Input til Regeringens Vækstteam

Transkript

1 HORESTAs Input til Regeringens Vækstteam Januar 2013 Vækst gennem turisme og oplevelser

2 Indledning Turisterhvervet bidrager med en årlig omsætning på 74,6 mia. og beskæftiger fuldtidsmedarbejdere i Danmark. Den udenlandske omsætning udgør 30 mia. årligt og dermed er turismens et af Danmarks største eksporterhverv. Erhvervet bidrager dermed i høj grad til beskæftigelsen og Danmarks økonomi. Endvidere bidrager turismen med en række positive afledte effekter til resten af erhvervslivet. Når internationale virksomheder skal vælge, hvor der skal investeres og vælge placering af hovedkontor, er en række afgørende forhold netop betinget af et velfungerende turisme- og oplevelseserhverv. Dette gælder f.eks. tilgængelighed - det skal være nemt at komme til landet med fly, der skal være hoteller og restauranter med god kvalitet, der skal være et godt image på stedet, så det er muligt at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft, og der skal være spændende kultur- og oplevelsestilbud m.m., så de ansatte kan få deres familier til at flytte med og blive her! Turisme og oplevelseserhvervet er således en vigtig del af en større sammenhængende værdikæde med det øvrige erhvervsliv og mange af de behov, der eksisterer for et konkurrencedygtig turisterhverv, er behov som genfindes og foreslås af en lang række øvrige erhverv. En række af anbefalingerne fra HORESTA vil f.eks. også kunne findes i anbefalingerne fra regeringens vækstteam Det Blå Danmark. Over 50 pct. af turismeomsætningen placeres i andre erhverv end det direkte turismeerhverv, f.eks. i fødevarebranchen, detailhandlen og transportsektoren, hvorfor tiltrækning af flere turister også af den årsag kommer et langt bredere erhvervsliv til gode. Set i samfundsperspektiv i øvrigt er turisme og oplevelseserhvervet et helt centralt erhverv for livskvaliteten og velfærd. Forlystelsesparker, musikevents, kulturinstitutioner, restauranter, cafélivet, internationale kongresser og hele den lange kæde af services giver trivsel og øget velfærd. Danmark ville være et kedeligere og fattigere land uden turisme- og oplevelsesindustrien. I stedet for at betragte turismen som et udkantserhverv, der har mindre betydning end de traditionelle fremstillingsvirksomheder, skal vi i Danmark fremover forstå turismen som et nøgleerhverv, der har stor strategisk betydning for hele erhvervslivet og for dansk økonomi. Turismen skaber nye fortællinger om Danmark, som når de er positive også styrker Danmarks brand på det globale marked. Det er en positiv spiral med mange sideeffekter. Dette er vanskeligt at værdisætte med kroner og øre, men er væsentligt at medinddrage i erhvervets samfundsmæssige betydning. Turisterhvervet er bl.a. kendetegnet ved at være det eneste danske eksporterhverv, hvor arbejdspladserne ikke kan flyttes til udlandet, idet produktionen kun kan udføres her i landet. Idet Danmark er kendetegnet ved høje lønomkostninger gør det konkurrencesituationen i forhold til udlandet meget vanskelig og Danmark er (igen) i 2012 i følge Eurostat det dyreste land i Europa med priser, der gennemsnitligt ligger 42 pct. over gennemsnittet i EU. Derfor er det også afgørende, at erhvervet ligestilles med andre eksporterhverv og til stadighed sikres international konkurrencekraft. Uhensigtsmæssig særregulering, som er direkte hæmmende for erhvervets konkurrencekraft, og dermed påvirker sektorens muligheder for vækst- og jobskabelse i negativ retning, bør derfor ændres. Det drejer sig navnlig om afløftning af moms på hotelovernatninger samt høje energiafgifter, som rammer turismeerhvervet særdeles hårdt. Kombineret med et generelt højt omkostningsniveau i Danmark, er det sådan regulering, der er med til at gøre turismeproduktet dyrt i Danmark og svække vores konkurrencekraft i forhold til udlandet. HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

3 Prisudfordringen stiller så meget desto større krav til vores konkurrenceevne på de øvrige parametre, som er afgørende for turisternes valg af destination, hvad enten det drejer sig om forretningsrejsende (business) eller feriegæster (leisure). Vi skal med andre ord kunne tilbyde et turismeprodukt i top, som rejsende er villige til at betale lidt ekstra for. Der er derfor brug for en række nye initiativer, hvis udviklingen skal vendes og Danmark skal have del i den vækst, som turismen har i Europa og landende lige omkring os. Det gælder både initiativer som kræver politisk involvering, men også initiativer, som sektoren selv skal skabe. Og potentialet er stort. Det ser vi ikke mindst på vækstraterne i landene omkring os. Hvis Danmark igen kan præstere, som da vi præsterede bedst, vil det frem mod 2020 være muligt at øge turismeforbruget fra udenlandske turister med kr. 28 milliarder og dermed skabe nye arbejdspladser. Vækstpotentialerne kan endda være meget større, hvis Danmark kan udvikle og forny sin tiltrækningskraft på de store geografiske nærmarkeder i Skandinavien og Tyskland, samtidig med at vi satser målrettet på at vokse på de nye vækstmarkeder som bl.a. Rusland, Kina, Indien og Mellemøsten. Det er i den forbindelse en helt afgørende forudsætning, at beslutningstagere på højeste niveau tager ansvaret alvorligt og viser ejerskab for en vækstdagsorden. Vækstteamet for Turisme og oplevelsesøkonomi er et godt første skridt og meget positivt signal fra regeringens side om, at turisterhvervet er et erhverve med særligt potentiale for vækst. MEN, det er afgørende, at arbejdet ikke ender med kun en rapport og ingen nye initiativer. Der skal tages ejerskab på projektet fra øverste politiske niveau. I Frankrig er service og behandling af turister sat på dagsordenen af den franske præsident som et nationalt anliggende, hvor også øverste politiske ledelse har fokus på, at turisme italesættes, som en af de vigtigste sektorer, landet skal leve af nu og i fremtiden. Dette initiativ ser vi gerne ske i Danmark også. Endvidere skal danskerne generelt tage et aktivt ansvar for, hvordan vi modtager og behandler vores turister (gæster!) således, at Danmark fremstår som en turistvenlig nation. Hver eneste dansker kan med fordel tænkes som en ambassadør for vores land, kultur og gæstfrihed. Vi tror på, det kan lade sig gøre. HORESTA præsenterer her en række initiativer, som vil kunne bidrage til at skabe vækst i turisme og oplevelseserhvervene og dermed bidrage til øget økonomisk vækst og nye arbejdspladser i Danmark. Vi håber der bliver taget godt imod anbefalingerne, som også er samlet opsummeret på de sidste sider i folderen. Mange venlige hilsner Katia K. Østergaard Adm. direktør HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

4 Indhold 1. Turismens værdikæde Reasons to go Tilgængelighed Ophold pris og produkt Efter opholdet Optimal koordinering i turismefremmesystemet HORESTA anbefaler (opsamling) HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

5 1. Turismens værdikæde I arbejdet med at lægge en offensiv strategi for turisme- og oplevelseserhvervet, foreslås det, at man arbejder ud fra en fælles forståelse af værdikæden, set med gæstens øjne: Turismens værdikæde set fra brugeren Reasons to go Tilgængelighed Ophold Efter opholdet Brand og markedsføring Produktet Køb af rejse Pris Flyruter Lufthavn Færger Havne Tog Stationer, osv. Øvrig infrastruktur Visum Overnatning Attraktioner Bespisning Transport Åbenhed / oplevelse/ service/ kvalitet Sikkerhed Pris Events Oplevelse Ambassadører Tilfredshed Ovenstående model, anskuer turismen fra turistens synsfelt, og kan danne grundlag for en yderligere forståelse af, hvilke elementer, der bør inddrages i overvejelserne. I regi af ovenstående model, kan den offentlige organisering på turismefremmeområdet ses som en ramme udenom hele værdikæden, hvor indsatsen i dag hovedsagligt er koncentreret omkring Reasons to go og opholdet. Andre værdikæder med nye elementer kan udvikles, fx, hvis værdikæden har fokus på innovation. Men ved at tage udgangspunkt i turistens oplevelse, sikres fokus på de enkelte led i værdikæden og indtænkning af relevante parter - såvel offentlige som private. Turister der kommer til Danmark leverer omsætning ikke blot til overnatningssteder og spisesteder. Godt 50% af den omsætning som turisterne lægger i Danmark, lægges i andre erhverv end turisterhvervet, så som detailhandel, transport og biludlejning mv. Derfor er det vigtigt at inddrage hele værdikæden i strategi og handling. Det foreslås, at hele værdikæden inddrages i en samlet turismestrategi HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

6 2. Reasons to go Først og fremmest skal vi tiltrække turisterne til Danmark - vi skal give turisterne Reasons to go and stay! Dette skal ske gennem udbredelse af kendskab til Danmark som turistdestination på relevante markeder. Vi skal derfor arbejde målrettet med markedsføring og på at synliggøre, hvad Danmark kan tilbyde turister, hvad enten det drejer sig om familier langs Vestkysten, eller det drejer sig om møde og eventturisme i storbyerne. Det er helt afgørende, at vi sikrer midler til markedsføring af Danmark som turistdestination. Analyser viser, at hver gang der investeres 1 krone i turismemarkedsføring, kommer den 16 gange igen i form af øget omsætning. Det gør investeringer i turismen til en god forretning. Men den internationale konkurrence om at tiltrække turister er skarp og markedsføring kan ikke stå alene der skal være et stærkt produkt at markedsføre! Bedre kendskab til Danmark som turistdestination Øget markedsføring I de senere år er de offentlige midler kommet ekstraordinært under pres. Det øgede pres på de offentlige midler udgør en særlig udfordring for turismen. Siden 2007 er en væsentlig del af Danmarks markedsføring blevet finansieret via Offensiv Global Markedsføring (OGM midlerne), som udløb med udgang af Man kan derfor frygte, at de markedsføringsinitiativer, der blev foretaget med afsæt heri, kommer til at mangle, med mærkbare konsekvenser for dansk turisme til følge. Vi kan have nok så gode produkter i Danmark, men hvis ingen kender dem, fordi vi ikke når ud i verden, og vores konkurrenter samtidig intensiverer markedsføringsindsatsen, bliver vi sat bagud. Der er derfor afgørende, at der afsættes midler på Finansloven til markedsføring af Danmarks som turistdestination, og at der ses på midler til initiativer, der kan erstatte de indsatsområder, der indtil udgangen af 2012 lå i OGM indsatsen. Det anbefales, at der prioriteres midler til en stærk markedsføringsindsats af Danmark som turistdestination Eksporten og kendskabet til Danmark Turisme er et af Danmarks største eksporterhverv. Udenlandske turister generer valutaindtjening til Danmark på ca. 30 mia. årligt. Det er derfor vigtigt, at turismen inddrages i den samlede danske eksportfremmeindsats, og samarbejdet mellem de involverede offentlige myndigheder udvikles. Det foreslås, at styrke, udbygge og samtænke markedsførings- og eksportindsatserne på tværs af Danmarks Eksportråd, VisitDenmark, Den regionale turismefremme, kulturinstitutionerne og erhvervslivets sektorer Danske eksportfremstød bærer præg af at være industrispecifikke og uden fælles brand. Det betyder, at Danmark som land ikke fremstår konsistent, når danske produkter markedsføres overfor de potentielle markeder. Der er grundlæggende et behov for at øge kendskabet til Danmark - analyser viser, at kendskabet er lavt i en række lande særligt på vækstmarkederne. HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

7 Det foreslås, at der udvikles et fælles brand for Danmark på tværs af sektorer og myndigheder Synergi med øvrige succeserhverv Danmark har på øvrige erhvervsområder en række succeser, som turisme og oplevelseserhvervene sammen med de øvrige brancher kan nyde godt af. Vi har stor international succes på film- og tv-området med serier og produktioner som Broen, Borgen, Forbrydelsen, En Kongelig affære mv.. De samme succeshistorier findes også inden for øvrige satsningsområder så som mode, design, grøn teknologi, sport, det blå Danmark, medico-branchen mv. I branding og markedsføringen af Danmark bør der derfor skabes en tættere synergi med turisterhvervet på disse områder således, at det internationale kendskab til Danmark, der er opstået som følge af disse andre erhvervs- og kulturområder områder, også indtænkes i markedsføringsindsatsen for Danmark som turistdestination. Også i udviklingen af selve turisme- og oplevelsesproduktet kan der opnås tættere samspil mellem danske succeserhverv og turistvirksomheder. Det foreslås, at der målrettet arbejdes for at styrke samspillet mellem turismen og de danske erhvervs- og eksportsucceser Mere målrettet satsning på at tiltrække konferencer, kongresser og events. Erhvervs- og eventturisterne har et højt døgnforbrug blandt de forskellige typer af turister. Derfor er der store økonomiske gevinster at hente, hvis Danmark kan tiltrække flere af netop den slags turister. En udenlandsk mødeturist har således et døgnforbrug på over kr Tilsvarende er der stor forskel på forbruget alt efter om gæsten kommer fra Kina, Rusland eller Sverige, uanset opholdets formål og overnatningsform. Skal vi tiltrække flere internationale kongresser, konferencer, messer, sportsbegivenheder og andre større events til Danmark er der flere indsatser der skal gøres. Den internationale konkurrence om at tiltrække de store begivenheder er hård og pengene til markedsføring også i konkurrencen om tiltrækning af de konkrete begivenheder - ofte meget større i udlandet. Endvidere er vi udfordret på prisen, hvor er af de helt afgørende parametre på møde- og kongressiden er erhvervslivets manglende mulighed for at kunne afløfte momsen på køb af erhvervsmæssige hotelovernatninger en mulighed virksomhederne har i de øvrige EU lande. Dette særvilkår betyder i sig selv, at det er 12,5 pct. dyrere for erhvervslivet at placere kongressen i Danmark, frem for f.eks. Sverige eller Tyskland. Hertil kommer der generelt høje omkostningsniveau i Danmark. Derfor må der findes alternativer til tiltrækningen af konferencer og kongresser til Danmark. En mindre indsats, der vil kunne gøre en stor forskel, er at kortlægge forskellige danskeres tilknytning til bestyrelser, komitéer, styrelser mv. i udlandet, og gennem en målrettet indsats arbejde for at klæde disse personer på til at kende det danske konference, møde- og eventprodukt, og bede dem om at være ambassadører for at placere den næste begivenhed i Danmark. HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

8 Det foreslås, at danskeres deltagelse i udenlandske bestyrelser, komitéer, styrelser mv. kortlægges med henblik på at klæde dem på til at markedsføre Danmark og placere den næste store begivenhed i Danmark Derudover er der både kongresser, konferencer og events som giver mere økonomisk og brandmæssig gevinst end andre. Danmark kan derfor med fordel igangsætte en ekstraordinær og målrettet indsats for at tiltrække de særligt eksklusive og værdifulde værtskaber. Sådanne værtskaber vil blandt andet kunne vise Danmark som indbydende land for kommende ferieturister, hvorfor det vil være en ekstra gevinst for erhvervet. Oprettelse af en international kongresfond, kan ligeledes været et redskab til at samle offentlige og private aktører tættere om opgaven med at tiltrække flere værdiskabende kongresser til Danmark. Det foreslås, at der udarbejdes en national event- og kongresstrategi med inddragelse af erhvervets aktører Det foreslås, at der etableres en kongresfond Nye markeder Turisterne der besøger Danmark har gennem en årrække ændret karakter. Vi taber gæster på vores nærmarkeder og en stadig større andel kommer fra nye vækstmarkeder. Det er samtidig turister, som ofte har et meget højt døgnforbrug, hvorfor der er stor kamp om at tiltrække disse typer turister. Der er ingen tvivl om, at vores nærmarkeder stadig er de største og på kort sigt vigtigste markeder, men der er heller ikke tvivl om, at det er nødvendigt at satse langt bredere når vi ser på vækstpotentialet fremadrettet, herunder oplagt på de nye vækstmarkeder (eksempelvis BRIK). Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det er forskellige ting, der efterspørges på de forskellige markeder, og dermed også forskellige produkter, der skal tilbydes. I Kina kan f.eks. HC Andersen være et oplagt tema. Men det kræver, at hele værdikæden er inddraget. Lige fra visum og flyruter, til hotellerne som skal have information på kinesisk, servere kinesisk morgenmad, etc., til kultur- og forlystelser, som f.eks. kunne tilbyde opførelse af HC Andersen eventyr på engelsk, osv. osv. Der skal satses både på nærmarkeder og de nye vækstmarkeder og produkterne og oplevelserne der markedsføres, tilpasses målgruppen Der skal iværksættes initiativer der understøtter, at hele værdikæden inddrages aktivt i indsatsen overfor de forskellige lande og målgrupper så vores produkt hænger sammen hele vejen Turister fra vækstmarkederne er erfaringsmæssigt ofte kun kort tid på samme destination. For at kunne konkurrere med de andre europæiske rejsemål som Paris, Rom, Barcelona, London, osv. kan det skandinaviske samarbejde med fordel styrkes med et fokus på at tiltrække den type turister. Eksempelvis kan tilbydes pakkerejser, hvor turisterne i løbet af fem dage tilbydes at se storby i København eller Stockholm, bjerge og vild natur i Norge eller Finland og skærgård eller sandstrande i Danmark eller Sverige. HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

9 Yderligere er det vigtigt at holde sig for øje, at turister fra nogle af vækstmarkederne oplever, at der mangler valgmuligheder målrettet dem. Det drejer sig eksempelvis om muligheden for, at de kan vælge fødevarer, der er tilpasset deres smagsløg, at der tales deres sprog på særligt relevante steder, at der er et udbud af ophold, som passer til deres efterspørgsel. Det foreslås, at det nordiske samarbejde styrkes med fokus på at tiltrække turister fra vækstmarkederne Øget viden om turisternes ønsker, forventninger & adfærd I dag er der stadig en vis usikkerhed om, hvad de udenlandske turister reelt efterspørger, når de vælger at holde deres ferie eller møder i Danmark. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvad forskellige grupper efterspørger, alt efter om det er ferie eller erhvervsturister, eller om det er storbyturister fra vækstmarkeder eller turister fra nærmarkeder, der ønsker at holde ferie ved stranden. Skal Danmark tiltrække flere turister, kan vi med fordel målrette vores turisme- og oplevelsesprodukt til de forskellige typer af turister. Det kræver dog, at der målrettet analyseres på, hvad det er de forskellige grupper af turister både efterspørger og forventer af deres ophold i Danmark. Ligeledes vil en mere dybdegående analyse af deres forventninger før rejse, samt hvorvidt rejsen levede op til forventningerne betyde, at man i højere grad end i dag vil kende årsagerne til at en række turister fravælger at genbesøge Danmark. Udbredelsen af denne viden betyder, at man kan sætte målrettet ind for at forbedre de områder, som turisterne peger på, som årsagerne til, at de ikke ønsker at vende tilbage til Danmark som turister. Det bør afdækkes, hvad det er de forskellige typer af turister efterspørger inden afrejse samt, hvad der er årsagerne til at de eventuelt fravælger at genbesøge Danmark Der er behov for et bedre statistisk videngrundlag og Danmarks Statistik bør derfor foretage en mere deltaljeret inddeling af de forskellige overnatningsformer Derudover kan der med fordel skabes et tættere samarbejde mellem videninstitutionerne og turismevirksomhederne. Turismeerhvervet anvender i dag kun i meget lav grad ansatte med lange videregående uddannelser. Turisme- og oplevelseserhvervet og universiteter o. lign. kan med fordel samarbejde tættere. Både for at synliggøre de karrieremuligheder der er i erhvervet for personer med lange videregående uddannelser. Men også for, at der på videninstitutionerne indsamles større viden om turisme og oplevelseserhvervene, da det vil bidrage til øget forskning i erhvervet ligesom det gør sig gældende for andre store eksporterhverv. Yderligere kunne en øget andel af ansatte med lang videregående uddannelse bidrage til at øge produktiviteten. En lang række undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og produktivitet i flere erhverv. Det foreslås, at der sættes fokus på at etablere yderligere samarbejde mellem videninstitutioner og turisme- og oplevelseserhvervene, med udbredelse af relevant viden i fokus HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

10 Turismestatistik Den statistiske dokumentation af turisterhvervets aktiviteter er meget begrænset sammenlignet med andre erhverv. Spørgsmål om fx turisterhvervets omsætning, størrelse, eksport, beskæftigelse mv. er alle vanskelige at besvare disse tal må estimeres. Ser man på de mere traditionelle statistikker for henholdsvis overnatnings- og restaurantområdet, som udarbejdes af Danmarks Statistik, er det tydeligt at brancherne i mange år ikke har været prioriteret. Kun ganske få statistikker udarbejdes regelmæssigt og er let tilgængelige på detaljeret brancheniveau via fx statistikbanken.dk sammenlignet med andre erhverv indenfor industri og landbrug. Dette betyder, at interessenter til branchen skal købe særkørsler for at få adgang til viden om erhvervet, hvilket både er omkostningsfuldt, men også potentielt leder til forkerte konklusioner. Samtidig er antallet af virksomhedskategorier (antal branchekoder), som er fundamentet for al statistikproduktion i Danmarks Statistik, i de seneste mange år blevet reduceret i antal frem for udviklet i forhold til de mange nye koncepter og den stigende betydning erhvervet har for den danske økonomi. Udvikling i statistikproduktionen gør det tæt på umuligt at følge udviklingen i de forskellige delbrancher indenfor hotel- og restauranterhvervet og dokumentere betydningen af et givent lovforslag. Dette gør samtidig udvikling og innovation for at optimere og tilpasse driften, vanskeligere. Den nye EU forordning for turismestatistik indebærer en række forbedringer af visse statistikker særligt på overnatningssiden, men Danmarks Statistik har af ressourcemæssige årsager ønsket udsættelse og dispensation for iværksættelse af flere af de nye EU tiltag. Dette vil betyde, at andre lande hurtigere vil få adgang til de nye statistikker og dermed eventuelt få en konkurrencefordel i forhold til de danske virksomheder. Danmarks Statistik bør tildeles de fornødne ressourcer til at implementere EU tiltag på statistik området hurtigst muligt og gå foran i både kvalitet og omfang af den nye statistikproduktion Meget kunne gøres for erhvervet ved at de eksisterende statistikker bliver offentligt tilgængelige via eksempelvis statistikbanken.dk på detaljeret brancheniveau. Dette vil ikke indebære en ekstra administrativ byrde for erhvervet. Det burde også være både relativt enkelt for Danmarks Statistik at implementere, og det vil være en stor hjælp for både branchens egne virksomheder og interessenter til branchen, når vigtige strategiske beslutninger skal træffes i forbindelse med virksomhedsopstart, ekspansion, finansiering mv. Tilsvarende bør det sikres, at den statistik som udarbejdes af VisitDenmark i størst mulig udstrækning er offentlig tilgængelig og omkostningsfri for brugerne, og at analyserne udarbejdes regelmæssigt på et objektivt og ensartet statistikgrundlag, således at erhvervet får samme dokumentationsgrundlag og anerkendelse som andre erhverv. HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

11 3. Tilgængelighed Har turisten først valgt Danmark som ferie eller mødedestination, er det vigtigt, at det er nemt både at komme hertil og rejse rundt i landet. Derfor skal der hele tiden arbejdes på at udvikle flyrute-, vej- og jernbanenettet samt havneanlæg til modtagelse af færger og krydstogtskibe, og derved sikre en velfungerende infrastruktur i Danmark. Ligeledes er det vigtigt, at turisterne, herunder i praksis, også har nem adgang til at opnå visum, samt at der, når de kommer til landet, er fornuftig internnationale skiltning, så det er let at finde de steder og attraktioner, som ønskes. Transport og infrastruktur Udvikling af lufthavne og tiltrækning af flyruter En forudsætning for at tiltrække turister til Danmark er, at det er nemt og billigt - at komme til Danmark, hvad enten det er fra fjern eller nærmarkeder. Derfor er både antallet af flyruter, flyselskaber og destinationer med direkte forbindelse afgørende for at kunne sikre den ønskede vækst i turisme- og oplevelseserhvervene. Særligt erhvervs- og storbyturismen er afhængige af, at der er gode flyforbindelser til andre storbyer. Det er vigtigt, at dette også ses i en større erhvervsmæssig sammenhæng for Danmark, idet det langt fra alene er turisme- og oplevelseserhvervene, der har glæde af et veludviklet rutenet. Også det brede erhvervsliv har dette behov både når det handler om at tiltrække udenlandske medarbejdere og som destination være attraktiv for placering af internationale virksomheder. Også Regeringens Vækstteam for Det Blå Danmark peger således på tilgængelighed, som et vigtigt parameter, der indgår i anbefalingerne til regeringen. Derfor er det vigtigt, at man hele tiden arbejder på at udvikle og sikre Kastrup Lufthavn som skandinavisk luftfartshub, som derved sikrer et bredt udvalg af ruter. Med forlængelsen af Global Connected til og med 2015 blev der taget et vigtigt skridt for udviklingen af danske lufthavne og dansk luftfart. Men indsatsen bør fastholdes og videreudvikles. Ligeledes er det det vigtigt, at også de regionale lufthavne udvikles, da disse har været hårdt ramt af først Sterlings konkurs og derefter Cimber Sterlings konkurs. De regionale lufthavne er vigtige for eksempelvis muligheden for nemt at komme til Bornholm, Billund, Århus og Ålborg eller tage et smut fra en europæisk hovedstad til en forlænget weekend ved Vesterhavet. Endvidere spiller det en afgørende rolle for erhvervslivet uden for hovedstadsområdet. Det foreslås, at der udarbejdes en langsigtet national luftfartsstrategi, som blandt andet skal styrke og fastholde de eksisterende rutenetværk samt tiltrække nye flyruter og selskaber Visum Hvis Danmark skal udvikle og udbygge sin position som destination for både ferieturister, erhvervsturister, events og kongresser er det afgørende, at vi er tilgængelige som destination. Det betyder også at det skal være nemt og smidigt at få visum til at besøge Danmark. Regeringen har sat skub i et særdeles positivt arbejde med at gøre det smidigere at få visum til Danmark. Denne indsats er helt central for udviklingen af den samlede danske turisme, og en indsats i EU med at sikre et fleksibelt Schengen samarbejde spiller også en stor rolle heri. HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

12 Det foreslås, at regeringens fokus på at smidiggøre de danske visumregler udbygges yderligere På store vækstmarkeder (eksempelvis Rusland og Kina) spiller det ligeledes en rolle, hvor langt man skal rejse efter at behandle en visumansøgning. I en langsigtet strategi for udviklingen af dansk turisme spiller det derfor også en afgørende rolle, at antallet af steder, hvor visumansøgninger kan behandles, udvides. Dette kan bl.a. ske ved flere samarbejdsaftaler med andre repræsentationer om modtagelse af visumansøgninger til Danmark. Det foreslås, at antallet af repræsentationer, hvor der kan ansøges om visum til Danmark, udvides på centrale større vækstmarkeder Også Regeringens Vækstteam for Det Blå Danmark peger på mere smidige visumregler, som et vigtigt parameter, der indgår i anbefalingerne til regeringen. Skiltning Danske byer halter langt efter øvrige europæiske når det kommer til skiltning til gavn for turisterne. Men også helt generelt bør der sættes målrettet ind for at øge skiltning og kommunikation i det hele taget på engelsk. Også Regeringens Vækstteam for Det Blå Danmark peger på mere engelsksproget information og kommunikation, som et vigtigt parameter, der indgår i anbefalingerne til regeringen. Det foreslås at øge skiltningen til hoteller og attraktioner, mv. herunder skiltning og information på engelsk HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

13 4. Ophold pris og produkt Den seneste rapport fra Eurostat fra juni 2012 viser, at Danmark fortsat er det dyreste land i Europa med priser på forbrugsvarer og services der generelt ligger 42 pct. højere end gennemsnittet. Dette slår selvfølgelig også igennem på vores ydelser inden for turisme- og oplevelseserhvervene. Som den dyrest destination i Europa kræver de så meget desto mere af det produkt vi tilbyder. Det er derfor vigtigt, at vi kan give en oplevelse ud over det sædvanlige, og at vores produkter er i top, hvad enten det gælder overnatning, attraktioner, kultur eller gastronomi. Vi skal kunne tilbyde value for money. Dette stiller ikke mindst også krav til, at der til enhver tid sikres (tilstrækkelig) arbejdskraft med kompetencer og faglige kvalifikationer. Undersøgelser tyder viser, at vi her har en væsentlig udfordring, idet turisterne peger på, at kvaliteten ikke står i forhold til prisen. Der er derfor brug for initiativer, som kan være med til at løse denne udfordring. Konkurrencedygtige rammevilkår prisen Der er fortsat store udfordringer når det gælder rammevilkårene i turisme- og oplevelsesøkonomien, som vil spille en afgørende rolle fremadrettet. Et generelt højt skatte- og afgiftsniveau medfører, at priserne på turismeproduktet i Danmark bliver unødigt høje i forhold til de lande, som vi konkurrerer med om tiltrækning af turister. Der er derfor behov for reform af skatte- og afgiftstrykket generelt i Danmark. Konkret peges nedenfor endvidere på navnlig 2 forhold, som er særligt udfordrende for lige præcis turisterhvervet, og hvor statens umiddelbare provenutab er væsentlig mindre, end regulering af det samlede skatte- og afgiftsniveau vil være. Momsafløftning Danmark har i dag en særregel i momslovgivningen, der betyder, at virksomheder ikke kan fradrage hele udgiften til erhvervsmæssigt køb af overnatnings- og restaurationsydelser. De nuværende danske momsregler betyder, at kun halvdelen af momsbeløbet (50 pct.) kan afløftes, når erhvervsvirksomheder køber overnatnings- og konferenceydelser i Danmark. Drejer det sig om indkøb af restaurationsydelser kan kun 25 pct. af momsen afløftes. I de fleste andre lande kan virksomhederne afløfte hele momsen på begge typer af ydelser. Indkøber virksomhederne andre erhvervsmæssige ydelser som f.eks. inventar, råvarer osv. eller serviceydelser som f.eks. konsulentbistand eller IT, kan hele momsen (100 pct.) afløftes. Dermed er der tale om en skævvridning. Ikke blot i forhold til det danske erhvervsliv, men også i forhold til udenlandske virksomheder. Det foreslås, at der indføres fuld momsafløftning for danske og udenlandske virksomheders køb af erhvervsmæssig overnatninger Det foreslås, at der indføres fuld momsafløftning for danske og udenlandske virksomheders køb af erhvervsmæssig restaurationsydelser HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

14 Energiafgifter Turismeerhvervet er, som øvrige danske serviceerhverv, genstand for særdeles høje energiafgifter. Hertil kommer, at der er en række særregler på området der betyder, at virksomhederne er ekstra hårdt belastet. Dette gælder f.eks. energi anvendt til komfortkøling (aircondition) eller energi anvendt i forlystelsesparkerne. Reglerne betyder reelt, at en kilowatttime forbrugt i en forlystelsespark, på et hotel eller i en anden overnatningsvirksomhed er belastet langt hårdere end den samme kilowatttime forbrugt i udlandet. Turismen er et konkurrenceudsat erhverv, og et af Danmarks vigtigste eksporterhverv, hvorfor denne uhensigtsmæssige regulering i høj grad påvirker virksomhedernes konkurrencekraft i negativ retning. Det foreslås, at energiafgifternes betydning for turismeerhvervet særskilt analyseres i forlængelse af aftalerne indgået i det seneste brede energiforlig fra Det foreslås, at forlystelsesparker på lige fod med det resterende erhvervsliv kan fradrage afgiften for strøm til produktion Attraktioner og seværdigheder der er værd at rejse efter Flere store attraktioner og bedre markedsføring af dem Danmark har i dag allerede en række attraktioner i verdensklasse. Men vi skal både have flere store attraktioner og blive bedre til at markedsføre de eksisterende attraktioner internationalt. Særligt i takt med at der er øget rejselyst på vækstmarkeder, som i højere grad end turister fra vores nabolande rejser efter store attraktioner, er det nødvendigt, at Danmark både kan tilbyde de fornødne attraktioner, og at vi får markedsført dem på relevante markeder. Ellers vil Danmark miste en oplagt mulighed for at tiltrække flere turister, herunder fra vækstmarkederne. Allerede i dag har Danmark en lang række gode attraktioner at byde på, men mange er desværre ikke kendt uden for landets grænser. Det foreslås, at Danmarks eksisterende attraktioner i højere grad markedsføres i udlandet, og at attraktionerne matches med de markeder, hvor det må have størst interesse De danske attraktioner som er kendt i udlandet (f.eks. Legoland og Tivoli), er en del af dansk kulturhistorie. Det skal de danske attraktioner generelt blive bedre til at udnytte, hvor det er relevant. Man kan derfor med fordel skabe attraktioner, som tager udgangspunkt i den danske kulturhistorie med eksempelvis vikinger, H.C. Andersen og Kongehuset som temaer. Det er særligt temaer, der vil kunne tiltrække turister fra vækstmarkederne. I arbejdet med at skabe flere store attraktioner i Danmark, kan man se til andre lande som Singapore og Frankrig, hvor man har erkendt, at turisterne ikke kommer, hvis de ikke har noget at lave. I Singapore har staten eksempelvis investeret massivt i opførelsen af World Sentosa, som er en stor oplevelsespark på en ø ud for Singapore. Opførelsen af parken er sket gennem et privat investeringsselskab, men staten har været meget aktiv i form af investeringer i infrastruktur m.m. til parken. Selvom Frankrig og Paris-området bugner med kulturelle attraktioner, HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

15 var den franske regerings investeringer i etableringen af Disneyland Paris også afgørende for, at Disney koncernen valgte at placere forlystelsesparken ved Paris. Det foreslås, at der udarbejdes en strategi for at skabe OPP er mellem offentlige og private aktører i etableringen af nye danske attraktioner i verdensklasse Madturisme og fødevareoplevelser Med verdens bedste restaurant placeret i København, verdens bedste kok fra Danmark, og det nordiske køkken som det mest banebrydende og nyskabende indenfor den internationale gastronomi i øjeblikket, er mad og fødevarer af høj kvalitet helt centrale for turisme- og oplevelseserhvervene. Det nordiske køkken og den danske restaurantscene kan byde på oplevelser af ypperste kvalitet, som er værd at rejse efter. Dette kan tiltrække helt nye segmenter af turister til Danmark og styrke ikke alene restauranterhvervet som væsentligt eksport- og væksterhverv, men også de danske fødevareproducenter og landbruget. Derfor skal gastronomien også i langt højere grad end det er tilfældet i dag, bidrage til at markedsføre Danmark som en attraktiv turistdestination. Der er i dag allerede flere organisationer og projekter, hvis formål er at styrke gastronomien i Danmark. Flere af organisationerne har tidsbegrænset tilskud af offentlige midler, primært fordelt mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Fødevareministeriet. Samarbejdet mellem forskellige offentlige aktører på dette område kan med fordel styrkes, da gastronomien ellers ikke har mulighed for at udfolde sit fulde vækstpotentiale. Yderligere kan det med fordel prioriteres, at gastronomien er fællesnævner for samarbejdet mellem aktører som Food Organisation of Denmark FOOD, Mmm zonen for madkultur, Team Gastronomi Denmark, Kokkelandsholdet, Bocuse d Or Fonden m.v.. Det vil formentligt øge sponsorater fra det øvrige erhvervsliv til gastronomiske aktiviteter. Det er i den sammenhæng afgørende, at de resultater, som er opnået i eksisterende konsortier, hvis projektperiode udløber, forankres så viden og værktøjer ikke spildes. Det foreslås, at tværministerielle og tværsektorielle samarbejder i forhold til innovative projekter inden for gastronomien styrkes og synergier udnyttes Gastronomien og udespisebranchen generelt er karakteriseret ved mange små virksomheder, som ikke selv har økonomiske ressourcer til at løfte større innovations- og brandingaktiviteter. Det er ærgerligt, da gastronomien og udespisebranchen fylder stadig mere i både brandingen og i turisternes indtryk fra deres besøg i Danmark. Udvikler disse virksomheder sig ikke, vil det på sigt svække Danmarks image og turisternes oplevelse under deres besøg i landet. I dag er det hovedsagligt primærerhverv og fødevareindustri, der får del i forsknings- og innovationsmidler, men gastronomien og udespisebranchen bør også prioriteres i disse midler, da gastronomien i dag også i høj grad bidrager til samfundsøkonomien i Danmark. Det foreslås, at flere forsknings- og innovationsmidler prioriteres anvendt til gastronomien En væsentlig udfordring består i at forbedre turismeproduktet uden for storbyerne, og der skal tiltrækkes nye typer af turister til de mere traditionelle dele af det danske turisterhverv uden for storbyerne. HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

16 Det foreslås, at der igangsættes en indsats for at højne gastronomien uden for storbyerne Kulturturisme Danmark mister store indtægter, fordi vi ikke udnytter det store potentiale landet har i forhold til at tiltrække kulturturister noget som vores nabolande formår i langt højere grad. Kulturturister er samtidig en gruppe, som har et højt døgnforbrug, hvorfor der med fordel kan skabes tiltag, som kan tiltrække denne målgruppe. Det foreslås, at vores eksisterende kulturelle fyrtårne markedsføres på relevante markeder i udlandet Skal Danmark i højere grad tiltrække kulturturister fra udlandet, er det vigtigt, at der er kulturelle tilbud på relevante fremmedsprog, som de kan benytte sig af. Det kan eksempelvis være, at Det Kongelige Teater opsætter engelsksprogede stykker i sommerperioden, hvor der ellers er lukket Det foreslås, at teatre bl.a. i den lukkede sommerperiode opsætter engelsksprogede stykker af kendte danske dramatikere Skal der offentlig støtte til de danske kulturtilbud, bør der i den sammenhæng, hvor det er relevant, arbejdes for at øge det økonomiske afkast og antal besøgende således, at der vises en mere kommerciel tilgang med fokus på gæsternes oplevelse i kulturinstitutionerne. Louisiana, som er et af Danmarks fremmeste kulturelle fyrtårne, er et godt eksempel på, at kommerciel tænkning og kultur sagtens kan gå hånd i hånd. Det foreslås, at kulturelle institutioner i højere grad end i dag tilskyndes til mere kommerciel tankegang, end det er tilfældet i dag Det foreslås, at der etableres et tæt samarbejde mellem kulturinstitutionerne og erhvervslivet (turismevirksomhederne) Turisme tilpasset fremtiden Efterspørgslen i turismeproduktet ændrer sig med tiden med resten af samfundsudviklingen så produktet skal hele tiden udvikles. Eksempelvis efterspørger mange virksomheder, at de hoteller m.m de anvender ved afholdelsen af kongresser, konferencer og events er både bæredygtige, at der serveres sunde fødevarer og at tages en række miljømæssige hensyn. Tilgangen til grøn og bæredygtig turisme er dog meget forskellig i de enkelte regioner og kommuner. Green Key har været et vigtigt redskab for udviklingen af den grønne turisme i Danmark. Green Key er et privat drevet miljømærke målrettet overnatningserhvervene er et det største globale miljømærker for turismen. Mærket er i dag udbredt i 35 lande og tildelt virksomheder. Det foreslås, at der udarbejdes en samlet strategi for den grønne turisme i Danmark og Danmark som grøn destination HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

17 Ligeledes efterspørger turister i dag i langt højere grad end tidligere, at der er mulighed for at få et sundt og varieret måltid. En overvejelse, som ikke betød så meget for valget af feriedestination for bare en enkelt generation siden. Det stiller krav til, at turistdestinationerne hele tiden tilpasser sig turisternes efterspørgsel. Grøn og bæredygtig turisme fylder også mere hos den almindelige ferierejsende, der i stigende grad må forventes at vælge ferie efter smuk natur. Turisme og miljøhensyn bør derfor gå hånd i hånd, så der på særligt naturskønne steder i Danmark samtidig er mulighed for at sikre de faciliteter, som turister må forventes at efterspørge. Det drejer sig selvfølgelig ikke om hoteller ned til vandkanten ved Vesterhavet, men at der eksempelvis skabes muligheder for opførelsen af et toilet, en økologisk restaurant eller muligheder for konferencefaciliteter på steder, som særligt miljøbevidste virksomheder kunne være interesserede benytte sig af. I den sammenhæng er det vigtigt at holde sig for øje, at turisme og naturhensyn ikke er hinandens modsætninger, men derimod kan være understøttende for hinanden, hvis der indrettes de rette tiltag. Det foreslås, at turisme og oplevelsestilbud i højere grad tænkes ind i de oplevelser den danske natur har at byde på Det foreslås, at kommunerne i deres fortolkning af planloven udviser en fleksibilitet, så virksomhederne har et vist råderum at agere i og understøtter innovation og investeringer i produktet Medarbejdernes kompetencer i top En veluddannet arbejdsstyrke er et grundlæggende fundament for at turisme- og oplevelseserhvervene i sidste ende kan levere et produkt, som kan tiltrække og fastholde turister fra nær og fjern. Derfor er det vigtigt, at erhvervsskolerne fastholder sit høje faglige niveau, samt at der etableres et øget samarbejde mellem de lange videregående uddannelser og turismeerhvervet. Det foreslås, at karrieremulighederne i erhvervet i højere grad synliggøres end det er tilfældet i dag Det er selvfølgelig ikke nok at kunne tiltrække dygtige elever til uddannelserne, det er også en forudsætning, at de studerende og eleverne får de rette kompetencer på uddannelserne, som giver dem forudsætningerne for at skabe et turisme- og oplevelsesprodukt, som er værd at rejse efter. Praktik i udlandet bidrager til at internationalisere erhvervsuddannelserne og til at ruste virksomhederne og eleverne til den globale konkurrence. Eleverne får samtidig internationale erfaringer og kompetencer med hjem. Et eksempel kunne være at udstationere elever på danske ambassader i udlandet. Det vil motivere elever og praktiksteder inden for oplevelseserhvervene til at indgå udstationeringsaftaler, og kan samtidig medvirke til udbredelse af kendskabet til eksempelvis det nordiske køkken i andre lande. Det foreslås, at der i højere grad anvendes praktik i udlandet på erhvervsuddannelserne 5,5 mio. danske ambassadører Det er helt centralt at øge kvaliteten af den service og oplevelse vi giver vores turister, expats og også hinanden. I Danmark er vi præget af en negativ høflighedskultur der gør, at vi ofte yder en professionel men også tilknappet og knap så helhjertet, service. Ved at fokusere på at udvikle vores værtskabsrolle til at levere HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

18 overraskende og positive, men også skæve oplevelser, bidrager vi til at skabe ambassadører fra Danmark både blandt de turister og gæster vi får, men også blandt ansatte og dermed borgere. Markedsføringspanelet foreslog i sine anbefalinger i 2011 at igangsætte en markedsføringsindsats med udgangspunkt i danskerne og skabelsen af 5,5 mio. danske ambassadører. En sådan indsats vil gavne ikke alene turisme- og oplevelseserhvervene, men også have en effekt i et bredere perspektiv: Uddannelsesområdet, expats, tiltrækning af domiciler og investeringer, eksporten mv. Derfor bør der søsættes et nationalt projekt, der skal arbejde med en sammenhængende udvikling af værtskabsrollen, og som gennem kompetenceudvikling, events og markedsføring skal bidrage til, at Danmark tager mod udlændinge med åbne arme, smil og overraskende oplevelser. Projektet skal ikke alene favne turisterhvervet, men generelt, da det det er hele gadebilledet, som turisten møder. Både danskeren på gaden, taxachaufføren, detailhandlen, osv. er med til at give turisten og vores expats det samlede indtryk af Danmark og den oplevelse der fås når man er her. Det foreslås, at der igangsættes et nationalt projekt med at udvikle værtskabsrollen ikke alene i turisme- og oplevelseserhvervet, men generelt HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

19 5. Efter opholdet Afslutningsvis er det vigtigt at følge op på turisternes oplevelser i Danmark, efter de igen har forladt landet Et ofte overset indsatsområde er det indtryk som turisten eller gæsten gives, når man har afsluttet sit ophold. Når en gæst angiver sin kundetilfredshed på en skala fra 1-10, hvor 10 er maksimal tilfredshed, er dem som placerer sig over 8 at betragte som ambassadører. Det er dem, som har haft så unik og positiv en oplevelse, at sandsynligheden for et genbesøg øges markant, og at de via bl.a. sociale medier bidrager til markedsføringen af destination og produkter. De sociale medier spiller en stadig større og større rolle i markedsføringen og valg af destination. En målrettet indsats i videnindsamling tilfredshedsanalyse vil give et grundlag for at sætte målrettet ind og forbedre de områder, hvor turisterne tilkendegiver, deres måske mindre gode oplevelser på deres besøg i Danmark, eller årsagen til, at de i værste fald angiver, at de ikke ønsker at vende retur. Et vigtigt element heri vil være det arbejde, der er beskrevet under afsnittet om opholdet, hvor der anbefales en indsats rettet mod medarbejdernes rolle som værter og modtagelse af gæster med åbne arme. Projekter som dette er eksplicit målrettet mod at sikre et blivende indtryk af Danmark og danskerne som vil øge antallet af ambassadører. Derfor ligger der en væsentlig opgave i, at summen af de oplevelser man har haft lige fra Reasons to go og til opholdet, bidrager til at skabe ambassadører for vores turisme og oplevelsesprodukt. Det foreslås, at der igangsættes projekter, der bidrager til viden om gæsternes indtryk af Danmark efter opholdet HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

20 6. Optimal koordinering i turismefremmesystemet Sidst men ikke mindst, er det vigtigt gennem hele værdikæden at sikre, at der er optimal koordinering af turismefremmesystemet i Danmark lige fra markedsføring, til udviklingen af produkter, til opfølgning af turisternes oplevelse af opholdet efter de igen har forladt Danmark. Der investeres allerede i dag anseelige midler i den danske turismefremmeindsats på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Skal disse midler anvendes optimalt, er det nødvendigt med tæt koordination og samarbejde aktørerne imellem. For at opnå dette, er det eksempelvis vigtigt, at de tværkommunale samarbejder om turismen øges, og at turismen indgår i den samlede kommunale erhvervsfremmeindsats. Der er ofte tale om en lag-på-lag struktur og overlap. Det foreslås, at turismemidlerne anvendes hvor afkastet er størst Det foreslås, at samarbejdet og koordinationen i den offentlige turismefremme styrkes og at styringen med midlerne øges Ca. 15 procent af midlerne til erhvervsfremme fra de regionale vækstfora prioriteres ifølge tal fra Danske Regioner til turismen. Repræsentation i vækstfora er reguleret via lov om regional erhvervsfremme, og reglerne sikrer en række pladser til erhvervslivets organisationer via repræsentation i Danmarks Vækstråd. Turismen er i dag ikke repræsenteret i Danmarks Vækstforum. Det foreslås, at Danmarks Vækstråd udvides, og at turismen sikres en selvstændig repræsentation som kan bidrage med faglig viden og fokus på vækstskabende initiativer i dette erhverv Der kan med fordel komme større fokus på øget destinationsudvikling, så der satses på enkelte store initiativer frem for en række mindre, som sjældent har hverken potentiale eller kapacitet til at tiltrække tilrejsende. Skal øget destinationsudvikling være succesfuldt i Danmark, er det nødvendigt med både offentlige midler, men også at private virksomheder investerer i destinationsudviklingen, hvilket kræver øget fokus på et velfungerende offentligprivat samarbejde på turisme- og oplevelsesområdet. Men skal private aktører i øget omfang bidrage til destinationsudvikling, er det vigtigt at holde sig for øje, at det er nødvendigt, at de har mulighed for at agere fleksibelt i forhold til kommunernes fortolkning af Planloven. Det foreslås, at der i en turismestrategi satses målrettet og med større slagkraft på et begrænset antal destinationer med udgangspunkt i, at det er Danmark som markedsføres. Derudover kan man med fordel i turismefremmesystemet i højere grad udnytte, at Danmark er et lille land med korte afstande, hvorfor der med fordel kan udarbejdes pakkerejser, informationsmateriale m.m., som tilskynder storbyturisterne til at tage en dag af ferien uden for byen, og omvendt at eksempelvis kystturisten inspireres til at tage en feriedag i storbyen. Endvidere skal vi udnytte potentialet i de forretningsrejsende, som er i landet i forbindelse med møde, kongres, sportevents og lign, således at de kombinerer forretningsopholdet med en forlænget weekend og altså bliver længere. En business-gæst skal også blive en leisure-gæst og markedsføringsindsatsen målrettes dette formål. HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf

21 Derudover skal vi udnytte de korte afstande i vores land, hvor mange meget forskellige oplevelser kan nås inden for samme ferie/ophold. Regioner og kommuner skal samtænke og kombinere hinandens trækplastre. F.eks. kan en turist uden stress både være storbyturist og kystturist på én og samme dag tænk på hvor meget forskelligt der kan nås på en uge! og denne kombinationsform skal udnyttes langt bedre end i dag, hvor der stadig tænkes for meget i kasser og lukket geografi. Turisterne kender ikke kommune- og regionsgrænserne. Det foreslås, at der udarbejdes markedsføringsmateriale og rejsetilbud, som tilskynder turister til at kombinere forskellige ferieformer Det skal udnyttes, at vi er et lille land med korte afstand med mulighed for mange forskellige oplevelser på samme ferie/ophold Regioner og kommuner bør samtænke markedsføringsstrategien på tværs og udnytte hinandens trækplastre - turisterne kender ikke kommune- og regionsgrænserne HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg tlf