EGU forandrer de unge. 10. klasse i København Marianne Jelved om URKRAFT 2015 Doku:SEN Grand Prix vinder melder afbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EGU forandrer de unge. 10. klasse i København Marianne Jelved om URKRAFT 2015 Doku:SEN Grand Prix vinder melder afbud"

Transkript

1 Ungdomsskolen og radikaliseringen - indbydelse til forårskonference midt i bladet # MARTS 2015 [ ] EGU forandrer de unge 10. klasse i København Marianne Jelved om URKRAFT 2015 Doku:SEN Grand Prix vinder melder afbud

2 Ungdomsskolens mange ben Klublederne i Thisted Ungdomsskole lægger stemmer til månedens Debatstafet om klubbens mange roller Heidi Korsholm: Klubben er det sted, hvor børn og unge møder voksne med tid. Der er altid en voksen, der har lyst og tid til at lytte, opmuntre, trøste eller give gode råd. Her skabes trygge rammer og relationer i en forvirret og stresset hverdag. Det er de unges sted, men der er voksne, som ikke er lærere og ikke er forældre. Voksne uden anden dagsorden end at være der for de unge. I klubben gælder andre normer end i skolen. Færdigheder måles ikke på samme måde, men det er vigtigt at være en god kammerat, at kunne acceptere hinandens forskelligheder og at kunne agere i et stort fællesskab med mange deltagere. I klubben øves der i at stå på egne ben, der afprøves grænser, og der bliver givet medansvar. Her vokser og udvikler de unge sig. Selvværd og selvtillid styrkes gennem godt kammeratskab og gode relationer til de voksne. Klubben er et godt afsæt til det videre ungeliv. Marie Søgård: I klubben oplever vi periodevis unge, der udfordrer både skole og klub. I samarbejde med skolen valgte vi at implicere de unge i en snak om deres fritid og klub. Hvad ville være et godt tiltag, set med deres øjne. Det blev til et motormakhold ikke noget revolutionerede nyt, men deres eget hold, som de bakker op om og ikke saboterer. Her kommer en gruppe unge sammen med to voksne og makker i scootere. Det har betydet en anden tilgang til klubben, og klubbens medarbejdere har fået en anden dør til gruppen, hvilket giver mulighed for at præge de unge, hvad angår opførsel og omgang med andres ting. Per Knudsen: Skolereformen har ændret hverdagen i juniorklubberne. Det mærkes på børnetal, ændret åbningstid og trætte børn i juniorklubberne. Vi er som personale blevet udfordret, både på det pædagogiske, det fleksible og det aktivitetsmæssige område. En længere skoledag betyder automatisk en kortere dag i klubben. Det opleves som om, børnene mere har behov for en nærværende voksen, frem for sportsaktiviteter og kreative tilbud. I en klub, hvor mange benytter sig af skolebus, betyder det også færre børn sidst på dagen. Det er nu, vi skal tænke positivt. De, der kommer, har alle muligheder for at få en god afslutning på skoledagen. Nu er der tid til snak, et spil, hygge ved køkkenbordet og en voksen med tid. Alt det, der ikke har været tid til i løbet af dagen. Der er stadig brug for et åndehul efter skolen, og det giver juniorklubberne. Henrik Lynggaard Poulsen: SSP ligger ikke under ungdomsskolen, men er en vigtig medspiller i arbejdet. Vi kender de unge, vi kommer på alle skoler, og vi varetager sammen med SSP-konsulenten flere og flere opgaver - bl.a. fyrværkerikampagner. Langt de fleste risikounge, som ungdomsskolens medarbejdere møder, er i forvejen kendte af andre institutioner. I samarbejder på gadeplan, i skoler, foreninger mv. bliver ungdomsskolens medarbejdere og deres indsats kendte i det lokale miljø. På den måde opstår ofte uformelle netværk mellem lærere, klubmedarbejdere, pædagoger og andre fagpersoner til gavn for alle involverede og ikke mindst til gavn for de udsatte børn, unge og deres forældre. Gennem disse kontakter har ungdomsskolen mulighed for at være på forkant, og det fordrer et samarbejde, hvor den unge ses i en helhed. Mikkel Gedebjerg: Foruden junior- og ungdomsklubber driver ungdomsskolen også Skateklubben. Et populært mødested for unge fra hele kommunen og omkringliggende kommuner. Med åbningstider seks dage om ugen, skateskole for nybegyndere og skolesport i skoletiden er det en velbesøgt klub. Her dyrker børn fra 10 år og op deres sport side om side med unge og voksne. Det stiller krav til miljøet i hallen. Alle skal kunne praktisere rummelighed og forståelse for den enkelte. Skatermiljøet har ry for at være et flippet miljø med en afslappet holdning til rusmidler. Ungdomsskolen har formået at skabe en skaterkultur, hvor dette ikke indgår. Vi har mulighed for at præge børn og unge til vores kultur. Ældre unge, der allerede har indtaget skaterkulturen, er gode rollemodeller. Personalet samarbejder med SSP og ved, hvad der rører sig lige nu, ligesom de er med til SSP-møderne. Det betyder, at mange unge viser tillid til personalet og drøfter deres situation og problemer. En voksen til at sparre og være fortrolig med betyder, at mange unge viser tillid og drøfter deres situation og problemer med medarbejderne. Stafetten sendes videre til Assens Ungdomsskole 2 Ungdomsskolen #2 Marts 2015

3 Hold bolden i spil Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Kommuneres Landsforening (KL) afholdte Børn og Unge Topmøde i slutningen af januar i Aalborg med deltagelse af omkring 1900 fagfolk, politikere og interessenter på børn- og ungeområdet inkl. Ungdomsskoleforeningens sekretariatschef og formand. Her hørte vi tydelige statusberetninger om rigets tilstand på børne- og ungeområdet midt i en reformtid og om netop at være i form til reformer. Topmødet havde undertitlen Fælleskaber nye, flere og bedre. Lis Tribler, Slagelse og medlem af KL`s Børne- og Kulturudvalg kom bl.a. med klar anbefaling om, at vi skal stå sammen om at styrke den fælles folkeskole som bærende element i vores forståelse og udvikling af fællesskabet i Danmark til gavn for alle børn og unge. Hun tilkendegav tillige for de mange kommunale embedsfolk og lokale politikere, at de skulle huske at tænke fritidsområdet ind i den kommunale reformimplementering. Hvis ens område har en reform, så er man vigtig udtrykte professor. Carsten Greve, CBS med et glimt i øjet med tydelig adresse til særligt uddannelsesområdet, hvor folkeskole- Vi afventer ikke en reform på ungdomsskoleområdet, men drifter og udvikler nuværende lovgivningsmæssige rammer erhvervsuddannelses og gymnasiereform er kommet som perler på snor. Betyder det så, at alle ikke reformberørte aktører på børne- og ungdomsområdet skal indtage tilbagelænet positur og afvente situationen? For Ungdomsskoleforeningen er svaret et klart nej. Vi afventer ikke en reform på ungdomsskoleområdet, men drifter og udvikler nuværende lovgivningsmæssige rammer, bl.a. ved at indgå i konstruktivt samarbejde med folke-, erhvervs- og gymnasieskoler om lærings- og aktivitetsforløb i partnerskaber med beskrevne videns- og færdighedsmål og evalueringer. Ungdomsskoleforeningens SoL projekt er et godt eksempel. Topmødet fandt sted omkring tidspunktet, hvor Verdensmesterskabet i håndbold skulle afgøres. Derfor blev billedet med at betegne vores sammenhængende indsats med forskellige holdspil indenfor sportsverdenen naturligt trukket frem. Målene og resultaterne taler deres eget sprog, hvor holdspillet fungerer, og samlet overstiger en flok individualister. Ingen regler uden undtagelser, for fænomenale individualister som Ronaldo, Messi og Karabatic, har vi jo heller ikke tradition for at have på lønningslisten i vores kommunalpædagogiske verdener. Her er vejene til gengæld brolagt meget forskelligt i landets 98 kommuner med udgangspunkt i geografiske, demografiske og økonomiske virkeligheder. Fra Ungdomsskoleforeningen hilses formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslevs efterfølgende invitation til fælles handling om børn og unge meget velkomment. Allerslev peger på især to indsatser, som hun betoner, vil have betydning for vejene, vi lægger for børn og unge: Vi skal styrke indsatsen i de tidlige år, og vi skal styrke sammenhængen i indsatserne. Ungdomsskoleforeningen ser frem til aktivt og konstruktivt at medvirke til at skabe et fælles overblik og efterfølgende fælles handling på ungeområdet primært inden for ungdomsskolens målgruppe. I min optik findes der allerede i mange kommuner fora og samarbejdskonstruktioner i form af Ny Nordisk Skole (NNS), hvor aktører på kryds af tværs sætter fælles handling om børn og unge. KL kunne på et kommende Børn og Unge Topmøde sætte NNS på dagsordenen, så de mange fremmødte kommunale fagfolk, politikere og interessenter på børn- og ungeområdet unplugged kunne høre om gode erfaringer fra NNS, så ringene i vandet fra disse eksemplariske læringsfælleskaber spredes yderligere i endnu flere kommuner. Så længe bolden er i spil på banerne, er der således håb om at nå til målene. Ungdomsskolen #2 Marts

4 EGU forandrer de unge EGU i Viborg og EGU i Silkeborg har i fællesskab gennemført et udviklingsprojekt for at blive klogere på EGU-didaktikken og EGU-elevprototyper Af Bjarne Mouridsen 60 % af en EGU-årgang kommer enten i job eller i uddannelse. Det viser en effektundersøgelse, som Rambøll har foretaget af EGU-uddannelsen. Undervisningen virker altså, men åbenbart ikke på alle, fristes man til at konkludere. Derfor igangsatte EGU på henholdsvis Viborg Ungdomsskole og Silkeborg Produktionshøjskole i samarbejde med Undervisningsministeriet et udviklingsprojekt, som skulle professionalisere egu-udbuddet, så endnu flere EGUelever kommer i job og/eller uddannelse. Nærmere bestemt ønskede man at få en dybere forståelse for såvel den særlig egu-didaktik som for de elever, der påbegynder uddannelsen. Bedre selvopfattelse Projektet er nu afsluttet og evalueret. Den overordnede konklusion viser en positiv udvikling for de elever, der gennemfører eller har et positivt frafald (får tilbudt arbejde eller bliver klar til en anden ungdomsuddannelse): Rapporten viser, at de elever, der har et positivt frafald og elever, som gennemfører uddannelsen har gennemgået en forandring- og læreproces. Disse processer har givet dem et mere refleksivt forhold til dem selv, deres problemstillinger, udfordringer etc. Det betyder samtidig også, at nogle problemstillinger beskrives/opleves i et andet lys, hvilket viser at disse elever har fået et mere distanceret forhold til deres problemstillinger og udfordringer. - Det er måske ikke så overraskende, men bekræfter sådan set det vi også forventede. Ud over, at en meget stor del af eleverne kommer i arbejde eller uddannelse, har EGU en altså også forandret de unges selvopfattelse, hvilket betyder, at de personligt og socialt har langt større chance for at få et velfungerende voksenliv. Samtidig synes vi, at rapporten viser nogle væsentlige forudsætninger for målgruppens muligheder for succes, siger ungdomsskoleleder Børge Hansen fra Viborg Ungdomsskole. Prototyper I evalueringsrapporten, som udkom sidst i 2014, beskrives nogle prototyper på EGU-elever, der enten gennemfører forløbet eller har positivt eller negativt frafald. Kort fortalt gælder: En EGU-elev, der gennemfører, er karakteriseret ved at have et mere positivt selvbillede. Men han eller hun har haft negative erfaringer med folkeskolen og er måske skoletræt eller er droppet ud. Har dårlige eller ingen skolepapirer og kan have oplevet mobning. Har ingen eller få venskaber og kan evt. have diagnoser. Pigerne vil ofte være såkaldt stille piger. 4 Ungdomsskolen #2 Marts 2015

5 Stina Wrang Elias Elever med negativt frafald har ofte misbrug, diagnoser og evt. psykiske problemer, der er en udfordring i hverdagen. Negative erfaringer med skolen og ingen eller få venskaber. Kan have kriminelle erfaringer og domme i bagagen. De mangler generelt modenhed og parathed til at gennemføre uddannelsen og får derfor også stort fravær. Et godt tilbud Børge Hansen er ikke i tvivl om, at EGU en er et særdeles godt tilbud til målgruppen, og som flere kommuner kan udbrede kendskabet til. SKOLEREJSE TIL ISTANBUL 6 dg./5 nt. fly fra kr ,- - EGU er en fantastisk mulighed for Ungdomsskolelederen indrømmer, at en målgruppe at unge, der har brug målgruppen for den nye Kombinerede for en anderledes træningsbane for at Ungdomsuddannelse har et vist overblive klar til uddannelse eller beskæflap med målgruppen for EGU, men tigelse. Målgruppen har i mange samhan finder også, at der forskelle. menhænge oplevet afvisninger eller - Det bliver sikkert svært at adskille nederlag, men gennem EGU-forløbet de to målgruppe, men mange EGUfår de mulighed for individuelt at elever vil have svært ved at opfylde præsentere deres kompetencer dels i kravene til KUU en vedrørende motivasøren Pape Poulsen skole- og dels i praktiksammenhæng, tion for skolegang og faglige kompesiger han og fortsætter: tencer i matematik og dansk, slutter - EGU ens læringstilgang har altid han. været med fokus på den enkeltes læring gennem praksis. Her er kloge Rapporten kan downloades fra Viborg hænder i spil, og rigtig mange elever Ungdomsskoles hjemmeside under oplever EGU-læringsmiljøet som væegu/egu løftet sentlig anderledes end folkeskolens. GØR S TUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE... Spar tid & penge Styrk Fagligheden Tryghed & Sikkerhed Erfarne rådgivere Forslag til studiebesøg i Istanbul: Møde med en Imam Skolebesøg Foredrag med en dansk journalist Andre rejsemål: Paris, egen bus, 6 dage/3 nætter... London, fly, 5 dage/4 nætter... Amsterdam, fly, 4 dage/3 nætter... Prag, fly, 5 dage/4 nætter... Hamborg, egen bus, 3 dage/2 nætter... fra kr ,fra kr ,fra kr ,fra kr ,fra kr. 735,- Pris pr. person i flersengsværelse på hostel Kontakt: Tlf.: Ungdomsskolen #2 Marts

6 Nye opgaver, samme DNA Ungdomsskolen i København skal fremover organisere 10. klasse, ligesom den er involveret i Kombineret Ungdomsuddannelse Af Bjarne Mouridsen Borgerrepræsentationen har besluttet, at hele 10. klasseområdet i København, undtaget 10. specialklasserne, fremover skal organiseres under ungdomsskolen. 10. klasserne på Amager organiseres allerede under ungdomsskolen i dag, men fra august 2015, hvor den nye organisering træder i kraft, kommer der altså flere til. Aftalen omfatter såvel 10. klasser i kommunens regi som kontrakter med 10. klaserne på erhvervsskolerne. Udgangspunktet for beslutningen er et ønske om at styrke koordineringen af og kvaliteten i det samlede 10. klassetilbud. I København fortsætter ca. halvdelen af eleverne i 9. klasse efterfølgende i 10. klasse. - Jeg synes, at det er en god beslutning. En samlet organisering af 10. klasserne er et godt udgangspunkt for udvikling af et mere frugtbart samspil mellem 10. klasserne indbyrdes og samarbejdet mellem 10. klasserne og ungdomsuddannelserne, siger ungdomsskolechef Kim Brynaa, KKU. - Det er en stor opgave, men det er en opgave med stort potentiale. Jeg kan se, at ungdomsskolerne i mange andre kommuner kan løfte denne opgave. Faglig miljø på tværs 10. klasserne i København er placeret på flere matrikler rundt om på folkeskoler og i kulturhuse og i enheder på mellem 50 til 150 elever. Det vil de fortsat være, selv om Kim Brynaa gerne så dem samlet i egne bygninger. Samlet set forventes det, at cirka 600 unge vil vælge 10. klasse i kommunalt regi, og at cirka 600 unge vælger 10. klasse på erhvervsskolerne i form af nye 20/20-forløb, ny EUD10 og 10. HTX. - Det er vigtigt, at der skabes et godt fundament for et fagligt miljø for lærerne på tværs af geografisk tilhørsforhold og mulighed kollegial sparring omkring fælles problemstillinger og pædagogiske udfordringer, påpeger Kim Brynaa. - Lærerne i 10. klasse har en særlig identitet, og de har mulighed for at vælge, om de vil flytte med opgaven over i ungdomsskolen, eller om de vil blive i folkeskolen. Jeg glæder mig til, at vi efter sommerferien skal i gang med at tale med hinanden om, hvordan udviklingen af 10. klasse kan omsættes i praksis så flere elever får mere ud af deres 10. skoleår, samtidig med at 10. skoleår kommer tættere på ungdomsuddannelserne. Og jeg glæder mig selvfølgelig til, at vi i ungdomsskolen kan byde nye lærere velkommen, og at de sætter deres præg på vores arbejde, så vi om ikke så længe er et samlet vi i ungdomsskolen. Flere nye opgaver Ungdomsskolen i København er endvidere fra august 2015 medudbyder af og i mindre målestok værtsskole for den ny Kombineret Ungdomsuddannelse. Så der er store forandringer i vente for ungdomsskolen. - Det er klart, at de nye opgaver vil få stor betydning for ungdomsskolens samlede profil i København. Flere har spurgt mig, om vi er ved at sælge ud af ungdomsskolens sjæl i takt med, at vi får nye opgaver? Svaret er selvfølgelig nej, forklarer Kim Brynaa og uddyber: 6 Ungdomsskolen #2 Marts 2015

7 Gribskov har arvet Gribskov Ungdomsskole er pludselig blevet kr. rigere. Ungdomsskolen har nemlig arvet. Arven er nu ikke fra en rig tante i Amerika, men fra opholdsstedet Lille Tronegaard i Helsinge, som nu er lukket. Ved lukningen var der penge tilbage, som folket bag opholdsstedet donerede til ungdomsskolens arbejde. Beløbet er allerede øremærket, oplyser ungdomsskoleleder Mikael Lieberkind: Vi skal have etableret en ny cykelbane med tilhørende hæng-ud-område, hvor de unge kan være sammen, udtaler han til Gribskov Lokalavis. - Vi vil fortsat have en bærende søjle for fritidsundervisning og den folkeoplysende tankegang. Men store dele af fritidsundervisningen ændrer karakter i disse år som følge af folkeskolereformen. Opgaven er her at finde en leverandørprofil, som kan være med til at løfte læringsmålene for de ældste elever i folkeskolen, og at det samtidig kan ske ud fra de værdier, som er ungdomsskolens DNA: mødet med de unge i et frivilligt og interessebetonet samvær som omdrejningspunkt. En farbar vej Ungdomsskolen skal med andre ord bevare sine værdier samtidig med at den ændrer sig med tiden. - I ungdomsskolen skal vi have et skarpt øje på de samfundsmæssige behov. Ingen kan være tjent med, at alt for mange hænger fast i kontanthjælpssystemet. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få flere unge ind på en farbar uddannelsesvej. Det er i den kontekst jeg ser 10. klasse. - Regeringens 2020-mål sætter en scene for fremtidens 10. klasse. Mindst 50 % af de udsatte og sårbare unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i retning af en erhvervsuddannelse. Ungdomsskolen heltidsundervisning, 10. klasse og Kombineret Ungdomsuddannelse kan og skal i samspil bidrage til at indfri disse mål, slutter ungdomsskolechefen. Skab ungdomsskolens historie! Ligger du inde med erfaringer og viden om de danske ungdomsskolers historie? Har du lyst til at dele den? Så er du meget velkommen til at oprette en profil på hjemmesiden UngHistorie på som opsamler og formidler ungdomsskolernes nyere historie fra den første ungdomsskolelov i 1942 og frem til nutiden. Du kan tilføje artikler og indlæg med dine erindringer om ungdomsskolen, oprette debatter om skolehistoriske emner og kommentere de artikler, som allerede er lagt ind. Hensigten er at samle levende og relevant stof til ungdomskolernes 75-årsjubilæum i Bag UngHistorie står Rasmus S. Larsen og Jakob C. Krohn, der samarbejde med Ungdomsskoleforeningen. Rasmus og Jakob har begge arbejdet i ungdomsskoleregi og har taget interessen med sig over i deres nuværende jobs, henholdsvis som ejer af virksomheden Grønkorn, der løser forskellige formidlingsopgaver, og som forlagsredaktør. For nærmere oplysninger om koncept og hjemmeside, kontakt Rasmus S. Larsen på Bog om Uddannelsesparathed Ungdomsringen udsendte i forbindelse med deres Christiansborgkonference en antologi om uddannelsesparathed. Bogen er skrevet af såvel unge som fagfolk med fingere på pulsen, og blandt bidragsyderne er Per Schultz Jørgesen og Lars Goldschmidt. Blandt fokusområderne i bogen er fritidslivets betydning for dannelse og dermed uddannelsesparathed. Ungdomsskolen #2 Marts

8 Find mere info på connseb.dk Indbydelse til GRATIS* visningstur til Tjekkiet 23/4-26/ Connseb Travels inviterer ledere/ansvarshavende for ungdomsskolens rejser på en spændende visningstur til Tjekkiet PROGRAM: Torsdag d. 23/4: Afrejse fra Danmark i bus. Fredag d. 24/4: Ankomst til Jablonec. Derefter morgenmad, fremvisning af hoteller, frokost, aktiviteter, kørsel til Spindleruv Mlyn, aftensmad. Lørdag d. 25/4: Morgenmad, fremvisning af hoteller i Spindleruv Mlyn, frokost, aktiviteter, kørsel til Prag, aftensmad. Søndag d. 26/4: Morgenmad, fremvisning af hoteller i Prag, afgang til Danmark. Hjemkomst sent søndag aften. Connseb Travels står for bustransport, ophold i flersengsværelse, helpension samt aktiviteter. Turen gennemføres ved minimum 20 deltagere. Forbehold for ændringer. Tilmelding og spørgsmål på eller tlf *Pr. person kr. 500,Refunderes ved senere køb af rejse. For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf Ungdomsskolen #2 Marts Grupperejser med holdning Connseb Travels Kirstinelund, Skæringvej 90B 8520 Lystrup

9 RADIKALISERING Ungdomsskolen og radikaliseringen - nye udfordringer til kerneværdierne UNGDOMSSKOLEN OG RADIKALISERINGEN - NYE UDFORDRINGER TIL KERNEVÆRDIERNE I 1942 blev ungdomsskoleloven vedtaget. Den havde sigte på, at der aldrig mere skulle være unge, der gik i gaderne under paroler om fremmedfrygt. De unge, der gik i gaderne var unge, der havde radikale drømme om fremtiden. Nazismen som trussel er nu væk, men vi møder unge, der har radikale drømme. Spørgsmålet er nødvendig at stille: Har ungdomsskolerne løst sin fornemme historiske opgave, og hvad gør vi for at tage livtag med de unge, der søger de radikale miljøer? Inden længe vil der igen blive givet muligheder for behjertet undervisning for sent tilkomne unge fra krigsmærkede områder. De skal have undervisning. Hvordan var det man gjorde sidst? Hvad kan vi gøre nu? Vi har inviteret personer, der kan give håb for løsninger. Vi har inviteret engagerede ledere, der i deres daglige arbejde bringer unge på rette kurs. Vel mødt til en konference, der med fortiden som udgangspunkt kan sætte nutidens udfordringer i relief med løsninger for fremtiden. Mandag d. 23. marts 2015 Sinatur Hotel Storebælt, Nyborg Er truslerne reelle? Er Syrienskrigerne en vedvarende fare? Hvad er de grundlæggende faktorer i samfundet, der skaber ekstremismen? Vokser de højreradikale i antal? Og hvordan stiller det alt sammen os som skolefolk og borgere? Hvor skal ungdomsskolen hen? Og hvilke veje er farbare? Spørgsmålene kan være mange. Svarene ligger ikke alle lige for, men vi har indbudt en række eksperter, der kan give grundige beskrivelser på tidens problemstillinger, men måske også nogle løsninger. Ungdomsskolen #2 Marts

10 PERSON- GALLERIET Freddie Davisen, Fredie er Kultur- og Fritidschef i Silkeborg Kommune og har derfor et stort inside-kendskab til forvaltningstænkning i nutiden. Fra fortiden har han kendskab til ungdomsskoleverdenen, da han var leder af en vestjysk ungdomsskole, der selv om vinden kunne være stiv, kunne holde fast greb i ungdommen. Des længere væk man kommer fra ungdomsskolen, des vigtigere synes den at være! kan Freddie citeres for at have sagt. I sit indlæg uddyber han det historiske perspektiv i fremtidens løsninger Kristian Walther, Socialstyrelsen Kristian er fuldmægtig i Socialstyrelsens afdeling for forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Kristian trækker i mange lokale projekter, og har dybt kendskab til miljøer og udvikling. Kristian giver et uddybet signalement af mekanismerne bag radikalisering, ligesom han vil give en beskrivelse af den politiske forståelse på området. Toke Agerschou, FU-chef for Aarhus Ungdomsskole. Toke har en fortid i det forbyggende arbejde og har en årrække være ledende SSP-konsulent, hvorfor han har et dybt kendskab til mangfoldigheden af truede unge. Aarhus har en årrække haft en aktiv antiradikaliseringsindsats, der har haft stor betydning. Allan Aarslev, politikommisær, Aarhus Politi. Allan har en lang årrække ledet politiets arbejde i de ekstremistiske miljøer i byen. Allan kan formidle de træk politiet kigger efter - og hvilke tiltag politiet kan gøre i miljøer, der opstår i en stor by med blandet social baggrund. Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) og bestyrelsesmedlem på ungdomsskolen på Frederiksberg: Han skal præsentere DFS-initiativet: Folkeoplysning for flygtninge Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. Tema: Hvordan kan efterskoler og ungdomsskoler konkret arbejde sammen om at styrke folkeoplysningen for unge? Et inspirationsoplæg om praktiske løsninger. Anders Glahn, Gjellerup, Aarhus. FU-leder. Anders har en l en årrække været frontfiguren i det forebyggende og inkluderende gadearbejde for børn og unge i Aarhusbydelen Gjellerup, der ofte er omtalt i medierne som et hårdt belastet område. Anders giver sin udlægning på, hvad han med ungdomsskolen gør for at give alle unge muligheder for udfoldelse og fornuftig hverdag. Morten Bo Andersen, daglig leder på Game, København. GAME s vision er, at alle børn og unge skal have adgang til idræt og kultur. Ved at engagere den urbane ungdom i fysiske aktiviteter stræber GAME efter at skabe empowerment, forebygge konflikt og styrke sundheden på tværs af sociale, religiøse og etniske skillelinjer. Se mere her: Poul Hansen, koordinator, Odense kommune Poul er ansat i SSPafdelingen med særligt fokus på foreningskontakter, som Odense har særlig erfaring med. Poul uddyber emnet. 10 Ungdomsskolen #2 Marts 2015

11 PROGRAM Mandag d. 23. marts 2015 Sinatur Hotel Storebælt, Nyborg 8.30 Morgenbuffet åbner Konferencen åbnes. Finn Lillelund Christensen, formand for Ungdomsskoleforeningen. Freddie Davidsen, konferencier Ekspertpanelet Kristian Walther giver et uddybet signalement af mekanismerne bag radikalisering. Toke Agerschou giver et indblik i den Aarhusianske antiradikaliseringsindsats. Allan Aarslev giver et indblik i politiets arbejde med forebyggelsen. Der er en kaffepause indlagt i programmet Frokost Inspirationspanelet Per Paludan Hansen: Folkeoplysning for flygtningen et initiativ på tværs. Troels Borring: og dette sammen med efterskolerne. Troels byder op til samarbejde. Freddie Davidsen: Sæt ungdomsskolens potentiale i spil Kaffepause Praktikerpanelet Anders Glahn: Den fornemste opgave for ungdomsskolen Morten Bo Andersen: Taler om fritidsaktiviteters gavnlige virkning på børn og unge. Poul Hansen: Foreningslivet er indgangen til løsningen Tak for i dag. Ret til ændringer i programmet forbeholdes. RADIKALISERING Ungdomsskolen #2 Marts

12 Ungdomsskolen og radikaliseringen - nye udfordringer til kerneværdierne RADIKALISERING DET PRAKTISKE DELTAGERKREDS Kommunale beslutningstagere, ungdomsskoleledere, bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere og unge i ungdomsskolerne og andre med interesse for ungdomsskolen: ssp-medarbejdere, opsøgende medarbejdere, integrationsprojektmedarbejdere og mange flere. DATO Mandag d. 23. marts 2015 STED Konferencen afholdes på: Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, Nyborg. PRIS 1895 kr. Rabat: hver 5. deltager til halv pris ved samlet tilmelding. TILMELDING eller via omtale på forsiden af hjemmesiden: Sidste rettidig tilmelding: 16. marts 2015 kl Tilmelding efter dette tidspunkt tillægges 200 kr. ARRANGØR 12 Ungdomsskolen #2 Marts 2015 Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C Tlf , fax

13 En nødvendig kvalitetssikring Debatten om dokumentation og statistik fortsætter. Nyt indlæg fra Roskilde Ungdomsskole refererer således til sidste udgave af bladet Af Mogens Lerbech, Roskilde Ungdomsskole, på vegne af ledergruppen Kære Ejnar Bo. Tak for dit venlige svar. Men vi tror ikke dit svar bidrager til en positiv reaktion fra andre læsere. Du skriver, at vi stiller meget ambitiøse krav til den enkelte ungdomsskoles bestyrelse, ledelse og lærere. Nej, det gør vi faktisk ikke. Hovedudgangspunktet er, at vi skal sikre dokumentation opadtil, så det giver mening nedadtil. Og det giver ikke efter vores opfattelse mening at bede vores lærere i almenundervisningen om at løse alle mulige tillægsopgaver. Dokumentationsopgaverne skal løses af ledelser, bestyrelse og ikke mindst Ungdomsskoleforeningen, hvad angår statistikken. Forslag 1 Vi opfordrer til, at vi i fællesskab får udarbejdet overordnede fælles mål for de kategorier af almenundervisning, som indgår i statistikken. Vi kan dog se, at der ikke er logik i den nuværende kategorisering, hvorfor vi foreslår følgende kategorier til en fremtidig statistik: Sprog og kultur Humanistiske fag, fx filosofi, psykologi Naturfag It og informationsteknologi Samfundsfag fx økonomi. Håndværksfag og kreative fag Musik og drama Idræts- og sportsfag Natur og friluftsliv Der skal således formuleres fælles overordnede kompetencemål for anførte kategorier. Disse kompetencemål kan passende stå til rådighed for alle ungdomsskoler gennem Ungdomsskoleforeningen, så vi ikke hver især skal opfinde den dybe tallerken. Under kompetencemålene kan man så placere den mangfoldighed af undervisningstilbud, som karakteriserer den almene undervisning, og formulere færdigheds- og vidensmål for alle undervisningstilbud. Her i Roskilde har vi eksempelvis udarbejdet fælles mål for 8 nye valgfag, hvilket naturligvis har kostet lidt arbejde. Vi tror dog, at det er givet godt ud, da ungdomsskolen på denne måde har manifesteret sig tydeligt i byrådets bevidsthed i forbindelse med godkendelse. Forslag 2 Vedrørende ændring af statistikken, så bør der her indgå data om elevernes deltagelse. Dermed får man et fornuftigt indirekte indtryk af elevernes udbytte. Her er tydeligvis en opgave at løse for Ungdomsskoleforeningen. Forslag 3 Giver kun ekstraarbejde i beskedent omfang til lærere og ledelser. Ekstraarbejdet ligger i at få en langt mere nuanceret statistik på lærersiden, idet vi jo her skal have fremhævet deres forskellighed, hvad angår uddannelsesmæssig baggrund. Det bør fremgå af statistikken. Forslag 4 Her er blot tale om et lille skridt i retning af kvalitetsudvikling, idet vi går ud fra, at alle ungdomsskoler i et eller andet omfang allerede nu foretager evaluering af deres almene undervisning. Den skal blot udformes så undervisningens kvaliteter bliver tydelige især for de bevilgende myndigheder uden at spolere undervisningens spontanitet og interessebetonede udgangspunkt. Forslag 5 I forbindelse med folkeskolereformen er der noteret at eleven kan vælge, at oplysninger om fag eller kurser gennemført i den kommunale ungdomsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer påføres eller vedhæftes beviset. Det er vigtigt, at denne mulighed ikke medfører systematisk evaluering, da dette vil spolere elevernes umiddelbare glæde ved at deltage i undervisningen. Der skal blot skrives en udtalelse fra læreren om de elever, som ønsker det. Her åbner sig en enestående mulighed for, at skolesystemet tager vores almene undervisning alvorligt, idet man herved så at sige autoriserer vort frivillige undervisningstilbud. Hvad mener andre? Vi er uenige med dig i, at der her er tale om en lang og vanskelig proces. Der er snarere tale om en helt nødvendig og overkommelig opgave, der i høj grad vil bidrage til udvikling og kvalitetssikring af vort enestående undervisningstilbud. Samtidig er vore forslag bidrag til opbygning af et fornyet grundlag for den almene undervisning, så denne vil kunne bestå også efter en eventuel reform af den nuværende ungdomsskolelov. Vi håber, Ungdomsskoleforeningen i første omgang vil opfordre andre ungdomsskoler til at kommentere vore forslag og efterfølgende bidrage til at løse de opgaver der ligger med at ændre statistikken og strukturere udarbejdelsen af fælles mål for de nævnte kategorier. Kære Mogens! Tak fordi I med jeres engagement er med til at bidrage til den fortsatte udvikling af ungdomsskolestatistikken. Jeg vil opfordre jer til at gå med i det pågående udviklingsarbejde, fx i opstartsworkshoppen, og ligeledes bruge vores netværk indenfor fritidsundervisning til at få rejst en debat om, hvad vi skal dokumentere og hvordan. Jeg er således meget enig med jer i, at det vil være givende, hvis andre skoler også har lyst til at give deres besyv med. De bedste hilsener Ejnar Bo Pedersen Ungdomsskolen #2 Marts

14 Unge i front for URKRAFT er de unges år. Vi eller rettere de, for det er de unge selv, der har fundet på det kalder det URKRAFT Året skal give genlyd af unges egne aktiviteter og arrangementer, og til at støtte op om det mål har vi brug for jeres hjælp i ungdomsskolerne Af kulturminister Marianne Jelved (R) Foto: Nicolas Tobias Folsgaard Sidste år skabte vi i Kulturministeriet tre strategier for småbørns, skolebørns og unges møde med kunst og kultur. Da vi nåede til de unge, præsenterede jeg ministeriets udkast for mine Ungerådgivere en gruppe kreative og indsigtsfulde unge, som giver mig afgørende input på mange områder. De fejede øjeblikkeligt forslaget af bordet. Nej, Marianne! Du skal ikke bestemme! Vi er ikke børn. Vi kan godt selv. Vi vil selv! Men du skal hjælpe os med at komme i gang. Så vi smed strategiudkastet ud og startede forfra. Denne gang med de unge i centrum og med de voksne som hjælpere, der sætter rammerne og lader de unge udfylde dem. Et af resultaterne af strategien er URKRAFT 2015 de unges kulturår, planlagt og udviklet af unge i samarbejde med Kulturministeriet. URKRAFT fordi det er noget stærkt, man ikke sådan kan snige sig udenom, og fordi ordet kommer af kulturkraft kultur som en sammenhængskraft imellem mennesker og i et samfund. Samskabelse Med URKRAFT 2015 sætter vi fokus på unges egne kunst-, kultur- og demokratiprojekter, på samskabelse og selvorganisering i og uden for institutionelle rammer og på unge som en målgruppe, som er helt sin egen, og som kræver nogle andre metoder end børn og voksne. De greb og metoder, I er så gode til i ungdomsskoleverdenen. Målet er, at kunsten og kulturen helt naturligt skal være en del af unges liv. Det skal være naturligt for alle unge i hele Danmark at deltage i og forme de lokale kultur-, kunst- og formidlingstilbud også unge, som ikke af sig selv opsøger kunst og kultur eller søger indflydelse via de lokale demokratiske processer. Dette kan alle vi voksne, som til dagligt arbejder med unge i klubtilbud, på museerne, på bibliotekerne, i folkeskolen, i ungdomsskolerne eller som jeg i politik være med til at understøtte. Men hvordan gør man det? Det gør man fx ved at skabe nye samarbejder på tværs af fagligheder. Naboskab i Randers Tag nu Randers Ungdomsskole og Museum Østjylland, som sammen har lavet et projekt, de kalder #pastmypresent. De to institutioner deler baghave, men alligevel er der meget lidt udveksling mellem dem. De har gennem hele 2015 sat sig selv Både selvorganisering og samskabelse danner de unge og gør dem til bærere af deres egen kultur, samtidig med at de bliver bærere af vores fælles kultur. den udfordring at udvikle naboskabet til et kulturelt fællesskab, hvor museet giver plads til, at unge selv udtænker og organiserer kulturevents, der retter sig mod andre unge. Med det benspænd, at det hele skal have lokalt kulturhistorisk afsæt og indhold. Så i stedet for at lave traditionel formidling for unge, inddrager man unge i selve udformningen af formidlingen i samarbejde med museumsfaglighederne det er det, vi i kulturverdenen kalder samskabelse. Samtidig giver man de unge nogle rammer fx i form af fysiske rum og økonomi hvor opgaven går på at fylde rammerne ud. Det er det, vi kalder selvorganisering. Og både selvorganisering og samskabelse danner de unge og gør dem til bærere af deres egen kultur, samtidig med at de bliver bærere af vores fælles kultur. Nu skal vi give plads Vi har i Danmark en kulturel tradition, der har ført til det stærke civilsamfund, vi kender i dag. Foreningslivet og kulturinstitutioner i form af museer, 14 Ungdomsskolen #2 Marts 2015

15 biblioteker, kultur- og medborgerhuse, idrætsfaciliteter mv. har skabt rammerne for den civile selvorganisering. Borgere har sluttet sig sammen om noget, de har syntes var vigtigt, og har derigennem skabt noget. Unge i dag er stolte arvtagere til den tradition også selvom de ikke nødvendigvis er bevidste om den. Selvorganiseringen og civilsamfundet har i en periode været trængt af øget centralisering og et stadigt mere teknokratisk og økonomisk sprog. De unge kender det fra deres hverdag der bliver stillet stadig flere krav til dem om karakterer og specifikke læringsmål og om at skynde sig igennem uddannelsessystemet osv. Jeg ser mange tegn på, at vi nu er ved at bevæge os i anden retning. Et paradigmeskifte. Vores unge er trætte af at blive skubbet i den ene eller den anden retning og få lagt hindringer i vejen. Så hvordan kan vi hjælpe dem? Det kan vi fx ved at give plads til de unge, der hvor samfundet udvikler sig. Ungdomsråd i alle kommuner I Danmark har vi et dobbelt demokrati, hvor det repræsentative demokrati på Christiansborg og i kommunerne sætter rammerne for det levende demokrati i civilsamfundet. Det er vigtigt, vi alle sammen skaber plads til, at unge deltager i de processer. De kommuner, som endnu ikke har et ungdomsråd, vil i nærmeste fremtid få et brev med en invitation til et seminar, hvor de kan blive klogere på, hvad et ungdomsråd er, og hvad et ungdomsråd kan bidrage med. Det er min unge samarbejdspartner NAU Netværk af Ungdomsråd som er afsender af brevet, for det har viden, erfaring og kompetencer. For mig at se er det nemlig uforståeligt, at ikke alle kommuner prioriterer at have et ungdoms- eller ungeråd. De, der er rundt i landet, er velfungerende og en succes både for de unge og for politikerne. Og mange steder har samarbejdet skabt konkrete kreative løsninger i kommunen, når det fx gælder uddannelses- eller transportpolitiske spørgsmål. Fra rod til digter For at skabe et så stærkt URKRAFT som muligt gennem 2015 har vi etableret samarbejde med Ungdomsringen. Her får vi adgang til langt de fleste klubtilbud i Danmark og dermed en stor del af de unge. Det er rigtig godt, men det er også vigtigt, at alle de unge, som ikke af sig selv opsøger kunst- og kulturtilbud, får muligheden for at udtrykke sig selv og finde deres talenter i løbet af deres ungdom. Tag for eksempel en ung digter som Yahya Hassan. Indtil for kort tid siden var han efter eget udsagn en kriminel rod. I dag er han en lovende digter. Han har sikkert altid haft talent for at skrive, men det var først, da nogen introducerede ham til poesiens verden, at han blev i stand til at sætte ord på sine oplevelser og gøre en forskel. Nogle gange skal der ikke mere end et enkelt møde til men i langt de fleste tilfælde skal der en fokuseret indsats til. Der spiller ungdomsskolerne en vigtig rolle. Brug for hjælp Vi har brug for jeres hjælp til at nå ud i alle kroge af ungdommen; til alle subkulturer, til både de stille unge og de vilde unge: Alle unge skal vide, det er ungekulturår, og at de er øverst på dagsordenen. Vi har for eksempel lavet en pulje URKRAFT 2015-puljen hvor unge mellem 15 og 25 år gennem hele 2015 kan søge op til kr. til deres egne projekter. Det er nemt, og man får svar inden for 14 dage. Og det udvalg, der gennemlæser ansøgninger og afgør, hvilke projekter der skal prioriteres, består selv af unge. I kender måske en gruppe unge, som gerne vil prøve kræfter med at skabe noget det være sig en festival, en graffitivæg, et teaterstykke eller noget helt fjerde. Så må I meget gerne opfordre dem til at søge. For puljen er ligesom URKRAFT 2015 for alle unge i hele Danmark. Vi voksne må pænt vente i kulissen. Unge kan rigtig meget selv. Ungdomsskolen #2 Marts

16 Jo, det virker skam! Vi har lært af processen, lyder det fra to deltagere i pilotprojekt om dokumentation ved hjælp af indsatsteori, evalueringer og narrativer Af konsulent Louise V. Hansen, Ungdomsskoleforeningen Det er ikke nok kun at måle på antal cpr-numre. Det viser ungdomsskolernes volumen, men fortæller ikke, hvad kvaliteten er i tilbuddene. Omverdenen i dag politikere, samarbejdspartnere og forældre efterspørger viden om, hvad det er vi gør og hvorfor. Hvad får de unge ud af at gå i ungdomsskolen? Ungdomsskolerne har derfor en egeninteresse i at få mere at vide om deres aktiviteter end blot fremmødet. Med støttet fra Undervisningsministeriet har Ungdomsskoleforeningen derfor i 2014 afviklet et pilotprojekt om dokumentation ved brug af redskaber som indsatsteori og narrativer. Ny organisering i Ungfredensborg En af ungdomsskolerne, som medvirkede i pilotprojektet var Ungfredensborg, som har lavet en indsatsteori for en ny organisering af arbejdet i en af Evalueringer og Narrativer er tænkt som varigt supplement til den årlige statistik, hvorfor der er skabt en fælles betegnelse for de tre dele, Doku:SEN. Doku:SEN står for Dokumentation af ungdomsskolevirksomhed gennem Statistik, Evaluering og Narrativer. kommunens byer. Tovholder og souschef Hanne Tjessem fortæller: - Målet var flere aktiviteter og mere ungeinvolvering. Indsatsen var en ny stilling, nemlig en lokal aktivitetskoordinator, der skulle arbejde ungeinvolverende. Koordinatoren har været i gang i et år sideløbende med, at Hanne Tjessem har deltaget i pilotprojektet. Hun har derfor haft mulighed for at evaluere organiseringen på en måde, der har givet værdifuld viden i forbindelse med ansættelsen af to nye koordinatorer til de andre byer. Hanne Tjessem fortæller, at Ungfredensborg gerne vil arbejde videre med metoderne: - Vi vil prøve at bruge narrativ evaluering oftere med medarbejderne for at fremme refleksioner hos den enkelte medarbejder og flere af dem imellem. Vi vil også tale mere om antagelser, når vi starter nye projekter op gerne ved sammen at lave en indsatsteori for større processer og projekter. Og så har vi fået ind under huden jævnligt at spørge de unge, hvad de synes om vores tilbud ikke mindst også dem, der ikke bruger dem. Fagligt løft i Hvidovre Formålet for Hvidovre Ungdomsskoles indsatsteori var et oplevet fagligt løft hos eleverne. Indsatsen blev gennemført med 12 unge på et matematikhold fra 8. til 10. klasse i perioden september til december Første trin på vejen var, at læreren udarbejdede læringsplan sammen med eleverne. For at vores lærer skulle bliver klogere på holdets faglige niveau, og de unge skulle reflektere over deres eget faglige niveau, udfyldte de spørgeskemaer på første undervisningsgang og i starten og slutningen af hver undervisningsgang. - Vi fik elevkommentarer som Nu tør jeg sige meget mere og er ikke bange for at prøve, selvom det måske er forkert, Før var jeg den, der altid spurgte om hjælp nu er jeg den, der hjælper de andre og Jeg fortsætter sgu med det her matematikhold. Jeg lærer på en anden måde end i skolen og vi har det super sjovt sammen i pauserne, fortæller afdelingsleder Lise Zaar og fortsætter: - Da vi ingen kontrolgruppe har, kan vi reelt ikke konkludere om de unge, der 16 Ungdomsskolen #2 Marts 2015

17 Det fik vi ud af det! Hanne Tjeesem, Ungfredensborg: Fokus på antagelser. At gå bagom en plan og definere, hvordan vi har tænkt, den skal virke, i modsætning til at bare gå ud fra, at den virker Narrativ evaluering med koordinator har givet anledning til gode refleksioner Vi blev tvunget til at tale med unge om, hvordan de synes, vores indsats virker. Det burde være en selvfølge, at vi med jævne mellemrum hører de unges mening om vores tilbud, men det gør vi alt for sjældent. Vi taler jo med dem på og om de konkrete aktiviteter, men undersøger sjældent, hvordan vi generelt bliver opfattet og brugt. Vi kan bruge det til at reflektere over egen praksis, hvilket er vejen til udvikling af egne og organisationens kompetencer. Lise Zaar, Hvidovre Ungdomsskole: Fra mit ledelsesperspektiv har det været en rigtig god proces eksplicit at sætte fokus på læring. Hvidovre Ungdomsskoles personale har defineret nøgleordene: faglighed, fordybelse og fællesskaber, som er bærende i alt, hvad vi foretager os i dette skoleår. På trods af at vores matematiklærer er en ældre rotte i faget, fortæller han, at hans didaktiske forberedelse er blevet skarpere og har givet ny struktur i undervisningen. Flere af vores andre lærere på andre hold, har ønsket at arbejde videre med indsatsteorien. har deltaget på et andet matematikhold har oplevet det samme mere eller mindre fagligt løft. Men med de unges udtalelser i baghovedet vil jeg postulere, at indsatsen lykkedes. Eleverne har oplevet et fagligt løft. Kræver ressourcer Begge deltagere i pilotprojektet indrømmer dog, at det er en ressourcekrævende proces at arbejde med de nye værktøjer. - Det kræver en medarbejder med de rigtige kompetencer og tiden til det, siger Hanne Tjessem fra Ungfredensborg og fortsætter: - Jeg elsker at arbejde med det. Men det kan hurtigt blive skrivebords-agtigt, både i forhold til, når hverdagen sætter ind og i forhold til mine kollegers og medarbejderes præferencer. Derfor har jeg ikke tænkt mig at indføre metoderne generelt i organisationen. Men jeg vil lade tankerne bag gennemsyre planlægningsprocesser, diskussioner på personalemøder, samtaler med de enkelte medarbejdere og ikke mindst formidlingen af vores arbejde udadtil. ringerne været så gode, at Ungdomsskoleforeningen med støtte fra Undervisningsministeriet fortsætter arbejdet med evaluering og narrativer. Til marts starter derfor en ny omgang med evaluering og narrativer, hvorfor der afholdes opstartsworkshop tirsdag den 17. marts. Se nærmere herom på ungdomsskoleforeningen.dk skituren skolerejsen begynder på troværdighed ærlighed tryghed Få folk med Lise Zaar fra Hvidovre Ungdomsskole supplerer: - Hvis vi fremover skal anvende narrativt-interview som dataindsamlingsmetode, skal vi være bevidste om, at det tager lang tid at indsamle og bearbejde data. Samtidig skal vi overveje, hvor og hvordan vi skal bruge den. Lise Zaar mener derfor, at det er vigtigt på forhånd at beslutte, hvor mange ressourcer man vil bruge på indsatsen, ligesom hun finder det vigtigt at være flere om det. - Det vigtigt at få folk med. Hvis indsatsen skal give mening, skal der være engagement og lyst, ellers kan den potentielt opfattes som en gang bureaukrati. Nye ungdomsskoler er velkomne Det er ikke kun i Fredensborg og Hvidovre, at der er positive erfaringerne fra pilotprojektet. Faktisk har erfa- Nyheder priser inkl. skileje og liftkort! Winterberg kort rejsetid Transport, overnatning, helpension samt 3 dg skileje og liftkort fra kr Trysil skiløb for alle Transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dg skileje og liftkort fra kr Hemsedal Nordens Alper Transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dg skileje og liftkort fra kr Tlf Glarmestervej 20A 8600 Silkeborg Ungdomsskolen #2 Marts

18 Kombineret Ungdomsuddannelse Den nye uddannelse, KUU, er på programmet ved mødet i Storbysnetværket sidst i februar. Mødet afholdes i København, og KKU er netop blandt de ungdomsskoler, der er med i et institutionssamarbejde omkring KUU, hvilket de vil fortælle om. Andre skoler rundt om i landet er ligeledes involveret på forskellig vis. I nærmest fremtid vil Ungdomsskoleforeningen danne sig et overblik, bl.a. med henblik på evt. at etablere et netværk på området. SoL-projekt Der har været afholdt møde med følgegruppen til SoLprojektet (Samarbejde om Læring i den åbne Skole), hvor projektets fremdrift blev diskuteret, og medlemmerne af følgegruppen gav input til det videre arbejde. Et møde med KL om ungdomsskolernes samarbejde med folkeskoler gav anledning til at fremhæve det gode arbejde, der foregår rundt omkring i landet og til at drøfte muligheder for ungdomsskolernes deltagelse på kommende KL-konferencer om den åbne skole. Sidst i februar mødes de syv caseskoler for at gøre status og arbejde med planlægningen af de næste måneder. Folkemøde Ungdomsskoleforeningen er i gang med at planlægge foreningens aktiviteter på Folkemødet på Bornholm, som finder sted den juni. Der vil bl.a. blive lavet et debatarrangement i samarbejde med Ungdomsringen. Endvidere står vi traditionen tro for åbningstalen på Speakers Corner. Fundraiser i huset Ungdomsskoleforeningen har på frivillig og freelance basis tilknyttet tidligere centerleder ved AOF Sydfyn, Jørgen Lørvig Jensen. Jørgen skal som en del af et meningsfyldt otium bidrage som ulønnet ressourceperson med kompetencer inden for fundraising, projektansøgninger og procesarbejde. Som udgangspunkt han tilstede på sekretariatet på torsdage. Tag godt imod Jørgen, når han kontakter jer. Understøttende undervisning Mange ungdomsskoler samarbejder med folkeskoler om understøttende undervisning jævnfør folkeskolereformen. Det var netop udgangspunktet for et oplæg, som sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen holdt for det fælles elevråd i Nyborg. LU s årsmøde marts Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og konsulent Mikael Hansen deltager i LU s Årsmøde den marts. På Årsmødekurset vil der bl.a. være oplæg om Unboss ved Erik Korsvik Østergaard, idiotiske idéer ved Torben Gammelgaard og om målstyring ved Pia Torreck fra Uption. Netværksmøder De næste netværksmøder finder sted i april måned. Nærmere bestemt er der møde i HU-netværket den 14. april og i Almen-netværket den 22. april. Netværket vedrørende skolereformen er ophørt som selvstændigt netværk. Temaer som partnerskaber og den åbne skole vil indgå i Almen-netværket. 18 Ungdomsskolen #2 Marts 2015

19 Radikaliseringen må vi alle forholde os til Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef Billederne af grusomheder overalt i verden trænger sig mere og mere på i danskernes ja, i hele verdens nethinder og TV-apparater. Rædsler med terrorangreb, gengældelser, trusler, vold, voldtægter, lemlæstelser hører næsten til dagens orden. Den virkelige trussel er slem, men det er måske næsten ligeså slemt, hvis vi accepterer forholdene som en del af en ny verden, vi ikke kan stå eller kæmpe imod. Tilbage i årene omkring 2. verdenskrig, da ungdomsskolen som et produkt af fremsynede politikeres kamp mod armod, arbejdsløshed og nazisme blev skabt, var det skoleformens mission at skabe udstrakt forståelse, almen dannelse, oplysning, læring og demokratisk medleven samt at kæmpe for at alle unge og ikke mindst de udsatte fik flere og lige chancer. Måske kan vi højstemt sige, at det var og fortsat er en kerneværdi for vores skoleform. Dér, hvor vi afgørende adskiller os fra så mange andre. Nu kan man jo tage en lang diskussion af ungdomsskolens kerneværdier også i lyset af den aktuelle reform af folkeskolen. Udvandes kerneværdierne ved et tæt samarbejde omkring partnerskaber, åben skole og valgfag? Eller er det snarere udtryk for, at kerneværdierne altid for netop at være kerneværdier hele tiden skal være under udvikling? Kerneværdier er vel ikke statiske? Ingen har patent på svarene. Men det er en tanke værd. I lyset af den tiltagende radikalisering har Ungdomsskoleforeningen taget initiativ til at arrangere en konference d. 23. marts på Sinatur i Nyborg omkring dette evigt aktuelle emne. Vi har lavet et program, som kommer 360 grader rundt om problemstillingerne. Ungdomsskoleforeningen bringer eksperternes (myndigheder i stat og kommuner samt politiets) udlægning af, hvorfor radikaliseringen opstår, og hvordan den kommer til udtryk. Dertil kommer eksempler på, hvordan der på kommunalt plan og i politiets regi arbejdes med bekæmpelse heraf. Via folkelig forståelse og med andre mere direkte udtryksmidler. Foreningen giver inspiration til, hvordan radikaliseringen i demokratiets navn kan bekæmpes med et spritnyt initiativ om Folkeoplysning for flygtninge. Det er Dansk Folkeoplysnings Samråd, der har taget dette fremsynede initiativ, som Ungdomsskoleforeningen som medlem af DFU aktivt er med i. Vi skal samle de gode initiativer og eksempler ind og sprede dem til efterfølgelse lokalt. Endelig giver konferencen forhåbentlig gode konkrete eksempler til efterfølgelse på, hvad der virker. Og hvordan vi kan arbejde sammen med andre både foreningsliv, og andre skoleformer, herunder efterskolerne om en koordineret indsats. Kom og vær med til at arbejde aktivt imod den tiltagende radikalisering. Og mød dine kolleger (bestyrelsesmedlemmer, ledere, medarbejdere og unge) til dialog, samarbejde og inspiration omkring, hvorfor ungdomsskolens kerneværdier og historiske mission måske netop er et af de allerbedste våben i en verden, der i disse år bliver stadig mere utryg. Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er mandag den 9. marts Blad 3/15 udkommer i uge Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på Abonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: kr., 15 blade: kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for stk. Blade ud over 50 stk. er gratis! Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf Forsidefoto: Viborg Ungdomsskole Oplag 2500 ISSN Ungdomsskolen #2 Marts

20 Grand Prix vinder aflyser På den ene side er de meget stolte i Middelfart Ungdomsskoler. Forsangeren i Anti Social Media, som nyligt vandt det danske Melodi Grand Prix, Philip Thornhill, har siden 2010 deltaget i den årlige musical på ungdomsskolen. Så det er fornemt, at han nu skal repræsentere Danmark i Østrig til maj. Men Philip må af samme grund pga. travlhed melde fra til årets musical, The Blues Brothers, hvor han ellers skulle spille Jake Blues. - Det er superærgerligt. Vi havde glædet os rigtig meget til at kunne præsentere en Grand Prix vinder, men lige så meget til igen at kunne præsentere Philip, der gennem flere år har imponeret i store roller, udtaler ungdomsskoleinspektør Knud Møller, som dog har forståelse for situationen. Trods afbud afvikles musicalen som planlagt først i marts, da Nicolai Hede Nielsen, som nyligt har spillet samme rolle i Dalum Ungdomsskole, træder til i stedet. HU-kompendium Læs mere på Her finder du masser af inspiration og nyheder Udvikling af Projekt Metode- og heltidsundervisningen kvalitetsudvikling i ungdomsskolernes heltidsundervisning er nu afsluttet. Som et led i at udbrede erfaringer, metoder og gode idéer har Ungdomsskoleforeningen derfor udarbejdet et kompendium med Erfaringer fra projekt: Metode- og kvalitetsudvikling i forskelle artikler, som ungdomsskolernes heltidsundervisning tager afsæt i projektet samt en sammenfatning af EVA s evaluering af projektet. Kompendiet kan downloades fra ungdomsskoleforeningen.dk Demokrati-samtalekort Stemmeret, ytringsfrihed og sociale medier. Sådanne begreber og emner er gode at debattere med de unge. Som en hjælp har Dansk Folkeoplysning Samråd og Grundtvigsfroum udgivet en samling af samtalekort med spørgsmål om demokrati, som kan være en godt udgangspunkt for snakken. Måske en god idé til klubben eller caféen? Samtalekortene kan bestilles på dfs.dk og er gratis.

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Ledelse af processer i

Ledelse af processer i Tilbagespil fra LU-kursusdag Ledelse af processer i Fremtidens fritidsundervisning/almenkurser og klubvirksomhed i fremtidens ungdomsskole LU organiserede d. 28. februar 2013 i Vejle kursusdag for ca.

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR

Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR marts 2014 Høring af analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet ÅUF takker for invitationen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kulturkonference 2015

Kulturkonference 2015 Til kulturelle samråd, kulturudvalg, kulturforvaltninger samt andre interesserede Kulturelle Samråd i Danmark og Kultursamvirket Skanderborg inviterer til Kulturkonference 2015 Fredag den 18. søndag den

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

2014 ÅRSSKRIFT BERETNING

2014 ÅRSSKRIFT BERETNING 2014 ÅRSSKRIFT BERETNING Kendskab giver venskab FORMANDEN BERETTER Ungdomsskoleforeningen har i de senere år arbejdet på tre ben: Interessevaretagelse, viden og udvikling samt netværk. Men enhver der har

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

REFERAT UNGDOMSSKOLEBESTY RELSEN 2010

REFERAT UNGDOMSSKOLEBESTY RELSEN 2010 REFERAT UNGDOMSSKOLEBESTY RELSEN 2010 DATO: 24-11-2010 STED: THORSENSVEJ 11, 2, 4800 NYKØBING F. TIDSPUNKT: KL. 19.00 FRAVÆRENDE: AFBUD: BENEDICTE DREJER, BRIAN KROG, MIKKEL ØRSØE, HENRIK STAMPE Orientering

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte. Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere Dirigent: Nicholas Referent: Line Stemmetællere: Mie og Julie 2. Landsbestyrelsens årsberetning ved formanden

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Skolereformen i Sorø Kommune

Skolereformen i Sorø Kommune Skolereformen i Sorø Kommune Nyhedsbrev nr. 5, marts 2014 Kære forældre, elever, medarbejdere og alle med interesse for folkeskolerne i Sorø Kommune Så har nyhedsbrev nr. 5 set dagens lys, og endnu en

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHD MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHDNORDSJÆLLAND SIDE 3 5 Nyt fra bestyrelsen 7 Fisketur med SKJOLD på Øresund 11 Café for voksne med ADHD 13 Besøg foreningens hjemmeside

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Landsmesterskaber 2015

Landsmesterskaber 2015 DGI Bordtennis Landsmesterskaber 2015 i Indbydelse og Information Vil du vide mere om DGI bordtennis - så klik ind på: www.dgi.dk/bordtennis i Kære bordtennisspiller! Vil Du há spænding, humor, kammeratligt

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere