Reduktion af vanedannende medicin i praksis!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reduktion af vanedannende medicin i praksis!"

Transkript

1 1636 UGESKR LÆGER 168/ APRIL 26 Reduktion af vanedannende medicin i praksis! ORIGINAL Speciallæge MEDDELELSE i almen medicin Viggo Rask Kragh Jørgensen, farmaceut Birgit Signora Toft & speciallæge i almen medicin Max van Soest Fogh Medicinenheden Ringkjøbing Amt, Ringkøbing Resume Introduktion: Der har været stor politisk opmærksomhed på forbruget af benzodiazepiner (BD) og cyclopyrroloner (CP) i de senere år. I Danmark skønnes det, at der er ca. 1. BDafhængige patienter. I artiklen beskrives en effektiv indsats i almen praksis til at nedbringe forbruget af afhængighedsskabende medicin. Materiale og metoder: I to lægepraksis i Thyborøn-Harboøre Kommune indførte man i overensstemmelse med cirkulære nr. 12 a 13. januar 23, at en recept på BD og CP kun kunne udstedes til en måned ad gangen og kun ved konsultation. Dette tvang lægen og patienten til en gang månedligt at tænke på, om det nuværende ordinationsmønster var hensigtsmæssigt, eller om der skulle iværksættes en nedtrapning. Forbruget blev fulgt på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside Ordiprax, hvor man viste mængden af solgt receptpligtig medicin på apotekerne. Resultater: Efter fem kvartaler var forbruget af BD reduceret med over 5% og forbruget af CP med ca. 75%. Omlægningen af ordinationsmønsteret forløb væsentligt nemmere, end lægerne havde formodet. En hel gruppe af patienter, der normalt er usynlige, kom i kontakt med en læge. Der blev de første tre måneder kun anvendt 4-5 konsultationer mere pr. uge pr. 1. patienter. De sædvanlige samarbejdspartnere: psykiatere, hjemmeplejen, sygehuse, misbrugsafdeling mv. anvendtes stort set ikke. Konklusion: Det kan derfor anbefales at gøre ovennævnte enkle procedure til rutine ved ordination af BD og CP. Tabel 1. Citat fra cirkulære om ordination af afhængighedsskabende lægemidler af 13. januar 23. Sovemidler bør kun bruges i 1-2 uger, og lægen bør ordinere en mængde svarende hertil, hvorefter situationen og den medicinske behandling bør vurderes på ny For så vidt angår såvel benzodiazepiner som anxiolytisk behandling bør man stræbe efter en behandlingsperiode på ikke over fire uger. Herefter bør tilstanden vurderes på ny Tabel 2. De mest almindelige bivirkninger hos patienter ved forbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner. Bivirkninger Konfusion Svimmelhed Døsighed Hukommelsessvigt Koncentrationsbesvær Påvirket tænkning Påvirket dømmekraft Påvirket skrive-, læse- og regneegenskaber Påvirket indlæring Påvirket hukommelse Følelsesmæssig afstumpethed Påvirket motorik Trafikfarlighed Pseudodemens Faldtendens Forbruget af benzodiazepiner (BD) har i de seneste år været svagt faldende, hvorimod forbruget af cyclopyrroloner (CP) har vist en stigende tendens [1]. Samlet har faldet kun været på 1-2% i 23 [2]. Ordination af afhængighedsskabende lægemidler er siden 23 blevet reguleret ved cirkulære nr. 12 a 13. januar 23 (Tabel 1). I Danmark skønnes det, at ca. 1. personer er afhængige af BD [3], og bl.a. derfor har området stor politisk bevågenhed. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen gav i december 23 lægerne en frist på 1-2 år til at»få styr på receptblokken«. Hvis det ikke skete, blev der truet med skærpet tilsyn og kopieringspligt [3-5]. I december 24 var ministeren stadig ikke tilfreds [4], da faldet i forbruget kun havde været på en halv procent i første halvdel af året. I juni 25 blev faldet i 24 sammenlagt opgjort til 1,7% [6]. I Ringkjøbing Amt har man gennem de seneste ca. fem år arbejdet målrettet på at nedbringe ordinationerne af afhængighedsskabende lægemidler [7, 8]. Dette har medført forskellige tiltag såsom informations- og undervisningsmøder, supervisionsgrupper, samtaletilbud fra de praktiserende læger og psykoterapeutiske samtaler med en specialkonsulent. Derudover har embedslægen intensiveret arbejdet med at identificere læger med storforbrugende patienter, og disse læger er blevet bedt om at komme med forslag til, hvordan forbruget kan reduceres. Den samlede indsats har reduceret forbruget af BD og CP i amtet med ca. 4% fra 23 til 24. Den store opmærksomhed er fagligt velbegrundet, da stofferne er forbundet med en række alvorlige bivirkninger (Tabel 2) [9-12]. Blandt ældre mennesker kan der opleves pseudodemens og faldtendens. Hos enkelte ses der paradokseffekter, såsom angst, hallucinationer og voldelig adfærd. Ud over de direkte virkninger er stofferne afhængighedsskabende med både fysiske og psykiske symptomer. Der udvikles let tolerans. Ved nedtrapning kan de symptomer, man tog medicinen for, vende tilbage i forstærket form, den såkaldte reboundeffekt [9, 11]. Den hypnotiske virkning aftager efter nogle få uger og den anxiolytiske effekt forsvinder efter få måneder. Derefter resterer kun bivirkninger og abstinenser. Der er derfor ikke nogen positiv virkning efter få måneders behandling med stofferne [11].

2 UGESKR LÆGER 168/ APRIL I 24 har man i to lægepraksis i Thyborøn arbejdet på at nedbringe forbruget af vanedannende medicin, for at praksis kunne leve op til kravene i cirkulæret (Tabel 1). Resultaterne offentliggøres for at inspirere kollegaer til at nedbringe forbruget af BD og CP med enkle metoder. Materiale og metoder Data stammer fra to lægepraksis i Thyborøn i alt omfattende ca. 2.3 patienter. I de to praksis besluttede man i samarbejde med Medicinenheden i Ringkjøbing Amt, at man fra den 1. januar 24 ville arbejde efter cirkulærets ordlyd. Af geografiske hensyn begyndte man med patienter bosat i Thyborøn by (to tredjedele af patienterne), og den 1. januar 25 deltog alle patienter i de to praksis. Interventionen omfattede stofgrupperne N5BA (f.eks. oxazepam (Alopam), diazepam (Hexalid), lorazepam (Lorabenz), chlordiazepoxid (Klopoxid) og alprazolam (Tafil) N5CD (f.eks. nitrazepam (Apodorm), flunitrazepam (Flunipam) og triazolam (Halcion)) samt N5CF (f.eks. zopiclon (Imovane), zopiclon (Imozop), zaleplon (Sonata) og zolpidem (Stilnoct)) (Figur 1). Internetsiden blev anvendt til evaluering, da data her er nemt tilgængelige og dækker det ønskede materiale. Datagrundlaget for Ordiprax er apotekernes indberetninger til Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister af salget til enkeltpersoner af receptpligtige lægemidler. For hver receptekspedition indberettes receptsudstederens ydernummer, patientens CPR-nummer og varens entydige varenummer, der indeholder oplysning om varens anatomical therapeutic chemical (ATC)-kode, pakningsstørrelse og totalt antal definerede døgndoser (DDD) i pakningen. Ordiprax er opdelt i to kategorier: amtsdata og lægepraksisdata. Amtsdata omfatter alle receptekspeditioner (inkl. dem fra speciallæger og sygehuse) på private apoteker opgjort amtsvis og kan ses af alle. Lægepraksisdata er den enkelte praksis ordinationer til egne sikrede indløst på danske apoteker og kan kun ses af yderen og af amtslige kvalitetskonsulenter ved benyttelse af en særlig kode [1]. Til støtte for interventionen udarbejdedes en patientvejledning og en personalevejledning. Lægens intervention bestod i: Udstedelse af telefonrecept på BD og CP ophørte. Der udstedtes kun recept ved konsultation. Der udstedtes medicin til højst en måneds forbrug. Figur 1. I Danmark er der registreret 14 aktive lægemiddelstoffer inden for grupperne benzodiazepiner og cyclopyrroloner fordelt på 45 handelsnavne. Foto: BC Electronic, Thyborøn. Ved den månedlige konsultation blev det fremtidige behov drøftet, og en eventuel nedtrapning blev tilbudt. Pressen blev underrettet om interventionen. Det medførte omtale af projektets formål og omfang i den lokale ugeavis sidst i december 23 og i december 24. Inklusionskriterier: Alle brugere af BD og CP undtagen alvorligt fysisk og psykisk syge patienter indgik. Ved alvorligt fysisk syge forstås terminalpatienter og andre, hvor sygdommens karakter gjorde, at de medicinske ordinationer hovedsageligt blev foretaget fra specialafdelinger. Ved alvorligt psykisk syge forstås for det meste patienter, der følges af psykiatere. Storbrugere og patienter med tidligere mislykkede nedtrapningsforsøg var ikke automatisk undtaget, medmindre de på anden vis var omfattet af eksklusionskriterierne. Der blev ikke ændret på de ekskluderede patienters behandling på baggrund af projektet. Sygesikringen i Ringkjøbing Amt havde ingen indvendinger mod det øgede konsultationsforbrug. Faldet i ordinationerne blev udtrykt på samme måde: Antal DDD pr. 1. egne sikrede pr. kvartal opgjort i første kvartal af 25 blev sammenlignet med gennemsnittet af antal DDD pr. 1. egne sikrede for de fire kvartaler i 23. Faldet er således registreret over fem kvartaler. For at kunne sammenligne med resten af landet er der valgt køns- og aldersstandardiserede data. Antallet, der er interveneret over for, er totalantallet af patienter, der har haft kontakt til praksis vedrørende BD og CP i den givne periode. Som udgangspunkt accepteres et vist minimumsforbrug, f.eks. i størrelsesordenen diazepam 5 mg 25 stk. pr. år og zopiklon 7,5 mg 2 stk. pr. år. Patienter, der får ordinationer af denne størrelsesorden, regnes ikke for at være afhængige. Opgørelsen over patienter, der er afvænnet, bygger på et vist subjektiv skøn, da der ikke er et års observationsperiode efter resultatopgørelsen. Resultater Den procentvise reduktion for anxiolytika af benzodiazepingruppen (N5BA) var for praksis 1 56,4% og for praksis 2 51,4%. Udgangspunktet for reduktionen i praksis 2 var ca. 8% højere end i praksis 1. Det største fald i 1. kvartal 24 sås i praksis 1 og var på 26%. Forbruget af hypnotika af benzodiazepingruppen (N5CD) er ophørt i praksis 1 (Figur 2). I praksis 2 var der en restgruppe

3 1638 UGESKR LÆGER 168/ APRIL 26 Figur 2. Forbrug af beroligende medicin og sovemedicin i definerede døgndoser (DDD) pr. 1. af to praksis' egne sikrede patienter pr. kvartal, køns- og aldersstandardiseret. Grøn søjle markeret som 23 er gennemsnittet af antal DDD pr. 1. egne sikrede patienter pr. kvartal i de fire kvartaler i 23. Datagrundlaget er Ordiprax. BD = benzodiazepinderivater. CC = cyclopyrroloner. Antal DDD af BD (N5BA)/1. ptt Antal DDD af BD (N5BA)/1. ptt Antal DDD af BD (N5CD)/1. ptt. Antal DDD af BD (N5CD)/1. ptt Antal DDD af CC (N5CF)/1. ptt. Antal DDD af CC (N5CF)/1. ptt på to patienter, der stadig fik denne form for sovemedicin i 1. kvartal 25. Begge var alvorligt fysisk syge. Materialet var for lille til valid procentberegning. Forbruget af hypnotika af cyclopyrrolongruppen (N5CF) faldt i praksis 1 med 77,8%. Reduktionen var mest markant det første halve år efter interventionens start. I var faldet tilsvarende på 71%. Dette fald var mere jævnt fordelt over de fem kvartaler, interventionen har kørt over, men var af samme størrelsesorden. Der blev i alt interveneret over for 18 patienter, heraf var 98 egentlige brugere og ti havde et minimalt tilladt forbrug (jf. materiale og metoder). Efter interventionen var der 5 egentlige brugere og 57 med et minimalt forbrug. En patient skiftede praksis. Langt de fleste af brugerne havde reduceret deres forbrug af BD og CP betydeligt. Interventionen gav i de første tre måneder en øget arbejdsbyrde på 4-5 konsultationer pr. uge pr. 1. patienter. Senere fald ydelsesantallet til ca. tre konsultationer pr. uge pr. 1. patienter. Opgørelsen bygger på lægernes egen registrering af det ekstra forbrug af konsultationer, som har fundet sted i forbindelse med projektet. Efter kort tid blev der som hovedregel opnået konsensus med patienten om det videre forbrug. Der fraflyttede efter lægernes skøn 1-2 pr. 1. patienter på grund af projektet. Belastningen af hjemmeplejen blev ikke øget på grund af projektet. Der har været en henvisning til en praktiserende psykiater og en telefonisk henvendelse til distriktspsykiatrien. Ingen patienter blev henvist til nedtrapning på sygehuset eller til Misbrugsafdelingen i Ringkjøbing Amt. Ingen patienter fik alvorlige bivirkninger. De forekommende bivirkninger

4 UGESKR LÆGER 168/ APRIL var hovedsagelig angst, uro og søvnløshed. Ingen sucidalimpulser kom til lægernes kendskab. Der har ikke været anvendt samtaleterapi, og interventionen har ikke medført klagesager. Begge læger har opfattet projektet som meget mindre belastende end forventet. Diskussion Hypnotika af benzodiazepingruppen har ikke været anvendt meget i de to praksis. Derimod har hypnotika af cyclopyrrolongruppen været anvendt hyppigt i begge praksis. I 23 var de således på grænsen til at være blandt de 25% højst ordinerende praksis i Ringkjøbing Amt. Det er begge lægers holdning, at raske mennesker ikke skal have medicin fra disse grupper i længere tid. Denne holdning er identisk med Sundhedsstyrelsens (Tabel 1). Holdningen har dog ikke før været ført konsekvent ud i livet. Der er blandt kollegaer ofte en opgivende holdning til at få løst problemet. Det er en udbredt opfattelse blandt praktiserende læger, at nedtrapning af vanedannende medicin er svært, at patienterne ikke er motiverede og at nedtrapning er en specialistopgave. Det er selvfølgelig nødvendigt, inden lægen iværksætter en sådan intervention, at have erhvervet et vist kendskab til aftrapning af vanedannende medicin [13]. Det er ikke nødvendigt med den store psykoterapeutiske uddannelse, og et tilstrækkeligt faglige niveau kan opnås for de fleste praktiserende læger på få timer ved at læse lettilgængelig faglitteratur [9, 11, 13]. Det er derfor forfatternes mening, at de største hindringer for at få løst problemet med CP og BD er lægernes egne fordomme. Hvis disse kan brydes, er problemet halvt løst. Kontakten med patienterne har været vellykket for personalet, da de har arbejdet efter skriftlig instruks og derved undgået lange og opslidende forhandlinger med patienterne. Patienternes reaktioner var overvejende positive, kun ganske få var utilfredse og kunne ikke forstå, at det også gjaldt dem, at de skulle møde op hver måned. Kravet om fremmøde ved ordinationer synliggjorde en hel gruppe patienter, som lægerne ikke før havde haft deres opmærksomhed rettet imod. Mange i denne gruppe var overraskende positive over for nedtrapning, de var godt klar over problemet, men evnede ikke uden hjælp at ophøre med forbruget. Det skønnes, at der på landsplan er ca. 1. BD-afhængige patienter [3]. Et problem af den størrelsesorden kan ikke afhjælpes af noget specialistsystem inden for en overskuelig tidshorisont. Det er således bydende nødvendigt, at man i almen praksis påtager sig opgaven og løser den. Der er selvfølgelig praksis, der har andre forhold end dem i Thyborøn, og det kan måske være hensigtsmæssigt med en opdeling af patienterne for at opnå en glidende start for lægen. Dette kunne ske ved, at man den første måned tog patienter med fødselsdato 1.-1., den anden måned patienter med fødselsdato og så fremdeles. I starten af projektet var det øgede konsultationstal opgjort til 4-5 konsultationer pr. 1. tilmeldte patienter, og efter fem kvartaler var det faldet til tre. Resultatet skal ses på baggrund af, at ca. en tredjedel af patienterne blev inkluderet i sidste kvartal. Der må forventes et yderligere fald i konsultationsantallet, efterhånden som projektet skrider frem, og flere patienter bliver nedtrappet. For at kunne sammenligne resultaterne fra Thyborøn med resten af landet anvendtes de køns- og aldersstandardiserede resultater fra Ordiprax. Validiteten af data fra Ordiprax er afhængig af den omhu, som knytter sig til de enkelte led lægens udfyldelse af recepten og ekspeditionen på apoteket. Den hyppigste fejl, der forekom, var fejlregistrering af ydernummer på landsplan i gennemsnit ca. 4%. Det er dog forfatternes indtryk, at fejlregistrering i dette projekt er negligeabel, idet der tale om så klare resultater, at en fejl på 4% ikke vil forrykke budskabet. I Praksisområdet er det kutyme, at man underretter kollegaer om udskrivelse af lægemidler i vakanceperioder. Det var målet med de månedlige konsultationer at tilstræbe, at dette ikke blev nødvendigt. Der kom i perioden ganske få recepter fra nabopraksis. Det skal dog tilføjes, at det ikke indgår i Ordiprax-opgørelsen, når de to praksis måtte udstede recept til passantpatienter. Det kan dog ikke udelukkes, at en praksis uden for lokalområdet kunne have udstedt medicin til de to praksis patienter. Det skønnes kun at være sket i meget begrænset omfang. Det er erfaringen fra Thyborøn, at det er særdeles vigtigt som minimum at fastholde det månedlige fremmøde. Fastholdes dette, vil de fleste patienter være motiveret til aftrapning efter få måneder. Det kan dog stadig diskuteres, om der kan tillades et vist minimalt forbrug af de pågældende stoffer, og hvor stort det må være. Konklusion Forfatterne anser resultaterne for at være generaliserbare til andre praksis, da interventionens virkemidler er enkle og ikke kræver den store efteruddannelse. Forbruget af menneskelige og tidsmæssige resurser for den praktiserende læge er ikke større, end at det kan indpasses i en almindelig praktiserende læges hverdag. Som indgang til problemløsningen anbefales det, at udstedelse af telefonrecepter på BD og CP ophører. Det anbefales ligeledes, at man ved de følgende konsultationer kun udsteder recept til en måneds forbrug. Dette vil tvinge patienten og lægen til at tænke på, om det er hensigtsmæssigt at fortsætte forbruget, eller om der skal iværksættes en nedtrapning. SummaryViggo Rask Kragh Jørgensen, Birgit Signora Toft & Max van Soest Fogh:Reducing the use of addictive drugs in clinical practiceugeskr Læger 26;168:####- ####Introduction: The use of benzodiazepines (BDs) and cyclopyrrolones (CPs) has drawn a great deal of political attention over the Materials and past methods: years. There Two are solo estimated clinics in to Thyborøn-Harboøre be approximately 1, Community BD addicts decided in Denmark. to work strictly This article according describes to directive a simple CIR but no. effective 12 of 13 method January of 23. reducing All BDs the use and of CPs addictive were prescribed drugs in clinical for one practice. monthly requirement forced the doctor as well as the patient to evaluate whether the existing prescription pattern or a drug-reducing regime indicated. The prescription pattern monitored using month Ordiprax, at a time which and showed could be the renewed amount only of prescription by the doctor medicines after a personal sold by pharmacies. consultation. This Results: additional After consultations 15 months, for the every patients' 1, use assigned of BD patients reduced were by required 5% and each their week. use of There CP by 75%. practically The process no need of changing of any assistance prescription from habits our usual far partners, easier than such expected. as psychiatrists, An entire hospitals, group of special patients, wards previously for addictive invisible treatment to the doctors, or primary health exposed. care. During the first three months, only four to five Conclusion: We strongly recommend that this simple procedure be made a daily routine when prescribing either a BD or a CP. Korrespondance: Viggo Rask Kragh Jørgensen, Ærøvej 1b, DK-768 Thyborøn. Antaget: 21. februar Interessekonflikter: Alle forfatterne er ansat ved Medicinenheden i Ringkjøbing Amt.

5 164 UGESKR LÆGER 168/ APRIL 26 Taksigelse: Tak til praktiserende læge Hans Holmsgaard, Thyborøn, for samarbejdet og for at stille sit materiale til rådighed. Tak til embedslæge Børge Sommer, Ringkjøbing Amt, for vejledning og inspiration. Litteratur 1. Lægemiddelstyrelsen. Institut for Rationel Farmakoterapi. Juni Methling I. Lægerne får kort frist til at bremse op. Politiken 31. december Stevnhøj AL. Husmorpillen på den sorte liste. Ugeskr Læger 24;166: Methling I. Stadig for mange danskere på nervepiller. Politiken 31. december Rasmussen LL. Deres rådgivere er for hvidskurede, hr. minister. Ugeskr Læger 24;166: Methling I. Kampagne mod nerve- og sovepiller virker ikke. Politiken 8. juni Ringkjøbing Amt. Væk med vanedannede medicin. Vejledning for praktiserende læger. Ringkjøbing Amt, Bitsch-Christensen M. Danmark på nervepiller. Ugeskr Læger 23;165: Ashton CH. Benzodiazepines: How they work and how to withdraw. The Ashton manual. Newcastle: University of Newcastle, School of Neurosciences, Division of Psychiatry, Frydenlund J. Benzodiazepiner og beslægtede stoffer. benslegt.htm /maj Lægemiddelstyrelsen. Benzodiazepiner i almen praksis. 1. udgave. København: Lægemiddelstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen. Pas på med benzodiazepiner. /juni Jørgensen VRK. Benzodiazepinaftrapning i praksis. Månedsskr Prakt Lægegern 26;84: Implementering af kliniske vejledninger i almen praksis Effekten af journal-audit og efteruddannelse på behandlingen af kardiovaskulære risikofaktorer hos patienter med og uden type 2-diabetes mellitus ORIGINAL Professor MEDDELELSE Sten Madsbad, overlæge Mogens Lytken Larsen, speciallæge i almen medicin Haagen F. Adeler, projektleder Marianne Kryhlmand & medicinsk rådgiver Mogens Westergaard H:S Hvidovre Hospital, Endokrinologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Kardiologisk Afdeling, Almen praksis, Aarhus, og Pfizer Aps. Danmark Resume Introduktion: Hvordan kliniske vejledninger med henblik på forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom og hvordan behandling af type 2-diabetes er implementeret, er kun sporadisk beskrevet. Materiale og metoder: I 22 inkluderede 182 praktiserende læger patienter, der havde arteriel hypertension og/eller dyslipidæmi eller type 2-diabetes i mindst seks måneder, men ikke havde nogen erkendt hjerte-kar-sygdom. Ved den anden dataindsamling i 23 blev der af 17 læger inkluderet 3.23 patienter. Mellem de to dataindsamlinger blev de praktiserende læger vejledt ved tilbagemelding på egne data, workshopper og møder med undervisning af specialister. Resultater: Henholdsvis 39% og 47% af patienterne kunne risikostratificeres for hjerte-kar-sygdom ved første og anden tværsnitsundersøgelse. Blandt patienterne med diabetes havde henholdsvis 31% og 34% en glykeret hæmoglobin (HbA lc)-værdi <6,5% (p: nonsignifikant), og 15% og 23% havde et fasteblodglukose <6 mmol/l ved henholdsvis første og anden undersøgelse. Det systoliske blodtryk var under 14 mmhg hos henholdsvis 26% og 38% af ikkediabetikerne, og under 13 mmhg hos 16% og 22% af diabetikerne ved de to undersøgelser. Henholdsvis 22% og 36% af ikkediabetikerne og 36% og 52% af diabetikerne havde lavdensitetslipoprotein-kolesterol <3 mmol/l, ved de to undersøgelser. En statistisk signifikant større procentdel af patienterne havde opnået de rekommanderede behandlingsmål, bortset fra for HbA 1c, ved den anden dataindsamling. Konklusion: Et mindretal af patienterne opnåede de rekommanderede behandlingsmål for hypertension, dyslipidæmi og metabolisk kontrol. Journal-audit med efteruddannelse forbedrer behandlingen af hypertension, dyslipidæmi og glykæmisk kontrol hos patienter med og uden type 2-diabetes. Gennem de senere år har man i Dansk selskab for almen medicin (DSAM) og andre videnskabelige selskaber udarbejdet kliniske vejledninger med henblik på forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom og behandling af type 2-diabetes [1-5]. Vejledninger tager udgangspunkt i forskellige patientgrupper, der har stor risiko for at få iskæmisk hjertesygdom. Det gælder således patienter med hypertension, lipidforstyrrelser og type 2-diabetes [1-5]. Hvordan disse vejledninger er implementeret i den daglige kliniske praksis, er kun sporadisk beskrevet [6-11]. Resultaterne af udenlandske undersøgelser tyder på, at kun få patienter opnår de behandlingsmæssige mål i almen praksis [12-14]. Formålet med studiet var derfor

Benzodiazepinaftrapning i praksis

Benzodiazepinaftrapning i praksis Viggo Rask Kragh Jørgensen M E D I C I N M I S B R U G 333 Benzodiazepinaftrapning i praksis Selvfølgelig kan dygtige praktiserende læger hjælpe benzodiazepinmisbrugende patienter ud af denne spændetrøje,

Læs mere

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Kurven er knækket - forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Indhold Resumé Baggrund Resultater - Kurven er knækket - forbruget falder nu endnu mere markant - Forbruget af de langtidsvirkende

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin - en analyse af forbruget fra 2004 til begyndelsen af 2009 Indhold Resumé Baggrund Forbruget er faldet markant det sidste år Store regionale forskelle

Læs mere

Intervention mod overforbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner i almen praksis!

Intervention mod overforbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner i almen praksis! af Speciallæge i almen medicin, Praktiserende læge, Lægemiddel-konsulent Viggo Kragh Jørgensen Medicinteamet Region Midtjylland Farmaceut, PhD. (pharm.) Kvalitetsudviklingskonsulent Birgit Signora Toft

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde!

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! 425 Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! Viggo Rask Kragh Jørgensen Der er mange gode grunde til at reducere brugen af vanedannende medicin i almen praksis. Og det kan også lade sig gøre til patienternes

Læs mere

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der

Læs mere

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Forord Gennem flere år har der fra ministerium, styrelser og amter/regioner været gennemført forskellige indsatser

Læs mere

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Grafisk tilrettelæggelse og foto: SOLOMET Graphic solutions www.solomet.dk Forord Gennem flere år har der

Læs mere

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin Medicinafhængighed Information og rådgivning Sove- og nervemedicin Udgivet af BenzoRådgivningen Landsforeningen Sind 2010 Redaktion Kirsten Midtgaard og Michael Lodberg Olsen Grafisk design: Kommunikationsbureauet

Læs mere

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober

Læs mere

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 1281 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner Viggo Rask Kragh Jørgensen I denne artikel gennemgår en praktiserende læge historien bag brug af benzodiazepiner og

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Benzodiazepinaftrapning medfører ikke øget forbrug af antidepressiva

Benzodiazepinaftrapning medfører ikke øget forbrug af antidepressiva VIDENSKAB 2999 verselt gældende førstevalgspræparat, bør den farmakologiske initialbehandling vælges individuelt efter patientens alder, komorbiditet, formodede bivirkningsrisiko og behov for hurtig symptomlindring.

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Hjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland

Hjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland Hjælpeværktøjer af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland BASISLIStEN Basislisten.dk er Lægemiddelenhedens bud på et rationelt præparatvalg ved førstegangsordination indenfor de mest brugte terapiområder

Læs mere

Benzodiazepiner i almen praksis

Benzodiazepiner i almen praksis Benzodiazepiner i almen praksis Ordination og nedtrapning en praktisk vejledning Pas på/undgå: Den første ordination Ordinationer per telefon Gentagne ordinationer uden fornyet stillingtagen Benzodiazepiner

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 495 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II Viggo Rask Kragh Jørgensen En praktisk indfaldsvinkel til forbrugsreduktion Få praktiserende læger ved så meget om

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 10 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler. Det

Læs mere

R o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen

R o s k i l d e. Bedst og billigst Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Audit om den ældre patient

Audit om den ældre patient Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Hovedstaden 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Benzodiazepinordination! Husk afslutningen

Benzodiazepinordination! Husk afslutningen 1177 Benzodiazepinordination! Husk afslutningen Viggo Rask Kragh Jørgensen Ved enhver ordination af lægemidler skal der lægges en plan for behandlingslængde, opfølgning og evt. seponering. Det er særlig

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger.

Bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMDRA Sags nr.: 1200456 Dok. Nr.: 1317247 Dato: 19. februar 2014 NYT UDKAST Bekendtgørelse om adgang og registrering

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne.

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne. Dansk Hypertensionsselskab Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. 1263 København K. Hypertensionsbehandling i Danmark 6. marts 2006 Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug

Læs mere

Svage smertestillende lægemidler

Svage smertestillende lægemidler Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter?

Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter? Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter? RESUMÉ Højt blodtryk, hjerteinsufficiens og kroniske nyresygdomme kan blandt andet behandles ved påvirkning af renin-angiotensin-systemet

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Tale til samråd i SOU den 31. oktober 2014.

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Tale til samråd i SOU den 31. oktober 2014. Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMDRA Sags nr.: 1405285 Dok. Nr.:

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Patientgrundlag Kun patienter med en indlæggelse eller et ambulant forløb med skizofrenidiagnose og uden tillægskoden for mental observant indgår i grundlaget

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

Statistik over Nye Lægemidler

Statistik over Nye Lægemidler Statistik over Nye Lægemidler På esundhed.dk under Nye Lægemidler kan du trække rapporter, der viser statistik over brugen af nye lægemidler. I det følgende beskrives, hvilke lægemidler statistikken omfatter

Læs mere

Skal vi overhovedet bruge sovemedicin?

Skal vi overhovedet bruge sovemedicin? Kirsten Damgaard Pedersen, Jens-Ulrik Rosholm & Finn Rønholt Hansen SOVEMEDICIN 1345 Skal vi overhovedet bruge sovemedicin? Forbruget af sovemedicin giver lille effekt for patienten, mange risikable bivirkninger

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Projekt Bedre medicin til de ældre". Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Projekt Bedre medicin til de ældre. Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Projekt Bedre medicin til de ældre". Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Københavns Kommune. September 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro.

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro. Indlægsseddel: Information til brugeren Oxabenz 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

PROPONEN UNA NUEVA ESTRATEGIA DE PRESCRIPCION PARA REDUCIR EL CONSUMO DE BENZODIAZEPINAS

PROPONEN UNA NUEVA ESTRATEGIA DE PRESCRIPCION PARA REDUCIR EL CONSUMO DE BENZODIAZEPINAS PROPONEN UNA NUEVA ESTRATEGIA DE PRESCRIPCION PARA REDUCIR EL CONSUMO DE BENZODIAZEPINAS (especial para SIIC Derechos reservados) La prescripción mensual precedida de una consulta médica se asocia con

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Ordination af benzodiazepiner i almen praksis i Region Nord

Ordination af benzodiazepiner i almen praksis i Region Nord Ordination af benzodiazepiner i almen praksis i Region Nord Af: Annizette Malmberg Nejland Karina Kragh Mette Fredberg Greth Vejleder: Hanne Nørgaard Heje Opgaven er en forskningstræningsopgave i hoveduddannelsen

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

SAS Corporate Program Website

SAS Corporate Program Website SAS Corporate Program Website Dear user We have developed SAS Corporate Program Website to make the administration of your company's travel activities easier. You can read about it in this booklet, which

Læs mere

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Roar Maagaard Roar Maagaard Praktiserende læge & lektor Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (tidl. HB-medlem

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej J.nr: 3-19-58/1 Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej Adresse: Skovsbovej 111 Kommune: Svendborg Leder: Helle Friedrichsen Dato for tilsynet: 18. februar 2011 Telefon: 62236700 E-post: Helle.Friedrichsen@svendborg.dk

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere