Bilag 3. Behandling af høringssvar Planlægning for Campingplads ved Løgismose Strand

Transkript

1 Bilag 3 Behandling af høringssvar Planlægning for Campingplads ved Løgismose Strand I det nedenstående behandles de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden. I venstre kolonne opsummeres indholdet i de enkelte høringssvar og i den højre kolonne fremgår administrationens bemærkninger. De emner der går igen i flere høringssvar er kommenteret samlet nederst i dokumentet. Indhold i høringssvar Administrations bemærkning Høringssvar 1: Odense Bys Museer Der er ikke registeret fortidsminder i selve lokalplanområdet, men i umiddelbar nærhed er der registeret en stor mængde. Det kan ikke udelukkes, at området rummer jordfaste fortidsminder. Det vil være nødvendigt at foretage en forundersøgelse inden iværksættelse af anlægsarbejde for at afklare dette. Der er et fredet dige igennem området, som bør bevares. Der kan etableres nødvendige gennemkørsler og adgange gennem diget. Oplysningerne i brevet fra Odense Bys Museer indarbejdes i lokalplanens redegørelse. Vedr. diger bemærkning F (Diger) Høringssvar 2: Naturstyrelsen Naturstyrelsen finder ikke anledning til, at gøre indsigelse mod planforslagene. Dette under forudsætning af, at ændringer som fremsendt 25. marts medtages i de endelig vedtagne planer. Administrationen har været i dialog med Naturstyrelsen i høringsperioden og har på den baggrund udarbejdet et forsalg til ændringer, som er fremsendt til Naturstyrelsen. Se notat med ændringer, som bilag i høringssvar. Høringssvar 3: Danmarks Naturfredningsforening Områdets kvaliteter: Særlige værdier i området, som der skal værnes om. Peger Ingen kommentarer på landskabelig udpegning, kystnærhed, strandbeskyttelse, ualmindelige artsrigdom i Helnæs bugten, kulturmiljø omkring Løgismose Hovedgård og den gamle bevaringsværdige vej, der understreger fortællingen om kulturmiljøet. Kommuneplantillægget: Meget positivt, at fritidsområdet får selvstændig status. Ingen kommentarer

2 Lokalplanen for campingpladsen: På trods af områdets kvaliteter tillader man massiv udbygning. Området med det mest massive bygningsmasse (gården) ligger højt i terræn og bygninger vil blive i øjenfaldende omkring hele Helnæs Bugten. Det hegn, der etableres ligger i lavere kote og vil ikke være højt nok til, at skjule bygningsmassen. Mange hytter indenfor strandbeskyttelseslinjen vil medvirke til, at forstærke indtrykket af en massiv bygningsmasse. Bemærkning B (Byggeriets omfang og udseende) Det hegn, som der er krav om etableres syd for gården, vil medvirke til, at sløre bebyggelsen men ikke nødvendigvis skjule den helt. Står man ved kysten og kigger op imod gården, vil man stå endnu lavere i terræn og beplantningen vil således skjule en stor del af bebyggelsen. Tilladelse til moderne byggeri (kasser i to etager og sort farve) passer på ingen måde ind i områdets kulturmiljø. Der forslås følgende konkrete ændringer: 6.1: Mulighed for højde på 8,5m og 2 etager med højde på 7,5 m tages ud. Både højden og de firkantede kasser vil være helt fremmede i det udpegede kulturmiljø. 7.2: Tagbeklædning kan kun udføres i traditionelle materialer for området. Bør fastsættes bestemmelser for taghældning og/eller trempelhøjde, så den nye bebyggelse ikke skiller sig ud fra omgivelserne. 7.3: Den sorte farve vil skille sig ud i området, passer ikke ind i kulturmiljøudpegningen og skal derfor udgå. Lokalplanen giver mulighed for tre digegennembrud i det vestlige dige normalt kun ét. Det sydligste digegennembrud er ikke nødvendigt, da det er ud til dyrket mark. Vejen til campingpladsen kan ikke bære den eventuelt øgede trafik. Miljøredegørelsen anbefaler vigepladser, men på borgermøde fremgik, at der ikke er økonomi hertil. VVM redegørelse: Udbygning af campingplads vil for altid forandre og nedbryde kvaliteter, som gør området attraktivt. Campingpladsen har udviklet sig over mange år og det er på tide, at der laves en VVM vurdering. Bemærkninger F (Diger) Bemærkning C (Vejen) Bemærkning G (VVM) Derudover er der behov for en trafikanalyse, som kan klarlægge behov for vejudvidelse eller vigepladser. Alt taler for, at der udarbejdes en VVM redegørelse, så det bliver klart, hvad denne

3 lokalplan betyder for området omkring Helnæs Strand og Helnæsbugten. Bæredygtig vision for området: Kunne opnå en mere attraktiv campingplads, hvis der blev taget udgangspunkt i stedet og de udpegninger der findes, fremfor at lave en campingplads, som slår sig op på det samme som alle andre campingpladser. Bemærkning A (Intentioner/vision) Høringssvar 4: Beboerforeningen Løgismoseskov I kystnært område kan der kun planlægges, hvis der er særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, og ferie- og fritidsanlæg skal placeres efter sammenhængende turistpolitiske overvejsler. I henhold til kommuneplanen skal den type formål med behov for kystnær placering placeres ved Assens By. Området ved Løgismoseskov er udpeget som særligt landskabeligt beskyttelsesområde, det fremgår ikke af planforslag, hvordan der tages højde for dette. Planerne suppleres i henhold til ændringer aftalt med Naturstyrelsen, jf. høringssvar 2. Der indføjes bl.a. supplerende redegørelse om begrundelse i forhold til placering i kystnærhedszonen samt om sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Bemærkning D (Landskab/Naturbeskyttelse) Grundlæggende præmis i planforslag, at der gives udvidede muligheder i forhold til hvad lovgivningen ellers umiddelbart ville tillade. Lokalplaner kan også inkludere begrænsninger og målsætninger, der tager hensyn til området og dets beboere, hvilket der ikke er i planforslaget. Voldsom volumen: Kombination af volumen, højde på byggeri, koten samt byggestil vil resultere i et byggeri, der er totalt fremmed, dominerede og meget iøjnefaldende for området. Byggeri vil ødelægge landskabelig oplevelse og tilsidesætte alle hensyn til det sårbare område. Henviser til at gården ligger højt i terrænet, planen giver mulighed for op til 8,5 m højde eller i 2 etager, uden krav om taghældning, samt byggeri i nutidigt formsprog (sort kasse). Bemærkninger A (Intentioner og visioner med planerne) Bemærkning H (Planernes udarbejdelse) Bemærkning B (Byggeriets omfang og udseende) Bemærkning B (Byggeriets omfang og udseende) Bemærkning D (Landskab- og naturbeskyttelse) Lokalplanforslaget lægger op til byggeri langt over en udnyttelse af eksisterende landbrugsbygninger. Landbrugsbyggeri vil ikke virke fremmed, men det vil det byggeri der lægges op til. Byggeri i område D vil rage 20m over havets overflade, hvilket ikke kan undgås at påvirke den kystnære oplevelse, idet byggeri kan ses i hele Helnæsbugten. Byggeri indenfor strandbeskyttelseslinjen (primært hytter) vil være en betydelig vækst i m2, hvordan kan det have en visuel mindre betydning?

4 Blandet bolig- og erhverv et fremmedlegeme: Risiko for en feriehus- og ferielejlighedsenklave, der efter udstykning kan indebære væsentligt brug året rundt og dertil hørende ændringer af bestående miljø. Bemærkning A (Intentioner/vision) Risiko for at der ikke er økonomi til projekt, og at projektet vil komme til at stå og forfalde, da det ikke er økonomisk bæredygtighed i projektet. Planen rummer ikke nytænkning i forhold til, hvad alle andre kommuner gør i forhold til en turismestrategi, og der vil ikke være noget attraktivt for turister ved dette forslag. Chancen for, at skabe en unik, naturbevarende og langsigtet strategi forspildes. Det mest attraktive ved området er området selv og det ødelægges for altid. Vejen: Vejen passer til området og bidrager til områdets særkende. Ændring af vejens beskaffenhed (for at afhjælpe øget trafik) vil have negative konsekvenser for den visuelle oplevelse, ved at køre til Løgismoseskoven. Bemærkning C (Vejen) Ændring af vejen vil være omkostningstung og borgere bør oplyses om de økonomiske aspekter ved lokalplanen. Flora og fauna: Kan ikke lade sig gøre at dokumentere arter på denne tid af året. Der er medsendt billede/angivelse af steder hvor arter er observeret. Hidtil har det været unødvendigt at dokumentere, da de altid har været der. Tror ikke på, at kommunen har en reel interesse i at afdække artsforekomsten i området. Processen for lokalplanforslag burde have været anderledes, netop pga. særlige værdier. Der bør udarbejdes VVM/VVM screening før endelig vedtagelse. Beboerne i området er ikke imod campingpladsen og ej heller en fornuftig udvikling, men forslaget er i sin nuværende udformning en katastrofe for sårbare og unikke område. Bemærkning E (Flora og Fauna) Bemærkning G (VVM) Bemærkning D (Landskab og naturbeskyttelse) Høringssvar 5: Kirsten og Bo, Løgismoseskov 17 Høringssvaret er indledningsvist skrevet som en beskrivelse af den situation, der er på campingpladsen. Bemærkning A (Intentioner/vision) Bemærkning B (Byggeriets omfang og udseende) Bemærkning D (Landskab- og naturbeskyttelse)

5 Problemer på vejen til campingpladsen i dag, tør ikke tænke på hvordan det bliver fremover. Der spørges ind til, om der er behov for de planer, der lægges op til. Undres over udvidelse i højde. De voldsomme volumener vil skæmme området, særligt fordi naturlig beplantning er fjernet. Udvidelse af campingplads vil ikke nødvendigvis tiltrække flere turister. Campingpladsen har ikke en gang kunne opnå fuldt belæg på nuværende pladser. Når det er naturen der karakteriserer Løgismoseskov og den ødelægges, hvordan skal det så tiltrække flere turister? Fuld forståelse for, at man ønsker fremgang på campingpladsen. Mener ikke der er grundlag for den udvidelse, der lægge op til. Frygter at det syn der kommer, er et ferieparadis der ikke er i harmoni med omgivelserne. Det der frygtes mest er, at alt bliver forladt og ikke mindst at naturen aldrig bliver den samme igen. Høringssvar 6: Jan Helskov Hansen, Løgismoseskov 15 Positiv for ændring af bebyggelsesprocent til 0,2% for fritidsområdet. Interesseret i at vide, hvilke planer kommunen har for fritidsområdet. Forventer at evt. ny bebyggelse placeres som tilbygning til eksisterende bygning eller uden for strandbeskyttelseslinjen. Er der planer om, at der skal placeres shelters i området? I forbindelse med præcisering af rammebestemmelserne for fritidsområdet, jf. høringssvar 2, vil det fremgå, at ny bebyggelse kan opføres ved om- eller tilbygning af eller som erstatning for eksisterende bygning. Derudover giver planen mulighed for, at der, trukket længst muligt væk fra kysten, kan opstilles elementer som shelters, bålplads, bænke o.l. til understøttelse af friluftslivet. Det fremgår, at bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen forudsætter dispensation. Det fremgår af Natur- og Friluftsstrategien har Assens Kommune et ønske om at etablere kystnære shelters i nærheden af f.eks. campingpladser. Der er dog ikke konkrete planer om shelters eller byggeri i området på nuværende tidspunkt.

6 Høringssvar 7: Anne Weifenbach, Mogens Pedersen, Kurt Nielsen Løgismoseskov 18 Ønske om et beplantningsbælte i skellet mellem marken og campingpladsen som afskærmning. Der henvises til lokalplan for Helnæs Campingplads, Lokalplan nr , hvor der er bestemmelser om afskærmende beplantning. Et tæt beplantningsbælte med en bredde på 4,5 m og en højde på 3 m vil være tilstrækkeligt. Der er fremhævet en bestemmelse fra lokalplanen for Helnæs Camping, hvor der er fastsat bestemmelse om min. 4 m bredt syren-/tjørnehegn. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om etablering af beplantning som forudsætning for ibrugtagning af nye byggeri eller ændret anvendelse. Beplantningsbæltet ønskes placeret imod den eksisterende campingplads, hvorfor der ikke er tale om en ændret anvendelse. En mulighed kan dog være, at stille krav om afskærmende beplantningsbælte mod hytteområde B2, som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse (nye hytter), i henhold til planlovens 15, stk. 2, nr. 13. Dette skal kun begrundes i æstetiske og afskærmende hensyn. Det vil således kun være muligt at sikre en bred og høj beplantning for en kort strækning bagved hytterne. Beplantningsbæltet langs pladsen vil herved blive uens og forskellen vil blive ganske markant. Det kan derfor ikke anbefales at der stilles krav om etablering af beplantning ved hytterne. Den eksisterende beplantning, som er sikret ved en tinglyst deklaration, har om sommeren en væsentlig afskærmende effekt, som vurderes at være tilstrækkelig. Ikke til at skjule hytterne fuldstændig, men til at de er sløret. Den afgrænsning der er om lokalplanområdet giver ikke mulighed for etablering af et bredt beplantningsbælte. Hvis der skal stilles krav om etablering af et så bredt beplantningsbælte som ønskes, skal lokalplanområdet således udvides og planforslaget skal i ny høring. Høringssvar 8: Maria Grønlykke Lokalplanforslag ligger langt fra det, der er blevet fremlagt på første borgermøde. Bemærkning H (Planernes udarbejdelse) Forslaget er tvetydigt og vildledende. Den egentlige plan er givetvis en helt anden. Byggeri: I et lokalområde med 10 spredte huse vil man i et kystnært naturskønt område presse mere end 6000m2 byggeri ind en stor fejlanbragt klump af en firkant, sortmalet boligblok som beliggende højt i landskabet vil blive Helnæsbugtens mest markante byggeri, som kan ses langt fra. Gylletanke: Kan ikke forestille sig, at turister er interesserede i, at sidde på gylletanke og se på smuk natur. Bemærkning B (Byggeriets omfang og udseende) Det er ikke muligt med lokalplanen at kræve, at gylletankene nedrives, da det er eksisterende forhold. Såfremt man ønsker, at gylletankene ikke skal anvendes til aktiviteter, kan lokalplanen indeholde bestemmelse om

7 dette. Bilag IV-arter: I planlægning tror man ikke på, de arter der kan være afgørende, fordi man ikke har set dem. I det tilfælde arterne skulle være til stede hævder kommunen, at det slet ikke gør noget at dyrene er ligeglade med, at der er mennesker og biler og campingvogne og grillfester på deres levesteder. 1000m2 sortmalet boligblok i 8,5m højde falder udenfor områdets traditioner og passer ikke ind i Løgismoseskov, for der er intet andet med den karakter, som rager så højt op. Ændres området vil det ikke længere kunne tiltrække turister på grund af områdets skønhed og naturskønne natur. Det er i overkanten at påstå, at der er tvingende planmæssige begrundelser for selve manøvren i det kystnære område. Der er etableret gadebelysning på pladsen, som forurener nattehimlen. Kommunen har anført at nattehimlen er ødelagt og forholdet ligeså godt kan fortsætte i stedet for at rette på fejlen og få fjernet stadset. Havde man oprindeligt sørget for tilladelse ville man være kommet frem til en lavere belysning. Bemærkning E (Flora og Fauna) Bemærkning B (Byggeriets omfang og udseende) Bemærkning A (Intentionen/visionen) samt supplerende planlægningsmæssig begrundelse i henhold til høringssvar 2. Det kræver ikke tilladelse at etablere belysning på udendørsarealer. Der har således ikke været nogen mulighed for, at hindre eller gennemføre nabohøring vedr. den nuværende belysning. Der er ikke mulighed for (hjemmel til) at ændre på de eksisterende forhold, dvs. at kræve udskiftning af de nuværende armaturer. Men såfremt der opsættes nye armaturer, skal det være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen sikrer, at der fremadrettet ikke etableres armaturer med en højde over 2,5m og at lyset rettes ned mod færdelsarealet. Dette har til formål, at undgå lysforurening. Højden på lysarmaturer er fastlagt, således de kan skabe tryghed og oversigt for campisterne, når de færdes på campingpladsen. Det vurderes derfor ikke, at være hensigtsmæssigt at ændre på lokalplanens bestemmelser omkring højden på belysning. I lokalplanforslaget fremgår det ikke hvor på pladsen, der kan opsættes lysarmaturer. Med udgangspunkt i bekymringen for lysforurening, forslås det at der i lokalplanen indføres en bestemmelse om, at belysning kun kan placeres ved veje og stier. Dette vil sikre, at der kun

8 opsættes belysning hvor der er behov for det. Ubesvarede spørgsmål: 1. Det nordlige område, hvorfor er det med når det ikke skal bruges? 2. Hvordan kan man tro, at der kan opnås dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og til et mere indgribende projekt end det Naturog Miljøklagenævnet to gange har afvist.? 3. Mener ikke der er hjemmel i planlovens 5o til etablering af butik i tilknytning til campingpladsen. 4. I planerne står der, at der tages hensyn til de landskabelige værdier og det nære miljø hvordan sker dette konkret? Svar på spørgsmål 1. Bemærkning I (Kommuneplanrammen) 2. Naturstyrelsen er myndighed i forhold til strandbeskyttelseslinjen. Såfremt der ikke kan opnås dispensation vil det alene have den betydning, at de muligheder der er planlagt for ikke kan udnyttes fuldt ud. Naturstyrelsen har også haft planlægningen i høring og har ikke afgivet høringssvar der indikerer, at der ikke kan forventes dispensation til den planlægning der gennemføres (med de ændringer der er lavet på foranledning af Naturstyrelsen). Dette fritager ikke for at indhente dispensation og det kan vise sig, at de udviklingsønsker der er, ikke kan udnyttes fuldt ud. Natur- og Miljøklagenævnet omgjorde Naturstyrelsens afgørelse vedr. dispensation til en større udvidelse af campingpladsen mod vest, inden for strandbeskyttelseslinjen. På dette tidspunkt var det også hensigten at indrette ferielejligheder og aktiviteter på gården. Gården ligger imidlertid uden for strandbeskyttelseslinjen. Endvidere har Naturog Miljøklagenævnet omgjort en afgørelse vedr. vintercampering. Vintercampering reguleres ikke af lokalplanen, men af campingreglementet. 3. I planlovens 5o står: I tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign., der ligger uden for områder omfattet af 5 m og 5 n, kan der udlægges arealer til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. Planlovens 5o er ikke udtømmende med hensyn til hvilke funktioner, der kan placeres butikker i tilknytning til. Loven er imidlertid blevet tolket således, at den giver adgang til en butik på en campingplads. Loven giver mulighed for, at placere butikker udenfor detailhandelsstrukturen, hvor det er i tilknytning til serviceanlæg fx turistattraktioner.

9 Det forudsættes, at butikken er sekundær i forhold til den primære funktion. Det hører naturligt til en campingplads at have en butik, hvor campister kan handle i forbindelse med deres ophold på campingpladsen. Baggrunden for, at øge størrelsen på butikken (fra nuværende ca. 150m 2 til 400m 2 ) er, at butikken er samlingssted for en række andre funktioner, som også skal rummes i samme lokale. Der er således ikke tale om, at der vil blive etableret en butik med varer på 400m 2 men om, at butikken også er showroom for oplevelser i lokalområdet og rummer aktivitetszone for børn mv. 4. Bemærkning D (Landskab- og naturbeskyttelse) Skovbyggelinjen: Det udstedes tilsyneladende en blankocheck, da lokalplanen erstatter tilladelser uden at kende den nærmere udformning. I henhold til Naturbeskyttelsesloven kræver det ikke dispensation fra skovbyggelinjen, at opføre bebyggelse eller ændre anvendelse i overensstemmelse med en lokalplan med bonusvirkning. Der er således reelt meddelt dispensation fra skovbyggelinjen med lokalplanen. Den del af campingpladsen der er omfattet af skovbyggelinjen (syd sydøstlige del af eksisterende campingplads) er med planerne stort set uændret i forhold til i dag. Der er således tale om et areal, hvor campering allerede er tilladt. Dog er del af område B2 (hytteområde), beliggende i den yderes udkant af skovbyggelinjen. I område B2 er der i dag opstillet 8 hytter inden for skovbyggelinjen og der gives mulighed for at opstille yderligere ca. 4-5 stk. der vil være omfattet af skovbyggelinjen. Hytterne ligger, i forhold til skoven, bag den eksisterende campingplads. De bygningsmæssige rammer for hytterne er ret præcist reguleret med lokalplanen. Det er på den baggrund vurderingen, at de hytter, der kan etableres indenfor skovbyggelinjen, ikke har nogen væsentlig indvirkning på skoven.

10 Kommunen afviser at tage hensyn til beskyttelse af skov, strand, diger, faunens eksisterens, ordnede spildevandsforhold. Værst er dog den grundlæggende manglende respekt for erkendte særlige landskabsværdier Bemærkning D (Landskab- og naturbeskyttelse) Bemærkning H (Planernes udarbejdelse) Når man ser lokalforslaget (resultatet), har offentlighedsfasen med borgermøder mv. været vildledende. Havde man vidste, at det ville ende ud i en plan om 6000m2 byggeri, ville der for længst være rejst en fredningssag. Gik ud fra, at der var en beskyttelse for området. Senest bekræftet med Kommuneplan 2013, hvor områdets landskabelige og kulturhistoriske værdier er anderkendt. Kommunen løber fra dette med tillæg til kommuneplanen, uden at redegøre for, hvorfor vurderingerne er ændret. Uklart og underbelyst hvad hensigten i realiteten er. 1. Skal der rives ned og bygges nyt? 2. Skal landbrugsbygninger bevares? 3. Hvad skal nordområdet bruges til? 4. Vil det være muligt at udstykke hytter som sommerhuse, når projekt er blevet økonomisk nødlidende? 5. Hvorfor kan kommunen nøjes med, at feje oplysninger om værdifulde, beskyttede arter af bordet fremfor at dokumentere, hvad planlægningen baseres på, udover religiøse vækstmantraer? Fremlæggelse af planforslag så sent i processen har kommunen ødelagt muligheder for, at reje en fredningssag. Mener det bør undersøges om offentlighedsfasen har været gennemført i overensstemmelse med reglerne, eller om forslag afviger så meget fra det oprindeligt fremlagte, at offentlighedsfasen bør gå om. Svar på spørgsmål 1. Bemærkning B (Byggeriets omfang og udseende) 2. Bemærkning B (Byggeriets omfang og udseende) 3. Bemærkning I (Kommuneplanramme) 4. Bemærkning A (Intentioner/vision) 5. Bemærkning E (Flora og fauna) Bemærkning H (Planernes udarbejdelse) Høringssvar 9: Jørn Ole Knudsen, Løgismoseskov 9 Planforslag er i strid med kommuneplanens intentioner og byrådets holdninger Bemærkning A (Intentionen/vision) omkring planlægning på turismeområdet. Ikke problemer med udvidelse af campingplads med 10 %, men at: 1. der gives mulighed 6000m2 bebyggelse i kystnær landzone 2. Udstykning af ferielejligheder er uacceptabelt 3. Ikke udnyttelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger, men etablering at feriecenter Bemærkning B (Byggeriets omfang og udseende) Ønsker at planen reduceres væsentligt, hvad angår antal etagemeter og

11 bygningshøjde. Høringssvar 10: Jørgen Andersen og Elsebeth Larsen, Løgismoseskov 6 Forslag til kommuneplantillæg 1. Kommuneplantillæg af dette omfang burde være i høring mere end 8 uger, det er en hel lovpakke 2. Etageantal dårlig ide, som er skræmmende fra både land- og vandside og langt fra. 3. Er der tale om de udvidelsesmuligheder, der er høring om? Eller kommer der flere? 4. Vedrørende argumentet om skøn natur=flere gæster=behov for udvidelse af campingplads der er ikke fuld belægning i dag snarere tendens til færre gæster 5. Med henvisning til at større områder med landskabelig værdi skal friholdes for bebyggelse, nævnes to gamle gylletanke og hvad med et solcelleanlæg? Der er i dag solceller på Løgismoseskov 6, som dækker fritidshusbehov det fylder 9m2. 6. Miljøvurdering redegør ikke for planernes sandsynlige indvirkning på miljøet, herunder biologiske mangfoldighed. Pkt. 1. Bemærkning H (Planernes udarbejdelse) 2. Bemærkning B (Byggeriets omfang og udseende) 3. Ønsker om udvidelser udover det, der har været i høring vil medføre, at der gennemføres en ny planlægning. Der vil således skulle udarbejdes nye planer og gennemføres en ny offentlighedsperiode. 4. Bemærkning A (Intentionen/visionen) 5. Gylletanke er eksisterende anlæg, med relation til den tidligere landbrugsdrift de er ikke at betragte som større tekniske anlæg. Solcelleanlæg til en ejendoms forsyning er heller ikke et større teknisk anlæg. Etablering af et større solcelleanlæg er ikke omfattet af den nuværende planlægning, og såfremt der opstår et ønske om et sådan anlæg, kræver det en særskilt tilladelse/planlægning. 6. Forud for udarbejdelsen af miljøvurderingen blev der udarbejdet en scoping, hvor der foretages en afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere. Hermed fastlægges miljøvurderingens indhold. Det blev i forbindelse med scopingen vurderet, at planen ikke har en sandsynlig miljøpåvirkning på den biologiske mangfoldighed, flora og fauna, hvorfor dette ikke er en del af miljøvurderingens indhold. Se i øvrigt bemærkning E (Flora og fauna). Miljørapporten er del af den samlede Miljøvurdering, som der foretages af planerne. Miljørapporten har, som planerne, været i offentlig høring. Miljøvurderingen færdiggøres med en sammenfattende redegørelse, hvor de indkomne bemærkninger indgår og hvor der redegøres for, hvilken indflydelse de har haft på den samlede vurdering.

12 Forslag til lokalplan 1. Intentioner: Hvad dækker campingformål mere konkret over? Kan der fx blive tale om vinteropbevaring? 2. Anvendelse: Delområde B3: Svært at forstå at gennemskue, bekymret for at hensigten ikke er et område for teltliggende motorcyklister og cykelferierene, men snarere at skubbe strandbeskyttelseslinjen. 3. Diger: Hvor brede bliver gennembrug af diger? Og regner man kun med de to der er vist på kort? 4. EU-naturbeskyttelse: Planer bør stoppes da det er habitat for markfirben 5. Skovloven: Opmarchbås sidestilles med erhvervsmæssig træhugst jf. 13 i skovloven, virker som om der forventes ministeriel indgriben for at sikre opmarchbås. Miljørapport 1. Ikke korrekt at der ikke findes dokumentation for dyreliv. 2. Hvor tænker man at vigepladser skal ligge? 3. Der gives ubegrænsede muligheder for senere udvidelse af vejen, som aldrig tidligere har været på tale. Scoping Biologisk mangfoldighed, flora og fauna: Det er vigtigt for flagermus, sorte egern, brud m.m. at beplantningsbælter som min. forbliver ubrugte. Dyreliv: Påstand at udvidelse vil medfører en sandsynlig påvirkning for særligt truede dyr. Fredskov: Planer om opmarchbås ændrer i notering Jordbund og vand: Bør det ikke undersøges, om der er forurening, når der er tale Pkt. 1. Den nærmere anvendelse af en campingplads er reguleret gennem en udlejningstilladelse i henhold til campingreglementet og det vil herigennem blive nærmere angivet, hvilke arealer der kan anvendes til hvilke formål, herunder vinteropbevaring. Der kan ikke med hjemmel i planloven (og dermed i lokalplanen) opsættes bestemmelser som regulerer typen af campingaktivitet. 2. Jf. ovenstående kan det ikke med lokalplanen reguleres hvilken type campister, der anvender arealet. Arealet kan således anvendes på samme måde som den resterende campingplads. Der er dog en tinglyst servitut, som foreskriver at arealet ikke kan bruges til sæsoncampering. 3. Bemærkning F (Diger) 4. Bemærkning E (Flora og fauna) 5. Det er en fejl, at der i lokalplanforslaget henvises til skovlovens 13. I henhold til skovlovens 11, må der på fredskovspligtige arealer ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald. Naturstyrelsen kan i henhold til skovlovens 38 dispensere fra skovlovens 11. Etablering af opmarchareal forudsætter således en tilladelse af Naturstyrelsen. Teksten s. 27 vedr. skovloven tilrettes i overensstemmelse med ovenstående. Pkt. 1. Bemærkning E (Flora og Fauna) 2. Bemærkning C (Vejen) 3. Bemærkning C (Vejen) Scopingen er et værktøj til, at fastlægge indholdet af selve Miljøvurderingen, som det fremgår, har den været i høring fra 30. september 14. oktober Scopingen er ikke rettet til, efter denne høring. Scopingen er således ikke et udtryk for de egentlige vurderinger, som skal læses i selve Miljørapporten.

13 om et gammelt landbrug? Levevilkår: Ikke blot planlægning for eksisterende forhold med små ændringer, men nærmest en fordobling. Så det vil være øget aktivitet. Råderum: Hvad menes med det? Trafiksikkerhed: Der står, at der ikke ændres på adgangsforhold, hvilket ikke hænger sammen med trafiksikkerhed. Støj: Er det op til kommunen at vurderer om campister støjer - skal der ikke foretages uafhængige vurderinger af potentielt forøget støjniveau? Kryds i trafikstøj og andet bør flyttes til negativ påvirkning. Affald: Omfanget heraf vil være mere end betydeligt og dermed øget trafik. Kulturarv: I den ene ende af areal til opmarchbås er der fundet flere fund. Socioøkonomiske effekter: Hvad sker der med området, hvis luftkastellet falder? Er der så planer om at flytte andre ind? Høringssvar 11: Ole Bech, Løgismoseskov beboerforening Planerne ødelægger områdets udseende og natur, hvilket er beklageligt og visionært talentløst. Mulighed for feriecenter og andre voldsomme bygninger og dermed en vandalisering af vejen. Bemærkning C (Vejen) Bemærkning A (Intentioner/vision) Bemærkning B (Byggeriets omfang og udseende) Assens By er planlagt som turismecentrum og det er oplagt at placere ferielejligheder mv. der, for at undgå at spolere sårbare naturområder. Imellem linjerne forsøger man at ignorere og bagatellisere projektets synlighed i området. Mulighed for udvikling af campingplads kan ikke anfægtes, men det skal være efter behov. Det kan ikke bevises, at projektet er økonomisk bæredygtigt ferielejligheder med salg for øje kan kun opfattes som et sommerhusområde, hvilket strider imod planlovens intentioner. Bemærkning A (Intentioner/vision) Bemærkning D (Landskab- og naturbeskyttelse) Bemærkning A (Intention/vision) Der gives mulighed for 10 ferielejligheder, hvilket svarer til det man almindeligvis kan forvente at få landzonetilladelse til i overflødiggjorte driftsbygninger. Lokalplanen ligger sig op af landzonepraksis, og det ville med en almindelig landzonetilladelse være muligt, at få tilladelse til det samme. Lokalplanen giver således ikke udvidede muligheder, og det må anses at være i overensstemmelse med planlovens intentioner om anvendelse af overflødiggjort driftsbyggeri. Opdeling af lejligheder til ejerlejligheder kan ikke reguleres med planloven. Hvis muligheden for at udstykke område D

14 tages ud af lokalplanen, og ferielejlighederne således er del af campingpladsen vil det dog ikke være muligt at opdele dem i ejerlejligheder. Området nord for campingpladsen indgår som del af kommuneplanen. Planloven foreskriver, at arealer der ikke længere er aktuelle udtages. Campingejer har tidligere udtalt, at areal er uaktuelt. Bemærkning I (Kommuneplanramme) Administrationens bemærkninger A: Intentioner og visioner med planerne Planlægningen tager udgangspunkt i ejeren af Løgismosestrand Campings visioner og ønsker til fremtidig udvikling af campingpladsen og til, at indrette den tidligere landbrugsejendom med erhverv og ferieboliger. Der har i planlægningsprocessen været en løbende dialog, om hvad der skulle indgå i en harmonisk plan, og hvad der er planlægningsmæssige hensyn ikke kunne lade sig gøre. Det er afgørende for en efterfølgende realisering af en plan, der er så konkret og projektspecifik som denne, at der er overensstemmelse mellem de behov bygherre har, og det der planlægges for. Campingpladsen kunne planlægges til en anden karakter, men det er også afgørende, hvad kunderne efterspørger. Det er naturen og det omkringliggende landskab, der er det særlige ved netop Løgismosestrand Camping. Selvom udviklingen af pladsen har en indvirkning på omgivelserne vurderes det ikke, at det vil ændre omgivelserne så væsentligt, at de ikke længere er attraktive og kan tiltrække turister. I starten af processen var der alene tale om en planlægning for campingpladsen, herunder en inddragelse af hele området ved gården til campingformål. Gårdens bygninger var også dengang tiltænkt anvendt til forskellige aktiviteter samt ferielejligheder. Det var først mod slutningen af planlægningsprocessen, at det blev slået fast, at der ønskes mulighed for at gården (og dermed ferieboligerne) kan udstykkes. I praksis betyder det, at gården ikke er en del af campingpladsen, men at det er en selvstændig enhed, som dog kan drives sammen med campingpladsen og understøtte denne. Det giver dog en anden plan, end der først har været tænkt, hvorfor der også blev afholdt en supplerende for-offentlighedsperiode. Det er imidlertid afgørende, at der også, efter landzonepraksis, ville være mulighed for, at få tilladelse til 10 ferielejligheder, hvis gården ikke var omfattet af planlægningen. Endvidere vil man også uden landzonetilladelse kunne indrette visse typer erhverv i overflødiggjorte landbrugsbygninger, og mindre virksomheder indrettet i overflødiggjorte landbrugsbygninger, kan efter planloven udvides med op til 500 m 2, uden at det kræver landzonetilladelse. Så selv om gården ikke var omfattet af en lokalplan, ville landzonebestemmelserne give nogle muligheder for at udnytte overflødiggjorte landbrugsbygninger. Med planerne reguleres disse muligheder. Planerne skulle gerne indeholde udviklingsmuligheder mange år frem. Der er derfor ikke nødvendigvis et behov for dem alle på nuværende tidspunkt. Der er meget vel heller ikke økonomi til at udnytte dem alle nu. Realisering af planerne må således også

15 forudsættes, at ske i et tempo, der svarer til udviklingen af campingpladsen/virksomheden. Campingpladsejer har oplyst at der er et stort behov for, at udvide antallet af campingenheder. Der er i den netop påbegyndte sæson stor efterspørgsel på campingpladsen, også større end der har været de seneste år. For at være attraktiv, er det nødvendigt med et større udbud af campingenheder, så der er noget at vælge imellem. Der er også behov for, at der er ledige pladser til de campister der kommer til pladsen uden, at have booket på forhånd. Byggemulighederne på campingpladsen vil medvirke til at øge kvaliteten af de serviceudbud, der er til campisterne og andre der besøger området, og dermed være med til at skabe en bedre campingplads, som flere ønsker at besøge. Frygten for at bygningerne kommer til at stå tomme og forfalde nævnes i mange af høringssvarene. Dette er naturligvis altid en risiko, både for etablerede virksomheder og i forbindelse med udvidelse af virksomheder. I dag står gården ubenyttet, og gives der ikke mulighed for at genanvende de overflødiggjorte landbrugsbygninger er det disse bygninger, der kan risikere at komme til, at stå og forfalde. Lokalplanen giver alene mulighed for udstykning af gården, og det vil sige at det resterende område er en samlet enhed. Det ændres der ikke på, selvom der skulle ophøre med at eksistere campingplads. Der er således ikke mulighed for, at hytterne udstykkes som sommerhuse, ligesom der heller ikke er mulighed for at etablere flere ferieboliger end de 10, som lokalplanen giver mulighed for. Der kan naturligvis altid laves en ny planlægning, men på baggrund af nuværende lovgivning og praksis vil der ikke være mulighed for at udstykke hytter til sommerhuse eller etablere flere ferielejligheder. Et par høringssvar omhandler sammenhængen til kommuneplanens planlægning for turisme, hvoraf det fremgår at turistanlæg primært skal udvikles i turismecenteret Assens By. Det fremgår imidlertid også af kommuneplanen, at eksisterende campingpladser kan udvides. I og med, at der kun gives mulighed for 10 ferieboliger, under samme forudsætninger som alle andre steder i landzone, betragtes det ikke som et egentligt feriecenter. Det vurderes under alle omstændigheder ikke, at det skal betragtes som et større turismeanlæg. Større turismeanlæg er i henhold til kommuneplanen Sommerlande", "Vand-/Badelande", "Aktivitetslande", oplevelsescentre, forlystelsesparker, "Legelande" og lignende anlæg med en stor publikumstilstrømning. I planlægningen er der i øvrigt en synergi imellem campingpladsen og de aktiviteter/erhvervstyper, som kan etableres på gården. Der vil således blive etableret aktiviteter/funktioner, der supplerer campingpladsen, og brugerne af ferieboligerne vil kunne gøre brug af services på campingpladsen. B: Byggeriets omfang og udseende De mange høringssvar omkring byggeriets omfang og udseende (fokuseret på den tidligere landbrugsejendom) tyder på, at planen måske ikke entydigt nok beskriver, hvad der er mulighed for. Der er således behov for, at præcisere og indskærpe, hvordan planen skal fortolkes. Derudover foreslås der nogle konkrete ændringsmuligheder, som yderligere begrænser mulighederne i forhold til det der er fremlagt i planforslaget. Etagemeter Der er ikke tale om en mulighed for nyetablering af 6000m 2 området, som flere høringssvar peger på. Der er derimod tale om i alt ca. 6350m 2 inkl. den eksisterende bebyggelse. Hovedparten af disse kvadratmeter er eksisterende byggeri, og byggeri der vil være umiddelbart tilladt uden lokalplanen. Planlægningen giver således mulighed for ca. 1630m 2 ud over de ca. 4720m 2, der er

16 muligt uden planlægning, jf. notat med opgørelse over mulige etagemeter. Hytter Hytter på campingpladsen er i høringssvarene fremhævet, som medvirkende til at give et indtryk af en massiv bygningsmasse. Hytterne vil naturligvis bidrage til den samlede oplevelse af bebyggelse indenfor lokalplan området. Lokalplanen tager imidlertid ikke stilling til antallet af hytter, da dette er reguleret af anden lovgivning (campingreglementet). Lokalplanen tager stilling, hvor hytterne kan placeres og der er i den forbindelse gjort overvejelser omkring deres indpasning. Da det ikke er lokalplanen, der giver muligheden for hytter, men derimod campingreglementet, vil hytterne (inden for den eksisterende campingplads) kunne opføres uanset gennemførelse af lokalplanen. Lokalplanen kunne naturligvis udlægge et mindre areal til hytter og således begrænse campingpladsen i forhold til, hvad der ellers ville være muligt. I og med, at der er taget konkret stilling til indpasning af hytterne, vurderes det at være unødigt at begrænse muligheden for at opføre hytter yderligere. Volumen Bygningsarealet inden for område D er i dag 917m 2 (der manglede bygninger på BBR som herefter tilrettes). I stuehuset er der en tagetage på 77m 2, derudover er bebyggelsen i et plan. Den tidligere lade (i område E) er i dag 800m 2 i et plan. Bebyggelsen er således i dag primært i 1 etage. Udgangspunktet i planen er, at de overflødiggjorte landbrugsbygninger kan genanvendes. Der er mulighed for at udvide med i alt 500m 2 inden for område D. Der er således ikke mulighed for at nedrive hele den eksisterende bebyggelse og opføre en helt ny bygningsmasse, der er alene mulighed for tilbygninger og. Indenfor område E (laden), kan arealet udvides med 200m 2 ved tileller ombygninger. Det er i tilfælde af til- eller ombygninger og almindelig renovering af bebyggelse at lokalplanens bygningsregulerende bestemmelser kommer til anvendelse. Det vil således primært være eksisterende bebyggelse der præger området og i mindre omfang tilbygningerne. Den eksisterende bebyggelse vil kunne renoveres i henhold til lokalplanens bestemmelser omkring udtryk, men deres volumen vil forblive som de er i dag. De 500m 2 der kan udvides med i område D er et samlet udvidelsesareal, som kan udnyttes i et byggeri eller i flere mindre. Udvidelsen i område D kan kun anvendes til udvidelse af erhvervet og ikke benyttes til ferielejligheder. Dette er i tråd med landzonepraksis, hvor erhverv etableret i overflødiggjorte driftsbygninger også kan udvide med 500m 2. Udnyttes (del af) de 500m 2 til at indrette en 1. sal på del af den eksisterende bebyggelse, vil der således kunne opføres en tilsvarende mindre ny bygning. Udnyttes alle 500m 2, som det er muligt at udvide med i område D, til at indrette 1.sal vil der således være i alt 577m 2 (500 m2+ 77 m2 eksisterende udnyttet tagetage) bebyggelse i 2 plan. Den øvrige bebyggelse vil fortsat være i 1 etage. Udnyttes udvidelsesmuligheden på 500m 2, indenfor område D, i ét nyt byggeri i 2 plan end en etage vil der i alt være 327m 2 (250

17 m 2 + eksisterende 30 m 2 udnyttet tagetage) i 2 plan indenfor område D. Den øvrige bebyggelse vil fortsat være i 1 etage Byggefeltet indenfor område E er fuldt udbygget. Udvidelsen med de 200m 2 kan foretages, ved at etablere en etage ovenpå den eksisterende bygning, eller en indskudt etage inden for de eksisterende bygningsrammer. Alternativ kan del af bygningen nedrives og der kan opføres en ny tilbygning. Det vil under alle omstændigheder kun være en mindre del af byggefeltet, der er i 2 plan. Den resterende del vil fortsat være i 1 plan. Der er ikke fremlagt ændringsforslag til omfanget af udvidelser og hvor de kan placeres. Ovenstående er således blot en præcisering af de muligheder, der er allerede er i lokalplanforslaget I og med at en stor del af delområde D er bebygget i dag, vurderes det at være hensigtsmæssigt at ændre bestemmelserne for bebyggelsens omfang således ny bebyggelse i højere grad tilpasser sig den eksisterende bebyggelse. Området med gården ligger ydermere højt i terræn og det kan derfor være hensigtsmæssigt at begrænse bebyggelsen, så den ikke bliver højere end hvad der er i området i dag. En højere bebyggelse vil naturligvis bevirke, at gården bliver mere synlig fra omgivelserne, det er dog fortsat vurderingen, at bebyggelse med en højde på 8,5 m ikke vil have en væsentlig påvirkning af landskabet. Der forslås således ændringer af de bestemmelser der regulerer volumenen på til- og ombygninger. Det anbefales, at højden reduceres til 7,5m (i lokalplanforslaget er der mulighed for 8,5m på gården) og 1,5 etage (i lokalplanforslaget er der mulighed for 2 etager på gården og campingpladen). Del af den nuværende bebyggelse er 7,5m og der er ingen eksisterende bebyggelse i 2 etager. Ændringsforslaget vil medvirke til, at ny bebyggelse i højere grad vil indordne sig den eksisterende bebyggelse. I slutningen af dette bilag findes visualiseringer af henholdsvis den bebyggelse der er mulig med lokalplanforslaget og efter ændringsforslaget. Moderne udtryk Lokalplanforslaget giver mulighed for, at byggeriet kan ombygges til og opføres i et mere moderne udtryk, end der er kendt i området i dag. Baggrunden for dette er en intention om ikke unødigt at begrænse mulighederne for at forny bebyggelsen i området. Der er ikke et konkret ønske fra campingejer om, at udnytte en sådan mulighed for moderne byggeri. Ydermere vil der indenfor område D, jf. bemærkninger under volumen, opstå en kontrast til den bebyggelse der ikke ombygges. Der foreslås med baggrund heri ændringer til lokalplanens bestemmelser vedrørende bebyggelsens udtryk og udformning, således der kun gives mulighed for bygninger i et mere traditionelt udtryk. Stuehuset på landbrugsejendommen (område D) indgå i kortlægningen af kulturmiljø, da det er et karakteristisk stuehus. Bygningen er dog ikke udpeget som bevaringsværdi. Derfor er ikke der ikke fokus på, at bevare stuehuset med lokalplanen. Lokalplanforslaget giver mulighed for neutrale farver, indenfor jordpaletten i blanding med sort og hvid. Derudover er der, som det fremhæves i flere af høringssvarene, givet mulighed for byggeri i sort byggeri. Sort er en farve der kan opleves meget markant og fremtrædende, det er dog ikke en farve der på samme måde som fx hvid vil stå frem i landskabet. Traditionelt er bebyggelsen i området ofte hvid eller lys, mens sort er mere fremmed. Det foreslås således at muligheden for sort bebyggelse udtages af

18 lokalplanen, hvorefter der er mulighed for at anvende jordfarver. I blandet sort og hvid kan der opnås mange nuancer, som vil tilpasse sig den nuværende bebyggelse i området. Det er med hensyn til materiale rimelig brede bestemmelser og flere muligheder. Det er dog indenfor hvad der er almindeligt anvendt i byggeriet og hvad der normalt gives mulighed for i lokalplaner. Materialerne kan således bruges i opførelsen af et traditionelt byggeri, men vil også i en anden udformning kunne anvendes på et mere moderne byggeri. Det vurderes ikke, at der er behov for at ændre på bestemmelserne for materialer. Karakterne af byggeriet er reguleret af de øvrige bestemmelser (med ændringer) og derigennem sikres det, at der opføres traditionelt byggeri i området. I lokalplanforslaget skelnes der mellem 2 etager i optil 7,5m og 1,5 etage i op til 8,5m. De 2 etager/7,5m kan tage form som en blok med fladt tag, som der henvises til i høringssvarene. Bygges der i 1,5etage/8,5m skal bebyggelsen opføres med en trempel. Hvilket er defineret i byggeloven omkring 1 m (efter en konkret vurdering). I henhold til de beskrevne ændringsforslag under afsnittet volumen, anbefales det, at muligheden for at kunne bygge i 2 etager udtages af lokalplanen. Det vil herefter kun være muligt at opføre bebyggelse i 1,5 etage, hvilket er mere traditionelt for området. Der er tillige ændringsforslag vedrørende tagform, som herefter skal være saddeltag for større bygninger. Byggeret Almindeligvis kræver det ikke landzonetilladelse at udvide en bolig op til 250m 2 eller at udvide et erhverv etableret i overflødiggjorte landbrugsbygninger med 500m 2. Hvis sådanne byggerier holder sig inden for byggeretten i byggeloven, kan de ikke nægtes af kommunen. Byggeretten betyder, at der kan bygges i 8,5m og 2 etager. I forbindelse med en ombygning eller istandsættelse af en ejendom i landzonen vil man ligeledes kunne give sin ejendom et moderne udtryk, uden det er noget der skal indhentes tilladelse til ved kommunen. De ændringer der er forslået med udgangspunkt i behandling af høringssvar medvirker således til, at indskrænke mulighederne med hensyn til byggeri i området yderligere i forhold til, hvad der ville være mulighed for uden vedtagelse af en lokalplan. C: Vejen Løgismoseskov Forbedringer af vejen til Løgismoseskov er ikke del af den aktuelle planlægning. Det er således ikke nærmere belyst, hvad konsekvenserne vil være ved at foretage forbedringer. Dette hverken økonomisk, visuelt, indvirkning på naturen mv. I miljøvurderingen peges blot på, at det kan blive nødvendigt med forbedringer, og at det allerede på nuværende tidspunkt er det. Der er således heller ikke taget stilling til, hvor evt. vigepladser skal placeres eller i det hele taget til, hvordan et konkret projekt, der afhjælper de trafikale problemer kan og skal udformes. Diger langs vejen og den landskabelige og kulturhistoriske betydning kan få indflydelse på, hvilke løsninger der er mulige. Det er dog uundgåeligt, at vejen vil blive anderledes end den vej, der er i dag, hvis der skal laves forbedringer. Der bliver, med vedtagelse er planene, ikke taget stilling til, om der skal laves forbedringer af vejen. Det er blot en beslutning, der skal tages, med en viden om, at det kan (og sandsynligvis bliver) nødvendigt, at fortage forbedringer.

19 De økonomiske konsekvenser ved forbedringerne kan ikke anskueliggøres på nuværende tidspunkt og de kan således ikke sættes i forhold til, hvad virkningen er ved vedtagelse af lokalplanen. D: Landskab- og naturbeskyttelse I planlægningen er der søgt en afvejning imellem de landskabelige- og naturmæssige beskyttelsesinteresser og de ønsker, der er for benyttelse og udvikling af campingpladsen og den nedlagte landbrugsejendom. Der er i planlægningen foretaget konkrete vurderinger af de muligheder der gives, og det er konkluderet, at det ikke vil have væsentlig indvirkning på landskab og natur. I hvert tilfælde der sker en forandring og udvikling vil det naturligvis have en indvirkning på omgivelserne. Der afgørende er således om påvirkningen af landskab og natur har en sådan karakter og omfang, at det skal opsættes yderligere begrænsninger for udviklingsmulighederne eller etableres foranstaltninger for at sikre beskyttelsen. Det er planlægningens udgangspunkt, at der skal være mulighed for udvikling på den eksisterende campingplads og for at inddrage og indrette gården. Planlægningen omfatter altså områder, der hidtil har været benyttede (eksisterende campingplads og landbrugsejendom) og der inddrages således ikke et helt uberørt område. Særligt på gården er der taget afsæt i, hvad der ville være muligt uden lokalplanlægning. Ud fra konkrete vurderinger er der ikke fundet særlig grund til at begrænse mulighederne yderligere, end hvad landzonepraksis normalt giver mulighed for at overflødiggjorte landbrugsbygninger kan anvendes til. Benyttelsen inden for planområdet har naturligvis også en påvirkning udover plangrænsen. Der er dels en visuel påvirkning (landskabelig) og en potentiel øget færdsel i lokalområdet (naturen). Nogen af de konkrete begrænsninger, der derudover er i planforslagene af hensyn til beskyttelsesinteresser og omgivelser er: Afskærmende beplantning som forudsætning for ibrugtagning Støjmur ved udvidelse af swimmingpool Ny belysning ikke lyser op i himlen (ikke handlepligt, derfor først når det ændres) Nye belægninger på stier, der ikke larmer (ikke handlepligt, derfor først når det ændres) Ny bebyggelse kun, hvor der er eksisterende bygninger. Dog nye hytteområder, hvor hytterne er sikret placeret samlet.( Der vil også kunne gives tilladelse til hytter, såfremt vi ikke lokalplanlagde campingpladsen. Lokalplanen fastsætter hvor hytterne kan placeres) E: Flora og fauna (Nedenstående tekst indføjes i lokalplanen) Beskyttede naturområder, fredede områder eller Natura 2000-områder bliver ikke berørt af lokalplanlægningen for campingpladsen. Der er således ikke beskyttede områder, fredede områder eller Natura 2000-områder inden for planområdet eller i umiddelbar nærhed.

20 Natura 2000 Nærmeste afstand til habitatområde (Maden på Helnæs og havet vest for) er ca. 5 km sydvest for planområdet. Det er Assens Kommune, Miljø og Naturs vurdering, at Natura 2000-området ligger så langt fra planområdet, at arter og naturtyper omfattet af udpegningsgrundlaget for habitatområdet ikke påvirkes negativt som følge af lokalplanlægningen for campingpladsen. Beskyttet natur Nærmeste afstand til beskyttet naturområde er ca. 400 m. Det er Assens Kommune, Miljø og Naturs vurdering, at lokalplanlægningen for campingpladsen ikke medfører tilstandsændringer for beskyttede naturtyper eller arter tilknyttet naturtyperne. Bilag IV-arter Der er ikke registreret arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV-arter inden for planområdet. Planområdet er besigtiget af Assens Kommune, Miljø og Natur, og det er kommunens vurdering, at det kun er kystskrænten, som i mindre udstrækning vil kunne forventes at rumme levesteder for Markfirben, der er omfattet af bilag IV. Kystskrænten berøres ikke af lokalplanforslaget. Markfirben kan derudover forekomme på beskyttede stendiger med god soleksponering. Digerne indenfor planområdet er jorddiger, som består af muldjord. Digerne er tilgroede med blandt andet Syren, Stor Nælde og Alm. Rose. Soleksponeringen er ringe, og det vurderes samlet set, at digerne kun i mindre udstrækning vil kunne udgøre rasteområde for Markfirben. Digerne vurderes ikke at kunne have funktion som yngleområde for Markfirben, da Markfirben primært yngler i grus og sandede områder. Digerne i planområdet berøres ikke af lokalplanen, men der kan jf. museumsloven dispenseres til digegennembrud. Det er på baggrund af ovenstående Assens Kommune, Miljø og Naturs vurdering, at lokalplanforslaget ikke vil have negativ betydning for bilag IV-arter herunder at planforslaget ikke vil have negativ betydning for områdets økologiske funktionalitet for Markfirben eller bilag IV-arter i øvrigt. F: Diger Der er i lokalplanen angivet 4 mulige digegennembrud. Det kræver dispensation i henhold til Museumsloven, forud for etablering af gennembrud. Lokalplanen tager ikke stilling til, bredden på digegennembrud, da det kommer an på det aktuelle formål og der må tages stilling til det i forbindelse med dispensationen fra Museumsloven. Der er i udgangspunktet ikke planer om andre digegennembrud, end dem der er angivet i lokalplanen. Skulle der opstå et ønske om gennembrud andre steder vil det, udover dispensation fra Museumsloven, også kræve dispensation fra lokalplanen. Baggrunden for det sydligste digegennembrud er, at der i tilfælde af, at man ønsker at etablere en sti henover markerne er