EGU forandrer de unge. 10. klasse i København Marianne Jelved om URKRAFT 2015 Doku:SEN Grand Prix vinder melder afbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EGU forandrer de unge. 10. klasse i København Marianne Jelved om URKRAFT 2015 Doku:SEN Grand Prix vinder melder afbud"

Transkript

1 Ungdomsskolen og radikaliseringen - indbydelse til forårskonference midt i bladet # MARTS 2015 [ ] EGU forandrer de unge 10. klasse i København Marianne Jelved om URKRAFT 2015 Doku:SEN Grand Prix vinder melder afbud

2 Ungdomsskolens mange ben Klublederne i Thisted Ungdomsskole lægger stemmer til månedens Debatstafet om klubbens mange roller Heidi Korsholm: Klubben er det sted, hvor børn og unge møder voksne med tid. Der er altid en voksen, der har lyst og tid til at lytte, opmuntre, trøste eller give gode råd. Her skabes trygge rammer og relationer i en forvirret og stresset hverdag. Det er de unges sted, men der er voksne, som ikke er lærere og ikke er forældre. Voksne uden anden dagsorden end at være der for de unge. I klubben gælder andre normer end i skolen. Færdigheder måles ikke på samme måde, men det er vigtigt at være en god kammerat, at kunne acceptere hinandens forskelligheder og at kunne agere i et stort fællesskab med mange deltagere. I klubben øves der i at stå på egne ben, der afprøves grænser, og der bliver givet medansvar. Her vokser og udvikler de unge sig. Selvværd og selvtillid styrkes gennem godt kammeratskab og gode relationer til de voksne. Klubben er et godt afsæt til det videre ungeliv. Marie Søgård: I klubben oplever vi periodevis unge, der udfordrer både skole og klub. I samarbejde med skolen valgte vi at implicere de unge i en snak om deres fritid og klub. Hvad ville være et godt tiltag, set med deres øjne. Det blev til et motormakhold ikke noget revolutionerede nyt, men deres eget hold, som de bakker op om og ikke saboterer. Her kommer en gruppe unge sammen med to voksne og makker i scootere. Det har betydet en anden tilgang til klubben, og klubbens medarbejdere har fået en anden dør til gruppen, hvilket giver mulighed for at præge de unge, hvad angår opførsel og omgang med andres ting. Per Knudsen: Skolereformen har ændret hverdagen i juniorklubberne. Det mærkes på børnetal, ændret åbningstid og trætte børn i juniorklubberne. Vi er som personale blevet udfordret, både på det pædagogiske, det fleksible og det aktivitetsmæssige område. En længere skoledag betyder automatisk en kortere dag i klubben. Det opleves som om, børnene mere har behov for en nærværende voksen, frem for sportsaktiviteter og kreative tilbud. I en klub, hvor mange benytter sig af skolebus, betyder det også færre børn sidst på dagen. Det er nu, vi skal tænke positivt. De, der kommer, har alle muligheder for at få en god afslutning på skoledagen. Nu er der tid til snak, et spil, hygge ved køkkenbordet og en voksen med tid. Alt det, der ikke har været tid til i løbet af dagen. Der er stadig brug for et åndehul efter skolen, og det giver juniorklubberne. Henrik Lynggaard Poulsen: SSP ligger ikke under ungdomsskolen, men er en vigtig medspiller i arbejdet. Vi kender de unge, vi kommer på alle skoler, og vi varetager sammen med SSP-konsulenten flere og flere opgaver - bl.a. fyrværkerikampagner. Langt de fleste risikounge, som ungdomsskolens medarbejdere møder, er i forvejen kendte af andre institutioner. I samarbejder på gadeplan, i skoler, foreninger mv. bliver ungdomsskolens medarbejdere og deres indsats kendte i det lokale miljø. På den måde opstår ofte uformelle netværk mellem lærere, klubmedarbejdere, pædagoger og andre fagpersoner til gavn for alle involverede og ikke mindst til gavn for de udsatte børn, unge og deres forældre. Gennem disse kontakter har ungdomsskolen mulighed for at være på forkant, og det fordrer et samarbejde, hvor den unge ses i en helhed. Mikkel Gedebjerg: Foruden junior- og ungdomsklubber driver ungdomsskolen også Skateklubben. Et populært mødested for unge fra hele kommunen og omkringliggende kommuner. Med åbningstider seks dage om ugen, skateskole for nybegyndere og skolesport i skoletiden er det en velbesøgt klub. Her dyrker børn fra 10 år og op deres sport side om side med unge og voksne. Det stiller krav til miljøet i hallen. Alle skal kunne praktisere rummelighed og forståelse for den enkelte. Skatermiljøet har ry for at være et flippet miljø med en afslappet holdning til rusmidler. Ungdomsskolen har formået at skabe en skaterkultur, hvor dette ikke indgår. Vi har mulighed for at præge børn og unge til vores kultur. Ældre unge, der allerede har indtaget skaterkulturen, er gode rollemodeller. Personalet samarbejder med SSP og ved, hvad der rører sig lige nu, ligesom de er med til SSP-møderne. Det betyder, at mange unge viser tillid til personalet og drøfter deres situation og problemer. En voksen til at sparre og være fortrolig med betyder, at mange unge viser tillid og drøfter deres situation og problemer med medarbejderne. Stafetten sendes videre til Assens Ungdomsskole 2 Ungdomsskolen #2 Marts 2015

3 Hold bolden i spil Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Kommuneres Landsforening (KL) afholdte Børn og Unge Topmøde i slutningen af januar i Aalborg med deltagelse af omkring 1900 fagfolk, politikere og interessenter på børn- og ungeområdet inkl. Ungdomsskoleforeningens sekretariatschef og formand. Her hørte vi tydelige statusberetninger om rigets tilstand på børne- og ungeområdet midt i en reformtid og om netop at være i form til reformer. Topmødet havde undertitlen Fælleskaber nye, flere og bedre. Lis Tribler, Slagelse og medlem af KL`s Børne- og Kulturudvalg kom bl.a. med klar anbefaling om, at vi skal stå sammen om at styrke den fælles folkeskole som bærende element i vores forståelse og udvikling af fællesskabet i Danmark til gavn for alle børn og unge. Hun tilkendegav tillige for de mange kommunale embedsfolk og lokale politikere, at de skulle huske at tænke fritidsområdet ind i den kommunale reformimplementering. Hvis ens område har en reform, så er man vigtig udtrykte professor. Carsten Greve, CBS med et glimt i øjet med tydelig adresse til særligt uddannelsesområdet, hvor folkeskole- Vi afventer ikke en reform på ungdomsskoleområdet, men drifter og udvikler nuværende lovgivningsmæssige rammer erhvervsuddannelses og gymnasiereform er kommet som perler på snor. Betyder det så, at alle ikke reformberørte aktører på børne- og ungdomsområdet skal indtage tilbagelænet positur og afvente situationen? For Ungdomsskoleforeningen er svaret et klart nej. Vi afventer ikke en reform på ungdomsskoleområdet, men drifter og udvikler nuværende lovgivningsmæssige rammer, bl.a. ved at indgå i konstruktivt samarbejde med folke-, erhvervs- og gymnasieskoler om lærings- og aktivitetsforløb i partnerskaber med beskrevne videns- og færdighedsmål og evalueringer. Ungdomsskoleforeningens SoL projekt er et godt eksempel. Topmødet fandt sted omkring tidspunktet, hvor Verdensmesterskabet i håndbold skulle afgøres. Derfor blev billedet med at betegne vores sammenhængende indsats med forskellige holdspil indenfor sportsverdenen naturligt trukket frem. Målene og resultaterne taler deres eget sprog, hvor holdspillet fungerer, og samlet overstiger en flok individualister. Ingen regler uden undtagelser, for fænomenale individualister som Ronaldo, Messi og Karabatic, har vi jo heller ikke tradition for at have på lønningslisten i vores kommunalpædagogiske verdener. Her er vejene til gengæld brolagt meget forskelligt i landets 98 kommuner med udgangspunkt i geografiske, demografiske og økonomiske virkeligheder. Fra Ungdomsskoleforeningen hilses formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslevs efterfølgende invitation til fælles handling om børn og unge meget velkomment. Allerslev peger på især to indsatser, som hun betoner, vil have betydning for vejene, vi lægger for børn og unge: Vi skal styrke indsatsen i de tidlige år, og vi skal styrke sammenhængen i indsatserne. Ungdomsskoleforeningen ser frem til aktivt og konstruktivt at medvirke til at skabe et fælles overblik og efterfølgende fælles handling på ungeområdet primært inden for ungdomsskolens målgruppe. I min optik findes der allerede i mange kommuner fora og samarbejdskonstruktioner i form af Ny Nordisk Skole (NNS), hvor aktører på kryds af tværs sætter fælles handling om børn og unge. KL kunne på et kommende Børn og Unge Topmøde sætte NNS på dagsordenen, så de mange fremmødte kommunale fagfolk, politikere og interessenter på børn- og ungeområdet unplugged kunne høre om gode erfaringer fra NNS, så ringene i vandet fra disse eksemplariske læringsfælleskaber spredes yderligere i endnu flere kommuner. Så længe bolden er i spil på banerne, er der således håb om at nå til målene. Ungdomsskolen #2 Marts

4 EGU forandrer de unge EGU i Viborg og EGU i Silkeborg har i fællesskab gennemført et udviklingsprojekt for at blive klogere på EGU-didaktikken og EGU-elevprototyper Af Bjarne Mouridsen 60 % af en EGU-årgang kommer enten i job eller i uddannelse. Det viser en effektundersøgelse, som Rambøll har foretaget af EGU-uddannelsen. Undervisningen virker altså, men åbenbart ikke på alle, fristes man til at konkludere. Derfor igangsatte EGU på henholdsvis Viborg Ungdomsskole og Silkeborg Produktionshøjskole i samarbejde med Undervisningsministeriet et udviklingsprojekt, som skulle professionalisere egu-udbuddet, så endnu flere EGUelever kommer i job og/eller uddannelse. Nærmere bestemt ønskede man at få en dybere forståelse for såvel den særlig egu-didaktik som for de elever, der påbegynder uddannelsen. Bedre selvopfattelse Projektet er nu afsluttet og evalueret. Den overordnede konklusion viser en positiv udvikling for de elever, der gennemfører eller har et positivt frafald (får tilbudt arbejde eller bliver klar til en anden ungdomsuddannelse): Rapporten viser, at de elever, der har et positivt frafald og elever, som gennemfører uddannelsen har gennemgået en forandring- og læreproces. Disse processer har givet dem et mere refleksivt forhold til dem selv, deres problemstillinger, udfordringer etc. Det betyder samtidig også, at nogle problemstillinger beskrives/opleves i et andet lys, hvilket viser at disse elever har fået et mere distanceret forhold til deres problemstillinger og udfordringer. - Det er måske ikke så overraskende, men bekræfter sådan set det vi også forventede. Ud over, at en meget stor del af eleverne kommer i arbejde eller uddannelse, har EGU en altså også forandret de unges selvopfattelse, hvilket betyder, at de personligt og socialt har langt større chance for at få et velfungerende voksenliv. Samtidig synes vi, at rapporten viser nogle væsentlige forudsætninger for målgruppens muligheder for succes, siger ungdomsskoleleder Børge Hansen fra Viborg Ungdomsskole. Prototyper I evalueringsrapporten, som udkom sidst i 2014, beskrives nogle prototyper på EGU-elever, der enten gennemfører forløbet eller har positivt eller negativt frafald. Kort fortalt gælder: En EGU-elev, der gennemfører, er karakteriseret ved at have et mere positivt selvbillede. Men han eller hun har haft negative erfaringer med folkeskolen og er måske skoletræt eller er droppet ud. Har dårlige eller ingen skolepapirer og kan have oplevet mobning. Har ingen eller få venskaber og kan evt. have diagnoser. Pigerne vil ofte være såkaldt stille piger. 4 Ungdomsskolen #2 Marts 2015

5 Stina Wrang Elias Elever med negativt frafald har ofte misbrug, diagnoser og evt. psykiske problemer, der er en udfordring i hverdagen. Negative erfaringer med skolen og ingen eller få venskaber. Kan have kriminelle erfaringer og domme i bagagen. De mangler generelt modenhed og parathed til at gennemføre uddannelsen og får derfor også stort fravær. Et godt tilbud Børge Hansen er ikke i tvivl om, at EGU en er et særdeles godt tilbud til målgruppen, og som flere kommuner kan udbrede kendskabet til. SKOLEREJSE TIL ISTANBUL 6 dg./5 nt. fly fra kr ,- - EGU er en fantastisk mulighed for Ungdomsskolelederen indrømmer, at en målgruppe at unge, der har brug målgruppen for den nye Kombinerede for en anderledes træningsbane for at Ungdomsuddannelse har et vist overblive klar til uddannelse eller beskæflap med målgruppen for EGU, men tigelse. Målgruppen har i mange samhan finder også, at der forskelle. menhænge oplevet afvisninger eller - Det bliver sikkert svært at adskille nederlag, men gennem EGU-forløbet de to målgruppe, men mange EGUfår de mulighed for individuelt at elever vil have svært ved at opfylde præsentere deres kompetencer dels i kravene til KUU en vedrørende motivasøren Pape Poulsen skole- og dels i praktiksammenhæng, tion for skolegang og faglige kompesiger han og fortsætter: tencer i matematik og dansk, slutter - EGU ens læringstilgang har altid han. været med fokus på den enkeltes læring gennem praksis. Her er kloge Rapporten kan downloades fra Viborg hænder i spil, og rigtig mange elever Ungdomsskoles hjemmeside under oplever EGU-læringsmiljøet som væegu/egu løftet sentlig anderledes end folkeskolens. GØR S TUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE... Spar tid & penge Styrk Fagligheden Tryghed & Sikkerhed Erfarne rådgivere Forslag til studiebesøg i Istanbul: Møde med en Imam Skolebesøg Foredrag med en dansk journalist Andre rejsemål: Paris, egen bus, 6 dage/3 nætter... London, fly, 5 dage/4 nætter... Amsterdam, fly, 4 dage/3 nætter... Prag, fly, 5 dage/4 nætter... Hamborg, egen bus, 3 dage/2 nætter... fra kr ,fra kr ,fra kr ,fra kr ,fra kr. 735,- Pris pr. person i flersengsværelse på hostel Kontakt: Tlf.: Ungdomsskolen #2 Marts

6 Nye opgaver, samme DNA Ungdomsskolen i København skal fremover organisere 10. klasse, ligesom den er involveret i Kombineret Ungdomsuddannelse Af Bjarne Mouridsen Borgerrepræsentationen har besluttet, at hele 10. klasseområdet i København, undtaget 10. specialklasserne, fremover skal organiseres under ungdomsskolen. 10. klasserne på Amager organiseres allerede under ungdomsskolen i dag, men fra august 2015, hvor den nye organisering træder i kraft, kommer der altså flere til. Aftalen omfatter såvel 10. klasser i kommunens regi som kontrakter med 10. klaserne på erhvervsskolerne. Udgangspunktet for beslutningen er et ønske om at styrke koordineringen af og kvaliteten i det samlede 10. klassetilbud. I København fortsætter ca. halvdelen af eleverne i 9. klasse efterfølgende i 10. klasse. - Jeg synes, at det er en god beslutning. En samlet organisering af 10. klasserne er et godt udgangspunkt for udvikling af et mere frugtbart samspil mellem 10. klasserne indbyrdes og samarbejdet mellem 10. klasserne og ungdomsuddannelserne, siger ungdomsskolechef Kim Brynaa, KKU. - Det er en stor opgave, men det er en opgave med stort potentiale. Jeg kan se, at ungdomsskolerne i mange andre kommuner kan løfte denne opgave. Faglig miljø på tværs 10. klasserne i København er placeret på flere matrikler rundt om på folkeskoler og i kulturhuse og i enheder på mellem 50 til 150 elever. Det vil de fortsat være, selv om Kim Brynaa gerne så dem samlet i egne bygninger. Samlet set forventes det, at cirka 600 unge vil vælge 10. klasse i kommunalt regi, og at cirka 600 unge vælger 10. klasse på erhvervsskolerne i form af nye 20/20-forløb, ny EUD10 og 10. HTX. - Det er vigtigt, at der skabes et godt fundament for et fagligt miljø for lærerne på tværs af geografisk tilhørsforhold og mulighed kollegial sparring omkring fælles problemstillinger og pædagogiske udfordringer, påpeger Kim Brynaa. - Lærerne i 10. klasse har en særlig identitet, og de har mulighed for at vælge, om de vil flytte med opgaven over i ungdomsskolen, eller om de vil blive i folkeskolen. Jeg glæder mig til, at vi efter sommerferien skal i gang med at tale med hinanden om, hvordan udviklingen af 10. klasse kan omsættes i praksis så flere elever får mere ud af deres 10. skoleår, samtidig med at 10. skoleår kommer tættere på ungdomsuddannelserne. Og jeg glæder mig selvfølgelig til, at vi i ungdomsskolen kan byde nye lærere velkommen, og at de sætter deres præg på vores arbejde, så vi om ikke så længe er et samlet vi i ungdomsskolen. Flere nye opgaver Ungdomsskolen i København er endvidere fra august 2015 medudbyder af og i mindre målestok værtsskole for den ny Kombineret Ungdomsuddannelse. Så der er store forandringer i vente for ungdomsskolen. - Det er klart, at de nye opgaver vil få stor betydning for ungdomsskolens samlede profil i København. Flere har spurgt mig, om vi er ved at sælge ud af ungdomsskolens sjæl i takt med, at vi får nye opgaver? Svaret er selvfølgelig nej, forklarer Kim Brynaa og uddyber: 6 Ungdomsskolen #2 Marts 2015

7 Gribskov har arvet Gribskov Ungdomsskole er pludselig blevet kr. rigere. Ungdomsskolen har nemlig arvet. Arven er nu ikke fra en rig tante i Amerika, men fra opholdsstedet Lille Tronegaard i Helsinge, som nu er lukket. Ved lukningen var der penge tilbage, som folket bag opholdsstedet donerede til ungdomsskolens arbejde. Beløbet er allerede øremærket, oplyser ungdomsskoleleder Mikael Lieberkind: Vi skal have etableret en ny cykelbane med tilhørende hæng-ud-område, hvor de unge kan være sammen, udtaler han til Gribskov Lokalavis. - Vi vil fortsat have en bærende søjle for fritidsundervisning og den folkeoplysende tankegang. Men store dele af fritidsundervisningen ændrer karakter i disse år som følge af folkeskolereformen. Opgaven er her at finde en leverandørprofil, som kan være med til at løfte læringsmålene for de ældste elever i folkeskolen, og at det samtidig kan ske ud fra de værdier, som er ungdomsskolens DNA: mødet med de unge i et frivilligt og interessebetonet samvær som omdrejningspunkt. En farbar vej Ungdomsskolen skal med andre ord bevare sine værdier samtidig med at den ændrer sig med tiden. - I ungdomsskolen skal vi have et skarpt øje på de samfundsmæssige behov. Ingen kan være tjent med, at alt for mange hænger fast i kontanthjælpssystemet. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få flere unge ind på en farbar uddannelsesvej. Det er i den kontekst jeg ser 10. klasse. - Regeringens 2020-mål sætter en scene for fremtidens 10. klasse. Mindst 50 % af de udsatte og sårbare unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i retning af en erhvervsuddannelse. Ungdomsskolen heltidsundervisning, 10. klasse og Kombineret Ungdomsuddannelse kan og skal i samspil bidrage til at indfri disse mål, slutter ungdomsskolechefen. Skab ungdomsskolens historie! Ligger du inde med erfaringer og viden om de danske ungdomsskolers historie? Har du lyst til at dele den? Så er du meget velkommen til at oprette en profil på hjemmesiden UngHistorie på som opsamler og formidler ungdomsskolernes nyere historie fra den første ungdomsskolelov i 1942 og frem til nutiden. Du kan tilføje artikler og indlæg med dine erindringer om ungdomsskolen, oprette debatter om skolehistoriske emner og kommentere de artikler, som allerede er lagt ind. Hensigten er at samle levende og relevant stof til ungdomskolernes 75-årsjubilæum i Bag UngHistorie står Rasmus S. Larsen og Jakob C. Krohn, der samarbejde med Ungdomsskoleforeningen. Rasmus og Jakob har begge arbejdet i ungdomsskoleregi og har taget interessen med sig over i deres nuværende jobs, henholdsvis som ejer af virksomheden Grønkorn, der løser forskellige formidlingsopgaver, og som forlagsredaktør. For nærmere oplysninger om koncept og hjemmeside, kontakt Rasmus S. Larsen på Bog om Uddannelsesparathed Ungdomsringen udsendte i forbindelse med deres Christiansborgkonference en antologi om uddannelsesparathed. Bogen er skrevet af såvel unge som fagfolk med fingere på pulsen, og blandt bidragsyderne er Per Schultz Jørgesen og Lars Goldschmidt. Blandt fokusområderne i bogen er fritidslivets betydning for dannelse og dermed uddannelsesparathed. Ungdomsskolen #2 Marts

8 Find mere info på connseb.dk Indbydelse til GRATIS* visningstur til Tjekkiet 23/4-26/ Connseb Travels inviterer ledere/ansvarshavende for ungdomsskolens rejser på en spændende visningstur til Tjekkiet PROGRAM: Torsdag d. 23/4: Afrejse fra Danmark i bus. Fredag d. 24/4: Ankomst til Jablonec. Derefter morgenmad, fremvisning af hoteller, frokost, aktiviteter, kørsel til Spindleruv Mlyn, aftensmad. Lørdag d. 25/4: Morgenmad, fremvisning af hoteller i Spindleruv Mlyn, frokost, aktiviteter, kørsel til Prag, aftensmad. Søndag d. 26/4: Morgenmad, fremvisning af hoteller i Prag, afgang til Danmark. Hjemkomst sent søndag aften. Connseb Travels står for bustransport, ophold i flersengsværelse, helpension samt aktiviteter. Turen gennemføres ved minimum 20 deltagere. Forbehold for ændringer. Tilmelding og spørgsmål på eller tlf *Pr. person kr. 500,Refunderes ved senere køb af rejse. For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf Ungdomsskolen #2 Marts Grupperejser med holdning Connseb Travels Kirstinelund, Skæringvej 90B 8520 Lystrup

9 RADIKALISERING Ungdomsskolen og radikaliseringen - nye udfordringer til kerneværdierne UNGDOMSSKOLEN OG RADIKALISERINGEN - NYE UDFORDRINGER TIL KERNEVÆRDIERNE I 1942 blev ungdomsskoleloven vedtaget. Den havde sigte på, at der aldrig mere skulle være unge, der gik i gaderne under paroler om fremmedfrygt. De unge, der gik i gaderne var unge, der havde radikale drømme om fremtiden. Nazismen som trussel er nu væk, men vi møder unge, der har radikale drømme. Spørgsmålet er nødvendig at stille: Har ungdomsskolerne løst sin fornemme historiske opgave, og hvad gør vi for at tage livtag med de unge, der søger de radikale miljøer? Inden længe vil der igen blive givet muligheder for behjertet undervisning for sent tilkomne unge fra krigsmærkede områder. De skal have undervisning. Hvordan var det man gjorde sidst? Hvad kan vi gøre nu? Vi har inviteret personer, der kan give håb for løsninger. Vi har inviteret engagerede ledere, der i deres daglige arbejde bringer unge på rette kurs. Vel mødt til en konference, der med fortiden som udgangspunkt kan sætte nutidens udfordringer i relief med løsninger for fremtiden. Mandag d. 23. marts 2015 Sinatur Hotel Storebælt, Nyborg Er truslerne reelle? Er Syrienskrigerne en vedvarende fare? Hvad er de grundlæggende faktorer i samfundet, der skaber ekstremismen? Vokser de højreradikale i antal? Og hvordan stiller det alt sammen os som skolefolk og borgere? Hvor skal ungdomsskolen hen? Og hvilke veje er farbare? Spørgsmålene kan være mange. Svarene ligger ikke alle lige for, men vi har indbudt en række eksperter, der kan give grundige beskrivelser på tidens problemstillinger, men måske også nogle løsninger. Ungdomsskolen #2 Marts

10 PERSON- GALLERIET Freddie Davisen, Fredie er Kultur- og Fritidschef i Silkeborg Kommune og har derfor et stort inside-kendskab til forvaltningstænkning i nutiden. Fra fortiden har han kendskab til ungdomsskoleverdenen, da han var leder af en vestjysk ungdomsskole, der selv om vinden kunne være stiv, kunne holde fast greb i ungdommen. Des længere væk man kommer fra ungdomsskolen, des vigtigere synes den at være! kan Freddie citeres for at have sagt. I sit indlæg uddyber han det historiske perspektiv i fremtidens løsninger Kristian Walther, Socialstyrelsen Kristian er fuldmægtig i Socialstyrelsens afdeling for forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Kristian trækker i mange lokale projekter, og har dybt kendskab til miljøer og udvikling. Kristian giver et uddybet signalement af mekanismerne bag radikalisering, ligesom han vil give en beskrivelse af den politiske forståelse på området. Toke Agerschou, FU-chef for Aarhus Ungdomsskole. Toke har en fortid i det forbyggende arbejde og har en årrække være ledende SSP-konsulent, hvorfor han har et dybt kendskab til mangfoldigheden af truede unge. Aarhus har en årrække haft en aktiv antiradikaliseringsindsats, der har haft stor betydning. Allan Aarslev, politikommisær, Aarhus Politi. Allan har en lang årrække ledet politiets arbejde i de ekstremistiske miljøer i byen. Allan kan formidle de træk politiet kigger efter - og hvilke tiltag politiet kan gøre i miljøer, der opstår i en stor by med blandet social baggrund. Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) og bestyrelsesmedlem på ungdomsskolen på Frederiksberg: Han skal præsentere DFS-initiativet: Folkeoplysning for flygtninge Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. Tema: Hvordan kan efterskoler og ungdomsskoler konkret arbejde sammen om at styrke folkeoplysningen for unge? Et inspirationsoplæg om praktiske løsninger. Anders Glahn, Gjellerup, Aarhus. FU-leder. Anders har en l en årrække været frontfiguren i det forebyggende og inkluderende gadearbejde for børn og unge i Aarhusbydelen Gjellerup, der ofte er omtalt i medierne som et hårdt belastet område. Anders giver sin udlægning på, hvad han med ungdomsskolen gør for at give alle unge muligheder for udfoldelse og fornuftig hverdag. Morten Bo Andersen, daglig leder på Game, København. GAME s vision er, at alle børn og unge skal have adgang til idræt og kultur. Ved at engagere den urbane ungdom i fysiske aktiviteter stræber GAME efter at skabe empowerment, forebygge konflikt og styrke sundheden på tværs af sociale, religiøse og etniske skillelinjer. Se mere her: Poul Hansen, koordinator, Odense kommune Poul er ansat i SSPafdelingen med særligt fokus på foreningskontakter, som Odense har særlig erfaring med. Poul uddyber emnet. 10 Ungdomsskolen #2 Marts 2015

11 PROGRAM Mandag d. 23. marts 2015 Sinatur Hotel Storebælt, Nyborg 8.30 Morgenbuffet åbner Konferencen åbnes. Finn Lillelund Christensen, formand for Ungdomsskoleforeningen. Freddie Davidsen, konferencier Ekspertpanelet Kristian Walther giver et uddybet signalement af mekanismerne bag radikalisering. Toke Agerschou giver et indblik i den Aarhusianske antiradikaliseringsindsats. Allan Aarslev giver et indblik i politiets arbejde med forebyggelsen. Der er en kaffepause indlagt i programmet Frokost Inspirationspanelet Per Paludan Hansen: Folkeoplysning for flygtningen et initiativ på tværs. Troels Borring: og dette sammen med efterskolerne. Troels byder op til samarbejde. Freddie Davidsen: Sæt ungdomsskolens potentiale i spil Kaffepause Praktikerpanelet Anders Glahn: Den fornemste opgave for ungdomsskolen Morten Bo Andersen: Taler om fritidsaktiviteters gavnlige virkning på børn og unge. Poul Hansen: Foreningslivet er indgangen til løsningen Tak for i dag. Ret til ændringer i programmet forbeholdes. RADIKALISERING Ungdomsskolen #2 Marts

12 Ungdomsskolen og radikaliseringen - nye udfordringer til kerneværdierne RADIKALISERING DET PRAKTISKE DELTAGERKREDS Kommunale beslutningstagere, ungdomsskoleledere, bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere og unge i ungdomsskolerne og andre med interesse for ungdomsskolen: ssp-medarbejdere, opsøgende medarbejdere, integrationsprojektmedarbejdere og mange flere. DATO Mandag d. 23. marts 2015 STED Konferencen afholdes på: Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, Nyborg. PRIS 1895 kr. Rabat: hver 5. deltager til halv pris ved samlet tilmelding. TILMELDING eller via omtale på forsiden af hjemmesiden: Sidste rettidig tilmelding: 16. marts 2015 kl Tilmelding efter dette tidspunkt tillægges 200 kr. ARRANGØR 12 Ungdomsskolen #2 Marts 2015 Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C Tlf , fax

13 En nødvendig kvalitetssikring Debatten om dokumentation og statistik fortsætter. Nyt indlæg fra Roskilde Ungdomsskole refererer således til sidste udgave af bladet Af Mogens Lerbech, Roskilde Ungdomsskole, på vegne af ledergruppen Kære Ejnar Bo. Tak for dit venlige svar. Men vi tror ikke dit svar bidrager til en positiv reaktion fra andre læsere. Du skriver, at vi stiller meget ambitiøse krav til den enkelte ungdomsskoles bestyrelse, ledelse og lærere. Nej, det gør vi faktisk ikke. Hovedudgangspunktet er, at vi skal sikre dokumentation opadtil, så det giver mening nedadtil. Og det giver ikke efter vores opfattelse mening at bede vores lærere i almenundervisningen om at løse alle mulige tillægsopgaver. Dokumentationsopgaverne skal løses af ledelser, bestyrelse og ikke mindst Ungdomsskoleforeningen, hvad angår statistikken. Forslag 1 Vi opfordrer til, at vi i fællesskab får udarbejdet overordnede fælles mål for de kategorier af almenundervisning, som indgår i statistikken. Vi kan dog se, at der ikke er logik i den nuværende kategorisering, hvorfor vi foreslår følgende kategorier til en fremtidig statistik: Sprog og kultur Humanistiske fag, fx filosofi, psykologi Naturfag It og informationsteknologi Samfundsfag fx økonomi. Håndværksfag og kreative fag Musik og drama Idræts- og sportsfag Natur og friluftsliv Der skal således formuleres fælles overordnede kompetencemål for anførte kategorier. Disse kompetencemål kan passende stå til rådighed for alle ungdomsskoler gennem Ungdomsskoleforeningen, så vi ikke hver især skal opfinde den dybe tallerken. Under kompetencemålene kan man så placere den mangfoldighed af undervisningstilbud, som karakteriserer den almene undervisning, og formulere færdigheds- og vidensmål for alle undervisningstilbud. Her i Roskilde har vi eksempelvis udarbejdet fælles mål for 8 nye valgfag, hvilket naturligvis har kostet lidt arbejde. Vi tror dog, at det er givet godt ud, da ungdomsskolen på denne måde har manifesteret sig tydeligt i byrådets bevidsthed i forbindelse med godkendelse. Forslag 2 Vedrørende ændring af statistikken, så bør der her indgå data om elevernes deltagelse. Dermed får man et fornuftigt indirekte indtryk af elevernes udbytte. Her er tydeligvis en opgave at løse for Ungdomsskoleforeningen. Forslag 3 Giver kun ekstraarbejde i beskedent omfang til lærere og ledelser. Ekstraarbejdet ligger i at få en langt mere nuanceret statistik på lærersiden, idet vi jo her skal have fremhævet deres forskellighed, hvad angår uddannelsesmæssig baggrund. Det bør fremgå af statistikken. Forslag 4 Her er blot tale om et lille skridt i retning af kvalitetsudvikling, idet vi går ud fra, at alle ungdomsskoler i et eller andet omfang allerede nu foretager evaluering af deres almene undervisning. Den skal blot udformes så undervisningens kvaliteter bliver tydelige især for de bevilgende myndigheder uden at spolere undervisningens spontanitet og interessebetonede udgangspunkt. Forslag 5 I forbindelse med folkeskolereformen er der noteret at eleven kan vælge, at oplysninger om fag eller kurser gennemført i den kommunale ungdomsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer påføres eller vedhæftes beviset. Det er vigtigt, at denne mulighed ikke medfører systematisk evaluering, da dette vil spolere elevernes umiddelbare glæde ved at deltage i undervisningen. Der skal blot skrives en udtalelse fra læreren om de elever, som ønsker det. Her åbner sig en enestående mulighed for, at skolesystemet tager vores almene undervisning alvorligt, idet man herved så at sige autoriserer vort frivillige undervisningstilbud. Hvad mener andre? Vi er uenige med dig i, at der her er tale om en lang og vanskelig proces. Der er snarere tale om en helt nødvendig og overkommelig opgave, der i høj grad vil bidrage til udvikling og kvalitetssikring af vort enestående undervisningstilbud. Samtidig er vore forslag bidrag til opbygning af et fornyet grundlag for den almene undervisning, så denne vil kunne bestå også efter en eventuel reform af den nuværende ungdomsskolelov. Vi håber, Ungdomsskoleforeningen i første omgang vil opfordre andre ungdomsskoler til at kommentere vore forslag og efterfølgende bidrage til at løse de opgaver der ligger med at ændre statistikken og strukturere udarbejdelsen af fælles mål for de nævnte kategorier. Kære Mogens! Tak fordi I med jeres engagement er med til at bidrage til den fortsatte udvikling af ungdomsskolestatistikken. Jeg vil opfordre jer til at gå med i det pågående udviklingsarbejde, fx i opstartsworkshoppen, og ligeledes bruge vores netværk indenfor fritidsundervisning til at få rejst en debat om, hvad vi skal dokumentere og hvordan. Jeg er således meget enig med jer i, at det vil være givende, hvis andre skoler også har lyst til at give deres besyv med. De bedste hilsener Ejnar Bo Pedersen Ungdomsskolen #2 Marts

14 Unge i front for URKRAFT er de unges år. Vi eller rettere de, for det er de unge selv, der har fundet på det kalder det URKRAFT Året skal give genlyd af unges egne aktiviteter og arrangementer, og til at støtte op om det mål har vi brug for jeres hjælp i ungdomsskolerne Af kulturminister Marianne Jelved (R) Foto: Nicolas Tobias Folsgaard Sidste år skabte vi i Kulturministeriet tre strategier for småbørns, skolebørns og unges møde med kunst og kultur. Da vi nåede til de unge, præsenterede jeg ministeriets udkast for mine Ungerådgivere en gruppe kreative og indsigtsfulde unge, som giver mig afgørende input på mange områder. De fejede øjeblikkeligt forslaget af bordet. Nej, Marianne! Du skal ikke bestemme! Vi er ikke børn. Vi kan godt selv. Vi vil selv! Men du skal hjælpe os med at komme i gang. Så vi smed strategiudkastet ud og startede forfra. Denne gang med de unge i centrum og med de voksne som hjælpere, der sætter rammerne og lader de unge udfylde dem. Et af resultaterne af strategien er URKRAFT 2015 de unges kulturår, planlagt og udviklet af unge i samarbejde med Kulturministeriet. URKRAFT fordi det er noget stærkt, man ikke sådan kan snige sig udenom, og fordi ordet kommer af kulturkraft kultur som en sammenhængskraft imellem mennesker og i et samfund. Samskabelse Med URKRAFT 2015 sætter vi fokus på unges egne kunst-, kultur- og demokratiprojekter, på samskabelse og selvorganisering i og uden for institutionelle rammer og på unge som en målgruppe, som er helt sin egen, og som kræver nogle andre metoder end børn og voksne. De greb og metoder, I er så gode til i ungdomsskoleverdenen. Målet er, at kunsten og kulturen helt naturligt skal være en del af unges liv. Det skal være naturligt for alle unge i hele Danmark at deltage i og forme de lokale kultur-, kunst- og formidlingstilbud også unge, som ikke af sig selv opsøger kunst og kultur eller søger indflydelse via de lokale demokratiske processer. Dette kan alle vi voksne, som til dagligt arbejder med unge i klubtilbud, på museerne, på bibliotekerne, i folkeskolen, i ungdomsskolerne eller som jeg i politik være med til at understøtte. Men hvordan gør man det? Det gør man fx ved at skabe nye samarbejder på tværs af fagligheder. Naboskab i Randers Tag nu Randers Ungdomsskole og Museum Østjylland, som sammen har lavet et projekt, de kalder #pastmypresent. De to institutioner deler baghave, men alligevel er der meget lidt udveksling mellem dem. De har gennem hele 2015 sat sig selv Både selvorganisering og samskabelse danner de unge og gør dem til bærere af deres egen kultur, samtidig med at de bliver bærere af vores fælles kultur. den udfordring at udvikle naboskabet til et kulturelt fællesskab, hvor museet giver plads til, at unge selv udtænker og organiserer kulturevents, der retter sig mod andre unge. Med det benspænd, at det hele skal have lokalt kulturhistorisk afsæt og indhold. Så i stedet for at lave traditionel formidling for unge, inddrager man unge i selve udformningen af formidlingen i samarbejde med museumsfaglighederne det er det, vi i kulturverdenen kalder samskabelse. Samtidig giver man de unge nogle rammer fx i form af fysiske rum og økonomi hvor opgaven går på at fylde rammerne ud. Det er det, vi kalder selvorganisering. Og både selvorganisering og samskabelse danner de unge og gør dem til bærere af deres egen kultur, samtidig med at de bliver bærere af vores fælles kultur. Nu skal vi give plads Vi har i Danmark en kulturel tradition, der har ført til det stærke civilsamfund, vi kender i dag. Foreningslivet og kulturinstitutioner i form af museer, 14 Ungdomsskolen #2 Marts 2015

15 biblioteker, kultur- og medborgerhuse, idrætsfaciliteter mv. har skabt rammerne for den civile selvorganisering. Borgere har sluttet sig sammen om noget, de har syntes var vigtigt, og har derigennem skabt noget. Unge i dag er stolte arvtagere til den tradition også selvom de ikke nødvendigvis er bevidste om den. Selvorganiseringen og civilsamfundet har i en periode været trængt af øget centralisering og et stadigt mere teknokratisk og økonomisk sprog. De unge kender det fra deres hverdag der bliver stillet stadig flere krav til dem om karakterer og specifikke læringsmål og om at skynde sig igennem uddannelsessystemet osv. Jeg ser mange tegn på, at vi nu er ved at bevæge os i anden retning. Et paradigmeskifte. Vores unge er trætte af at blive skubbet i den ene eller den anden retning og få lagt hindringer i vejen. Så hvordan kan vi hjælpe dem? Det kan vi fx ved at give plads til de unge, der hvor samfundet udvikler sig. Ungdomsråd i alle kommuner I Danmark har vi et dobbelt demokrati, hvor det repræsentative demokrati på Christiansborg og i kommunerne sætter rammerne for det levende demokrati i civilsamfundet. Det er vigtigt, vi alle sammen skaber plads til, at unge deltager i de processer. De kommuner, som endnu ikke har et ungdomsråd, vil i nærmeste fremtid få et brev med en invitation til et seminar, hvor de kan blive klogere på, hvad et ungdomsråd er, og hvad et ungdomsråd kan bidrage med. Det er min unge samarbejdspartner NAU Netværk af Ungdomsråd som er afsender af brevet, for det har viden, erfaring og kompetencer. For mig at se er det nemlig uforståeligt, at ikke alle kommuner prioriterer at have et ungdoms- eller ungeråd. De, der er rundt i landet, er velfungerende og en succes både for de unge og for politikerne. Og mange steder har samarbejdet skabt konkrete kreative løsninger i kommunen, når det fx gælder uddannelses- eller transportpolitiske spørgsmål. Fra rod til digter For at skabe et så stærkt URKRAFT som muligt gennem 2015 har vi etableret samarbejde med Ungdomsringen. Her får vi adgang til langt de fleste klubtilbud i Danmark og dermed en stor del af de unge. Det er rigtig godt, men det er også vigtigt, at alle de unge, som ikke af sig selv opsøger kunst- og kulturtilbud, får muligheden for at udtrykke sig selv og finde deres talenter i løbet af deres ungdom. Tag for eksempel en ung digter som Yahya Hassan. Indtil for kort tid siden var han efter eget udsagn en kriminel rod. I dag er han en lovende digter. Han har sikkert altid haft talent for at skrive, men det var først, da nogen introducerede ham til poesiens verden, at han blev i stand til at sætte ord på sine oplevelser og gøre en forskel. Nogle gange skal der ikke mere end et enkelt møde til men i langt de fleste tilfælde skal der en fokuseret indsats til. Der spiller ungdomsskolerne en vigtig rolle. Brug for hjælp Vi har brug for jeres hjælp til at nå ud i alle kroge af ungdommen; til alle subkulturer, til både de stille unge og de vilde unge: Alle unge skal vide, det er ungekulturår, og at de er øverst på dagsordenen. Vi har for eksempel lavet en pulje URKRAFT 2015-puljen hvor unge mellem 15 og 25 år gennem hele 2015 kan søge op til kr. til deres egne projekter. Det er nemt, og man får svar inden for 14 dage. Og det udvalg, der gennemlæser ansøgninger og afgør, hvilke projekter der skal prioriteres, består selv af unge. I kender måske en gruppe unge, som gerne vil prøve kræfter med at skabe noget det være sig en festival, en graffitivæg, et teaterstykke eller noget helt fjerde. Så må I meget gerne opfordre dem til at søge. For puljen er ligesom URKRAFT 2015 for alle unge i hele Danmark. Vi voksne må pænt vente i kulissen. Unge kan rigtig meget selv. Ungdomsskolen #2 Marts

16 Jo, det virker skam! Vi har lært af processen, lyder det fra to deltagere i pilotprojekt om dokumentation ved hjælp af indsatsteori, evalueringer og narrativer Af konsulent Louise V. Hansen, Ungdomsskoleforeningen Det er ikke nok kun at måle på antal cpr-numre. Det viser ungdomsskolernes volumen, men fortæller ikke, hvad kvaliteten er i tilbuddene. Omverdenen i dag politikere, samarbejdspartnere og forældre efterspørger viden om, hvad det er vi gør og hvorfor. Hvad får de unge ud af at gå i ungdomsskolen? Ungdomsskolerne har derfor en egeninteresse i at få mere at vide om deres aktiviteter end blot fremmødet. Med støttet fra Undervisningsministeriet har Ungdomsskoleforeningen derfor i 2014 afviklet et pilotprojekt om dokumentation ved brug af redskaber som indsatsteori og narrativer. Ny organisering i Ungfredensborg En af ungdomsskolerne, som medvirkede i pilotprojektet var Ungfredensborg, som har lavet en indsatsteori for en ny organisering af arbejdet i en af Evalueringer og Narrativer er tænkt som varigt supplement til den årlige statistik, hvorfor der er skabt en fælles betegnelse for de tre dele, Doku:SEN. Doku:SEN står for Dokumentation af ungdomsskolevirksomhed gennem Statistik, Evaluering og Narrativer. kommunens byer. Tovholder og souschef Hanne Tjessem fortæller: - Målet var flere aktiviteter og mere ungeinvolvering. Indsatsen var en ny stilling, nemlig en lokal aktivitetskoordinator, der skulle arbejde ungeinvolverende. Koordinatoren har været i gang i et år sideløbende med, at Hanne Tjessem har deltaget i pilotprojektet. Hun har derfor haft mulighed for at evaluere organiseringen på en måde, der har givet værdifuld viden i forbindelse med ansættelsen af to nye koordinatorer til de andre byer. Hanne Tjessem fortæller, at Ungfredensborg gerne vil arbejde videre med metoderne: - Vi vil prøve at bruge narrativ evaluering oftere med medarbejderne for at fremme refleksioner hos den enkelte medarbejder og flere af dem imellem. Vi vil også tale mere om antagelser, når vi starter nye projekter op gerne ved sammen at lave en indsatsteori for større processer og projekter. Og så har vi fået ind under huden jævnligt at spørge de unge, hvad de synes om vores tilbud ikke mindst også dem, der ikke bruger dem. Fagligt løft i Hvidovre Formålet for Hvidovre Ungdomsskoles indsatsteori var et oplevet fagligt løft hos eleverne. Indsatsen blev gennemført med 12 unge på et matematikhold fra 8. til 10. klasse i perioden september til december Første trin på vejen var, at læreren udarbejdede læringsplan sammen med eleverne. For at vores lærer skulle bliver klogere på holdets faglige niveau, og de unge skulle reflektere over deres eget faglige niveau, udfyldte de spørgeskemaer på første undervisningsgang og i starten og slutningen af hver undervisningsgang. - Vi fik elevkommentarer som Nu tør jeg sige meget mere og er ikke bange for at prøve, selvom det måske er forkert, Før var jeg den, der altid spurgte om hjælp nu er jeg den, der hjælper de andre og Jeg fortsætter sgu med det her matematikhold. Jeg lærer på en anden måde end i skolen og vi har det super sjovt sammen i pauserne, fortæller afdelingsleder Lise Zaar og fortsætter: - Da vi ingen kontrolgruppe har, kan vi reelt ikke konkludere om de unge, der 16 Ungdomsskolen #2 Marts 2015

17 Det fik vi ud af det! Hanne Tjeesem, Ungfredensborg: Fokus på antagelser. At gå bagom en plan og definere, hvordan vi har tænkt, den skal virke, i modsætning til at bare gå ud fra, at den virker Narrativ evaluering med koordinator har givet anledning til gode refleksioner Vi blev tvunget til at tale med unge om, hvordan de synes, vores indsats virker. Det burde være en selvfølge, at vi med jævne mellemrum hører de unges mening om vores tilbud, men det gør vi alt for sjældent. Vi taler jo med dem på og om de konkrete aktiviteter, men undersøger sjældent, hvordan vi generelt bliver opfattet og brugt. Vi kan bruge det til at reflektere over egen praksis, hvilket er vejen til udvikling af egne og organisationens kompetencer. Lise Zaar, Hvidovre Ungdomsskole: Fra mit ledelsesperspektiv har det været en rigtig god proces eksplicit at sætte fokus på læring. Hvidovre Ungdomsskoles personale har defineret nøgleordene: faglighed, fordybelse og fællesskaber, som er bærende i alt, hvad vi foretager os i dette skoleår. På trods af at vores matematiklærer er en ældre rotte i faget, fortæller han, at hans didaktiske forberedelse er blevet skarpere og har givet ny struktur i undervisningen. Flere af vores andre lærere på andre hold, har ønsket at arbejde videre med indsatsteorien. har deltaget på et andet matematikhold har oplevet det samme mere eller mindre fagligt løft. Men med de unges udtalelser i baghovedet vil jeg postulere, at indsatsen lykkedes. Eleverne har oplevet et fagligt løft. Kræver ressourcer Begge deltagere i pilotprojektet indrømmer dog, at det er en ressourcekrævende proces at arbejde med de nye værktøjer. - Det kræver en medarbejder med de rigtige kompetencer og tiden til det, siger Hanne Tjessem fra Ungfredensborg og fortsætter: - Jeg elsker at arbejde med det. Men det kan hurtigt blive skrivebords-agtigt, både i forhold til, når hverdagen sætter ind og i forhold til mine kollegers og medarbejderes præferencer. Derfor har jeg ikke tænkt mig at indføre metoderne generelt i organisationen. Men jeg vil lade tankerne bag gennemsyre planlægningsprocesser, diskussioner på personalemøder, samtaler med de enkelte medarbejdere og ikke mindst formidlingen af vores arbejde udadtil. ringerne været så gode, at Ungdomsskoleforeningen med støtte fra Undervisningsministeriet fortsætter arbejdet med evaluering og narrativer. Til marts starter derfor en ny omgang med evaluering og narrativer, hvorfor der afholdes opstartsworkshop tirsdag den 17. marts. Se nærmere herom på ungdomsskoleforeningen.dk skituren skolerejsen begynder på troværdighed ærlighed tryghed Få folk med Lise Zaar fra Hvidovre Ungdomsskole supplerer: - Hvis vi fremover skal anvende narrativt-interview som dataindsamlingsmetode, skal vi være bevidste om, at det tager lang tid at indsamle og bearbejde data. Samtidig skal vi overveje, hvor og hvordan vi skal bruge den. Lise Zaar mener derfor, at det er vigtigt på forhånd at beslutte, hvor mange ressourcer man vil bruge på indsatsen, ligesom hun finder det vigtigt at være flere om det. - Det vigtigt at få folk med. Hvis indsatsen skal give mening, skal der være engagement og lyst, ellers kan den potentielt opfattes som en gang bureaukrati. Nye ungdomsskoler er velkomne Det er ikke kun i Fredensborg og Hvidovre, at der er positive erfaringerne fra pilotprojektet. Faktisk har erfa- Nyheder priser inkl. skileje og liftkort! Winterberg kort rejsetid Transport, overnatning, helpension samt 3 dg skileje og liftkort fra kr Trysil skiløb for alle Transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dg skileje og liftkort fra kr Hemsedal Nordens Alper Transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dg skileje og liftkort fra kr Tlf Glarmestervej 20A 8600 Silkeborg Ungdomsskolen #2 Marts

18 Kombineret Ungdomsuddannelse Den nye uddannelse, KUU, er på programmet ved mødet i Storbysnetværket sidst i februar. Mødet afholdes i København, og KKU er netop blandt de ungdomsskoler, der er med i et institutionssamarbejde omkring KUU, hvilket de vil fortælle om. Andre skoler rundt om i landet er ligeledes involveret på forskellig vis. I nærmest fremtid vil Ungdomsskoleforeningen danne sig et overblik, bl.a. med henblik på evt. at etablere et netværk på området. SoL-projekt Der har været afholdt møde med følgegruppen til SoLprojektet (Samarbejde om Læring i den åbne Skole), hvor projektets fremdrift blev diskuteret, og medlemmerne af følgegruppen gav input til det videre arbejde. Et møde med KL om ungdomsskolernes samarbejde med folkeskoler gav anledning til at fremhæve det gode arbejde, der foregår rundt omkring i landet og til at drøfte muligheder for ungdomsskolernes deltagelse på kommende KL-konferencer om den åbne skole. Sidst i februar mødes de syv caseskoler for at gøre status og arbejde med planlægningen af de næste måneder. Folkemøde Ungdomsskoleforeningen er i gang med at planlægge foreningens aktiviteter på Folkemødet på Bornholm, som finder sted den juni. Der vil bl.a. blive lavet et debatarrangement i samarbejde med Ungdomsringen. Endvidere står vi traditionen tro for åbningstalen på Speakers Corner. Fundraiser i huset Ungdomsskoleforeningen har på frivillig og freelance basis tilknyttet tidligere centerleder ved AOF Sydfyn, Jørgen Lørvig Jensen. Jørgen skal som en del af et meningsfyldt otium bidrage som ulønnet ressourceperson med kompetencer inden for fundraising, projektansøgninger og procesarbejde. Som udgangspunkt han tilstede på sekretariatet på torsdage. Tag godt imod Jørgen, når han kontakter jer. Understøttende undervisning Mange ungdomsskoler samarbejder med folkeskoler om understøttende undervisning jævnfør folkeskolereformen. Det var netop udgangspunktet for et oplæg, som sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen holdt for det fælles elevråd i Nyborg. LU s årsmøde marts Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og konsulent Mikael Hansen deltager i LU s Årsmøde den marts. På Årsmødekurset vil der bl.a. være oplæg om Unboss ved Erik Korsvik Østergaard, idiotiske idéer ved Torben Gammelgaard og om målstyring ved Pia Torreck fra Uption. Netværksmøder De næste netværksmøder finder sted i april måned. Nærmere bestemt er der møde i HU-netværket den 14. april og i Almen-netværket den 22. april. Netværket vedrørende skolereformen er ophørt som selvstændigt netværk. Temaer som partnerskaber og den åbne skole vil indgå i Almen-netværket. 18 Ungdomsskolen #2 Marts 2015

19 Radikaliseringen må vi alle forholde os til Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef Billederne af grusomheder overalt i verden trænger sig mere og mere på i danskernes ja, i hele verdens nethinder og TV-apparater. Rædsler med terrorangreb, gengældelser, trusler, vold, voldtægter, lemlæstelser hører næsten til dagens orden. Den virkelige trussel er slem, men det er måske næsten ligeså slemt, hvis vi accepterer forholdene som en del af en ny verden, vi ikke kan stå eller kæmpe imod. Tilbage i årene omkring 2. verdenskrig, da ungdomsskolen som et produkt af fremsynede politikeres kamp mod armod, arbejdsløshed og nazisme blev skabt, var det skoleformens mission at skabe udstrakt forståelse, almen dannelse, oplysning, læring og demokratisk medleven samt at kæmpe for at alle unge og ikke mindst de udsatte fik flere og lige chancer. Måske kan vi højstemt sige, at det var og fortsat er en kerneværdi for vores skoleform. Dér, hvor vi afgørende adskiller os fra så mange andre. Nu kan man jo tage en lang diskussion af ungdomsskolens kerneværdier også i lyset af den aktuelle reform af folkeskolen. Udvandes kerneværdierne ved et tæt samarbejde omkring partnerskaber, åben skole og valgfag? Eller er det snarere udtryk for, at kerneværdierne altid for netop at være kerneværdier hele tiden skal være under udvikling? Kerneværdier er vel ikke statiske? Ingen har patent på svarene. Men det er en tanke værd. I lyset af den tiltagende radikalisering har Ungdomsskoleforeningen taget initiativ til at arrangere en konference d. 23. marts på Sinatur i Nyborg omkring dette evigt aktuelle emne. Vi har lavet et program, som kommer 360 grader rundt om problemstillingerne. Ungdomsskoleforeningen bringer eksperternes (myndigheder i stat og kommuner samt politiets) udlægning af, hvorfor radikaliseringen opstår, og hvordan den kommer til udtryk. Dertil kommer eksempler på, hvordan der på kommunalt plan og i politiets regi arbejdes med bekæmpelse heraf. Via folkelig forståelse og med andre mere direkte udtryksmidler. Foreningen giver inspiration til, hvordan radikaliseringen i demokratiets navn kan bekæmpes med et spritnyt initiativ om Folkeoplysning for flygtninge. Det er Dansk Folkeoplysnings Samråd, der har taget dette fremsynede initiativ, som Ungdomsskoleforeningen som medlem af DFU aktivt er med i. Vi skal samle de gode initiativer og eksempler ind og sprede dem til efterfølgelse lokalt. Endelig giver konferencen forhåbentlig gode konkrete eksempler til efterfølgelse på, hvad der virker. Og hvordan vi kan arbejde sammen med andre både foreningsliv, og andre skoleformer, herunder efterskolerne om en koordineret indsats. Kom og vær med til at arbejde aktivt imod den tiltagende radikalisering. Og mød dine kolleger (bestyrelsesmedlemmer, ledere, medarbejdere og unge) til dialog, samarbejde og inspiration omkring, hvorfor ungdomsskolens kerneværdier og historiske mission måske netop er et af de allerbedste våben i en verden, der i disse år bliver stadig mere utryg. Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er mandag den 9. marts Blad 3/15 udkommer i uge Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på Abonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: kr., 15 blade: kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for stk. Blade ud over 50 stk. er gratis! Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf Forsidefoto: Viborg Ungdomsskole Oplag 2500 ISSN Ungdomsskolen #2 Marts

20 Grand Prix vinder aflyser På den ene side er de meget stolte i Middelfart Ungdomsskoler. Forsangeren i Anti Social Media, som nyligt vandt det danske Melodi Grand Prix, Philip Thornhill, har siden 2010 deltaget i den årlige musical på ungdomsskolen. Så det er fornemt, at han nu skal repræsentere Danmark i Østrig til maj. Men Philip må af samme grund pga. travlhed melde fra til årets musical, The Blues Brothers, hvor han ellers skulle spille Jake Blues. - Det er superærgerligt. Vi havde glædet os rigtig meget til at kunne præsentere en Grand Prix vinder, men lige så meget til igen at kunne præsentere Philip, der gennem flere år har imponeret i store roller, udtaler ungdomsskoleinspektør Knud Møller, som dog har forståelse for situationen. Trods afbud afvikles musicalen som planlagt først i marts, da Nicolai Hede Nielsen, som nyligt har spillet samme rolle i Dalum Ungdomsskole, træder til i stedet. HU-kompendium Læs mere på Her finder du masser af inspiration og nyheder Udvikling af Projekt Metode- og heltidsundervisningen kvalitetsudvikling i ungdomsskolernes heltidsundervisning er nu afsluttet. Som et led i at udbrede erfaringer, metoder og gode idéer har Ungdomsskoleforeningen derfor udarbejdet et kompendium med Erfaringer fra projekt: Metode- og kvalitetsudvikling i forskelle artikler, som ungdomsskolernes heltidsundervisning tager afsæt i projektet samt en sammenfatning af EVA s evaluering af projektet. Kompendiet kan downloades fra ungdomsskoleforeningen.dk Demokrati-samtalekort Stemmeret, ytringsfrihed og sociale medier. Sådanne begreber og emner er gode at debattere med de unge. Som en hjælp har Dansk Folkeoplysning Samråd og Grundtvigsfroum udgivet en samling af samtalekort med spørgsmål om demokrati, som kan være en godt udgangspunkt for snakken. Måske en god idé til klubben eller caféen? Samtalekortene kan bestilles på dfs.dk og er gratis.

MENINGSFULD DOKUMENTATION

MENINGSFULD DOKUMENTATION KonferenSEN 2016 samtalesalon interview læringsmål spørgeskema indsatsteori refleksion MENINGSFULD DOKUMENTATION At gøre det vigtige målbart, ikke det målbare vigtigt Statistik Dokumentation + Evaluering

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Skoleåret 2015-2016 Indledning Sorø Fri Fagskole (SFF) har i slutningen af skoleåret 2015/2016 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Dit bibliotek. sammen kan vi mere.

Dit bibliotek. sammen kan vi mere. Dit bibliotek sammen kan vi mere Koldingbibliotekernes Vision 2014-2017 Dit bibliotek sammen kan vi mere Det er Koldingbibliotekernes vision at være en lokal nøglespiller og et nationalt forbillede i forhold

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand

for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand På vej mod en fælles læringsreform Du inviteres hermed til at deltage i Børne-

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Ledelse af processer i

Ledelse af processer i Tilbagespil fra LU-kursusdag Ledelse af processer i Fremtidens fritidsundervisning/almenkurser og klubvirksomhed i fremtidens ungdomsskole LU organiserede d. 28. februar 2013 i Vejle kursusdag for ca.

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17. Børnekultur i hele landet Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.00 Filmby Århus Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen arrangerer

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte. Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen ? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Indhold. Nyhedsbrev. Nyhedsbrev om Ungekontakten, nr. 4, efterår 2015. Så langt så godt. Nyhedsbrev #4 efterår 2015 1. Så langt så godt. Hvad nu?

Indhold. Nyhedsbrev. Nyhedsbrev om Ungekontakten, nr. 4, efterår 2015. Så langt så godt. Nyhedsbrev #4 efterår 2015 1. Så langt så godt. Hvad nu? om Ungekontakten, nr. 4, efterår 2015 Nyhedsbrev Ungekontakten Svendborg Kommune A. P. Møllersvej 37, indgang A 5700 Svendborg Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 9-15 Torsdag kl. 10-16.30 Fredag kl. 9-14

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Salon politikudvikling Hesselet

Salon politikudvikling Hesselet Salon politikudvikling Hesselet Salon: I en salon er du både deltager og medvirkende. Det er et rum til dialog, oplæg og inspiration blandt en kreds af mennesker, som har et fælles udgangspunkt og en interesse

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Denne årsberetning kommer til at omhandle 2 skoleår, hvor vi, som skole har været i en rivende udvikling. Vi er også

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013

Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Udkast til: Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Den aktive ungdomsskole billede fra fremtidsdag med unge, marts 2010. Dagtilbud og Skole Assens Kommune 1 Indledning Sværme, netværk eller

Læs mere