmol/mol (7,5-9,0 %) være acceptabelt. Dette behandlingsmål er forbeholdt fåtallet.
60 Afgørende: Kombination af op til 4 lægemidler samtidigt indtil mål opnået!
61
62 Sulfunylurinstoffer (SU) Indikation: type 2 diabetes med bevaret beta-celle funktion kan kombineres med alle andre orale antidiabetika Undgå ved/hos: øget risiko for hypoglykæmi, alkoholmisbrug, ældre eneboende, erhvervschauffører, stilladsarbejdere, svært nedsat nyrefunktion. seponer ved: hypoglykæmi!! fordele: gammelt(=velafprøvet) + billigt præparat ulemper: vægtøgning, hypoglykæmi, udtrætter betacellefunktionen???
63
64 Hvad gør GLP-1?
65
66
67 Fordele og ulemper DPP IV hæmmere ( "-gliptin") fordele: nemt at dosere, findes i kombination med Metformin, kan kombineres med alle andre antidiabetika, ingen hypoglykæmi,få bivirkninger, kan bruges helt ned til GFR 20 ulemper: prisen (fx 14 kr per dag inkl metformin), virkning aftagende ved aftagende betacelle funktion bivirkninger: GIT symptomer, hvp, svh, hudsymptomer, pancreas påvirkning
68
69 Incretiner:
70 Incretiner, kont.
71 Incretiner (Byettea, Victoza, Lyxumia, Bydureon) : Fordele: appetit- og vægtreduktion hos de fleste Ulemper: man skal stikke sig prisen (ca 26 kr per dag) bivirkninger ( se seneste slide)
72 nyest: SGLT-2 hæmmere s-natrium-glukosetransportør-2 hæmmere Fordele: reducerer HbA1c med 0,6-0,8% vægten med 2-4 kg blodtryk med 2-5 mmhg virker uafhængig af diabetesvarighed, betacellefunktion, grad af insulinresistens kan kombineres med alle andre antidiabetika Ulemper: øger risikoen for UVI og genitalinfektioner
73 Hæmmer glucose-reabsorptionen i de proksimale nyretubuli => øger glucosuri
74
75
76
77 NEJM 2015 sept 17 Zimman et al.: Empagliflozin, Cardiovascular Outcomes, and Mortality in Type 2 Diabetes
78 what to choose in order to achieve... weight loss and improved diabetes control: Metformin, GLP-1 analogues, SGLT-2 inhibitor weight neutrality and improved diabetes control: DPP-4 inhibitor weight gain and improved diabetes control: insulin, sufonylurea
79 Behandlingskomplikationer / red flags hypoglykæmi, især uawareness faldende nyrefunktion Hvornår skal behandlingen seponeres/ reduceres/ ændres? Metformin: diaré, nyrefunktion (GFR 30) SU: HYPOGLYKÆMI!! DPPIV hæmmere: nyrefunktion (Galvus, Trajenta) S-GLT2 hæmmere: infektioner (UVI, genit.) Incretiner: manglende effekt på vægttab, lokal irritation, kvalme Insulin: hypoglykæmi, (vægtøgning)
80
81 pause
82
83
84
85 Fodstatus i almen praksis alle skal henvises til fodterapeut, mindst 2x årligt, tilskud fodstatus (monofilament, puls, hyperkeratose, sår, fejlbelastning) AKUT: fodsår! - mistænk ALTID diabetes!!! distalt puls blodsukker podning Dicillin1g x3 ( obs GFR) evt rtg (dyb betændelse? )
86
87
88 Monitorering - DAK-E
89 Revurdering - hvornår skal behandlingen ændres? HbA1c stigende/faldende ign 3-6 mdr (obs - mistænk systemisk sygdom!) stigende bt bivirkninger til nuværende behandling, også orthostatisk hypotension nytilkommende komplikationer (fx fodsår kan kræve intensivinsulinbehandling for at opnå bs-optimering; neuropatismerter; Charcot fod...) faldende nyrefunktion hypoglykæmi
90 Hvornår skal vi henvise til specialisterne? type 1 diabetes, mistanke om anden type diabetes end type 2 second opinion ift bs-behandling, dysregulation pta. maks indsats kardiologiske symptomer (kan være svage pga autonom neuropati) faldende nyrefunktion ( GFR <20) ustyrlig bt, ustyrlige lipider (fx TG) unawareness / hypoglykæmi autonom neuropati / neuropatismerter komplicerede fodsår mistanke om charcot fod
91 Insulinopstart
92 Diabetes og Kørekort mest relevant: uvarslet hypoglykæmi diabetisk retinopati/ øjenforandringer generelt (øjenlægeundersøgelse) andre relevante oplysninger - HbA1c, komplikationer: kan bruges til meget lidt
93 Kørekortsattest
94 Kørekortsattest - diabetesbilag
95 Konklusion
96 Tak for opmærksomheden! Spørgsmål? kontakt mig på Tlf / Lægerne Ringgade Annette Kokholm, Katrin Bode, Stefanie Eising Sundhedshuset Ringgade168 st Sønderborg
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereCase 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?
Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke
Læs mereType 2 diabetes. Praktiserende læge, ph.d Jette Kolding Kristensen
Type 2 diabetes Praktiserende læge, ph.d Jette Kolding Kristensen Hvad er type 2 diabetes Udviklingen af type 2 diabetes diagnose Diabetes Insulinresistens Insulinsekretion HbA 1C, FBG Normalt niveau Mikrovaskulære
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereHÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.
HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose
Læs mere45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin.
Sygehistorie 1 45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin. Risikoprofil/livsstil/komplikationer Hypertension (140/90), overvægtig
Læs mereRisikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereDiabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital
Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereSund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan
Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereDet 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445
Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til
Læs merePlanlægning af graviditet. Når du har diabetes
Planlægning af graviditet Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes, er der flere forhold, der bør planlægges for at optimere forløbet af en graviditet. Vi anbefaler, at du anvender
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereDansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed August 2015 Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne der dækker perioden 1. marts 2014 28. februar 2015 Oversigt over alle indikatorer
Læs mereDe fysiske grænser for dig og din medicinske patient
De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler
Læs merePraksisdag Syd
Praksisdag Syd 3.5.2019 Diabetes type 2 er progressiv. Nu skal vi videre med injektionsbehandling. Læge Per Warrer / Gribskov Lægecenter Konsultations sygeplejerske Heidi Dyrberg Progression af type 2
Læs mereHjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mereDiabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014
Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereGruppe C Hjerte og kredsløb
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereFacts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereKolesterol og sygdom
Kolesterol og sygdom Ravnskov om kolesterol Livsvigtigt Beskytter mod infektion og kræft Statineffekten beskeden Kolesterolkampagne modstridende data ignoreres eller fejlciteres European Society Cardiology
Læs mereMål for behandlingen af diabetes
Mål for behandlingen af diabetes Oplever livskvalitet og fravær af symptomer Forebygge udvikling af senkomplikationer Behandle opståede senkomplikation Behandlingen afhænger af: Egenomsorg / hvad vil pt.
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereType 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi
Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereKontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereType 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning
Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Udgiver Region Hovedstaden > Center for Sundhed & Sundhedsfaglig råd - Endokrinologi Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereType 2 diabetes Masterclass
Type 2 diabetes Masterclass UNDERVISER: JET T E KOLDING K R I STENSEN, PRAKTISERENDE L ÆGE, PROFESSOR. PH.D. Guidelines for behandling af type 2 diabetes Farmakologisk behandling 2011 2014 Livsstilsbehandling
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereFarmakologisk behandling af Hypertension
Farmakologisk behandling af Hypertension Hindsgavl Slot 03 03-08 Non farmakologisk behandling Motion Saltrestriktion Afmagring ved overvægt Reduktion af alkoholindtagelse DASH diet Farmakologisk behandling
Læs mereKLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab
Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,
Læs mereSvarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereDen fynske model for diabetesbehandling
Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereKommissionens tre forslag:
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mereAngreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Læs mereSundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt
Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det
Læs mereDansk Voksen Diabetes Database
Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.2 Januar 2016 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus
Læs merePREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World
PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World 1 15.35 PREVIEW projektets status og foreløbige resultater Ved PREVIEW projektansvarlig i Danmark,
Læs mereDe fysiske grænser for dig og din medicinske patient. Leif Skive Korsika 2016
De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive Korsika 2016 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereFarmakologisk behandling af type 2-diabetes Revision
Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 2018 Revision 1 Indholdsfortegnelse Non-farmakologisk behandling af type 2-diabetes... 4 Farmakologiske behandling af type 2 diabetes... 6 Makrovaskulære komplikationer:...
Læs mereBlodsukker = Blodglukose
DIABETES Blodsukker = Blodglukose Inden måltidet skal blodglukosen ligge mellem 4-7 mmol/l 1½ time efter et måltid må blodglukosen helst ikke komme over 10 mmol/l Symptomer på højt blodsukker Tørst Træthed
Læs mereTVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark
TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af hyperlipidæmi
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereScreening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Læs mereFodstatus forebygger fodsår
Vi er nu nået til det 7. M i diabetes. Internationale undersøgelser viser, at regelmæssig fodterapi til diabetikere reducerer risikoen for fodsår og halverer risikoen for amputationer. Desværre fik i 2011
Læs mereKlinik for Multisygdom og Polyfarmaci
Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også
Læs mere_ Sygehuskode Afdelingskode. Type 1DM Type 2 DM MODY ANDET Uoplyst. Diabetesklassifikation Udført Ikke udført Uoplyst
DanDiabKids REGISTRERINGSSKEMA (vejledning nederst) Gældende fra 01.07 2019 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter under 18 år med diabetes: BAGGRUNDSOPLYSNINGER CPR-nr.
Læs mere2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier
Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs mereDiabetic Nephropathy
Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereTil deltagerne i Randersklyngen* UDKAST
Regionshospitalet Randers Afdelingbetegnelse Skovlyvej 1 DK-8900 Randers Tel. +45 8910 2000 Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST Der er møde i Randersklyngen d. 26. januar 2009 kl. 14.00 16.00 i mødelokalet
Læs mereBESTPRAC.DK ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL
BESTPRAC.DK F A G L I G O P D A T E R I N G ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG F O R A L M E N WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL P R A K S I S ONLINEUDDANNELSE Oversigt Nyt om antidiabetika og CV-risiko
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereKortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk
Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev
Læs mereFarmakologisk behandling af type 2-diabetes Revision
Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 2017 Revision 1 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes mål og algoritmer - 2017. Ole Snorgaard 1, Jette Kolding Kristensen 2, Kirubakaran Balasubramaniam
Læs mere1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereNår patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?
Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer
Læs mereDiskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier
Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereInsulinbehandling af T2DM
Insulinbehandling af T2DM Overlæge Ole Snorgaard Praktiserende læge Michel Kjeldsen Hvad behandler vi med? Før insulin: Angrebspunkter for forskellige antidiabetika i behandlingen af T2DM NYT! Evans JL
Læs mereLipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud?
Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009 LipidNyt på nettet LipidNyt kan læses på Aalborg Sygehus hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet. Gå ind på: lipidnyt.aalborg-sygehus.dk. LipidNyt
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs mere